Sammensmeltning af avantgardekunst og fascisme

Sammensmeltning af avantgardekunst og fascisme

I 1909 udgav en anden Nietzsche-inspireret avantgarde-bevægelse sit manifest, nemlig den futuristiske, der imidlertid var endnu mere radikal end Die Brücke I manifestet skriver de om det smukke ved kamp, ved vold, om glorificeringen af krig og om det totale opgør med fortiden De skriver poetisk (og direkte) om at brænde biblioteker og museer ned, eller smadre dem med økser og hammere uden barmhjertighed Ligesom Die Brücke var der tale om en bevægelse, der hyldede ungdommen og gjorde en dyd ud af at være fremtidens bevægelse (med futuristerne fremgår det ret indlysende af navnet) Det kan være svært at forstå, at kanoniserede kunstretninger rummer så frastødende budskaber, men modernismens avantgarde var vitterligt radikale Kunst kan i realiteten ikke være andet end vold, ondskab og uretfærdighed, som forfatteren til manifestet, Filippo Marinetti, formulerer det 201 De hyldede blod De glædede sig til krigen mod Østrig (Første Verdenskrig) og var faktisk endnu mere radikale end Nietzsche selv

Og selvom der ret entydigt var tale om en nietzscheansk bevægelse, forklarede Marinetti selv, at de undervejs opgav Nietzsche, fordi han var alt for tilbageskuende For nok ville Nietzsche ligesom futuristerne rive det hele ned, men Nietzsche fandt netop værdi i Dionysos og dermed noget fortidigt Jeg tvivler meget på, at Nietzsche ville have brækket sig, når han, som vi gjorde, læste de frastødende principper skrevet i dumhedens kridt på facader af museer, akademier, biblioteker og universiteter, som Marinetti skrev i et manifest fra 1910

202

Som kunstretning var det en blanding af alt muligt Der er et manifest for litteratur, for malerkunst, teater, dans, en hel masse politiske manifester og sågar et for kogekunst (noget med at opgive alle opskrifter) Ligesom hos de tyske ekspressionister var kunsten en del af en større bevægelse for kulturel omkalfatring Malerierne dyrkede til gengæld ikke primitivismen, men var ofte abstrakte med mere aggressiv brug af farver end ekspressionisterne og havde hyppigt industrilignende motiver Men der er ikke en klar skelnen mellem futurismen og andre senere avantgardetra-

ditioner Malerier af futurister kan uden videre forveksles med surrealister, dadaister og ekspressionister Måske med undtagelse af industrimotiverne, der lå i den eksplicitte fremskridtsdyrkelse hos futuristerne Deres litteraturmanifest handler om at fjerne syntaks, adjektiver og adverbier, og at bruge verber i infinitiv og meget mere Idéen var selvfølgelig, at det kunstneriske udtryk i sig selv ville medvirke til omkalfatring af samfundet

Futurismen var en meget politisk kunstbevægelse og havde konkrete politiske forestillinger om at bekæmpe kirken og ægteskabet, men i modsætning til de senere avantgarde-bevægelser var de samtidig nationalistiske Italien over frihed proklamerede de i flere manifester Frihed var selvfølgelig også et hovedkrav (bortset fra frihed til kujoneri og pacifisme), men det var en særskilt nationalistisk pointe, at Italien var øverst 203 Endnu vigtigere var de som medlemmer af en kunstbevægelse bevidste om, at deres rolle var en mere fundamental omvæltning af samfundet end blot en politisk Som Marinetti skrev i manifestet Krig, den eneste renser af verden om forskellen mellem futurister og anarko-syndikalister:

Derudover er anarkisterne tilfredse med at angribe de politiske, juridiske og økonomiske grene af samfundets træ, men vi vil noget mere ... Vi vil udgrave dets dybeste rødder og brænde dem, de der er plantet i menneskets sind. De går under navne som lyst til en minimal indsats; kujonagtig kvietisme; kærlighed til hvad end der er antikt og gammelt, til hvad end der er sygeligt og korrumperet; skræk for det nye; hån af ungdommen; veneration for tiden, for akkumulerede år, for det døde og for det døende; et instinktivt behov for begrænset orden, for love, lænker, forhindringer, for politistationer, for moral, for kyskhed; frygt for ubegrænset frihed.204

Bemærk målsætningen om at brænde rødderne og grave sig ind i menneskets sind Som alle de efterfølgende avantgarde-bevægelser også i stigende grad indså, kunne kunsten netop bruges til mere fundamentale forandringer af mennesket Derfor handler manifes-