Denne nye, reviderede udgave indeholder som noget nyt et særskilt kapitel om eksamensangst med tilhørende link til en podcast, hvor du kan få fif til at forebygge nervøsitet og angst op til og under eksamen. Desuden har bogen fået et nyt kapitel, der sætter fokus på overgangen til arbejdslivet som sygeplejerske. Dermed kan bogen anvendes igennem hele uddannelsen, ligesom undervisere og kliniske vejledere kan have gavn af bogen. Fire nye forfattere bidrager i denne udgave foruden Eva Hoffmann og Kitt Vestergaard, som også har redigeret bogen. Forfatterne er alle sygeplejersker med en stor forsknings- og erfaringsbaseret viden samt mange års erfaring med teoretisk og klinisk undervisning, vejledning og studievejledning i sygeplejerskeuddannelsen.
AT STUDERE SYGEPLEJE
Bogens overordnede ambition er at give dig nogle konkrete bud på, hvordan du kan få det bedst mulige faglige og personlige læringsudbytte af såvel den teoretiske som den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen. I bogen gives der bl.a. praktiske råd til studie- og eksamensteknik, studiegruppedannelse, og hvordan du kan arbejde med at opnå viden, færdigheder og kompetencer i sygepleje i tæt samspil med patienter, medstuderende og undervisere.
REDIGERET AF E VA HOFFMANN OG KIT T VESTERGAARD
At studere sygepleje – find din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen henvender sig til dig, der lige er begyndt på sygeplejerskeuddannelsen, og beskriver en række af de forventninger og krav, der er forbundet med det at begynde på en videregående uddannelse.
REDIGERET AF EVA HOFFMANN OG KIT T VESTERGAARD
– find din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen 3. udgave
www.gad.dk
GA DS FO RL AG
At studere ... omslag til tryk.indd 1
24/03/2022 19.38
AT STUDERE
SYGEPLEJE – find din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen
REDIGERET AF EVA HOFFMANN OG KIT T VESTERGAARD
AT STUDERE
SYGEPLEJE – find din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen 3. udgave
Med bidrag af Camilla Bernild · Rikke Vinter Hedensted Eva Hoffmann · Vibeke Røn Noer Ingrid Maria Sørensen · Kitt Vestergaard
GA DS FO RL AG
At studere sygepleje – find din vej igennem sygeplejerskeuddannelsen 3. udgave, 1. oplag © Forfatterne og Gads Forlag 2022 www.gad.dk Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal Fagredaktion: Eva Hoffmann og Kitt Vestergaard Omslag, sats og grafisk layout: Nina Hagen ISBN: 978-87-12-07008-5 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Nye bøger fra Gads Forlag Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye bøger.
Indhold
Forfatterpræsentation 9 Forord 11
Kapitel 1 · At blive sygeplejestuderende 14 Af Kitt Vestergaard
Fra elev og lektier til studerende og studier 14 Studiegrupper 16 Sammensætning af studiegruppen 17 At lære 23 Fuldt udbytte af din uddannelse 28 En semesteropdelt uddannelse 32 Forskellige undervisningsformer og deres betydning for læring 34 Veje ind i fællesskabet 38
Uddannelsen til sygeplejerske 40 Professionsbacheloruddannelse i sygepleje 40 Din personlige motivation for at blive sygeplejerske 41 Din “rygsæk” 42 En professionel identitet 44 Tavshedspligt og sociale medier 46 Referencer 48
INDHOLD
5
Kapitel 2 · Teoretiske studier 52 Af Ingrid Maria Sørensen
Overordnet ramme for sygeplejerskeuddannelsen 52 ECTS-point 54 De professionsfaglige indholdselementer 55 Valgfrie elementer 56 Tværprofessionelle elementer 57 Internationale elementer 58
Vidensgrundlag i sygeplejerskeuddannelsen 59 Forsknings- og udviklingsviden 61
Mål for læringsudbytte 62 SOLO-taksonomi 64
Studieaktivitetsmodellen 66 Ansvar 70
Studiemetoder 71 Metoder til tidsstrukturering 72 Læseteknikker 73 Notatteknik 76 Tekstbearbejdning i en gruppe 78 Mindmapping 78 Opbevaring og organisering af notater 80 Feedback og feedforward som læringsredskab 80
Bedømmelse i den teoretiske del af uddannelsen 82 Referencer 86
6
AT STUDERE SYGEPLEJE
Kapitel 3 · Kliniske studier 92 Af Camilla Bernild
Del 1: Det kliniske uddannelsesforløb 92 Klinikstedernes forskellighed 93 Læring i det autentiske kliniske rum 94 Læring og vejledning i klinisk praksis 99 Refleksion og (videre)udvikling af professionsidentitet 107
Del 2: Klinisk sygepleje 109 Klinisk beslutningstagen 109 Klinisk lederskab 120
Kapitel 4 · Mundtlige eksaminer og skriftlige, problemløsende opgaver 130 Af Eva Hoffmann
Opgavekriterier – knæk koden 130 Kom godt fra start 131
Opgaveskrivningens forskellige faser 144 Faglig argumentation 147 At bidrage til god vejledning 150 Opnå et godt samarbejde med din vejleder
153
Hvis der opstår konflikter med vejlederen 154
Din vej gennem skriftlige opgaver 156 Din vej ind i det mundtlige oplæg 156 Referencer 159
INDHOLD
7
Kapitel 5 · Eksamensangst og mental robusthed 163 Af Eva Hoffmann og Rikke Vinter Hedensted
Håndtering af eksamensangst 163 Forskel på nervøsitet og angst 164 Eksamensmonsteret 165 Bliv bedre til at være til stede i nuet 173 Hjælp mod eksamensangst
174
Mental robusthed 175 Tænkning som problemløsning 176 Referencer 179
Kapitel 6 · Overgangen fra studerende til sygeplejerske – om det at blive sig selv som sygeplejerske 183 Af Vibeke Røn Noer
Tvivlen som drivkraft og fast følgesvend 184 Presset fra travlhedens tempokrav 188 Glæden finder vej gennem de afgørende (lærings)øjeblikke 193 Du er klar – forude venter alt det, du har glædet dig til 197 Referencer 201
8
AT STUDERE SYGEPLEJE
Forfatterpræsentation
Camilla Bernild er ph.d., cand.mag. og sygeplejerske. Hun er i dag klinisk uddannelsesansvarlig i Hjertecentret, Rigshospitalet, hvor hun er leder af den kliniske uddannelse. Hun forsker i klinisk uddannelse, klinisk beslutningstagen, samt pårørendeinddragelse. Hun har klinisk erfaring fra den sekundære sektor, hvor hun har arbejdet med mennesker med hjertesygdom. Camilla har arbejdet i 10 år som klinisk underviser for sygeplejestuderende og elever i hospitalspraktik. I sit ph.d.-projekt har hun beskæftiget sig med pårørendeinddragelse i hospitalssektoren. Rikke Vinter Hedensted er sygeplejerske og cand.mag. i pædagogik og psykologi. Hun har i mange år været ansat som lektor på UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen, hvor hun bl.a. har undervist i pædagogik og psykologi. Rikke har specialiseret sig i og undervist om mental sundhed, stress, eksamensangst og eksamensteknik. Rikke er lige nu ansat som uddannelsesleder på UC Diakonissestiftelsen for to professionsbacheloruddannelser. Eva Hoffmann er ph.d.-stud., cand.cur. og master i klinisk sygepleje og har siden 2001 været ansat som lektor ved UC Syd, Sygeplejerskeuddannelsen i Aabenraa. Eva har i en årrække
FORFATTERPRÆSENTATION
9
fungeret som studievejleder ved sygeplejerskeuddannelsen. Evas forskning retter sig mod mødet mellem ældres pårørende og sundhedsprofessionelle, og hendes undervisningsaktiviteter er primært rettet mod fag inden for sygepleje, human- og samfundsvidenskab. Vibeke Røn Noer er ph.d., cand.cur., lektor og forskningsleder ved Forskningscenter for uddannelseskvalitet, professionspolicy og praksis, VIA University College. Vibeke er en erfaren underviser og har i perioden 2002-2019 været ansat som lektor på VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Vibeke er uddannelsesforsker, og hendes forskning handler om studerendes studieliv og studiestrategier samt om transitioner mellem studieliv og arbejdsliv. Vibeke er især optaget af spørgsmål, der knytter sig til dannelse af professionsidentitet samt rekruttering og fastholdelse i velfærdsuddannelserne og i de aftagende professioner. Ingrid Maria Sørensen er sygeplejerske, cand.pæd. og lektor ved Professionshøjskolen UCN. Hun har i hele sit professionelle virke været optaget af studerendes læring, herunder spørgsmål vedrørende, hvordan man lærer, og hvad der skal til for at lære. Ingrid har lavet flere projekter om læringsstile samt om feedback og feedforward som læringsredskab. Hun har i mere end 20 år været ansat som underviser og studiekoordinator på sygeplejerskeuddannelsen, Professionshøjskolen UCN. Kitt Vestergaard er ph.d.-stud, cand.cur., sygeplejerske. Hun er ansat som lektor på Professionshøjskolen Absalon, sygeplejerskeuddannelsen, hvor hun underviser og forsker. Kitt har i sin undervisning og forskning siden 1999 har haft særligt fokus på læringsprocesser og sygeplejefagets værdimæssige forandringer.
10
AT STUDERE SYGEPLEJE
Forord
Er sygeplejerskeuddannelsen det næste eller nyeste kapitel i dit liv? Eller har du en anden grund til at interessere dig for det at blive sygeplejestuderende? Så har du fat i den helt rigtige bog! Den første udgave af denne bog udkom i 2012, og den var på daværende tidspunkt tænkt som andet og mere end en studiehåndbog. Det er denne tredje udgave af bogen også. Studietiden er et helt særligt kapitel i dit liv, hvor du ud over at opnå autorisation som professionel sygeplejerske gennemgår faglig og personlig udvikling og har mulighed for at danne netværk for livet. Ved studiestart vil du møde nye mennesker, steder, kulturer og måder at forstå verden på – og du vil måske opleve, at fagudtrykkene og de særlige måder at tale om det faglige på nærmest kan fremstå som et helt nyt sprog, som du skal lære at tale og forstå. Der er dermed meget nyt at lære i forbindelse med en studiestart. Midt i alt dette nye begynder din personlige og professionelle proces med at blive studerende. Bogen er ment som en håndsrækning på denne rejse. At studere sygepleje er en bog, der tydeliggør de forventninger og krav, der er forbundet med at være studerende på en videregående uddannelse.
FORORD
11
Bogens seks kapitler bidrager med en masse praktisk information og giver desuden ideer, gode råd og vejledning til, hvordan du som studerende kan navigere i uddannelsen med henblik på at optimere din studiefaglige indsats og din trivsel på studiet. De seks kapitler retter sig mod de teoretiske og kliniske studier op igennem sygeplejeuddannelsen, og der inddrages en række eksempler, som er med til at udfolde, hvordan sygepleje kan studeres. Kapitel 1 handler om det at blive og være sygeplejestuderende, og hvordan en videregående uddannelse adskiller sig fra en gymnasiale uddannelse. Kapitel 2 beskriver den teoretiske del af sygeplejerskeuddannelsen, herunder fx studiemetoder og læringsredskaber, der kan styrke din læring. I kapitel 3 introduceres du til det at lære sygepleje i kliniskpraksis– i samarbejde med din kliniske vejleder og dine medstuderende og kolleger. Kapitel 4 giver dig en generel og overordnet indføring i studiets opgavekriterier samt i de mest anvendte begreber i problemløsende opgaver. I kapitel 5 får du viden om eksamensangst og studietrivsel, samt hvordan du kan styrke din mentale robusthed. Som noget nyt er der tilknyttet en podcast til kapitlet med helt konkrete råd og tips til, hvordan du kan tackle din nervøsitet, fx inden eksamen eller en mundtlig præsentation. Bogens 6. kapitel omhandler den ofte svære, men også spændende overgang fra uddannelse til arbejdsliv med udgangspunkt i de nyuddannedes egne oplevelser. Det er bogens intention at være en brugbar og let tilgængelig bog, hvorfor der i fremstillingen er lagt vægt på læsevenlighed og en genkendelig struktur. Det er vores håb, at den vil blive brugt som en personlig bog, som du kan hente støtte og vejledning i, når du føler dig udfordret eller blot nysgerrig. Hvor personlig din bog skal være, er du selv med til at afgøre, idet bogen indeholder blanke sider, hvor du har mulighed for at sætte dit personlige præg i form af egne notater. Målgruppen er dig som sygeplejestuderende. Bogen henvender sig desuden til andre med interesse for at understøtte sygeplejestuderende i deres vej gennem sygeplejerskeuddan-
12
AT STUDERE SYGEPLEJE
nelsen. Således vil fx undervisere, studievejledere og kliniske undervisere og vejledere, som uddanner sygeplejestuderende, kunne finde inspiration i denne bog med henblik på arbejdet med at understøtte de studerendes læring og trivsel. Forfatterne er alle sygeplejersker, som har erfaring med teoretisk og klinisk undervisning, vejledning og studievejledning gennem mange år ved sygeplejerskeuddannelsen.
København, marts 2022 Eva Hoffmann og Kitt Vestergaard
FORORD
13
1 At blive sygeplejestuderende AF KITT VESTERGAARD
I dette kapitel vil du blive indført i, hvad der ligger i det at være studerende, og du kan hente inspiration til, hvordan du kan arbejde med at skabe din egen måde at være studerende på. Det kan fx handle om læring samt faglig og personlig udvikling, hvilket alt sammen er processer, der løbende finder sted. Der er således også inspiration at hente for dig, der allerede har gennemgået en del af sygeplejestudiet, eller for dig, der arbejder med sygeplejestuderendes læring enten i forbindelse med den teoretiske eller den kliniske del af uddannelsen.
Fra elev og lektier til studerende og studier At tage rejsen gennem sygeplejerskeuddannelsen indebærer en status som studerende. Som studerende arbejder du med læring styret mod uddannelses mål. I rollen som studerende arbejder du med læring, som adskiller sig fra rollen som elev ved gymnasiale uddannelser, hvor det primært din lærer, der var ansvarlig for at give dig lektier for, og de opgaver, du skulle løse, havde fokus på emner inden for mange forskellige områder. Sygeplejerskeuddannelsen er et studium ved en videregående uddannelse. Derfor vil de opgaver, du skal arbejde med,
14
AT STUDERE SYGEPLEJE
i høj grad handle om at fordybe sig i forskellige faglige problemstillinger, som inddrager den viden og de fagområder, som er direkte relateret til sygeplejeprofessionen. Du vil skulle arbejde med viden og metoder for at mestre at blive professionel sygeplejerske. Hovedsageligt vil du komme til at arbejde med det faglige stof på en problemorienteret måde. At arbejde problemorienteret betyder, at du undersøger og argumenterer omkring et sygeplejefagligt problem og inddrager relevante metoder, teorier og begreber fra sygeplejefagets vidensområder. Som studerende er det dit eget ansvar at lære det påkrævede. I den forbindelse er det dit ansvar at forberede dig til forskellige læringsaktiviteter, som sygeplejerskeuddannelsen og klinikken har planlagt. Ofte må du selv søge relevant litteratur forud for en aktivitet. Det kan fx være relevant at søge faglitteratur eller forskningslitteratur, som du kan understøtte dit aktuelle læringsfokus med. Emnet litteratursøgning vil blive uddybet i kapitel 2. Ser du på de fastlagte studieaktiviteter, som sygeplejerskeuddannelsen har planlagt for dig, kan det måske umiddelbart virke, som om du har meget fritid. For at få et mere retvisende billede af studiebelastningsgraden, skal du imidlertid medtænke, at der til de planlagte og synlige studieaktiviteter knytter sig forskellige andre læringsaktiviteter, som du selv har ansvaret for at planlægge. Det kan være litteratursøgning, biblioteksbesøg, læsning, notater, e-læringsaktiviteter, refleksioner og studiegruppearbejde. Regn med, at en studieuge gennemsnitlig svarer til ca. 40 timers studieaktivitet (Danske Professionshøjskoler 2018). Du kan også læse mere om studieaktivitetsmodellen i kapitel 2. Dertil kommer, at du også skal have tid til sociale aktiviteter med studiekammerater, venner og familie samt evt. studiejob og fritidsaktiviteter. Det er dig, der har ansvaret for at planlægge din tid. Det kan derfor være en rigtig god idé, at du bevidst foretager prioriteringer mellem tid til studiet, studiejob og fritidsliv – især i den første studietid, hvor der er mange nye ting i spil.
KAPITEL 1 · AT BLIVE SYGEPLEJESTUDERNEDE
15
Opsummerende går du nu fra: • at være elev til at være studerende • at have lektier for til at studere selvstændigt • at arbejde emneorienteret til at arbejde problemorienteret.
Det vil gavne dit studium: • at du prioriterer studiet højt • at du begrænser fritidsarbejdet – især i det første studieår • at du møder op klar og forberedt til undervisningen • at du regner med en studieuge på omkring 40 timer.
Studiegrupper Du vil ved studiestart opleve at blive en del af en studiegruppe. Studiegruppen er tænkt som en størrelse, der kan lægge sig i forlængelse af de planlagte studieaktiviteter, hvor I som studerende: • kan fordybe jer i forskellige sygeplejefaglige temaer • kan gøre jer erfaringer med samarbejde • kan danne netværk med hinanden. En studiegruppe består af færre studerende end det samlede hold og er et gruppebaseret læringsforum, hvor faglige emner og opgaver kan studeres, analyseres, diskuteres og løses i en fælles læreproces. Fordelen ved studiegruppen er, at den understøtter såvel den individuelle som den kollektive læreproces. Når du arbejder i studiegruppen, lærer du at formulere dig fagligt, og du får lejlighed til at artikulere nogle faglige termer i de rette sammenhænge og til at argumentere fagligt for sygeplejefaglige problemstillinger. Dette kan på den en side understøtte din egen læring. Og på den anden side kan I styrke hinandens læring, når I stiller uddybende, konstruktive spørgsmål til hinanden eller argumenterer imod. I studiegruppen kan du også øve dig i at formidle sygeplejefaglig viden til andre. Samarbejdet med de andre i studiegruppen kan give dig
16
AT STUDERE SYGEPLEJE
en fornemmelse for, om du er i stand til at redegøre for det, du har lært, på en tilfredsstillende måde. Du får erfaringer med at samarbejde med andre mennesker, når du deltager i studiegruppen. At kunne samarbejde med andre er et vigtigt element i studiet, da du i din sygeplejepraksis også skal kunne samarbejde med mange slags mennesker om forskellige opgaver. Det kan være samarbejde med andre fagpersoner samt med patienter og pårørende. Samarbejdet i studiegruppen kan give dig indsigt i gruppeprocesser og samarbejdssituationer. Det kan derfor være en god idé at arbejde med at holde fokus på hinandens styrker og med at søge for, at alle bliver hørt og anerkendt i gruppen. Du har som studerende et medansvar for, at studiegruppen fungerer for jer alle sammen.
Sammensætning af studiegruppen I nogle tilfælde vil studiegruppen blive sammensat af studiestedet. I andre tilfælde vil du selv kunne påvirke sammensætningen. Når studiegruppen skal sammensættes, kan det være fristende at sammensætte den ud fra, hvem der har en god relation til hvem på holdet. Der kan dog være ulemper ved udelukkende at have fokus på de sociale relationer, når studiegruppen sammensættes, da du ikke nødvendigvis får et konstruktivt fagligt læringssamarbejde med dem, som du har det socialt godt sammen med. Hvis du alene vælger gruppe ud fra, hvem du harmonerer godt med socialt, kan relationen komme til at fylde for meget i forhold til det faglige, og der kan opstå uenigheder, som let kan blive personlige i stedet for faglige. Det netværk, du opbygger i studiegruppen, er værdifuldt i forhold til at finde din vej gennem sygeplejestudiet. Gennem studiegruppen kan du få større tilknytning til det sociale miljø på dit uddannelsessted, når I fx følges rundt på stedet og møder studerende på gangene eller i kantinen, som de andre i studiegruppen kender. Studiegruppen kan ligeledes holde dig opdateret, hvis du har været fraværende, ligesom du selv kan medvirke til, at andre gruppemedlemmer, der har været fraværende, kan blive opdateret. Du kan videregive vigtige beskeder
KAPITEL 1 · AT BLIVE SYGEPLEJESTUDERNEDE
17
til gruppemedlemmer, der har været fraværende, eller du kan tage noter, som du kan dele med de andre. Mange har gode erfaringer med at dele noter via digitale platforme. Nogle arbejder også sammen om at dele noter på holdplan. Du kan spise frokost sammen med din studiegruppe. Du kan søge litteratur eller gå på biblioteket med din studiegruppe. Som del af gruppen er du selv med til at bestemme, hvor langt aktiviteterne skal række ud over det faglige indhold og samarbejde. Du vil opleve, at dine medstuderende er ret forskellige, og at I har forskellige baggrunde, aldre, holdninger, værdier og ambitionsniveauer. Du harmonerer formentlig ikke lige godt socialt med alle i studiegruppen. Vær opmærksom på, at forskelle giver adgang til eller mulighed for at få forskellige vinkler på problemfelterne. Forskellighed rummer dermed et læringspotentiale. Du kan lære af at lytte til andres argumentation, og de kan lære af dine argumenter. Når der udveksles argumenter, kommer den enkeltes værdisæt ofte frem. Det er ikke sikkert, at alle værdisæt matcher dine personlige værdier, og det kan være en udfordring at være rummelig over for forskelligheden. Men eftersom patienter, pårørende og professionelle samarbejdspartnere alle er forskellige som mennesker, er netop håndteringen af forskelligheden en gennemgående faktor i dit fremtidige arbejde som professionel sygeplejerske. Derfor er det både relevant og nødvendigt at udvikle en rummelighed for forskellighed på din vej gennem sygeplejestudiet, da det er forudsætningen for et konstruktivt samarbejde. Ved aktiviteter, der ligger uden for studiegruppen, har du mulighed for at være sammen med lige, hvem du ønsker – også din bedste ven/veninde på studiet.
Du kan udvikle rummelighed ved at forholde dig konstruktivt til andres forskelligheder.
At du skal være rummelig over for dine medstuderende og for-
18
AT STUDERE SYGEPLEJE
stående over for, at de ikke altid har samme værdier og holdninger, betyder ikke, at du ikke skal give udtryk for, hvad du selv mener og tænker. Du må gerne inddrage dine synspunkter og lade dem være gennemgående i dine individuelle studieaktiviteter. Modsat må du være forberedt på og åben over for, at der på din vej gennem sygeplejestudiet vil være gruppeopgaver og fælles produkter, hvor det ikke nødvendigvis er dine værdier eller argumenter, der har eller får størst fylde. Hvis dine synspunkter og værdier skal indgå i det fælles produkt, må du overbevise dine gruppemedlemmer med argumenter. Du kan måske opleve, at arbejdet og samarbejdet i studiegruppen kan være en udfordring, og at der opstår konflikter. Der kan fx være uenighed om det faglige indhold eller om arbejdsprocessen. Dialog er en konstruktiv måde at forsøge at nå frem til enighed. Som et redskab til at få styr på denne dialog kan det være en stor hjælp, at studiegruppen har en samarbejdsaftale. En samarbejdsaftale kan bevirke, at dialogen bliver lettere at håndtere, og fordi aftalen er indgået netop af studiegruppens medlemmer, kan den fungere som et problemløsningsredskab ved uenighed. Det kan derfor anbefales, at samarbejdsaftalen er noget af det første, studiegruppen udarbejder. Det er altid lettere at blive enige i fredstid, end når konflikterne først er opstået. Efter en måned eller to kan det være en god idé at evaluere og evt. justere samarbejdsaftalen, da behovet kan have ændret sig, ligesom studiegruppen til den tid efterfølgende vil have høstet forskellige erfaringer med samarbejdet i gruppen. Samarbejdsaftalen kan fx tage udgangspunkt i følgende: • Hvilke forventninger har I hver især til hinanden og til arbejdet i studiegruppen? • Hvordan vil I arbejde? • Hvornår vil I arbejde? • Hvor ofte vil I mødes? • Hvor lange skal møderne være?
KAPITEL 1 · AT BLIVE SYGEPLEJESTUDERNEDE
19
• Hvilken type studieaktiviteter vil I arbejde sammen om? • Hvilke mål vil I arbejde henimod? • Hvordan kan I udfordre hinanden fagligt i studiegruppen? • Er det i orden at uddelegere opgaverne, eller skal det være en gruppeproces fra start til slut? • Er det i orden at modtage vejledning, arbejde i gruppen eller fremlægge, hvis ikke alle gruppemedlemmer er til stede? • Hvornår er det acceptabelt at være fraværende fra studiegruppen, fx ved sygdom, lægebesøg, studiejob? • Hvordan og hvornår melder man sit fravær til studiegruppen? • Hvilken indsats skal der til for at få sit navn på et afleveringsprodukt? Overvej også, om og hvordan I vil markere de mål eller milepæle, I opnår i studiet. Vil I fx markere det, når I har fået godkendt et projekt eller gennemført et prøveforløb? Du kan forberede dig til studiegruppens arbejde med at få lavet en god samarbejdsaftale, ved at du i din logbog (se kap. 3) noterer dine egne forventninger til studiegruppen, og hvordan du synes, at I skal samarbejde. Sørg for, at samarbejdsaftalen foreligger skriftligt, og at alle i studiegruppen har adgang til samarbejdsaftalen. I studiegruppen vil du opleve, at alle har forskellige faglige, sociale og personlige styrker. Brug disse forskelligheder konstruktivt. Find frem til dine og de andres styrker i gruppesammenhængen. Hvad er det, du og de andre er dygtige til? Ved at være bevidst om hinandens styrker og ressourcer kan studiegruppen få det optimale udbytte af samarbejdet. Hvis gruppens styrker er tydelige, er det nemmere at få øje på svagheder og udfordringer, som kræver dit udviklingspotentiale. Det kan indimellem være lærerigt og udviklende at påtage sig opgaver eller roller inden for et område, som du føler dig mindre sikker i. At kaste sig ud i noget, man ikke føler sig god til, er lettest, hvis man føler sig tryg i gruppen. Styrk derfor hinandens selvtillid. Ros og anerkend hinanden. At komme til orde kan være udviklende for jeres udtale
20
AT STUDERE SYGEPLEJE
og brug af fagtermer, for jeres faglige argumentation og for selvtilliden. Det er derfor vigtigt, at alle medlemmer af studiegruppen kommer til orde. Nogle kan være meget hurtige til at tage ordet, mens andre har brug for at overveje et svar, før de kommer med det. Nogle holder sig måske tilbage, hvis de føler sig generte. Det er ikke alle, der kan lide at tage ordet i en gruppe. Studiegruppen er et forum, hvor du kan træne dig i at tage ordet. Og er der fx nogen i gruppen, der har svært ved at tage ordet, kan du og andre understøtte læringsprocessen for gruppemedlemmet ved at give tid, ved at lytte og ved at opfordre vedkommende til at komme med sin argumentation. Skal studiegruppen træffe beslutninger, kan der fx indføres en fast arbejdsgang i gruppen, hvor der tages en runde, hvor alle bliver hørt. For nogle studerende virker det godt at udarbejde en fast struktur for møderne i studiegruppen. På den måde ved alle, hvad fokus og mål er. Strukturen kan blive et redskab til at holde gruppen fast i fokus og mål, hvorved der kan studeres målrettet i forhold til de konkrete læringsmål. Efterhånden som samarbejdet i studiegruppen har fundet en god struktur og rytme, kan I måske arbejde efter mere løse former og slippe den helt faste mødestruktur.
Eksempel på en måde at arbejde efter en fast struktur i studiegruppen • • • • •
Udarbejd en dagsorden og en tidshorisont Vælg en ordstyrer, som holder øje med tiden og dagsordenen Vælg en eller flere “sekretærer”, der tager noter Skab overblik og fokus over opgavens krav og omfang Prioritér og find ud af, hvad der er vigtigst, og udarbejd en dagsorden ud fra dette • Find den bedste arbejdsform for jer, og fordel opgaver og ansvar • Del evt. arbejdet op, og arbejd i mindre grupper, da det ofte kan være effektivt
KAPITEL 1 · AT BLIVE SYGEPLEJESTUDERNEDE
21
