Danmark som søfartsnation Fortællinger, interesser og identitet gennem 250 år © 2020 Anders Ravn Sørensen og Gads Forlag Projektledelse: Henrik Sebro Forlagsredaktion: Rikke Kensinger Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Le bureau Sat med: Berlingske Serif Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: GPS Group Printed in Bosnia-Herzegovina ISBN: 978-87-12-06062-8 Forsidebillede: Albert Edelfelt Från Köpenhamns redd III 1890, oliemaleri, 95 x 150 cm, beskåret Præsidentens slot. Foto: Finlands Nationalgalleri / Kirsi Halkola Orlogsflåden, afbildet på forsiden, spillede særligt i starten af 1800-tallet en rolle i fortællingerne om søfarten, men gled derefter langsomt ud til fordel for handelsflåden. Bogen udgives i samarbejde med M/S Museet for Søfart og er tillige: M/S Museet for Søfarts Årbog 2020 Bogen er bind 79 i rækken af museets årbøger og samtidig at regne for Maritim Kontakt nr. 42 ISSN: 2245-7879 For enkelte billeders vedkommende har det ikke været muligt at finde eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt ophavsretten på denne måde er blevet krænket, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret, som havde der foreligget en tilladelse i forvejen. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk
Bogen er udgivet med støtte fra: A/S D/S Orient’s Fond M/S Museet for Søfarts Venner
113278_DK-soefartsnation_r1_.indd 2
15/10/2020 08.12
A N D E R S R AV N SØ R E N S E N
Danmark som søfartsnation Fortællinger, interesser og identitet gennem 250 år
Gads Forlag Udgivet i samarbejde med Museet for Søfart
113278_DK soefartsnation_.indd 3
12/10/2020 18.54
113278_DK soefartsnation_.indd 4
12/10/2020 18.54
INDHOLD
Forord 8
Den tomme havn
50
Et nyt blik på en gammel fortælling
Et lidet, fattigt land
53
Opgør med købmandsånden
54
Sympati for sømanden
56
8
En festdag i Helsingør
10
Fanget af fortællingen
57
Landbrug, søfart og industri
12
Skibsfartens naturlige position
60
Foreningen til Søfartens Fremme
60
Grundfortællinger 14 Rumnation eller søfartsnation?
16
Fortællingernes kraft
16
Nær salten østerstrand
62
Fortællingsanalysen 19
Den nye nationalsang
62
Hvem betaler for historien?
Den fredelige dampskibsfart
64
Populær maritim kunst
66
19
Maritim patriotisme
22
Kunst til sømænd og købmænd
68
Kilden til magt og vælde
22
Kunst til konger og kejsere
70
Handelsnetværk 25
De nationale – og de andre
71
Søfart i dagligdagen
26
Marinemaleriet genopdaget
73
Fortællinger om søfarten i 1700-tallet
27
Maleren, der druknede
74
Du Danskes Vej
29
Chinafarerne 31
Hvad udad tabes
76
Borgerens nye status
33
Et ædelt formål
78
Patriotisme, flåden og skibsfarten
34
Det Forenede Dampskibs-Selskab
80
Tietgens maritime iscenesættelser
80
Slaget på Reden og Flådens Ran
36
Kongens hjemkomst
82
Husvant til søs
38
DFDS som skurken – og helten
83
Købmændenes rolle
38
I fædrelandets tjeneste
85
Slaget i erindringskulturen
40
Et folkeligt rederi
87
Sprækker i sejrsfortællingen
41
Havnen i Esbjerg
89
Tabet af flåden
44
Tre af Danmarks gode sønner
89
113278_DK soefartsnation_.indd 5
12/10/2020 18.54
Udsyn og ekspansion
94
Søfartssamlingerne i Troense
154
ØK – en genopfindelse
96
Finansiering og fortælling
157
97
Havets museum
159
En genrejsning af dansk søfart Valkyriens togt
100
Et triumftog
103
Havets gullaschbaroner
160
De Danskes Vej
105
Beslutning om et mindesmærke
164
Kolonial nostalgi
107
Skibsredernes jubilæum
166
Den store H.N. Andersen
107
Vikingen 166 Et flosset image
168
Drengebøger 110
Søfartsmonumentet indvies
171
Peder Most
112
Et hårdt liv til søs
173
En ny genre
117
Nu venter vi på skib
173
Skibsfartens samfundsbetydning
174
Hovedet af en fisk
176
Opgøret med landbrugsnationen
120
Danmark som søfarts- og industriland
123
En dansk sejr
124
Krigssejlerne 180
Et koordineret opgør?
127
Aldrig glemt
182
SELANDIA i erindringskulturen
129
Krigens fiktioner
183
De sejlede bare
184
Et nationalt søfartsmuseum
130
Krigssejlerne i den kollektive erindring
187
Erhvervenes museer
130
Fornyet anerkendelse
188
Konkurrerende museumsplaner
133
Et søfartsmuseum på Kronborg
134
Det glemte erhverv
192
Søfarten fortjener kærlighed
138
En gerning af livsvigtig betydning
194
Ånden i moderne imperialisme
139
Værn mod den sociale udvikling
196
En guldrandet forretning
141
Havets Husmænd
197
Den Store Danske Søfartshistorie
142
Hvem er hvem i dansk søfart?
198
Begyndende public relations
199
Københavneri og lokal nostalgi
148
To fortællinger om skibsrederen
200
En mindestue i Aabenraa
151
Søens folk
201
Museet i Marstal
152
Skolebørn og søfartshistorikere
202
Fortids- og fremtidsmuseer
152
Søfart til folket
204
Svanesang for de små skibe
154
113278_DK soefartsnation_.indd 6
12/10/2020 18.54
Søfartsfiktioner
206
Søfartsmomentum 240
Lystspillene
208
Det maritime Danmark
242
Filmfolk til søs
210
På de syv have
244
Styrmand Karlsen
210
Historien om Danmark
244
Martha 213
Troels Kløvedal
246
Gud signe dig, Norge!
215
Den ansvarsfulde skibsreder
247
Søfarten forsvinder fra filmen
215
Søfart til hele familien
249
John Sparking og trusserederiet
216
Kurs mod fjerne kyster
252
Den moderne sejlskibsvagabond
219
Den længe ventede søfartsroman
253
Det Blå Danmark
220
Nye fortællinger
256
Dansk Internationalt Skibsregister
220
Erhvervets udstillingsvindue
258
Tilfredse redere og rasende sømænd
224
At følge med udviklingen
260
Øget selvsikkerhed
225
Fremtidens søfartsnation?
262
Blå historieskrivning
226
Kilder og litteratur
270
Den største stjerne
228
Hvad ville Danmark være uden A.P. Møller?
230
Nationens skibsreder
232
Han gør Danmark rigere
234
Mærsks monument
234
Et stykke Danmarkshistorie
237
Redernes København
239
113278_DK soefartsnation_.indd 7
Billedliste 282 Noter 286 Tak 297 Personindeks 298
12/10/2020 18.54
FORORD
Med M/S Museet for Søfart havde Danmark fået en ny platform til fortællingerne om søfarten. Bjarke Ingels’ arkitektoniske eksperiment var støttet af 11 fonde og virksomheder, mange af dem inden for den maritime sektor.
ET NYT BLIK PÅ EN GAMMEL FORTÆLLING Den første nordiske søfartsberetning stammer fra omkring 890. Her beretter den norske viking Ottar om, hvordan han sejler op ad de russiske floder efter skind og pelsværk, sejler igennem dét, vi i dag kender som de indre danske farvande, og sælger sine varer på markedet i Hedeby. Ottars fortælling er på mange måder en klassisk handels- og søfartshistorie om skibe, varer og handelsruter. Danmark som søfartsnation er alt andet end klassisk søfartshistorie. Det er historien om en fortælling – fortællingen om en stor søfartsnation gennem 250 år. Anders Ravn Sørensens fokus er således ikke skibsregistre og tonnage, men de mennesker og begivenheder, der har været udslagsgivende for tilblivelsen af en fælles fortælling om en søfartsnation – og dermed for skabelsen af en national identitet. Mange spørger i dag til, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Tv-serier, bøger og podcast om Danmarkshistorien hitter hos både unge og gamle, der søger efter fælles markører i en tid med splittelse og opbrud. Danmark som Søfartsnation er en analyse af,
8
113278_DK soefartsnation_.indd 8
hvordan fortællinger er formet og omformet gennem tiden, og en analyse af de aktører, der har været afgørende for, at historien kunne fortælles. Søfarten har spillet en altafgørende rolle for Danmarks udvikling – økonomisk, geografisk og kulturelt – siden vikingen Ottar sejlede op ad de russiske floder. Men søfartens flygtige natur har også betydet, at den ikke har efterladt sig samme synlige spor som f.eks. landbruget, hvor slægtsgårde er gået i arv, og hvor byer den dag i dag står som monumenter over et erhverv og en livsstil. Derfor er der brug for, at historien om søfartens betydning fortælles tydeligt – og gerne med mange forskellige stemmer, der kan understrege dens brede forankring i befolkningen. Det er således en stor glæde, at vi på M/S Museet for Søfart er med til at udgive denne vigtige og nyskabende bog. Danmark som søfartsnation er bind 79 i rækken af M/S Museet for Søfarts årbøger, og udgivelsen er støttet af museets Venneforening og A/S D/S Orient’s Fond. Sidstnævnte har desuden muliggjort det store forskningsprojekt, som bogen bygger på. Ulla Tofte, direktør, M/S Museet for Søfart
Forord
12/10/2020 18.54
113278_DK soefartsnation_.indd 9
12/10/2020 18.54
EN FESTDAG I HELSINGØR
Museumsdirektør Camilla Mordhorst viser regentparret ind på det nye museum på åbningsdagen. Yderst til højre ses museets bestyrelsesformand og adm. direktør i Dansk Transport & Logistik, Erik Østergaard, der i sin tale glædede sig over den nye attraktion. Den ville understøtte Danmarks maritime ”nationale identitet” og stolte historie som en af verdens førende søfartsnationer.
Den 5. oktober 2013 var en festdag i Helsingør. Efter seks års arbejde kunne det nye søfartsmuseum endelig indvies. M/S Museet for Søfart, ”Danmarks smukkeste hul i jorden”, som museet hurtigt blev kaldt, var tegnet af den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels, der med sine medarbejdere i tegnestuen BIG havde realiseret et visionært, og meget dyrt, projekt, hvor museets lokaler og udstillinger var fræset ud af betonen rundt om den gamle tørdok på Helsingør Havn. Museet var sænket otte meter under havoverfladen i et modigt arkitektonisk greb, der kombinerede stramme vinkler af glas, træ og stål med det rustikke, industrielle udtryk fra tørdokken. Den nye attraktion var placeret i historiske omgivelser et stenkast fra museets tidligere hjem på Kronborg Slot og som nabo til de gamle værftsbygninger på havnen, der nu var omdannet til kulturhus med bibliotek, teater og café. Mange hundrede interesserede borgere og pressefolk var mødt op til indvielsen, og blandt museets første gæster var en perlerække af politikere og er-
10
113278_DK soefartsnation_.indd 10
hvervsfolk. Her var blandt andre kulturminister Marianne Jelved, handelsminister Nick Hækkerup, undervisningsminister Christine Antorini, Helsingørs borgmester, Johannes Hecht-Nielsen, formanden for Danmarks Rederiforening,1 Carsten Mortensen og skibsreder A.P. Møllers barnebarn, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla. I sin åbningstale glædede Carsten Mortensen sig over kvaliteten og niveauet af det nye museum. Det afspejlede ”den centrale rolle, skibsfarten har haft i århundreder og endnu i dag stadig har i Danmark”. Den nye attraktion var derfor ikke et tilbageskuende museum, men et museum for nutiden og for fremtiden.2 Også kulturministeren trak fortiden ind i nutiden i sin tale. Søfarten, mente hun, udgjorde en ”væsentlig del af vores kulturelle rygsæk, som derfor også reflekteres i kunsten, i litteraturen og i digtningen”. Længslen efter havet havde sat sig dybe spor i den danske kulturarv, og som eksempel nævnte hun digtet Ole sad på en knold og sang af for-
En festdag i Helsingør
12/10/2020 18.54
113278_DK soefartsnation_.indd 11
12/10/2020 18.54
fatteren Jeppe Aakjær. Her får udlængslen fårehyrden Ole til at forlade sin hjemstavn på den jyske hede og stå til søs. Opgaven for det nye søfartsmuseum var derfor ”at vise os både kulturarven, og at søfarten stadig er aktiv og væsentlig – også for de opvoksende generationer. Ikke alene som middel til vækst og velstand – og karriere for de unge – men også som kultur, kulturarv og fælles erindring.”3 Efter flere taler indviede dronning Margrethe officielt museet, og hun fortalte om, hvordan hun som niårig i 1949, på selv samme havn, havde været med til at navngive DFDS’ passagerskib KRONPRINSESSE INGRID. Dronningen erklærede museet for åbent ved at slå på middagsgongongen fra det gamle ØK-skib JUTLANDIA; hospitalsskibet, som sangeren Kim Larsen gjorde til folkeeje med sin sang om Koreakrigen. Bagefter blev regentparret vist rundt i udstillingerne, og i dagens anledning var der gratis entré for offentligheden. Alle sejl var sat til. Landet havde fået et flot, nyt museum med den vigtige opgave at formidle Danmarks maritime historie. Det gjorde og gør museet stadig den dag i dag gennem udstillinger, der dækker søfartshistorien fra handelen med sukker, slaver og våben i 1700-tallet til containeren og de moderne rederiers betydning i en globaliseret verden. Hvert år besøger omkring 100.000 gæster søfartsmuseet. Udstillingerne appellerer til den pensionerede sømand, der kan begejstres af modelskibssamlingen eller de klassiske skibsportrætter. Blandt gæsterne er også mange børnefamilier. Børnene kan sætte sig til rette i en tatovørstol og få sig en fin (men kunstig) sømandstatovering, og de havde i en periode mulighed for at beundre verdens største modelskib bygget af 1 mio. LEGO-klodser. Skibet var en del af rederiet
12
113278_DK soefartsnation_.indd 12
DFDS’ 150-årsfejring og var samlet af medarbejdere på rederiets kontorer rundtomkring i verden.
LANDBRUG, SØFART OG INDUSTRI Det er selvfølgelig værd at fejre, når nationen får et nyt imponerende museum. Men åbningen af M/S Museet for Søfart skal ikke bare ses som endnu en turistattraktion eller et lækkert kulturtilbud. Det nye museum er en del af en større bevægelse, hvori fortællingen om Danmark som søfartsnation gennem de sidste 30 år er blevet stadig mere fremtrædende. Søfartsmuseet søsætter ikke bare sejlskibe, sømænd og skibsredere. Det bidrager også til en større fortælling om Danmark som nation og danskerne som søfarende folk. Og det er en god historie. Der er eventyr fra eksotiske lande og farverige fortællinger om udsyn, vovemod og dygtige mennesker, der i århundreder er rejst ud i verden og har gjort Danmark større og rigere, og som har sikret ”vækst og velstand”, som kulturministeren formulerede det. Alligevel er søfartsfortællingerne kun fragmenter i en stor og kompleks mosaik. For Danmark er ikke bare en søfartsnation. Danmark er også et velfærdssamfund, et demokratisk samfund og et landbrugssamfund. På den måde er Danmarkshistorien en konfliktzone, en kampplads, hvor forskellige fortællinger og aktører er vævet ind i hinanden. Og hvor fortællingerne nogle gange overdøver eller udkonkurrerer hinanden.4 Politiske bevægelser, sociale grupper og forskellige erhverv har til forskellige tider og med svingende succes kæmpet om at få plads i historierne om Danmark. Særligt har erhvervslivet, industrien og søfarten kæm-
En festdag i Helsingør
12/10/2020 18.54
pet kampen, men med varierende held. Det er bl.a. tydeligt i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, hvor der kun optræder to erhvervsledere, men hele tre tenorsaxofonister i bindet om perioden 1940-1970.5 Det er nu ikke musikken, der har domineret fortællingerne om Danmarks erhverv. Det er landbruget. Danmark var igennem det 19. og 20. århundrede først og fremmest en landsbrugsnation. Landbruget var det vigtigste og mest udbredte erhverv, og det havde både stor økonomisk betydning og afgørende politisk indflydelse. Samtidig fortalte landbruget en stærk identitetsfortæl-
ling: Danskerne er bønder, og Danmark er et landbrugsland. Og landbruget har sat sine spor. Ikke bare i landskabet, men også i vores samfundsindretning og i dansk selvforståelse og national identitet. Værdierne fra det førindustrielle bondesamfund indgår stadig som uomgængelige elementer i nutidig dansk national identitet, og disse værdier har lagt grunden til velfærdssamfundet.6 Faktisk kan vi ikke forstå det danske samfund, dansk identitet og politisk kultur uden at anerkende det bonde- og landbrugssamfund, som vi er dannet af.7
DANMARK SOM SØFARTSNATION
113278_DK soefartsnation_.indd 13
Landbruget har sat sit præg på dansk selvforståelse og kultur. Men søfarten har altid tilbudt en parallel fortælling. Her er det Jens Juels maleri af Øresund nord for Skodsborg fra omkring år 1800. Nok er det kultiverede landskab og bønderne i forgrunden, men de danske kyster kan ses fra stort set enhver bakketop, og sejlskibene på sundet vidner om sameksistensen af de to erhverv.
13
12/10/2020 18.54
En fremtrædende figur i fortællingen om Danmark som landsbrugsnation er Hedeselskabets stifter, Enrico Mylius Dalgas, der efter nederlaget til Preussen og Østrig i 1864 satte sig i spidsen for skovrejsning og opdyrkning af den jyske hede. Han ses ofte som forfatter til formuleringen ”hvad udad tabes skal indad vindes”, men det var nu ikke ham, der fandt på den. Ordene stammer fra digteren H.P. Holst og lyder i deres helhed: ”For hvert et tab igen erstatning findes, hvad udad tabes, det må indad vindes.” Strofen blev trykt på en skuemønt til den store Kunst- og Industriudstilling i København i 1872 og havde intet med opdyrkningen af heden at gøre. Tværtimod var ordene ment som en opfordring til at opruste dansk industri og infrastruktur som en del af den nationale genrejsning efter 1864. Den danske industri og udviklingen af transport- og kommunikationsformer skulle erstatte det tabte land.8 Industrien spillede da også en vigtig rolle i moderniseringen af Danmark, og udviklingen gik rivende hurtigt i årtierne efter 1872. Jernbanenettet blev udvidet til en ny eksporthavn i Esbjerg, landsdelene blev forbundet med telegrafen, og store virksomheder som DFDS, GN Store Nord og Carlsberg blev grundlagt. Selvom industrien og søfarten havde stor betydning for den økonomiske og sociale udvikling, blev fortællingen om Danmarks modernisering ikke industriens. Det blev heller ikke søfartens. Det blev landbrugets. Det lykkedes bønderne, gårdmændene og andelsbevægelsen at kæde deres erhverv sammen med Danmarks genrejsning og give landbruget en legitimitet og en politisk gennemslagskraft, som de andre erhverv ikke fik del i. Her var forfattere, kunstnere, journalister og historikere vigtige hjælpere, blandt andre Jeppe Aakjær, som Marianne Jelved
14
113278_DK soefartsnation_.indd 14
refererede til i sin åbningstale. For mens Ole sad på en knold og længtes ud, var ledemotivet i Jeppe Aakjærs forfatterskab ikke søfarten, men landbruget og landarbejdernes vilkår. I romanen Vredens Børn fra 1904 beskrev Aakjær indigneret den fattigdom og det hårde arbejde, der kendetegnede livet på landet. Selvom kulturministeren i sin tale genopfandt Jeppe Aakjær som en slags søfartsromantiker, var det hjemstavnen og landbruget, der fyldte mest i hans forfatterskab.
GRUNDFORTÆLLINGER Kulturministerens taleskrivere har tilsyneladende haft en smule svært ved at finde prægnante udtryk for søfartens kulturelle gennemslagskraft. Og de er ikke de eneste. Det ser vi også i forskningen af dansk identitetshistorie, hvor gravhøje, stendysser, 1864, landbruget og opdyrkningen af heden fylder, mens søfarten er bemærkelsesværdigt fraværende.9 Landbrugets fortælling blev ”grundfortællingen om rødderne til dansk velstand”.10 Det var en grundfortælling, som et netværk af aktører og organisationer rundt om landbruget og andelsbevægelsen dygtigt udnyttede økonomisk og politisk. Men det var også en fortælling, som løbende blev styrket og genfortalt af de selv samme organisationer – og af historikere, der pointerede, hvordan landbolivet og bondegården var en del af den danske folkesjæl.11 Og det er da også rigtigt, at Danmark historisk set har været en landbrugsnation. Men når man fremhæver landbrugets dominans, udglatter man de nuancer, der også er på spil i forholdet mellem forskellige nationale fortællinger. Landbruget har måske nok domineret den nationale selvforståelse i store dele af de seneste 250 år. Men fortællingen
En festdag i Helsingør
12/10/2020 18.54
om landbrugsnationen er til stadighed blevet udfordret. Søfarten har også sat sit aftryk. Vi behøver blot kigge på det danske sprog, som er gennemsyret af maritime vendinger og udtryk.12 ”At tage højde for”, ”at få styr på noget”, ”at overhale”, ”at omkalfatre” eller se et projekt ”kuldsejle” er blot nogle få blandt mange udtryk, der stammer fra det maritime, men som i dag er blevet en del af sproget, løsrevet fra deres oprindelige søfartskontekst. Hvor landbruget historisk set har været knyttet til partiet Venstre og arbejderbevægelsen til Socialdemokratiet, har søfarten ikke haft sin egen folkelige og politiske bevægelse. Alligevel har den sat sit aftryk på fortællingerne om Danmark i kunsten, i litteraturen, i historieskrivningen og i den folkelige bevidsthed. Især i populærkulturen har søfarten og kulørte beskrivelser af sømanden gjort sig gældende – ikke mindst i et væld af
drengebøger, skuespil og film. Så hvor søfarten har haft vanskeligt ved at slå igennem i historieskrivningen og på de store danske kunstmuseer, har den været i befolkningens hverdag som en mere profan og undseelig aktivitet. Søfarten har dog ikke altid stået lige stærkt, og dens gennemslagskraft har varieret betydeligt. Særligt har fortællingerne haft stor kraft i tre perioder: i det sene 1700-tals handelsperiode, omkring forrige århundredeskifte, hvor nye maritime teknologier skabte optimisme og tro på nationens søfartsformåen, og i de seneste 30 år, hvor søfarten har fået en opblomstring på tv, i litteraturen, i historieskrivningen og på landets søfartsmuseer. Til gengæld har landbrugets fortælling været under et stigende pres de seneste årtier. Det skyldes først og fremmest, at landbru-
DANMARK SOM SØFARTSNATION
113278_DK soefartsnation_.indd 15
Landbruget har med tiden bevæget sig væk fra den almindelige danskers hverdag. Men hvert forår valfarter især børnefamilier til Køernes Forårsfest, når Økologisk Landsforening inviterer byboerne til at se glade køer komme på græs.
15
12/10/2020 18.54
get ikke længere er en integreret del af vores dagligdag. Landbrug er blevet storindustri og et kuriøst udflugtsmål for byboerne, når Økologisk Landsforening hvert forår inviterer os ud i det grønne for se køerne komme på græs. Samtidig har en øget miljøbevidsthed ført til kritik af landbrugets produktionsmåder og miljøpåvirkning. Frem for at blive hyldet som Danmarks vej ind i moderniteten er landbruget nu udskammet som et konservativt og lidt forstokket erhverv.13
RUMNATION ELLER SØFARTSNATION? Fortællinger kommer på den måde til at stå over for hinanden. De bliver narrative modsætninger, og ofte kommer nogle til at dominere på bekostning af andre. I maj 2018 var jeg til åbning af en rumudstilling på Danmarks Tekniske Museum, der udstillede den danske astronaut Andreas Mogensens rumkapsel. Rummet tur retur, som udstillingen hed, trak publikum til huse. Dagens hovedperson, Andreas Mogensen, klippede snoren over sammen med prins Joachim og kulturminister Mette Bock, mens museets direktør, Jesper Buris Larsen, benyttede lejligheden til at slå et slag for idéen om Danmark som et højteknologisk samfund. Museumsdirektøren lagde vægt på museets rolle som formidler af dansk industrihistorie. De var parate til at spille en fremtrædende rolle i det danske museumslandskab, ”for dét, vi har her på museet”, fortalte han, ”det, vi har udstillet her i hallerne, og det, vi har gemt væk ude på magasinerne, det er fortællingen om, hvordan det moderne Danmark blev skabt. Vi er fortællingen om, hvordan Danmark udviklede sig fra landbrugsland til
16
113278_DK soefartsnation_.indd 16
højteknologisk samfund. Alt det her, det er kernefortællinger om Danmark.”14 Mens han som direktør for det tekniske museum italesatte Danmark som industrination, vendte kulturminister Mette Bock i sin tale tilbage til søfartsfortællingen: ”Danmark er et lille land”, forklarede hun, ”men som en stolt søfartsnation, der har vi jo en tradition for at skue ud mod fjerne horisonter og ud over vores grænser”. På trods af jantelov og Grundtvigs formaning om at blive ved jorden havde Andreas Mogensen lagt sig i forlængelse af en udforskende og udadvendt tradition, som knyttede sig til søfartsfortællingen.15 Og her kom de to fortællinger, industrifortællingen og søfartsfortællingen, til at stå over for hinanden. Kulturministeren sagde ikke, at vi i Danmark altid har været innovative og entreprenante. Hun vendte tilbage til søfartsnationen som afsæt til at tale om Danmark som rumnation. Selvom forestillingen om Danmark som landbrugsnation fylder i vores fælles bevidsthed, ligger fortællingerne om søfartsnationen også lige under overfladen, klar til at at bive hentet frem.
FORTÆLLINGERNES KRAFT Styrken og gennemslagskraften af fortællingerne er ikke kun et spørgsmål om erhvervenes legitimitet og forretningsmæssige muligheder. Det er også et spørgsmål om national identitet og om, hvordan vi som danskere opfatter os selv. Og her kommer vi til en af denne bogs kernepointer, nemlig at fortællinger ikke er neutrale. Fortællinger gør noget ved den, der fortæller dem – og dem, der får dem fortalt. Fortællinger er afrundende narrativer med aktører, helte og skurke, der er med til
En festdag i Helsingør
12/10/2020 18.55
at ordne vores forståelse af verden. Og for tællingernes rollefordeling kan ændre sig, så skurke går fra at være helte og tilbage igen. Det har bl.a. været skibsrederens lod, at han (og jeg skriver han, fordi skibsrederen i for tællingen altid er en mand) har svinget mel lem at være en skurk, der udnyttede den me nige sømand, til at være en helt, der har skabt vækst og velstand til landet.16 Fortællinger skaber mening og orden i kaos, og de kan styrke identiteten hos indi vider, organisationer og nationer, ligesom de legitimerer bestemte handlinger og praksis ser.17 De bidrager til forståelsen af, hvem vi er som danskere, og er med til at give forskelli ge erhverv en kulturel resonans, som måske, på et senere tidspunkt, kan veksles til poli tisk indflydelse og økonomisk overskud. Når søfartsmuseet i Helsingør vælger at udstille et DFDS-skib af LEGO eller vælger at fortælle en bestemt historie frem for en
anden, er der altså ikke tale om neutral hi storieskrivning. Museet gengiver ikke bare fortiden, som den udspillede sig. Der bliver truffet valg. Der bliver skåret til, og der bli ver valgt fortællinger fra. Disse valg er i sidste ende med til at bidrage til en fælles national erindring. Sådan er det i al historieskrivning. Ofte sker disse fravalg og genfortællinger uden, at vi tænker over det. Andre gange er fortællinger mere bevidste og strategisk ud formede, målrettet bestemte formål eller be stemte interesser. I denne bog undersøger jeg den histori ske udvikling af fortællingerne om Danmark som søfartsnation. Bogen er derfor ikke en ny dansk søfartshistorie fra vikingerne til de moderne containerskibe. Det er en analyse af udviklingen af fortællinger. Altså en ana lyse, hvor jeg ser på, hvordan fortællingerne om søfartsnationen har udviklet sig de sene ste 250 år. En søfartens idé- og kulturhistorie,
DANMARK SOM SØFARTSNATION
113278_DK soefartsnation_.indd 17
I 2017 kom der igen et skib i den gamle tørdok, da M/S Museet for Søfart udstillede et 12 meter langt og 3 tons tungt modelskib – bygget af flere end 1 mio. LOGO-klodser. Skibet var samlet som en markering af rederiet DFDS’ 150-årsjubilæum i 2016.
17
12/10/2020 18.55
om man vil. Samtidig er jeg interesseret i det netværk af aktører og organisationer, der har skubbet på og fremmet fortællingerne. For fortællinger opstår ikke bare ud af det blå. De har et ophav, de har deres egen udviklingshistorie, og selvom de også er påvirket af samfundsmæssige ændringer og demografiske skift – som øget globalisering og urbanisering – er de ofte styret af specifikke interesser. Fortællinger, og dermed også fortællinger, der er med til at definere dansk identitet, hænger uløseligt sammen med interesser. Netop fordi spørgsmål om national identitet er tæt forbundet med økonomi, bliver det i identitetshistoriske analyser vig-
18
113278_DK soefartsnation_.indd 18
tigt også et se på erhvervsgrupper som f.eks. landbrugsorganisationerne eller skibsrederne, der indgår som aktører i større netværk med bestemte forestillinger om, hvilken slags nation Danmark skal være. Sidder man som direktør i skibsredernes interesseorganisation, er det meget fordelagtigt at kunne genopfinde landets oldgamle søfartstraditioner og pege på, at Danmark har været en søfartsnation siden vikingerne.18 Derfor er det oplagt at koble et erhvervshistorisk perspektiv med en mere klassisk kultur- og identitetshistorisk analyse. Bogen er derfor både en søfartens identitets- og kulturhistorie – ligesom den er en
En festdag i Helsingør
12/10/2020 18.55
erhvervshistorie om et af Danmarks største erhverv, søfarten, og de virksomheder, orga nisationer og personer, der har bidraget til fortællingen om Danmark som søfartsnation.
FORTÆLLINGSANALYSEN For at kunne skrive sådan en kulturhistorie og erhvervshistorie må vi have fortællings begrebet på plads. Fortællinger udgør en formidlingsform, som kan reproducere na tional identitet, bidrage til en kollektiv erin dring og legitimere forskellige praksisser.19 Fortællingers struktur følger en række stabile grundtemaer og tager form efter nog le faste historiske troper eller det, man kan kalde fortællestrukturer – som igen stammer fra vores overgribende historieopfattelser.20 Fortællingerne i bogen er ikke tilfæl digt udvalgte, men stærke identitetsfor tællinger med helte og skurke, der under støtter bestemte moraler: Hvad er rigtigt og forkert – hvad er legitimt, og hvad er illegi timt.21 Konkret betyder identitetsfortællin gernes moraliserende funktion, at de udstik ker nogle rammer for, hvilke handlinger og aktiviteter der er ønskværdige eller rimelige i forskellige sociale sammenhænge.22 Samti dig bidrager fortællingerne til den kollektive erindring. Enhver fremstilling af et fænomen eller begivenhed indeholder nemlig valg og fravalg, som påvirker, hvad vi husker, og hvad vi glemmer.23 Vi har mange fortællinger om søfart, men de bidrager ikke alle til at definere Danmark som en søfartsnation eller danskerne som sø farende folk. Her har jeg truffet nogle valg og tager ikke alt med, der bare smager af søfart. Jeg fokuserer på det, der knytter sig til søfar ten som erhverv med sømanden eller skibsre deren i fokus. Orlogsflåden, fiskerierhvervet
og skibsværfterne fylder derfor mindre i bo gens kapitler, også selvom der frem til det 19. århundrede var ganske stort overlap mellem handelsflåden og orlogsflåden. Bogens for tællinger kan derfor inddeles i tre hovedgrup per: For det første fortællinger om den danske sømand og hans tilknytning til og betydning for nationen. For det andet fortællinger om den danske skibsreder og hans tilknytning til og betydning for nationen. Endelig er der for tællinger om søfart som et bredere begreb, der knytter sig til og definerer nationen. Jeg griber fat i disse tre typer fortællinger. Men for at fortællinger kan få identitetsska bende og legitimerende kraft, må de genfor tælles og cirkuleres. De skal måske overleve res fra mund til mund, skrives i avisspalter, i faghistoriske bøger, i skønlitterære værker eller fortælles i radio og tv. Nogle gange bli ver de ubevidst reproduceret. Andre gange er der som sagt tale om mere strategiske for tællinger. Det ser vi f.eks., når fortællinger er støttet økonomisk, eller når aktører knyttes til andre via gaver og økonomisk støtte.24
HVEM BETALER FOR HISTORIEN? Fortællingerne om Danmark som søfartsna tion knytter sig ofte til bestemte netværk af personer: forfattere, journalister, kunstnere, søfolk, erhvervsledere og politikere. Vi be høver blot vende tilbage til Marianne Jelved, der som økonomiminister i 2000 modtog et Rolex Yachtmaster guldur af Mærsk Mc-Kin ney Møller, da hun på Lindøværftet var gud mor for det nye, store containerskib CAR STEN MÆRSK.25 Hændelsen understreger, at fortællinger altid indgår i en form for net værk, og at de ofte er knyttet til bestemte in teresser. Da Jelved 13 år senere var med til at
DANMARK SOM SØFARTSNATION
113278_DK soefartsnation_.indd 19
Aksen fra Marmor kirken over Amalien borg Slotsplads til Operaen er en arkitektonisk manifestation af koblingen mel lem erhvervs- og kulturhistorie. Rytterstatuen af Frederik 5. blev betalt af Asiatisk Kompagni i midten af 1700-tallet, mens 1800-tallets stør ste finansmand, C.F. Tietgen, bekostede den dyre kirke. Sym bolikken var komplet, da A.P. Møller Fon den donerede Ope raen på den modsat te side af havneløbet til Staten.
19
12/10/2020 18.55
indvie søfartsmuseet i Helsingør og i sin tale forklarede, hvordan søfarten var et vigtigt ”middel til vækst og velstand”, kom vurderingen altså fra en politiker med en personlig relation til landets største rederi. Hvem der er med til at betale for historien, er også relevant i forhold til denne bog,
20
113278_DK soefartsnation_.indd 20
der som årbog for M/S Museet for Søfart bl.a. er generøst støttet af den maritime Orient’s Fond. Som forfatter er jeg selv del af et maritimt netværk, og jeg er vævet ind i forskellige interesser og fortællinger. Jeg håber dog, at jeg kan realisere det kritiske potentiale, der ligger i sådan en fortælleanalyse, og at jeg
En festdag i Helsingør
12/10/2020 18.55
kan lirke fortællingerne om Danmark som søfartsnation fra hinanden og pege på, hvor de kommer fra, hvem der har haft interesse i dem, og hvad de betyder. Det er ikke altid, at jeg har kunnet identificere de netværk eller personer, der har bidraget til eller brugt fortællingerne. Nogle gange beskriver jeg fortællinger som erindringssteder (dvs. de fysiske og abstrakte steder, hvor fortællingerne fortættes og udbredes fra)26 uden at knytte dem til bestemte organisationer eller personer. Ofte kan fortællinger og netværk alligevel kobles sammen – endda over hundreder af år. Her har det især været nyttigt at dykke ned i arkiverne for søfartens organisationer, da det her er muligt at følge forbindelserne og korrespondancerne mellem aktører. Når man begynder at se nærmere på kulturelle produktioner som romaner, avisartikler, museer, er det slående, hvordan aktørerne bag dem ofte er forbundne. Historikere, forfattere, journalister og erhvervsfolk kender ofte hinanden, trækker på hinandens arbejder, har måske mødt hinanden i sociale sammenhænge eller yder hinanden tjenester. Tit er det perifere relationer, men ikke desto mindre er de forbundne, ligesom der ikke sjældent sker en form for økonomisk udveksling. Det kan være, at en journalist har fået en gratis rejse om bord på et skib. Det kan være støtte til udgivelsen af bøger, film eller radioprogrammer. Eller det kan være skibsredere og søfolk, der har været kunder hos landets marinemalere. I bogen gennemgår jeg en lang række materialer. Jeg inddrager artikler og indlæg i dagspressen. Jeg læser romaner, noveller, digte og børnebøger, og jeg har set spillefilm og dokumentarer, lyttet til sange og podcasts og kigget på skuespil og malerier, hvor søfartsfortællingerne kommer frem. Helt centrale er også maritime monumenter og min-
desmærker – og ikke mindst omtalen og fejringerne af dem. Jeg har brugt søfartshistorisk forskning og populærhistoriske værker, ligesom søfartens museer også fylder en god del af bogens sider, da de netop er sat i verden for at formidle bestemte fortællinger. De udgør såkaldte erindringssteder og formidler nøje kuraterede fortællinger.27 For at undersøge betydningen af sociale netværk inddrager jeg korrespondancer og dagbøger fra arkiver. Jeg har været i Rigsarkivets ministerielle samlinger, i søfartsmuseernes arkiver, og jeg har som nævnt fået lov til at se Danske Rederiers omfattende materiale. Endelig har jeg også interviewet personer, der har været med til at påvirke udbredelsen af søfartsfortællingerne. Det er mit håb, at læseren bliver underholdt og vil nikke genkendende til de mange søfartsfortællinger – og samtidig tænkte over, hvordan søfarten har været med til at forme dansk kultur. Samtidig håber jeg, at bogen vil få læseren til at fortsætte refleksionen over, hvor fortællingerne er opstået, hvem der har fortalt dem, og hvorfor de er blevet fortalt.
Brug af moderne dansk i kilder – en note I bogen citerer jeg fra kilder som avisartikler, interne dokumenter, breve, digte og sange. For at øge læseligheden er sproget i avisartikler og lignende ensrettet til moderne dansk. Hvor der er tale om mere kendt eller kanoniseret litteratur, er den oprindelige skrivemåde fastholdt.
DANMARK SOM SØFARTSNATION
113278_DK soefartsnation_.indd 21
Dronning Margrethe er en tilbagevendende gæst på havnen i Helsingør. Som ung tronfølger deltog hun i 1956 sammen med dronning Ingrid i dåben af DFDS’ Oslobåd PRINSESSE MARGRETHE på Helsingør Skibsværft. Hun blev dengang begavet af DFDS-direktør L.O. Normann med en brillantbesat broche formet som et guldanker. Der var dengang tradition for, at rederierne gav gaver til skibenes gudmødre.
21
12/10/2020 18.55
