Ulykke ændrede Inga Fries’ liv – nu går hun på pension Som lærer, tillidsrepræsentant og kredsbestyrelsesmedlem har Inga Fries haft masser at se til, og hun troede, at det skulle fortsætte sådan nogle år endnu. Men det var før ulykken. Den ændrede hendes liv og prioriteringer.
M
andag den 4. maj 2020 ved 10.30-tiden står Inga Fries og underviser sin 4. klasse i dansk. Temaet er drager, og i dag læser de om Thors fisketur og hans kamp mod Midgårdsormen. Pludselig banker det på døren, og viceskoleleder Christian Kittels viltre hår kommer til syne i døråbningen. »Nå, det er her, du gemmer dig«, siger han og åbner døren lidt mere. Han har ledt efter Inga Fries et stykke tid. Hun var ikke i det lokale, som stod på skemaet. På grund af corona har hun taget sine 13 elever med op i fysiklokalet – det eneste ledige lokale på Ludwig Andresens Schule nær Tønder, hvor de kan overholde de stramme corona-afstandskrav. »Vil du ikke lige komme ned på kontoret, Inga?«, spørger Christian Kittel. »Gerne«, svarer hun. »Jeg skal bare lige sætte dem her i gang – så kommer jeg«. »Nej, gå nu, så tager jeg over her«. Inga Fries lægger bogen "d’dansk" på katedret og går ud. Kør nu, Inga »Kender du en Irmgard?«, spørger sekretæren, da Inga Fries kommer ind på kontoret. 30
AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD
Det gør hun. Irmgard bor et par huse fra Inga Fries og hendes mand, Hagen Fries. »Så skal du ringe på det her nummer«. Sekretæren rækker Inga Fries en lap. Inga Fries ringer flere gange, men ingen tager telefonen. »Du skal køre hjem nu«, siger Christian Kittels. »Det er sket noget med Hagen«. Der er under fem kilometer fra Ludwig Andresens Schule, hvor Inga Fries har arbejdet i 27 år, til Inga og hendes mand, Hagen Fries’, lille gård i grænsebyen Sæd, men selv om turen er kort, føles den lang i dag, og Inga Fries når at tænke mange tanker. Hvad er der sket med Hagen? Er han komme til skade? Hvor slemt? Lever han? De havde lige krydset hinanden om morgenen. Han kom ind og lagde noget brænde på ovnen, da Inga Fries onlineunderviste fra klokken 8 til 10. På vejen videre nåede han lige at fortælle, at han skulle flytte nogle køer og kalve fra marken bag nabohuset til en anden mark lidt øst for byen. »Vi ses bagefter«, sagde han og kravlede op i sin Massey Ferguson 6160. Hvor mon jeg skal køre hen? tænker Inga Fries, mens hun kører forbi de forårsgrønne marker. Skal jeg køre hjem eller ud til marken? Hvilken en af markerne? Nu er hun nervøs.
Halvvejs bliver hun overhalet af lægeambulancen med fuld udrykning. »Den følger jeg«, tænker hun, men ambulancen trækker hurtigt fra hendes sølvgrå Seat. Inga Fries vil ikke risikere en fartbøde. Den går ikke, når man er færdselskontaktlærer på den tyske mindretalsskole. Og man skal jo også overholde fartgrænsen for at undgå ulykker. Hjertet holdt op med at slå Der er mange blå og røde blink lidt længere fremme ved naboen. Inga Fries stiller bilen på pladsen foran sin og Hagens gård og går hen mod naboens hus, hvor udrykningskøretøjerne står, og hvor en masse mennesker er stimlet sammen. Hun når ikke så langt, før Irmgard kommer hende i møde. »Lever han?«, spørger Inga Fries. »Vi har fået gang i ham igen«, svarer Irmgard. Hun fortæller, hvad der er sket. Irmgard gik og lugede i sin have, da Hagen kørte forbi med kreaturvognen. Hun hilste på ham, og han hilste igen, men hun undrede sig over, at hans bevægelser var så langsomme – nærmest som i slowmotion. Da hun lidt efter kiggede ned ad vejen, opdagede hun, at traktoren var kørt igennem en hæk, ind i haven og nu stod
