Frie Skoler 4, 2022

TILLIDSREPRÆSENTANTEN

Frank Lacey har været tillidsrepræsentant i 34 år

»Det handler om hele tiden at trække tingene i den rigtige retning«

Aalborg Sportshøjskole

Aarhus Efterskole

BGI Akademiet

Boddum-Ydby Friskole

Bornholms Højskole

Brandbjerg Højskole

Broby Friskole og

Sportsefterskole

Dejbjerglund Efterskole

Den Rytmiske Højskole

Den Skandinaviske

Designhøjskole

Efterskolen Smededal

Egmont Højskolen

Egå Ungdoms-Højskole

Frijsenborg Efterskole

Gerlev Idrætshøjskole

Syng, spis og snak i hele Danmark

hojskolesangbogen.dk/arrangementer

Gram Højskole

Grejs Friskole

Grundtvigs Højskole

Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Hestlund Efterskole

Hobro Friskole

Holstebro Friskole

Højskolen Mors

Højskolen Skærgården

Idrætshøjskolen Bosei

Idrætshøjskolen

Sønderborg

Idrætshøjskolen Aarhus

Kalø Højskole

Ladelund Efterskole

Langelands Efterskole

Liselund Højskole

Livsstilshøjskolen Gudum

Lunderskov Efterskole

MammenFri Skole

Mejls-Orten-Tinghøj Friskole

Mellerup Friskole

Nordfyns Højskole

Nørgaards Højskole

Odder Højskole

Regnbueskolen

Ryslinge Højskole

Rødding Højskole

Rønde Højskole

Scenekunsthøjskolen

Snoghøj

Skanderup Efterskole

Skibelund Gymnastik& Idrætsefterskole

Skørbæk-Ejdrup Friskole

Stepping Friskole

Suhrs Højskole

Sundeved Efterskole

Sæby Friskole

Thorsgaard Efterskole

Tommerup Efterskole

Uldum Højskole

Vedersø Idrætsefterskole & The International

Vejle Idrætshøjskole

VerdensBørn Grundskole

Vestjyllands Højskole

Viborg Idrætshøjskole

Vilsted Friskole

Vordingborg Fri Fagskole

Vrå Højskole

FOTO ALEX TRAN

VEJRET Flensbo vest Slesvig /t mm km/t Tønder bft)

Udenlandske studerende har milliard-gæld i SU ualmindelige67-årigbryllupssvpenge Arkivf

Ukrainske flygtningebørn er på vej ind i klasserne. Få gode råd til, hvordan du tager godt imod og støtter dem.

mod skatteborgerne, siger K. OPGØRELSE København. Tusindvis læst danske - stalter, betale tilbage, omde modtaget - RegeringenUddannelsesstøtte. at forsøger bremse - men - ikkeAkademikerbladet kroner,2021udlæn- udgangen året - kroner. fremgår som fraAkademikerbGældsstyrelsen. viser, - cember skyldte udlændinge fra tred- danskeverdenslande SU-gæld. Konservative regeringens- ikke udvik- gen, udlændinge

Staten har over én milliard kroner til gode hos udenlandske studerende. En hån

ny plan for elevfordeling. UNDERVISNING Over blandede grundskoler forhold - rocentindkomstrocent. foretaget Arbej- derbevæg Erhvervsr har foræl- indkomst hver - kelt grundskoler 2010 Politike deineret - hvor nogenlunde lig ing fra indkomstlag samfunanden har overvægt elever - milier - folkeskolen - hovedet, hver - elever forklaringerneindkomster.familier - viklingen er - lere friskoler. landet, ølge lkeskolerRasmuslukket.

udenlandske skylder Liselotte

gratis dannelse ba- efterlader regning danskerne ved - skatteborger iger - dannelsesordfører - (K) Akademikerter -

attemini Jeppe det nogen at penge

der Rockwoolforskningsprofessor hvor uddannelsblandtog mobiliSamtidigPolitiken.bosætter - mere Vel- uddannede - per igende - sammeisærrigerestørre måde fattigere - steder. folkeskolen lokalområdet,ligsammensætningenafspejbliverblandet.Udviklingenbekymrer - ne- undervisningsminister- hængskraft hinandensamfund, tv skel.mestafgøren- de vi skole hinanden, hun Politiken. knyttet bestemt distriktssko- som Hvilken be- barnets - pæl. forældrene -

VERDEN RUNDT Børn fra alle samfundslag mødes sjældnere i skolen

område, fortsat udfordringer, han. - Regeringen er i omkring - igen.  Skoleklasser har dag overvægt forældre med samme indkomst. Minister varsler

forsikrer, egeringen fokus problemet. ligeGældsstyrelsengangs myn- dighed tvangsinddrive SU-gæld udlandet, der tvivl

Scanpix Hvis have sammenhængskraft vores samfund, skal hinandenkendepåkrydsogtværsafalle Rosenkrantz-Theil(S), børneundervisningsminister

Debat frieTalfolkeskoleop-lad skolerifred

skal den kan plads and valg. komme pågæld skole, Rosenkranskolevalg.-Theil at se hvordan kan Men at

SKOLE:Såtager denlige ang hetzprinsKnud. de ser at fortsætte. akkompagne- TV dersædvanenfortrojagtersensationenordentligjournalisfdække bredt ætskolesektor. Redaktionensådanrigtig TV havetænkt retning hvis nu tin-vidtgenefuldstændigtsort/henkelteogderudover ansattepå sko- til udtale lidt kantet,kan vel til piske stemningop?Missionaccomplished! Vi, h arbejdsliv frieskolerhar,

KANDIDAT: dag(28.4.) der artikel Nordjys-LinnemannhvordanNikoline Prehn udsatforubehagelige,negative, udskammendereaktioner andsinofentliggøre cialdemoolketingsvalg.førstkommende forstårsimpelthen negativtvorforfolkreagerer manpådette? set grammet sorteskole" DR manvide, "læreren grammet delsesiger ning mennesker(medensnogle pølsevogn):"Danskerne

SYNSPUNKT

16 Bagside fredag, februar2022 Snydedoktor gift med 18 kvinder evig minds giftedesig rundt Indien, blev - holdt. bryllupper.før svindlerinkæmmede51-årig - han gifte ham. kvindernesdet politiemfornøjelEt inde - ejede undskyldnin- ger sin penge smykkerkvinderneopda- gede mindstalleredetilfælde,kvinder. Hun så kontaktoplysningernepå andre sin - fon, politiet /ritzau/ Newtons træ fældet af kraftentyngdeverdensberømteæbletræ Cambridge jorden under - udtænkte plantet - UniversitysBotaaf originale æbletræ, - Newton, lavede banebryden- teori tyngdekraften. under - da soferede Der være kraft, jordenjorde, faldt originale - Newtons hjem Lincolnshire. stormDen have erlig - afdet træ, som videnskabshi-/ritzau/

14 Debat 29 på dagsordenen ien har erklæret sig neutral gaden Beograd for at støtte igsk herredømme var Rusland

ast på mest muligt under Jugoslaosovos afvisning af grænseerbien, der blev tildelt ansvar for støttede nationalisterne. Mange

ioner, det efter tab Kosovo og gamle til fordel for en modereri, efter at en reformivrig preandidatland. Men siden er det gå-

vores skoleprojekt. uden undtagelse, den de aktivtogpositivt valgt døren,fravælgerikkehellersmider dem for godtord. etyd ser på sektoren,har næstenningsammeelevsammensætman - er lidt fo folkes-præcisbørnlen,hvor har daglige gang.

atSådybestsetmenerpræmissenforprogramidéer og lødigevinkgrundskolen.enprogramserieom for skoleverden,udskamme måske tale Måske tidenindetil,viåbentkanmanglendeompolititilFolkprioriterefolkeskolen? kolen en vigtiggrundpille samfun- Folkeskolen være

Brugforlereengageredeunge

som positivttilvalg fri mensom nega- fravalg folkeskolen. haraldrig menin- gen,hverken de skolereller folkeskoMåskeer Måskedét,vi tage kammeratlig le skalvoresfolkevalgte? at forstå, skal yrke folkes en modskræmmekampagfrieskoler? åske skaldem skolenressourcer, en opgaven.stærk skal til stå, en ritering grundskolen vigti investeringet samfund foretage.

dennekanmanikkesige folk tingskandi- dat er menneske,der opla med itik, idet fødevare- sterRasmus hun sandeligikke kun" fars tageoverefter gamle,defolketingsmedlemer ministre,som

nogle ende at, anerikke, dekommeroghvor,deer vej dem?Nuskal lære historie".nogetomDan-ganskeDensætningpasser danskeremangetilfældigemikrostukketop mun- denMangetv.afnyhedsudsendelsiger har forstandpåpolitik".

voresgenerationharvalgt, Dem,aløsskal demo- kratiskvalgte, børnebørnbliver nesker,Unge,engageredemender tandpå

nationalistisk parti haft magten emskab er til overse. Oppositio-

avn Nordmakedonien indusland kan byde på. EU-foren uden begejstring. ikke gør opgaven lettere for op-

desværreogså modsatte.Fortællinger enhverdag,

SET PÅ

hvor kun afsat minuttertil, medarbejderne køre Jensentil Nielsen,selv minutter.Hvorfokus påatoverholderegler dokumentationskrav, for ydeomsorg ældre. Oghvormanfaktisk værenødt gøre krum-

spring reglerne,forat dagligdagen hængesam-

men. Mange reglerne joindført denbedstemening. man sikre ældreordentligevilkår.Menkonse-kvensernehardesværreværet, fokus lyttet nær-

vær voresomsorgtildokumentationogregistrering. ældreplejeefterregneark og efterhvad

Der er behov for Serbien EU KORT SAGT eg tror, mange minkavlere vad det er. Den mulighed ar de lovgivningen, ulighed, som

dergavner ældre. Vibruger andreordtidenforkert.Det udover

ældre, derblivermindretid omsorg.Ogdet overarbejdsglæden medarbejderne,som har

søgt arbejde hjemmeplejen,fordi brænderforat skemaereller rundt sted sted.Men

ældre. varderfor,atMetteFrederiksen nytårstalen sk lag. stedet diskutereforeller enkeltregel, vi med helblank Hvordanskaber denbedsteældreplej letmedden ældrelov, nu med lave.Regeringenharalleredenedsatetrådgivendepanelmed ældrelov.Men høre mange

ønsker brugederesfaglighed gøre forsrtgrupper,derskalrådgiveregeringen arbejdet

lere sationer,verdagenseksperter.Medarbejdere,ældreorganipårørende,lokalpolitikere mangeandre,som stårmeddendagligeopgave. Derforharsocial- ældreministerAstrid inviteret

dukke og deresbud hvordanskaber ny bedreældrepleje.For fællesskab vi opga-

stormøder alle regioner.Jeghåber, rigtigmange

kole, det et tilvalg, nogle forælolkeskole lukker, og forældrene så ørn på de frie grundskoler dag, ettigheder konkluderer: »Tallene

ioner, hvor de frie skoler hele legien nødvendige undervisning. Så en er det ikke rigtigt, de frie edst, hvis skolerne et positivt olkeskolens problemer ikke

Der kommer en tid efter nationalparkerne

Hvem vil betale for noget, man kan få gratis? entlige tilskud, der kun er dyr

nigheden om at erklære sig soskulle man lede længe efter. an kunne være gået mindre kellige former. iformer, importerer.

Boykot virker ikke

Vi må sige fra over for Putin kede effekt. Ingen bryder sig jo

ortsætter med importere olie, ale for ødelæggelsen Ukraine. esværre der en lang tradition samme måde har Putins rige ”gemme” dem EU-landene. ing over for Rusland, gang på

ror derfor ikke, påvirker andre

TILLIDSREPRÆSENTANTEN

For Frank Lacey fra Ådalens Privatskole har samarbejde og indflydelse været noget af det vigtigste i arbejdet som tillidsrepræsentant.

Matematik behøver ikke være kedeligt, mener lærer Mette Amstrup. På Rynkeby Friskole bliver der både hoppet, løbet og leget med tal og regnestykker.

TJEK APRILLØNNEN

Den 1. april steg din løn med 1,78 procent. På foreningens hjemmeside kan grundog efterskolelærere tjekke, om basisløn og tillæg for april er korrekte.

5° OpenWeatherMap openweathermap.org 03

Hvert femte barn i 0. klasse har sproglige udfordringer

I 2019 var 19 procent af eleverne i 0. klasse sprogligt udfordrede på talesprog, og 17,6 procent af eleverne var sprogligt udfordret på før-skrift. Det viser en ny analyse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed.

Analysen, som bygger på sprogvurderingsresultater fra starten af børnehaveklassen i 61 kommuner, finder, at der er sammenhæng mellem kommunernes valg på dagtilbudsområdet og andel af børn med sproglige udfordringer, og at der er væsentlige forskelle mellem kommunerne.

I nogle kommuner er det 30 procent af eleverne, der er sprogligt udfordrede, mens det i andre kommuner kun er 10 procent.

Kommuner, der sprogvurderede størstedelen af børnene i treårsalderen, har en lavere andel børn med sproglige udfordringer ved skolestart, sammenlignet med kommuner, der ser ud til kun at have sprogvurderet nogle af børnene i treårsalderen •

FOTO MADS JENSEN/RITZAU SCANPIX

SIDEN SIDST

»Eleverne er jo mine egentlige ledere«

»Jeg forsøger virkelig at afmontere den autoritet, som man helt naturligt har som lærer. Jeg har selv svært ved at tage en autoritet alvorligt. Også min egen autoritet. Jeg vil hellere skabe et rum, hvor de kan møde en lærer, som rummer noget mere end eksamensforberedelse« •

Lærer i oldtidskundskab John Toldsted på det Frie Gymnasium, som er indstillet af 16 elever til Politikens Undervisningspris (til Politiken).

af alle studerende på en videregående uddannelse har overvejet at læse til lærer, men har droppet tanken igen og har valgt en anden uddannelse.

Ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Kønsindentitet

»Når piger og drenge udtrykker kønsidentitet gennem uddannelsesvalg, så fører det potentielt til kønssegregerede uddannelser. Og hvis vi ikke kan bryde den tendens, er det svært at forhindre et kønsopdelt uddannelsessystem og arbejdsmarked« •

Ida Gran Andersen, lektor DPU Aarhus Universitet til Asterisk, DPUs magasin.

Gratis krible-krable-projekt

To skarnbasser, der bliver forelskede, ådselbillernes kamp for at undgå dødsfluerne og to mygs snak om, hvor mange æg de skal lægge, så der er nok til både svale, flagermus og edderkop at æde, fortællinger om regnorme, mikroorganismer og meget andet. Det er noget af det, man kan læse om i ’Liv og død i Krible Krable-universet,’ som er årets tema for Naturvejledning Danmarks Kribe Krable-projekt.

Et af formålene er at skabe forståelse for, at døden er en del af livet, og at åbne op for den svære dialog om døden. Materialet kan gratis bestilles på www.kriblekrable.dk • ILLUSTRATION KRIBLEKRABLE.DK

Børn tænker kønsstereotypt Sygeplejersker er altid kvinder, og elektrikere er altid mænd.

Sådan tænker mange børn stadig, når man spørger dem til køn, roller, job og funktioner. Det viser en ny undersøgelse, som to danske kvinder – Josephine Westergaard Rasmussens og Marie Wittrup Jensen – har lavet for reklamebureauet CPB i London, som en del af en kampagne for kvindernes internationale kampdag.

Her blev 1000 børn i alderen 5-11 år og deres forældre bedt om at sætte ansigter på en række professioner og roller fra læger og sygeplejersker til bestyrelsesmedlemmer og en, der henter børn tidligt. Og den viste altså, at børn stadig tænker kønsstereotypt •

Lærerflugt

»Det går jo bare ikke, at så mange nyuddannede lærere så hurtigt forlader faget« •

Jesper Petersen (S), uddannelsesog forskningsminister til Politiken

DE N GODE TIL L I D S

Tillidsrepræsentantens rødder går tilbage til 1899. Læs om tillidsrepræsentantens rolle i dag og gennem tiden, hvordan de gør en forskel for både foreningen og medlemmerne, og hvordan det føles, når man ikke har en tillidsrepræsentant.

S R E PRÆSENTAN T

��3 år har ikke ændret tillidsrepræsentanten

Tillidsrepræsentanten

Tillidsrepræsentanten så dagens lys omring år 1900, som et ægte barn af den danske model.

Året før – 1899 – underskrev arbejdsgiverne og De Samvirkende Fagforbund septemberforliget. I forliget anerkendte lønmodtagerne arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet, mens arbejdsgiveren anerkendte lønmodtagernes ret til at organisere sig og til at forhandle på lønmodtagernes vegne. Forliget indebærer, at arbejdsmarkedets parter sammen finder løsninger på deres udfordringer – og det er det, som kendetegner den danske model.

Allerede året efter, at de centrale parter underskrev aftalen, blev virksomheder i især industrien opmærksomme på, at det ville være en god idé at have en repræsentant for fagforeningerne og overenskomsten på den enkelte arbejdsplads. Hvis lønmodtagerne havde en, som kendte overenskomsten, og som de havde tillid til, ville der være mindre tvivl om reglerne, færre unyttige tvister, mere tryghed til og opbakning fra lønmodtagerne og mere arbejdsro.

I en række overenskomster på industriens områder anerkendte arbejdsgiverne derfor lønmodtagernes ret til at vælge en af de "… ældre og anerkendt dygtige arbejdere til som deres tillidsmand at optræde som talsmand for sine kammerater …" – og med den for-

mulering kom tillidsrepræsentanten til verden.

Det blev i samme forbindelse skrevet ind i overenskomsterne, at det "… efter hele forholdets natur (må) stå arbejdsgiveren klart …", at arbejdsgiveren ikke kan afskedige tillidsrepræsentanten "… medmindre han formener at have tvingende grunde hertil".

Allerede her er de væsentligste dele af tillidsrepræsentantens rolle defineret, og tænkningen viser sig at være robust. Der er kun ændret småting i de mellemliggende 123 år.

Tænkningen omkring tillidsrepræsentanten er praktisk talt uændret, siden de første formuleringer dukkede op i industriens overenskomster i år 1900. Og idéen har bredt sig. Først til andre dele af industrien, dernæst til større dele af det private arbejdsmarked og til slut til det offentlige arbejdsmarked, hvor der i dag også er regler om tillidsrepræsentanter.

Kilde: Interview med arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl. Citater fra Ole Hasselbalchs "Tillidsmandsret" fra 1999. ■

så dagens lys i 1899 og er et barn af den danske model.

Reglernes historik

Reglerne om tillidsrepræsentantens funktion og beskyttelse drøftes ved overenskomstfornyelser.

1899-1961:

De næsten enslydende formuleringer om tillidsrepræsentantens retsstilling og funktion lå i de enkelte overenskomster. Industrien var førende.

1961:

I forbindelse med fornyelsen af hovedaftalen kom en arbejdsgruppe med en række anbefalinger, som de enkelte overenskomster kunne lade sig inspirere af.

1986:

Hovedaftalen strammer anbefalingerne om, hvordan reglerne om tillidsrepræsentanter skal omtales i den enkelte overenskomst.

1993:

Reglerne styrkes yderligere og beskytter blandt andet tillidsrepræsentanten i forbindelse med forflyttelser.

Kilde: Ole Hasselbalch: "Tillidsmandsret".

Tillidsrepræsentantens fremtid

»Tillidsrepræsentanten har på ingen måde udspillet sin rolle. Der bliver i stigende grad brug for dygtige tillidsrepræsentanter på arbejdsmarkedet, også fordi flere aftaler forhandles decentralt. I dag bliver cirka 80 procent af lønnen på normallønsområdet forhandlet lokalt. Men tillidsrepræsentantens opgave bliver også mere og mere kompleks. Det er sværere at være tillidsrepræsentant i dag, end det var for 20 år siden«.

Kilde: Interview med arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl

frie skoler var uden tillidsrepræsentant pr. 1. april 2022. Det er det laveste antal siden 2006, hvor foreningen begyndte at opgøre tallet. Dengang var cirka 200 skoler uden tillidsrepræsentant.

Dertil kommer 74 højskoler uden tillidsrepræsentant, og som ikke har mulighed for at vælge en, da de ikke har en overenskomst.

Mellem to stole

Tillidsrepræsentanten havner tit som en lus mellem to negle. Arbejdsgiveren mener, at tillidsrepræsentanten fremfører urimelige krav, som skaber modvilje og utilfredshed. Lønmodtagerne synes, at tillidsrepræsentanten er for svag og fungerer som chefens forlængede arm.

I de meget politiserede 1970'ere gik fronten mellem socialdemokraterne og kommunisterne i den etablerede fagbevægelse. Her sang de blandt andet Carl Scharnberg-sange, som hyldede tillidsrepræsentanten:

'Vi, der blev valgt til at være/ talsmænd for det der skal ske/ nu er det tiden at nære/ kraften af den gamle idé'

mens den mere udogmatiske venstrefløjs anarkister, syndikalister og venstresocialister sammen sang John Nørgaards 'Thomas Nielsen Blues':

'Så blev jeg valgt til tillidsmand/ og et mere behageligt job kom i stand/ for mig kom der nu/ bedre tider/ så Marx blev forkortet/ med et par sider/ et tillidsmandsjob er en god fidus/ så jeg sang min lyserøde blues'.

Nyvalgt tillidsrepræsentant:

»Jeg er helt høj over kollegernes opbakning«

Marianne Duus er nyvalgt tillidsrepræsentant på Nr. Lyndelse Friskole på Fyn. På kort tid har hun fået alle kollegerne organiseret, selvom det ikke var kulturen, og lærerne aldrig har haft en tillidsrepræsentant.

Marianne Duus er for nylig blevet valgt som den første tillidsrepræsentant på Nr. Lyndelse Friskole nær Odense. Hun er glad for at have fået stor opbakning fra kollegerne. »Det betyder alt for mig som nyvalgt, at jeg har opbakning, og at vi er fælles om det«, siger hun.

For et par måneder siden var de kun en håndfuld medlemmer af Frie Skolers Lærerforening på Nr. Lyndelse Friskole. De havde aldrig haft en tillidsrepræsentant. Men de havde heller aldrig manglet det, fortæller den nyvalgte tillidsrepræsentant Marianne Duus:

»Vi har aldrig haft de store udfordringer på skolen. Vi har altid løst tingene fint og fundet ud af det sammen, så jeg tror ikke, der er nogen, der har manglet en tillidsrepræsentant«, forklarer hun.

Men pludselig blev en ide luftet for lærerne. Og den kom fra en lidt uventet side.

»Ledelsen havde været på kursus i den nye arbejdstidsaftale, og så kom den tilbage og foreslog, om ikke vi skulle vælge en tillidsrepræsentant. Ledelsen ville gerne have en repræsentant at samarbejde med«, forklarer Marianne Duus.

Det ville, mente ledelsen, give bedre mulighed for at lave lokale aftaler og ikke mindst med den nye arbejdstidsaftale, som lægger op til et lokalt samarbejde, kunne det være hensigtsmæssigt med en tillidsrepræsentant.

Lærerne fik formanden og næstformanden fra kredsen ud til et møde for at fortælle om, hvad det ville betyde for dem at vælge en tillidsrepræsentant, og hurtigt stod det klart, at det kunne have mange fordele. Ulemper fandt de ikke rigtig nogen af.

»Det gik ret hurtigt op for os, at det ville vi have«, siger Marianne Duus.

Hvem har lyst?

Efter mødet enedes lærerne om at summe over, hvem der kunne have lyst til at stille op, og om at prikke til hinanden. Flaskehalsen pegede hurtigt på Marianne Duus.

»Da der var mange, som pegede på mig, besluttede jeg, at det ville jeg gerne. Men jeg

gjorde det også klart for kollegerne, at jeg håbede, at alle ville være med, så vi kunne fortsætte med at finde løsninger i fællesskab«, forklarer hun om sine overvejelser.

At pådutte nogen at være medlem ønskede hun ikke, men det viste sig hurtigt, at der ingen grund var til det. Kollegerne meldte sig ind i Frie Skolers Lærerforening, og det betyder, at hun nu har 100 procent opbakning som nyvalgt tillidsrepræsentant.

»Det betyder alt for mig, at jeg har mine kollegers opbakning, og så der ikke er nogen, der kommer til at stå udenfor aftalerne. Det betyder jo noget for indflydelsen, hvis man ikke er medlem, og det ønsker jeg ikke«, siger Marianne Duus og tilføjer:

»Jeg er næsten helt høj over, at det lykkedes. Det er så dejligt, at vi kan fortsætte med at være fælles om tingene. Hvis der var kolleger, som ikke ønskede at melde sig ind, så havde jeg måske i nogle situationer været nødt til at sige: »Jeg hører, hvad du siger, men jeg kan ikke hjælpe dig«, og det har jeg virkelig ikke lyst til«, siger Marianne Duus.

»Vi ved selv bedst«

Hun har selv været medlem i mange år og finder det naturligt at være medlem, for man får heller ikke medlemsrabatten oppe i Brugsen uden at være medlem, som hun siger, men det har bare ikke været kulturen på Nr. Lyndelse Friskole at være organiseret og have tillidsrepræsentant.

Derfor har det hidtil været konsulenter i Frie Skolers Lærerforening, der har forhandlet lønnen med ledelsen. Og sådan ville det også foregå med den nye arbejdstidsaftale, hvis ikke lærerkollegiet havde valgt en tillidsrepræsentant. Det er lærerne ikke utilfredse med, men de er glade for, at de nu selv skal varetage forhandlingerne.

MARIANNE DUUS, 53 ÅR. Nyvalgt tillidsrepræsentant. Har været ansat på Nr. Lyndelse Friskole i 24 år. Underviser primært i dansk, engelsk og musik.

»Det glæder mig, at vi nu selv kan lave aftalerne og ikke skal have en udefra til at gøre det. Vi ved jo bedst, hvordan vi gerne vil have det, og hvordan vi plejer at gøre det. Vi skal selvfølgelig holde os til rammerne, men vi ved, hvad der fungerer for os«, siger hun og tilføjer, at der også lurede en frygt for, at det hele ville blive mere stift, hvis andre hænder skulle forhandle en arbejdstidsaftale for dem.

»Nr. Lyndelse Friskole er et godt sted at være, og vi ville gerne bevare vores frihed til selv at forhandle, i stedet for at der kommer nogle andre ind over. Vi har nogle ting, vi prioriterer og gerne vil. Det ønsker vi at fortsætte med, og det kan vi nu«. ■

Det hele bliver ikke lavet om, fordi kollegerne har valgt mig.

§ 3

TILLIDSREPRÆSENTANTENS VIRKSOMHED

”Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for ledelsen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. En tilsvarende pligt påhviler ledelsen og dennes repræsentanter”.

Cirkulære om Tillidsrepræsentanter i staten mv.

Tillidsrepræsentanten spiller tre vigtige roller for dig og foreningen

DIN LOKALE FORHANDLER

Gode og rolige arbejdsforhold er et mål, som både ledelsen og tillidsrepræsentanten er forpligtet til at arbejde for. Det er en af mange grunde til, at tillidsrepræsentanterne er de vigtigste personer for en fagforening og for dine lokale løn- og ansættelsesvilkår.

En stor del af tillidsrepræsentantens hverv er at indgå i løbende forhandlinger med skolens ledelse om din løn og din arbejdstid. Retten til at forhandle er givet på vegne af Frie Skolers Lærerforening, som er den overenskomstbærende faglige organisation på frie grundskoler og efterskoler. Det er derfor kun på skoler med en tillidsrepræsentant, at lærere og børnehaveklasseledere selv kan forhandle med ledelsen om deres løn- og arbejdstidsforhold.

En stor del af din løn bliver forhandlet ved de centrale overenskomstforhandlinger, men derudover skal din tillidsrepræsentant forhandle dine lokale tillæg. Din tillidsrepræsentant har ret til at drøfte de lokale tillæg med ledelsen mindst én gang om året, og tillidsrepræsentanten har krav på at få udleveret relevante lønoplysninger om ansatte under overenskomsten forud for forhandlingerne.

Din tillidsrepræsentant kan, som den eneste, indgå lokale aftaler om din og dine kollegers arbejdstid. Hvis skolen ønsker at afvige fra reglerne i den nye lærerarbejdstidsaftale, kræver det derfor en forudgående aftale med din tillidsrepræsentant.

§

”Tillidsrepræsentanten varetager de lokale forhandlingsopgaver, som fra organisationen er delegeret til den pågældende på baggrund af aftaler indgået mellem (central)organisationerne og Skatteministeriet”.

Den nye arbejdstidsaftale giver tillidsrepræsentanten eksplicit ret til at indgå i drøftelser med ledelsen og kvalificere ledelsens beslutninger om arbejdstiden for næste skoleår. Arbejdstidsaftalen slår fast, at drøftelserne skal ske ’med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse’. ■

3 stk. 2

DIT LOKALE TALERØR

Din tillidsrepræsentant har en særlig ret til at fremføre for slag, henstillinger og klager på vegne af lærere og børne haveklasseledere til ledelsen, og det er blandt andet derfor, der er skærpede betingelser for at afskedige en tillidsre præsentant. Skolen skal have såkaldt tvingende årsager til at afskedige en tillidsrepræsentant, og tillidsrepræsentan ten har tre måneders ekstra opsigelsestid, medmindre afskedigelsen skyldes mangel på arbejde.

En påtænkt opsigelse af en tillidsrepræsentant skal altid forhandles mellem skolen og Frie Skolers Lærerforening.

Der er også skærpede regler for afskedigelse af tillidsrepræsentantsuppleanten og arbejdsmiljørepræsentanten. ■

§ 3 stk. 4

”Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret ved forestående afskedigelser af personale, der ikke er midlertidigt ansat, samt holdes bedst muligt orienteret om ansættelse af personale og andre foranstaltninger, der vedrører den pågældende medarbejdergruppe”.

Så mange tillidsrepræsentanter har Frie Skolers Lærerforening. Det er et cirkatal, da antallet hele tiden svinger. Hvervet er næsten ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder.

Alle nye tillidsrepræsentanter i Frie Skolers Lærerforening skal starte på foreningens grunduddannelse inden for de første 12 måneder.

Grunduddannelsen af består af seks moduler, hvor det første og de to sidste modu

§ 3 stk. 3

”Tillidsrepræsentanten fungerer i øvrigt som talsmand for de medarbejdere, den pågældende er valgt iblandt, og kan som sådan over for institutionens ledelse forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejdere samt optage forhandlinger om lokale spørgsmål.”

DIT LOKALE BINDELED

En vigtig del af hvervet som tillidsrepræsentant er at fungere som bindeled for både skolens ledelse og Frie Skolers Lærerforening. Din tillidsrepræsentant har blandt andet ret til at blive orienteret på forhånd, hvis skolen ønsker at afskedige en lærer, og skolen er forpligtet til at holde tillidsrepræsentanten bedst muligt orienteret om forhold, der vedrører dig og dine kolleger.

Din tillidsrepræsentant skal også holde sig orienteret om forhold, der har væsentlig interesse for foreningens medlemmer på skolen. Det kan blandt andet være i foreningens særlige nyhedsbreve for tillidsrepræsentanter.

Og så skal din tillidsrepræsentant også orientere Frie Skolers Lærerforening om forhold på skolen, som er nødvendige, for at foreningen kan varetage medlemmernes interesser. Det gælder for eksempel, hvis tillidsrepræsentanten konstaterer brud på overenskomsten. ■

ler bliver afholdt i foreningens kredse sammen med de andre nye tillidsrepræsentanter fra samme kreds.

De tre øvrige moduler foregår i mindre hold på Hornstrup Kursuscenter ved Vejle. Her er det primært forenin -

gens faglige konsulenter, der står for undervisningen i emner som lønsystemet, forhandlingsteknik, arbejdstidsregler, beskyttelse af medlemmernes personfølsomme oplysninger mm. ■

OM TILLIDSREPRÆSENTANTUDDANNELSEN

Som tillidsrepræsentant har Rasmus Sort Knudsen været med til at gøre en stor forskel for lærerlønnen på Sundeved Efterskole. Lønnen ligger højere end gennemsnitslønnen på de omkringliggende folkeskoler, som traditionelt får en højere løn end lærerne på de frie skoler.

Tillidsrepræsentant på lønførende skole:

Tillidsrepræsentant Rasmus Sort har været med til at løfte lærerlønnen på Sundeved Efterskole ved Aabenraa til et niveau, der er højere end områdets folkeskoler.

Hans strategi er at være retfærdig, for han er optaget af at lave god skole for alle.

»Jeg beder ikke om mere, end hvad jeg synes er retfærdigt«

Pokerfjæs eller skalkeskjul er der ikke noget af, når tillidsrepræsentant Rasmus Sort forhandler løn på vegne af sine kolleger på Sundeved Efterskole.

Han har nemlig en helt klar strategi om at være retfærdig – ikke forlange hverken for lidt eller for meget.

Og indtil nu har det været en god strategi, for lærerlønnen på efterskolen ligger omkring 500-1000 kroner højere end den gennemsnitlige løn på områdets folkeskoler hver måned.

»Jeg beder ikke om mere, end hvad jeg synes er retfærdigt. Jeg kommer ikke med noget, der er urealistisk. Og jeg forventer det samme af min leder. Han underbyder heller ikke bare for at underbyde, og det har vi forventningsafstemt med hinanden på forhånd, så der er ikke noget skalkeskjul«, siger Rasmus Sort.

Og faktisk fylder lønnen ikke så meget for hverken lærerne eller tillidsrepræsentanten –kun i perioden op til lønforhandlingen, hvor der ligger et stort talarbejde og forberedelse for tillidsrepræsentanten. Til hverdag er løn ikke et samtaleemne.

»Det er ikke sådan, at det er en kæmpe ting for os at ligge der lønmæssigt. Det er mere snakken om, hvad løn er, og hvordan lønnen honorerer godt arbejde. Jeg har ikke ild i maven for høj løn«, siger han og tilføjer:

»Jeg er motiveret af at være med til at lave god skole. At have et godt sted at arbejde og at have indflydelse på de vilkår, jeg og mine kolleger arbejder under. Og det er et virkelig interessant arbejde. Skolen udvikler sig, og så er det spændende at være med til at forme skolen, og hvilken vej vi skal gå«, siger Rasmus Sort.

Et skulderklap

Rasmus Sort vil ikke tage hele æren for, at Sundeved Efterskole kan bryste sig af at have gode lønforhold. Han overtog et godt forarbejde fra den tidligere tillidsrepræsentant, som han siger, og så har ledelsen og bestyrelsen på efterskolen været enige om at prioritere lærerlønnen.

Derfor har ledelsen og bestyrelsen også underskrevet en lønpolitik, som tidligere sigtede efter et være på niveau med områdets folke

skoler. Nu er formålet revideret, så målet er at ligge over folkeskolerne i de to kommuner, hvor skolen ligger, og hvor mange lærere bor –Aabenraa og Sønderborg.

»Jeg tror, det hænger sammen med, at ledelsen synes, lærerne gør at godt stykke arbejde. Men også at det går godt for skolen, at vi har stor elevsøgning og god økonomi. Lønpolitikken er også skrevet med udgangspunkt i, at det går godt for skolen, og at det skal være et godt sted at være lærer. Men det skal også gå godt for skolen, for at vi kan få den gode løn. Det hele er cirkulært, og alle bidrager til, at vi driver en god skole«, siger Rasmus Sort, som også er bevidst om, at lønpolitikken måske skal justeres, hvis der pludselig kommer dårlige tider.

»Uden at lærerne skal gå ned i løn, så ville jeg nok gå ind i forhandlingerne med et andet udspil, hvis jeg vidste, at skolen var presset. Det, ville jeg også synes, er mest retfærdigt. Og det er vigtigt for mig at være«, siger han.

Hans helt klare opfattelse er, at alle er enige om, at Sundeved Efterskole skal være en attraktiv arbejdsplads, og det kan lønnen som en påskønnelse for godt arbejde bidrage til.

»Det gør mig da absolut glad og er en stor tilfredsstillelse som tillidsrepræsentant, at lønforhandlingerne sker på en god måde, at vi kan tale om tingene, men ikke skal kæmpe mod hinanden. Og så er det dejligt for alle os lærere at vide, at vi får en god løn. Det føles som et rigtig godt skulderklap«. ■

NÅR TILLIDSREPRÆSENTANTEN GØR EN FORSKEL FOR LØNNEN

Rasmus Sorts gode råd til lønforhandling for nye tillidsrepræsentanter:

• Start i god tid, indhent nøgletal i starten af skoleåret, brug lønsammenligneren, og kom tidligt med dit udspil.

RASMUS SORT, 31 ÅR. Underviser i engelsk, kulturfag, guitar, musik og kor. Har været ansat på Sundeved Efterskole siden 2016 og været tillidsrepræsentant siden 2017.

• Hav en lønpolitik eller et klart formuleret mål. Det behøver ikke være tal, men kan være et mål om et udligne lønforskelle, at indhente folkeskolens lønniveau eller lignende.

• Forventningsafstem lønforhandlingen med skolelederen. Det kan for eksempel være at være enige om gennemsigtighed og retfærdighed.

Lønforhandlinger kan være nervepirrende, fordi man vil gøre det godt, og som tillidsrepræsentant står man jo på skuldrene af en masse andre.

Det har altid været en kæmpe ære for Frank Lacey, når hans kolleger har genvalgt ham: »Jeg er altid stoppet op og har mærket efter, om jeg stadig kan se mig selv i øjnene. Det er vigtigt, at jeg kan repræsentere mine kolleger, imens jeg bevarer min egen integritet«.

Tillidsrepræsentant gennem 34 år:

»Man skal bevare viljen til at kæmpe«

Indflydelsen og det gode samarbejde med kolleger og ledelse har fået Frank Lacey til at blive ved som tillidsrepræsentant i 34 år.

Han har aldrig været bange for at tage en konflikt – hvis den var nødvendig.

Man ser en ting eller to, når man er på den samme arbejdsplads i 34 år. Ledere og kolleger, der kommer og går. Aftaler, som er gode i dag og næste skoleår, men måske ikke efter 20 år.

På Ådalens Privatskole i Ishøj har tillidsrepræsentant Frank Lacey været en del af det hele. Han blev første gang valgt på et møde i 1988, hvor han ikke selv var til stede. Han var nyansat og turde sige sin mening, men han var også neutral i forhold til den splittede lærergruppe, der dengang var på skolen. Så de syntes, at han var en oplagt tillidsrepræsentant. Dagen efter mødet fik han besked på, at han altså var blevet valgt:

»Jeg havde det godt med, at de havde valgt mig. Jeg har altid været meget politisk interesseret, så det passede mig rigtig fint at kunne få den indflydelse«, siger Frank Lacey og fortsætter:

»Jeg synes, det er fantastisk at være tillidsrepræsentant. Man bliver inviteret med ind, kan give idéer og forandre nogle ting. Det er ikke den samme skole, som jeg startede på, og jeg har haft en finger med i den udvikling. Det er da lidt sjovt at se. Men det er jo ikke de kæmpestore forskelle, en tillidsrepræsentant kan gøre«.

Nogle sager har Frank Lacey kørt af princip. Fordi der skal være orden i tingene, og fordi det betyder noget for den enkelte og for fællesskabet, at han står fast og får de små sejre.

»Jeg elsker Danmark og danskere, men det er et lidt konfliktsky folk. Jeg har en irsk baggrund, og det er måske derfor, at jeg ikke viger tilbage for en konflikt, hvis den er nødvendig. Som tillidsrepræsentant skal man være villig til at tage kampen op – hvis det giver mening«, siger Frank Lacey og fortsætter:

»Jeg har altid været meget opmærksom på, at det også er vigtigt at give en redningskrans til modparten, så den ikke taber ansigt. Det kan være frustrerende ikke at få sejren, men oftes er det bedre med et forlig, for

det skaber grobund for et konstruktivt samarbejde på langt sigt«.

Ensomt i midten

Frank Lacey har med egne ord prøvet at være både helten og skurken. Endda også i den samme historie, hvor hele lærerstaben forsøgte at modsætte sig en udskiftning af en meget vellidt leder.

Frank Lacey blev som foregangsmand hyldet med både ord og kage, men da det ikke lykkedes at standse udskiftningen, forsøgte han at vende skuden, så de nu kunne lægge striden bag sig og få det bedste ud af den nye situation. En holdning, som desværre faldt en del for brystet og resulterede i et par ensomme år på posten. Men Frank Lacey fortryder det ikke, fordi det både er vigtigt, at samarbejdet fungerer, men også at man kan se sig selv i øjnene.

»Min vigtigste rolle som tillidsrepræsentant er at være ambassadør og være bindeleddet imellem kollegerne og ledelsen, så man kan forklare begge parter, hvorfor tingene er, som de er. Vi tabte den gang, og det måtte vi jo ligesom erkende og arbejde videre ud fra. Så det kan være et lidt ensomt erhverv, når man går på den line og forsøger at bevare den positive tilgang til begge parter«, siger Frank Lacey.

Næste generation er klar

Næste forår håber Frank Lacey at blive valgt som suppleant, og at den nuværende suppleant kan træde til som tillidsrepræsentant. På den måde kan den nuværende suppleant trække på Frank Laceys erfaring og hukommelse, når posten bliver overdraget. Der er mange aftaler, som blev indgået for mange år siden, og som stadig er gældende den dag i dag, så det er godt at kunne trække på historien.

På spørgsmålet om, hvad han håber at blive husket for som tillidsrepræsentant i så mange år, svarer han kort og kontant: »Ingenting. Jeg har gjort, hvad jeg har kunnet, og andre ville måske have gjort det anderledes. Men jeg har altid gjort mit bedste«. ■

FRANK LACEY, 61 ÅR.

Ansat på Ådalens Privatskole i Ishøj siden 1988. Valgt som tillidsrepræsentant samme år. Underviser primært i engelsk og er formand for det engelske fagudvalg i Sproglærerforeningen.

SÅDAN HJÆLPER DU DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

Frank Lacey har været tillidsrepræsentant for mange kolleger igennem årene, og her er hans opfordring til, hvordan medlemmerne bedst kan støtte tillidsrepræsentantens arbejde:

• Kommunikér med din tillidsrepræsentant og fortæl, når der er noget galt. Tillidsrepræsentanten kan kun være effektiv, hvis han/hun ved, hvad der sker, så lad være med at brokke jer i krogene.

• Lad vær med at lave aftaler med ledelsen bag tillidsrepræsentantens ryg.

• Brug tillidsrepræsentanten. Han/hun er der for din og dine kollegers skyld. ■

Det handler om hele tiden at trække tingene i den rigtige retning og ende et godt sted.

»Tit ved medlemmerne uden tillidsrepræsentant ikke, hvad de går glip af«

En nøgleperson i samarbejdet på arbejdspladsen og en nøgleperson, som har indflydelse på, hvordan arbejdet bliver tilrettelagt. Kernen i foreningen.

Sådan omtaler næstformand Rikke Josiasen tillidsrepræsentanterne i Frie Skolers Lærerforening.

»De er jo foreningen ude på arbejdspladserne. Alt det, der bliver aftalt fra centralt hold, skal de efterleve lokalt på skolerne. Uden dem havde vi ikke særlig meget forening«, siger hun og kalder det to sider af en vigtig sag.

»Når det er dem, der er foreningen, så er det vigtigt for foreningen, at de gør det godt. Noget andet er, hvis vi skal have en stærk relation til medlemmerne, så er det også gennem tillidsrepræsentanterne. De er jo omdrejningspunktet for både os og for samarbejdet ude på skolerne«, siger hun.

Rikke Josiasen har i al sin tid som politiker og fagligt aktiv i Frie Skolers Lærerforening slået et slag for uddannelse og efteruddannelse af tillidsrepræsentanterne – både for, at de er klædt godt på til opgaven, og også for, at de får mulighed for at mødes og udveksle erfaringer.

»At man møder de andre og oplever, at man er med til at få foreningen til at hænge sammen, er jo en vigtig del af det, at man er en del af noget større«.

Står skidt uden tillidsvalgt

En del skoler har ikke valgt en tillidsrepræsentant af forskellige årsager, og det ærgrer næstformanden.

»Det er et kæmpe problem – for det første, fordi de ikke har en talsmand på skolen, som er uddannet til hvervet. For det andet er det et kæmpe problem for deres arbejdsmiljø på sko -

len. De har ikke en, som er inde i alle reglerne og overenskomsten«, siger Rikke Josiasen. Hun oplever, at lærerne derfor ikke altid har de rette arbejdsvilkår – det kan være tilrettelæggelse af arbejdstid, og det kan være løn.

»Tit ved medlemmerne uden tillidsrepræsentant ikke, hvad de går glip af. Men når de ikke har en tillidsrepræsentant med inde i maskinrummet til at være med til at træffe beslutninger og tilrettelægge arbejdet, så har man ikke mulighed for at påvirke beslutninger på skolen i samme grad. Man kender måske ikke reglerne for sygdom, barsel, lokalløn og den nye arbejdsaftale. Det ser vi ofte eksempler på«, siger Rikke Josiasen.

Hun nævner som eksempel, at det under en af foreningens lønkampagner for år tilbage stod tydeligt, at skoler uden tillidsrepræsentant var sakket bagud på lønnen. ■

Næstformand Rikke Josiasen kalder tillidsrepræsentanterne for kernen i foreningen. Derfor ærgrer det hende også, at nogle medlemmer ikke vælger en tillidsrepræsentant.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ARKIVFOTO MARTIN DAM KRISTENSEN ILLUSTRATION JUNIE

Uden overenskomst er det en usikker position at være lærernes talsperson

Det er ikke rart at være den kollega, der på vegne af kollegerne skal gå til ledelsen, hvis der er udfordringer. Men det er vilkårene på højskolerne, hvor der ikke kan vælges en tillidsrepræsentant, fordi der ikke er overenskomst.

En lærerrådsformand er bare ikke det samme som en tillidsrepræsentant.

Det har højskolelærer Kim Jensen erfaret.

Han har været ansat på Aalborg Sportshøjskole i over 30 år, og han har selv siddet som lærerrådsformand og ved, hvor vanskeligt det kan være, fordi der ikke ligger samme uddannelse og beskyttelse i titlen, som der gør hos en tillidsrepræsentant.

»Ulempen er, at man nemt kommer til at

føle sig som et brokkehoved eller en kværulant, hvis der er nogle udfordringer på skolen, eller hvis man kommer med kritik. Og det bliver også nemt opfattet, som den enkeltes personlige synspunkt i stedet for hele lærergruppens. Derfor kan det godt blive en usikker position, hvor man kan blive nervøs for, om man er for besværlig, og hvad det kommer til at betyde for ens stilling, hvis man af ledelsen opfattes som et brokkehoved«, forklarer Kim Jensen.

Derfor ønsker han sig en overenskomst og

Højskolelærere generelt ville være bedre stillet, hvis vi havde en overenskomst og et tillidsmandssystem. Og det ville give et mere trygt arbejdsmiljø.

KIM JENSEN Højskolelærer

muligheden for at vælge en tillidsrepræsentant, der både er beskyttet og klædt på til at varetage posten som talsmand.

»Der findes jo ikke en lærerrådsformands-uddannelse, og man har heller ikke nogen at sparre med, som en tillidsrepræsentant har«, siger han.

Mange gråzoner

På Aalborg Sportshøjskole er lærerrådsformanden ansvarlig for at udarbejde lokalaftaler med ledelsen herunder arbejdsforholdene og arbejdstiden. Her fastlægges for eksempel, hvordan undervisning, forberedelse, rejser og almindeligt samvær tælles og vægtes.

Og det er aldrig et problem i opgangstider, hvor det går godt, og når der er elever nok, men så snart der skal spares, hvad så?, spørger Kim Jensen.

Med over 30 års erfaring har han oplevet, at det kunne være rart at have en tillidsrepræsentant, så medarbejderne kan få indflydelse på eventuelle justeringer.

»Vi er jo ikke verdensmestre i at formulere ting på skrift, og jeg har selv med en tidligere forstander været med til at lave de første lokalaftaler, kigget hinanden i øjnene og været godtroende i det. Men når der så kommer en ny forstander, som læser teksten anderledes, så var det faktisk ikke klart, og der var mange gråzoner. Der ville vi have været bedre klædt på, hvis vi havde en tillidsmand, der var uddannet til opgaven«, siger Kim Jensen. ■

Fri os fra den lighedsdamptromle

HANS ERIK HANSEN

Én af måderne regeringen kan opnå flere blandede skoler på er ved fordeling af eleverne efter en model som den, der fordeler gymnasieeleverne.

Bortset fra at vi i Danmark har kommuner, hvor forældrenes indkomstgrundlag er så ens, at man vil skulle flytte sine elever til skoler på den anden side af kommunegrænsen, kan det muligvis praktiseres i virkeligheden – også på folkeskoleområdet.

Det er hævet over enhver tvivl, at regeringen og dens støttepartier ønsker blandede grundskoler, hvor bankdirektørens søn går i klasse med den ufaglærtes datter. Og det politiske mål bliver nu skubbet op på den politiske spiseseddel af en ny bog fra Socialdemokratiets uddannelsesordfører Jens Joel, af en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og ikke mindst af TV2 miniserie »Flugten fra folkeskolen«, hvor man efterlades med det indtryk, at de frie skoler er elitære og sorterer kraftigt i, hvilke elever de ønsker.

Men det er nok ikke så meget folkeskoleeleverne, men eleverne i de frie skoler regeringen har i tankerne.

To grundpiller i friskoleloven er retten til at oprette frie skoler, hvis forældrene ikke mener, at den lokale folkeskole lever op til de værdier, man ønsker for sit barn. Og når man har en fri skole, har man også retten til ikke at optage elever, hvis forældre ikke deler skolens værdier. Det er derfor, vi ved siden af folkeskolen har en broget skare af kristne friskoler, Rudolf Steiner-skoler, tyske mindretalsskoler, privatskoler, grundtvig-koldske friskoler osv. osv.

Ligesom forældrene vælger en

»Når man som ansat på en fri skole dagligt underviser og samarbejder med forældrene om at give deres børn den bedste skolegang, er det faktisk ret trættende at blive hængt ud, som vi oplever, det sker hos f.eks. TV2«

HANS ERIK HANSEN

skole, der matcher deres værdier, har vi lærere også valgt at lægge vores arbejdskraft på den skole, der har det værdigrundlag, vi deler.

I foreningens professionsideal står det således: "Vi er loyale og bakker op om skolens værdier og målsætning. Ligesom forældrene har vi som lærere aktivt besluttet at være en del af en fri skole med særlige værdier og holdninger. Vi

forholder os til stadighed til skolens værdier, og vi arbejder aktivt for at bidrage til at realisere skolens målsætning".

Der er i mange år blevet sparet på folkeskolen, og det er en af grundene til, at den ikke længere lever op til så mange forældres ønsker og krav til deres børns skolegang. De finder så en fri skole, der i større udstrækning matcher deres behov.

I Frie Skolers Lærerforening har vi absolut ingen ønsker om, at den fri skolesektor skal vokse sig stor på baggrund af en udsultning af folkeskolen. Tværtimod ønsker vi os en god og stærk folkeskole, som de frie skoler kan være et alternativ til. Og med alternativ menes ikke flugtmulighed.

Og så vil vi i øvrigt gerne have os frabedt at skulle køres over af lighedstromlen og tvinges til at blande eleverne efter kriterier, der slet ikke har noget med frihedsrettighederne i friskoleloven at gøre. Vi er lærere på meget forskellige fri skoler. Det er vi gode til, og det vil vi gerne fortsætte med at være. Også uden at blive udskammet af politikere, tænketanke og tv-stationer. ■

FORMAND KREDS 4

Ajour

Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 2

27. april kl. 10-16: TR6 på Radisson Red, Aarhus.

28. april kl. 16: Kredsgeneralforsamling på Restaurant Lillering Skov v. Galten.

11.-12. maj: TR-træf på Bramslev Gaard v. Hobro.

KREDS 3

28. april: TR-6 på Hornstrup Kursuscenter.

KREDS 5

17. maj kl. 16.30-18.30: Medlemsarrangement og foredrag med Nana Vaaben. Nana Vaaben har fokus på lærerprofessionen og hvordan ledelse, styring og organisering har indvirkning på lærernes motivation. Tilmelding på Nemtilmeld.

KREDS 8

27. april kl. 10-16: TR5, Sejergaardens Musikefterskole.

27. april kl. 17-19: Kredsgeneralforsamling, Sejergaardens Musikefterskole.

9. maj kl. 16-18: Medlemsarrangement: ”Mit liv i Israel: At bo i en konfliktzone”, Vartov.

18. maj kl. 16-19: Pensionsmøde, Bagsværd Friskole.

TO KREDSE HAR FÅET

Kreds 3 har valgt den tidligere næstformand i kredsen Vivian Holm Witt, Sct. Ibs Skole, som ny formand, efter at Lene Henriksen træder ud af kredsbestyrelsen for at gå på pension.

Lene Henriksen nåede kun en kort periode som formand i kredsen, da hun overtog for Rikke Josiasen, der blev valgt som foreningens næstformand.

Ny næstformand i kreds 3 er Sune Meilandt Langdal Nielsen fra Hulvej Privatskole. Lars Korshøj fra Kornmod Realskole er nyvalgt til bestyrelsen.

Også kreds 6 har fået en ny formand.

Karen Louise Pedersen fra Allindelille Friskole er valgt som ny formand ved kredsgeneralforsamlingen. Her trak Hanne Lindbjerg Kristensen sig som formand, da hun flytter ud af kredsen. Britt Breuer var ikke på valg og fortsætter som næstformand. Derudover består den nye bestyrelse af Lea Enggård fra Vor Frue Skole, Næstved, Martin Rostkjær, Kalundborg Friskole og Jakob Johansen fra Gymnastikefterskolen Stevns. Sidstnævnte er nyvalgt til bestyrelsen. ■ MSO

SEKS FAGFORENINGER STIKKER AF

Hvad har Frie Skolers Lærerforening til fælles med PROSA, Socialpædagogerne, BUPL, Blik-og Rørarbejderforbundet og Hærens Konstabel- og Korporalforening? Umiddelbart ikke meget. Men en vigtig ting forener de seks foreninger: medlemsfremgang. Faktisk er det de eneste større fagforeninger, hvis medlemstal voksede i både 2020 og 2021. Det viser en opgørelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisationer. Et par foreninger med meget få medlemmer fik også medlemsfremgang. ■ MHV

Skal jeg dele værelse med min kollega?

Spørgsmål:

Vi skal på pædagogisk weekend som afholdes på et hotel, hvor vi skal dele værelser med kollegaerne. Det er vi ikke tilfredse med. Kan vi kræve eneværelse?

Svar:

Skolerne har nok vænnet sig til, at I accepterer lidt af hvert, når I er på lejrskole.

I reglerne står der udtrykkeligt, at lejrskoler, ekskursioner og lignende er så atypiske som tjenesterejser, at "… for eksempel lærere under sådanne ophold – der er arrangeret fælles for lærere og elever – må acceptere de givne forhold".

Dette udgangspunkt gælder imidlertid ikke for en almindelig pædagogisk weekend.

Holder ledelsen fast i, at I må acceptere at dele værelse med en kollega, skal dette kunne begrundes med en driftsmæssig saglig begrundelse.

Start derfor med at spørge ledelsen, hvad baggrunden er for beslutningen om deleværelse, og kontakt sekretariatet for en yderligere drøftelse.

Venlig hilsen

Kirsten Herskind, faglig stedfortræder. ■

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

Matematikaktiviteterne afløser ikke den almindelige klasseundervisning i Mette Amstrups timer. Legene er et supplement til den klassiske matematikundervisning.

»En, to, tre –løb efter 10'ervenner«

Mange ting går lettere, hvis der er bevægelse inkluderet, har lærer Mette Amstrup fra Rynkeby Friskole erfaret. Hun har netop udgivet en inspirationsbog med lærermaterialer om levende matematik.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK

FOTO ALEX TRAN

øb, løb, løb. Kom nu«. Lærer Mette Amstrup hepper på eleverne i indskolingen på Rynkeby Friskole på Fyn.

Eleverne stormer på skift frem og tilbage i gymnastiksalen, henter et tal i den anden ende af salen og vender tilbage til startstregen, mens de puster og hepper på hinanden.

Det ligner til forveksling en idrætstime, men det er faktisk matematik, der er på skemaet.

Gymnastiksalen runger af trampende fødder, mens de 18 elever på skift iler frem og tilbage efter tal, som de skal bygge et tårn af. Enten med 10’ervenner eller 20’ervenner –altså tal, der tilsammen giver ti eller 20 – indtil Mette Amstrup råber ”frys”, og eleverne indstiller stafetten og tæller ”vennerne”.

Hjernen skal vækkes

Mette Amstrup har selv udviklet tårnstafetten og 50 andre matematik-aktiviteter, som hun netop har udgivet i en inspirationsbog til matematikundervisning i indskolingen. Hun bruger selv et hav af aktiviteter som supplement til den almindelige klasseundervisning og arbejdet i bøgerne.

»Børn kan ikke sidde stille og arbejde i mere end cirka 20 minutter, så falder kon -

centrationen, og så skal hjernen vækkes. Og det bruger jeg aktiviteterne og legene til. Det er et supplement, som kan variere undervisningen«, forklarer hun.

Hun har i alle sine 22 år som lærer været optaget af bevægelse og dens betydning for undervisningen og læringen. Ifølge Mette Amstrup er det veldokumenteret, at fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på elevernes læring og trivsel. Derudover er det også bare sjovt og afvekslende, som hun siger, men der skal altid være et formål.

»Man skal selvfølgelig hele tiden se på, om aktiviteten giver mening, og om børnene får noget ud af det. De skal hele tiden lære noget«, siger Mette Amstrup og tilføjer:

»Men min erfaring er, at de husker det bedre, hvis de har løbet det med en makker, spillet bingo eller lignende«.

Matematik er ikke støvet »Hvad er et kvadrat?«

»Det er den der firkant«.

To piger med hinanden i hånden løber frem og tilbage med deres retteark i hånden, hvor Mette Amstrup krydser af, hver gang eleverne er tilbage ved lærerposten med deres svar.

»Ej, hvor er I gode. Jeg kan godt mærke, at I lige har spillet figurbingo«, roser hun dem.

Alle elever startede bag den grønne linje, inden det gik løs med 10’ervenner og 20’ervenner-stafetten. I den anden ende af salen hentede børnene tallene, som de skulle parre og bygge et tårn af hjemme på baglinjen.

Efter lidt klasseundervisning er det tid til en udendørs stafet med geometri. Eleverne finder og beskriver farver, figurer og former.

Eleverne er rykket udenfor til en figurstafet. Med en makker skal de finde forskellige figurer og melde tilbage til lærerne, hvad det er for en figur, de har fundet, og hvordan den så ud.

Som matematiklærer møder Mette Amstrup ofte fordomme om, at matematik er kedeligt, og at matematiklærere er lidt støvede og i hvert fald ikke er kreative.

Den fordom ønsker hun at ryste, og hun er optaget af, hvordan man kan gøre matematik sjovt og ændre fagets image. Derfor finder man både stopdans, sørøverløb, vendespil, talskjul, talsalat og meget andet blandt hendes aktiviteter – alle kan varieres og differentieres.

»Jeg kan slet ikke lade være med at være kreativ og tænke bevægelse i undervisning. Børnene elsker at arbejde i bøgerne, men det her er også sjovt. Både for dem og for mig. Og eleverne kan godt lide afvekslingen«. ■

LEVENDE MATEMATIK

Mette Amstrup har netop udgivet bogen ”Levende matematik”, som er en lærerhåndbog med tilknyttede kopiark. I bogen er der over 50 forslag til matematikaktiviteter i indskolingen, og der er et særligt fokus på bevægelse og regnestrategier.

Kan jeres elever tage ansvar?

Er jeres elever kriseparate? Kan de handle hurtigt og rigtigt, hvis en ulykke eller en kritisk situation opstår?

Giv jeres elever et kursus, der åbner øjnene for, at vi hver især spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv, hinanden og om at tage ansvar.

Som kriseparat handler det om at forebygge og afhjælpe. Med afsæt i den nationale strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer får eleverne viden om en række beredskabsfaglige områder og redningsberedskabet.

Kurset har givet mig ny viden og gjort mig mere sikker på, hvordan jeg kan håndtere en kritisk situation. Jeg har fået et godt overblik og vil ikke være bange for at tage fat

- Carl Bastian, elev

Gratis kursus for jeres elever

3 timer

7.-10. klassetrin - én eller flere klasser

Vi kommer til jer, når det passer jer. Ring eller skriv. Se kursusprogram på

DIN BEDSTE IDE?

Har du udviklet noget helt særligt i din undervisning – et trick, et forløb en aktivitet – eller har du bare en god ide, som andre også kan få glæde af, så tip os gerne på redaktionen@frieskoler.dk

Mellem løbene var der dyb koncentration for at få tallene til at passe sammen.

Store oplevelser venter

Oplev Hamborg

Inkl. 2 nætter, busrejse t/r og morgenmad Fra

Oplev Paris

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad Fra

Fuld tryghed

Når du køber skolerejsen hos et rejsebureau, så får du en helt unik tryghed og sikkerhed.

Pakkerejseloven giver jer ret til gebyrfri annullering hvis Udenrigsministeriet skulle fraråde alle rejser lige før afrejse.

Vi formidler også både en god og dækkende rejseforsikring og afbestillingsforsikring fra Gouda - en god sikkerhed at have med i bagagen.

Aktiv Vrådal

Inkl. 3 nætter, færge t/r, bus i Norge og aktivitetsprogram

Fra kr. 1.548

Oplev Amsterdam

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 1.348

Forstander til Lundby Efterskole

Forstander til Lundby Efterskole

Brænder du for efterskoleformen? Vil du være med til at skabe de bedst mulige forhold for godt 100 unge mennesker? Har du erfaring med at lede og stå i spidsen for en ambitiøs uddannelses- og dannelsesinstitution. Så er stillingen til dig lige her!

Lundby Efterskole er en traditionel Grundtvig/Koldsk efterskole med et bredt elevgrundlag, på grund af vores 6 meget forskellige linjer. På skolen er der 20 dygtige og engagerede medarbejdere, der sammen med vores godt 100 elever, skaber en livlig og spændende hverdag. I spidsen for hele denne flok står forstanderen, som sammen med viceforstanderen, får hverdagen til at fungere godt, både med hensyn til undervisningen, samarbejdet og alle de andre spændende ting der sker på en moderne og lidt gammeldags efterskole. Kan du se udviklingsmuligheder i ovenstående, og har du måske ideer til yderligere at udvikle et godt fungerende koncept, Så er det måske dig der skal afløse vores mangeårige forstander, som har valgt at gå på pension.

Vi søger en forstander der:

Brænder du for efterskoleformen? Vil du være med til at skabe de bedst mulige forhold for godt 100 unge mennesker? Har du erfaring med at lede og stå i spidsen for en ambitiøs uddannelses- og dannelsesinstitution. Så er stillingen til dig lige her!

bejdernes faglige kompetencer, såvel i det bestående som i nye områder i tæt samarbejde med bestyrelse og medarbejdere.

– er dygtig til at skabe gode relationer, både indadtil og udadtil.

– der sætter arbejdsmiljø og trivsel højt.

– har et godt humør, også i stressede situationer.

Yderligere spændende information om skolen kan ses på lundbyefterskole.dk

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler m.v. af 16. april 2019.

Lundby Efterskole er en traditionel Grundtvig/Koldsk efterskole med et bredt elevgrundlag, på grund af vores 6 meget forskellige linjer. På skolen er der 20 dygtige og engagerede medarbejdere, der sammen med vores godt 100 elever, skaber en livlig og spændende hverdag. I spidsen for hele denne flok står forstanderen, som sammen med viceforstanderen, får hverdagen til at fungere godt, både med hensyn til undervisningen, samarbejdet og alle de andre spændende ting der sker på en moderne og lidt gammeldags efterskole. Kan du se udviklingsmuligheder i ovenstående, og har du måske ideer til yderligere at udvikle et godt fungerende koncept, Så er det måske dig der skal afløse vores mangeårige forstander, som har valgt at gå på pension.

Ansøgningen sendes senest 15. maj til bestyrelsen@lundbyefterskole.dk

Vi søger en forstander der:

- kan virke som inspirator for elever og ikke mindst personale.

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde mandag 23. maj 2. samtalerunde forventes afviklet 2. juni.

- kommer med relevant ledelseserfaring og gerne erfaring fra efterskoleverdenen.

- kan se udviklingsmuligheder i skolens pædagogik og i medarbejdernes faglige kompetencer, såvel i det bestående som i nye områder i tæt samarbejde med bestyrelse og medarbejdere.

Yderligere oplysning og kontakt: Bestyrelsesformand Leif Jylov

- er dygtig til at skabe gode relationer, både indadtil og udadtil.

Tlf. 3097 5372 • mail 4760jylov@gmail.com

- der sætter arbejdsmiljø og trivsel højt.

– kan virke som inspirator for elever og ikke mindst personale.

– kommer med relevant ledelseserfaring og gerne erfaring fra efterskoleverdenen.

- har et godt humør, også i stressede situationer.

– kan se udviklingsmuligheder i skolens pædagogik og i medar-

Yderligere spændende information om skolen kan ses på lundbyefterskole.dk

Ønsker du en rundvisning på skolen, kan du henvende dig til forstander Lars Schou Jensen, tlf. 6176 3706, mail lj@lundbyefterskole.dk eller tillidsmand Rikke Jensen, tlf. 26612113, mail rj@lundbyefterskole.dk

Ansættelsesvilkår. Ansættelse og aflønning sker i henhold til Organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler m.v. af 16. april 2019

Ansøgningen sendes senest 15. maj til bestyrelsen@lundbyefterskole.dk

Hundige Lille Skole søger musik- og dansklærer

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde mandag 23. maj. 2. samtalerunde forventes afviklet 2. juni.

Yderligere oplysning og kontakt. Bestyrelsesformand Leif Jylov tlf. 30975372, mail 4760jylov@gmail.com

Ønsker du en rundvisning på skolen, kan du henvende dig til forstander Lars Schou Jensen tlf. 61763706, mail. lj@lundbyefterskole.dk eller Tillidsmand Rikke Jensen tlf. 26612113, mail. rj@lundbyefterskole.dk

Hundige Lille Skole søger en kompetent lærer, som bl.a. skal varetage undervisningen i musik i 1.-5. klasse. Musikundervisningen foregår på hold af maks. 12 elever.

Derudover vil det være et krav, at du også kan undervise i dansk (1.-5. kl.) og gerne andre fag. Ligeledes er det væsentligt, at du gerne vil påtage dig en klasselærerfunktion.

Vi forventer, at du:

• udover at være faglig og didaktisk dygtig, også er empatisk med en god portion humor

• er en dedikeret lærer, der er god til at motivere dine elever; og at du er engageret og ambitiøs på skolens og egne vegne

• kan spille for (klaver eller guitar) til fællessang og fællesamlinger og stå for musikken ved de årlige teaterprojekter og andre arrangementer, hvor der skal være musik

• er interesseret i og evner at samarbejde didaktisk med andre lærere. Vi har to-lærer i mange af timerne

• vil indgå i et forpligtende teamsamarbejde (1.-5. kl.), hvor du med dit engagement og din viden kan sparre med dine kollegaer om konkrete undervisningsprojekter

• har en anerkendende og respektfuld tilgang til både børn og voksne.

Vi tilbyder:

• en positiv og velfunderet skole 0.-9. kl. med maks. 24 elever i hver klasse

• en særdeles aktiv og engageret lærergruppe

• et positivt forældresamarbejde

• et moderne musiklokale med gode muligheder for at lave rytmisk sammenspil

• kollektiv decentral løn og matrikelfrihed.

Ansættelse sker pr. 1. august 2022 i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningen sendes til skoleleder på LSH@HUNDIGE-LS.DK

Ansøgningsfristen er onsdag den 18. maj 2022 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 22.

Oplysninger om skolen, herunder skolens værdigrundlag, kan læses på www.hundige-ls.dk

For spørgsmål ang. stillingen kan skoleleder Lars StøchkelHinnum kontaktes på tlf. 4397 4305 eller viceskoleleder Zitta

Østergaard Møldrup på tlf. 4397 4306.

Hundige Lille Skole

søger lærer til barselsvikariat skoleåret 2022-2023

Hundige Lille Skole søger en dygtig og ambitiøs lærer til yngste gruppen (1.-5. kl.) i et barselsvikariat. Vi er særligt interesserede i en lærer, der primært kan gøre en positiv og faglig indsats i fagene dansk, natur/teknik, engelsk.

Vi forventer, at du:

• udover at være faglig og didaktisk dygtig, også er empatisk med en god portion humor

• er en dedikeret lærer, der er god til at motivere dine elever; og at du er engageret og ambitiøs på skolens og egne vegne

• at du er interesseret i og evner at samarbejde didaktisk med andre lærere. Vi har to-lærer i mange af timerne

• vil indgå i et forpligtende teamsamarbejde (1.-5. kl.), hvor du med dit engagement og din viden kan sparre med dine kollegaer om konkrete undervisningsprojekter

• har en anerkendende og respektfuld tilgang til både børn og voksne.

Vi tilbyder:

• en positiv og velfunderet skole 0.-9. kl. med maks. 24 elever i hver klasse

• en særdeles aktiv og engageret lærergruppe

• et positivt forældresamarbejde

• gode lokale- og undervisningsforhold

• kollektiv decentral løn og matrikelfrihed. Stillingen er en fuldtidsstilling og udbydes som et barselsvikariat frem til 30. juni 2023, og stillingen ønskes besat fra 1. aug. 2022.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem

Finansministeriet og LC.

Ansøgningen sendes til skoleleder på LSH@HUNDIGE-LS.DK

Ansøgningsfristen er onsdag den 18. maj 2022 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 22.

Oplysninger om skolen, herunder skolens værdigrundlag, kan læses på www.hundige-ls.dk

For spørgsmål ang. stillingen kan skoleleder Lars StøchkelHinnum kontaktes på tlf. 4397 4305 eller viceskoleleder Zitta Østergaard Møldrup på tlf. 4397 4306.

Sådan giver du de ukrainske flygtningebørn en god start

Vi har talt med psykoterapeut og lærer Jette Thulin, som i mange år har arbejdet med at hjælpe børn med flugtbaggrund og traumer samt rådgivet fagprofessionelle, som møder børnene i deres arbejde. Hun kommer her med sine tre bedste råd til dig, så du og din klasse kan tage godt imod de nye klassekammerater.

1.

Lad aldrig sproget blive en barriere for tryghed og empati.

Rigtig mange voksne kan blive usikre, når de skal trøste et barn, som de ikke verbalt kan kommunikere med, fordi vi tror, at vi skal trøste med ord. Men vi behøver ikke ord. Vis det med empati og med din nærhed. Giv et kram, sid tæt, bare vær der. Kan du kommunikere med barnet, så fokuser på de stærke ressourcer, barnet har, i stedet for at lade medlidenheden overtage.

2.

Skab stabilitet og normalitet.

Sørg for, at der er forudsigelighed og normalitet for barnet både i timerne og i pauserne. Vær til stede, og vær med til at danne relationer til de andre børn. Normalitet er voldsomt vigtigt for børn, og de her børn er blevet rykket ud af en helt normal hverdag, så når vi kan få lavet det så normalt som muligt for dem, så giver det ro i nervesystemet. Vi tænker måske, at dét, at de er kommet til Danmark, har givet dem ro, fordi her ikke er krig, men i virkeligheden er det jo bare en ny usikkerhed.

3.

Sæt dig ind i, hvordan traumatiske hændelser kan vise sig

Du skal ikke være terapeut eller psykolog, men det at få en basal viden om, hvad det betyder at være traumatiseret, kan hjælpe dig med at håndtere det, hvis barnet pludselig bliver enormt vredt eller ked af det. De ukrainske børn har til forskel fra mange andre flygtningebørn en helt normal og tryg baggrund, så de har en god grundstruktur, som de kan falde tilbage på. Men mange er her jo uden deres far, som de har måttet forlade i krig, og det savn og den angst, det giver, skal man huske. ■

JETTE THULIN LÆRER OG PSYKOTERAPEUT

TAG GODT IMOD

Red Barnet har samlet en række hjælpematerialer for fagpersoner, som skal tage imod børnene fra Ukraine. På hjemmesiden kan du også tilmelde dig deres Danmarkstur, hvor de tilbyder et gratis endagskursus i psykologisk førstehjælp og krisekommunikation.

redbarnet.dk/ tag-godt-imod/

FÅ EN GOD START PÅ FORÆLDRESAMARBEJDET

Viden på Tværs har lavet forskelligt materiale, som sætter fokus på, hvordan man kan få etableret et godt forældresamarbejde med nyankomne familier.

vpt.dk/modetmed-den-nye-familie

VIDENSPORTALEN TRAUME.DK

Traume.dk har samlet en lang række faglig viden om flygtninge med traumer. Du kan få inspiration til, hvad du kan gøre, når du møder traumatiserede børn, få baggrundsviden om traumer og få et overblik over, hvor du kan få relevant hjælp til den enkelte elev.

www.traume.dk

TILSKUD TIL DE NYE ELEVER

Børne-og Undervisningsministeriet har bekræftet, at hvis en ukrainsk elevs forældremyndighedsindehaver har fået opholdstilladelse efter ”Ukraine-loven” og er blevet cpr-registreret i en bopælskommune, kan skolen modtage tilskud på samme vilkår som til andre elever.

Frie grundskoler har to muligheder for at optage og modtage tilskud til ukrainske flygtningebørn:

1) Almindelig elevindskrivning efter ønske fra forældrene.

2) Efter aftale med bopælskommunen og med et med kommunen aftalt tilskud jf. Lov om friskoler og private grundskolers kapitel 8 c.

Det vigtigst er at huske, at flygtningebørn er børn som alle andre. De har brug for de helt basale ting, som alle børn har brug for; nemlig sikkerhed, tryghed og stabilitet.

MENTORUDDANNELSE TIL EFTERÅRET:

Lær at tage godt imod de nye lærere

Hvordan tager vi bedst muligt imod nye lærere på skolen? Hvordan modvirker vi praksischok og fremmer faglig udvikling og identitet? Det er blandt emnerne, der bliver behandlet på den mentoruddannelse, som bliver udbudt af Frie Skolers Lærerforening til efteråret.

På mentoruddannelsen lærer man at gennemføre observationer og mentorsamtaler med nyuddannede lærere og udvikler samtidig et analytisk blik på egen praksis.

Målet med uddannelsen er at kunne give de nye lærere en god start på lærerlivet, fortæller formand Monica Lendal Jørgensen.

»Vi ønsker at bidrage til udviklingen af en

På opdagelse med natur/teknologi

Mandag den 13. juni 2022 – Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, Aarhus C

– Fortællerkunst i natur/teknologi

v/Marlene Porat, Den Flyvende Fortæller

– Hvorfor sidde inde, når alt håb er ude – også i natur/teknologi

v/Karen Barfod, lektor, forskningsleder

– Udvikling af natur/teknologifaget

v/Mette Pawlik Thorsen, Børne- og Undervisningsministeriet

Læs mere og tilmeld dig på viacfu.dk/påopdagelse

god kultur, når nye lærere bliver ansat på de frie skoler. Alle undersøgelser viser, at hvis man tager særlige hensyn til den nye lærer, for eksempel når man planlægger arbejdstiden og ved at have erfarne kolleger, der kan tage imod og sparre med den nye lærer, så bliver det nemmere at komme godt i gang med lærerlivet«.

Uddannelsen afvikles på Hornstrup Kursuscenter til efteråret med to gange to kursusgange og ledes af Lisbeth Lunde Frederiksen, som er forskningsleder ved VIA-UC. ■ MSO

Læs mere på fsl.nemtilmeld.dk/1003

Workshopper

– Fortællinger sætter sig i kroppen og får hovedet til at huske

– Mikrosafari

– Små sjove forsøg

– Superdyr og tilpasninger

– Mikroforsker

– Klimakamp.nu

Få viden til at vælge

VIA Center for Undervisningsmidler

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018

Email: via hjemmesiden www.laka.dk

MELD DIN SKOLE TIL

Med Venskabsløbet får alle skolens elever både fællesskab og motion.

Annonce til januar-nr.:

Samtidig er eleverne med til at samle penge ind til udsatte børn i Danmark og resten af verden.

I kan løbe Venskabsløbet på skolernes motionsdag, eller I kan gøre det, hvilken som helst anden dag, som passer i jeres kalender. Det er sjovt, og det er gratis for skolen at deltage.

de frie skolers advokat ®

Vi ønsker jer en fantastisk dag for en god sag!

TILMELD din skole på venskabsløbet.dk eller direkte via QR-koden

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

TIL FORDEL FOR UDSATTE BØRN

www.frieskolerlaw.dk

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale

Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer

Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg

Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Risskov

Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Aalborg

C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk

tlf. 70100018

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30

Fre: 9.00-14.30

Søger I ny kollega?

Annonce til resten:

de frie skolers advokat ®

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

www.frieskolerlaw.dk

Klik ind på fsl.dk/jobs eller skriv til annonce@fsl.dk

ANNONCEPAKKE FRA 1.995 KRONER

EPILOG

De frie skolers elevsammensætning er mindre blandet end folkeskolens, og det svækker sammenhængskraften. Med de argumenter har tænketanken AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - kørt noget, der ligner en hetz mod de frie skoler de seneste måneder, og det har bragt sindene i kog blandt mange i den frie skolesektor.

Frie Skolers Lærerforenings politikere har i debatindlæg kritiseret tænketankens metoder, og det samme har foreningens medlemmer, som flittigt har kommenteret og delt på sociale medier. Ja faktisk har et emne sjældent givet så meget aktivitet i medlemsdebatten. Og den er ikke slut endnu.

Har du et synspunkt eller en oplevelse, du gerne vil dele, så modtager magasinet Frie Skoler gerne læserbreve. Skriv til redaktionen@frieskoler.dk. ■

Har du husket din tillidsrepræsentant?

Tillidsrepræsentanten er bindeleddet og limen i samarbejdet mellem medarbejderne og ledelsen på din skole. Men det kan være en vanskelig post – især hvis ledelsen ikke er samarbejdsvillig, eller hvis der er konflikter og uenighed om vigtige beslutninger.

Du kan bakke din tillidsrepræsentant op ved at komme til møderne, vedkommende indkalder til, snakke med din tillidsrepræsentant og fortælle, hvilke ønsker og muligheder du har og ser for arbejdspladsen.

Omkring 650 tillidsrepræsentanter arbejder for bedre løn- og arbejdsvilkår i Frie Skoler Lærerforening.

Støt din tillidsrepræsentant, hvis du har én og vis, at du værdsætter deres store arbejde som forhandler, bindeled og talerør på din arbejdsplads. ■

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk

Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk

Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@frieskoler.dk

Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@frieskoler.dk

Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

Annoncer

AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk

T: 21 72 59 39

Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler

Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530,- kr. • fsl@fsl.dk

Produktion

Cleanprint by Strandbygaard

OPLAG 11.078 • Oplag kontrolleret af DMO

FORSIDEFOTO

Henning Hjorth

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener.

Glohed debat om de blandede skoler

ISTOCK

Cleanprint by Strandbygaard

Spar penge på alt det du alligevel køber

Som medlem får du:

• Bonus på alt – også det på tilbud og udsalg

• Første års medlemskab til 0,- kr., herefter 132,- kr. om året

• Ét kort til at handle i 4.000 butikker og webshops

• Bonus fra første krone – intet minimumskøb

• Ikke bare point – rigtige penge – ingen udløbsdato

Medlemmer i Forbrugsforeningen kan optjene bonus over 4.000 steder. Her er et lille udvalg:

Har du bøgerne til de kreative

Formåletmeddennebogeratvejlede støttelæreren attilrettelægge såprøventilvalgfagetmadkundskab, ersammenhængmellemdenmådeundervisningen valgfagetharværetstruktureretpådeforgangne år prøven.Dettemedønsketom atskabe trygtprøveforløb,hvoralleeleverfårmulighed atdemonstrerederestilegnedefaglige praktiske kompetencer.

valgfagetmadkundskaber praktiskmundtligprøve,derindeholder planlægningsfase, udførelsesfase og udfolder,afsluttendesamtale.Bogenhvordanlærerenkanorganiseretidenoptilprøve selveprøven. forskelligedensidstedelafbogenfindes10 eksempler prøveoplæg, somlæreren årsplanlægningenladesiginspirereaf tiludformning prøveprøveoplægtildenpraktiskmundtlige valgfagetmadkundskab.