Det nye menneske har ondt i sjælen

Det nye menneske har ondt i sjælen

Det moderne menneske har taget den nye moral til sig Selvom vi ikke har lagt al overleveret erfaring og tradition fra os, er der alligevel en kollektiv drift henimod at handle, som var verden helt ny Overalt hersker der et ræs om at finde sin egen vej i livet På sin vis begynde forfra ud fra en tanke om, at jeg, det frie individ med ret til at være lykkelig, er udgangspunktet Det moderne menneske foreholdes og pålægges muligheden for at finde det, der passer lige præcis vedkommende selv Realiseringen ligger derude og venter Du skal vælge det, der gør dig glad, og du skal ikke gå på kompromis med dig selv Intet er givet Ingen forpligtelse Kun endeløse muligheder, rettigheder og valg Eksistentialismen er blevet hvermandseje

Det er umiddelbart paradoksalt, at al denne jagt på lykke ikke har gjort os spor lykkelige Tværtimod har den moderne moral produceret en hel række ulykkelighedslidelser Stress, depression og ensomhed er alle blevet folkesygdomme, og at de har ramt os så hårdt, er umiddelbart uforklarligt Alt det ydre er jo blevet bedre! Vi arbejder eksempelvis ikke nær så meget Vi har mere ferie Mere sikkerhed på jobbet Bedre beskyttelse, skulle vi blive fyret Og i øvrigt alverdens beskyttende foranstaltninger af vores arbejdsmiljø Jovist har man blandt andet i den offentlige sektor introduceret en mere neoliberal målrationalitet, men det ændrer kun minimalt ved det faktum, at arbejdslivet er blevet markant lettere Så hvor kommer sygdommene fra? Hvorfor nu? Svaret er, at det er sjælesygdomme I jagten på det særligt lyksaliggørende oplever alle modgang Det er aldrig kun sjovt Det bliver aldrig ved med at være sjovt Før eller siden melder spørgsmålet sig: Hvad skal det hele til for? Jeg er ikke lykkelig Hvad gør jeg forkert?

Moderne arbejdsmarkedsmennesker bliver eksempelvis ofte slået ud af modgang De har bildt sig selv ind, at der er et særligt formål med deres arbejdsliv og bliver sønderknuste, når det bliver klart, at praktiske hensyn såsom profit og omkostninger i sidste ende bestemmer Men også uden for arbejdsmarkedet melder skrøbeligheden sig: når moderskabet viser sig at være surt, utaknemmeligt og hårdt Når ægteskabet er blevet kedeligt, når barnet

ikke opfører sig som forventet Vi søger forklaringer som aldrig før, forklaringer på, hvorfor netop vi er så uheldige at blive ramt af modgangen Vi har glemt, at det gør alle At det er et grundvilkår Lidelsen er en del af den grund, mennesket står på

Eksistentialismen har opstillet en falsk forventning om, at vores autentiske valg skal gøre os lykkelige Det er den daglige løgn om, at livet handler om, at vi skal finde vores egen særlige vej, og at lykken er at finde for enden af denne Den hviler på en præmis om, at vores autentiske selv er derude, klar til at blive opdaget og realiseret Men den måske mest opløsende tanke er, at den særlige vej med nødvendighed må findes uden for hovedsporet Du kan ikke være autentisk ved bare at gøre som de andre Ved bare at videreføre en tradition Ved bare at gøre, som ‘man’, altså borgernormen, forventer Det er ikke dig Du er jo ikke bare frøken Jensen, dansker, middelklassekvinde med en mellemlang uddannelse, der gerne vil finde en sød mand og stifte familie og have et godt, langt liv i nærhed med de mennesker, du er i en meningsgivende, forpligtende relation til Det er ikke fint nok Og det er slet ikke autentisk Du må derfor søge uden for dette, uden for normen, og til det skæve, det uforudsete, det vilde, for at opdage dit egentlige selv Det hjælper selvfølgelig i den bestræbelse at opsøge noget alternativt; at få en skør frisure eller en meget særlig tatovering med en endnu mere særlig og unik historie, du kan fortælle de mere almindelige mennesker derude At tage en ekstrauddannelse eller et kursus, der giver dig et forspring ind i det ægte, er også godt; om det så er reikihealing, coaching eller mindfulness Alle veje, som ikke løber på eller parallelt med hovedsporet, fører forhåbentlig til autenticitet Mad er også en genvej til det ægte dig Det kan være, at stammen i din eksistens udgøres af din glutenallergi, eller af din afsmag for kød Men også finere, dyrere madlavning, som de færreste har råd til at dyrke i samme omfang som du, kan give noget Det tjener som afgrænsning nedadtil og hjælper således med at placere dig i en mere raffineret socialkategori, end hvis du bare spiste sushi, som masserne for længst har taget til sig Du kan også vælge en bestemt seksualitet til, der kommer til at definere dig

som menneske – og i høj grad som et menneske, der er offer for en række krænkelser forestået af majoritetskulturen, som slet ikke er opmærksom på sine privilegier Det er også godt til at demarkere sig både nedad og horisontalt fra almenheden, der stadig tror, at der kun findes to køn, fordi noget så gammeldags som biologien siger det Og det er den største løgn i eksistentialismen, at der er en unik udgave af dig, som du kan finde frem til, og som du, med en række valg, kan virkeliggøre Disse valg må hellere end gerne ske på bekostning af dem, du står i en pligtrelation til, for pligter hæmmer og begrænser og holder nede, og du skal ikke begrænses Så kan du jo ikke realisere dit virkelige dig!

Det er måske allerede, med disse eksempler, blevet klart for læseren, at det, vi omtaler som ‘det autentiske selv’ i virkeligheden ikke er andet end tilkøbte eller – lagte identiteter, der skal skjule eller pynte på det såre almindelige menneske, der gemmer sig nedenunder Det kan intet menneske – og vi mener vitterligt intet menneske – bygge en meningsfuld tilværelse på

Mennesket får ikke sjælelig ro af selvrealisering, men af forpligtende fællesskaber Mennesket bliver måske momentant gladere af frihed Men sjælelig lykke, også kaldet mening, kommer fra pligten Den finder vi først og fremmest i familien I kærligheden og forpligtelsen over for vores nærmeste Vores børn Vores ægtefælle Vores forældre Vores venner Vores by Vores land Visheden om at være en del af et fællesskab, der betyder mere end os selv, er ganske enkelt en nødvendighed for en tilfreds sjæl Eksistentialismen vil have os til at vælge os selv Insisterer hårdnakket på, at vi er frie til at foretage et valg Men det vigtigste i livet er ikke noget, vi kan vælge De vigtigste fællesskaber er valgt for os Vores familie og vores nation Vi kan løbe fra dem som voksne, javist Men ikke uden alvorlige sjælekvaler Uanset hvad vi gør, vil de altid være grundlæggende for dem, vi er Hvis vi alene vælger os selv, står tomheden og banker på døren

Selvrealiseringens narcissistiske tilbøjelighed gør da også, at mange efterspørger eksistentialistiske valg med et formål, der (i hvert fald overfladisk) handler om noget større Velgørenhed, kli-

maet eller verdens fattige Mange vælger at fylde deres eksistens ud med et godgørende formål netop i erkendelsen af, at mening kommer af det, der er større end os selv Problemet er, at det er en abstrakt mening, man der køber Hvis man har besluttet at dedikere sin eksistens til at redde menneskeheden, er det mest af alt en idé, man har kastet sin kærlighed på Hvem er menneskeheden? Hvor bor den henne? De altruistiske eksistensprojekter er i realiteten udtryk for ideologi og overbevisning Og det er der såmænd også gode ting at sige om, men som bærende indhold i menneskelivet er det fattigt, ikke mindst fordi de abstrakte godhedsprojekter bliver valgt som en forlængelse af det jeg, der dyrker sig selv De skal understøtte den sirligt tilkøbte identitet Derfor vælger venstreorienterede mennesker venstreorienterede abstrakte sager De handler kun i andet led – om overhovedet – om næstekærlighed eller sagen selv i dens konkrete udformning Det kan ikke nok så mange månedlige betalinger til Amnesty, eller forsagelse af kød i klimaets hellige navn, ændre på Det handler stadig om dig Og du får tomhed med en bismag af kynisme, når du vælger dig selv

Taberne er selvfølgelig dine nære Men i højeste grad også dig selv For hvad mister du ved at jagte det sartreske fatamorgana? Du mister dig Det dig, der er dig givet Som borger i dette land, som søn eller datter af netop disse forældre, som søskende til netop disse mennesker, som barnebarn til netop disse bedsteforældre Som bærer af netop denne kultur og som den, der kan videreføre den tradition, der var så venlig at give dig en forhåbentlig god og nærende opvækst i et af verdens bedste samfund Alt det er givet, og alt det er dig Hvorfor skulle du dog smide vigtige dele af det over bord, eller risikere det for en falsk, ideologisk motiveret forestilling om noget finere, noget bedre, noget mere reelt? Bliver det mere reelt og ægte end de mennesker, du kommer af, og dem, du selv har skabt? Hvad i tilværelsen skulle dog kunne være mere ‘autentisk’ end netop det?

De mange valg gør os forvirrede Og allerede inden de uendelige valgmuligheder opstår i vores hjerner, har vi mistet sansen for rigtigt og forkert Lige neden under den sartreske eksistentialisme

gemmer Nietzsches hammer sig, og intetsteds ramte den så hårdt som i vores arvede moral

Alt for mange tør ikke sige – end ikke for sig selv – at noget er bedre end andet At det er bedre at stifte familie end at lade være At det er bedre at læse bøger end at spille computer At det er bedre at opdrage sine børn med autoritet end ikke Traditionen gav os en leksikalsk rangordning af det moralsk gode, men den har det moderne menneske lært at se bort fra Historien begynder simpelthen forfra med den enkelte indehaver af rettigheder til alverdens lykke og eventyr – og vi lærte jo af det 20 århundredes vigtigste tænkere, at det er forkert og gammeldags og måske endda fascistisk at insistere på, at noget er bedre end noget andet Vi er vitterligt hinsides godt og ondt Det efterlader det moderne menneske i kaos Et virvar af valg og muligheder og potentielle fravalg og et itugået moralsk kompas Min eneste rettesnor er, at jeg skal gøre det, der gør mig lykkelig Men hvad er det? Og hvad hvis prisen er min familie – er det så ikke moralsk forkert? Nej Det er det ikke efter tidens relativerende standard Det eneste, der tæller, er din lykke Det er også gammeldags og meget højreorienteret at tænke langsigtet og udsætte behov Du svæver frit i kosmos uden andet holdepunkt end dig selv, hvilket kan føre til eksistentiel krise, til ensomhed, til følelse af meningsløshed Som vi allerede har beskrevet, lader det sig måske dulme eller skjule for en stund med de forskellige identitetsprojekter, vi kan vælge Men den solitære lykkejagt kan slet ikke understøtte et menneskeliv Det kan kun det solide fundament i slægt, historie, tradition, kultur, land og selvfølgelig tro, der på én gang rækker tilbage i tiden og fremad mod det uendelige Fundamentet forbinder dine rødder – for dem har vi, uanset hvor meget ideologerne på uddannelsesinstitutionerne og avantgardens nutidige kopikunstnere fortæller os noget andet – med det store rodnet Det er det eneste mulige, varige og meningsgivende svar på kaosset: at vi genindtræder i den orden, vi fik at vide var forkert og utidssvarende, og som vi skulle skamme os over Den ligger stadig under de porøse moderne identiteter Den kan aldrig ikke være der, så længe vi er til Er det ikke nærmest

balsamisk at tænke på? At ordenen er der; der er fast grund under dine fødder, hvis du blot kigger ned i stedet for ind i spejlet

Modgiften til den moralske relativisme er selvfølgelig at afvise den Sige nej til blændværket og løgnen om, at lykken kan findes uden mening For eksempel når vi står over for valget mellem at blive skilt eller ej: det er bedre at blive sammen med sin ægtefælle end at lade være Det er bedre at gå på arbejde end at ligge samfundet til byrde Det er bedre at opføre sig ordentligt og tage hensyn end at opføre sig skamløst og egoistisk Det er bedre at tage sig af andre end primært at gå op i sig selv Det er bedre at lytte til Mozart end til dagens top 20 Det er bedre at vide end at være ignorant

Det menneske, der følger eksistentialismens anvisninger, er dømt til ulykkelighed Undtaget de mest samvittighedsberøvede 68’ere er der få mennesker, der på deres dødsleje vil være taknemmelige for at de hele livet satte sig selv først Ikke ofrede sig for nogen Ikke honorerede nogen pligt Ikke udholdt, udstod og overvandt noget – sammen med familien Hele tiden at jage sæsonens nye identitet i mad, drikke eller politiske holdninger og have modstanden mod flertallet som livsindhold er at gøre sit indre flydende, usammenhængende, fragmenteret En person, der prioriterer sådan, kommer ikke til at slå rødder i verden Vedkommendes kærlighedsforhold, eventuelle børn og familierelationer bliver uvægerligt præget, ja, betinget, af denne løshed og grundlæggende utilfredshed og aggression i karakteren Intet vil være fast, intet tages for givet, og med glæde Det vil også sige, at der er eksistentiel uro så langt, øjet rækker for ham eller hende De mest forbenede tidstyper vil prøve at få det til at se chikt ud, at de lever med meningsløsheden Det var blandt andet det, Sartre forsøgte, og i et vist omfang lykkedes med Men når nu eftertiden kan afsløre ham som en depraveret, sølle liderbuk med pædofile tendenser og et stort narkotikamisbrug, er det måske ikke så chikt alligevel? Og når nu vi kan se, at de fleste, der har købt denne livsmåde, hverken er lykkelige eller afklarede, så burde det ikke være så overraskende, at sjælesygdommene blomstrer som aldrig før i den populæreksistentielle tidsalder