VAMOS!
GRUNDBOG I SPANSK
¡YA VAMOS!
© Forlaget Columbus og forfatterne 2023
Forlagsredaktion: Katrine Cohen
Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Karen Christensen Design
lllustration: Kristian Eskild Jensen
Tryk: Tarm bogtryk
Printed in Denmark 2023
ISBN: 978-87-7970-781-8
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Forlaget Columbus
Østerbrogade 54c
2100 København Ø
Tlf. 35 42 00 51
www.forlagetcolumbus.dk
info@forlagetcolumbus.dk
Bogens hjemmeside:
www.forlagetcolumbus.dk/ya-vamos
1. udgave, 1. oplagKAPITEL TEKSTER
INTRODUCCIÓN El alfabeto
1
ASÍ EMPEZAMOS
Side 10
2.
A CONOCER EL MUNDO HISPANOHABLANTE
1.A
¡Hola! ¿Cómo te llamas?
Side 14
• Alfabet
• Udtale
• Tal 0-20
• Regelmæssige verber
• Nægtelser
• Personlige pronominer
• At hilse
• At præsentere sig
• At fortælle, hvor man bor, og hvor man kommer fra
1.B
¿De dónde eres?
1.C
Side 22
Un diálogo entre dos españoles
2.A
Side 25
La geografía de España y de Latinoamérica
Side 28
• ‘Ser’/’tener’
• Spørgeord
• At fortælle, hvordan man har det
2.B
Hablar del tiempo
2.C
Side 39
La geografía de Chile
• Lande
• ‘Estar’
• Artikel og substantiv
• Adjektiver
• ‘Hay’
• Tal 20-2000
• Genitiv
• Vejret
• Årstider
• Måneder
• ‘Mucho’/’poco’
• Udtale og tryk
• At tale om Spaniens og Latinamerikas geografi og største byer
• At tale om spansktalende lande i verden
• At tale om vejret og årstider
Side 43 3
¿CÓMO ES TU FAMILIA?
3.A
Un peruano, una historia
Side 46
• Familie
• Possessive pronominer
• Flere regelmæssige verber
• Sprog
• At beskrive sin egen familie
• At stille spørgsmål og svare
• At præsentere sig
3.B
Tres preguntas a Elena y a Alejandro
Side 52
• Diftongerende verber
• Professioner
• Nationaliteter
• Dativstyrende verber: ‘gustar’
3.C
Lucía presenta a su familia
Side 59
¿CÓMO ERES?
¿CÓMO ESTÁS?
4.A
En la tienda de deportes
Side 62
• Farver
• Tøj
• Possessive pronominer
• At gå i butikker
• At beskrive sig selv og andre
4.B
Juan de Bilbao
Side 67
4.C Alba describe su aspecto físico
• Personbeskrivelser
• Brug af ‘estar’/‘tener’ og ‘ser’
• Genitiv og sammensatte ord
• At fortælle, hvordan man har det
Side 73 5
¿CÓMO ES TU CASA?
6
¿QUÉ PASA EN TU VIDA DIARIA?
5.A
¿Qué hay en tu casa?
Side 76
• Boliggloser
• Præpositioner
• ‘Hay’ og ‘estar’
• At beskrive sin egen bolig
• At beskrive steder
5.B
Buscamos apartamento en una capital latina
Side 79
5.C Bienvenido a la casa de Alba
Side 87
• Ordenstal
• ‘Muy’/’mucho’
• Diftongerende verber
• At opnå viden om latinamerikanske hovedstæder og byer
6.A
Un día normal para dos jóvenes
Side 90
• Refleksive verber
• Klokken
• Tidsudtryk
• Ugedage
• At tale om fritid, skole og hverdagsliv
• At sige klokken
• At udtrykke nødvendighed
6b
¿Cómo es tu semana?
Side 97
• Sport og fritidsinteresser
• Verbet ‘ir’ + transportmidler
• ‘Tener que’
6c
Una semana normal para Sergio
• Skolegloser
Side 104 7
ME GUSTA BAILAR
7.A
La música y la vida en la calle
Side 108
• Musikgloser
• Udtryk med ‘se’
• Demonstrative pronominer: ‘este’, ‘esta’
• At få kendskab til musik i den spansktalende verden
7.B
¿Qué música te gusta?
Side 116
• Verber der udtrykker holdning
• Dativstyrende verber
• At tale om noget, man kan lide eller ikke kan lide
• At give udtryk for egen mening
7.C
¿Qué música les gusta a Sergio y a Lucía?
Side 120
• Verber med uregelmæssigheder i 1. person fx ‘salir’ og ‘hacer’
• At tale om musik
8
¿QUÉ COMEMOS?
8.A
Hoy vamos a preparar paella
Side 124
9
¡GOOOOOOL!
8.B
Hoy hemos preparado mole
Side 131
10
FIESTAS EN ESPAÑA
8c
La comida favorita de Lucía
Side 138
• Madgloser
• Nær fremtid med ‘ir’ + ‘a’ + infinitiv.
• Førnutid
• At få kendskab til mad i den spansktalende verden
• At tale om mad
• At fortælle om, hvordan man laver, skal lave og har lavet mad
9.A
El partido más importante
Side 142
• Substantiver, der ender på -ista
• Modalverber
• Viden om fodbold i Spanien og i den spansktalende verden
9.B
¿Quién está ganando?
Side 147
• Udvidet tid: ‘estar’ + gerundium
• At tale om fodbold og sportens betydning
9.C
Sergio habla del Clásico
Side 152
• At tale om noget, man vil, bør, skal, kan eller gerne må
• At tale om noget, som er i gang
10.A
Las fiestas más populares en España
Side 156
• Gradbøjning af adjektiver
• Uregelmæssig gradbøjning
• Indefinitte pronominer
• At tale om og få kendskab til traditionsrige fester i Spanien
• At udtrykke egen holdning til et emne
10.B
Los toros - ¿arte o crueldad?
Side 166
• Direkte objektspronominer
10.C
Sergio habla de fiestas importantes de España
Side 172
Forord til Ya vamos
At lære et nyt sprog er som at begive sig ud på en lang dannelsesrejse, for mange uden endemål. Det kan tage dig ad veje og stræder, som du ikke anede eksisterede, og det kan berige dig med vilde mængder af aha-oplevelser og storslåede udsigter og indsigter. Det kan både rumme viden om lande og kulturer såvel som om sprogets dynamik og finurligheder. Man kan endda gå så langt som til at sige, at rejsen også lærer dig om det, du selv kommer fra.
Men hvor begynder man? Med arbejdet i ¡Ya vamos! har vi forsøgt at kombinere det nære med det nødvendige i de første kapitler og udvider efterhånden med forskellige temaer, der vender blikket ud mod den spansktalende verden. Kriterierne i bogen er, at progressionen skal være hensigtsmæssig og realistisk, og at grammatikken skal integreres løbende, så den både bliver trænet i mere traditionel forstand i den supplerende iBog og samtidig integreres i tekster og øvelser og dermed bliver anvendelsesorienteret. Det allervigtigste kriterium er dog, at det skal være sjovt at lære spansk.
¡Ya vamos! består af en grundbog, en iBog og en hjemmeside, hvor der ligger videoer, lydfiler og arbejdsark til print. Der vil desuden være en test til udprint efter hvert andet kapitel, som tester kapitlets mål.
Grundbogens opbygning: Grundbogen består af 10 kapitler. Hvert kapitel indeholder tre afsnit. A og B indeholder tekster, men C indeholder en video. Ved hver tekst/video er der tilknyttet relevant grammatik, gloseøvelser og øvrige arbejdsopgaver. Bogen er i øvrigt bygget op med følgende afsnit:
• ¡VAMOS ADELANTE! introducerer ny grammatik og nyt ordforråd.
• ¡VAMOS A TRABAJAR! består af øvelser.
• ¡VAMOS A LEER/VER! ved tekster og videoer.
• ¡VAMOS ATRÁS! samler op på kapitlets mål med forskellige afsluttende øvelser.
Bogen er forsynet med fire ikoner:
henviser til interaktive iBogsøvelser på øvelser-til-ya-vamos.ibog. forlagetcolumbus.dk, der træner den gennemgåede grammatik eller gloser.
henviser til arbejdsark på hjemmesiden forlagetcolumbus.dk/ ya-vamos, der kan printes af læreren.
kalder vi ¡Ojo! De henviser til sproglige og grammatiske input.
kalder vi ¡Mira! De henviser til diverse realia knyttet til kapitlet.
¡Ya vamos! er et grundbogssystem, der først og fremmest har til hensigt at gøre læreren sikker på at give eleverne den nødvendige viden og variation i undervisningen med minimal forberedelse. Vi er klar over, at vi er oppe mod kræfter, der alle ønsker at vække de unges interesse, men vores håb med bogen er, at den kan gøre eleverne mere nysgerrige og give dem lyst til at lære endnu mere om det område af verden, alle vi lærere holder af.
Rejsen begynder her; ¡Ya Vamos!
Maria Francisca Gavilán og Louise Friis Arfaoui
Maj 2023
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/5929e99dabf19256e6ab3f41061d63e8.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/021cea1338ebf9d6fbe7b0c4a2b6bbfd.jpeg)
INTRODUCCIÓN
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/876503de7c9e61442a14875b86a0d5dd.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/6d30156ba2c38a9e49037b28ca6b5cb8.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/c167914231346e53ee792f96fe99be11.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/6d8c1333fcec7de761f3d1470cd700cf.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/a9b68b037c3486bd564e9e420608c236.jpeg)
El alfabeto:
a: a araña (edderkop) – udtales ALTID som et åbent ‘a’ som i det danske ord ‘appelsin’.
b: be bandera (flag)
c: ce cocodrilo (krokodille) – udtales som ‘k’ foran ‘a, o, u’ og ellers som ‘s’ eller læspelyd ➝ cero, Cecilia
ch:che chili (chili) – udtales ‘tj’ som i ‘tjener’.
d: de doctor (læge) – udtales både som hårdt ‘d’ og blødt ‘d’.
e: e escorpión (skorpion)
f: efe fresa (jordbær)
g: ge gusano (orm) – udtales som dansk ‘g’ foran o, a, u men med harkelyd foran ‘e, i’
➝ gente, Gibraltar.
h: hache hormiga (myre) – ‘h’ er altid stumt på spansk.
i: i iglesia (kirke)
j: jota jirafa (giraf) – udtales med harkelyd.
k: ka kiwi (kiwi)
l: ele limón (citron)
ll: elle lluvia (regn) – udtales som et dansk ‘j’ ➝ Mallorca, paella.
m: eme mono (abe)
n: ene nariz (næse)
ñ: eñe niños (børn) – udtales som ‘nj’ som i ‘banjo’.
o: o oreja (øre)
p: pe pelota (bold)
q: ku queso (ost) – udtales som ‘k’ og det efterfølgende ‘u’ udtales ikke.
r: ere oreja – slå et slag med tungen.
rr: erre perro (hund) – man slår flere slag med tungen.
s: ese serpiente (slange)
t: te tiburón (haj)
u: u uña (negl)
v: uve vaca (ko)
w: uve doble whisky
x: equis taxi (taxa)
y: i griega yoyó (yoyo)
z: zeta zapato (sko) – udtales med læspelyd.
¡Ojo!
I Latinamerika læsper man ikke på ‘c’ og ‘z’, men man udtaler dem som ‘s’.
alumno (m) elev profesor (m) lærer dansk danés español spansk gracias tak
¿Qué significa? Hvad betyder?
¿Puedes repetir? Kan du gentage?
¿Cómo se dice? Hvordan siger man?
1. 2. 3. 4.
¡VAMOS A LEER!
Diálogo 1:
Alumno: Profesor, ¿qué significa vaca?
Profesor: Vaca significa ‘ko’ en danés.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/c96b7565a031001b73f109e9aa4416d3.jpeg)
Alumno: ¡Gracias!
Diálogo 2
Alumno: Profesor, ¿cómo se dice ‘sko’ en español?
Profesor: Se dice zapato en español.
Alumno: ¡Gracias!
¡VAMOS A TRABAJAR!
Find en spansk alfabetsang på YouTube. Søg fx på ‘El alfabeto español basho and friends’ eller ‘Canciones Infantiles – Alfabeto Español 1’ og lyt til alfabetet.
Stav jeres navne for hinanden.
Øv jer på at udtale ordene i alfabetet s. 10.
Una conversación en español: Spørg hinanden som i dialogerne om, hvad ordene i alfabetet betyder:
A: ¿Qué significa ‘uña’ en danés?
B: Uña significa ‘negl’ en danés.
A: ¿Cómo se dice ‘hund’ en español?
Frases útiles en clase (No) entiendo.
Repite, por favor.
Tengo una pregunta.
¿Puedo ir al baño?
¿Cómo se pronuncia…?
¿Cómo se dice… en español? ¿Qué significa…?
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/87969ee5608d27d833ff0f30da833f0c.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/7cbccc755c00c75b3a1ad1c9286299b3.jpeg)
Más despacio, por favor. Gracias. Perdón.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/6854a6060c0425ef75249769896744d8.jpeg)
ASÍ EMPEZAMOS 1
Kapitlets mål:
Grammatik/sprog:
• Tal 0-20
• Regelmæssige verber
• Nægtelser
• Personlige pronominer
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/052f47ebfe994343fd7a1ae24e18fc5c.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/0d3d33e2f4026b301c39e04c78e0c1a2.jpeg)
• ’Ser’/ ’tener’
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/af5c6e68f76e27e1a952c5b4cabae805.jpeg)
• Spørgeord
Kommunikative og kulturelle mål:
• At hilse
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/888bb0df8707fd00d1659bebf8486253.jpeg)
• At præsentere sig
• At fortælle, hvor man bor, og hvor man kommer fra
• At fortælle, hvordan man har det
1.A ¡Hola! ¿Cómo te llamas?
¡VAMOS ADELANTE!
¡Hola! ¿Cómo te llamas?
Diálogos:
¡Hola! ¿Cómo te llamas?
Me llamo Roberto. ¿Y tú?
Me llamo Marta. ¡Adiós!
Hola, amigo, buenas tardes. ¿Cómo estás?
Regular, ¿Y tú?
Bien, gracias. Hasta luego.
¡Hola! Hej
¡Adiós! Farvel
Hola, Manolo. Buenos días. ¿Qué tal?
¡Bien! ¿Y tú?
Muy bien, gracias. Nos vemos.
¡Buenos días! Godmorgen
¡Buenas tardes! Godaften
¿Cómo te llamas? Hvad hedder du?
Me llamo… Jeg hedder …
¿Qué tal? Hvordan går det?
¿Cómo estás? Hvordan har du det?
Muy bien Meget godt
Mal Dårligt
¿Y tú? Og dig?
¡Nos vemos! Vi ses
Regular Nogenlunde
Sí, nos vemos.
¡Mira!
I Spanien hilser man oftest ved at kindkysse. Et kys på hver kind. To mænd nøjes med at give hånd. I Latinamerika kysser man hinanden på kinden en enkelt gang.
¡VAMOS A TRABAJAR!
Du får en seddel af din lærer med et navn og information om den person, du leder efter: fx ‘Du hedder Eva og skal finde Victor.’
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/e2c9b73fa5f7e6079dbe6ffc2a892cdd.jpeg)
Gå rundt i klasserummet og præsentér dig som personen på din seddel: Eksempel: ¡Hola! Me llamo Eva. ¿Y tú? ¿Cómo te llamas? Finder du den person, du leder efter, følger du med vedkommende rundt i klassen til næste person er fundet. Den gruppe, som først er fire eller flere personer, råber ‘Bingo!’
I står i gruppen med 3-4 personer. Forsøg at huske udtryk fra dialogerne og have en dialog med hinanden på skift. Hvor mange udtryk kan I mon huske?
I en gruppe på 3-4 skal I hver især notere ti tal fra 0-20, uden de andre ser det. Herefter skiftes I til at læse jeres ti tal højt for hinanden, mens de andre skriver ned. Det forventes ikke, at I kan stave til tallene. De skal blot noteres som tal.
I sidder i en gruppe og får udleveret et sæt spillekort. Alle kort fordeles mellem deltagerne, som lægger alle deres kort i en bunke med billedsiden nedad. Nu vender første deltager et kort og lægger det i en fælles bunke, mens han/hun siger: ‘uno’. Næste deltager vender et kort og siger samtidig ‘dos’. Næste siger ‘tres’ osv.
Når en deltager vender et kort med samme tal, som bliver sagt højt, gælder det om straks at få fingrene i bunken i midten. Det gælder om at få så mange kort så muligt, mens taberne er dem, der først har mistet alle deres kort.
Alle elever rejser sig op. Læreren beder dem sige tallene fra 1-20, så første elev siger ‘uno, anden elev siger ‘dos’, tredje elev siger ‘tres’ osv. Når man når 20, startes der forfra. Den som ikke kan huske tallet, sætter sig. Hvem bliver tilbage?
Regelmæssige verber på spansk
Der er tre grupper af regelmæssigt bøjede verber på spansk. I infinitiv (navnemåde) ender de altid på -ar, -ir eller -er, fx:
HABLAR (at tale/snakke), VIVIR (at leve), COMER (at spise)
¡Ojo!
På dansk er verbet bøjet ens, uanset hvilken person, der handler. Jeg taler, du taler, han taler osv. På spansk skal verbet bøjes forskelligt i alle personer, og endelsen fortæller, hvem der udfører handlingen. Derfor er det heller ikke nødvendigt at nævne de personlige pronominer (se skemaet s. 17).
Yo hablo danés Jeg taler dansk ¿Tú hablas español? Taler du spansk?
Ella habla inglés Hun taler engelsk
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/48d6946326080222fdf2cf53fecb0922.jpeg)
Ental
1. (yo) hablo jeg taler
2. (tú) hablas du taler
3. (él, ella, usted) habla han/hun/den/det/De taler
1. (nosotros/as) hablamos vi taler
Flertal
2. (vosotros/as) habláis I taler
3. (ellos, ellas, ustedes) hablan de/De taler
Cirka 75 procent af de spanske verber er -ar-verber.
(yo) vivo jeg lever/bor
Ental
(tú) vives du lever/bor
(él, ella, usted) vive han/hun/den/det/De lever/bor
(nosotros/as) vivimos vi lever/bor
Flertal
(vosotros/as) vivís I lever/bor
(ellos, ellas, ustedes) viven de/De lever/bor
Ental (yo) como jeg spiser
(tú) comes du spiser
(él, ella, usted) come han/hun/den/det/De spiser
Flertal (nosotros/as) comemos vi spiser
(vosotros/as) coméis I spiser
(ellos, ellas, ustedes) comen de/De spiser
PRÆSENS AF -AR-VERBET ‘HABLAR’ – AT TALE PRÆSENS AF -IR-VERBET ‘VIVIR’ – AT LEVE/BO PRÆSENS AF -ER-VERBET ‘COMER’ – AT SPISEestudiar: at studere
bailar: at danse
beber: at drikke
cantar: at synge
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/0e795925cc694b2f9b4f1f321438cf9b.jpeg)
discutir: at diskutere
trabajar: at arbejde
leer: at læse
escuchar: at høre
¡Ojo!
På dansk placeres nægtelsen ‘ikke’ altid efter det bøjede verbum.
Eksempel: Jeg taler ikke spansk
På spansk er det omvendt. Her placeres nægtelsen før.
Eksempel: No hablo español
‘No’ betyder både ‘nej’ og ‘ikke’.
Flere regelmæssige verber¡VAMOS A TRABAJAR!
Udfyld de tomme felter i verbeskemaet.
I grupper laver I 22 lapper papir til et huskespil. På en lap skriver I en bøjning af et af følgende verber: hablar, vivir, comer, estudiar, bailar, beber, cantar, discutir, trabajar, leer, escuchar. På en anden lap skriver I den danske oversættelse. I skal bruge alle verberne.
Nu bytter I spil med en anden gruppe og spiller. Spillet gentages et par gange med nye sæt hver gang.
I skal arbejde parvis og får en terning af jeres lærer. I får nu to minutter til at bøje det regelmæssige verbum, som jeres lærer skriver på tavlen. Når der er gået to minutter, får I et nyt. I skal bøje verbet i den person, som terningen viser, dvs. slår I 1, 2, 3, så bøjer I verbet i 1, 2 eller 3. person ental. Slår I 4, 5 eller 6 skal verbet bøjes i 1, 2 eller 3 person flertal.
Dan grupper på 6 og stå i en lille rundkreds. I får en bold af jeres lærer.
I skal skiftes til at sige et verbum og bøje det, når I kaster bolden videre til en kammerat. Eksempelvis kan man vælge escuchar og sige ‘escucho’ og derefter kaste bolden til næste elev, der siger ‘escuchas’, som kaster bolden videre til den tredje elev, der siger ‘escucha’, osv.
inglés engelsk un poco en smule ahora nu también også alemán tysk bailar at danse cantar at synge
¡VAMOS A LEER!
¡Hola! ¿Cómo te llamas?
Pedro: Hola, ¿cómo te llamas?
Luisa: Me llamo Luisa. ¿Y tú? ¿Cómo te llamas?
¿Hablas inglés?
Pedro: Me llamo Pedro y (yo) no hablo mucho inglés.
¿(Tú) hablas inglés?
Luisa: Sí, hablo un poco de inglés y hablo español. Ahora estudio en Dinamarca.
Pedro: Estudio alemán. ¿Hablas alemán también?
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/fe6530f07c45ae6d81c2c02c29737c82.jpeg)
Luisa: No, no hablo alemán. Bailo flamenco. ¿Bailas flamenco?
Pedro: No, no bailo flamenco y no canto flamenco, pero mi amigo canta flamenco.
¡VAMOS A TRABAJAR!
¡Ojo!
Pronominer = stedord. Pronominer er ord, der står i stedet for et substantiv eller en person.
Eksempler:
Drengen, Gustavo, taler spansk ➝ Han taler spansk
El niño, Gustavo, habla español ➝ Él habla español
1.
Find eksempler på regelmæssige verber i teksten og notér hvilken person, de er bøjet i. Find mindst fem.
2.
Følg nedenstående eksempel og overvej, hvilket pronomen ordene skal erstattes med og oversæt det herefter til spansk.
Eksempel: Du og jeg ➝ vi ➝ nosotros
Hunden og katten
Danskerne Eleven
3.
Lav sætninger med de pronominer, du fandt frem til i opgave 2, og de regelmæssige verber ’estudiar’, ’bailar’, ’beber’, ’cantar’, ’discutir’, ’trabajar’, ’leer’, ’escuchar’, ’comer’, ’hablar’, ’vivir’. Du skal anvende ‘no’ (ikke) i nogle af dine sætninger. Husk at placere nægtelsen foran verbet.
4.
5.
Forsøg nu at lave en tilsvarende dialog som på side 20 med din makker.
Skriveopgave: Skriv en sætning med hvert af de regelmæssige verber fra opgave 1. Dine sætninger skal være benægtede.
Øvelser med regelmæssige verber og nægtelser
1.B
PRÆSENS
¿De dónde eres?
¡VAMOS ADELANTE!
AF VERBET SER – AT VÆRE
Ental (yo) soy jeg er
(tú) eres du er
(él/ella, usted) es han/hun/den/det/De er
Flertal (nosotros) somos vi er
(vosotros) sois I er
ellos/ellas/ustedes son de/De er
PRÆSENS AF VERBET TENER – AT HAVE
Ental (yo) tengo jeg har
(tú) tienes du har
(él/ella, usted) tiene han/hun/den/det/De har
Flertal (nosotros) tenemos vi har
(vosotros) tenéis I har
ellos/ellas/ustedes tienen de/De har
¡Ojo!
Verbet ‘tener’ betyder ‘at have’ men det bruges i nogle sammenhænge anderledes end på
dansk. Fx siger man på spansk:
tengo 18 años – jeg har 18 år
tengo hambre – jeg har sult
tengo frío – jeg har kulde
tengo calor – jeg har varme
1.
¡VAMOS A TRABAJAR!
I har hver et stykke papir, hvor I på spansk skriver oversættelsen af den sætning jeres lærer læser op.
Efter hver sætning stikker I papiret i vejret, og læreren kigger og retter eventuelle fejl.
2.
Træn bøjning af verber ved flashcards.
Øvelser med ’ser’ og ’tener’
Buenos días. Me llamo Rubén y soy español. Vivo en España y aprendo inglés.
aprender at lære de fra pero men tengo 19 años jeg er 19 år años år
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/a8d59eda3b28e1d54fba1845e552217e.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/240481bbe2cf999d65be1de0d324e1d6.jpeg)
Hola. Soy Elena y estudio en España pero mi familia vive en Dinamarca.
Buenas tardes. Soy Sara. Tengo 19 años. Soy de Brasil. Escucho mucha música española pero no hablo español.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/d4bbefe38b0b9f7e99b63838e002fc9c.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/86450e03f276c90a2894eb3d9cc2a09e.jpeg)
Hola. Me llamo Raúl. Soy mexicano y vivo en México. Tengo 23 años y trabajo en una oficina.
mi min buenas tardes god eftermiddag/aften mucho meget ahora nu oficina (f) kontor
Hola. Soy Fernando. Hablo y escribo español, pero estudio ahora en Portugal.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/862f0e2bd4a101237fc20e6860fb148b.jpeg)
¡Ojo!
Læg mærke til, at der er streg over nogle af bogstaverne. Det kaldes en trykstreg og betyder, at der er tryk på den stavelse. Spørgeord på spansk har altid trykstreg.
Spørgeord
qué: hvad
cómo: hvordan
cuántos: hvor mange
dónde: hvor
de dónde: hvorfra
quién: hvem por qué: hvorfor
cuándo: hvornår
Formulér spørgsmål til Rubén, Elena og de andre. Vær opmærksom på, at verbet skal bøjes i 2. person ental.
Eksempel: ¿Dónde vives?
Din makker er en af personerne. Makkeren besvarer spørgsmålet i 1. person ental.
Fortæl om de samme personer til din makker, men nu i 3. pers. ental.
Eksempel: Rubén vive en España
Øvelser med spørgeord
Un diálogo entre dos españoles
¡VAMOS A VER!
1.
Arbejd sammen to og to og se videoen, hvor Lucia og Sergio hilser på hinanden. Kig grundigt på udtrykkene nedenfor og besvar derefter spørgsmålene:
Frases útiles
VAMOS A TRABAJAR
Preguntas:
a. ¿Cómo se llaman?
b. ¿Cuántos años tienen?
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/8dfa0b0969b0ed61a388e275c56d5a21.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/c61646abdeeb967dc27e50b66e507421.jpeg)
c. ¿Dónde viven?
d. ¿De dónde son?
e. ¿Trabajan?
f. ¿Qué idioma hablan?
¿Cómo estás?
¿Qué tal?
Me llamo…
Tengo...
Vivo en…
Hablo…
Soy de…
Trabajo…
Estudio…
¡VAMOS ATRÁS!
Kapitlets mål:
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/6e7ce6b4763a63e2e7b4af119f8d2edb.jpeg)
Du har nu lært følgende:
Grammatik/sprog:
• Tal 0-20
• Regelmæssige verber
• Nægtelser
• Personlige pronominer
• ’Ser’/ ’tener’
• Spørgeord
Kommunikative mål og kulturelle:
• At hilse
• At præsentere sig
• At fortælle, hvor man bor, og hvor man kommer fra
• At fortælle, hvordan man har det
A. B.
Kan I færdiggøre nedenstående sætninger? I skal arbejde i par og skiftes til at være A og B.
A: ¿Cómo te…?
B: Me llamo…
A: ¿Qué idiomas…?
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/cdf540c9f83f87cb5e00b4e13f6279ff.jpeg)
B: Hablo ...
A: ¿Cuántos años…?
B: Tengo…años
A: ¿... trabajas?
B: Trabajo ...
A: ¿De dónde… ?
B: Soy de…
Carmen Rodríguez15 años
Buenos Aires.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/aad282d7066099bfc10186507d7b5846.jpeg)
Skriv 1) et spansk navn, 2) en alder (fra 1-20),
3) en by i et spansktalende land og
4) sprog på en lille lap papir.
Gå nu rundt i klassen og lav dialogen fra opgave A med dine kammerater. Når I begge har udfyldt dialogen med info fra jeres kort, bytter I og finder en ny makker.
En bus og en bar i Buenos AiresACONOCER ELMUNDO HISPANOHABLANTE
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/3181eacbc6455ce51cff30c889f34654.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/d3b6320e1193e99403976649b4aaca92.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/e7c0d9626ca03aeab00342250aa6e181.jpeg)
Kapitlets mål:
Grammatik/sprog:
• Lande
• ’Estar’
• Artikel og substantiv
• Adjektiver
• ’Hay’
• Tal 20-2000
• Genitiv
• Vejret
• Årstider
• Måneder
• ’Mucho’ og ’poco’
• Udtale og tryk
Kommunikative og kulturelle mål:
• At tale om Spaniens og Latinamerikas geografi og største byer
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/7ea1092a75fb3a30c40b6353152eae70.jpeg)
• At tale om spansktalende lande i verden
• At tale om vejret og årstider
2.A La geografía de España y de Latinoamérica
¡VAMOS ADELANTE!
Montaña (f)
Cordillera (f)
Volcán (m)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/403eb46b1f171d2bf9d9c3cb4899798f.jpeg)
Bosque (m)
Árbol (m)
Lago (m)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/e6f3c35e75b6e875a74c00728e8d7c71.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/60278c459bc897f07dc10c923113bb19.jpeg)
Playa (f)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/ab01b48a3ba9e54ac02cfd985c58bb36.jpeg)
Mar (m)
Río (m)
Selva (f)
Desierto (m)
Costa (f)
Ciudad(f)]
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/735a45f31986953981ae1506a991127d.jpeg)
MÉXICO
Ciudad de México
GUATEMALA
EL SALVADOR
San Salvador
Ciudad de Guatemala
HONDURAS
San José
Managua PANAMÁ
Tegucigalpa
NICARAGUA COLOMBIA
Caracas
COSTA RICA
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/998c04de91a611fbe7990285d8bcbf61.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/edfcea0734c6088b50ed24d2ca5fe103.jpeg)
Ciudad de Panamá
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/7b9c5cb219552e5ef02a39df2015d34b.jpeg)
VENEZUELA
ECUADOR Quito
Bogotá
PERÚ
Lima
Santiago de Chile
CHILE
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/f7a5412b1dd15bab0fdf9c11f6da2d57.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/cd3c8c11556bd3be4e48d4f645693b7e.jpeg)
BOLIVIA
La Paz
PARAGUAY
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/88667468972ef33af606d597393e70b3.jpeg)
Asunción
URUGUAY
ARGENTINA
Montevideo
Buenos Aires
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/490672e66a8457bd6035c675011ec45c.jpeg)
PRÆSENS AF VERBET ESTAR – AT VÆRE/BEFINDE SIG/LIGGE
Ental (yo) estoy jeg er/befinder mig
(tú) estás du er/befinder dig
(el/ella, usted) está han/hun/den/det/De er/befinder sig
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/568648051ee2ef5a07d9ba0cd7416997.jpeg)
Flertal (nosotros) estamos vi er/befinder os
(vosotros) estáis I er/befinder jer
(ellos/ellas/ustedes) están de/De er/befinder sig
Hvis man vil udtrykke, at nogen eller noget befinder sig et sted, bruger man: nogen/noget + en bøjet form af ’estar’ + ’en’ + sted
Eksempler:
Valencia está en España – Valencia ligger i Spanien Nosotros estamos en Valencia – Vi befinder os/er i Valencia
Perus hovedstad Lima ligger smukt ud til havet
en el norte en el sur en el este en el oeste en el centro
en la playa en las montañas en la ciudad en el campo
Havnebyen
Valparaiso ligger i Chile ikke langt fra hovedstaden
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/0c07ab6e526488ff2e7c40c433f2ce3d.jpeg)
¡VAMOS A TRABAJAR!
1. 2. 3. 4. 5.
Arbejd med en makker. Kig på kortet over Latinamerika s. 29 og spørg, hvor X hovedstad ligger. I spørger og svarer på skift, hvor I fortæller, i hvilket land hovedstæderne ligger, og hvor i landet byen ligger.
Eksempel:
A. ¿Dónde está Lima?
B. Lima está en Perú. Está en el oeste.
Hvad betyder ordene på kortet på side 28-29. Slå de ord op, som I ikke forstår.
Kig på kortet og beskriv på skift henholdsvis Latinamerikas og Spaniens geografi og natur.
Eksempel:
A. En América Latina hay una cordillera.
B. Chile está en el oeste de América Latina.
A. La capital del Perú se llama Lima.
B. …
Santiago de Chile
Gå til seterra.com, vælg Sydamerika og lav den interaktive quiz med de sydamerikanske lande. Herefter kan du fx lave en quiz med sydamerikanske hovedstæder eller Mellemamerika.
Øvelser med ’estar’
Substantiver med bestemt og ubestemt artikel i ental
Substantiverne på spansk er altid enten femininum (hunkøn) eller maskulinum (hankøn). Femininum (f) ender ofte på ‘a’ og maskulinum (m) ender ofte på ‘o’. Er substantivet femininum, er den bestemte artikel ‘la’ og den ubestemte ‘una’. Er det maskulinum, er den bestemte artikel ‘el’ og den ubestemte artikel ‘un’.
En del substantiver har andre endelser, og man er derfor nødt til at slå dem op i ordbogen, hvor køn er markeret.
KØN ENTAL FLERTAL
Maskulinum el chico/un chico – drengen/en dreng
los chicos/unos chicos – drengene/ nogle drenge
el país/un país – landet/et land los países/unos países – landene/ nogle lande
Femininum la montaña/una montaña – bjerget/ et bjerg
las montañas/unas montañas –bjergene/nogle bjerge
la capital/una capital – hovedstaden/en hovedstad las capitales/unas capitales –hovedstæderne/nogle hovedstæder
Substantiver med bestemt og ubestemt artikel i flertal
Når et substantiv står i bestemt form og flertal, er den bestemte artikel på spansk ‘las’ i femininum og ‘los’ i maskulinum’.
Ubestemte artikler i hunkøn tilføjes ‘s’ så man skriver ‘unas’ og i hankøn tilføjes ‘os’, så ‘un’ bliver til ‘unos’.
Eksempel: una montaña ➝ unas montañas, un país ➝ unos países
Substantiver i flertal skal blot tilføjes et s, hvis det ender på vokal, og -es, hvis substantiverne ender på en konsonant.
Eksempel: chicas, capitales
Øvelser med substantiver og bestemt/ubestemt artikel
1. 2.
¡VAMOS A TRABAJAR!
Tegn fire kolonner som de fire kolonner nedenfor og placér substantiverne fra ordskyen i den rigtige kasse.
familia música amigos fiesta cervezas casa chicos chica montañas cordilleras volcán lagos playas mar ríos selva desierto costa ciudades
En bjergsø i nationalparken Torres del Paine i Chiles sydlige del Patagonien
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/035865816f8a8e1b945b54d33f90acbd.jpeg)
Del jer i grupper. Hver gruppe får en bunke papirlapper med substantiver af læreren, som også lægger en un- og en una-lap på gulvet ca. 10 meter fra grupperne. Nu skal I løbe frem og lægge jeres seddel med substantivet på un- eller una-lappen, som ligger på gulvet. Lægger I ordet i den forkerte bunke, giver læreren jer besked, og I må løbe tilbage og give lappen til den næste elev. Den gruppe, som først har placeret alle substantiver korrekt, vinder første runde.
Når første runde er overstået, tager gruppen de to bunker og laver alle de ubestemte artikler og substantiverne om til flertalsformer. Den første gruppe, der bliver færdig, har vundet anden runde.
HANKØN ENTAL HANKØN FLERTAL HUNKØN ENTAL HUNKØN FLERTALBaños de Agua Santa ligger i Ecuador og er kendt for at være ’porten til Amazonas’
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/e3d4da21d22ecdbe0cb993b1eb25b0d7.jpeg)
Substantiver og adjektiver
Substantiver kan beskrives ved hjælp af adjektiver. Når du har med adjektiver og artikler at gøre, skal du huske, at substantivet altid er ‘chefen’, som adjektivet og artiklen skal rette sig efter. Dvs. et substantiv i femininum skal have tilknyttet artiklerne i femininum og endelserne på adjektiverne skal oftest være ‘a’. Et substantiv i maskulinum skal have artiklerne i maskulinum tilknyttet og endelsen på adjektivet skal oftest være ‘o’.
Det kaldes kongruens
Artikel + substantiv + adjektiv
Eksempler i ubestemt form: una montaña alta ➝ et højt bjerg = kongruens un río largo ➝ en lang flod = kongruens
Eksempler i bestemt form: la montaña alta ➝ det høje bjerg = kongruens el río largo ➝ den lange flod = kongruens
Bemærk, at adjektivet er placeret efter substantivet. Sådan er det oftest på spansk i modsætning til dansk, hvor det placeres først.
Hay Hay betyder ‘der er/er der’ og bruges, når man skal beskrive, hvad der findes et sted. Det bøjes ikke og bruges ved ubestemte størrelser og tal.
Eksempler:
Hay una montaña bonita en Ecuador – Der er et smukt bjerg i Ecuador ¿Hay cinco chicos en la playa? – Er der fem drenge på stranden?
1.
Los números
2. 3.
Tjek hvor mange indbyggere, der er i Spanien og i de latinamerikanske lande. Lav sætninger, hvor I på spansk fortæller, hvor mange indbyggere der er. Eksempel: En Chile hay 20 millones de habitantes
Kig godt på billederne her i kapitlet og lav enkle sætninger med ’hay’ + ’un’/ ’una’ + et substantiv og evt. et adjektiv. Husk, at adjektivet skal bøjes efter substantivet.
Spil banko i klassen.
¡Ojo!
100 hedder ‘cien’, undtagen foran tal og når det står alene, hvor det hedder ‘ciento’, fx ‘ciento sesenta y dos’ (162). Bemærk desuden at 500, 700, 900 er uregelmæssige.
➝ quinientos, setecientos, novecientos.
Øvelser med substantiver og adjektiver – kongruens og tal
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/cf0439b0349b02ba76bd4d592f01fe99.jpeg)
el sur de Europa Sydeuropa se llama den hedder más alta højeste verde grøn seco tør también også grande stor limita con grænser op til
España
España es un país en el sur de Europa. La capital está en el centro. Se llama Madrid. En la capital viven 3 millones de habitantes y en toda España hay 47 millones de habitantes. En España hay 17 comunidades autónomas. Las regiones en el norte son muy verdes y en el sur son muy secas. España tiene muchas montañas y hay muchas playas. También hay ríos y lagos y muchas ciudades grandes. En el oeste España limita con Portugal y en el norte limita con Francia.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/29affabda2a5f525ad366fde6a5d056f.jpeg)
Øverst: Amazonas set fra oven
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/163a249dd4b5e3d0a14571139dada51c.jpeg)
Nederst: Hovedstaden
Ciudad de México er en af verdens største millionbyer med 22 mio. indbyggere
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/05a9fac0f55be29568b6dfbb06eae03f.jpeg)
idioma (m) sprog lengua oficial (f) officielt sprog la Selva Amazónica Amazonas regnskov habitante (m) indbygger
América Latina
América Latina es muy grande. En todos los países de América Latina se habla un idioma latino. En Brasil se habla portugués y los otros países latinos tienen español como lengua oficial. En América del Sur hay nueve países donde hablan español. En el norte están Colombia y Venezuela, en el oeste están Chile, Perú y Ecuador y en el sur está Argentina. En el centro están Bolivia y Paraguay y en el este está Uruguay. Hay montañas altas, lagos grandes y también hay muchos ríos largos. La Selva Amazónica está en América del Sur. La capital más grande donde hablan español es Ciudad de México. Es la capital de México. Hay 130 millones de habitantes en México. 22 millones viven en Ciudad de México. En toda América Latina hay 660 millones de habitantes.
1. 2. 3. 4. 5. 6.
¡VAMOS A TRABAJAR!
Find mindst fem eksempler på ‘estar’ og ‘hay’ i de to tekster. Forklar herefter betydning, brug samt bøjning af ‘estar’.
Find mindst tre eksempler på adjektiver i teksten om Latinamerika. Forklar herefter betydning, bøjning og placering.
Besvar nedenstående spørgsmål på spansk. Skriv i hele sætninger.
a. ¿Cómo se llama la capital de España y dónde está?
b. ¿Cuántas regiones hay en España?
c. ¿Cómo es la naturaleza en España?
d. ¿Con qué países limita España?
e. ¿En cuántos países latinoamericanos hablan español?
f. ¿Qué países están en el norte, en el oeste, en el sur y en el este?
g. ¿Cómo es la naturaleza en América Latina?
h. ¿Cuántos habitantes hay en la Ciudad de México?
Lav en lille mundtlig dialog med din makker baseret på det ark, som du får udleveret af din lærer.
Find sangen ”La gozadera” med Marc Anthony og Gente de Zona på YouTube. I sangen synger de om en række spansktalende lande. Skriv de lande ned, som I hører i sangen, og gennemgå dem i fællesskab.
Knyt et adjektiv til tre af de lande, I har lyttet jer til.
Eksempel:
Guatemala es un país pequeño – Guatemala er et lille land
Træn verbernes bøjning ved at udfylde de tomme felter i teksten.
2.B Hablar del tiempo
¡VAMOS ADELANTE!
¿Qué tiempo hace? At tale om vejret
På spansk bruger man ofte verbet ’hacer’ – ’at gøre’ i 3. pers. ental, når man taler om vejret. Det svarer til, at man på dansk ville sige ‘det gør kulde’ og ‘det gør varme’.
hace calor: det er varmt
hace frío: det er koldt
hace sol: det er solskin
hace 15 grados: det er 15 grader
hace viento: det blæser
hace buen/mal tiempo: Det er godt/dårligt vejr
nieva: det sner (af verbet ’nevar’: at sne)
llueve: det regner (af verbet ’llover’: at regne)
Genitiv
Man bruger genitiv til at angive et ejerforhold. Det foregår på spansk ved at bruge præpositionen ‘de’, som betyder ‘af’, og man sætter det, man ejer i bestemt form.
Eksempler:
Madrid es la capital de España – Madrid er Spaniens hovedstad
La capital del país – landets hovedstad
La plaza de la ciudad – byens plads
Bemærk, at artiklen i maskulinum trækkes sammen med ’de’ + ’el’ = ’del’
Man bruger ALDRIG s som på dansk.
Tiempo kan betyde både vejr og tid.
Eksempler:
¿Qué tiempo hace? – Hvordan er vejret? No tengo tiempo – Jeg har ikke tid
cine comida español
pero perro que
hermano gato gente
Læs ordene ovenfor højt sammen med en makker. Hvilke lyde skal man være opmærksom på i disse ord?
¡Ojo!
På spansk skal trykket være på den næstsidste stavelse, når ordet ender på n, s eller en vokal.
Eksempler: montaña capitales
Ord, som ender på en konsonant, bortset fra n og s, har tryk på sidste stavelse.
Eksempler: cruel Madrid
Når der er afvigelser, markeres det med trykstreg: situación América
Øvelser til trykregler
¡VAMOS ADELANTE!
Los meses y estaciones del año
Mucho:
Mucho y poco
‘Mucho’ – ‘mange‘/‘meget‘ og ‘poco’ – ‘få‘/‘lidt‘ bøjes i køn og tal efter substantivet, ligesom et adjektiv.
HANKØN HUNKØN
ental mucho viento (meget blæst) mucha naturaleza (meget natur)
flertal muchos ríos (mange floder) muchas montañas (mange bjerge)
Poco:
HANKØN HUNKØN
ental poco viento (lidt blæst) poca naturaleza (lidt natur)
flertal pocos ríos (få floder) pocas montañas (få bjerge)
1.
¡VAMOS A TRABAJAR!
Arbejd med en makker: ¿Cómo se llaman los meses y las estaciones del año? Læs månederne og årstiderne højt for hinanden på skift.
2.
¿Qué tiempo hace hoy en tu ciudad/pueblo? Begynd dit svar sådan: Hoy hace mucho/poco…
3.
¿Qué tiempo hace en España? Undersøg, hvordan vejret er i dag i Spanien og svar sådan her: En el norte/sur (etc.) de España hace mucho/poco…
Øvelser med årstider, måneder og vejr
bueno godt mucho meget todo hele año (m) år pero men poco lidt hasta op/ned til bajo cero under nul agradable behagelig por ejemplo for eksempel estación (f) årstid solo kun como (lige)som seca tør temporada de lluvia (f) regntid 1. 2. 3.
¡VAMOS A LEER!
¿Cómo es el tiempo de España y América Latina?
En España hace mucho sol todo el año pero en invierno también hace frío. En el norte de España llueve mucho y nieva pero en el sur llueve poco y no nieva. En el centro de España hace mucho frío en invierno. Hace hasta 5 grados bajo cero, pero en verano hace hasta 40 grados. En primavera y otoño hace una temperatura muy agradable. En América Latina hay países donde no hay estaciones del año, solo hay verano. Por ejemplo en Colombia no hay estaciones como en Dinamarca, solo hay temporada seca entre diciembre y abril y temporada de lluvias entre mayo y noviembre.
¡VAMOS A TRABAJAR!
Besvar nedenstående spørgsmål på spansk. Skriv i hele sætninger.
a. Qué tiempo hace en España?
b. ¿Dónde llueve mucho en España?
c. Describe el tiempo en el centro de España.
d. ¿Cómo son las estaciones del año en unos países en América Latina?
e. ¿Cuándo es la temporada seca en Colombia?
f. ¿Cuándo es la temporada de lluvias en Colombia?
Oversæt og forklar genitiven i tekstens titel. Oversæt derefter følgende genitiver:
a. Sommerens vejr
b. Aprils grader
c. Vinterens temperaturer
d. Efterårets regn
Undersøg på nettet, hvordan vejret er i forskellige latinamerikanske lande og lav sætninger med ‘más que’ – ’mere end’ og ‘menos que’ – ’mindre end’.
Eksempler:
Hace más calor en las playas de Colombia que en las montañas de Bolivia
Hace menos frío en Guatemala que en Chile
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/7811ef9d52864f2c6351f1b1f03068c0.jpeg)
La geografía de Chile
¡VAMOS A VER!
¿Qué cuenta Alba sobre Chile?
¡VAMOS
A TRABAJAR!
Se videoen med Alba – eventuelt flere gange – og færdiggør sætningerne:
a. Chile es un país muy…
b. En el sur hace…
c. En el norte hace…
d. En el centro está…
e. En la capital viven…
f. El invierno comienza en…
g. El verano comienza en…
h. En Chile la naturaleza es…
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/5a4159469bdd2bb688e9a967f913f844.jpeg)
i. En el norte está…
j. En el sur está…
I skal arbejde parvis og lave en kort præsentation af Danmark på samme måde, som Alba præsenterer Chile. I kan eventuelt bruge sætningerne ovenfor til at støtte jer til.
La naturaleza en España. Se videoen med Sergio, der fortæller om naturen i Spanien, og lav den tilhørende øvelse.
Calle 13: Latinoamérica
¡VAMOS ATRÁS!
Kapitlets mål: Du har nu lært følgende:
Grammatik/sprog:
• Lande
• ’Estar’
• Artikel og substantiv
• Adjektiver
• ’Hay’
• Tal 20-2000
• Genitiv
• Vejret
• Årstider
• Måneder
• ’Mucho’ og ’poco’
• Udtale og tryk
Kommunikative og kulturelle mål:
• At tale om Spaniens og Latinamerikas geografi og største byer
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/9730b950f9625c22b4f358fec8c13334.jpeg)
• At tale om spansktalende lande i verden
• At tale om vejret og årstider
¿Qué hay en tu país? Du har nu lært en masse om den spansktalende verdens geografi, natur og vejr. Arbejd med en makker og lav en præsentation af et land, hvor I bruger alt det, som I har lært i dette kapitel. Dvs. I skal komme ind på nedenstående punkter:
CIUDADES GRANDES Y LA CAPITAL
LA NATURALEZA
HAY O NO HAY: islas montañas playas/costa lagos volcanes bosque mar ríos selva desierto
NÚMERO DE HABITANTES
UN PAÍS ¿Dónde está?
¿Qué hay en el norte, este, sur y oeste?
¿Con qué países limita?
Præsentationen skal laves på PowerPoint og fremlægges for resten af klassen
EL TIEMPO Y LAS ESTACIONES DEL AÑO¿CÓMO ES TU FAMILIA? 3
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/dd0967587708aedff8ed11c392080494.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/bbb6c8ccfdcf34458c752f7ed4d1adc0.jpeg)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/7b94c92504eb77e18468c41ba59d041c.jpeg)
Kapitlets mål:
Grammatik/sprog:
• Familie
• Possessive pronominer
• Flere regelmæssige verber
• Sprog
• Diftongerende verber
• Professioner
• Nationaliteter
• Dativstyrende verber: ’gustar’
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/b24b722e900769337b0573de50a76252.jpeg)
Kommunikative og kulturelle mål:
• At beskrive sin egen familie
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/741714823ce0e59b4573167389440c67.jpeg)
• At stille spørgsmål og svare
• At præsentere sig
3.A
Un peruano, una historia
¡VAMOS ADELANTE!
tío (onkel, farbror) prima (kusine)/ sobrina (niece)
abuela paterna (farmor) tía (tante, faster) primo (fætter)/ sobrino (nevø)
abuelo paterno (farfar)
abuelos (bedsteforældre)
padres (forældre)
padre (far)
hermano mayor (storebror)
nieto (barnebarn)
Øvelser med familiegloser
hijo/hija (søn/datter)
(jeg)
abuelo materno (morfar) madre (mor) hermana menor (lillesøster)
Yonieto/nieta (barnebarn) nieta (barnebarn)
abuelo materna (mormor) tía (tante, moster) prima (kusine)/ sobrina (niece)
tío (onkel, morbror) primo (fætter)/ sobrino (nevø)
¡Mira!
familiegloser, der ender på -astra/-astro, angiver stedsøskende/ stedforældre. Eksempler: hermanastra (f) – halvsøster padrastro (m) – stedfar
¡Ojo!
Når man på spansk skal sige, at man er gift eller skilt, bruger man ’estar’ + kort tillægsform.
Eksempel: De er gift/skilt ➝ estan casados/divorciados Den korte tillægsform fungerer som et adjektiv og skal bøjes i køn og tal ligesom andre adjektiver.
Possessive pronominer
De possessive pronominer viser et ejerforhold, dvs. de angiver hvem, der ejer noget. De bøjes efter det efterfølgende substantiv (fx nuestra casa pequeña).
ENTAL FLERTAL
HANKØN HUNKØN HANKØN HUNKØN
yo mi mi min/mit mis mis mine
tú tu tu din/dit tus tus dine
él/ella/ usted su su hendes, hans, sin, sit, Deres sus sus hans, hendes, sine, deres, Deres
nosotros nosotras nuestro nuestra vores nuestros nuestras vores
vosotros vosotras vuestro vuestra jeres vuestros vuestras jeres
ellos, ellas, ustedes su su deres, Deres sus sus deres, Deres
1. 2. 3.
¡VAMOS A TRABAJAR!
Se på familietræet og brug ordene til at fortælle din nabo om din familie. Anvend nogle possessive pronominer i dine sætninger.
Eksempel: Mi madre se llama Liv. Tengo una hermana. Se llama Emma.
Gå rundt i klassen og spørg hinanden om jeres familiemedlemmer. Udfyld arbejdsarket.
Eksempel: ¿Cómo se llama tu madre?
Mi madre se llama Eva.
¿Quién es?
Du skal skrive tre korte beskrivelser af familiemedlemmer på spansk. Derefter skal dine kammerater gætte, hvilket familiemedlem du beskriver.
Eksempel:
Es el hermano de mi padre. ¿Quién es? Es tu tío.
Sæt jer i grupper på 4 og præsentér og gæt hinandens beskrivelser.
Øvelser med possessive pronominer
¡VAMOS ADELANTE!
Spørgsmål
På spansk, ligesom på dansk, er der to måder at stille spørgsmål på:
1. Uden spørgeord (ja og nej spørgsmål)
Eksempler:
¿Vives en España?
¿Hay montañas en Argentina?
2. Med et spørgeord
Eksempler:
¿Cómo te llamas?
¿Dónde vives?
¿Cuántos años tienes?
Spørgeord
¿dónde?
Når man skriver et spørgsmål på spansk, så indledes det med et omvendt spørgsmålstegn. Det samme gør sig gældende ved udråb og udråbstegn.
Más verbos regulares aprender: at lære
comprender: at forstå
entrenar: at træne
escribir: at skrive
escuchar: at lytte
estudiar: at studere
leer: at læse
practicar: at dyrke
tocar: at spille (et instrument)
trabajar: at arbejde
Idiomas: sprog
idioma (m): sprog
alemán (m): tysk
árabe (m): arabisk
danés (m): dansk
español (m): spansk
francés (m): fransk
inglés (m): engelsk
noruego (m): norsk
polaco (m): polsk
ucraniano: ukrainsk
somalí (m): somalisk
sueco: svensk
turco: tyrkisk
¡VAMOS A TRABAJAR!
Se på verberne s. 48. Hvordan kan man se, at de alle står i infinitiv (navnemåde)?
Kan du huske, hvordan man bøjer de regelmæssige verber i nutid? Hvad skal man huske på? Bøj et verbum, der ender på -ar, et som ender på -er og et som ender på -ir i alle personer.
Kig godt på listen med sprog og besvar derefter nedenstående tre spørgsmål med din makker.
¿Qué idiomas hablas?
¿Qué idiomas comprendes?
¿Qué idiomas aprendes?
Eksempel: Jonas habla danés, comprende sueco…
Læs, hvordan man stiller spørgsmål på spansk. Tag udgangspunkt i verberne s. 48 og skriv fire ja/nej-spørgsmål og fire spørgsmål med spørgeord.
Stil dine spørgsmål til din makker og svar på hans/hendes spørgsmål.
Eksempler:
¿Tocas un instrumento?
Sí, toco la guitarra.
¿Qué idiomas hablas? Hablo danés, inglés y un poco de español.
Vælg to verber s. 48 og se, hvor mange spørgsmål, du kan lave med hvert af dem.
Eksempel: vivir
¿Vives en una casa o un apartamento?
¿Vives solo/a?
¿Dónde vives?
¿Con quién vives?
¿Cuántas personas viven en tu casa?
Brug dine spørgsmål til en speeddate i klassen. Stil 3-4 spørgsmål til hver elev, som du møder.
Saml op i klassen, ved at alle siger mindst én ting om en person i klassen.
Eksempel: Bertram entrena todos los días
un montón de en masse por todo over hele todavía stadigvæk además derudover indígena oprindelig
Un peruano, una historia
Me llamo Daniel y soy peruano. Vivo en Lima, la capital del Perú, pero soy de Arequipa. Arequipa es una ciudad en el sur del Perú. Tengo 18 años. Vivo en una casa con mis padres y mis hermanos. Mis padres se llaman Miguel y Ana. Mi padre tiene 48 años y mi madre 45 años. Tengo un hermano mayor, Juan, de 20 años y una hermana menor que se llama Rosa y tiene 15 años.
Mi familia es muy grande. Tengo muchos tíos, tías y un montón de primos y primas. Viven por todo el Perú. Mis abuelos tienen más de 80 años y todavía viven en Arequipa.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/dd1df93506a148173f18a55147767c11.jpeg)
Arequipa blev grundlagt i 1540 og er Perus andenstørste by
En mi casa todos hablamos español. Además mis hermanos y yo también hablamos inglés y mis padres comprenden un poco de quechua que es un idioma indígena. En el Perú tenemos tres lenguas oficiales: el quechua, el aymara y el español.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230615073046-9b9949fedf1754deb886e432e05e8547/v1/5f78824f56b4db0c3aa83533f77e81f5.jpeg)