INTRODUKTION Ditlev L. Mahler Vi vil begynde introduktionen med en påstand: Mennesker har altid festet! Måske ikke hele tiden, men ofte og ikke mindst for at bekræfte og styrke det sociale fællesskab. Hvad er så en fest? Det er vanskeligt at svare entydigt på. Det enkleste svar er: når deltagerne selv opfatter samværet som en fest. Adskillige men særlig to elementer er med til at definere festen. Geografien, hvor i verden er vi? Og kronologien, taler vi om festen i dagens Danmark eller fester i Sydamerika hos inkaerne i 1500-tallet? Endelig er der også en social dimension: Det er jo ikke ligegyldigt, om vi taler om Frederik 2.s kroningsfest i 1559 eller ”julestue”-festen i 1700-tallet hos en middelstor bonde på Sjælland. Når mange mennesker er samlet for at indtage et fælles måltid, skaber det ikke nødvendigvis en fest. Ser vi på storbønders forhold i yngre jernalder og vikingetiden (ca. 500-1000) i Sydskandinavien, var husholdene med udvidet familie, karle og piger måske oppe på 25 personer. Når de spiste aftensmad sammen, skabte de jo ikke nødvendigvis en fest. Der kan være rigtig mange bevæggrunde til at feste, og for at få større indsigt er det nødvendigt at se festen tematisk an. De mest oplagte er årstidsfester, der som regel også har underliggende, religiøse motiver. Festen dækker som regel over flere skjulte motiver, som kan optræde side om side: den politiske fest, den religiøse fest og festen som etnisk eller social markering. Festen kan som sidegevinst også indebære, at nye mennesker mødes og indgår ægteskabelige alliancer. Man kan altså ikke give en entydig definition på, hvad en fest er, der gælder til alle tider og alle steder. En vigtig del af festen er ritualer; man kan sige, at ritualer er festens lillebror. Et ritual er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke noget eller nogen. Vi omgiver os med ritualer. Bare det at hilse på hinanden, måske give hånd, bukke og sige goddag kan betragtes som et ritual. Det er
Introduktion
9
