Frie Skoler 2, 2021 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 02 • FEBRUAR 2021

TEMA

TØR DU VÆRE UENIG? Lærer Christian Steinbrich opfordrer til mere uenighed på lærerværelset. Side 06

CORONA Nogle er tilbage på skolen, andre sidder stadig hjemme bag skærmen. Læs, hvordan forskellige lærere oplever det. Side 16

HVAD SKAL VI MED EMOJIS? Lektor har forsket i, hvordan vi bruger emojis, og hvad de gør ved vores kommunikation. Side 24

Besøg vores stand Konkurrencer, goodiebags plakater

Oplæg 1. marts

Merlin P. Mann ”Blodkongens datter – fantasy, fiktion og historieformidling”

Vi ses til

LÆRINGSFESTIVAL Fotograf: Kim Ahm

online

Stor glæde hos de små elever på Østerbro Lilleskole, da skolen åbnede igen.

Hjemmeskole har store sociale og mentale konsekvenser for elever, siger forsker.

Efterskolelærer: Nedlukningen er hårdere anden gang, og mange elever har det svært.

Forsker har skrevet bog om, hvordan vi bruger emojis, og hvad de gør ved vores kommunikation.

TEMA

06 UENIGHED

I 1997 styrtede et fly ned på Stillehavsøen Guam. En analyse af samtalen mellem de to piloter i cockpittet viste, at flystyrtet måske kunne have været undgået, hvis en uenighed i cockpittet ikke var forblevet usagt.

OVERENSKOMST

SØVN

Den nye centrale overenskomstaftale er hverken visionær eller generøs, siger formand Uffe Rostrup. Men for lærerne på de frie skoler er den mere værdifuld end for de fleste andre.

Søvn er din superkraft, som hjælper dig med koncentration, hukommelse og bearbejdning af sanseindtryk og oplevelser. Læs vigtig viden om, hvorfor det er vigtigt, at du får din søvn.

Øvrigt indhold 22 Læserbrev 30 Noter 32 Stillingsannoncer 33

Vigtig viden

Foreningens sider

38 Epilog

FORSIDE LENE ESTHAVE

Efterskoleelever laver lockdown-version af Adele-hit På Gørlev Idrætsefterskole på Nordvestsjælland har musiklinjens virtuelle kor lavet deres helt egen lockdown-version af Adele’s kæmpehit ’Hello’. I selskab med høretelefoner, triste miner, forstyrrende hunde, mundbind, udklædninger og ægte efterskolebogstavsbevægelser fortæller de en historie, som mange nok kan genkende: Hello from the other side / I FaceTime called a thousand times / To tell you / I’m home / And it’s boring me out / and you know / I’m waiting / Till we all can go out Corona please apologize / you took all joy and fun of mine / It isn’t GIE life a anymore Læreren Anders Emil Jensen har produceret, hans kone Sophia Nohr står bag korarrangementet og den nye tekst, og sammen har de produceret videoen, hvor det er eleverne Freja, Lena, Olivia, Cecilie, Sarah, Alma, Carl og Silas fra Gørlev Idrætsefterskole, der synger• Find videoen på Gørlev Idrætsefterskoles facebookside.

SAG T SI DEN SI D ST

Ny privat læreruddannelse

Coronatest af lærere

Bertel Harder (V) til Skolemonitor, da han kastede sig ind i debatten

»Et smitteudbrud på en fri skole kan have lige så store konsekvenser, som på en folkeskole. Og det er altså ganske enkelt ikke rimeligt, at lærere skal teste hinanden……..lærere skal undervise og sørge for elevernes trivsel i denne her svære tid - ikke pode hinanden«.

om en ny privat læreruddannelse, som han vil have til Vestsjælland •

Formand Uffe Rostrup på Facebook •

»Vi har alle brug for at blive udfordret, og det har læreruddannelsen også«.

14%

af alle grundskoler og efterskoler har været ramt af et coronaudbrud siden august 2020 Det defineres som et udbrud, når minimum tre elever på

Podcast om bæredygtig dannelse Tre højskolelærere sætter fokus på bæredygtig dannelse i en ny podcast. Her tager de pulsen på jordens tilstand, søger en ny relation mellem mennesket og naturen og sætter retning for den grønne omstilling. De tre højskolelærere er Jeppe Graugaard fra Ry Højskole, Kåre Birk fra Den Skandinaviske Designhøjskole samt Theis Scherfig fra Uldum Højskole. Podcasten kan findes på podbean.com•

Ung under corona-lockdown Angst, ensomhed og søvnbesvær er noget mange unge kæmper med, har de fem gymnasier Niels Brock i København erfaret, og derfor har Niels Brock lanceret en ny podcastserie 'Lægens ord' til unge gymnasieelever. I podcasten bliver der sat fokus på, hvilken mental mistrivsel og ensomhed mange unge kæmper med under nedlukningen. Læge Imran Rashid er vært og svarer på spørgsmål og taler med de unge om, hvad der er svært•

samme trin (indskoling, mellemtrin, udskoling, 10.-klasse og efterskole) er smittet inden for en 14-dagesperio-

”Lægens ord” er tilgængelig for alle

de•Kilde: Danmarks Statistik og Statens Serum Institut

og er en serie på otte afsnit. Det første blev sendt i slutningen af januar«.

»Det er jo en lidt mærkelig situation... ... det er jo lidt underligt for mig. Det er underlige tider. Jeg har efterhånden prøvet mange mærkelig ting. For eksempel har jeg spillet for biler, og nu spiller jeg for et kamera, hvor jeg ikke ved, om hvem der kigger med. Jeg troede, det mærkeligste, jeg skulle opleve, var at spille for biler. Det er underlige tider, hvor man ikke rigtig får redt sit hår eller gjort så meget ud af sig selv« • Sådan indledte Annika Aakjær sin onlinekoncert for medlemmer af Frie Skolers Lærerforening tirsdag 26. januar. Over 1500 medlemmer var tilmeldt arrangementet. De hørte Annika Aakjær synge og fortælle anekdoter.

Tør du være uenig? Uenighed på lærerværelset behøver ikke nødvendigvis være skidt. Faktisk skal vi være bedre til at sige vores mening og ikke bare at være enige. Uenighed er nemlig udviklende for en arbejdsplads, mener både en lærer og en psykolog.

ILLUSTRATION JUNIE 07

Når alle i lærergruppen er for enige, placerer Christian Steinbrich sig selv i rollen som den, der er uenig i alt, for at udfordre enigheden. Det giver et godt blik for, hvad det er for nogle mekanismer, der fører til, at alle pludselig er meget enige, som han siger.

Christian arbejder for mere

UENIGHED PÅ LÆRERVÆRELSET Sarkasme og tavshed er to farlige ingredienser på en arbejdsplads, mener lærer og souschef Christian Steinbrich fra Grænseegnens Friskole. Han ser gerne, at kollegerne er mere uenige.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO LENE ESTHAVE

TØR DU VÆRE UENIG?

a lærerne på Grænseegnens Friskole efter sommerferien diskuterede, hvordan den gamle tandlægeklinik skulle laves til et nyt forberedelsesrum, var alle enige: Bordene skulle stå som en ø i midten af lokalet, så de hver især kunne sidde rundt om øen med ansigterne ind mod hinanden. Først til allersidst i beslutningsprocessen kom en af lærerne med en indvending: Med sådan en bordopstilling ville hun slet ikke komme til at bruge lokalet. Historien kommer fra souschef og lærer Christian Steinbrich på Grænseegnens Friskole ved Kruså. »Pludselig bredte det sig, og der var flere med samme holdning. Det var lidt pudsigt og fik mig til at tænke: Hun kunne sagtens have holdt sin mund og bare have ladet være med at bruge rummet. Og dét havde været farligt. For hvordan ville utilfredsheden med lokalet så have set ud om et halvt år?«, siger Christian Steinbrich. Grænseegnens Friskole ligger under ti kilometer fra den dansk-tyske grænse, og med både elever og lærere fra begge sider af grænsen kan skolen med rette bryste sig af en god portion mangfoldighed. Men mangfoldighed er ikke ensbetydende med, at alle tør sige sin mening, siger 38-årige Christian Steinbrich, der efter episoden spekulerede over, om alle overhovedet tør sige deres mening højt på skolen. »Det handler for mig om psykologisk tryghed, og det har vi først, når man tør være uenige. Det er ekstremt værdifuldt, når vi når dertil. Vi skal ikke bare være uenige, vi skal også turde sige det højt! Tavsheden er det farlige«, siger Christian Steinbrich og remser årsagerne op: »Godt nok arbejder vi ikke på et sygehus, hvor det kan koste

menneskeliv at tie, men frygt for uenighed kan føre til, at et barn får et uretfærdigt stempel, som det ikke kan komme af med, fordi alle kun tør være enige i den ene tolkning. Derudover handler det her jo om demokrati, der lever af uenighed, og hvordan kan vi opdrage til demokrati, hvis vi ikke selv praktiserer det? Men mest af alt, så lærer man mest om sig selv igennem andres perspektiv«.

• stop op i en samtale, hvis du er usikker på følelser, mærk efter • gå til kokken, ikke til gæsterne • vi stoler på, at der lyttes med velvilje Den andensidste sætning er den, som Christian Steinbrich hæfter sig særligt ved. »Det er en sætning, jeg godt kan lide: Gå til kokken, ikke til gæsterne. Du skal ikke selv tolke: Henvend dig til den, der har puttet salt i suppen«, siger Christian Steinbrich.

Sarkasme dræber Christian Steinbrichs mission med at skabe psykologisk tryghed og gøre plads til uenigheden bunSmå demokrater dannes der i en række bump på vejen de Det store fokus på psykologisk seneste år. Dels overkom han selv tryghed kan give et billede af et et dårligt samarbejde med sin tidsønderjysk lærerværelse fyldt ligere leder efter med tavse lærere, en hård konfronder kravler langs tation med bestypanelerne og ikke relsen involveret, tør mæle et ord. dels befandt skoMen sådan er det Hvordan kan lens ansatte sig i bestemt ikke i vi opdrage til noget, der minder den lille by Holdemokrati, hvis om en krisetilbøl, hvor skolen vi ikke selv stand tilbage i ligger. Tværtimod praktiserer det? 2018, hvor komfyger det med munikationen høje grin, skulC H R I ST I A N ST E I N B R I C H mellem leder og derklap og venlærerværelse var ligt mente kørt af sporet. skældsord, når de forskellige læ»Vi var alle sammen blevet rigrere kommer ind og ud mellem tigt gode til at bruge sarkasme, deres timer. når vi kommunikerede. Sarkasme En af dem er udskolingslærer er en snigende gift for arbejdsmilHelle Papendick. Hun vil hellere jøet, og det var sårbart at åbne op bruge ordet forskellighed end for«, siger Christian Steinbrich. uenighed. Men de fik åbnet op, og efterføl»Selvfølgelig kan vi være uenigende kom skolens arbejdsmiljørege, men vi kan også altid tale os præsentant oftere ind over besluttil rette. Jeg synes, vi er gode til at ninger, ligesom lærergruppen for bruge vores forskellighed og ikke første gang fik udpeget en tillidsre- lade den blive negativ«, siger hun. præsentant. Derudover udarbejdeEt eksempel stammer fra skode lærere og ledelse sammen en lens mellemtrin, hvor to af lærerplanche, som minder alle om, ne havde brug for at afklare: Må hvordan kommunikationen bør eleverne have kasket på? Må de foregå. Planchen hænger på lærersidde med fødderne oppe på borværelset og viser fire sætninger: det? Må de høre musik og ligge under bordene og læse? Den ene • hold sarkasme og ironi ude af siger ja, mens den anden siger nej. professionelle samtaler, vær Kompromiset er blevet, at eleveranerkendende ne må forstå, at der er forskellige

regler med forskellige lærere. »Som lærere er vi nødt til at være enige, når det handler om de helt små elever, men vi kan godt være forskellige med de store elever. Faktisk er det en god ting: Ellers kan vi ikke danne aktive og bevidste borgere til vores demokratiske samfund. Vi taler rigtig meget om dannelse«, siger Helle Papendick. Spil øger uenighed Ifølge Christian Steinbrich går det lige nu godt med den psykologiske tryghed på lærerværelset. Til møderne er der stadig nogle, der taler langt mere end andre, men stort set alle melder sig på banen, og da Christian Steinbrich blev udpeget som stedfortrædende leder, sagde en af hans kolleger til ham, at hun var skeptisk på grund af hans tyske og lidt hierarkiske stil. »Det var fedt, at hun sagde det, fordi vi så snakkede os til rette og fandt ud af det«, siger han. Nogle gange, når alle er enige i lærergruppen, placerer Christian Steinbrich sig selv i rollen som den, der er uenig i alt. Det giver et godt blik for, hvad det er for nogle mekanismer, der fører til, at alle pludselig er meget enige. Han håber, at han fremover kan bruge det lille spil sammen med resten af lærergruppen, så nogle af lærerne udpeges til at være uenige i alt. »Nogle gange er det lettere at diskutere, hvis vi indtager et meta-perspektiv. Så vi “lader som om” – og ikke skal reflektere over reaktionerne, men blot levere modargumenter«, siger Christian Steinbrich og fortsætter: »Så er der heller ikke nogen, der kan sige: Tag lige ja-hatten på. Kravet om ja-hatten er virkelig noget, der kan dræbe den psykologiske tryghed«. ■

BLÅ BOG Christian Steinbrich er 38 år, lærer og souschef på Grænseegnens Friskole. Fra november 2020 til starten af 2021 er han også stedfortrædende leder, mens skolen finder en ny leder. Født og opvokset som en del af det danske mindretal i Flensborg.

TØ R DU VÆ R E U E N I G ?

ERHVERVSPSYKOLOG:

Vi skal se uenigheder på arbejdspladsen som noget positivt Hvorfor er det egentlig, at det kan være så svært at sige sin mening? Erhvervspsykolog Rikke Pabian forklarer, hvorfor vi skal have øje for uenigheder som noget godt, og hvad vi kan øve os på.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION JUNIE

TØ R DU VÆ R E U E N I G ?

et er let nok at være uenig med andre, når det handler om, hvad der skal på bordet til aftensmad, og hvor sommerferien skal gå hen. Men hvorfor er det nogle gange så meget sværere at sige sin mening over for kollegerne på arbejdspladsen? Rikke Pabian er psykolog med speciale i arbejds- og organisationspsykologi. Hun har skrevet bogen ’Konflikthåndtering på arbejdspladsen’ og har ofte arbejdet med lærere som målgruppe. Rikke Pabian forklarer, at det historisk set stadig ligger i os som mennesker, at det er vigtigt ikke at miste tryghed, sikkerhed eller blive udstødt af gruppen og fællesskabet – for i så fald risikerer man at udstøde sig selv af noget, man gerne vil være en del af. Det kan gøre det svært at sige sin mening. »Det handler om, at der altid er noget på spil. Konteksten er vigtig, for der er forskellige ting på spil, alt efter om det er arbejde, sociale sammenhænge eller derhjemme. Det kan være nemmere at sige sin mening i nogle kontekster frem for andre«, siger hun. »På en arbejdsplads vil man fx ofte se, at der allerede er skabt en kultur over tid for, hvordan man er uenige eller indgår i konflikter. Kulturen er definerende for, hvordan vi

tænker, taler, føler om og reagerer på uenigheder, og derfor kan det være svært at bryde med den tradition. Allerede her starter en lille analyse af, hvad der sker, hvis man gør det«, siger hun. Nogle gange viser den analyse, at det bedre kan betale sig at holde sin mening tilbage, fordi konsekvenserne er for store ved at sige den. Men samtidig kan det have både psykiske og sociale konsekvenser, hvis man aldrig eller kun sjældent får sagt sin mening. »Derfor er vi nødt til at se uenighed som en mulighed for udvikling frem for noget farligt, der skal gemmes væk«, siger Rikke Pabian. Introvert eller ekstrovert Mange kender nok følelsen af, at en situation rumsterer i hovedet, og man først et stykke tid efter kommer i tanke om, hvad man burde eller kunne have sagt. Der var andre, der var bedre til at sige deres mening i situationen. Det handler ifølge Rikke Pabian blandt andet om, hvilken personlighedstype man er: Ekstroverte personer tager det ind, der sker i øjeblikket, og reagerer i situationen eller umiddelbart efter. Er man mere introvert, har man en indre drejebog. Her skal det skete først ind på en indre lystavle, hvor man skal

tage stilling til, hvad man egentlig mener, før man kan reagere udadtil. Fordelen ved dette er til gengæld, at man oftere reagerer velovervejet og eftertænksomt. »Reagerer man introvert, kan man gå rundt og have mange selvbebrejdelser, fordi man ikke synes, at man er hurtig nok eller kvik nok. Det kan resultere i, at man tænker dårligere og dårligere om sig selv«, siger Rikke Pabian. »Og hvis man derudover til daglig er sammen med en overvægt af ekstrovert indstillede personer, kan man opleve de følelser oftere og derfor føle sig mere presset af det. Man kan føle sig som det underlige menneske – på trods af, at der jo kan være styrker ved en introvert reaktionsmåde«. Derudover spiller det ind, hvilken personlig stil den enkelte har ved uenighed eller konflikter: konkurrerende, samarbejdende, kompromissøgende, undvigende eller tilpassende. De forskellige stilarter har forskellige grader af fokus på tryghed for at kunne sige sin mening. En tryghed, der skal findes i kulturen og i tilliden til hinanden. Socialt kan dét ikke at få sagt sin mening betyde, at man kan få rollen som den, der aldrig får sagt fra, eller den, man ikke kan regne med. Det kan fx ske, hvis man har sagt sin

RIKKE PABIANS FIRE GODE RÅD TIL, HVORDAN DU SIGER DIN MENING 1) Fokuser på sagen og pas på relationen Tænk på en uenighed således: Den består af en relation og en sag. Fokusér på sagen, og pas på relationen. At passe på relationen vil sige, at du skal tale i bløde formuleringer, holde dig på din egen banehalvdel og ikke bruge bebrejdende udgaver af ord som ’du’, ’aldrig’ og ’altid’ (Fx ”Du gør altid sådan her, du siger det altid på en xx måde”). En god vending er: ”Jeg oplever, at når du siger xx, så gør det xx ved mig”.

2) Sluk for den indre dialog og lyt Alle har en indre dialog kørende i konfliktsituationer. En indre dialog kan fx være: ’hvornår er det her ellers sket/sagt?’ og ’hvem siger ellers det her?’. Vær opmærksom på din egen indre dialog – og prøv at slukke for den. Lyt i stedet: Hvad er det egentlig, vedkommende siger? Hvilket andet perspektiv har han/hun?

3) Vær opmærksom på dit kropssprog I konfliktsituationer kan man hurtigt komme til at tale med hinanden på et ubevidst plan gennem tonefald og kropssprog. Jo mere afslappet og lyttende du kan være, desto nemmere er det at dæmpe kropssproget. Derfor er det altid en god idé lige at køle af, inden du byder ind eller reagerer på en henvendelse. Få skuldrene ned, træk vejret og LYT. Kroppen skal forstå, at det er positivt at være uenig.

4) Følelser og oplevelser, der hober sig op Det er ikke mere hensigtsmæssigt at reagere første gang end efter et par gange. Men hvis du har tendens til at lade den første gang fare, og der alligevel viser sig et mønster, skal du handle. Husk igen at rense for bebrejdende vendinger og ’du’, ’aldrig’ og ’altid’. Sæt oplevelsen i centrum frem for de enkelte episoder. Sig derfor hellere: ”Jeg har oplevet nogle gange, at...” eller ”Grunden til, at jeg har spurgt, om vi kunne snakke sammen, er, at når vi taler sammen, har jeg opfattelsen af, at du ikke synes, jeg gør det godt nok.”

TØ R DU VÆ R E U E N I G ?

mening i en mindre gruppe, men ikke bærer den videre i den næste gruppe, som alle havde forventet. »Ligesådan kan man også få rollen som den, der altid siger sin mening for meget. Der er mange positioner, man hurtigt kan sætte hinanden i«, siger psykologen. Den nemme enighedskultur Nogle er dog også selv bevidste om, at de er konfliktsky. Her fylder frygten for at gøre den anden part sur eller ked af det meget. Omvendt er der også nogle, der ikke tænker på den anden part og udelukkende har fokus på sagen og/eller deres egen holdning. De bliver typisk oplevet som meget konfrontatoriske, forklarer Rikke Pabian. Vi aflæser nemlig hinanden i situationen og forudser, hvad konsekvenserne af vores handlinger vil være. Ifølge psykologen er mænd generelt en smule mere fokuserede på sagen, mens kvinder ofte er mere fokuserede på relationen. I den sammenhæng kender mange måske følelsen af, at man hurtigt kan få skabt en art enigheds- eller tavshedskultur, hvor man bekræfter hinanden i én holdning og svarer ”ja, præcis” eller lignende til alting. »Hvis man i bund og grund har fået skabt en kultur, hvor man mener, at uenighed er

kollegialt svigt, og at vi er nødt til at stå sammen om at vise, at vi er enige, så bliver det en usund kultur, hvor man går glip af en masse muligheder for udvikling – fagligt, personligt og organisatorisk. At vise, at man er uenig, bliver dermed et brud på normerne i stedet for en undersøgelse af perspektiver og udviklingspotentiale«, siger hun. Uenighed = en relation og en sag Hvis man vil bryde cirklen og den usunde kultur, hvor man ikke får sagt sin mening, skal man derfor prøve at se på en uenighed som bestående af to dele, mener Rikke Pabian: En relation til en person og en relation til selve sagen. Spørg derefter dig selv: Hvad sker der, hvis jeg fokuserer mere på sagen? Hvad handler konflikten/sagens kerne om? Og hvad er det, jeg er bange for? Det kan være sværere at byde ind med sin egen mening, hvis det er den ældste og mest erfarne, der lægger ud. Derfor kan det være en god idé at afsætte reel taletid til alle. Det handler blandt andet om magtstrukturer, mener psykologen, så hvis det er en person, vi alle læner os op ad (en leder fx), kan det virke mere ’farligt’ at være uenig. Ligesådan er det nemmere at give nogle ret, som man allerede har snakket sig til rette med. Under-

søgelser har vist, at testpersoner i en gruppe har tendens til at svare bevidst forkert på et spørgsmål, hvis resten af gruppen giver samme (forkerte) svar – selvom ingen af dem kender hinanden. »Det vender igen tilbage til det med, at vi generelt ikke vil udstødes af gruppen. Og hvis det så er nogle, man i forvejen kender, så kan det være endnu mere angstprovokerende at være uenig, fordi der er endnu flere dynamikker på spil«, siger Rikke Pabian. »Det kan fx være tillid, tryghed, kultur, eventuelt faglighed og ikke mindst ”hvad er der på spil”: Ens position i gruppen, erfaring og viden. Nogle af disse dynamikker kan dog også gøre det nemmere at sige sin mening, så virkeligheden er aldrig så simpel som de kliniske forsøg«, siger Rikke Pabian. ■

RIKKE PABIAN Rikke Pabian er uddannet psykolog med speciale i arbejds- og organisationspsykologi. Hun har undervist i psykologi, kommunikation og konflikthåndtering og i 2016 udgivet bogen ’Konflikthåndtering på arbejdspladsen’. Til daglig arbejder hun i praksis som klinisk arbejdspsykolog og som organisationspsykologisk konsulent på arbejdspladser.

RIKKE PABIANS FIRE GODE RÅD TIL EN BEDRE DEBAT PÅ LÆRERVÆRELSET 1) Tænk på uenighed som noget positivt Tænk på uenighed som noget, der skaber udviklingspotentiale i stedet for splittelse. Uenighed er positivt.

2) Bliv bedre til at tale om jeres konfliktkultur Hvordan taler I om uenighed? Hvad er der på spil, når I taler om det? Det er godt, hvis I bevidst afsætter taletid til alle. Derved sørger I for, at det ikke er den dominerende kulturbærer, der får ordet hver gang. Det behøver heller ikke være den yngste, der starter hver gang. Lad det gå på skift.

3) Uenig, men i tidspres? Lav en lille analyse: Er det her noget, der er gavnligt for alle at tale om, eller handler det kun om noget mellem dig og én anden person? Hvis det sidste er gældende, er det ikke godt at trække det frem til skue for andre. Derfor: Køl af, og vend tilbage senere. Hvis det derimod er noget, der stikker dybere for hele gruppen, kunne man sige ”Det her er vist noget, der stikker dybere, men det vil være synd at gå ind i det nu. Så skal vi ikke tage det op på et senere tidspunkt?”.

4) Kollegaen, der altid siger sin mening På alle arbejdspladser er der kolleger, der altid gerne vil sige deres mening – og gør det. Det kan nogle gange gøre det svært for andre at byde ind med nye holdninger – og påvirke måden, der tales om kollegaen på. Tag i så fald en snak med kollegaen på et passende tidspunkt. Fortæl, hvad observationen er, og forklar, hvordan det påvirker dig og andre. Vær så neutral som mulig og kom med et forslag til, hvordan I ellers kunne gøre det. Måske var kollegaen – som mange er – bange for tavshed?

ET SEMINAR FOR ALLE MED INTERESSE FOR SKOLENS OPGAVE Hvad skal vi præge opvoksende generationer med, og hvordan skal det ske? Hvilken fremtid skal vi ruste dem til?

28.06.-02.07.2021 / testrup.dk

LÆRERMØDET 2021 – SKOLENS SPROG

Glæd dig til spændende oplæg og debatter, nye samtaleformater og dannelsesværksteder på Testrup Højskole. Arrangeret i samarbejde med Det Frie Skoleråd. MEDVIRKENDE Lene Tanggaard / Mette Frederiksen / Gordon Ørskov Madsen / Carolina Magdalene Maier / Michael Greis Andersen / Thomas Aastrup Rømer / Knud Romer / Henrik Andersen / Pernille Abd-El Dayem / Simon Axø Jens Erik Kristensen / Pia Henriksen / Christina Krzysioak Hansen / Hans-Jørgen Schanz / Carsten Fogh-Nielsen / Leo Komischke-Konnerup / Lakshmi Sigurdsson / Jens Blendstrup / Kåre Egholm Pedersen

Up -Travel

Skolerejser med bus

TILMELDING PÅ www.testrup.dk

Læs på de følgende sider, hvad de hver især erfarede.

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

TØ R DU VÆ R E U E N I G ?

Kunsten at være uenig og lande sikkert Din og din organisations succes afhænger af, i hvilken grad I accepterer uenigheder. Og det er et spørgsmål om kultur. Her er en historie om, hvor galt det kan gå, hvis man ikke tør være uenig.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION JUNIE

TØ R DU VÆ R E U E N I G ?

et er bælgmørkt, og regnen pisker mod cockpittets ruder, da Korean Flight 801 – en Boing 747-jumbojet – den 6. august 1997 begynder nedstigningen mod stillehavsøen Guam midtvejs mellem Australien og Japan. »Øh, meget træt«, siger kaptajnen, der sidder ved styrepinden. »Naturligvis«, svarer 2. piloten høfligt. Flyet har været på vingerne i otte timer, klokken er 01.21, og kaptajnen har besluttet sig for at lande visuelt – altså flyve lavt, så han kan se landingsbanen, og styre flyet ned uden tekniske hjælpemidler. Lufthavnens gliding scope – en kraftig lyskegle, som kan lede flyet sikkert ned – er ude af drift og har været det i et par uger, men masser af fly har landet sikkert i Guam uden gliding scope, og den 42-årige koreanske kaptajn kender lufthavnen og dens omgivelser. Flyet er plejet og passet efter alle kunstens regler, besætningen er veluddannet, erfarne og i topform. Alligevel er der noget, som ikke fungerer, som det skal. Det er sproget. Eller mere præcist: uenighedskulturen. Og det er fatalt. Samtalen som intet siger »Synes du ikke, at det regner mere? I dette område, her?«, spørger 1. piloten kaptajnen efter et par minutter. Ingen svarer. Der er stille i cockpittet. Kort efter går flyets flight engineer, der overvåger instrumenterne og alt det tekniske, videre ad samme spor: »Kaptajn«, siger han, »de her vejrradarer har hjulpet os meget«. »Ja, de er meget nyttige«, siger kaptajnen. Sproget uden uenighed Samtalen i cockpittet, som optages af maskinens sorte boks, gengives i den amerikanske videnskabsformidler Malcolm Gladwells bog "Afvigerne – historien om succes".

Malcolm Gladwell bruger samtalen som et eksempel på det, han kalder underspillet tale eller kommunikation. Hverken 1. piloten eller flyets flight engineer giver direkte udtryk for, at de er bekymrede eller usikre på kaptajnens beslutning om at lande visuelt. Begge kommer med antydninger og informationer, som kunne begrunde en anden beslutning eller pege på problemer i kaptajnens valg, men de gør det begge på en måde, som er indirekte og tvetydig, og som hverken udfordrer kaptajnens autoritet eller stiller spørgsmål ved hans beslutning. Det, 1. piloten reelt mener, er, at det regner for meget til, at de kan lave en visuel landing. Men han giver bare et diskret hint om det ved at spørge, om det ikke regner mere i det her område. På samme måde med flyets flight engineer. Når han siger: "Kaptajn, de her vejrradarer har hjulpet os meget", så prøver han at gøre opmærksom på, at vejrradarens informationer viser, at vejret omkring lufthavnen er alt for voldsomt til en visuel landing. Men ingen af dem tør åbent være uenige. De tør ikke give udtryk for deres mening og viden. Sprog er magt Underspillet kommunikation er typisk for lande og kulturer, som scorer højt på den såkaldte magt-forskels-skala (Power Distance Index). Altså lande, hvor der er stor og tydelig afstand mellem de magtfulde og de ikke-magtfulde, og hvor det kulturelt er vigtigt at anerkende og respektere magtpositionerne. Det er lande, hvor en stor del af befolkningen svarer bekræftende på følgende spørgsmål: "Ud fra dine erfaringer, hvor ofte opstår det følgende problem: Ansatte er bange for at give udtryk for, at de er uenige med ledelsen". I USA er der ikke ret mange, som genkender det problem. I den meget individualiserede amerikanske kultur siger man fra, man tør stå ved uenigheder. Men i det mere traditionelle Sydkorea, hvor

flyet og besætningen kommer fra, svarer mange ja: De oplever tit, at underordnede ikke tør være uenige med ledelsen. Uenigheder redder liv Og underspillet kommunikation kan være ødelæggende i en organisation. I et cockpit er den dødsens farlig. Boing og de internationale flymyndigheder offentliggjorde i midten af 1990'erne en undersøgelse, som viste, at der er en klar sammenhæng mellem antallet af flystyrt og besætningens sprogkultur. Der er større risiko for, at flyet styrter ned, hvis besætningen kommer fra en kultur, der ligger højt på magt-forskels-skalaen. I perioden fra 1988 til 1998 mistede United Airlines 0,27 fly per en million afgange. Korean Air mistede i samme periode 4,79 fly per en million. Altså 17 gange så mange. Det er umuligt at forklare den forskel uden at se på sprogkulturen, skriver Malcolm Gladwell. Og, fortsætter han, succes i flybranchen som i andre kulturer handler om at opbygge en kultur, hvor det er muligt at udtrykke uenigheder. Problemet er, forklarer Malcolm Gladwell, at en kultur med underspillet kommunikation står og falder med ledelsens evner og observationer. Anden viden og andre muligheder bliver undertrykt, fordi medarbejderne ikke tør give udtryk for dem. Organisationen går glip af vigtige input, som kunne gøre den mere succesfuld. KAL 801 går ned Kort efter at flight engineeren har forsøgt at få opmærksomhed på det, som vejrradaren fortæller, kommer flyet et kort øjeblik ud af de regntunge skyer, og styrmanden og flight engineeren skimter lys i den mørke og regnfulde nat. »Er det Guam?«, spørger flight engineeren. »Det er Guam. Guam!«, svarer han selv – tydeligt lettet. »Godt«, svarer kaptajnen. Han

sænker landingsstellet og hæver flyets flaps ti grader – KAL 801 lægger an til landing i Guam International Airport. Klokken 1.41.48 siger kaptajnen: »Slå vinduesviskerne til« 1.41.59 siger 1. piloten: »Ikke i sigte?« 1.42.00 advarer flyets elektroniske jordafstandssystem: 500 fod. »Øh?«, udbryder teknikeren desorienteret. Der er noget, han ikke forstår. Besætningen tror, at de flyver 500 fod over landingsbanen. 1.42.19: 1. piloten: »Lad os melde et mislykket landingsforsøg«. 1.42.20: Flight engineeren: »Ikke i sigte«. 1.42.21: 1. piloten: »Ikke i sigte. Mislykket landingsforsøg«. 1.42.22: Flight engineeren: »Vend om«. 1.42.23: Kaptajnen: »Vend om!«. 1.42.24.05: Højdevarslingssystemet: 100 fod. 1.42.24.84: Højdevarslingssystemet: 50 fod. 1.42.25.19: Højdevarslingssystemet: 40 fod. 1.42.25.50: Højdevarslingssystemet: 30 fod. 1.42.25.78: Højdevarslingssystemet: 20 fod. 1.42.26 hamrer KAL 801 ind i Nimitz Hill – et bjerg små fem kilometer syd-vest for Guam International Airport. 228 af de 254 ombordværende omkom. ■

CO R O N A

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Genåbning med gensynsglæde Efter fem ugers hjemmeundervisning myldrede de yngste klasser igen ind på Østerbro Lilleskole mandag 8. februar til den første rigtige skoledag siden 18. december. Frie Skoler var med til genåbningen.

Topper Gyldenlev Hartmann fra 0. klasse havde fødselsdag og blev syv år på årets første rigtige skoledag – 8. februar – så han var lidt utilfreds med at skulle i skole igen. Det blev dog alligevel en vidunderlig dag, som hans mor Maja senere sagde. »Det havde været så fedt at være i skole igen, og han var rigtig glad for at være tilbage, da jeg hentede ham. Jeg er også glad for, at han får en mere meningsfuld hverdag igen. Han har set alt for meget fjernsyn efter hjemmeskolen og så mister man også energi og evnen til at finde på, så det er så godt at komme tilbage til skolen og lære noget og blive stimuleret«.

»Det har været meget ensformigt at være hjemme i så lang tid. Vi har bare lavet det samme igen og igen i min familie«, fortalte Vester Kornerup Skov fra 1. klasse, mens han fik lidt håndsprit og blev klar til at løbe ind til klassekammeraterne.

Her er det morgenåbner Lasse Højsgaard Petersen, der deler håndsprit ud til eleverne.

»Jeg har savnet alle mine legekammerater, og jeg glæder mig meget til at se dem igen. Det har været trist at være derhjemme så lang tid, fordi der ikke har været så mange at lege med«, fortalte Maren Holm Hansson med sin far, Erik, ved sin side. »Jeg håber, at vi kan indhente alt det, vi ikke har nået i hjemmeundervisningen«, sagde Max Carl Hald fra 3. klasse, som havde sin mor Karin ved sin side. Han glædede sig også rigtig meget til at se alle vennerne igen.

Lærer Stine Stærmose bød 2. klasse velkommen på Østerbro Lilleskole, og hun var også selv glad for at være tilbage på skolen. »Selvom det er nødskole med afstand, mange omgange med håndvask og afspritning, så mærker jeg, hvor vigtigt det er med en ramme for mit arbejde. Fjernundervisning kan være svær og krævende, arbejdsdagene flyder ud i et, og du føler at du er på arbejde næsten hele tiden«.

»Det var super dejligt at være i gang igen, og der var stor gensynsglæde. Børnene var så glade for at se deres lærere og pædagoger igen. Det var så dejligt at se. For nogle børn var der også mange følelser involveret – de skulle også lige i gang igen efter lang tid hjemme. Flere forældre roste medarbejderne og sagde, at de havde gjort det så godt under hjemmeundervisningen«, fortalte skoleleder Gitte Mathiasen, da skoledagen var slut.

CO R O N A

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO PELLE RINK / RITZAU SCANPIX

Forsker efter nedlukning:

Eleverne skal genf inde troen på at gå i skole De sociale og mentale konsekvenser af hjemmeskolen er værre for børn og unge end det faglige efterslæb, siger forsker Ane Qvortrup. Børnene skal lære at gå i skole igen.

anmark er stadig delvist lukket ned, og det presser den sociale og mentale trivsel blandt landets skoleelever. Helt konkret siger 88 procent af de yngste elever, at de savner fritidsaktiviteter. 97 procent savner venner. 80 procent savner at være sammen med deres lærere. Og 77 procent savner at have undervisning på skolen. Det fortæller Ane Qvortrup, der er professor ved Syddansk Universitet og har forsket i den første nedluknings betydning for elevernes faglige niveau og trivsel. Hun har fra starten været kritisk over for mange mediers stærke fokus på de faglige konsekvenser for eleverne. For de lærere, hun har interviewet til sit forskningsprojekt, er heller ikke mest bekymret for elevernes faglige niveau, men derimod at de er udfordret på læringslyst, engagement og læringstilgang. Altså helt basalt det at kunne gå i skole. »Det at tro på egne evner er en udfordring for en del af eleverne. Og vi ved forskningsmæssigt, at det at miste troen på, at jeg er god til at gå i skole, har afgørende betydning for deres videre udvikling«, siger Ane Qvortrup. Lærerne har klaret det godt I sine analyser skelner forskeren mellem mental, social og faglig trivsel, og derfor kan hun se, at det er de yngste klasser og 9. klasserne, der er hårdest ramt på den faglige og mentale trivsel. Over halvdelen af eleverne er ikke glade for deres hverdag med hjemmeskolen, og en

fjerdedel siger, at de føler sig ensomme. Disse to ting fylder især hos 9. klasserne. Derudover er der et stort savn til stede på tværs af årgange. De yngste ligger også værst på den sociale trivsel: De har sværere ved at engagere sig digitalt, og de har ikke egen telefon eller computer, som de kan være i kontakt med vennerne over. En tredjedel af eleverne siger, at det er svært at have kontakt med lærerne, og over halvdelen siger, at lærerne ikke er opmærksomme på deres skolearbejde. Derudover er de yngste også mere afhængige af deres forældre, som formentlig har meget andet at se til. Alt i alt får disse ting stor betydning for deres trivsel, mener Ane Qvortrup. »Alligevel er det kun otte procent, der ikke synes, at læreren klarer det godt. Det er værd at lægge mærke til. Det havde vi ikke kunnet forudsige, og det vidner om, at eleverne tager et stort ansvar«, siger hun. Men når det kommer til, hvordan eleverne selv synes, at de klarer det fagligt, så halter deres self-efficacy, altså tro på egne evner, som er omdrejningspunktet for snakken om den faglige trivsel. Men kan vi sørge for, at de ikke mister den, så skal man nok kunne indhente det faglige, siger Ane Qvortrup og understreger, at det er derfor, hun er så optaget af det med mestring og at tro på egne evner. »Hvis vi i for lang tid udsætter vores elever for oplevelser af, at ’jeg er ikke god til at gå i skole, det er ikke nemt for mig at følge med i undervisningen og jeg kan ikke rigtig koncentrere mig’, så vil det påvir-

De mentale og sociale konsekvenserne af lang tids hjemmeskole er større end de faglige, mener forsker Ane Qvortrup. Hun ser, at de yngste klasser samt 9. klasserne er de hårdest ramte på trivslen.

ke dem på sigt både i forhold til det mentale og det sociale. Og der er de små klasser udfordrede, for der er pointen jo at lære at gå i skole, og det har de ikke haft reel mulighed for«, siger hun. Og det er også kun i forhold til oplevelsen af at mestre undervisningen, at forskerne ser, at elever fra lavsocioøkonomiske familier har det sværere end andre elever. På alle andre parametre er der ingen signifikant sammenhæng med socioøkonomi. »Det er jo interessant i den forstand, at de hårdest ramte elever ikke nødvendigvis er dem fra mindre ressourcestærke familier, men også kan være børn fra familier med forældre i kritiske jobfunktioner, familier der bor på lidt plads eller familier, hvor der skal hjælpes med mindre søskende«, siger Ane Qvortrup. Det er ikke ’den fortabte årgang’ I genåbningsfasen så forskerne, at den mentale og sociale trivsel fik det markant bedre, da eleverne kom tilbage i skole. Men de mange svingninger i elevernes trivsel bekymrer forskeren, når man tænker på den nuværende og anden nedlukning. Hen over juleferien var der også indikationer på, at især de ældste blev sat i sociale dilemmaer, som kan påvirke dem negativt socialt. »Generelt er vi som mennesker ikke glade for en konstant presset trivsel, men de her svingninger kan have rigtig store konsekvenser for eleverne«, siger Ane Qvortrup. Men det betyder samtidig ikke, at denne årgang ikke vokser posi-

tivt på andre punkter. Vi skal tale virkelig nuanceret om det her, understreger forskeren: »Enten har det heddet ’den fortabte årgang’ eller ’årgangen, der bliver opmærksomme på fællesskab og solidaritet’. De bliver beskrevet som poler, og sådan tror jeg slet ikke, man kan forstå det«, mener Ane Qvortrup. Hun nævner som eksempel, at lærerne siger, at de har fået bedre føling med de elever, der ellers gemmer sig i klassen. Mobning er der også mindre af, når alt foregår online, så på den måde kan manglen på det sociale spil også påvirke positivt. For de ældste elever er særligt skriftligheden blevet styrket, fordi der er kommet mere skriftligt arbejde, og en række lærere oplever også, at eleverne har fået en større ro til at arbejde. Når eleverne kommer tilbage, bør vi derfor ifølge Ane Qvortrup have fokus på læringslyst, engagement og læringstilgang: Det, der er allermest brug for, er nærvær og en meget tæt lærerstøtte, fx gennem to-lærer-ordninger. Derudover skal den såkaldte kammeratskabseffekt udnyttes, for en af de måder, vi lærer på, er ved at spejle os i andre elever. Og så skal eleverne have self-efficacy igen: »Vi har virkelig brug for at give eleverne en fornemmelse af, at de ikke er faldet bagud. Det kan godt være tilfældet på nogle punkter, men vi er nødt til at få dem tilbage og give dem en tro på at gå i skole. Og det kan vi gøre på mange måder, fx med feedback«, siger hun. ■

AF ULLA ABILDTRUP · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

CO R O N A

M ett

e g aard

»De ensomme går i hjertet på mig«

Kontaktlærer på efterskole:

eØ

Efterskolelærer Mette Øer Hedegaard synes, at nedlukningen nu er hårdere, end den var i foråret. Hun oplever, at mange elever er ensomme og har mistet kontakten med hinanden.

ette Øer Hedegaard er lærer på ISI Idrætsefterskole i Ikast og kontaktlærer for ti elever. Hun oplever, at flere af skolens elever nu har mistet kontakten med hinanden, og at det er svært at bevare den tætte relation både eleverne imellem, men også som kontaktlærer for eleverne. »Jeg ringer rundt til de unge i min familiegruppe, men jeg får ikke den samme tætte relation, som når vi er på skolen, hvor vi spiser frokost sammen, eller jeg spontant taler med en gruppe, der hygger i en sofa. Når vi taler i telefon, er det planlagt, og der opstår slet ikke samme pingpong. De unge lytter mest bare, til hvad jeg siger. Jeg mister ’feelingen’ med dem, og nogen tager ikke engang telefonen«. »Jeg kan ikke give et kram« Mette Øer Hedegaard har en klar fornemmelse af, hvilke af hendes elever der kæmper mest med uvisheden og savnet af vennerne, men hun er begyndt at ringe til alle: »Relationsarbejdet er meget vigtigere nu. Endnu er kun få faldet helt fra og deltager ikke i undervisningen, men flertallet har mistet motivationen og energien og har virkelig svært ved at se meningen med den virtuelle undervisning. De sidder med computeren tændt, men deres opmærksomhed er på telefonen, som ligger ved siden af«, fortæller hun. »I starten af denne nedlukning oplevede jeg, at flere gjorde endnu mere ud af deres udseende end før, fordi skærmundervisning er face-to-face, og man kan nemt blive blottet og til grin. Men nu er de fleste kameraer slukkede, og det er mit indtryk, at mange har flyttet skolen ind i sengen og ikke kommer ud af deres værelse«. Mette Øer Hedegaard er tydeligt berørt af, at eleverne ikke kan være sammen.

»De ensomme går mig virkelig i hjertet. Nogle sidder alene fra klokken 7 til 17-18-tiden, fordi deres forældre er på arbejde og kræver, at de unge overholder myndighedernes restriktioner. Jeg kan ikke give dem et kram og love, at vi snart ses igen. Det eneste, jeg kan gøre, er at lytte og spørge ind til, hvordan de har det«. En meningsfyldt hverdag To gange om ugen samler Mette Øer Hedegaard sin familiegruppe om et socialt arrangement på skærmen. »I dag spillede vi for eksempel banko, og her var en af præmierne, at taberen skulle vaske tøj for vinderen. Så opstod der spontant en dialog mellem de unge, som spurgte ind til, om taberen nu også lagde vasketøjet sammen, for de havde set hans tøjskab, og det så ikke for godt ud. I den situation træder jeg i baggrunden og lader dem snakke sammen. Desværre sker det ikke så tit, og jeg skal mere og mere sætte noget i gang«, siger Mette Øer Hedegaard og kalder det vigtigst lige nu at få skabt en meningsfyldt hverdag med struktur for eleverne. Undervisningen er omlagt, så eleverne ofte skal arbejde i grupper. »Så hopper jeg ind i deres grupperum og prøver at få en uformel snak og joke lidt med dem, så de stadig kan mærke, at jeg ikke bare er deres lærer, men deres efterskolelærer, for deri ligger der en anden og tættere social relation for mig«, siger Mette Øer Hedegaard. »De fleste skal nok komme igennem det, men de bliver mærket af det her. Et år på en efterskole er ’once in a lifetime’, og i modsætning til serien på Netflix eller spillet på PlayStation forsvinder kammeraterne, hvis man ikke gør noget for at holde kontakten«. ■

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO VALLEKILDE HØJSKOLE & MARTIN DAM KRISTENSEN

CO R O N A

60 højskoleelever til ølsmagning online:

»Det var fedt og trist på samme tid at se så mange ansigter på skærmen« Tre højskolelærere er delvist hjemsendt på lønkompensation, men forsøger at holde humøret højt hos eleverne ved at lægge tilbud ud online.

ud til alle interesserede ud fra devisen om, at når man modtager støtte fra staten, skal man også give lidt tilbage til fællesskabet, og derfor er programmet med zumba, yoga, quiz, madlavning og meget andet gratis og offentligt tilgængeligt. Højskolelærer Malthe Ibsen Sørensen sender hver uge podcasten ”Langtidsholdbar” med kulturelle ideer, tips og tricks he Ibs under nedlukningen. Her er alt e M blandt andet anbefalinger til bøger og musik, anmeldelser af konserves og ikke mindst et forsøg med en fastfood-burger og dens holdbarhed. »Lige nu er jeg ikke højskolelærer. Jeg er bare hjemsendt. Sendt ud ad klappen. Og vi venter tålmodigt på at komme tilbage. Jeg glæder mig til at være højskolelærer igen. Lige nu er det lidt svært at se mig selv som højskolelærer, og det er lidt, som om skolen ikke eksisterer, når eleverne ikke er der«, fortæller Malthe Ibsen Sørensen, som også sidder med i Frie Skolers Lærerforenings højskoleudvalg. »Livet som højskolelærer er meget stille og roligt lige nu. Vi kender ikke situationen og ved ikke, hvad der kommer til at ske«. ■

ense n

Sør

Langtidsholdbar kultur På Ubberup Højskole er højskolelærerne også på arbejde – uden lønkompensation – en gang imellem. Skolen lægger hver uge et program

erg man

kommer til at opleve på deres højskoleophold og meget andet. Målet er at give eleverne lidt meningsfuldt indhold og holde gejsten hos eleverne oppe. »Det er et forsøg på at gøre ventetiden lidt federe og dagen lidt kortere for eleverne, mens de venter«, fortæller Pia Beltoft. De to højskolelærere er et par og bor og arbejder på højskolen. De fleste lærere arbejder to dage om ugen med blandt andet forberedelse, udvikling og indhold til eleverne. For resten af tiden, hvor lærerne ikke arbejder, får højskolen lønkompensation. »I forhold til mange andre har vi det jo godt. Vi får lønkompensation og har jobsikkerhed. Men det er selvfølgelig irriterende som underviser at sidde bag en skærm, når man gerne vil møde eleverne, opleve sammenholdet på skolen og alt mulig andet. Jeg vil da hellere undervise end gå hjemme«, siger Søren la Cour Bergmann.

to f

ormalt er der både glas og flasker, der klirrer, når der skåles. Men det var der ikke noget af, da der var ølsmagning og fællesskål - online - for eleverne på Vallekilde Højskole for nylig. 60 ud af 130 elever deltog fra hver sin matrikel, mens de venter på, at højskolerne åbner. »Jeg var da lidt benovet over, at så mange ville drikke to øl med mig en fredag eftermiddag. Det var fedt og trist på samme tid at se så mange ansigter på skærmen. Jeg vil hellere se dem på skolen end på en la Cou r Zoom. Man kan godt mærke det ø der hul og den der længsel, de har, efter at mødes og drikke en ø i virkeligheden«, fortæller højskolelærer Søren la Cour Bergmann. I små grupper skulle eleverne finde noget, de havde til fælles. Overraskende mange havde det til fælles, at de var arbejdsløse og ikke havde noget at lave, mens de ventede på at kunne starte deres højskoleophold. Og det er også en af grundene til, at højskolen lægger ting ud til eleverne i en Facebookgruppe – foredrag, oplæg, præsentationer af lærerne og små teasere på, hvad de

Pi a

Skriv et læserbrev Har du et læserbrev, så skriv til mso@frieskoler.dk. Vi modtager gerne læserbreve og andre henvendelser.

LÆSERBREV Undervisning gennem et filter Jeg er hjemsendt lærer og fjernunderviser elever fra 7. til 9. klasse. Kan man virkelig det? Ja, men er det optimalt? Nej, nok ikke. Jeg tænker, vi gør det bedste, vi kan, og håber, noget hænger ved. Kan jeg lige fange blikket, minen, kropsholdningen, der fortæller mig, at her skal jeg lige hen at hjælpe? Nej, det er ikke nemt og ens faglige stolthed kommer lidt på prøve. Forhåbentlig får eleverne spurgt, når de er i tvivl om noget, men det er langt fra sikkert. Det er en lidt mere langsommelig proces at gennemgå nyt stof gennem en skærm, så må nok vente med det lidt mere tunge stof, til vi ses rigtigt igen. Nye kommunikationsformer, nye måder at anvende de digitale platforme på – det er fint nok, men det føles alligevel, som om det hele foregår gennem et filter, hvor man ikke kan være helt nærværende. Koncentrationen skal virkelig være helt i top og humøret højt, så gejsten trænger gennem skærmen og ud på den anden side. Håber, det virker. Trætheden overvælder en efter arbejdsdagen. En noget underlig fornemmelse af bundethed til computeren ligger som en permanent følelse, man ikke kan slippe. Man fristes til at ønske, man ”bare” var hjemsendt med løn. Jo, jo, vi er hjemsendt med løn, vi arbejder jo. Jeg ville nu gerne bytte i noget tid og få følelsen af frihed for en stund. ■

Pia Lill Eriksen Matematik- og samfundsfagslærer Rønde Privatskole

CO R O N A

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION ISTOCK

UFFE ROSTRUP:

Vi skal gøre genåbningen tryg Foreningen kæmper for, at genåbningen bliver så tryg og god for de berørte lærere som overhovedet mulig.

rie Skolers Lærerforening kan ikke og skal ikke bestemme, hvornår samfundet genåbner, eller hvilke dele af det som åbner hvornår. Det siger Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening. »Vi er hverken læger, virologer eller epidemiologer, så det er ikke vores opgave – det er myndighedernes«. Men, siger formanden, foreningen kæmper for, at den genåbning, som myndighederne beslutter, bliver så tryg og god for de berørte lærere som overhovedet mulig. Uffe Rostrup ved, at genåbningen af 0. til 4. klasse bekymrede en del af de medlemmer, som nu er tilbage på skolerne. Derfor arbejder foreningen også ihærdigt for at sikre retningslinjer, som tager mere hensyn til arbejdsmiljøet og lærernes sikkerhed, siger han: »Vi ser meget gerne nogle mere klare retningslinjer med færre anbefalinger og flere krav. Fordi det vil give mere tryghed til lærerne«, siger Uffe Rostrup. I forbindelse med genåbning understregede ministeriet, at det for-

venter, at skolerne efterlever såvel krav som anbefalinger. Den præcisering glæder Uffe Rostrup. Men han er usikker på, om signalet bliver hørt på alle skolerne. Hvis medlemmer eller foreningens tillidsfolk oplever, at skolerne ikke følger anbefalingerne og udsætter lærerne for unødig smittefare, bør de kontakte foreningen. »Vi står klar til at hjælpe, når vi får henvendelser«, siger han.

Vi kan ikke forhindre, at skolen genåbner. Men vi kan presse på, så man tager hensyn til lærernes sikkerhed og arbejdsmiljø

Bedre løsninger omkring test Samtidig presser foreningen på for at sikre bedre løsninger omkring for eksempel test og vaccination. »Den løsning, der er rullet ud om lyntest, er ikke god nok alle steder. Nogle kommuner og skoler har fundet fine praktiske ordninger, og det er godt. Men de steder, hvor man regner med, at lærerne skal teste hinanden, må man tænke om«, siger Uffe Rostrup. Foreningen arbejder også for, at de lærere, som skal møde fysisk på skolen, prioriteres med vaccinationer, når de mest sårbare og sundhedspersonalet har fået deres prik. »Jeg synes, det giver mening at prioritere frontlinje-arbejderne. Og

med en genåbning bliver lærerne en del af dem«, siger Uffe Rostrup og glæder sig over, at ministeriet understreger, at al undervisning i øjeblikket er nødundervisning. »Det er et vigtigt signal. Og det er vigtigt, at skoleledelserne melder ud, at man ikke kan forvente, at undervisningen lever op til den normale kvalitet. Vi risikerer, at lærerne knækker sammen bag skærmen eller bag katederet, hvis de tror, at de skal og kan undervise lige så godt som normalt, når der samtidig skal tages ekstra hensyn til den enkelte elevs trivsel, klassens trivsel, afspritning og besværliggjort samarbejde med kolleger«, siger han. ■

Hvad skal vi egentlig med emojis Ifølge Tina Thode Hougaard, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, er emojis på ingen måde udtryk for uintelligent kommunikation. De synliggør nemlig noget fra hverdagen, vi normalt bruger tonefaldet til: vores humør og følelser. Og hvordan gør vi så det?

Af Simone Kamp, journalist på Frie Skoler (ska@frieskoler.dk)

Tina Thode Hougaard, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet

Hej Tina! Det er fedt, at du vil være med Hvorfor er emojis blevet så stor en del af den måde, vi kommunikerer på?

Hej Simone. Ja, da. Selvfølgelig vil jeg det

Jeg tror, det er fordi, emojis supplerer vores digitale samtaler med det, der mangler fra de fysiske samtaler, dvs. mimik, gestik og stemmeføring. Men også fordi emojis er relationskommunikation

Kan du uddybe det?

Lige nu interagerer du og jeg, og vi kan ikke helt få det til at fungere med turtagningen, kan jeg se

Så hvis jeg lige skal gå tilbage til relationskommunikation først

Haha ja, gør det, så tier jeg stille

Men man har jo godt kunnet skrive forståeligt til hinanden før og uden emojis?

Man skelner mellem relationskommunikation og indholdskommunikation

Og hvad betyder relationskommunikation?

Relationskommunikation er at tale om noget, som alle kan relatere til og snakke med om – fx vejret. På den måde ekskluderer vi ikke nogen fra samtalen. Vi viser os selv som imødekommende og signalerer, at vi faktisk godt vil samtalen og hinanden

Jo jo, men ikke under de vilkår som digitale samtaler fungerer under i dag. Jeg plejer at skelne mellem kommunikation (=monologisk) og interaktion (=dialogisk)

Det er også en af emojiernes funktioner

Ah, ok

De emojis, som bruges hurtigst og hyppigst, er ansigterne = smileyer

Indholdskommunikation er, når vi deler indhold med hinanden. Fx når oplæseren i TV-avisen deler nyheder med seerne, eller når en underviser deler ud af sin viden i en lærebog

Relationskommunikation er nødvendigt, for ingen kan holde til at have tunge, indholdsfyldte samtaler hele tiden

Og nu hvor jeg har sendt en masse ture til dig uden emojis, kan du måske godt føle dig lidt tromlet eller måske tænker du - hvad der jo er endnu værre - at jeg er blevet lidt sur og bare skal have det her interview overstået!

De mest populære er

Dem havde du simpelthen lige listet op og parat til mig?

Nej, naturligvis ikke. Det er heller ikke en fuldstændig liste, men sådanne findes på emojitracker.com og emojistats.org Og så er der jo dem, der bliver særligt relevante i særlige situationer

Haha ja, jeg tænkte faktisk kort, at det virkede som om, du havde lidt travlt, fordi der ikke var nogen emojis, og du skrev i afbrudte beskeder Hvad siger det om emojiernes magt over vores sprog?

De har ikke magt over vores sprog, synes jeg ikke - synes du det?

Det føler jeg lidt, fordi fraværet af emojis medvirkede til, at jeg lavede en fortolkning af dine beskeder, som ikke var din hensigt?

Hmmm.... jeg kan selvfølgelig godt se, at fraværet af emojis er interessant

For du har jo helt ret i, at vi nok allerede i visse sammenhænge (fx Messenger-chat) har vænnet os til at se emojis. At vi bliver lidt bekymrede, når de udebliver - ligesom hvis jeg så på dig, og du pludselig holdt op med at smile

Haha ja, det er rigtigt!

Katte ryger også nogle gange af sted - og jeg tolker det sådan, at det dels handler om variation, dels om at man lægger en lille smule distance ind til selve ansigtsudtrykket dvs. jeg kan bedre sende denne her dig end denne her

til

Aha. Så du vil helst ikke sende den her , fordi den måske er lidt for kærlig? Fordi vi trods alt ikke kender hinanden så godt?

Lige præcis

Det får mig til at tænke på: Er der egentlig forskel på, hvordan vi bruger emojis på tværs af generationer?

Ja, det siges, at danske teenagere ikke bruger emojis så meget – alene af den grund, at det gør deres forældre. Det er simpelthen blevet kikset

Men der skal vi jo også huske på, at det tager lidt længere tid at finde en emoji på tastaturet end at "trække på smilebåndet"

Børn bruger mange emojis, når først de kommer i gang – det handler også om at eksperimentere og pynte – gøre noget ved stemningen

…Og det med at udelade emojis virker jo også kun, hvis den anden faktisk forventer emojis det ville aldrig virke på min mand

Og så er der jo også muligheden for at tilføje en reaktion

Hahaha, true! mest populære?

Hvilke emojis er egentlig de

Ja, reaktionerne er gode! Er de så også en slags emojis?

Reaktioner er megasmart – og minder om det, som vi i samtaleanalysen kalder at lave minimalrespons. Som når vi i samtaler nikker og siger ’mhm’

Ah ja, det er rigtigt! Nogle tyer også kun til reaktioner, så virker de bare lidt dovne, synes jeg.

Minimalrespons bruges også for netop ikke at tage turen i samtaler. Fx i gruppesamtaler eller hurtige afstemninger, hvor alle ellers skal skrive en tur – ergo det kan fylde for meget og hurtigt blive uoverskueligt

Det tror jeg, der er mange, der kender! I øvrigt: Det med generationsforskelle giver mening, for min lillesøster på 23 er nemlig gået fra at bruge mange emojis til at bruge få – i hvert fald når hun skriver med mig. Og så afslutter hun kun sjældent sine sætninger med punktum. De hænger bare i luften sådan her

Ja, det er helt naturligt

Hvorfor er det naturligt? Jeg føler nogle gange, at der så mangler noget…

Det er helt naturligt at udelade punktummet, fordi det er i gang med at ændre betydning i digitale samtaler. Her på Messenger (og sms) kan du jo godt se, at min sætning nu er slut derfor behøver jeg ikke sætte punktum

punktummet bliver sådan lidt for meget – som om man er meget bestemt ... eller decideret sur.

Der er jo ikke nogen ’emojiernes retskrivning’, men der begynder da at være noget comme il faut

… og så må vi også blive ved med at huske på, hvor stor forskel der er på skrift og tale – jeg skulle fx lige slå det franske op, før jeg skrev det, men jeg havde jo bare sagt det – right away

Næ, men det, at der ikke er en retskrivningens ordbog, er måske netop det, der kan være lidt forvirrende engang imellem. Jeg har i hvert fald oplevet et par gange, at beskeder med emojis kan blive misforstået, fordi man kan tillægge emojierne forskellige betydninger

Yep. Det er "lidt" ligesom billeder – hvor de kan tillægges flere betydninger

Fx forskellen på de her to:

enig - hvad mener du, forskellen er på de to?

Den her , ville jeg sige, var en standard smilende emoji. Mens den her er lidt mere taknemmelig i det, fordi den har røde kinder.

Emojis og billeder er polysemantiske øjenbrynene betyder også rigtig meget for vores ansigtsudtryk. De er fx meget aktive, når vi udtrykker vrede

Aha! Nogle opfatter nemlig også den her som mindre smilende og dermed en lidt mere utilfreds emoji. Det er altså godt nok lidt forvirrende

Ja, men det er da underligt, ikke? Engang virkede man jo ikke sur, fordi man satte punktum ja, men det kan ansigtsudtryk også være Så selvom det måske er ok ikke at afslutte med punktum – hvad gør det så ved vores kommunikation, når der pludselig er en, der ikke bruger emojis?

Vi må både indstille os på, at vi ikke alle har samme emojiforbrug – det er heller ikke alle, der bruger lige meget minimalrespons – og at vi lægger noget forskelligt i brugen

Nårh ja, god pointe. Hvorfor kan det så være sværere at afkode hinanden på skrift?

Jamen, det er jo meget mere omstændeligt at skrive end at tale. Så når vi skriver i en situation, hvor vi normalt ville tale, bliver vi måske lidt utålmodige. Samtidig har vi god tid til at sidde og tænke over det skrevne/emojien. Det har vi ikke i samtaler

Så der betyder tidsforsinkelsen måske noget?

I samtaler afkoder vi lynhurtigt (måske med millisekunders præcision) hinandens ansigters forandringer og er meget mere trænet i at aflæse dem tid og rum er afgørende altså distancen i tid og rum De her rettelser/efterhængte ting, som jeg skriver, ville du heller aldrig have bemærket i en samtale, men her på skrift ser det virkelig ud, som om jeg ikke har tænkt mig ordentlig om, inden jeg skrev

Men det er jo fordi, jeg gerne vil sende noget af sted hele tiden – så vores samtale ikke går i stå eller for at forhindre, at du begynder at skrive om noget andet

For mange vil det, at de overhovedet gider svare på en sådan besked fra mor fyldt med emojis, også være en kærlighedserklæring

Haha ja Jeg har også tit tænkt over, at mange tilføjer emojis til beskeder, der er svære at skrive/sende, så beskeden virker blødere, selvom budskabet er det samme…

Lige præcis – man kan også kalde emojierne i denne sammenhæng for tegnede adverbier – fordi de gør lidt det samme som gradsadverbier, dvs. modificerer og forstærker

Og nu bliver jeg nødt til at varsko, at jeg lige straks skal til et andet møde

Helt i orden. Bare lige hurtigt: hvilken emoji er din yndlings?

og så kan det være svært at få tid til emojis, kan vi se Min yndlingsemoji er nok fiskeflaget Men er vi rutinerede nok nu til at bruge og kende betydningen af alle emojis? Tænker, at det jo er et helt nyt sprog på en måde

som menneskehed?

Mange emojis er associative – emojis som symbol/metafor. Det kræver ydermere afkodningstid. Så jeg tror, at de helt almindelige emojis: er så udbredt, fordi de netop ikke har en masse medbetydninger

Jeg har til gengæld på fornemmelsen, at især mødre hygger sig med at scrolle igennem udvalget af emojis og så sende en hulans masse afsted til deres børn

Det tror jeg, du har ret i – klassisk relationskommunikation. LÆS: jeg bruger ekstra meget tid på at finde nogle søde, dejlige, sjove emojis til dig, fordi jeg holder rigtig meget af dig

Og fraværet af emojis kan forveksles med ingen relation/kærlighed, men det er nok næsten altid en fejltolkning. Fordi det handler om, at man bruger forskellige koder og gradueringer

Hvorfor?

Dels fordi det får folk til at undre sig, dels fordi det er en japansk tradition med koikarperne, der flages med på børnenes dag Som et ønske om, at de i overført forstand må blive en "stor og stærk drage"

Ej hvor fint! Det vidste jeg ikke, det betød. Tak! Vi snakkes ved

TINA THODE HOUGAARD Lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Hendes forskningsområde er sprog, interaktion og retorik i sociale medier. I december 2020 udgav Tina Thode Hougaard bogen ’emojis’ i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag. ’emojis’ er nr. 84 i Tænkepauser-serien, der også fås som lyd- og e-bøger.

Uffe Rostrup om central overenskomstaftale:

»Den er så god, som den kan blive i en coronatid« Den centrale overenskomstaftale er hverken visionær eller generøs. Men for lærerne på de frie skoler er den mere værdifuld end for de fleste andre.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION ISTOCK

»H

vad jeg vil sammenligne overenskomstresultatet med?«, spørger Uffe Rostrup retorisk og ser noget tænksom ud. »Jamen«, siger han så, »det er vel nærmest den der skål med lakridskonfekt, som ikke er rigtig lækker, men som man alligevel bliver ved med at tage af, fordi det nu engang er det, der står på bordet«, siger han og griner. Og det er sådan, formanden for Frie Skolers Lærerforening har det med resultatet af de centrale overenskomstforhandlinger på statens område: Det er udmærket. Det stiller sulten. Men det er ikke hentet ned fra allerøverste hylde. Ny lønaftale er vigtig De centrale parter – CFU og Skatteministeriet – skrev aftalepapiret under natten til søndag den 7. februar 2021. Som gode elementer i aftalen fremhæver Uffe Rostrup den nye arbejdstidsaftale, som er en del af aftalen. Han peger på, at realløn-

nen sikres, at reguleringsordningen fortsætter og på de ganske fornuftige småting på seniorområdet, som kan være en god start. Og så har Frie Skolers Lærerforening faktisk fået et par vigtige indrømmelser omkring ny løn-systemet. Tillidsrepræsentanterne sikres nu ret til forud for den årlige lønforhandling at få lønoplysninger på alle dem, de repræsenterer. Det forbedrer og letter tillidsrepræsentanternes arbejde. Og nok så vigtigt har parterne aftalt, at de sammen vil kulegrave statens lønsystem og på den baggrund drøfte, om ny løn kan udvikles og forbedres til gavn for statens arbejdspladser. Og selv om det lyder fluffy, så er det det, Uffe Rostrup er mest overrasket over: »Det er en sag, som vi har været bannerfører for, og det kommer virkelig bag på mig, at det kom hele vejen ind i aftalepapiret – det kan vi godt være stolte af«. Området træder vande Men det er, set med Uffe Rostrups øjne, en vedligeholdelsesoverenskomst. »Den indeholder ikke de store løfter eller

perspektiver. Og sådan må det være i en coronasituation, hvor økonomien er stram og fremtiden usikker«, siger han. Den centrale aftale reserverer ingen penge til organisationsforhandlingerne, som startede den 15. februar 2021. Derfor bliver det meget svært for Frie Skolers Lærerforening at komme igennem med foreningens specielle krav og ønsker: Et femte løntrin og en løsning, så børnehaveklasselederne kommer op på lærervilkår. »Det bliver svært at løfte den opgave. Vi skal jo fodre hunden med dens egen hale, og det plejer ikke at gå godt. Men vi vil prøve, og vi vil kæmpe vores sag«, siger Uffe Rostrup. Din stemme bliver hørt Når organisationsforhandlingerne er afsluttet, og det skal de efter planen være den 15. marts 2021, skal medlemmerne stemme om det samlede overenskomstresultat. Inden afstemningen gennemfører foreningen en informationskampagne, så medlemmerne ved, hvad de skal stemme om. ■

UDPLUK FRA DEN CENTRALE AFTALE • Aftalen, der er treårig, løber indtil 31. marts 2024. • Lærerne på statens område får en arbejdstidsaftale • Der er afsat 4,42 procent til generelle lønstigninger. Derudover ligger der i aftalen en forventning om en reststigning på 1,5 procent, som blandt andet skal hentes ved de lokale lønforhandlinger. Endelig skønnes det, at der kommer 0,63 procent fra reguleringsordningen, mens der er afsat 0,20 procent til andre formål. I alt giver det 6,75 procent.

• Reguleringsordningen fortsætter uændret. • Kompetencefonden fortsætter som hidtil med fokus på individuel kompetencegivende udvikling.

• Parterne er enige om i løbet af perioden at drøfte, hvordan ny løn-systemet kan udvikles og forbedres på de statslige arbejdspladser.

• B egge forældre får ret til sorgorlov i indtil 26 uger, hvis

WWW.LPPENSION.DK

deres barn dør inden det fyldte 18. år.

• Parterne vil sammen udvikle attraktive og bæredygtige arbejdspladser.

• Seniorer får fra det kalenderår, hvor de fylder 62, ret til en årlig senior-bonus på 0,8 procent af den sædvanlige løn. Bonussen kan konverteres til pension eller til to seniordage per år.

• Alle ansatte, der er fyldt 60 år, skal have tilbudt en drøftelse af seniorperspektiver som en del af deres medarbejderudviklingssamtale.

• Parterne vil styrke det lokale samarbejde og tillidsrepræsentanten via en række indsatsområder for Samarbejdssekretariatet. Det handler blandt andet om samarbejde i forhold til psykisk arbejdsmiljø, om grøn omstilling mv.

• Der afsættes ingen penge til organisationsforhandlingerne. De gik i gang den 15. februar og forventes af sluttet senest den 15. marts 2021. ■

FÅ DE RIGTIGE ANSØGERE MED EN JOBANNONCE I FRIE SKOLER Nå ud til 10.000 læsere og lærere på 500 grundskoler, 250 efterskoler og 20 højskoler. Læs mere på FSL.DK/ANNONCER

NOTER Udvalget for højskolelærere er valgt

FOTO HENNING HJORTH

FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

Foreningen har fået et rigtigt udvalg for foreningens medlemmer på højskoler. Udvalget består af Sigrid Lauenborg Dahl (Krogerup Højskole), Jonas Borsøe Christensen (Viborg Idrætshøjskole), Malthe Ibsen Sørensen (Ubberup Højskole) og Inge Johnsen (Egmont Højskolen). De tre første er genvalgt til udvalget, mens Inge Johnsen er nyvalgt. Kristoffer Brun (Vestjyllands Højskole) og Simon Langkjær (Rødding Højskole) er suppleanter. Udvalget er det første højskolelærerudvalg, der er valgt af og blandt medlemmerne i Frie Skolers Lærerforening. Det tidligere blev valgt, da højskolelærerne var medlem af DM (Dansk Magisterforening). Det nye udvalg skal bidrage til at organisere lærerne på højskolerne og styrke det faglige fællesskab blandt højskolelærerne i Frie Skolers Lærerforening. Udvalget skal desuden sikre vidensdeling om forhold og vilkår mellem højskoler, efterskoler og grundskoler og udvikle medlems- og kursustilbud, som er særligt relevante for højskolelærerne. Den store ledestjerne for højskolelærerudvalgets arbejde er en overenskomst på højskoleområdet. ■ MHV

ÆNDRET TILSYNSFORPLIGTELSE Lærerne har ikke samme tilsynsforpligtelse i fjernundervisning som normalt. Det har Undervisningsministeriet slået fast i et skriftligt svar på uvm.dk »Den forpligtelse, som folkeskolerne normalt har til at føre tilsyn/opsyn med eleverne, mens de er i skole, gælder ikke på samme måde, når eleverne fysisk ikke er til stede på skolen. Det samme gælder for den tilsvarende forpligtelse, som fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler har over for deres elever, herunder som følge af direkte eller indirekte aftale med forældrene«. ■ MSO / ILLUSTRATION ISTOCK

Højere karakterer til coronaårgang En ny analyse fra den politiske tænketank Cepos viser, at årets studenter vil komme ud med et højere karaktergennemsnit end tidligere elevårgange, hvis eksamener aflyses, og årskarakterer ophøjes til eksamenskarakterer. Det til trods for, at coronaårgangen halter fagligt efter tidligere elevårgange. Analysen fandt også, at elevens socioøkonomiske baggrund havde indflydelse på årskarakteren. Der er dog betydelig forskel på de enkelte skoler. Find hele analysen på Cepos’ hjemmeside. ■ MSO / FOTO ISTOCK

Fondsstøtten muliggjorde den efteruddannelse,

JEG KUN TURDE DRØMME OM Den Statslige Kompetencefond kan støtte dig og din kompetenceudvikling med op til 25.000 kroner. Den mulighed greb Dorte Bygebjerg Kristensen.

Det er fedt med en fond som Den Statslige Kompetencefond, hvis man skal få lærerne til at være lærere i mange år. D O RT E BYG E B J E R G K R I ST E N S E N

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

et var en ganske simpel notits på Frie Skolers Lærerforenings hjemmeside, der fangede matematiklærer Dorte Bygebjerg Kristensens opmærksomhed: Man kunne søge penge fra en fond, hvis man ønskede at udvikle sine kompetencer og videreuddanne sig. Den Statslige Kompetencefond hed den. Hun ringede ind til Frie Skolers Lærerforening for at høre mere. Nu er Dorte Bygebjerg Kristensen fra Fredericia Realskole på andet semester i sin master i Ikt og Læring (Ikt = informations- og kommunikationsteknologi, red.) og har netop fået bevilget 25.000 kroner for anden gang. Penge, der er afgørende for, at hendes arbejdsplads har råd til at betale de udgifter, der opstår, som følge af at hun indimellem er væk på uddannelse. »Min ledelse sætter ind på at tilbyde uddannelser, der kommer alle lærere til gode. Så vidste jeg godt, at det nok ikke var så sandsynligt at få lov til at tage en uddannelse, der koster 100.000 kroner bare for at tilmelde sig«, siger Dorte Bygebjerg Kristensen. Ny viden giver fornyet lærerenergi Men da Dorte Bygebjerg Kristensen opdagede muligheden for at søge støtte fra Den Statslige Kompetencefond, tænkte hun, at det måske var vejen til et ’ja’ fra ledelsen. Og

det gav succes – skolen er gået med til at tage et semester ad gangen. »Det gør en kæmpe forskel for mig at kunne tage denne efteruddannelse, for nogle gange har man brug for en helt anden viden end den, man selv står med eller kan hente på endagskurser eller lærerværelset. Videreuddannelse og at lære nye folk at kende er det, der gør det spændende for mig at blive ved med at være lærer«, siger hun. På sin masteruddannelse lærer Dorte Bygebjerg Kristensen om teknologiundervisning og den nyeste forskning fra specialister på området. Viden, som hun efterfølgende kan bruge både i sin egen matematikundervisning og som vejleder for kolleger. »Når du er alene i matematik, kan du noget, men når du arbejder sammen med andre om teknologier, handler det mere om, hvordan man når målet sammen. Det er fedt. Og det kan jeg også bruge helt konkret, når faget teknologiforståelse bliver indført som obligatorisk i skolen«, siger hun. Hendes råd er derfor klart: Går du rundt med samme lyst og overvejelser om en spændende efteruddannelse eller kursus, skal du søge. »Der er ingen tvivl om, at fondsstøtten muliggjorde den efteruddannelse, jeg kun turde drømme om«, siger hun. ■

HER FINDER DU STØTTE TIL EFTERUDDANNELSE Den Statslige Kompetencefond kan levere støtte til transport, materialer og selve det kursus eller den aktivitet, der skal udvikle dine evner. Din arbejdsplads skal dog også være med til at dække nogle af udgifterne. Aktiviteten, du søger støtte til, kan begynde op til ni måneder efter ansøgningsdatoen. Bliver din aktivitet udskudt pga. corona, kan du rykke sluttidspunktet op til to år. Du kan derfor sagtens søge nu. Sådan ansøger du hos Den Statslige Kompetencefond: 1. Find pris, start- og slutdatoer samt et link til den aktivitet, du gerne vil have støtte til 2. Lav en aftale med din leder, der i sidste ende skal godkende din ansøgning 3. Opret en bruger, udfyld og indsend din ansøgning på www. denstatsligekompetencefond.dk

Kun kr 5,199

GRUNDPAKKE

JOBANNONCE I FRIE SKOLER Webannonce på fsl.dk Rubrikannonce i Frie Skoler Link til annoncen i medlemsnyhedsbrevet. Gratis genindrykning inden for to måneder 25% rabat på efterfølgende jobannoncer inden for otte måneder. Læs mere på fsl.dk/annoncer

MELLEMTRINSLÆRER SØGES

til projektorienteret lilleskole med stort fokus på fællesskabet

LÆS MERE PÅ FSL.DK/JOB117

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18. Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

LÆS MERE PÅ FSL.DK/JOB118

PÆDAGOGISK LEDER SØGES

med visioner for udvikling af indskoling og SFO

VI SØGER

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade Esbjerg 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej Aalborg 6 · 8240 Risskov Tlf: 0018 C. W.7010 Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 0018 Man7010 - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

www.munkebjergfriskole.dk/job

FRISKOLELEDER Til nyopstartet friskole mellem Vejle og Fredericia med et Grundtvig-Koldsk værdigrundlag, gode faciliteter og et stærkt lokalsamfund. Kontakt bestyrelsesformand Ane Dahlhus på 31 39 16 84 for spørgsmål og rundvisning. Vi viser MEGET gerne vores skole frem! Ansøgning, CV og relevante bilag sendes til

mail@munkebjergfriskole.dk før 29. marts 2021.

Brug Frie Skolers Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus eller konference

Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

hornstrupkursuscenter.dk

KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

VIGTIG VIDEN SØVNEKSPERT MATTHEW WALKER:

INFO

SØVN ER KUREN MOD (NÆSTEN) ALT

Bogen ‘Derfor sover vi’ er skrevet af professor i psykologi og leder af Center for Human Sleep Science i Californien Matthew Walker.

o mindre søvn du får, jo kortere et liv kommer du (formentlig) til at leve. Sådan lyder det i bogen ‘Derfor sover vi’, skrevet af en af verdens ledende søvnekspert Matthew Walker. Han fortæller, at sygdomme som kræft, diabetes, overvægt, Alzheimers sygdom og dårligt mentalt helbred er kædet sammen med manglende søvn. Manglende søvn definerer han som seks timers søvn dagligt eller mindre.

organisationen, WHO, anbefaler. Desværre kan du hverken indhente søvn i weekenderne, eller når du bliver gammel, så hvis du får for lidt søvn, bør du starte i dag.

»Et af problemerne med manglende søvn er, at folk ikke er særligt gode til at forudsige, hvor dårligt de præsterer, når de har sovet for lidt. Det er lidt ligesom en fuld bilist i en bar. De har fået nogle øl og shots, de rejser sig op og siger: Jeg kan fint køre hjem. Det samme gør sig gældende for søvn, hvor rigtigt mange mennesker går igennem livet med for lidt søvn – uden at vide det. Det er den nye normal«, siger Matthew Walker om manglende søvn som en epidemi i den vestlige verden.

2) Lavere temperatur. For at gå i dvale skal kroppen køles ned. Soveværelset bør være 1819 grader.

Søvn er din superkraft, som hjælper dig med koncentration, hukommelse og bearbejdning af sanseindtryk og oplevelser. Du bør hver nat give dig selv mulighed for at sove otte timer. Det er også det, som Verdenssundheds-

Han giver seks råd til bedre søvn: 1) Regelmæssighed. Gå i seng og stå op samme tid hver dag, også i weekenden. Uanset om du sov godt eller dårligt. Det er det vigtigste råd.

3) Mørke. Sov i et mørkt rum og undgå skærme. Sænk også gerne belysningen i stuen inden sengetid. 4) Stå op! Hvis du er vågen, så gå ind i et andet rum. Ellers associerer hjernen soveværelset med at være vågen. 5) Drop alkohol og koffein. Ingen kaffe efter klokken 14 og hold dig til små mængder alkohol før søvnen. 6) Skru ned for dagen. Drop skærme og slap mere af de sidste 20-60 minutter før søvnen.•

FORENINGENS SIDER

Overenskomstforhandlinger i krisetid

KREDSFORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGS KREDS 1 LARS HOLM

orona eller ej, så er vi godt i gang med overenskomstforhandlingerne. I begyndelsen af januar blev der underskrevet en arbejdstidsaftale på statens område. Aftalen er en del af det centrale

aftaleresultat, som blev offentliggjort den 5. februar. Et andet vigtigt delelement af den samlede overenskomstpakke er lønnen. En forholdsvis stor del af lønudviklingen for de offentligt ansatte og derfor også lærerne på de frie skolers bliver til på baggrund af det, der kaldes reguleringsordningen. Ordningen betyder, at det offentlige arbejdsmarked lønmæssigt er bundet op på det private arbejdsmarked. Når lønnen i det private stiger hurtigere end lønnen i det offentlige, får vi via ordningen 80 procent af forskellen. Det betyder, at det private lønniveau ikke kan stikke af, som man ellers ser det i andre lande. Når ordningen binder lønudviklingen i det offentlige op på lønudviklingen i det private, indebærer det selvsagt, at det kan gå begge veje – såvel op som ned. Hvis vi vil bevare ordningen, og det vil vi, må vi selvfølgelig også bakke op om den, når den ikke fal-

der ud til vores fordel. År 2020 blev på mange måder et miserabelt år. Det blev det også med hensyn til lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Pr. 1. februar blev vi således stillet i udsigt, at ordningen ville udmønte sig negativt. Den lønstigning, vi skulle have haft 1. februar, ville blive til en lønnedgang. Dog kun på 30 til 40 kr. pr. lærer pr. måned – før skat. Sikkert er det imidlertid, at vi pr. 1. april får næste lønstigning fra OK18. Det bliver således kun ganske kortvarigt, at vi oplever en minimal lønnedgang. Reguleringsordningen har historisk set været aldeles fremragende for os som lønmodtagere i det offentlige. Og dette endda formuleret af en vendelbo. Vi har på vores side af forhandlingsbordet gentagne gange måttet kæmpe for at bevare ordningen – både i 2013, 2015 og 2018. Arbejdsgiverne er oftest gået til forhandlingerne med det formål at afskaffe

Historisk har reguleringsordningen været god for os – derfor holder vi fast, også i modgang. LARS HOLM

ordningen, der gennem tiden har været dyr for staten. Derfor, som den største selvfølge, er et af vores krav ved OK21, at vi vil bevare reguleringsordningen – også selv om den i ganske særlige tilfælde kan gå os imod. I den centrale overenskomstaftale, som kom den 5. februar, er reguleringsordningen bevaret. Vi fik vores vilje. Og godt for det. Det skønnes, at den i løbet af de næste tre år vil øge vores løn med 0,63 procent. Helt automatisk. ■

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige og finurlige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som andre medlemmer også kan have glæde af.

Jeg er hjemsendt højskolelærer og på lønkompensation. Min leder beder mig om at løse nogle opgaver løbende, mens jeg alligevel går hjemme. Må jeg arbejde, når jeg er hjemsendt og på lønkompensation?

Jeg føler mig usikker ved tanken om, at eleverne kan optage min undervisning, når jeg underviser online, men også ved, at forældrene kan lytte med og dermed blande sig i undervisningen. Hvad kan jeg gøre?

Svar: Du må ikke arbejde, når du er sendt hjem på lønkompensation. Dette gælder også forberedelse og små opgaver. Ledelsen kan med en dags varsel bede dig genoptage arbejdet, men så må der ikke søges lønkompensation for den pågældende dag. Man kan altså godt arbejde enkelte dage, hvis ledelsen varsler det og ikke søger lønkompensation for de pågældende dage. ■

Svar: Skolen skal være opmærksom på de arbejdsmiljømæssige problemer, der kan opstå, når al undervisning foregår bag en skærm. Skolen skal forebygge risikoen for chikane og arbejdsrelateret stress. Derfor kan det være relevant, at det på skolen bliver drøftet, hvordan I forebygger de risici, som opstår med den nye måde at arbejde på. I kan for eksempel aftale, hvordan informationen til forældre og elever bliver klar og tydelig i forhold til tilstedeværelsen på og brugen af fjernundervisningen. Det kan også drøftes, hvordan teknikken tilpasses den nye situation, så man begrænser risikoen for optagelser eller anden misbrug af fjernundervisningen. Jeg foreslår, at du går til din arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant, som kan tage utrygheden ved onlineundervisning op i et samarbejdsudvalg eller lignende forum på skolen. ■

Mvh. Simon Astrup, konsulent

Mvh. Bolette Bom, konsulent

FORENINGENS SIDER

KORT NYT FRA FORENINGEN KREDS 4

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 2

1. marts kl. 16-20: Medlemsarrangement med Rikke Yde på Kochs Skole. 7. april kl. 16-21: Kredsgeneralforsamling. 28.-29. april: TR-træf på Knudhule Badehotel.

25. februar kl. 16: TR-møde om den nye arbejdstidsaftale. 3. marts: Orientering om efterløn/ pension på Teams for lærere med tjenestemandspension i Efterlønskassen eller P25. 15. marts kl. 16.30-19: Minikursus: ”Lær at tegne din undervisning med 7 elementer”. Hotel Norden, Haderslev. Tilmelding på Nemtilmeld. 7. april kl. 17: Kredsgeneralforsamling på Agerskov Kro. 15.-16. april: TR-træf på Hornstrup Kursuscenter. 22. april: Medlemsforedrag på Gram Slot 'Pas på dig selv og dine kolleger i tilgængelighedens tidsalder' med Kasper Kiilerich.

7. april kl. 13.30-16.30: TR-efteruddannelse for alle tillidsrepræsentanter i kreds 8, på Metalskolen Jørlunde. 7. april kl. 17-19: Kredsgeneralforsamling med efterfølgende middag på Metalskolen Jørlunde. 14. april kl. 10-16: TR5 på Kolle Kolle. ■

BEMÆRK Der kan komme aflysninger i henhold til de restriktioner, der er gældende på det pågældende tidspunkt. Kredsene følger myndighedernes anbefalinger.

KREDS 6

7. april kl. 17-20: Generalforsamling for medlemmer i kreds 6 på Hotel Kirstine, Købmagergade 20 i Næstved.

KREDS 3

INFOMØDER OM OVERENSKOMST KREDS 7

3. marts: TR-dag. 3. marts: Infomøde for TR om den nye arbejdstidsaftale. 9. marts: Infomøde for medlemmer om den nye arbejdstidsaftale. 11. marts: Infomøde for medlemmer om den nye arbejdstidsaftale. 15. marts: Infomøde for medlemmer om den nye arbejdstidsaftale. Du kan tilmelde dig kredsens arrangementer samt finde yderligere information på Nemtilmeld.

18. marts kl. 19-20: Et virtuelt online arrangement om forandringer og samarbejde i en coronatid ved Tommy Krabbe. 15. april kl. 12-16: TR-efteruddannelse om relationskompetencer. 15. april kl. 17-20: Kredsgeneralforsamling på Vartov.

KREDS 8

1. marts kl. 16-19: TR-møde på Teams: "Forstå den nye arbejdstidsaftale" med efterfølgende netværksmøde.

»Vi vil prøve at gennemføre mødet, så der også bliver plads til lidt hygge«. Måske lægges mødet, så deltagerne kan spise sammen – på afstand. Det endelige program for årsmødet sendes sammen med tilmeldingslinket til alle studentermedlemmer i slutningen af februar. Det er i øvrigt i det næste nummer af medlemsmagasinet Frie Skoler, at de studerende, som skal finde en praktikplads, præsenterer sig selv. ■ MHV

AFLØSER ARBEJDSTIDSKURSER

OLLERUPSTUDERENDE HOLDER ÅRSMØDE MED ONLINE-HYGGE

Studentermedlemmerne på Den frie Lærerskole i Ollerup afvikler deres årsmøde online. Det er besluttet. Mødet afholdes den 8. april, men selv om det foregår online, vil der være plads til socialt samvær. Det lover formand Tenna Wahl:

Eftersom det centrale overenskomstresultat på statens område lå klar noget tidligere end forventet, overhalede det vores informationsmøder om arbejdstidsaftalen. Vi har derfor valgt at aflyse sidstnævnte og i stedet indkalde til generelle informationsmøder om overenskomstaftalen, hvor vi i samme ombæring vil komme ind på arbejdstidsaftalen. Møderne foregår online og varer tre timer. De er inddelt, så der er tre til grundskolelærere, to med særligt fokus på efterskolerne og et med særligt fokus på kostskolerne. Find dit møde her: fsl.dk/ok21møder. ■ SKA

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

del, jeg vil invitere med. Og jeg vil gætte på, at det bliver Vejlefjord – det har vi hørt godt om, og det er tættest på for os«. Stort tillykke til Lars her fra redaktionen. ■ SKA

HØJ SVARPROCENT, OG VINDEREN

KREDSGENERALFORSAMLINGERNE

ER FUNDET: LARS HAR VUNDET ET

GENNEMFØRES ONLINE

SPAOPHOLD FOR TO

I januar gennemførte Frie Skolers Lærerforening en tilfredshedsundersøgelse blandt jer medlemmer, hvor vi som præmie udloddede et spaophold. Svarprocenten var høj, hele 32 procent, og vi er i øjeblikket i gang med at behandle resultaterne, så de kan offentliggøres senere. I skal dog ikke holdes hen i uvished helt så længe: Vi har netop trukket lod blandt de indkomne besvarelser, og vinderen af konkurrencen er 47-årige Lars Nordtorp Christensen fra Brenderup og Omegns Realskole på Fyn. Lars blev ringet op med beskeden om, at der var gået koks i kontingentbetalingen, og at han manglede at betale for fire måneder. En stor undren blev afløst af stor overraskelse, da den rigtige besked blev afsløret: Han havde vundet et spaophold for to med en overnatning på enten Hotel Vejlefjord eller Marienlyst Strandhotel. »Hold da op, det er da rigtig lækkert! Det bliver helt klart et lyspunkt i en ellers lidt bøvlet tid. Det glæder jeg mig til«, sagde Lars Nordtorp Christensen. »Det bliver nok min bedre halv-

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk

Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk

Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Journalist • Simone Kamp (SKA) • ska@frieskoler.dk

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 3 - uge 12 / Nr. 4 - uge 17 2021 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION ISSN

Vahle + Nikolaisen 1902-3111

OPLAG

10.796 stk. • 2020 • Oplag kontrolleret af DMO

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

Hovedbestyrelsen besluttede på et møde den 9. februar, at alle kredsgeneralforsamlingerne gennemføres online. Generalforsamlinger skal ifølge vedtægterne indkaldes med seks ugers varsel, og derfor kan det blive nødvendigt at flytte nogle af dem. Valg til kredsbestyrelsen gennemføres online. I den elektroniske kalender på forsiden af www. fsl.dk kan du se, hvornår din kreds' generalforsamling gennemføres, og du kan klikke dig til mere information om arrangementet. ■ MHV

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15

EPILOG

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

Elever, der er svære at nå

Smittefaren ved eksplosive konsonanter

Lyder det genkendeligt, at der sidder elever i klassen, som kan være svære at nå af den ene eller den anden grund? Det kan være den stille elev, den generte, den umodne, den ukoncentrerede - eleven, som af en eller anden grund er svær at samarbejde med og svær at inddrage i undervisningen. Er det også noget, du tumler med, eller har du fundet et værktøj til at styrke den pågældende elevs deltagelse og lyst til at lære, så skrive gerne til mig på mso@frieskoler. dk. Vi arbejder på et tema om elever, der af den ene eller den anden grund kan være svære at nå i undervisningen. ■

Emojis er åbenbart blevet kiksede at bruge i for stor stil. I hvert fald hvis man skal tro sprogforsker Tina Thode Hougaard, som i artiklen på side 24 fortæller om, hvordan danske unge bruger emojis i mindre grad, fordi deres forældre bruger dem i så høj grad, at de unge vurderer, at det er kikset. Et stort forbrug af emojis kan dog også ses som pynt på en tekst, ligesom man tidligere valgte et fint brevpapir, når man skulle skrive et brev, har jeg et andet sted hørt Tina Thode Hougaard sige. Sprogforskeren fra Aarhus Universitet kan man også finde i et lille humoristisk indslag på Youtube, hvor hun kommer med sprogforskernes input til bekæmpelse af coronavirus. Her foreslår hun med et glimt i øjet, hvordan vi bør afskaffe de eksplosive konsonanter i talesproget af hensyn til spredning af virus. De eksplosive konsonanter P, T og K bør i stedet erstattes af de blødere konsonanter F, N og L. Gå selv ind og hør, hvad Tina Thode Hougaard og de øvrige sprogforskeres forslag gør ved vores sprog. Vi håber, at I hyggede jer med at læse om emojierne, og hvordan man bruger dem. ■

FOTOS ISTOCK

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Værsgo. Vi giver tæt på

70 mio. kr.

tilbage i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar

Sådan får du 3% i rente på din lønkonto Du er medlem af Frie Skolers Lærerforening og har afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). De 3% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0% på resten. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. Læs mere på www.lsb.dk/fsl

Bare fordi du er medlem af

Tæt på 70 mio. kroner! Det fik vores kunder tilbage i januar. Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os. Som medlem af Frie Skolers Lærer forening kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os. For eksempel 3% i rente på lønkontoen. Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.

Bliv kunde i Lån & Spar Bank Ring 3378 1948, book på lsb.dk/fsl eller skriv til fsl@lsb.dk

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Bring fagligheden ind i idræt (B E ) G R

dsen & k Sven ari Mun Annem

en & An dreas Bolding B OM ID RÆT 1

I D R ÆT

)GRE sen: (BE Christen

tensen

g Chris Boldin

EB O M

Svends

s Andrea

ri Munk Annema

(BE)GREB OM IDRÆT 1 – Indskoling

Udkommer forår 2021 Anne mari Mun k Sven dsen drea

Anne mari Mun k Sve ndse n& A n drea s Bo lding Christ ense n

(B E ) G

& An

sen: (BE)GR

R ÆT

B OM ID

EB O M ID

(BE)GREB OM IDRÆT 3

s Bo lding Christ en

Dett e ma teria idræ le ha t, m hvord en det h ndler om andle an d u bli r ikke slå ve ver b mere om, jrmø edre . Du ll inde blive til at intro rside er, danse r me du sp eller ler o ber o ceret til e d andre la m alt ark. Nej, ord m id n ma det h ve det so Idræ ræt, sse b an til at t er n m id som egre forstå ræt o demli sam g cen gså e Du ka hvad du kan b fund tr ruge r. , n id a vo lt for ræt o iden res ku til afg også bru tiet, vo gs re lt å ge b ur og og d s er. angs rigtig egr et er prøve vore forho m noge s n i id eberne ld at ligt a ange me t, so ræ p sk la t–b m nnesk rbejd nlægg e de åde l og ti er m er til af. I e de i ed o valg l at a ma dagn pra af te rgum ktimass terialet ka g er opta ma i ente af prø gede e tek den n du re fo ven st mun læse ler o r dtlig m træ er, der f. e n e ek s. del nings psyki han Med afhæ sk su mate ngigh dndhe even riale at id ed, d, OL t, om t vil vi ræt e so tillid og o gern rm og sp og sa m mega mm e vise edie ort. V ere end m vore m , rnes sjove enho i vil ge hvor s kro bety ld lege vigti rne vi psid dnin gt eale se dig men g for r–o nesk idræt er , g me for o er og ning get s som hvor idræ stor t og vore en bevæ s sam gelse betydfund har fo . r

– Udskoling

R ÆT

Nu 4. oplag

www.meloni.dk Meloni · Havnegade 100 · 5000 Odense C · meloni.dk · post@meloni.dk

Frie Skoler 2, 2021

Articles inside

Erhvervspsykolog: Vi skal se uenigheder på arbejdspladsen som noget positivt

Christian arbejder for mere UENIGHED PÅ LÆRERVÆRELSET