TEMA: BIOGAS
Nyt look til Gastekniske Dage Forandringens vinde blæser fortsat kraftigt over gasbranchen. De Gastekniske Dage forsøger at tilpasse sig og udvikle sig i forhold til de ændringer, der er sket og fortsat vil ske. I 2020 er der derfor en række nye emner på programmet.
Tekst Morten Stanley HOFOR most@hofor.dk
Gastekniske Dage har i mange år været det forum, hvor man over et par dage kunne hente inspiration, tilegne sig ny gasteknisk viden, netværke og skabe gode kontakter i branchen. For at indfri dette formål har Dansk Gas Forenings (DGF´s) bestyrelse hele tiden forsøgt at følge med udviklingen og har tilpasset formen og indholdet på konferencen med aktuelle emner. Et eksempel på dette var, da biogasbranchen blev medarrangør af konferencen i 2015.
Da forandringens vinde fortsat blæser kraftigt over gasbranchen – senest med opsplitning af gasbranchens værdikæder ved etablering af det statslige gasselskab EVIDA, frasalg af gashandelsselskaber, afvikling af biogastilskud, beslutning af ny klimalov m.m. – har DGF´s bestyrelse på ny besluttet af videreudvikle Gastekniske Dage med et nyt 2020-look. Alt sammen med den hensigt fortsat at skabe en konference, der behandler tekniske emner i forhold til de krav,
der bliver stillet af omverden, kunder, interessenter samt gasselskaber og deres medarbejdere. Derfor har programmet for Gastekniske Dage 2020 såvel i indhold som i navngivning fået et løft, da emner som fx asset management, samspil mellem alle gastyper og andre energiformer (sektorkobling), nye forretningsmodeller, gaskampagner, kundeanalyser mv. også er TEKNIK og har fundet vej ind i programmet. Ja, kort sagt emner, som gasbranchen skal arbejde med (og af) i fremtiden. DGF´s bestyrelse håber, at gasbranchen og deltagerne vil tage godt imod det nye programindhold. Som altid vil vi lytte og se på deltagernes evaluering og forslag til forbedringer hvorefter vi vil justere program mv. til næste gang. Vi glæder os til at se mange deltagere til maj.
260 deltagere var med til Gastekniske Dage 2019. I 2020 bliver konferencen afholdt den 26. – 27. maj. Foto: Matilde Fenger Flindt
12
GASenergi • Nr. 1 • 2020