JERNBANEBYEN – En grøn oase Programmets vision siger næsten det hele. Alt det bedste ved København skal rummes i én ny bydel – udfoldet i fem hovedprincipper der sætter de overordnede værdimæssige rammer for udvikling af Jernbanebyen. Det er svært at være uenig og man fristes til at tænke at visionen bærer en læring fra de senere års forskelligartede og meget omfattende byudvikling i København. Ikke alt hvad der er vokset frem i byen de sidste 20 år kan rose sig af at leve op til visionerne for Jernbanebyen.
hvor støj og os er minimalt og hvor det grønne er det dominerende karaktertræk i byrummene. Vi har mulighed for at redefinere brugen af vores offentlige rum og reelt skabe attraktive boligmiljøer der henvender sig til en ny type bevægelsesrum – en slags grønne transport- og opholdskorridorer bliver rammen om de nære fællesskaber – vi kalder dem ’ grønne kanaler’. Og vi får mulighed for at frigøre areal til såvel bebyggelse som til rum for fællesskaber.
Jernbanebyen rummer for os at se en helt unik mulighed for at kunne udvikle sig på baggrund af denne læring. Jernbanebyen er med sin centrale placering i København måske den sidste mulighed for at vise at vi kan lave en ny by for mennesker. Området har en fantastisk historik der trækker tråde tilbage til industrialiseringens indtog. Det rummer i sig spor fra en lang epoke i jernbanens udvikling som dynamo for den kollektive trafiks udbredelse, og fra en placering i byens periferi til en placering centralt i Københavns byudvikling. Jernbanens bygninger i nord rummer helt særlige kulturhistoriske værdier og emmer samtidig af mere end 100 års hårdt arbejdsliv. I syd har der helt op til 60’erne ligget kolonihaver, fjernet under (store) protester i 1961.
: skab ’grønne kanaler ’– ambitionen om en delvis bilfri bydel kalder på nytænkning af byens bevægelsesrum. Vi peger på at definere alle byens vejrum som ’grønne kanaler’. Vi starter med at plante træer i vejrummene som en del af den grønne byggemodning. Alle bevægelsesrum prioriterer de bløde trafikanter og udformes med shared space principper. Bilkørsel tillades men nedprioriteres. De grønne kanalrum skal favne både det urbane og det rekreative og forbinde hele Jernbanebyen internt. De ’grønne kanaler’ er infrastrukturen der, udover at fremme biodiversitet i bydelen, skal kobles til de vigtige forbindelser til byens omkringliggende kvarterer – ikke mindst Vesterbro og Carlsberg og Enghave Brygge, med dens attraktive vandrum og relation til det store havnerum.
: skab stor diversitet – det gælder både typologisk og indholdsmæssigt. Der er bygget mange ’ens’ lejligheder i København over de sidste år. Det er oplagt at pege på en mere sammensat og divers tilgang til specielt boligudbuddet. Gør plads til bofællesskaber og små lejligheder med mange fælles faciliteter, byggefællesskaber og ikke mindst - gør plads til en varieret skala. Lad planen rumme en række større og mindre flexfelter til eksperimenter a la Årstiderne og til folk der gerne selv vil være med. Det kunne være et forslag at 10-15% af byggeretterne (udover den almene kvote) ikke må sælges til professionelle investorer. På indholdssiden er der i programmet lagt op til at der skal være plads til forskellige aktører. Nogle af de 10-15% bør reserveres til folk med gode idéer – både kreative og kommercielle iværksættertyper. Diversitet handler også om at udvikle en bydel hvor der er plads til masser af højlydt aktivitet i det offentlige rum og på samme tid plads til ro og et dagligdags boligliv i mere private rammer.
Vi ser omfanget af eksisterende herlighedsværdier, både i form af bygninger, sporlandskaber og grønne landskaber som helt essentielle for at udvikle et nyt bæredygtigt bykvarter i København. Mange af de senere års planer har været bar marks projekter, der med få undtagelser afspejler hvor svært det er at udvikle by med 100km i timen – og ikke mindst at den ’færdige’ masterplan måske ikke er svaret. Både Århusgadekvarteret i Nordhavn og Carlsbergbyen, er eksempler på hvor meget godt det historiske lag kan gøre for byens rumlige kvaliteter. At de ikke er udpræget grønne må vi råde bod på i Jernbanebyen. Vi ser Jernbanebyen som en enestående mulighed for reelt at skabe en bydel hvor ’gammelt og nyt vokser sammen og vi cykler i flok på bilfri gader, hvor Københavnerne kan mødes på gader og pladser og i grønne områder og hvor kontraster, kultur og kreativitet opstår i nye kvarterer med hver sin identitet’ – for at citere et udpluk af jeres egne visioner. Kort sagt, en bydel i balance med sig selv og med den omkringliggende storby.
: skab nye forbindelser – opkoblingen til de omkringliggende bydele er essentiel. Planen skal sikre at der er forberedt for gode og optimerede forbindelser på sigt. Også dem vi ikke har råd til i dag – derfor skal der gøres plads og tænkes langsigtet. Vi har set hvad de mange nye broer i København har gjort for byens dynamik og bevægelsesmønstre. Derfor – et robust afsæt for udviklingsplanen skal sikre visionens overlevelse over tid og samtidig sikre at der til enhver tid er optimerede forhold i udbygningsperioden.
: Tiden er en vigtig parameter – vi tænker at masterplanen for Jernbanebyen skal være robust overfor en langsigtet udvikling – vi tænker derfor ikke at den prædefinerer alle typologier og dikterer eksempelvis karrébyen som sandheden – vi tænker at grundstenen i planen er en byggefeltsstrategi hvor kanterne i de offentlige rum er veldefinerede og sikrer kvaliteten i byrummene sammen med en grøn træplantningsstrategi – vi tænker at planen skal være fleksibel overfor nye præferencer fremadrettet.
: brug alt siger vi nu – med det formål at bygge videre på alle elementer i området, det gælder både det strukturelle i form af det store anlægs logik og rumlighed og de store og små bygningers kulturhistoriske værdi i den store plan. Det gælder også landskabselementer, både de store træer og den biodiversitet der spirer mellem de nedlagte spor. Brug alt betyder i praksis at meget skal omdannes og transformeres, bygninger skal have nye funktioner og de skal ombygges og tilføres nyt, men også at udvalgte bygninger skal bevare deres arkitektoniske helhedsværdi. Landskabet skal selvfølgelig bearbejdes og tilføres nye elementer. Som udgangspunkt tænker vi at planen udvikles over tid med fokus på at der skal tages stilling til alle historiske spor når designprocessen løber i gang. Vi vil selvfølgelig også bevare de gode initiativer og de allerede etablerede fællesskaber som Årstiderne og ungdomsboligerne, og bygge videre på disse. Vi tror det kan give Jernbanebyen en helt unik og mangfoldig identitet, hvis det kan
Det hele skal selvfølgelig udvikles på klimavenlige og bæredygtige principper – det kunne være med et særligt fokus på CO2 neutralt træbyggeri og udvikling af delekoncepter på helt nye måder. Og selvfølgelig en grøn byggemodningsstrategi som er en grundsten i vores forslag. Vi ønsker jer god læsning.
Vores visioner og strategier har vi holdt fast i og forsøgt at uddybe og skærpe i nærværende projektmateriale : : skab en oase med fokus på de bløde trafikanter – Jernbanebyen tilbyder en enestående mulighed for at introducere en delvis bilfri by. En by hvor det ikke er bilerne der dominerer gadebilledet og en by hvor det er trygt og sikkert at færdes,
lykkes at skabe en bydel hvor historiens spor ultimativt udgør bydelens DNA. Og ikke mindst er strategien bæredygtig og værdiskabende på den lange bane.
3
