GKF Nyt 2. Juni 2022

Page 10

Af Sussie Lynge Hjarsø

TR-kursus på Bautahøj Kursuscenter Gentofte Kommunalforening havde inviteret til TR-kursus på Bautahøj Kursuscenter. Formålet med kurset var at introducere nye som garvede tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter om det ansvar og problemstillinger, som følger med tillidshvervet.

Ønsket var blandt andet at få integreret de nye TR´er i opgaven og skabe tætte samarbejdsrelationer på tværs af arbejdspladserne. Dette for at få en stærk sparring TR’erne imellem og for at ensrette samt styrke det tætte forhold til medlemmerne. TRkompetencerne vil løbende blive udviklet i samarbejdet med GKF og selve tillidsrollen foregår i samarbejde med Fællestillidsmanden (FTR), Formanden og Faglig Sekretær. Deltagerne på TR-kurset var bredt repræsenteret; Børn, Skole, Kultur og Fritid, Social og Sundhed, Tværgående funktioner, Økonomi og Personale, Kultur, Klima-Teknik og Miljø.

Den 2. maj markerede første kursusdag og de næste 3 dage var vi omgivet af frisk natur samt en stressfri atmosfære. Kl. 9.00 blev vi taget godt imod af et venligt personale, som viste os til rette i lyse og velindrettede lokaler. Bautahøj er placeret i en park direkte ud til Isefjorden. Stedet er opkaldt efter den bautasten,

10

som er placeret i parken, og man mærker tydeligt de historiske vingesus, som har hersket her tæt på Jægerspris Slot.

Faglig sekretær Kim og formanden Vibeke ville føre os igennem et program med et relevant og målrettet indhold. Læring skulle foregå og introduceres på forskellig vis med: Gruppearbejde, fælles dialog, rollespil og besøg af foredragsholdere. De næste dage ville ord som: Hovedaftale, overenskomst, forhandlingskartel, MED-aftale, lokalaftale, ledelsesret, fortolkningsfortrin blive brugt flittigt.

På dag 1. blev der arbejdet intenst med TR-samarbejde, roller, undersøgelse og afgrænsning af problemstillinger. Gennemgang af MED-aftalen med paragrafer om medindflydelse og medbestemmelse, obligatoriske opgaver vedrørende budgetbehandling, sundhed og trivsel. Det emne som gav anledning til flest spørgsmål omhandlede gennemgang af TR-regler om ro og samarbejde på arbejdspladsen, dialogen med ledelsen, samt TR-reglen om orientering. Der var et godt og positivt arbejdsflow i lokalet med vidensdeling, spørgsmål og input fra de mange arbejdspladser. Dagen sluttede af med et foredrag fra Erhvervspsykolog Sarah Hansen, som i mange år har ar-

bejdet med Me Too og krænkelser. Sarah holdt et meget levende og interessant oplæg om, hvad der kan betegnes som krænkende adfærd, og hvordan man måler intensiteten i handlingen. Ifølge Arbejdstilsynet måles der på tre parametre. Der vurderes hvor syg man bliver af handlingen, grovheden i handlingen, varighed af krænkelsen, samt hyppigheden af samme. Sarah fortalte også, at ”En Kultur” på arbejdspladsen ikke kan være en begrundelse/undskyldning for krænkende handlinger.

Aftenens program gik ud på at lære hinanden og arbejdspladserne bedre at kende, Næstformand Gitte havde sammensat en rigtig god aften med blandt andet et effektivt dialogværktøj, som affødte en god stemning og megen nysgerrighed på hinandens verdner. Aften sluttede af med en samarbejdsøvelse i kommunikation. Helt ubevidst løste vi alle opgaven ud fra vores egen selvfortælling, altså ud fra hvem vi er, og hvad vi har med i bagagen - både privat og jobrelation. Resultatet blev derfor underholdende og gav anledning til refleksion og ny viden om hinanden. Dag 2. Vibeke og Kim præsenterede overenskomst og aftale for Gentofte Kommunalforening - en meget grundig gennemgang af selve opbygningen, samt Ho-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.