Mennesket har brug for det sakrale

Hadets filosofi har på lange stræk vundet Feminisme og anden identitetspolitik er i kraftig vækst Familien er i defensiven Viden og sandhed er i fare for at blive reduceret til vestlig ideologi og overtro Børnene er nu indsættelsessted for radikale tænkeres socialkirurgi De to køn på vej mod opløsning Sociale dyder som pligtskyldighed, arbejdsomhed, mådehold, beskedenhed, offervilje, loyalitet og behovsudsættelse opfattes som rudimentære Men den på én gang mest usynlige og afgørende ændring, der er sket fra Nietzsche og til i dag, er vores forhold til Gud Som er gået fra noget selvfølgeligt til i brede kredse at være ikke-eksisterende

Vi har beskrevet det moderne menneskes fortabthed Dets ensomhed, vrede og følelse af meningsløshed Følelser, der kan høstes og bruges af radikale ideologer Det atomiserede individ er lettere at manipulere og opildne end det socialt velaflejrede, der lever i balance med den givne orden i gode, nære relationer Man skal blot indpode den enkelte med tilstrækkeligt had og utaknemmelighedsfølelse, og der er råstof til en bevægelse, der går derhen, hvor ideologerne ønsker det

Vi har peget på en række filosofiske idéer, der som minimum har været medvirkende til at hensætte mange i en tilstand af forvirring, harme og angst Nietzsche ryddede bordet og itusprængte moralen Flyttede os hinsides godt og ondt, og huskede undervejs at smæde og besudle kristendommen noget så eftertrykkeligt Med Heidegger er der slet ikke tale om Gud længere Intet transcendent

Der er kun os Intet højere end os selv, og der er ikke noget absolut sandt Der er ikke nogen mening

Vi er den yderste barriere mod intetheden, for at bruge et sartresk billede Hvilket også vil sige, at det uoverskuelige ansvar for tilværelsen ligger på vores skuldre – en forbandelse og en befrielse ifølge eksistentialismen For nok gav det os kvalme at tænke på al den frihed; omvendt var her muligheden for at forme selve verden på nøjagtig den måde, vi havde lyst til Det moderne menneske er badet i frihed og muligheder fra fødslen – men prisen er høj og skal måles i tabt livsmening

Det er det, vi lider under i dag som kultur: vi mangler det absolutte holdepunkt Noget, der er sandt på tværs af tid og sted Noget, der gør, at det ikke er ligegyldigt, hvad vi vælger i livet

Det moderne menneske er tynget af spørgsmålet om, hvordan man overhovedet kan finde meningen, når der egentlig ikke er nogen? Ja, så finder man selv på den, sagde Sartre Men hvad, hvis det ikke er nok? Og hvad, hvis det viser sig svært egentlig at tro på det, man tilfældigvis beslutter skal være livsmeningen? De fleste ved jo godt, at den livsmening, de i denne uge har hentet i identiteten som veganer, som socialist, feminist eller foodie, ikke kan bære nogen igennem et langt liv At de horisontale selvtegninger er for porøse og foranderlige til at kunne danne grundlag for særlig meget Det kan nemlig kun det transcendente Gud

Uden troen mangler meningen Den blivende, fundamentale, absolutte, givne mening Det, der giver livet sammenhæng og rækker ud over os selv Vi vender tilbage til troen, men lad os her begynde med en pointe fra den ikke-troende, konservative filosof Roger Scruton 247 Han beskriver Beethovens 3 symfoni, som i teknisk forstand ikke er andet end en serie toner afspillet efter hinanden med varierende frekvens Det er den rationelle og naturvidenskabelige måde at forstå musikken på Men det er ikke, hvad vi hører Vi hører melodier, harmonier, stemninger og følelser Musikken fortæller os på ubegribelig vis, at der er noget mere i tilværelsen, noget større eller højere Som Scruton formulerer det, er det lige så absurd at tale om, at verden ikke er andet end naturens

orden som beskrevet af fysikkens love, som at hævde, at Mona Lisa ikke er andet end noget farve smurt ud på et lærred Når vi erkender, at der er noget større og noget ubegribeligt i tilværelsen, har vi taget det første skridt mod at finde Gud

Naturvidenskabens opdagelser er ikke forkerte, og rationaliteten tager heller ikke fejl Den er bare begrænset Der er en sfære af tilværelsen, hvor den kommer til kort, og hvor vi bliver dummere og mere afstumpede, hvis vi lader som, at videnskaben kan give os svarene Mon ikke de fleste af os umiddelbart kan indse, at vi aldrig bliver i stand til give en naturvidenskabelig forklaring på skønheden i musikken eller i et maleri? De færreste vil kunne angive præcis hvorfor – ikke desto mindre vil der være bred enighed om, at det er sådan Skulle vi alligevel prøve at indkredse det løseligt, kunne man sige, at både den skønne musik og det smukke maleri rummer evigheden i sig De peger begge hinsides det øjeblik og det rum, vi befinder os i lige nu Vi er blot dødelige væsener, der forgår inden for en overskuelig fremtid, men vi længes mod evigheden og kan ikke begribe den med vores fornuft Det gælder ikke bare den evighed, vi møder i skønheden, men for den sags skyld også i matematikken En af verdenshistoriens største matematikere, Blaise Pascal, beskrev netop det guddommelige ved tallenes uendelighed Det kan godt være, at uendeligheden er uforståelig, men ikke desto mindre eksisterer den Som Pascal udtrykte det, er der uendelig mange ting, der rækker ud over fornuftens fatteevne. Hvis den ikke kan indse det, er den virkelig svag.248 Hvis man vitterligt tror, at naturvidenskaben kan give svaret på alt og udelukke eksistensen af det guddommelige, er man en ringe naturvidenskabsmand Den slags ateisme er selv en religion Man har valgt at tro på, at intet guddommeligt findes i stedet for mere kløgtigt at erkende sin uvidenhed Og ligesom Scruton behøver man ikke at tro på Gud for at erkende, at denne søgen efter uendelighed er en søgen efter Gud

Det var den tyske filosof Hegel, der først gjorde den socialpsykologiske observation, at vi mennesker har brug for noget større end os selv 249 At vi bliver triste og ulykkelige ved forestillingen

om, at der kun findes os mennesker Vi har brug for det absolut sande i vores liv Men måske lige så vigtigt for nutiden, så var hans observation, at det ikke var tilstrækkeligt, hvis denne større mening var funderet i noget abstrakt Hegels eksempler stammede fra antikken, men i dag kunne man pege på sådan noget som kampen for klimaet Den er så afgjort meningsfuld og større end os selv, men den er også fjern og uvedkommende Vi bliver kun frustrerede, hvis vi forsøger at finde eksistentiel mening i kampen for klimaet eller FNs verdensmål Mennesket har brug noget, der er større end sig selv Men det skal også være konkret Vi skal kunne forbinde det til vores faktisk levede liv

Hvor kan man finde noget, der på én gang er større end os selv, men samtidig konkret og hverdagsligt? Mange steder faktisk Og det måske vigtigste sted, et menneske søger efter det guddommelige, er i kærligheden Det vigtigste for de fleste er at finde en livspartner og skabe et kærlighedsbaseret, forpligtende fællesskab Noget, der forekommer os evigt Men kærligheden er selvfølgelig også meget profan Den fysiske tiltrækning og den seksuelle akt er noget jordnært Ligesom vi godt ved, at mange kærlighedsforhold mellem voksne (og ikke mindst unge) mennesker brister Der, hvor kærlighedens evighedspotentiale bliver forløst, er først og fremmest i ægteskabet Men vi ved også, at ægteskaber alt for ofte går i opløsning, ligesom det alt for ofte mere er en praktisk foranstaltning end udtryk for evig kærlighed

Hvordan kan vi forstå ægteskabet og evigheden? Her vil vi tage udgangspunkt i Kierkegaards mest berømte bog Enten-Eller.250 Det er ikke så kendt, men Kierkegaard overtog netop Hegels analyse af menneskets behov for evighed og brugte den til at beskrive ægteskabet

251

På den ene side har vi det romantiske ægteskab, der alene bygger på den sanselige kærlighed To mennesker, der elsker hinanden og ikke har øje for andet eller andre I vore dage ville vi måske sige at et ægteskab først og fremmest er baseret på fysisk tiltrækning, der tilfredsstiller en umiddelbar lyst Hvordan gør man et sådant ægteskab til noget særligt? De to elskendes intense kærlighed til

hinanden rummer naturligvis et glimt af noget evigt Men det er uhyre skrøbeligt I Kierkegaards sprog forsøger de elskende at forevige nydelsens øjeblik, men da dette ægteskab netop er baseret på en verdslig romantik, er den særlige, ophøjede betydning kortvarig Eller, i en mere moderne beskrivelse: der er ingen større mening med et hurtigt knald med en Tinder-date

På den anden side har vi det rent fornuftsbaserede ægteskab Her er kærligheden ikke afgørende, men derimod de praktiske hensyn Det er nu engang bekvemt at være gift, og den udkårne kan have gavnlige kvaliteter, såsom et godt job eller et moderat temperament Et fornuftsægteskab er slet ikke blottet for moral, tværtimod er det jo ikke så få af dem, der historisk set er indgået af pligthensyn Det er lidt ligesom at tage et arbejde; det er en praktisk nødvendighed Derimod er det overordentligt svært at hæve den slags praktiske beslutninger op til at udgøre en større mening

Uden nogen spekulativ filosofisk analyse kan man opsummere pointen sådan her: Ægteskabet er (ofte) fyldt af sanselig kærlighed Der er som regel fantastisk gode, praktiske grunde til at blive sammen Men hvad er det, der giver ægteskabet en særlig betydning? Hvad er det, der gør, at vi oprigtigt erklærer at ville blive sammen på trods af modgang? For ægteskabet kan uden videre forstås inden for den liberale dogmatik som en kontrakt mellem to voksne mennesker Hvorfor er det ikke bare det? Det kunne det selvfølgelig også være, men det er stadigvæk sådan, at vi tror på, at vi i den ægteskabelige kærlighed har skabt noget af større betydning Noget der – i tilfælde af fiasko – fylder os med hjerteskærende tab af mening Derfor har vi valgt at give ægteskabet en betydning af evighed Vi har gjort det sakralt Anerkendt og institutionaliseret ægteskabets hellighed Men hvad hviler denne hellighed på? Hvad er den fundamentale forudsætning for, at ægteskabet er noget særligt? Noget mere end bare en aftale med et andet menneske, der kan brydes efter forgodtbefindende?

Svaret er, at helligheden hviler i troen på Gud, eller i hvert fald det guddommelige Vores vestlige ægteskab er et kristent ægteskab, og det har kun en særlig betydning, fordi vi tror på, at der findes

noget sandt og evigt Fordi vi tror på Gud Uden Gud står vi alene til regnskab overfor andre mennesker Uden Gud er ægteskabet bare en aftale Men hvordan får vi hævet ægteskabet til en betydning, der rækker ind i evigheden? Vi vil give Kierkegaards svar: Det er et spørgsmål om vilje Det er noget, vi vælger at tro på Vi tager et troens spring 252 Vi protestanter tror ikke på, at ægteskabet er frelserformildende, men vi tror på dets hellighed, at ægteskabet er indstiftet af Gud Vi skal ikke udtale os om resten af verden Men i Vesten har ægteskabet fået sin sakrale betydning, fordi det er kristent

Hvis ægteskabets særlige, ophøjede forpligtelse bygger på kristendommen, betyder det samtidig, at uden kristendommen er ægteskabet ikke længere helligt Så har det mistet magien Det er affortryllet Reduceret til en kontrakt ‘Guds død’ er derfor helt overvejende årsagen til den triste eksplosion i antallet af skilsmisser i det 20 århundrede Ikke desto mindre har mange mennesker med et hel- eller halvagnostisk forhold til Gud alligevel valgt at ophøje ægteskabet til noget særligt Det skyldes selvfølgelig, at Vesten på trods af omfattende sekularisering bygger på kristendommen Den kristne moral er dybt indlejret i kulturen og ikke sådan at rive ud Og så skyldes ægteskabets særlige status ikke mindst, at mange ægtefæller vælger at helliggøre det Det kan godt være, at de ikke tror på Gud, men alligevel kan de ikke lade være med at lukke evigheden ind i deres sjæle Et liv uden højere mening ville være for trist

Der er selvfølgelig noget paradoksalt i det hellige ægteskab indgået af agnostikere Hvordan kan man afvise en dybere mening og troen på noget højere og ikke desto mindre acceptere det i spørgsmålet om det måske vigtigste i ens liv? Det er, fordi man ikke er en rigtig agnostiker! Man tror måske ikke på Gud, men alligevel på, at der er noget mere – måske en slags evighed Det er troens spring

Uden et troens spring får ægteskabet ikke større betydning Løftet får ikke større mening, og det bliver aldrig sakralt Uden det guddommelige tilhører ægteskabet det profane Det er hverken

mere eller mindre rigtigt end så meget andet Det betyder ikke, at vi behandler det respektløst, men uden det ultimative fundament er ægteskabets ophøjethed væk Uden Gud bliver ægteskabet kun holdt i live af konvention og af de praktiske grunde til at indgå det Uden trosfundamentet eroderer det bort Det lever videre, men det forvitrer lige så stille

Ægteskabet er et eksempel på vores søgen efter Gud Og de mange brudte ægteskaber er et eksempel på en moralsk norm i skred som følge af manglende gudstro og angrebet fra hadets filosofi Analysen gælder desværre også den kristne moral i almindelighed Hvad er ret, og hvad er vrang? Hvordan skal jeg opføre mig? Hvad skal jeg gøre med mit liv? Hvorfor skal jeg tale sandt? Hvorfor skal jeg være tro mod min udkårne? Det er ikke spørgsmål, videnskaben nogensinde kan gøre sig håb om at besvare Vi er helt indlysende i en anden sfære Men nogen vil måske pege på, at det er menneskets natur at opføre sig på en bestemt (moralsk) måde Hvis du gerne vil blive lykkelig, så er det klogere at tage dig sammen og være noget for andre mennesker end at være doven og indifferent Hvis du ikke tager hensyn til fællesskabet, vil fællesskabet ikke tage hensyn til dig Hvis du vil overleve, så er der kloge og mindre kloge måder at gebærde sig på Men at noget er på en bestemt måde gør ikke, at det bør være sådan

Med andre ord kan evolutionsbiologiske forklaringer aldrig erstatte kristendommen som moralsk fundament De kan aldrig besvare det grundlæggende spørgsmål om hvorfor Betyder det så, at et moralsk fundament forudsætter det religiøse? Vores påstand er, at det kræver et ‘spring’ Men der er selvfølgelig filosoffer, der har forsøgt at udlede en moral uden Gud Mest berømt er den tyske filosof Kant, der rent rationelt udledte en morallov, der lyder, at man skal handle således, at alle andre kan ville handle på samme måde 253 En stærkt dogmatisk tænkning, der er den direkte inspirationskilde for store dele af den moderne sekulære politiske filosofi 254 Men det er selvfølgelig kun nominelt, at Kants moralfilosofi ikke bygger på kristendommen Hans moralprincip er reelt en sekulariseret version af Jesu ord fra eksempelvis Bjerg-

prædikenen om, at Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Den universalistiske moral er i det hele taget et produkt af Det Nye Testamente i form af idéen om, at vi alle er lige over for Gud Det er dog egentlig lige meget, om Kant bygger på kristen etik eller ej Spørgsmålet er, hvorfor man skulle tro på Kant, hvis ikke man var enig i grundpræmisserne i forvejen?

Der er ingen tvivl om, at det er muligt at leve efter kristen moral, selvom man ikke tror på Gud Det er nemlig også sådan, at de gudløse er opdraget i samme kristne kultur som de troende Det er først og fremmest kulturen, der danner os som moralske væsener, men selvfølgelig også troen Selv de erklæret ikke-troende har ofte et forhold til det sjælelige og er på den måde forbundet med evigheden Den evige sjæl er afgørende i kultiveringen af vores moral, fordi den løfter os fra blot at være et forgængeligt væsen, hvis mening ophører, når kroppen gør det Moral handler i sin essens om noget, der rækker ud over os selv, og derfor er det afgørende, at vi har en tro på, at noget gør det Vi håber selvfølgelig, at flere vil lukke troen på Gud ind i deres liv Ikke kun fordi den er sand, men også fordi den vil styrke mange i at turde vælge rigtigt, reflektere over deres ansvar og finde ro og mening i tilværelsen Det handler om at åbne sjælen for evigheden

Hvis ikke vi tror på det evige ægteskab, har det selvfølgelig den sørgelige bivirkning at forholdet i højere grad risikerer at briste Men troen på den evige kærlighed i ægteskabet styrker os også som moralske væsener Det, at noget er hævet over noget andet, er det samme som, at der er forskel på rigtigt og forkert At der er en mening Som vi har del i Det styrker os som moralske væsener, og det styrker sjælen Det vender vi tilbage til

Hvad er alternativet? De mange erstatningsreligiøse forsøg på at skabe en mening uden Gud er dømt til at fejle Ikke mindst fordi de ikke kan sætte deres subjekter i forbindelse med det sakrale Tag klimakulten, veganismen, mangfoldighedskirken eller det autentiske Det er projekter, der måske sælges som godgørende, opbyggelige, ja, behjertede Men som alligevel, i praksis, er en slags motorer for had, idet de først og fremmest virker ved nådesløs