Hvem er jeg?

Det eksistentialistiske valg har grænser Du kan ikke vælge, hvor du er født, hvem dine forældre er eller hvilken tro, du er opdraget i Du kan heller ikke vælge dit køn Konstanterne i tilværelsen er noget af det vigtigste vi har, fordi de er afgørende for vores identitet og for vores følelse af forankring De er stammen, hvorudfra vores tilværelse vokser Netop fordi de er så vigtige for det almindelige menneske, har hadets filosofi et udestående med dem Opløsningen må omfatte de grundlæggende identiteter Det kan vel være, at de ikke kan laves om; at de er givne Men opløserne kringler den således: De angriber virkeligheden Fremmaner en fortælling om, at det hele er sociale konstruktioner – og sociale konstruktioner er netop ikke faste De kan laves om Ja, og folk vil måske endda gerne lave dem om, hvis de lærer, at disse konstruktioner i deres gængse form er uretfærdige og farlige Hvis man kan vise, at det er en urimelig begrænsning på det enkelte menneskes frihed, at vedkommende delvist bliver identificeret ved sin kultur, sit sprog, sin nationalitet eller sit køn

Men der er et par mellemtrin For de fleste mennesker lever egentlig udmærket med konstanterne i deres tilværelse De er måske ikke meget reflekterede omkring det, og de vil utroligt gerne føje spændende identitetsmarkører til for at se mere unikke ud Generelt er det dog ikke noget, de bruger megen energi på at ændre Så hvis man som opløser skal gøre sig nogen forhåbning om at sælge sin revolutionære ideologi til masserne, må man først få alle de almindelige til at skamme sig over det, de er Over deres arv og traditionelle måde at se sig selv på På den måde kan man få