DANSK
A
TØ
NI
AM
NG
DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF
IS K E R F O
RE
Sort hummers biologi og levevis (Homarus gammarus) Fra Fiskepleje.dk Sort hummer er en af de to hummerarter, der lever i Danmark og i øvrigt det største krebsdyr herhjemme. Ud over sort hummer findes også jomfruhummeren, som lever i Kattegat og Nordsøen.
Udseende
Sort hummer (herefter blot kaldet hummer) har 10 ben, hvoraf de to forreste er udviklet til at par kraftige klosakse. Hummerens kløer er forskellige – den har en stor ”knuseklo” til at knuse skaller med samt en tyndere ”gribeklo”, bl.a. til at rive føden løs og findele den. På begge sider af munden sidder kindbakker, kæber og kæbefødder, der hjælper med at føre maden ind i munden. På hovedet sidder to par antenner/følehorn. Det ene par er næsten lige så lange som hummeren selv, mens det andet er kortere. Farven på hummere varierer fra lyseblå eller lyselilla til blå-violette/sorte nuancer. Hummerens skal består af kitin og kalk og er et såkaldt exoskelet, dvs. en hård ydre skal, som beskytter hummerens bløddele. Skallen er opdelt i en hoveddel/et rygskjold og en leddelt hale. Hver del er forbundet, så de kan bevæge sig i forhold til hinanden. Under rygskjoldet på benenes inderste led sidder gællerne, som hummeren bruger til at ånde med. Det er nemt at kende humme-
ren fra andre krebsdyr. Eneste forvekslingsmulighed er jomfruhummeren, men den er generelt mindre, rødgul i farven og har torne på klosaksen.
Levesteder og adfærd
Den europæiske hummer findes langs Europas vestkyst samt i Middelhavet. I Danmark findes den fra Nordsøen og helt ind i Østersøen samt i Limfjorden. Hummeren er meget territorial og bruger det meste af dagen i eller nær sin hule. Faktisk kan hummere sagtens finde på at spise hinanden, selv fra de er helt små og i larvestadiet. I parringssæsonen er der midlertidig ”våbenhvile”, så både han og hun overlever mødet med hinanden.
Føde
Hummerens føde består bl.a. af muslinger, snegle, rejer, fisk, andre hummere og ådsler. Den bruger sin knuseklo til at knuse skaller på føden med. Den mindre klosaks bruger den til at gribe om og løsne bløde og spiselige dele af byttet, f.eks. selve muslingekødet. Hummeren har en samling af sanseceller foran, som gør, at den kan lugte sig frem til føden. Det er nødvendigt, fordi hummeren jager om natten og derfor ikke kan jage ved hjælp af synet.
Formering/livscyklus
Hummeren vokser langsomt og er først kønsmoden, når den er
Herhjemme lever jomfruhummeren kun i Kattegat og Nordsøen. Foto: Hans Hillewaert.
Unge hummere skifter skal flere gange om året, mens de ældre kun skifter en gang om året eller hvert andet år. Foto: Cefaclor, WikiCommons 7-8 år gammel, hvor den typisk er 20-25 cm lang. Derudover skal vandtemperaturen være mindst 15°C for, at formeringen sker. Parringen sker i sensommeren og lige efter et skalskifte. Hunnen gemmer sæden i sit sædgemme til året efter, hvor hun lægger sine æg i juli og august. Rognen klæber fast under halen på hunnen, som bærer rundt på æggene i 10-12 måneder, inden de klækkes. De små hummere, der kommer ud af æggene, kaldes hummerlarver.
Vækst
Da hummeren har sit skelet uden på kroppen, kræver det, at den kaster den gamle skal af, når den skal vokse. Inden skalskifte dannes en tynd, blød skal under den gamle. Den gamle skal opløses langs ryggens midterlinje og bliver svag. Hummeren trækker blodet mod midten, så der opstår et overtryk, der får den svækkede skal på rygsiden til at revne, hvorefter hummeren kan krybe baglæns ud af skallen. Det tager 15-20 minutter. Tilbage ligger den gamle skal fuldstændig intakt. Efter skalskifte gemmer den bløde hummer sig i sin hule. Efter en-to dage er skallen blevet så hård, at hummeren igen kan komme frem fra sit skjul, men der går næsten to måneder, in-
den skallen er lige så hård som før skalskiftet. I perioden lige efter skalskiftet kaldes hummeren for en ”smørhummer”.
Fjender
Hvis hummeren møder en fjende, forsøger den at forsvare sig med klosaksene. Hvis fjenden alligevel får fat i et af benene, kan hummeren bruge en forsvarsmekanisme, hvor den taber benet. Benet brækker af mellem andet og tredje led, hvor der findes en tynd spalte, samtidig med at en hinde forhindrer, at hummeren mister for meget blod ved bentabet. Mens fjenden undersøger benet, kan hummeren nå at stikke af og dermed redde livet, og i løbet af et eller to skalskifter er et nyt ben vokset ud igen.
Fiskeri
I Danmark fiskes hummere med garn eller tejner. En hummertejne er en fælde, hvor hummeren fanges med lokkemad placeret i fælden. Hummerfiskeriet i Limfjorden er lukket fra 1. juli og til udgangen af august, for at hummeren kan yngle i fred, og det er på intet tidspunkt af året tilladt at fiske rognhummer, altså hummer, der bærer æg. Hvis man fanger en rognhummer, skal den sættes tilbage i havet.
21
