Silkeborg Business · 25 Cases

25 CASES

Inspiration fra den lokale hylde

Meget ofte møder vi virksomheder, som ikke er klar over hvad ”naboen” laver.

Ofte er det endda inspiration fra netop din nærmeste nabo, som kan være med til at flytte din egen virksomhed.

Vi har i dette magasin samlet 25 gode erhvervshistorier, som forhåbentlig kan inspirere dig og sikre at du måske skal være lidt nysgerrig på din nabo.

De 25 historier viser den passion og mangfoldighed af kompetencer, vores lokale erhvervsliv indeholder.

Arbejdskraft, netværk, grøn omstilling, digitalisering eller iværksætteri. Emner som mange er meget optaget af og som ofte kan være svære at komme i gang med i en travl hverdag.

Lad dig derfor inspirere af lokale erhvervsfolks tilgang til emnerne, og tag endelig fat i Silkeborg Business, hvis du har spørgsmål.

Vores store netværk og mulighed for at hjælpe netop dig, er nemlig en del af vores fokusområde.

God læsning

Anders Killmann Petersen

Direktør

Silkeborg Business

ARBEJDSKRAFT

De unge vælger efter værdier, og de har taget stilling til, hvad de vil stå for. De spørger ind til sådan

noget som cirkularitet og de går op i virksomheder, der gør tingene på den rigtige måde

– fortæller Michael Kamstrup Søndergaard, administrerende direktør, Kingo Karlsen A/S

Kingo Karlsens grønne hjerte

”Det er fantastisk, at unge mennesker vil ud og høre om vores virksomhed. Vi vil meget gerne åbne vores døre for dem. Vores fag indbyder til at bruge praktikanter, og vi har brug for at tiltrække unge, for vores fag har et lidt gammeldags ry. Folk tror, det kun er nedrivning, vi laver, at der er lidt Olsen Banden over det,” siger Michael Kamstrup Søndergaard, administrerende direktør i Kingo Karlsen A/S - med egne ord Danmarks førende miljøbevidste nedrivningsvirksomhed.

Tiltrukket af det grønne

I samarbejde med Silkeborg Business afholder Kingo såkaldte jobcrawls, hvor studerende fra uddannelsen til bygningskonstruktør besøger virksomheden. Ved sidste jobcrawl i efteråret mødte 30-35 studerende op på F.L. Smidths Vej, og direktøren bruger god tid på at forklare, hvem Kingo Karlsen er.

”Og hvis der er masser af spørgelyst, så ved jeg, at der er noget, der fanger dem. Fx hvad vi gør med alle materialerne.”

Og de studerende glemmer hurtigt alt om Olsen Banden. Nedrivning i dag handler ikke om at kyle byggematerialer i containeren, det handler om miljøsanering, miljøvenlig rydning, demontering og sortering af materialerne med henblik på genbrug og genanvendelse. Med specialister som Kingo

i spidsen kan 95-98 procent af materialerne genanvendes. Men det er stadig en ressourcetung proces. Derfor arbejder Kingo for mere direkte genbrug af byggematerialer og det har de gjort, længe før loppefund og genbrugsguld kom ind i hverdagssproget. Det er den historie, de unge bliver tiltrukket af.

Trivsel skaber resultater

”De unge vælger efter værdier, og de har taget stilling til, hvad de vil stå for. De spørger ind til sådan noget som cirkularitet og de går op i virksomheder, der gør tingene på den rigtige måde,” fortæller Michael Kamstrup Søndergaard.

Hos Kingo arbejder bygningskonstruktørpraktikanter inden for projektledelse, salg/ tilbud og miljø- og kvalitetsarbejde. Omkring 1/3 af praktikanterne vender tilbage til Kingo efter studiet. For praktikken er en god måde at se hinanden an på, oplever Michael Kamstrup Søndergaard.

Ifølge ham tror mange unge mennesker, at de skal være projektchefer. Men det er en position, mange ofte slår sig på, og man kan ikke bare stikke hovedet i busken, når en evt. konflikt skal løses. I en virksomhed af Kingos størrelse kan praktikanterne flyttes rundt, hvis rollen ikke passer til dem. For

HVEM: Michael Kamstrup Søndergaard, administrerende direktør, Kingo Karlsen A/S

HVAD: Kingo Karlsen A/S er Danmarks førende nedbrydningsvirksomhed med over 60 års erfaring. Kingo håndterer op til 10 procent af Danmarks byggeaffald. Op mod 95-98 procent af materialerne, som Kingo nedbryder, bliver genanvendt.

HJEMMESIDE: www.kingo.biz

medarbejdere skal trives. Og trives man, så kommer resultaterne også.

Ånden i Kingo

”Det er en del af ånden her, at vi tager os af vores medarbejdere. Man skal føle sig som værende en del af familien. Vi er kendt for at gøre tingene ansvarligt og sikkert over for både kunder og medarbejdere. De værdier har altid været udgangspunktet for Kingo Karlsen.”

Hvad er Kingos ”grønne drøm”?

”At der bliver stillet lovkrav om, at et byggeri skal indeholde en vis andel genbrug. På den måde tør vi som virksomhed bruge penge på at komme brugte byggematerialer på lager.

Kan vi ikke se et behov, så er det for stor en risiko at binde penge i brugte byggematerialer på lager, som der måske bliver et behov for. Fx har vi pt. 50.000 m2 trægulve fra to projekter, som vi har mulighed for at lægge på lager. Det svarer til gulve i 350 parcelhuse. Men vi har svært ved at finde aftagere, som vil være med til at bære risikoen. Og det er væsentlig dyrere at håndtere gulvene nænsomt i forbindelse med, at de skal genbruges ift. et alternativ, hvor de skal bruges til brændsel efterfølgende.

Så regulering inden for genbrug vil sætte fut under byggebranchen. Vores drøm er, at Kingo og andre tidligere kan gå ind i en bygning og kortlægge, men det kræver, at blandt andet arkitekterne, udviklere og andre i højere grad tænker i genbrug. Vi vil gerne blive taget med på råd fra starten af. Det grønne hjerte banker i høj grad i dag.”

Hos Kingo Karlsen har genbrug været en del af DNA’et siden begyndelsen. En historie, der appellerer til de unge studerende.

Michael Kamstrup Søndergaard, administrerende direktør, Kingo Karlsen A/S

STUDERENDE JOBCRAWLER SIG TIL SILKEBORG

Nyuddannede bygningskonstruktører og arkitekter er svære at få til Silkeborg. Derfor er Sweco Architects i samarbejde med Silkeborg Business gået nye veje. De tilbyder de studerende at komme på en såkaldt jobcrawl, så de med egne

øjne ser, hvad byens kan.

Fra man kommer ind ad døren på den gamle papirfabrik med de røde mursten, til man går op ad trappen og ind hos Sweco Architects, det tidligere Årstiderne Arkitekter, mærker man det. Her er bogstaveligt talt højt til loftet og smil bag skrivebordene. Storrumskontor, med en række møderum i midten, opdeler det gamle fabrikslokale i to dele. Her er lyst, råt og rustikt.

På trods af de tillokkende omgivelser og den gode atmosfære, kniber det med at få bygningskonstruktør- og arkitektstuderende til Silkeborg. Sweco Architects har tidligere haft held med såkaldte jobcrawls, men efter et par års pause – på grund af Corona-epidemien – resulterede det sidste år i 30 procent færre ansøgere til stillingerne som bygningskonstruktører.

”Det er i forvejen svært at trække folk hertil på grund af beliggenheden langt fra uddannelserne. Og hvor vi før Corona fik 15-20 ansøgninger til vores praktikpladser, fik vi sidste gang kun 4-5 stykker,” fortæller Christian Straarup, erfaren bygningskonstruktør hos Sweco Architects og ansvarlig for praktikanterne Noget måtte gøres.

Jobcrawlen afmonterer fordomme

Derfor tilbyder Sweco Architects i tæt samarbejde med Silkeborg Business, at de studerende kommer på jobcrawl. Det foregår ved, at en busfuld studerende besøger 2-3 virksomheder i byen. Hos Sweco er det Christian Straarup, der tager imod de studerende om morgenen.

JOBCRAWLER FAKTA

HVEM: Bygningskonstruktør Christian Straarup fra Sweco Architects – tidligere Årstiderne Arkitekter. Nu en del af den internationale koncern Sweco. I Silkeborg står de blandt andet bag Papirtårnet og det nye Østre og Venstre Søbad.

HVAD: I Silkeborg er der i alt 70 arkitekter og bygningskonstruktører. Derudover også 30 ingeniører.

HJEMMESIDE: www.sweco.dk

SAMARBEJDE MED SILKEBORG BUSINESS: Sammen med Silkeborg Business arrangerer Sweco Architects en jobcrawl, der skal skaffe flere praktikanter til huset.

Efter en introduktion til Sweco, kaffe og en tur rundt i huset, får de en faglig case, som er et faktisk problem fra hverdagen. Fx en strid med en entreprenør. En bygningskonstruktørpraktikant og en nyuddannet er også med, og sammen banker de alle fordomme om en formel og hierarkisk organiseret branche ned under det afskallede – og originale - betongulv.

”Det er et ret vigtigt parameter for de studerende, når de skal søge job. Hos os sidder lederne ikke i et glasbur. De er ude på gulvet. Selvfølgelig er der et hierarki, men det er så usynligt, som det kan være,” fortæller Christian Straarup. Han har selv praktikanter hos sig, som alle arbejder fuldgyldigt med i Swecos projekter.

”Hos os skal de føle, at de er en del af noget. At de møder virkeligheden. Det eneste, der er

anderledes for dem, er, at vi ser det igennem, inden det forlader huset,” fortæller han.

Attraktiv arbejdsplads

Noget af det, som Sweco lægger meget vægt på – også til jobcrawlen – er det sociale. Her tager man på skiferie sammen, har en vinklub og spiller padeltennis.

”Vi bruger meget tid sammen, taler sammen og bygger en relation. Det er mere end en arbejdsplads, og det gør, at mange bliver hængende her. Mine kollegaer er også mine venner,” siger Christian Straarup.

Ud over det sociale, bliver ansøgerne tiltrukket af det høje tværfaglige miljø i huset, hvor ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører ud over at dele kantine og tennisbane også arbejder tæt sammen. Noget der giver en god faglig dynamik.

”Vi er en stor maskine, der laver alt fra private boliger til store skoler og kulturinstitutioner. Vi er de største, og vi skal ikke ud at købe noget udefra. Her kan man få lov til at dykke ned i en niche, hvis man har lyst til at nørde,” forklarer han.

Og så er vi tilbage ved de rå og rustikke omgivelser, som er noget af det, der også tiltrækker ansøgerne, når de først har været på jobcrawl.

”Respekten for bygningen og dens materialitet (relationen mellem mennesker og ting, red.) tænder noget i alle. Det betyder noget, at det ikke bare er nyt, men at man har bevaret miljøet. Det kan vi ikke vise i en annonce, men det er køreturen værd,” siger Christian Straarup.

NATASJA OG NORLYS MATCHER HINANDEN

I energi- og televirksomheden Norlys har de ambitioner og udsyn, som kræver flere kompetente medarbejdere. Gennem Silkeborg Business lykkedes det Norlys at få øje på en yderst kvalificeret kandidat.

Business, Emil Ljungström. Det er foråret 2022, og i den anden ende er Natasja Ehmsen, der på daværende tidspunkt bor i Holland med mand og barn. Nu ønsker den lille familie at komme tilbage til Danmark, og pilen peger på Silkeborg, fordi de her kan være tæt på familie og venner.

Der er bare det lille men, at Natasja Ehmsen ikke har et job endnu. Derfor ringer hun til Emil Ljungstrøm og Silkeborg Business. De tager det første møde online; hun fortæller om sine ambitioner, ønsker til en arbejdsplads, og hvordan de to ting bedst kan kombineres med familieliv.

”Jeg fortalte, at det gerne måtte være en større virksomhed med et internationalt perspektiv,” siger Natasja Ehmsen, der har en bachelor i Global Business fra Danmark og en master i Engineering Management fra Queensland University i Australien.

Kompetencer kom som kaldet

Emil Ljungström kontakter kort efter Johannes Øbing-Thomsen, projektstyringschef hos Nor-

med hovedkvarter i Silkeborg. Ligesom andre afdelinger i koncernen står han og mangler kvalificerede ansøgere til projektledelse i forbindelse med at fibernettet rulles ud.

Han synes, at hun lyder som en spændende kandidat og inden længe møder Natasja Ehmsen og Johannes Øbing-Thomsen hinanden på Teams. Resten er historie, som man siger, for i dag er det fem måneder siden, Natasja første gang trådte ind ad døren på Tietgensvej på første arbejdsdag.

”I Norlys har vi travlt og vi har haft svært ved at rekruttere folk med de rigtige kompetencer. Vi vil gerne køre mere teambaseret projektledelse, hvor man kombinerer specifikke kompetencer i et team på 3-4 medarbejdere. Hos os er det en ny måde at arbejde, og her kommer Natasjas kompetencer som kaldet,” fortæller Johannes Øbing-Thomsen.

Lever op til alle forventninger I første omgang havde han ikke en stol, hun kunne fylde ud. Men da hun havde arbejdet teambaseret med projektledelse på sit studie

få en dygtig teamplayer ombord udefra.

”Vi vil gerne være et nationalt og international selskab, og der passede Natasja ind med sin internationale baggrund og uddannelse”, fortæller Johannes Øbing-Thomsen, der fandt en stol – og en rolle til hende.

For Natasja Ehmsen var Norlys en virksomhed, hun ikke tidligere havde kigget på, men som pludselig blev interessant.

”Silkeborg ligger nemt i forhold til motorvejen. Og så lige midt i vækstklumpen af Østjylland. Som familie havde vi øjnene på Silkeborg på grund af den dejlige natur, og vi ville gerne være tættere på vores familie,” fortæller hun.

For Johannes Øbing-Thomsen har ansættelsen af Natasja Ehmsen levet op til alle forventninger.

”Hun kommer med et metodeapparat, der bygger på evidens. Det giver en tyngde og en ballast og så er hun god til at gå ind i

diskussioner og at prøve ting af. Hun kommer med energi. Og så er folk, der har været på barsel, bare gode til at prioritere deres tid. Universiteterne uddanner nogle unge mennesker, der er nysgerrige og sultne på at tage ansvar sammen med andre og gerne vil dele med andre.”

Nyder sin nye by Inden en kosmopolit som Natasja Ehmsen kom ombord, var der dog nogle forventninger, der skulle på plads.

”Johannes og HR-afdelingen prøvede at afstemme mine forventninger i forhold til mine ambitioner. Jeg har været vant til at tale engelsk, men hos Norlys taler man ikke engelsk, man taler dansk – eller faktisk jysk”, griner Natasja Ehmsen og tilføjer, at hun ikke har ambitioner om at skulle væk fra Norlys lige foreløbig.

Lige nu nyder hun sin nye by, og at turen på arbejde kan klares på cykel. Byen har det, hun og hendes familie har brug for. Og Norlys har fået en ny medarbejdet med på deres rejse.

FAKTA

HVEM: Johannes Øbing-Thomsen, projektstyringschef, Norlys og Natasja Ehmsen, projektleder, Norlys

HVAD: Norlys - Danmarks største energi- og telekoncern med hovedsæde i Silkeborg, hvor 4-500 medarbejdere er ansat.

HJEMMESIDE: www.norlys.dk

HJÆLP FRA SILKEBORG BUSINESS

Konsulent Emil Ljungström matchede Natasja Ehmsen med Norlys. Matchmaking mellem dygtige mennesker og medlemsvirksomheder er noget af det Silkeborg Business’ tilbyder. Derudover hjælper SB med jobcrawls, Employer Branding Talks mm.

Johannes Øbing-Thomsen, projektstyringschef, Norlys og Natasja Ehmsen, projektleder, Norlys

Boost på udviklingen hos Gustav Hansen A/S

Silkeborg Business har i den grad kickstartet udviklingen hos Gustav Hansen Murer & Entreprenør. Inden for det seneste år, har de både fået hul på digitaliseringen, haft studerende på jobcrawl og sat gang i konkrete, grønne tiltag.

”Vi fik en henvendelse fra Silkeborg Business. De spurgte om vi var interesseret i at få hjælp til at søge puljer. Vi ville gerne, men havde brug for noget vejledning,” fortæller Poul Østerby, mens vi sidder omkring bordet, der i dagens anledning er placeret i en skurvogn.

Hvad har samarbejdet med Silkeborg Business betydet for jer?

De har informeret os om og hjulpet os med at søge nogle støttemuligheder for, at kom-

me i gang med yderligere udvikling af vores firma. Det har gjort arbejdet betydeligt nemmere at komme i gang med.

Et par møder med Silkeborg Business om de ubenyttede muligheder og inden længe havde Gustav Hansen fået hjælp til at søge midler gennem den statslige pulje SMV:Digital.

Et nyt bogholderisystem er allerede introduceret og næste trin er at få al ændret timere -

gistreringen, så den enkelte håndværker kan registrere ved et klik på en app på mobilen. Derefter skal byggelederen godkende det, og så ryger det hele fluks videre til bogholderiet.

Da forandringer som bekendt jævnligt er brolagt med børnesygdomme, så Gustav Hansen smider ikke alle 55 medarbejdere ind i det nye system på én gang.49

Poul Østerby, direktør hos Gustav Hansen, Murer og Entreprenør A/S

”Vi er begyndt med 3-4 medarbejdere og så ser vi. Det er alt for bøvlet i dag, og vi bruger alt for meget tid på timesedler, der skal skrives rent og kigges igennem. Vi kommer til at spare en masse tid,” siger Poul Østerby.

Unge på jobcrawl

Hos Gustav Hansen har de tidligere haft bygningskonstruktør-praktikanter i 3-5 måneder. Normalt tager de selv kontakt, men denne gang havde Silkeborg Business spurgt, om det var noget de skulle hjælp med.

Inden længe var det sat i stand og i begyndelsen af maj måned fik Gustav Hansen så besøg af et hold på 25 studerende.

”De unge, der normalt har et år tilbage på uddannelsen, plejer at tage godt imod en dag ude i virkeligheden. Vi giver dem nogle opgaver, og det synes de, er sjovt. Opgaven i år gik ud på at lave forbandter på et hjørne ud fra nogle tegninger. Det er klart, at det er reklame for os, og så giver det os noget netværk,” fortæller Poul Østerby.

Fik sat ord på visionerne

De sidste trin i Gustav Hansens dans med Silkeborg Business, blev også taget i år, da virksomheden fik hjælp til at søge puljer, der klæder dem på i forhold til kravene i det nye bæredygtighedsreglement for byggeri.

”Gennem Silkeborg Business fik vi midler til et kursus og en dygtig konsulent inden for bæredygtighed. Han fik os med at sætte ord på vores vision for virksomheden. Hvad vil vi og hvad kan vi gøre internt med hensyn til bilpark, maskiner og ude på byggepladsen?

Vi fik simpelthen lavet et konkret roadmap,” siger Poul Østerby.

Nye vaner ind med animationsfilm

Den første lavthængende frugt at plukke handlede om sortering af affald. På en byggeplads er sortering og genbrug noget mere kompliceret end hjemme på villavejen. Det er store mængder, og ofte er der tale om tungt affald, der er svært at håndtere.

I samarbejde med Aalborg Universitet endte Gustav Hansen med at lave en animationsfilm, der demonstrerer, hvordan affaldet skal sorteres. Enkelt og ikke til at misforstå.

Medarbejderne har taget særdeles godt imod både film og nye rutiner.

”Og så har de fået en gulerod, der hedder penge i fælleskassen, når de gør det rigtige ud fra nogle målepunkter, de skal opfylde. Det gør det lidt sjovt, og det skal være sjovt at gå på arbejde. Det skal i hvert fald ikke være bøvlet,” siger Poul Østerby.

Næste grønne skridt er at finde alternative byggematerialer, og så skal flere maskiner flyttes over på el.

”Inden for de næste 5 år kommer der til at ske meget i branchen. Vi skal alle sammen den bæredygtige vej, og derfor skal vi have dygtiggjort vores stab. Det kan vi godt, for derhjemme gør folk det jo allerede. Det skal bare være tilgængeligt. Alle er klar over, at der kommer forandringer. Og er muligheden der for at gøre det rigtige for den enkelte, så er villigheden der også,” fortæller Poul Østerby.

Ville I være kommet i gang med al det her uden Silkeborg Business havde taget initiativet?

”Ja, det ville vi, men med Silkeborg Business’ hjælp er det gået noget stærkere end det nok ellers ville have gjort – de har været gode til at komme med nye muligheder som har gjort, at vi er kommet hurtigt og godt i gang med FNs verdensmål samt bæredygtighed. Ligeledes har det åbnet op for nogle kurser og ekstern hjælp,” fortæller Poul Østerby.

HVEM: Poul Østerby, direktør hos Gustav Hansen, Murer og Entreprenør A/S

HVAD? Gustav Hansen A/S udfører entrepriser inden for erhverv, bolig og institutioner.

HJEMMESIDE: www.gustav-hansen.dk

HVAD HAR SILKEBORG BUSINESS

HJULPET MED?

Jobcrawl for bygningskonstruktør-studerende. Klar til bæredygtigt byggeri, SMV:Digital.

Bilernes Hus stiller krav til deres lærlinge

”Det handler om at vælge de rigtige personer. Og så handler det om at afstemme forventninger,” fortæller Erik Schougaard Sørensen, eftermarkedschef i Bilernes Hus. Han er ansvarlig for de godt tyve lærlinge, der hvert år trækker i arbejdstøjet inden for værksted, skadesarbejde og lager.

Klæder lærlinge på

I disse år stiger kravene til det at være lærling i bilbranchen. De unge mennesker skal brænde for faget, og have et mål med læretiden for på den anden side venter opgaver, der er mere teknisk krævende end tilfældet var for bare få år siden.

”Vi kan mærke, om de er engagerede. At blive mekaniker kræver i dag en anden tilgang. Det er ikke længere ”bare” at lave bremser – i dag kræver faget, at man har forståelsen for det,

der ligger bag og kan regne, skrive, talesprog og har en teknisk viden fx om mikrochips. Vi klæder dem på til at stå på mål for det, de gør.”

I Bilernes Hus har de omkring 100 forespørgsler om året på lærlinge. Efter endt læretid bliver godt 95 procent i virksomheden, og læretiden er således også en vigtig rekrutteringsvej.

Lærlingenetværk på tværs

For et par år siden, skabte Business Silkeborg i samarbejde med erhvervslivet i byen et lærlingenetværk. Tanken bag, er, at lærlingene, på tværs af fag, mødes 3-4 gange om året. Og i sidste ende, at det bliver mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse. Gruppen nåede at mødes en enkelt gang, inden corona satte det gode initiativ på pause.

Erik Schougaard Sørensen forklarer, at de gør et stort arbejde for at klæde de unge på, inden de vælger Bilernes Hus.

Blandt andet deltager Bilernes Hus i projekt

”Kloge Hænder”, som er et projekt, der skal give elever i 7. og 8. klasse en smagsprøve på håndværksfaget, og de mange døre en erhvervcsuddannelse kan åbne. De unge møder faglærte rollemodeller, hører om deres arbejde og ser fagene udført i praksis.

”Når klasserne er herude får de en opgave fx skal de undersøge, hvad vi gør i indskrivningen, de hjælper med at rette buler ud og den slags,” forklarer Erik Schougaard Sørensen.

Kan lide at være sammen

”Det er et vigtigt samarbejde i forhold til at synliggøre hvor fantastisk et hus, vi har. De sy-

nes som regel, det er spændende og så bliver de overrasket over hvor stort her er,” siger han og kigger rundt i den store glasbygning, der i august gennemgik en større renovering, som blev indviet af viceborgmester Johan Brødsgaard og fejret gennem en uge med underholdning, musik og, ikke mindst, 250 solgte biler.

Hvad gør Bilernes Hus til en god læreplads?

”Vi gør rigtig meget for at tage godt hånd om vores lærlinge. En gang hvert kvartal har vi opsamlingsmøder med vores lærlinge, hvor vi følger op på hvordan de har det. Det er vigtigt for at vide, om de er havnet på den rigtige hylde. Vi har også af og til nogen, der kommer fra en anden læreplads. Det er fordelen ved at være et stort sted. Her arbejder man sammen i 4-5 mindre teams. Hvis de ikke passer sammen, så kan vi flytte dem hen i en anden gruppe. Og så er der altid en svend og en ekstra person på værkstedet, de kan læne sig op ad,” forklarer Erik Schougaard Sørensen.

”De er mange lærlinge, så der er altid en, der kan hjælpe. De støtter hinanden og mange ses også efter fyraften. De kan lide at være

FAKTA

HVEM: Erik Schougaard Sørensen, eftermarkedschef i Bilernes Hus, hvor han står for værksted, kundemodtagelse, værkførere og lagerpersonale. En læreplads i Bilernes Hus varer 3-4,5 år afhængig af uddannelse.

HVAD: Bilernes hus er en del af Nielsen Car Group koncernen, som også omfatter Motorpoint, Leasing.dk og Bjarne Nielsen. Huset er autoriseret forhandler af fabriksnye Kia og Nissan og autoriseret værksted for BMW, Kia, Nissan, VM, Skoda og Audi, men tager biler ind fra alle mærker. Koncernen sælger ca. 12500 brugte biler årligt.

HJEMMESIDE: www.bilerneshus.dk

OM SILKEBORG BUSINESS’ LÆRLINGENETVÆRK

Netværket er et tværfagligt netværk, der skal styrke både de unge og virksomhederne. Formålet med netværket er at tale håndværksfagene op, få respekt og bedre forståelse for hinandens fag og at bidrage til at gøre lærlingene stolte af at være håndværkere og gøre det mere attraktivt at gå i ’arbejdstøj’.

sammen, og det er bare lettere at hjælpe hinanden på tværs, når man kender hinanden.”

Sammen med de tekniske skoler i Silkeborg, Skjern og Viborg har Bilernes Hus et samarbejde, der skal sikre, at den unge havner det rigtige sted.

”Vi samarbejder om de elever, der gerne vil ind hos os. Så ser vi på, hvad vi mangler i huset. Og hvad den unge mangler for at komme ind hos os. På den måde er vi og skolen med til at skubbe den unge til at sætte nogle mål for sig selv. Og det motiverer eleverne.”

Da interviewet er slut, viser Erik Schougaard Sørensen rundt. Vi når til værkstedet og da kameraet kommer frem foran fire yngre mekanikerlærlinge, griner og driller de godmodigt hinanden, inden de atter griber deres topnøgler og tænger.

Erik Schougaard Sørensen, eftermarkedschef i Bilernes Hus

Byens Købmand fik CSR-prisen: ”Jeg prøver altid at løfte dem”

Byens Købmand i Kjellerup modtog årets CSR-pris for at tage ansvar for mennesker med særlige behov.

I Kjellerup ligger Byens Købmand. Udover at være et sted, hvor de lokale henter avisen og to liter mælk, så er købmanden en helt særlig arbejdsplads. Et sted, der tager specielle hensyn og ansvar for mennesker, der har brug for særlige vilkår på arbejdsmarkedet.

Noget købmand Kent Sørensen gør så godt, at han i september modtog årets CSR-pris ved Drewsens Award Show i Jysk Musikteater.

I dag er en torsdag i februar. Butikken summer af småsnak, i en af gangene sætter en ung

pige varer på hylden, mens kunder slentrer ind og ud af butikken. Ude i baglokalet fortæller Kent Sørensen, hvorfor han ansætter medarbejdere på særlige vilkår - de såkaldte fleksjobbere.

”Det er en stor tilfredsstillelse at se, at de kommer videre. Jeg har brug for det stykke arbejde, de laver. Det siger jeg også til dem: Når I er her, så er I vigtige. Så har jeg brug for jer. Så det er værdifuldt for begge.”

Man skal tage det seriøst Et fleksjob kan skyldes fysiske, psykiske eller sociale omstændigheder, og Kent Sørensen er bevidst om, at det kræver noget af ham som arbejdsgiver.

Derfor tager Kent Sørensen altid udgangspunkt i, de særlige behov medarbejderne har, og hvad de kan overskue. Nogle vil ikke stå ved kassen, mens andre med for eksempel dårlig ryg ikke slæber tunge kasser. De supplerer hinanden, så i stedet for at have én medarbejder på 37 timer, fordeler han timerne på tre personer, som gør det, de bedst kan.

”Jeg viser interesse for dem og tager opgaven seriøst. Og spørger mig selv, hvad er det for et menneske, jeg står overfor? Hvad kan de overskue? Jeg passer på med, at de ikke får nederlag.”

Han har haft fleksjobbere siden 2012, og har i øjeblikket fem ansat. Han tager mange snakke med sine medarbejdere.

”Dialogen er vigtig, og som arbejdsgiver skal man tage det seriøst. De skal ikke bare feje på lageret hele dagen. Hvis man kun får kedelige jobs, så får man følelsen af ikke at være noget værd. Jeg vil ikke presse mine medarbejdere ud i noget. Jeg siger altid, at de skal komme til mig i stedet for at gå ud over deres grænse. Jeg prøver altid at løfte dem”

Hvordan var det at modtage CSR-prisen?

”Det er dejligt, at man ikke bare er en arbejdsplads. At min lille butik modtager hæder for sådan en vigtig opgave, gør mig både glad og stolt,” siger Kent Sørensen og tilføjer med et smil, at han går efter at få prisen igen.

Han fortæller, at der på for nogle år siden kom en dreng med autisme ind i forretningen. Han var mut og indelukket, men ville gerne prøve at hjælpe en dag om ugen. Den ene dag voksede til fire om ugen og var det,

der skulle til for at få ham videre i livet. Han kommer stadig på besøg.

Hvad får de unge ud af det?

”De har noget at stå op til. De laver et stykke arbejde, som de får penge for. Det er fantastisk at opleve, hvordan de bliver løftet.”

Kent Sørensen har et par råd, hvis du overvejer medarbejdere i fleksjob

• Du skal ikke se det som gratis arbejdskraft, men tage det seriøst.

• Du får fantastiske medarbejdere, som bidrager til dit firma.

• De vokser med opgaven.

• Hvis man ikke vil bruge tiden på det, så skal man lade være.

• Vær ærlig over for medarbejderne.

HVEM? Kent Sørensen, udlært i 1995. Startede som købmand i 2000.

HVAD? Byens Købmand, Søndergade 116, Kjellerup, Denmark. Tlf. 86 88 11 55. En del af Dagrofa.

OM FLEKSJOB

Jobcentret kan tilbyde fleksjob til personer som ikke kan varetage et job på normale vilkår pga. en varig og væsentlig begrænset arbejdsevne.

Arbejdsgiveren udbetaler løn for arbejdet, og derudover supplerer det offentlige med en ydelse.

De unge her drømmer bare om at ligne os andre

Carina Fisker driver den registrerede socialøkonomiske virksomhed HUMAN Results, som hjælper særlig sårbare og udsatte unge med mangfoldige komplekse udfordringer. Det modtog de i 2022 Silkeborg Kommunes’ RSV-pris for.

Hvad gør man, når man ved, hvad der virker, men ikke kan finde det? Man gør som Carina Fisker. Skaber det selv.

Efter årtier inden for den offentlige sektor kunne hun konstatere, at der manglede et helhedsorienteret sammenhængende tilbud og indsats til en særlig målgruppe af udsatte unge. Et sted, der kan rumme unge overlæsset med svigt, kriminalitet, misbrug, psykiske lidelser, hjemløshed med mere, og som har brug for en særlig sammensat støtte til at finde en vej ud af kriminalitet og destruktive fællesskaber.

Carina Fisker ved om nogen, at der ikke er noget quick fix. Det, der skal til, er det lange, sejlivede træk, at ville de unge når de ikke vil sig selv eller samfundet!

Det handler om at skabe alternative, sunde og inkluderende fællesskaber – fællesskaber som udover at være forebyggende også kan være det, der får de unge i gang igen.

”Det bedste middel mod udsathed, ensomhed, sårbarhed og uhensigtsmæssig livsførelse ER det prosociale fællesskab. Og her er vi en noget blandet, broget flok og de unge mærker, at her kan de sænke skuldrene. De kan regne med hinanden, og de kan regne med os.”

Et klap på skulderen

I 2020 stiftede hun derfor Woods by HUMAN Results, som både er et værested og et værksted. På værkstedet afhenter de affaldstræ, og de har fået etableret enormt stærke partnerskaber, hvor store virksomheder bakker op med

affalds- og 2. sorteringsmaterialer, som de unge bygger fx plankeborde, højbede, legekøkkener, fodertrug, shelters og specialopgaver af, som efterfølgende sælges via deres webshop og opslag på Facebook. De står selv for hjemmeside, webshop, laver flyers og alt muligt andet dagligt arbejde, som ifølge Carina Fisker er superspændende og motiverende for de unge at deltage i.

Det er foreløbig gået så godt, at hun og resten af holdet i 2022 modtog Silkeborg Kommunes’ RSV-pris for arbejdet. RSV står for Registreret Socialøkonomisk Virksomhed og betyder, at virksomheden gennem sin indtjening fremmer sociale og samfundsgavnlige formål.

”Især for de unge er det et klap på skulderen, der betyder noget. Vi er en prototype på, hvad en cirkulær socioøkonomisk virksomhed kan, og vi har brug for, at folk bakker os op,” fortæller Carina Fisker, der selv har smidt godt en million i projektet.

”Men vi er forsat meget presset økonomisk, da vi frivilligt varetager enorm mange unge, som ellers ville være ‘overladt’ til sig selv. Vi søger

konstant midler, sender en masse ansøgninger. modtager økonomiske donationer og hver måned søges puljer, for vi vil de unge, vi vil hinanden,” siger hun.

Alle produkter i Woods er lavet i hånden af genbrugstræ, som er hentet på genbrugstationer, hos partnerskaberne, ved private med flere.

HUMAN Results er derfor afhængig af hjælp fra firmaer, der leverer resttræ. Det er eksempelvis Kingo Karlsen, Birch Ejendomme, Palsgaard Spær, Silkeborg Forsyningsafdeling, Superwood og mange flere. Derudover samarbejder de med alt fra Kriminalforsorgen, psykiatrien, læger og Politiet til Hus Forbi, Revisionshuset Tal & Tanker og mange flere. Resultaterne er gode. De fleste unge, der har været igennem Woods by HUMAN Results får arbejde, uddannelse og tag over hovedet. For andre bliver det flexjob eller førtidspension, men et afklaret og et værdigt liv får de alle.

”De får værdighed som mennesker, når de bliver selvforsørgende, eller afklaret i forhold til deres eventuelle arbejdsevne. De unge her drømmer bare om at ligne os andre, og have et helt normalt liv.”

Det familiære fællesskab

Carina Fisker har mange års erfaring med at rehabilitere og resocialisere unge fra marginaliserede og kriminaliserede miljøer og ved, hvad der virker.

”Vi har et fagligt fokus på det familiære fællesskab. De unge her skal lære, hvordan vi grundlæggende er sammen som mennesker. Det handler om at mærke, respektere, føle og give tryghed, føle sig værdsat og at rumme hinan-

dens forskellighed,” forklarer hun om noget af den tilgang, der ligger til grund for arbejdet. Derfor er værestedet også indrettet med sofaer, tændte stearinlys og blomster på bordet. Det skal ligne et rart hjem. Ifølge hende findes der ikke noget, der ligner HUMAN Results andre steder i landet.

På værkstedet har mange mennesker deres gang. Carina Fiskers forældre hjælper i huset, der er gæster på besøg, fællesspisning og meget andet. Det betyder alt sammen noget. ”Vi er åbne i sind, hjerte og handling, hvilket smitter af og giver så meget for og til alle. De unge har brug for at blive set og mødt. At nogen vælger at være sammen med dem, og at de får nogle gode værdier med sig. Min tilgang er, at kan man lære at hade, så kan man også lære at elske igen.”

Opdrager og løfter hinanden

På værkstedet kommer i det daglige tidligere udsatte unge, som nu er blevet ansat enten i et almindeligt job, fleksjob eller via det sociale frikort.

”De unge ansatte er seje ambassadører og mine gatekeepers, for de spotter lynhurtigt andre unge i risiko. De er gode til at opdrage og løfte hinanden, så antallet af tilbagefald til misbrug eller kriminalitet er nærmest nul og vores succes i forhold til opsporing af uhensigtsmæssige ændringer ved den enkelte er enorm, og det er vi alle stolte af.”

”Jeg håber, folk og det omkringliggende samfund kan se den værdi, vi skaber. Der er så meget forebyggelse og menneskelig ordentlighed i det vi gør.”

HVEM? Carina Fisker, stifter af HUMAN Results & Woods. Hun har en grunduddannelse som socialpædagog, er blandt mange fagspecialiserede uddannelser også uddannet Kriminolog, Neuropæd, Terapeut og familiecoach. Hun underviser og opkvalificere også fagprogfessionelle, samt udfører supervision og afholder oplæg / foredrag såvel alene, men i høj grad sammen med de unge, da det er deres historie, liv og ændring deri jeg er optaget af at udbrede- de er de største fightere og tro mig, det de gør og skaber af ændringer i eget liv det er svært, det er rigtig svært siger Carina, for ellers havde de jo nok gjort det for længst hvis det er bare lige. Ingen sidder som og tænker “jeg vil være syg, kriminel, hjemløs, såre min familie, være til fare for mig selv og andre”, så ja min respekt og dedikation til de unge er STOR.

HVAD: Human Results er en registreret socialøkonomisk virksomhed, der tilbyder unge i aldersgruppen 15-30 år ramt af blandt andet komplekse former for udsathed, ensomhed, sårbarhed, misbrug, depression, kriminalitet, diagnoser, hjemløshed med mere. Woods producerer træprodukter af genbrugstræ. De unge er med i alle processer fra afhentning af træ til det færdige produkt. Pt. er 102 unge og pårørende tilknyttet HUMAN Results, hvor der dagligt er en god fasttømret flok på 6-12 der er fast i værkstedet, andre er først på vej i en fast daglig gænge, men har meget ‘rod’ i egen rede der først skal styres af- men alle er med i fællesskabet med de ressourcer og forudsætninger de har, for her er der og SKAL der være plads til dig & mig.

HJEMMESIDE: www.humanresults.dk og shop.humanresults.dk

produkterne sælges via deres webshop og opslag på Facebook.

Carina Fisker og resten af holdet modtog i 2022 Silkeborg Kommunes’ RSV-pris.

NETVÆRK

Det, at du kan samle så mange virksomheder, er fantastisk. Vi skal have nogen, der hiver os ud af vores dagligdag fx med ledersparring eller en nytårskur. Det giver meget at høre andre fortælle om deres virksomhed.

Johansen

Bo

Adm. Direktør, Unika

Jeg får altid guldkorn med hjem

HVEM? Bo Johansen, administrerende direktør.

HVAD: Unika Danmark A/S fremstiller højpræcisionsværktøj og plastsprøjtestøbning af plastkomponenter - hovedsageligt til industri, men også emner af til detailhandel.

HJEMMESIDE www.unika.dk

Selv om man har været i ledelse i mange år, kan man have brug for sparring.

Silkeborg Business’ ledersparringsnetværk kombinerer det faglige med det sociale og giver et puf i den rigtige retning. Administrerende direktør, Bo Johansen, fra plast- og værktøjsvirksomheden Unika Danmark deler sine erfaringer.

”Det nære forhold vi har til hinanden og den åbenhed, vi har med hinanden, betyder alt.”

Vi er i Ans - på matriklen hvor Unika Danmark holder til. Direktør Bo Johansen sætter ord på, hvad Silkeborg Business’ netværk for ledere betyder for ham, selvom hans har været i ledelse mange år.

Bo Johansen far stiftede virksomheden tilbage i 1971, og siden har Bo Johansen og hans bror overtaget ledelsen.

De sidste fem år har Bo Johansen været en del af en Silkeborg Business’ ledersparringsgruppe. Her mødes han og de syv øvrige medlemmer seks gange om året. Gruppen er sammensat og ledet af erhvervschef i Silkeborg Business, Peter Fabricius. Han sørger for, at alle kommer til orde i løbet af de fire timer et møde typisk varer.

Ved møderne plejer gruppen at tage en ”bordet rundt”, hvor de i fortrolighed deler aktuelle problemstillinger med hinanden. For som leder er der mange beslutninger, man kan have svært ved at vende med andre. Fx sager om mulige fyringer eller nyansættelser. Og i situationer som dem, viser gruppen sit værd, mener Bo Johansen:

”Særligt sparringen omkring fyringer og ansættelser betyder meget. Der kan vi bruge hinanden fx til at takle udfordringer, så man kan forsøge at undgå fyringer. Man bliver lidt mere modig og får lidt mere ro i maven, når man har snakket med andre, der har prøvet noget lignende. Jeg får altid nogle guldkorn med hjem.”

Vi kommer, som vi er

For Bo Johansen betyder det meget, at han ikke skal forberede noget. Der er nok at se til i hverdagens forretning, så når gruppen mødes er det for Bo Johansen et form for frirum.

”Vi kommer som vi er. Jeg skal ikke tænke på at forberede et PowerPoint-show. Når vi mødes, kender vi agendaen. Det handler om at dele, hvad der rører sig i ens virksomhed. Jeg ville melde fra, hvis jeg skulle bruge arbejdstid på det, for den tid har jeg ikke.”

Undervejs nyder Bo Johansen og de andre medlemmer en middag sammen, og de får også et glas rødvin. Og der er også plads til at tale om sommerhus, ferie og andre mere private ting.

Bo Johansen er glad for, at byen har et netværk som Silkeborg Business.

”Det, at du kan samle så mange virksomheder, er fantastisk. Vi skal have nogen, der hiver os ud af vores dagligdag fx med ledersparring eller en nytårskur. Det giver meget at høre andre fortælle om deres virksomhed.”

Bo Johansen, administrerende direktør.

Find nogen, hvor tandhjulene passer

”Intet menneske er en ø”, lyder det kendte citat. Heller ikke i Silkeborg erhvervsliv.

Alle kan have brug for sparring omkring ledelse og udvikling, og derfor tilbyder Silkeborg Business ledersparringsgrupper for virksomhedsejere og -ledere, der gerne vil opbygge relationer og udvikle både sig selv og deres forretning.

En af dem er Thomas Kingo Karlsen. Han er 3. generationsejer af nedbrydnings- og genanvendelsesfirmaet Kingo, der med de karakteristiske, dybgrønne maskiner og containere med navnet i hvid, står på matrikler, overalt i landet, der skal rømmes.

Han fortæller:

”Jeg kom med, fordi jeg gerne ville have

noget inspiration, og mødes med nogen på samme niveau som mig. Helst nogen i en virksomhed af samme størrelse, og nogen, som havde de samme problemstillinger,” fortæller Thomas Kingo Karlsen over en kop kaffe i hovedkontoret på F.L. Smidths Vej.

Fortrolighed og forståelse

Han er med i den grupper, der omfatter ejerledere for mellemstore virksomheder. I alt har Silkeborg Business etableret ni forskellige ledersparringsgrupper og sørger for, at der er et match - både menneskeligt og fagligt. Konkurrerende virksomheder er aldrig i gruppe sammen. Det er erhvervschef, Peter Fabricius, der sørger for at indkalde og hvert

Det hjælper at kunne dele med hinanden i fortrolighed, lyder det fra Thomas Kingo, der er en del af en ledersparringsgruppe for ejerledere.

Ejerleder Thomas Kingo Karlsen

møde planlægges af ham i samarbejde med den virksomhedsleder, der er vært. Og det er nødvendigt, mener Thomas Kingo:

”Det giver strukturerede møder, hvor der altid er en rød tråd fx om noget salgsmæssigt, så det giver værdi. Her er Silkeborg Business en vigtig brik. Gruppen er sat sammen, så vi har tillid til hinanden, for det kræver tillid at fortælle. Det er vigtigt, at der er en fortrolighed og gensidig forståelse for hinandens situation,” siger Thomas Kingo Karlsen og uddyber:

”Det hjælper at have nære kontakter i netværket. Nogle sidder mere alene, for det gør

FAKTA

HVEM? Ejerleder Thomas Kingo Karlsen er 3. generation i virksomheden, der blev grundlagt i 1955.

HVAD: Kingo A/S er Danmarks førende nedbrydningsvirksomhed med over 60 års erfaring i branchen. Kingo håndterer op til 10 procent af Danmarks byggeaffald. Op mod 95-98 procent af materialerne, som Kingo nedbryder, bliver genanvendt.

HJEMMESIDE: www.kingo.biz

OM SILKEBORG BUSINESS’ LEDERSPARRINGSGRUPPER Grupperne er små - mellem 6 og 10 deltagere i hver. Der er grupper for alle typer af ledere fx en CEO-gruppe, kapitalfondsejede virksomheder, ejerledere af større virksomheder, ejerledere i detailhandel, fabrikschefer m.fl.

Møderne afvikles hos medlemmerne på skift ca. 4 gange om året. Møderne er fortrolige. Sommetider er der en ekstern oplægsholder fx havde Thomas Kingo Karlsens ledergruppe besøg af en, der fortalte om bestyrelsesarbejde.

man tit i erhvervslivet. Jeg tror, der er mange, der kunne have brug for at finde nogen, der har det på samme måde,” siger han.

Særligt under coronaepidemien, kom netværket til at spille en stor rolle.

”Vi var i krise og havde brug for at mødes hyppigt om alle de ting, der opstod. Verden så usikker ud, og så var det betryggende af gå sammen og høre, hvordan de andre gjorde,” fortæller Thomas Kingo Karlsen, der mødtes online med de andre.

Find nogen hvor tandhjulene passer Han oplever, at Silkeborgs erhvervsliv er

blevet mere åbent i takt med, at det går godt for byen.

”Det er som om, der er kommet en opbakning til hinanden. Det er mere skulder ved skulder i stedet for at kigge efter huller i osten.”

Han opfordrer alle ledere til at gøre brug af Silkeborg Business’ netværk:

”Det handler om at finde nogen, hvor tandhjulene passer sammen. Hvis man vil lære noget og få inspiration til at udvikle sin virksomhed, så den bliver bedre, så skal man gøre det.”

En af skaberne bag Silkeborg Business: ”Det handler om mennesker”

”Vi var enige om, at vi ville skabe noget sublimt, og der var en klar pionerånd. Vi ville gøre tingene på en ny måde, og så ville vi have mange medlemmer. Derudover ville vi have de bedste og mest motiverede medarbejdere - dem som løfter det i hverdagen. Når jeg kigger tilbage, er det lykkedes, ” konstaterer Jørgen Rask, direktør for Avls-

center Kauergaard, når han skal sætte ord på ideerne bag Silkeborg Business, som han var med til at virkeliggøre.

Dialog på højeste niveau

Det var tilbage i 2009, at Erhverv Silkeborg, som det hed dengang, blev skabt i halen på strukturreformens kommunesammenlægnin-

ger. Jørgen Rask var byrådsmedlem og havde en formandspost i erhvervsudvalget. I dag har han trukket sig fra politik, men følger stadig erhvervslivet i hele kommunen tæt.

For Jørgen Rask var ErhvervSilkeborg hans politiske barn. Det handlede om at få indflydelse på erhvervslivets rammevilkår og politik.

For Jørgen Rask, Avlscenter Kauergaard, er der ingen tvivl. Silkeborg Business handler først og fremmest om at skabe fortrolige relationer på tværs.

Jørgen, Rask, administrerende direktør og landmand, Avlscenter Kauergaard

”Det er en gave for det politiske led, at man kan have en direkte dialog på højeste niveau,” forklarer Jørgen Rask, der var med til at ansætte den første direktør.

Forud for dannelsen besøgte initiativtagerne erhvervsorganisationer i andre kommuner. De var optaget af, hvordan de kunne gøre foreningen attraktiv for medlemmerne. Hvad enten det var for erhvervslivet, for direktøren, ejerlederen eller iværksætteren.

Et par år senere blev Business100 skabt som et netværk for topledere i Silkeborg.

En nuanceret palet

”Kongstanken var, at vi ville gå en ”cru” eller to op og opnå en bedre forståelse af hinandens brancher. Det var vigtigt for os at skabe et fortroligt rum, hvor vi kunne snakke på tværs. Og det fungerer. Netop fordi vi alle har noget at byde på, går vi beriget hjem fra vores snakke.” For det handler om mennesker.

”Helt konkret bliver vi påvirket af rummet, og de mennesker, der er i det. Normalt møder man mennesker inden for sin branche, men her bliver paletten nuanceret, og det påvirker os som ledere, så vi træffer bedre beslutninger - rent strategisk.”

Business100-netværket har jævnligt besøg af oplægsholdere, der giver medlemmerne en oplevelse, men for Jørgen Rask ligger værdien et andet sted:

”Det, der flytter noget, er det fortrolige rum og den loyalitet, man får skabt. Man gør ikke noget alene, man gør det sammen. Og jo mere du giver, jo mere får du.”

Netværket har, ud over oplæg og events, en årlig erhvervsrejse med oplevelser, virksomhedsbesøg og møder med inspirerende erhvervsledere. Gruppen har blandt andet været i Prag, Dublin, Hamborg og Bruxelles.

”Det bliver afviklet på et højt niveau fx besøgte vi LinkedIn – og andre steder, man ellers ikke lige kommer. Turene giver noget både forretnings- og relationsmæssigt, særligt de snakke, man har på tomandshånd,” fortæller Jørgen Rask, der har været med på alle udlandsture.

Hvis man beder ham sætte ord på erhvervslivet i dag, kommer svaret hurtigt:

”Silkeborg er en super kommune med mange muligheder. Man skal huske at udnytte de muligheder rigtigt og klogt. Vi skal være en af de bedst drevne kommuner på. Forskellen skal være vores evne til at omsætte politiske ideer til praktiske løsninger. Overliggeren skal ligge højt.”

FAKTA

HVEM: Jørgen, Rask, administrerende direktør og landmand, Avlscenter Kauergaard. Jørgen er fjerde generation på gården.

HVAD? Avlscenter Kauergaard i Thorning er Danmarks ældste svineavlscenter og har godt 80 års erfaring med Dansk Landrace at trække på. Kauergaard er en del af Danish Genetics og arbejder målrettet med at forbedre racens genetiske kvalitet, bl.a. ved hjælp af innovative avlsforskning.

HJEMMESIDE: www.kauergaard.dk

BUSINESS100-NETVÆRKET

I netværket kan du møde ambitiøse ledere, der alle ønsker at udvikle sig selv og deres virksomhed. Netværket er et supplerende medlemstilbud, hvor du bl.a. bliver inviteret på udlandsrejser, virksomhedsbesøg samt andre events. Der bliver sat fokus på personlig ledelse, nytænkning og på, hvordan du, som leder, kan skabe resultater. www.silkeborgbusiness.dk/ netvaerk/businesss-100/

SCANDOMESTIC SER MOD LYSERE TIDER

Hos virksomheden Scandomestic har de mærket krisen rive og flå i fragtpriser og ordrer. Alligevel ser virksomheden forsigtigt positivt på fremtiden fra de nye bygninger ved motorvejen i Hårup.

Direktøren for Scandomestic, Lars Overby, viser rundt i den mastodontiske lagerhal, hvor kasser fra gulv til loft danner en skyline af pap. Virksomheden flyttede i marts 2021 ind i det nye domicil ved motorvejen i Hårup, hvor tre adskilte lokationer nu er samlet i én.

Nye og grønnere tiltag

”Det giver et bedre flow af varer og et bedre overblik, så vi undgår at flytte rundt på varer med risiko for skader på både produkter og emballage,” forklarer han, og lægger vægt på, at bygningerne udover at være lækre og luftige også energimæssigt kommer fra øverste hylde.

Scandomestic importerer hvidevarer og kølemøbler til professionel brug, som de sælger videre til grossister og detailleddet i omkring 25

lande. Virksomheden blev stiftet af tre branchefolk tilbage i 2006, hvor det var blevet for dyrt at producere hvidevarer i Danmark.

’Scandomestic’ lyser op på den gråsorte bygning. I øvrigt med on/ off-timer på. For her taler de ikke bare om forbrug, de gør noget ved det. På lageret har de strømglubske gaffeltrucks fået timere på, så de lades op om natten. Og på kontoret må medarbejderne have en ekstra trøje med i tasken, for også her viser termostaten 19 grader.

”Vi talte om det, og alle var med på de 19 grader, som et bidrag til en større sag. Det er en gave at være en lille virksomhed, for vi har en fælles omsorg for hinanden og virksomheden og har lyst til at være sammen,” siger Lars Overby om de i alt 26 medarbejdere.

FAKTA

HVEM: Lars Overby, CEO for Scandomestic siden 2019.

HVAD? Scandomestic sælger husholdningsapparater og produkter til kommercielt brug, som vi importerer, lagerfører og distribuerer til kunder i og uden for Europa.

HJEMMESIDE: www.scandomestic.dk

OM SILKEBORG KOMMUNES ERHVERVSTASKFORCE

Erhvervstaskforcen er sat i verden for at sørge for en hurtig og professionel behandling af større udviklingssager. Fx hvis du ønsker at etablere virksomhed i Silkeborg Kommune, ønsker at flytte eller udvide din virksomhed, købe erhvervsjord, har en kompleks erhvervssag eller er i tvivl om, hvor du skal henvende dig.

GRUPPEN BESTÅR AF:

Plan- og Byggechef Line Morsing Steenberg, Silkeborg Kommune

Udviklingschef Gregers Pilgaard, Silkeborg Kommune

Erhvervskonsulent Johanne H. Christensen, Silkeborg Kommune

Direktør Anders Killmann Petersen, Silkeborg Business

Den nye placering ved motorvejen har samtidig gjort logistikken mere effektiv og økonomisk. En container fra havnen i Aarhus er en halv time om at komme ud til Scandomestic.

En pinefuld periode lysner

Fragtraterne er de seneste år mere end tidoblet og det mærkes i en virksomhed som Scandomestic, der skal have transporteret deres produkter over store afstande, og hvor transportomkostningerne derfor er en stor del af budgettet.

Lars Overby blev ansat i 2019 som en del af et generationsskifte, der skulle lede virksomheden godt ind i det nye årti. Kort efter ramte coronakrisen efterfulgt af stigende fragtrater, inflation og energikrise. Når krisen flår i budgettet, bruger folk deres penge på noget andet end nye forbrugsgoder. Detailhandlen reducerer deres lagre, og i den kæde gør det ondt på en grossist-virksomhed som Scandomestic.

”VI har været hårdt ramt; især af de høje fragtpriser. Men lige nu (dec. 2022, red.) er fragtpriserne på vej ned igen. Så indflyvningen til 2023 er, at vi kigger ind i en noget lysere periode. Det skulle gerne være lidt sjovere at være i 2023, end det har været i 2022,” siger Lars Overby, der samtidig øjner markedsandele, når slutkunderne fravælger de dyreste mærker og kigger mod Scandomestics produkter i stedet.

Under krisen har Scandomestic ikke afskediget medarbejdere. ”Lønomkostningerne er ikke så tunge for os, som de er i andre brancher. Derfor er det langt vigtigere for os at sikre de kolleger, vi påskøn-

ner,” siger Lars Overby, der fortæller, at de har brugt perioden på nye IT-projekter, så de står solidt, når krisen driver over. Alene i 2022 har de implementeret nye ERP-, PIM- og WMS-løsninger

Båret på hænder og fødder Scandomestic fik hjælp til at finde byggegrunden af Silkeborg Kommunes erhvervstaskforce, som også Silkeborg Business er en del af.

”Vi fik stor hjælp af udviklingschef Gregers Pilgaard og erhvervskonsulent Johanne Hauerslev Christensen fra Silkeborg Kommune. Jeg blev

’båret på hænder og fødder’. Igennem hele processen med at finde byggegrund, kontakte myndigheder og få tilladelsen, var de der for os,” fortæller Lars Overby begejstret om det det proaktive samarbejde.

Hjælp i øjenhøjde

I det hele taget er han begejstret for samspillet med kommunen, der også har budt på besøg af den nye borgmester, Helle Gade. Også Silkeborg Business og direktør Anders Killmann får ros:

”Anders er i øjenhøjde og har skabt noget dynamik. Tingene er inde i en positiv spiral,” fortæller Lars Overby, der også gerne selv går på scenen for at dele ud af hans og Scandomestics erfaringer fx med taskforcen. Senest var han med i Business 100’s studietur til Dublin, hvor de blandt andet besøgte LinkedIns europæiske hovedkontor, en wowoplevelse, der gjorde indtryk.

”At ankomme som en del af Business 100-netværket åbner nogle døre, som du ikke kan købe dig til.”

Hos LinkedIn mødte netværket to danske medarbejdere, der viste de måbende erhvervsledere fra Silkeborg, at LinkedIns medarbejdere både har adgang til musiklokale, wellness og tagterrasse.

”Hele mindsettet omkring en arbejdsplads er anderledes, så alle i salen fik vist noget at tænke på.”

Og hvad så med fremtiden for Scandomestic?

”Vores fokus er at stå godt, når verden er normal igen. Jeg er spændt på, hvor mange myndighedskrav, der kommer afledt af den grønne omstilling. Vi vil gerne gå foran med vores adfærd og vores produkter, men jeg frygter bureaukratiet,” siger Lars Overby.

Ejerkredsen bag Scandomestic – Lars Overby, Jan Petersen, Henrik Kinch, Jon S. Knudsen

Butikken Kloster Sølv blev forstyrret

Nogle gange er det godt at blive forstyrret. For indehaver af Kloster Sølv i Kjellerup, Lisette Jessen, kom forstyrrelsen i form af den kreative design- og indretningsvirksomhed Modus.

Det var gennem Silkeborg Business, at Lisette Jessen havde fået tilbudt et gratis butikstjek. Modus, som holder til i Funder, gik konkret til værks og kort tid efter har Kloster Sølv nye logomåtter, tydelige skilte på gaden samt flyttet rundt på inventaret.

Tid til at udvikle

Resultatet blev en mere indbydende butik med en tydeligere identitet. Og en glad ejer.

”Det var fantastisk at blive inspireret til at gøre noget nyt, som både var nemt og billigt,” siger Lisette Jessen, der fik mod på mere forstyrrelse.

”I dag er der så meget nethandel. Jeg ved, at jeg skal følge med og må udvikle min forretning, hvis jeg vil opnå en bedre bundlinje og

kunne holde fri,” fortæller Lisette Jessen, der har hjælp af to medarbejdere.

Hun tager derfor kontakt til en forretningsudvikler, og inden længe er der en plan for både nye åbningstider, årshjul og reducering af brands, så de kun har dem, de tjener penge på. Også de sociale medier får en rolle med blandt andet live-salg. For det er der, kunderne er.

Masser af opmærksomhed

Da Black Friday nærmer sig, kommer Lisette Jessen i tanke om, at branchen i gamle dage havde køtilbud. Den slags, hvor man kunne redde sig en vare til en flad mønt. Hvis man vel at mærke smed sig i en sovepose foran butikken. Inden længe annoncerede hun køtilbuddene.

”Vi havde en diamantring til en 10’er, som før kostede 3200 kroner. Der var også ure og halskæder til 10 kroner og en masse andet. Det var et stunt, men det virkede. Det er

sådan noget som kun fysiske butikker kan,” fortæller Lisette Jessen og tilføjer, at de 15-20 mennesker, der sad på fortovet, skabte en masse snak på den lokale Facebookside. En kæmpe succes for Kloster Sølv - både målt på indtjening og opmærksomhed.

”Alle bliver tiltrukket af et godt køb. Motivationen var for mig, at folk fremover skulle holde øje med, hvad Kloster Sølv finder på. Det virkede.”

Butikkerne kan noget

Udover at være butiksejer, er Lisette Jessen også formand for Kjellerup Handel & Erhverv. Et arbejde, hun prioriterer højt. For selvom der ikke er decideret butiksdød i byen, skal man passe på.

”Det er vigtigt, vi viser, at vi holder sammen som by. Vi kan noget sammen herude. I en butik får man noget, som nethandel ikke kan fx, at vi kender vores kunder og spørger til Tante Oda,” siger hun.

Selvom man har drevet butik gennem 15 år, kan man have godt af at blive rusket op i. Mød Lisette Jessen, butiksejer i Kjellerup.

Lisette Jessen opfordrer erhvervslivet i kommunen til at bruge de lokale butiksdrivende som hende selv.

”Hos os vil vi meget gerne lave aftaler med virksomheder om fx medarbejdergaver til jul. Vi kan både lave logo og gravere på tingene. Jeg synes, erhvervslivet skal give os lokale chancen.”

Glad for forstyrrelsen

For Lisette Jessen er drømmen om en forretning lykkedes, og hun er glad for den

FAKTA

frihed, det giver. For det skal være sjovt at gå på arbejde, også for medarbejderne. Og det skulle det gerne blive ved med.

Hun er taknemmelig for, at hun og Kloster Sølv er blevet forstyrret.

”Vi har været på lidt af en rejse, som ikke er færdig endnu. Vi skal ikke bare gøre som vi plejer, men følge med tiden, og jeg er altid modtagelig for gode ideer.”

HVEM: Lisette Jessen, indehaver af butikken Kloster Sølv i Kjellerup siden 2008.

HVAD: Kloster Sølv forhandler ure, smykker, interiør og gaveartikler.

HJEMMESIDE: www.klostersolv.dk

Et netværk med virkelyst og diversitet

Kristian Sørensen fra IT ADVISORY er nyt medlem af Business100-netværket. Han oplever netværket, som et sted, der får ting til at ske.

Kristian Sørensen er Partner og CEO i virksomheden IT ADVISORY, en uafhængig IT-rådgivningsvirksomhed, der hjælper sine kunder med at træffe gode beslutninger om IT, facilitere IT- og digitale strategier, IT-due diligence og fleksibel IT-ledelseskapacitet til direktører og bestyrelser.

Frihed og fleksibilitet

Virksomheden er født online og består af ni konsulenter, der personligt og fagligt supplerer hinanden. Kristian Sørensen bor på en gård i Silkeborg; de andre er fordelt ud over hele landet. Når de en gang imellem mødes fysisk, foregår det på Vejlsøhus. Med Kristian Sørensens egne ord hjælper IT ADVISORY virksomheder, der har brug for de store konsulenthuse, men som foretrækker nærhed og få, erfarne konsulenter.

Hvad er jeres ambitioner?

”Vi er de seneste to år gået fra ”jeg” til ”vi”. Vores ambition er at udvikle vores netværksbaserede forretningsmodel, som er drevet af tillid, frihed og fleksibilitet og samtidigt et meget stort commitment til

hinanden og vores kunder. Vi vil gerne vokse og eksperimentere med, hvor meget forretningsmodellen skalerer de næste par år,” fortæller Kristian Sørensen. Kunder tæller blandt andet Salling Group, Sydbank, Vækstfonden og Det Grønlandske Sundhedsvæsen.

Seriøs sparring

Kristian Sørensen har tidligere arbejdet for IBM i Tokyo, startet egen IT-konsulentvirksomhed i Grønland og stået for at etablere den jyske flanke af Devoteam. Han kender derfor til værdien af et godt netværk. Derfor meldte han sig for et år siden ind i Silkeborg Business’ ledernetværk Business100.

I netværket møder ambitiøse ledere hinanden. De kommer fra vidt forskellige brancher, men har ét til fælles. Nemlig at de gerne vil sparre med hinanden og udvikle sig selv og deres virksomhed. Ligeledes Kristian Sørensen, der ønskede at sparre med lokale virksomhedsejere. Indtil videre er han begejstret for han mærker, at der er plads til fortrolig sparring, og at det bliver taget seriøst. Han mærker også, at der er en tydelig virkelyst.

”Hvis man får en vild idé, oplever jeg, at det er et netværk, der kan få ting til at ske. Der er handlekraft, vilje og energi.”

I efteråret var han for første gang med på den årlige erhvervsrejse, der denne gang gik til Dublin. Som ny i netværket var Kristian Sørensen spændt på, hvordan han ville passe ind på en længere tur.

Omfavnende gruppe

”Selvom mange kender hinanden, oplevede jeg som ny en enorm varme og et fælles fokus på, at man vil hinanden. Det kræver en indsats som ny, fordi folk har en lang historie sammen. Men jeg oplever det som en omfavnende gruppe. Der er en enorm virkelyst og lokalpatriotisme. Og stor diversitet i forhold til brancher. På turen talte jeg fx både med en murer og en bankmand.”

”Alle i netværket driver virksomheder, og jeg mærker energi, vækst og store visioner for - og tro på - fremtiden.”

Hvis du skal sætte tre ord på Business100-netværket?

”Inspiration, energi, fortrolighed. Næste gang er Holland. Og jeg er meldt til,” slutter Kristian Sørensen.

HVEM? Kristian Sørensen, Partner & CEO, IT ADVISORY

HVAD? IT ADVISORY er en uvildig IT-rådgivningsvirksomhed med en netværksbaseret forretningsmodel, der pt. favner ni erfarne konsulenter. IT ADVISORY yder uvildig sparring og ledelsesstøtte, faciliterer udviklingen af strategier og transformationsprogrammer, IT-due diligence mm.

HJEMMESIDE: www.itadvisory.dk

GRØN OMSTILLING

Vi skal kunne se meningen med det, vi gør. Det kan være svært at se en-til-en belønningen af at ændre, det vi gør. Der tænker de nye ingeniører anderledes.

Mads Uggerby Direktør, Innovation & Bæredygtighed Envidan

OMSTILLING

Hos Envidan er bæredygtighed en forudsætning men også en forpligtelse

Her er bæredygtighed en forudsætning for hele virksomhedens virke, og de bidrager gerne til at sætte fart på udviklingen.

Glem alt om højtryksspulet greenwashing. Hos ingeniørvirksomheden Envidan er bæredygtighed fundamentet for hele forretningens strategi og en naturlig del af hverdagen på alle niveauer.

”Det betyder, at bæredygtighed gennemsyrer alt. ’Sustainable engineering’ kalder vi det,”

fortæller Mads Uggerby, virksomhedens direktør for Innovation og Bæredygtighed.

Ambitioner og viden

Envidans fokus er på vandkredsløbet, og virksomheden har tre forretningsområder - rådgivning, entreprise og software. Hovedsædet ligger i Silkeborg, og ved Silkeborg Business’

Award Show i efteråret var Envidan årets modtager af Den Grønne Pris.

Begrundelsen fra revisionsfirmaet Tal & Tanker, der uddelte prisen, lød blandt andet:

”Her er nøgleordene ”ambitioner” i forhold til vidensopbygning og ”rollemodel” i forhold til

ledelse samt tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere. (...) Envidan har med et langt og sejt træk samlet en unik viden om den bæredygtighed både i forhold til deres kunder og samarbejdspartnere og internt i virksomheden.”

Mads Uggerby fortæller om at modtage prisen:

”Det var dejligt med anerkendelsen, og vi blev stolte. Det er et klap på skulderen, når nogen lægger mærke til det, vi gør,” fortæller Mads Uggerby.

Udvikler nye teknologier

Og de har noget at have det i. Inden for vandkredsløbet er Envidan et af Danmarks største ingeniørrådgivere.

”Vi er specialister, og vi kerer os om det faglige niveau. Derfor har vi blandt andet besluttet, at vi hvert år investerer 20 procent af vores overskud i forskning og udvikling. Vi vil være de dygtigste. Det er helt unikt i vores branche og en del af vores strategi. Vi vil gerne lægge byggestenene til fremtiden. Den dybe faglighed og stolthed er utrolig vigtig for os.”

Blandt andet omsætter Envidan deres specialistviden til at udvikle nye løsninger og teknologier, der bidrager helt konkret til en bæredygtig vandhåndtering. Et stærkt eksempel er ’fyrtårnsprojektet’ Water Resource Recovery Facility (VARGA), hvis hovedformål var at udnytte ressourcerne i spildevand og affald til gavn for byens borgere. VARGA blev støttet af Miljøministeriet under MUDP-programmet, og viden opnået i projektet indgår nu i Envidans bidrag i udvikling af Aarhus Rewater, hvor ambitionen er at bygge ’verdens bedste ressource- og renseanlæg’. For yderligere information henvises til hhv. Projekt VARGA | Fremtidens rensningsanlæg (projekt-varga.dk) og Aarhus ReWater – verdens mest bæredygtige ressourceanlæg (aarhusvand.dk).

Ekspertisen forpligter, og Envidan bruger gerne positionen på at rykke branchen:

For nylig havde Mads Uggerby og CEO, Ole Fritz Adeler, således en kronik i dagbladet Ingeniørens branchemagasin WaterTech. Her opfordrede de deres branche til at bidrage med at finde fælles løsninger og rykke fokus fra at se bæredygtighed som en kamparena til i stedet at være en måde at indgå nye og langvarige partnerskaber på.

Man skal turde investere Særligt begrebet livscyklusvurdering vil Envidan gerne have indført som en branchestandard. Livscyklus handler om at vurdere, hvilke potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt eller en service. Eller sagt med andre ord: Om aktiviteterne er inden for rammen af det, som vores jordklode kan holde til.

Spørger man Mads Uggerby, hvad der skal til for at få tempo på den grønne omstilling, er han ikke i tvivl om, hvad der skal til:

”Jeg tror, at rammevilkårene er de vigtigste. Krav fra EU og økonomisk regulering via afgifter. Der er nødt til at komme nogle ret kradsbørstige krav til branchen udefra. Og så skal der investeres yderligere i forskning og udvikling. Både fra branchen selv og via fx EUstøtteprogrammer. Man skal turde investere – også i fejlslagene. Og så kræver det en bred adfærdsændring. Vi skal have en ret konservativ branche til at gøre ting på en anderledes måde.”

Vi skal se meningen med det, vi gør Det psykologiske aspekt, spiller også ind, når adfærd skal ændres. Og en måde at skabe

adfærdsforandringer på er via nudging – det venlige skub.

”Vi skal kunne se meningen med det, vi gør. Det kan være svært at se en-til-en belønningen af at tage de bæredygtige valg. Men der tænker de nye ingeniører anderledes,” siger han og fortæller, at Envidans medarbejdere er ude som både censorer og eksterne undervisere på ingeniøruddannelserne.

Nudging er også flyttet ind i Envidan. I receptionen på hovedsædet i Silkeborg får medarbejderne en visuel belønning for deres adfærd. På en skærm lyser husets daglige energiforbrug op i form af søjler og tal.

Et lille skub, der skal skabe motivation - også til de helt små ting.

FAKTA

HVEM? Mads Uggerby, Direktør for Innovation og Bæredygtighed i Envidan. Uddannet miljøingeniør fra Aalborg Universitet.

HVAD? nvidan er en rådgivende ingeniørvirksomhed i Danmark, Sverige og Norge – med hovedkontor i Silkeborg. Envidan tilbyder holistiske løsninger inden for hele vandkredsløbet - vand, spildevand, energi og miljø samt økonomisk rådgivning og portalløsninger til den danske, norske og svenske miljøsektor.

HJEMMESIDE: www.envidan.dk

SILKEBORG BUSINESS uddeler en gang om året Den Grønne Pris. Samtidig er Envidan med i initiativet Silkeborg Green Business.

Mads Uggerby, Direktør for Innovation og Bæredygtighed i Envidan

forbereder sig på bæredygtigt byggeri

I dag er der få, der tilbyder det. Men fremtidens parcelhus kommer til at skulle leve op til lovkravene til bæredygtigt byggeri. Derfor er byggevirksomheden Levehuse i gang med at klæde sig på til den nye virkelighed og kigger også på yderligere, frivillige certificeringer.

For virksomheden Levehuse er det vigtigt at bygge huse, folk vil bo i nu og her, og det går rigtigt godt for den lokale virksomhed. Men det er også vigtigt at forberede sig på fremtidens huse og købernes krav. Det handler om rettidig omhu og om at blive ved med at bygge huse, som folk gerne vil bo i. For ikke så længe siden var elbiler et særsyn. I dag er de alle vegne.

”Så det giver også mening for vores segment som typehusfirma, at vi forholder os til og tænker i bæredygtighed,” fortæller Lars Pontoppidan, administrerende direktør for Levehuse, fra sit kontor i industrikvarteret bag Nørreskov Bakke.

Når det handler om bæredygtighed, er der sket meget på få år. Vi køber i stigende grad brugt, snakker om biodiversitet og finder

alternativer til plast. Og ifølge Levehuse er byggeriet i fremtiden også godt på vej til en mere ’grøn’ fremtid.

”Vi er nødt til at forholde os til det nye. Det bliver en del af vores fremtid, og vi bliver mødt med nye krav til byggeriet. Og derfor skal vi også spørge os selv: Hvad vil vi, og hvordan gør vi? Hvilken retning vil vi gerne gå i som virksomhed? – og hvordan påvirker bæredygtighedskravene vores byggeri. Det er vigtigt for os, at vi har en holdning til det, vi bygger,” fortæller han.

Fået hjælp til afklaring om den grønne omstilling

Vejen til at finde den rette grønne kurs gik via Silkeborg Business. De kontaktede Levehuse for at tilbyde deres ekspertise inden for kompetenceudvikling til SMV-virksomheder,

og det var i samtalen med dem, at Levehuse fandt ud af, hvilke grønne puljestøtteordninger, der var at søge.

De vidste, at de skulle forholde sig til bæredygtigt byggeri, og mødet med Silkeborg Business fik dem i gang. Siden har Lars Pontoppidan og Levehuses tegnestuechef og arkitekt deltaget i Green Building Council projektet ”Klar til bæredygtigt byggeri”, der handler om, hvordan man som byggevirksomhed omstiller sig til det grønne.

Og gennem SMV Grøn-puljen har Levehuse fået tilknyttet en ekspert, så firmaet kan få mere viden om og analyse af materialevalg, gode grønne alternativer, og hvad der skal til for at opnå de frivillige bæredygtighedscertificeringer.

Levehuse

FAKTA

HVEM? Lars Pontoppidan, adm. direktør hos Levehuse. Virksomheden har 39 medarbejdere fordelt på, tegnestue, salg, byggeledelse, tømrere og malere.

HVAD? Levehuse sælger arkitekttegnede huse som projektsalg, hvilket vil sige grund, hus og byggeri i en samlet pakke. Parcelhusene er typisk på 130150 m2. Levehuse har specialiseret sig i at udvikle områder med kompaktgrunde. Det er typisk mindre grunde på ca. 400-500 m2, som er meget attraktive blandt købere.

HJEMMESIDE: www.levehuse.dk

Firmaet er i den indledende analysefase, både i forhold til det kommende Bygningsreglement og muligheden for en frivillig certificering. Dette kunne eksempelvis være Svanemærket. For at et parcelhus kan få Svanemærket, skal alle materialer være godkendt. Alt lige fra FSC-mærket træ til gulve, søm og skruer. Også fx en køkkenleverandørens materialer bliver analyseret og kørt igennem en database ligesom byggepladsens energiforbrug registreres og analyseres. Først når huset har opnået et bestemt antal point, kan det blive certificeret som Svanemærket.

”Det er en mærkning der er kendt af forbrugerne og som vi analyserer videre på,” siger Lars Pontoppidan.

En virksomhed med en klar retning

I forvejen er de huse – som virksomheden bygger – med lavt varmeforbrug, så det vil ikke være en fjern tanke at gå et skridt videre. Både for klimaets skyld og for virksomhedens brand.

”Bæredygtighed og huse med lavt energiforbrug er med til at positionere os. Det viser, at vi som virksomhed har en retning. At vi

bygger huse som overholder de kommende bæredygtighedskrav i Bygningsreglementet og forhåbentlig også kan tilkoble en frivillig certificering viser, at vi træffer gode valg,” fortæller han.

Også medarbejderne er glade for udsigten til at arbejde for en grønnere virksomhed.

”Mange har givet udtryk for, at det er fedt, at vi er med til at sætte en retning og forholder os til bæredygtighedstanken,” fortæller Lars Pontoppidan.

Ambitionen er, at Levehuse i løbet af en årrække har formuleret deres bæredygtighedskoncept og bliver ved med at bygge huse, der følger med tidens krav, og som folk gerne vil bo i. Som Lars Pontoppidan formulerer det:

”Vi er en del af de fremtidige bæredygtige husbyggere.”

Lars Pontoppidan, adm. direktør hos Levehuse

Tal & Tanker sponsor af Den Grønne Pris: ”Vil man blive tvunget af omstændighederne eller gå foran?”

HVEM? Jacob Højgaard Andersen, statsautoriseret revisor og partner.

Jesper Setov, partner, strategisk rådgiver og bestyrelsesformand. Jesper Setov hjælper med generationsskifter, etablering af advisory boards samt ledelse og strategi.

HVAD: Tal & Tanker har afdelinger i Pandrup og Silkeborg og løser rådgivnings- og revisionsopgaver for små og mellemstore virksomheder. Der er 55 medarbejdere.

HJEMMESIDE: www.talogtanker.dk

Revisionshuset Tal & Tanker er kendt for at gå sine egen veje og støtter gerne virksomheder, der tør gå forrest i udviklingen af bæredygtighed.

Jacob Højgaard Andersen, statsautoriseret revisor og partner. Jesper Setov, partner, strategisk rådgiver og bestyrelsesformand.

Tal & Tanker er helt deres egne. I en branche kendt for lange arbejdsdage og skarpslebne albuer har revisionshuset altid haft den klare vision, at det er muligt at drive en virksomhed uden at rive medarbejderne midt over. Den vision gælder stadig. Her er det et must, at medarbejderne har et liv uden for arbejdet. Som der står i deres jobannoncer: ”Du bliver ikke en bedre kollega af at arbejde over.”

Det bæredygtige liv

”Tanken har altid været at være et sted, hvor vi kan servicere vores kunder samtidig med, at vi bidrager og har det godt selv. Vi har medarbejdere, der cykler, har heste, spiller fodbold, og selv har jeg en skovejendom,” siger Jesper Setov, partner, strategisk rådgiver og bestyrelsesformand. Ud over revision og regnskab rådgiver Tal & Tanker også om generationsskifte, ledelse, strategi og bæredygtighed.

Interviewet finder sted på Cuba - navnet på mødelokalet her på Stagehøjvej. Glem alt om møde lokale 15.2. Her har alle mødelokaler eksotiske navne. På Cuba lokker bløde stole, rullevogn med rom og en kæmpe fotostat med en vintagebil. Andre lokaler hedder Toscana, New York og Sydney og rundt omkring i huset indbyder bordfold og poolbord til leg.

Både stifterne og partnerne kommer fra de store revisionshuse, og dna’en har derfor altid været at skille sig ud ved at være helt sig selv.

”Revisortankegangen er at tænke fremad, på regler og love, men man glemmer at kigge til siderne. For os handler det om bæredygtighed i livet,” siger medpartner og statsautoriseret revisor Jacob Højgaard Andersen, der er nyeste partner i virksomheden.

Jesper Setov supplerer: ”Vi elsker mangfoldighed, og hos os skal man kunne rumme forskelligheden.”

Går deres egne veje

Da Business Silkeborgs Drewsens Award Show i efteråret løb af stablen, var det Tal & Tanker, der sponsorerede og uddelte Den Grønne Pris. Den gik til rådgivende ingeniørvirksomhed Envidan, der som Tal & Tanker går deres helt egne veje.

”Bæredygtighed er kommet for at blive, og Den Grønne Pris er en god mulighed for at sætte spot på det. Valget af Envidan handler om at hylde dem, der går forrest. Bæredygtighed bor i dem,” siger Jesper Setov.

I samarbejde med Nordic Green Solutions tilbyder Tal & Tanker at udarbejde klimaregnskaber på baggrund af

klimaaftryk. Noget som mange af Tal & Tankers kunder er godt i gang med.

”Vi ser, at det bliver en del af dagligdagen i virksomhederne, hvor alle sætter et aftryk. Man kan bruge regnskabet som en status. Og så få bæredygtighed ledelsesmæssigt ind i virksomheden,” siger Jesper Setov.

Tal & Tanker mærker klart et stigende ønske om bæredygtighed.

”Fra den yngre generation kommer der tryk fra alle steder. De vil kende bygningens CO2 aftryk, og de vil have grønne områder, siger Jacob Højgaard Andersen. Han mærker en kæmpe drivkraft ude i de små og mellemstore virksomheder som Envidan.

Selv gå foran

”Envidan har formået at gøre det til en konkurrencemæssig fordel ligesom virksomheder som Grundfos og Kingo,” siger Jesper Setov og uddyber, at bæredygtighed i Silkeborg er et must. Sidste år gik prisen til Hårup Maskinfabrik, der har omstillet til solceller og han kender ikke mange, hvor omstillingen ikke er i gang.

Jacob Højgaard Andersen sætter ord på den forandring, der er i gang:

”Det handler grundlæggende om, hvorvidt man vil blive tvunget af omstændighederne eller selv gå foran?”

Støtter byen

Også hos Tal & Tanker ændrer tingene sig. Der er monteret opladestandere, kontorets juletræ bygget af europapaller, og de digitale møder er for længst rykket ind i Cuba, Toscana og de andre lokaler. Ved kultur- og sportsarrangementer i kommunen, står der ofte Tal & Tanker på sponsorvæggen og virksomheden støtter også socialt blandt andet den sociale forening Selvhjælp Silkeborg.

Hvorfor?

”Fordi vi kan. Vi vil gerne bidrage. Og så tror vi på, at vores medarbejdere interesserer sig for, at vi støtter byen” fortæller Jesper Setov, der kender byens erhvervsliv og mærker hvordan man også her støtter op om hinanden.

”Erhvervslivet har et utrolig godt sammenhold. Når man mødes i netværk, er folk opmærksomme og hjælpsomme over for hinanden. De er mere kollegaer end konkurrenter og jeg oplever, at de interesserer sig for hinandens virksomheder – også når det kommer til bæredygtighed. Der er ikke en eneste, jeg ikke kan ringe til og sige, har du et minut?

DIGITALISERING

Som mange andre specialforretninger havde Madselskabet et efterslæb i forhold til at få digitaliseret virksomheden. Mange arbejdsgange og processer foregik manuelt eller med pen og papir.

Gorm F. Truelsen, Indehaver Madselskabet

Madselskabet skruer op for onlinesalget

Indehaver

Gorm F. Truelsen, der siden 2015 har drevet Madselskabet, har de sidste par år digitaliseret virksomheden på flere fronter. Det giver tid og luft til at udvikle nye menuer og kræse for kunderne.

Gorm F. Truelsen tager imod bag køledisken og fører os gennem det nye, store køkken, hvor et par medarbejdere er i gang. Her på Bavnehøjvej har Madselskabet, der tidligere lå på Ewaldsvej i Sydbyen, holdt til siden december 2020. Ikke bare lokationen er relativt ny. Bag murene er der også sket nyt med virksomheden.

Luft til dialog og netværk Som mange andre specialforretninger havde Madselskabet et efterslæb i forhold til at få digitaliseret virksomheden. Mange arbejdsgange og processer foregik manuelt eller med pen og papir, men i forbindelse med flytningen og coronakrisen, har Gorm F. Truelsen, med rådgivning fra Silkeborg Business,

søgt og fået midler gennem vækstpuljen SMV Digital. Blandt andet er markedsføringen på de sociale medier nu plottet ind i et årshjul, der kører, for som Gorm F. Truelsen siger, ”så kommer julen jo hvert år.” Desuden foregår al fakturering nu via platformen Corpay. At få arbejdsprocesserne automatiseret har gjort en stor forskel:

Gorm Truelsen, indehaver af Madselskabet ApS og Byens Fisk og Vildt

”Det har givet mig tid til at markedsføre og netværke. Og det at netværke er også salg for mig. At jeg har driftet og stået i køkkenet, har tidligere fyldt meget, og det er vigtigt, at jeg også har tid til at være i dialog med vores kunder. Og det har jeg fået mere luft til,” fortæller Gorm F. Truelsen, der har en fortid som kok på blandt andet Gl. Skovridergaard, i Jyske Bank og i USA.

Skarp på forretningen

Ud over det administrative løft har Gorm F. Truelsen gennem Silkeborg Business også været med i et gratis forløb med en rådgiver fra Erhvervshus Midtjylland. Sammen med ham gik Gorm F. Truelsen virksomhedens koncept og strategi grundigt igennem:

”Det har forsimplet ting i vores forretning. Blandt andet har jeg ændret på de ting, vi udbyder, og er blevet mere skarp på, hvad vi gør. Så jeg har kigget på kundernes ønsker og kogt udvalget ind, så det passer til dem. Hvor forventer kunderne noget nyt og hvilke ting,

skal vi altid have at tilbyde. Og så har jeg lært, at vi skal holde fast i, hvad vi er dygtige til. Det forløb har jeg været meget glad for,” siger Gorm F. Truelsen.

Endnu mere digital

Gennem SMV:Digital-puljen har han også brugt tid på at udvikle virksomhedens madbestilling online. For tiden er rigtig. Kunderne er vant til at bestille take-away online. Og Gorm F. Truelsen kan i stedet bruge tid på at udvikle og eksperimentere med nye menuer og have tid til at planlægge de store fester og events med kunder.

”Fx havde jeg en samtale med et brudepar, der var i tvivl om, hvad de skulle servere. Jeg vejledte dem og sammen talte vi os til rette. Nu er de rolige omkring deres arrangement,” forklarer han og tilføjer, at det i dag er omkring halvdelen af ordrerne, der købes online.

Tanken er, at menuen til fester som fx konfirmationer også skal kunne bookes online. For

kunderne er det vigtigste, at der er forskellige menuer at vælge mellem. Onlinebestillingen er nemt og gennemskueligt for kunderne, og så sparer Gorm F. Truelsen tid. Igen handler det om at bruge tiden på det, der giver mest mening. Og for ham er der god mening i vekselvirkningen mellem at have selskaber, onlinebestilling og fysiske kunder ved disken.

”Vi er i gang i køkkenet alligevel, og så kan folk lige så godt komme forbi. Det supplerer at have butikken, for her kan vi gøre det farlige ufarligt. Som at få folk til at smage på nye ting,” siger han.

Minimere madspild og affald

Han har nemlig også en mission med virksomheden, der handler om at gøre en forskel med ordentlige råvarer, der gerne er købt lokalt. For så kan han spore produkterne, stå inde for kvaliteten og begrænse transporten. Hos Madselskabet er alt økologisk og de forsøger hele tiden at minimere madspild. Også længe før det blev et udbredt buzzword.

”Vi arbejder hele tiden med det. Vi er gode til at sætte ting sammen og disponere. For eksempel bruge endeskiven fra en steg til burgere eller stokken fra blomkål til fyld i

frikadeller. Og så er æbler perfekte til at søde en syderet. En kyllingetærte kan iblandes alt muligt, som forlænger råvarernes levetid. Og minimerer både tids- og madspild,” forklarer Gorm F. Truelsen.

Med hjælp fra Silkeborg Business har han også søgt midler fra puljen SMV Grøn og blevet vejledt af en konsulent i grøn omstilling. Det endte med, at Gorm F. Truelsen søgte penge til en affaldspresser. Sådan en løber nemt op i omkring 45.000 kroner. En stor post på budgettet for en virksomhed som Madselskabet. Han sætter stor pris på samarbejdet. For håndtering af emballage kræver viden, og det kan være tungt at undersøge og svært at gennemskue.

Nye rammer, nye kunder

Efter flytningen til en anden ende af byen,

FAKTA

HVEM: Madselskabet ApS. Indehaver er Gorm Truelsen. I maj 2022 overtog Madselskabet Byens Fisk og Vildt i Søndergade, der kører videre.

HVAD: Økologisk take-away, events, fester og egen butik.

HVOR: Bavnehøjvej 19, 8600 Silkeborg

HJEMMESIDE: www.madselskabetsilkeborg.dk

SAMARBEJDE MED SILKEBORG BUSINESS: Hjælp til at søge SMV Grøn, SMV Digital og arbejdet med Væksthjulsparring gennem Erhvervshus Midtjylland.

arbejder Madselskabet på at få nye faste kunder. For udover mere plads var meningen med flytningen at skabe vækst. Og med et køkken, der er fem gange så stort, kan virksomheden nu levere i storformat fx til events på Jysk Arena.

”Vi var vokset ud af rammerne, og den langsigtede drift var der ikke. Det optimale scenarie er 1500 lokale kunder, der kommer otte gange om året. Så har vi en sund og fornuftig omsætning,” uddyber Gorm Truelsen, der fortæller at kunde-ønskescenariet er 70 procent virksomheder, events og fester og 30 procent private i butikken. Så har han den optimale synergi, kan planlægge og i sidste ende begrænse madspild.

Og ikke mindst, tid til at tage sig af sine kunder.

Vækstpilot fik hul på Farstad Optiks webshop

Ønsket om en webshop havde længe været der, men hverdagen i den fysiske butik stjal tiden hos optiker

Johan Farstad. Men så opdagede han muligheden for økonomisk hjælp til en såkaldt vækstpilot. Piloten hed Camilla Fenger, og i dag er webshoppen en realitet.

Da jeg møder Johan Farstad, er det kun to dage siden, han og Farstad Optik er gået live med deres webshop. Han er spændt på, hvad webshoppen kommer til at betyde.

”Det har været en drøm i mange år at åbne en webshop. For at have flere ben at stå på, og så er det nødvendigt at være med på beatet. På webshoppen kan vi præsentere hele sortimentet af briller og solbriller,” fortæller Johan Farstad ved bordet i det lille baglokale.

Forsmag

på onlinesalget

Under corona-nedlukningen havde Farstad Optik stadig salg via telefon og email, og Johan Farstad cyklede selv rundt til ventende kunder med kontaktlinser og briller. Så han fik en forsmag på, at kunderne kunne bestille uden at komme ind i butikken.

”Hos os blev kunderne ikke bare mødt af en plakat med lukket på. Vi er selvstændige, der brænder for det. Som kaptajn på skibet kunne vi ikke bare læne os tilbage,” som Johan Farstad siger.

Ud over at holde nødåbent, som han kalder det, så brugte Johan Farstad tiden under nedlukningen på at sparre på Teams med andre virksomhedsejere gennem sit netværk med Silkeborg Business.

Byder ind med noget andet Her fik han øjnene op for de hjælpepuljer, der er at søge, og resultatet af en af dem er cand.mag. i nordisk sprog, litteratur og engelsk, Camilla Fenger. Hendes vej ind i detailhandlen var gennem Aarhus Universitets nu afsluttede projekt for dimittender ‘Akademiker i Erhvervslivet’, hvor universitetet betalte tre måneders løn.

Efter de tre måneder, havde Johan Farstad, med hjælp fra Silkeborg Business, søgt puljen SMV Vækstpilot, som betød, at han fik dækket 50 procent af Camilla Fengers løn i seks måneder.

Universitetet er normalvis ikke det mest oplagte afsæt ind i butikslivet, men det har vist sig at være et rigtig godt match:

”Som nyuddannet vil man gerne i job, og her fik jeg mulighed for at vise de forretningsdrivende en, der kan byde ind med andre ting,” fortæller Camilla Fenger.

Og budt ind, det har hun, fortæller Johan Farstad, der er meget begejstret for samarbejdet.

”Camilla har fået vores webshop op at flyve. Hun har styr på Google, Facebook, Instagram, og så har hun styr på sproget, så vi får skrevet det rigtige. På en webshop har man ikke mange sekunder til at nå kunderne,” forklarer Johan Farstad og tilføjer, at målet med tiden er at kunne lønne en medarbejder til webshoppen.

Som en, der har været i branchen i mange år, kender Johan Farstad værdien af kundeservice. Og at der skal være en rød tråd mellem butik og webshop.

”De skal mærke nærværet gennem vores billeder og ord. Der har vi haft brug for en, der nurser i det som Camilla. Og for eksempel pakker varerne pænt ind, lægge lidt bolsjer

Johan Farstad, indehaver af Farstad Optik, sammen med vækstpilot Camilla Fenger.

Resultatet af sammarbejdet med en vækstpilot, den nye hjemmeside med webshop.

ved. Give mere end kunden forventer. Det er vores mantra,” fortæller Johan Farstad, inden han går tilbage til butikken, og Camilla Fenger sætter sig.

Fra gymnasielærer til marketing

For hvad siger hun selv til at have brugt sin faglighed i detailhandlen?

”Det har givet et andet perspektiv. Tidligere troede jeg, at jeg skulle være gymnasielærer, men nu er jeg mere ovre i noget kommunikation. Det har givet mig et godt indblik i det private erhvervsliv og den menneskelige kundeservice, om det er online eller fysisk. Så måske sådan noget som marketingkoordinator, hvor jeg har et ansvar og bruger mine kompetencer,” siger Camila Fenger.

Lige nu håber hun bare, at webshoppen vil skabe den vækst, som Farstad Optik har ønsket.

”Og så er jeg stolt af, at jeg har fået en webshop op at stå. Det har været en stor drivkraft for mig,” slutter Camilla Fenger, inden hun sysler videre med hjemmeside og SoMe.

HVEM? Indehaver er Johan Farstad, der har haft butikken i Søndergade gennem 18 år. Butikken er medlem af Optik Team – en frivillig indkøbsforening for uafhængige optikerforretninger. Johan Farstad er med i ejernetværket Business100 og i et netværk for detailhandel – begge gennem Silkeborg Business.

HVAD? Farstad Optik som er en selvstændig og uafhængig optiker.

HVAD HAR SILKEBORG BUSINESS HJULPET MED?

Genstart.nu, SMV:Digital, Akademiker i Erhvervslivet, SMV:Vækstpilot

HVAD ER SMV VÆKSTPILOT?

En vækstpilot er for virksomheder, der står med en omstillingsopgave og mangler de rette kompetencer. Fx inden for områder som digitalisering, grøn omstilling eller internationalisering. Du kan søge om 50 procent tilskud til løn ved ansættelse af en ny medarbejder (max 15.000 kr./mdr. i op til 6 måneder). Vækstpiloten skal være registreret ledig og have en uddannelse.

IVÆRKSÆTTERI

Kort efter at de var flyttet ind, fik de tre partnere sparring med erhvervskonsulent og iværksætter, Jan Kuipers, fra Silkeborg Business. Han stillede de rigtige spørgsmål eksempelvis hvilken kultur Delta Wind Partners gerne vil stå for. Og hvem de er som personer?

René Aagaard, Medstifter, Delta Wind Partners

Højtflyvende makkerskab hos Delta Wind Partners

Konsulentvirksomheden Delta Wind Partners er på kun to år gået fra flyvefærdig og levedygtig til fuld kraft på alle turbiner. Virksomheden har netop ansat medarbejder nummer 14, og ambitionerne fortsætter.

”Hvad er det værste, der kan ske, sagde vi til hinanden, og så besluttede vi at give det seks måneder. Risikoen for fiasko kunne vi godt bære, og hvis det ikke gik, så havde vi ikke smækket med døren nogen steder.” husker Torben Kristiansen tilbage på tiden, hvor de satte strøm til deres indre iværksætter.

De tre medejere, Torben Kristiansen, Mads Jensen og René Aagaard er gamle studiekam-

merater fra i Aarhus Maskinmesterskole. På skolen havde de mødt hinanden, men det var først, da alle tre landede i offshore-selskabet MHI Vestas, at de fandt ud af, hvor godt de klikkede.

”For når man er placeret på en båd sammen midt ude på det irske hav blandt ukrainere og polakker, så søger man automatisk hinanden,” griner Torben Kristiansen, mens tænker tilbage.

Efter nogle år som kollegaer, var det under en julefrokost tilbage i december 2020, at snakken om en virksomhed rigtig fik fat. Og selv da tømmermændene var lettet, rumsterede tanken om at skabe en forretning endnu hos de tre kollegaer.

De kunne grundlæggende godt lide hinanden, og vidste, at de supplerede hinanden godt. Og da MHI Vestas samtidig var i gang med at

Delta Wind Partners er stiftet af Torben Kristiansen, Mads Jensen og René Aagaard. Torben Kristiansen er siden trådt ud af ejerkredsen.

FAKTA

HVEM? Delta Wind Partners er stiftet af Torben Kristiansen, der er uddannet landbrugsmaskine-mekaniker og maskinmester Mads Jensen, der er uddannet vvs‘er og maskinmester og René Aagaard, der er uddannet elektriker og maskinmester. Torben Kristiansen er siden trådt ud af ejerkredsen.

HVAD? Delta Wind Partners er en konsulent- og rådgivningsvirksomhed, der tilbyder operationel ekspertise og projektledelse til vindmølleindustrien. Virksomheden gik i luften den 1. marts 2021 i Silkeborg Business’ iværksætterhus G-Kraft, og er siden rykket til større lokaler på Glarmestervej.

HVAD HAR SILKEBORG BUSINESS HJULPET MED?

Delta Wind Partners har fået hjælp af Silkeborg Business til sparring og søgning af relevante puljer. Modtog i 2022 Iværksætterprisen.

HJEMMESIDE: www.dwpartners.dk

afskedige folk, lå svaret på ”den anden side af hegnet”, som Torben Kristiansen kalder det. Svaret var Delta Wind Partners.

Seks måneder til at komme i gang

Der er sat en time af til vores snak, for onlinemøderne står i kø. Grinene hos de tre ejere omkring bordet matcher åbenheden ved at fortælle om eventyret med Delta Wind Partners.

Efter en tid med beslutninger om navn, logo, produkter og mulige leads gik virksomheden i luften den 1. marts 2021 med base i Silkeborg Business’ iværksætterhus G-Kraft. De tre iværksættere gav hinanden og virksomheden 6 måneder til at få vinger. Derefter ville de evaluere. Og virksomheden har ikke bare fået vinger, der kan bære. Den har også fået mod på at flyve ud i verden. Det vender vi tilbage til.

Vigtig sparring i G-Kraft

Som iværksættere havde det været nærliggende at arbejde hjemmefra i begyndelsen. Men det var ikke en mulighed.

”Vi havde brug for et rigtigt sted at gå på arbejde med firmanavn på døren, og et sted vi kunne holde præsentable møder,” fortæller René Aagaard om valget af kontor ude i byen.

Mads Jensen supplerer:

”Det var vigtigt for os at signalere, at Delta Wind Partners ikke var et hobbyprojekt for os.”

Der var mange ting at tænke på i starten, så alene det at de ikke skulle ud at investere i skriveborde, whiteboard og alle de andre ting var en lettelse.

”Det var rart, at vi kun skulle tænke på at betale husleje. Så havde vi tid til at gro med det og få noget omsætning først,” siger Torben Kristiansen.

Kort efter at de var flyttet ind, fik de tre partnere sparring med erhvervskonsulent og iværksætter, Jan Kuipers, fra Silkeborg Business. Han stillede de rigtige spørgsmål eksempelvis hvilken kultur Delta Wind Partners gerne vil stå for. Og hvem de er som personer?

Det var vigtigt at få sat ord på for de tre partnere, der havde haft hovedet og kalenderen fuld af kontrakter, møder og praktisk opstart. De fandt frem til, at ejerskab, tillid, pragmatisme og viden er fire vigtige egenskaber for Delta Wind Partners.

”Nu fortæller vi om det til nye medarbejdere, når vi onboarder dem. Det skal ikke bare være

værdier eller noget overakademisk. Det skal være funderet på hands-on erfaring. Der er mange ting, der kan drukne i ord, så vi har konkretiseret, hvad vi mener med fx pragmatisme og efterskab, fx at man tager ansvar for at løse problemer ude på stedet hos kunden,” siger René Aagaard, som fortæller, at nye medarbejdere altid har første arbejdsdag på Delta Wind Partners’ kontor, så de onboardes i, hvordan man arbejder i virksomheden, og hvilket værdigrundlag det er funderet på.

Ud over de praktiske ting sætter de pris på fællesskabet i huset og den sparring, udveksling og sociale arrangementer, der er.

Der er gået en halv times tid. René Aagaard og Torben Kristiansen haster videre til onlinemøder, mens Mads Jensen fortsætter snakken.

Løfter hinanden sammen

De smed hver 50.000 kr. i startkapital og var enige om, at hvis de skulle skabe en holdånd, så handlede det om at være solidariske med hinanden. Fx er grundlønnen er den samme for alle.

I G-Kraft blev det hurtigt for trangt med ét kontor, så de udvidede til to, som siden blev til tre lokaler. På dagen, hvor Delta Wind Part-

ners fejrede 6 måneders fødselsdag var de tre partnere i gang med at ansætte deres første medarbejder.

Det holdt hårdt, for ugen op til havde ikke været nem, når de både skulle ansætte og køre virksomhed. Tilmed sad Torben Kristiansen i Østrig og Mads Jensen og René Aagaard arbejdede begge hjemmefra.

”Der fandt vi ud af, hvor godt det er at være tre. Vi har simpelthen flere muskler at køre på og kunne løfte hinanden,” fortæller Mads Jensen.

To nye kontrakter og ansættelsen af to nye medarbejdere kom på plads. Og så var den uge gået.

Fredag eftermiddag i samme uge ringer Torben til Mads:

”Gå ned på gaden”, siger Torben i røret. Mads går ned på gaden. Han ser en pige, der står med en cykel og en flaske champagne i hånden. Han har stadig Torben i røret. ”Den her er til dig”, siger pigen og rækker ham flasken med bobler. Torben flækker af grin i røret. Efter sådan en uge, ville han bare glæde Mads og fejre, at de havde klaret de første 6 måne-

der. René fik samme behandling, og episoden fortæller Mads, hvad de tre evner:

”Det var ægte makkerskab, og så var det pissesjovt. Et godt eksempel på, hvordan vi sammen kunne vende en ærgerlig situation til en succes.” siger Mads Jensen om den første tid som højtflyvende iværksættere.

Delta Wind Partners februar 2023.

To år er gået. Delta Wind Partners tæller i dag 14 ansatte. Torben Kristiansen er trådt ud af ejerkredsen på udramatisk vis for at hellige sig det landbrug, han har drevet sideløbende med Delta Wind Partners.

I september fik de overrakt Iværksætterprisen 2022 ved Drewsens Award Show, og så er de rykket ud af G-Kraft. I dag hedder adressen Glarmestervej og med god plads er virksomheden fremtidssikret.

Planen for fremtiden i Delta Wind Partners er at få holdt nogle flere managementmøder - noget der indimellem glipper i hverdagens turbulens.

”Så der er ro på til at tænke langsigtet og drive virksomheden endnu mere frem. Og tale om, hvad der giver mening at jage, og hvor meget gas, den skal have, som Jesper Buch

ville have sagt,” fortæller Mads Jensen.

At den skal have gas er dog sikkert. Ambitionerne er at vækste yderligere med hensyn til ansættelser og full-scope projekter. De kigger også mod udlandet, hvor særligt USA og Storbritannien er på bordet. Faktisk så meget, at de allerede har haft indledende snakke. I dag har de enkelte projekter i Storbritannien, men drømmen er at åbne en afdeling med et team af Delta Wind Partners derovre.

Bidrage til faget

Indtil videre er det stadig i Danmark, virksomheden vokser. De har længe haft et ønske om at bidrage til maskinmesterfaget fra deres side af bordet, og derfor tog de i efteråret imod deres første maskinmesterpraktikant.

”Vi vil gerne kunne forme vores egne medarbejdere, som kan være med til at skabe det miljø, vi ønsker her hos os. At man bliver taget seriøst, driver sine egne projekter med support på sidelinjen og at man er en involveret kollega,” fortæller Mads Jensen.

Noget må de have gjort rigtigt. Deres praktikant har netop indkasseret sit eksamensbevis ledsaget af en fastansættelse hos Delta Wind Partners.

Lenette Sørensen står bag virksomheden mobilfrisør.dk. Hun elsker at have en ordrebog, der er lige præcis så fuld, som hun vælger. Og så elsker hun at have fået glæden ved sit fag tilbage.

MIN DRØM ER BLEVET TIL VIRKELIGHED

”Jeg sidder af og til i min bil om morgenen og tænker: Hvor jeg elsker mit liv. Friheden er fantastisk. Fx når min søn er på lejrskole, så kan jeg arbejde igennem. Jeg er min egen chef, og jeg kan vælge at træne i Loop om morgenen, når jeg har lyst til det. Eller jeg kan tage fem klipninger i træk, og så gider jeg ikke mere.”

Ordene lyder som alle selvstændiges vision om det gode, uafhængige liv. I dag lever 52-årige Lenette Sørensen godt af sin rullende forretning, men som alle andre selvstændige har hun knoklet for at nå dertil.

”Det har været benhårdt arbejde, men jeg har bevist, at jeg kan og er endt, hvor jeg vil være,” beretter hun i stuen på Nørreskov Bakke. Her er kaffe på kanden, chokolade i skålen og liv i øjnene.

Realiseringen tog fart i 2021, hvor Lenette Sørensen smider saks, børste og gåpåmod i bilen og går all-in på at være kørende frisør. Ofte er hunden Charlie med som makker og garant for at bryde isen ude hos kunderne, der tæller både private, institutioner og plejecentre.

Noget nyt måtte ske Belastet af mange års arbejde som handicaphjælper var Lenette Sørensen, med egne ord, ”træt og magtede ikke mere”. Lysten var væk, kroppen værkede og efter en sygemelding var hun blevet ledig.

Under corona var hun kommet tilbage til sit fag, da frisørerne, som nogle af de få, gerne måtte arbejde. I tre måneder puklede hun 60-70 timer om ugen og udover at hjælpe folk med håret hjalp hun, uden at vide det, sig selv i gang som selvstændig.

”Jeg tænkte, at hvis jeg kan få det her op at køre, som en rigtig forretning, så ville det være fantastisk. Frisør har altid været min pigedrøm”

Men ét er at tage en beslutning. Noget andet er at lykkes med den. Så hvordan er Lenette Sørensen nået så langt?

De tog mig i hånden

Gennem Silkeborg Kommunes Jobcenter blev hun i efteråret 2021 koblet på Silkeborg Business’ business coach-forløb med de erfarne

iværksætterkonsulenter Jan Kuipers og Camilla Otte. Endnu er tanken om iværksætteri ikke groet fast endnu, men hun tænker, at det lyder interessant.

”Det var helt vildt fantastisk at møde Jan og Camilla. De sprudlede af energi og spurgte, hvad jeg drømte om, og hvor jeg så mig selv. Også økonomisk. Jeg følte at de fiskede efter nogle mål, jeg kunne sigte efter,” fortæller Lenette Sørensen, der på det tidspunkt ikke havde frisørkunder nok til at kunne leve af det.

De første par møder var meget hands on. Jan Kuipers hjalp med at lave flyers, justerede hendes priser og Camilla Otte hjalp med at opdatere hjemmeside med priser og gode anekdoter.

Inden længe stod det klart for Lenette Sørensen, at her var nogle mennesker, der ville hendes bedste og havde værktøjerne til at hjælpe. Som troede på hende. Og det havde hun brug for - lige der.

”De spurgte til mig, og så fulgte de op. Jeg føler, at de tog mig i hånden. Tænk at de ville gøre min drøm til virkelighed,” siger Lenette Sørensen om den første tid med Jan Kuipers og Camilla Otte.

Benhårdt arbejde

For at komme i gang gav de hende små, overskuelige opgaver. Fx at hun skulle sende en mail, hvor hun præsenterede sig selv, rundt til fem institutioner. Med energien tilbage, blev målet om fem mails hurtigt til 25 mails. Hver gang. Jan Kuipers og Camilla Otte troede på hende. ’Du har smidt så mange fisk i vandet. Det skal nok komme,’ husker hun om begyndelsen.

Jan Kuipers arbejder udover iværksætteri med forretningsudvikling og salgstræning og han så hurtigt, at Lenette Sørensen havde erfaring med salg. Han foreslog, at hun delte en flyer ud på de plejecentre, der på forhånd havde fået en mail.

”Så jeg kørte fysisk ud på plejecentre, og da det var op til jul, havde jeg en skål slik med.” Det virkede. Kort tid efter begynder kunderne at ringe til hende, og det er de sådan set blevet ved med.

HVEM? Lenette Sørensen, kørende frisør, tidligere handicaphjælper.

HVAD: Hun har virksomheden mobilfrisør.dk, hvor hun kører ud og klipper i Silkeborg og omegn. Derudover er hun af og til vikar på et bosted.

Lenette Sørensen fik via Silkeborg Jobcenter business coaching for ledige, som overvejer at blive selvstændige.

HJEMMESIDE: www.mobil-frisør.dk

Om at finde sit værd

Man mærker, at Lenette Sørensen har, hvad der skal til. Let til latter, situationsfornemmelse, arbejdsiver og ønsket om at skabe værdi for andre gennem en klipning og en snak. Særligt snakken skal der være tid til.

”Efter klipningen sidder vi og får kaffe og kage, mens jeg skriver regninger. Jeg har fundet mit eget værd, så over for mine kunder slår jeg på, at jeg elsker at være sammen med de ældre. Og jeg gør altid én kunde færdig ad gangen. Nogle er demente, og de bliver forvirrede. Mine kunder er dybt taknemmelige for at jeg kommer og klipper dem.”

Hvad har det betydet for dig at møde Camilla Otte og Jan Kuipers?

”De fik mig aktiveret, og overbevist om, at det var en god ide. Og så gjorde de det sjovt at præstere. Jeg var aldrig nået dertil, hvor jeg er uden dem. De havde troen på, at mit ønske kunne gå i opfyldelse. Og de kunne se, at jeg havde det i mig, når jeg ikke selv kunne.”

Lenette Sørensen, kørende frisør

Jacob og Casper Sabir vil ændre tech-branchen

rerne kunne efterleve UPSTROMS Supplier Code of Conduct. Den opridser UPSTRÖM’s forventninger med hensyn til sikre, retfærdige og sunde arbejdsforhold og miljøansvar i hele forsyningskæden.

To unge brødre. Et grønt udsyn. Internationalt mindset, ordentlighed og en masse ambitioner. Så har du et eksempel på en moderne virksomhed i Silkeborg anno 2022. UPSTRÖM hedder den.

Jacob og Casper Sabir er iværksættere med bæredygtighed som afsæt for alt, hvad de gør.

”Vi vidste, at vi ville genanvende, og at vi ville gøre det ordentligt og grundigt,” fortæller Jacob Sabir.

Ideen til deres produkter opstod, fordi de to brødre var trætte af de talrige mobilopladere på markedet som, udover dårlig kvalitet, også er fremstillet af ny plast, metaller, PVC og andre materialer med et dybt CO2 aftryk. Alene i EU anslår man at skrotte omkring 11.000 tons mobilopladere om året. Dertil kommer adaptere, mobiltelefoner og alt det andet digitale tilbehør, der kasseres.

UPSTRÖM er skabt med den helt almindelige forbruger for øje.

”Det giver ingen mening, at jeg skal købe en iPhone til 8000 kr. hvor jeg igennem telefonens levetid bruger seks opladerkabler til en samlet værdi af ca. 1200 kr. Det er spild af ressourcer og spild af penge. Det er ikke en holdbar måde, man laver tilbehør på i dag. Vi vil gerne hjælpe til et forbrug, der ikke handler om take, make, waste. Elektronikmarkedet er kynisk og hvis de små virksomheder som vores ikke skubber til de store, så sker der ingenting,” forklarer Jacob Sabir om visionen, der fødte UPSTRÖM.

Tingene skal være i orden

Selvom visionen var klar, havde de to iværksættere brug for både inspiration og indsigt for at kunne komme i gang. Tilbage i efteråret 2019 pakkede de derfor kufferten og fløj østpå for at deltage på Hong Kong Electronics Fair og Canton Fair - to af verdens største elektronikmesser.

Derefter fulgte måneder, hvor produkter og forsyningskæde begyndte at tage form. Det var vigtigt for Jacob og Casper, at leverandø-

Med denne Code of Conduct er deres hensigt at opbygge velfunderede og langvarige relationer med ligesindede leverandører, der producerer ansvarligt og af højest mulig kvalitet. Og da elektronikbranchens forsyningskæde ofte er fragmenteret og uigennemsigtig, krævede det en del forberedelse.

”De miljø- og produktionsmæssige vilkår skal være i orden. Derfor brugte vi de første 8 måneder på at finde de rette ISO-certificerede leverandører og møde dem face-to-face. Det var også afgørende for os, at leverandørerne lå relativt tæt på hinanden, så klimabelastningen er så lille som mulig,” fortæller Casper Sabir om den indledende, grundige research.

Med infrastrukturen på plads var det tid til at nørde med indpakning og design. Hardwaren består af kraftig, genanvendt karton og er beklædt med et lag vegansk læder, der er mere slidstærkt og mindre klimabelastende af fremstille end ægte læder. Andre produkter er lavet af økologiske hampfibre. Produkterne skulle appellere til en målgruppe på 18 til 30 år, så de endte med et minimalistisk, dansk design i dæmpede farver, Prismæssigt spænder produkterne fra 165 kroner for en USB-

Hvis man er utilfreds med måden, en branche gør tingene på, så må man ændre på det indefra. Sådan tænkte brødrene Jacob og Casper Sabir. De har skabt virksomheden UPSTRÖM, der producerer ansvarligt tech-tilbehør.

adapter og op til 449 kroner for den trådløse high-end oplader.

I selskab med verdens mest bæredygtige Selv om det skal være lækkert og kunne sælges, er den gennemsyrende ambition at ændre på den miljøbelastende tech-branche indefra. At gøre den berømte forskel og ikke bare sige det. For Casper og Jacob Sabir handler det ikke kun om at være de bedste i verden, men de bedste for verden. For når der findes en ”bedste” måde, vælger de den.

Derfor er så mange materialer som muligt fremstillet af blandt andet genanvendt plast fra skrottede billygter, genanvendte plastflasker og genanvendt aluminium.

”Og så har vi ansøgt om den eftertragtede B-Corp certificering for bæredygtighed, der vil placere vores virksomhed i selskab med nogle af verdens mest bæredygtige virksomheder som blandt andre Too Good To Go, Skagerrak og Rituals,” fortæller Jacob Sabir.

Derudover indsamler og genanvender UPSTRÖM 15 plastikflasker for hvert eneste solgte produkt gennem den anerkendte organisation Plastic Bank.

Fremtiden er klimaneutral I første omgang er ambitionen at blive førende inden for bæredygtige tech-tilbehør, såsom trådløse opladere, USB-adaptere og

kabelskjulere. Og status i 2022, to år efter at Jacob og Casper Sabir havde deres første produkter i hænderne, er, at UPSTRÖM er kommet ind på markedet blandt andet hos Humac, Telia og Neye. Dertil kommer de nordiske lande, Baltikum og senest har de kig på markedet syd for grænsen. Efter en blød lancering midt under coronakrisen, kom de i 2021 ud med et lille overskud.

Med produktportefølje og drift på plads, er de klar til at skalere yderligere, men ikke for enhver pris:

”Vi er born green. Og lige nu er vi nede i elektronikken for at se, om vi kan erstatte, og finde mere bæredygtige løsninger til nogle af delene. I 2023-24 er målet at være klimaneutrale. Vi måler og vejer konstant vores virksomhed,” siger Casper Sabir.

Han fortæller, at næste skridt er at få en deltidsansat, så han og Jacob ikke skal have alle hatte på og drifte, men også kan blive ved med at udvikle forretningen. Gennem strategisk sparring med Silkeborg Business, der også har hjulpet dem med at søge puljer, er de blandt andet i gang med kompetenceudvikling til at lave udvidede klimaberegninger og ny hjemmeside.

Fremtidens household name Til spørgsmålet om, hvor de to brødre ser drømmen føre hen, falder svaret hurtigt og med de grønne ambitioner intakt:

HVEM? Jacob og Casper Sabir. Jacob har en kandidat i Innovationsledelse fra AU og Casper har læst på College 360.

HVAD: Virksomheden UPSTRÖM ApS i Gjern, der laver bæredygtigt tech-tilbehør bl.a. trådløse opladere, kabelbokse og USB-adaptere.

HJEMMESIDE: www.upstrom.dk

SAMARBEJDE MED SILKEBORG BUSINESS: Jacob og Casper Sabir har fået hjælp til sparring i forhold til strategi. De er kommet med i en netværket Silkeborg Future Tech Group og har søgt – og fået midler til udvikling gennem puljen SMV Digital.

HVAD ER

B-CORP?

For at opnå en B-Corp certificering bliver en virksomhed målt hele vejen rundt. Det vil sige, at alt vurderes – lige fra miljøpåvirkning, ledelse, arbejdsmiljø, leverandører og til i hvilken grad selve forretningen bruges til at skabe positiv værdi for samfundet.

Læs mere på https://www.bcorporation. net/en-us

”Om 5-10 år? Så er vi et household name på samtlige, store europæiske markeder og i USA. Vi er vel 15-20 ansatte og har opnået en professionalisering af virksomheden. Skalering kommer an på miljøpåvirkningen, for vi vil blive ved med at have det sociale og bæredygtige som det centrale. Vi håber at blive en virksomhed, der kører og producerer på 90-100 procent grøn energi. Målet er at få den mængde CO2, vi udleder igennem hele værdikæden endnu længere ned,” fortæller Jacob Sabir.

De gør tingene ordentligt i UPSTRÖM.

Som de MUS-samtaler man ikke har

Som selvstændig er sygeplejerske og konsulent Tine Møller-Madsen ved hjælp af et iværksætterkursus blevet skarpere på sin værdiskabelse og føler sig bedre rustet til at drive sin virksomhed.

”Det er en supertanker at flytte på,” forklarer sygeplejerske og konsulent Tine Møller-Madsen. Og hvis nogen kender størrelsen, så er det hende.

Vi er i G-Kraft, Silkeborg Business’ foretagsomme iværksætterhus. Hun fortæller og gestikulerer engageret. Supertankeren er den danske hjemmepleje, og den har Tine Møller-Madsen sat sig for at revolutionere. Revolutionen hedder ’selvstyrende teams’ og hendes

virksomhed Team Training. Her tilbyder hun som konsulent at tage ud og træne teams i hjemmeplejen, så de på sigt kan blive selvstyrende.

Visionen er at skabe en ældrepleje, som er god for borgeren, men som også er en god arbejdsplads. Opfattelsen er, at hvis medarbejderne har det godt, så er de også gode til at passe på deres borgere. En tanke der for Tine Møller-Madsen, er så indlysende og nødvendig, at hun for lidt over et år siden, trådte ind i sin nye tilværelse som iværksætter.

Tine Møller-Madsen, sygeplejerske og selvstændig med virksomheden Team Training ApS.

En del af et fællesskab Med sammenlagt 14 års erfaring som hjemmesygeplejerske, hun har længe villet udvikle ældreplejen, som hun oplevede, at mange forlod. Hun har altid engageret sig i sin arbejdsplads og har gennem årene haft poster som tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant, så noget af det første hun gør, er at få en plads i G-Kraft, hvor hun på et kontor med fem andre solo-iværksættere hurtigt bliver en del af fællesskabet

Gennem G-kraft hører hun, at Silkeborg Business afholder gratis kurser for iværksættere. Og inden længe er hun i gang: ”Jeg ville give min virksomhed det bedste grundlag”

”Det var rart at få lov til at fordybe sig i sin virksomhed. Det svarer til at komme på et fagligt kursus. Alle var engagerede og jeg oplevede en fin tone, som gjorde, at man turde være sårbar. Man interesserer sig for hinandens virksomheder og har lyst til at hjælpe hinanden.”

Lærer er nyt ordforråd Hun oplever, at kurset skærper hendes blik på, hvad det er hun kan tilføre af værdi. Da hun starter virksomhed, har hun en konkret opgave, hun skal løse. Men oplever at være på bagkant, når hun støder ind i noget, hun ikke har prøvet før:

”Man kan ikke vide, det man ikke ved. Jeg er kommet i gang ja, men er jeg rigtigt i gang?” spørger hun.

På kurset er der oplæg om alt fra markedsføring, regnskab og salg. Og for Tine Møller-Madsen, der har været lønmodtager hele sit arbejdsliv, er begreber som værdiskabelse og salgsstrategi et helt nyt ordforråd, der skal læres.

”Jeg var overrasket over, at vi skulle analysere vores egen virksomhed, hvor vi ser på værdien for samfundet og for en selv. Den proces

FAKTA

HVEM? Tine Møller-Madsen, sygeplejerske og selvstændig med virksomheden Team Training ApS.

HVAD: Team Training ApS tilbyder at træne teams i at blive selvstyrende. Arbejdsmåden bygger på den hollandske Buurzog-filosofi, der har fokus på at levere hjemmepleje af høj kvalitet med stærke, motiverede teams, der selv organiserer arbejdet i selvstyrende teams. Modellen bliver også omtalt som ”kaffe først”, da den først og fremmest fokuserer på nærvær og omsorg.

HJEMMESIDE: www.teamtraining.dk

havde jeg ikke været igennem, hvis det ikke havde været for kurset. Det handler om at få ens fortælling på plads, så man på to minutter kan fortælle præcis, hvad man laver. Særligt når man som jeg ikke sælger noget konkret.”

Som de MUS-samtaler man ikke har ”Det er vigtigt at blive ”forstyrret” i ens dagligdag og afsøge nogle stier, man gerne vil gå ned ad. Som iværksætter skal man tænke frem og overveje, hvad det næste trin for min virksomhed er. Selvom man synes, det går godt. Eksempelvis at vækste. På den måde er det lidt som de MUS-samtaler, man som selvstændig ikke har. Fx hvor er jeg lige nu, og hvor vil jeg gerne bevæge mig hen. Det er vigtigt at blive ved med at være en god leder af sin virksomhed.”

Hvad er svært som selvstændig?

Det er svært kun at være sig selv Jeg savner at være en del af en arbejdsplads. Jeg kunne godt forestille mig at samarbejde med et andet konsulenthus.

Hvor er du om 5 år?

”Om fem år er jeg der, hvor man kan se effekten af de selvstyrende teams. Til den tid er jeg ude at lave justeringer. Lige nu er jeg i gang med at opfinde maskinen, men når den kører, bliver jeg ’servicemedarbejder’. Jeg kan også godt se mig selv som udførende sygeplejerske igen, hvis det er under de her tanker i et selvstyrende team.

Indtil videre har Tine Møller-Madsen to kommuner som kunder, og hun nyder stadig at udtænke opskriften, samtidig med at hun lærer at drive en virksomhed.

”Jeg gør det, så længe, jeg synes, det er sjovt.”

BUSINESS COACHING: ”EN SNOR AT TRÆKKE I”

For

Pernille Burø var mødet med en Business Coach det, der skulle til for at komme i gang som selvstændig.

Man kan gå med en drøm om at blive selvstændig og ikke vide, om man nogensinde kommer i gang. Men man kan også blive matchet med en af Silkeborg Business’ business coaches og få lige præcis det rygstød, der sender én i den rigtige retning.

Sådan et match fandt iværksætter Pernille Burø. Hun har virksomheden Enkle Greb i Mausing ved Kjellerup, hvor hun tilbyder psykomotorisk terapi, massage og personlig træning. I dag er hun godt i gang, men for et år siden var det stadig bare en drøm.

Brug for hjælp

Det ændrede sig, da hun gennem Jobcentret hørte, at Silkeborg Business’ tilbyder business coaching for dagpengemodtagere, der drømmer om at komme i gang som selvstændige. Tiden var den rigtige, men hun vidste ikke, hvor hun skulle starte.

”Jeg var frustreret og svært ved at vide, hvordan jeg skulle komme i gang. Som tilflytter havde jeg ikke noget netværk. Jeg havde brug for hjælp. En der kunne stille mig de rigtige spørgsmål og give mig det skub, der skulle til.”

Efter et afklarende møde i Silkeborg Business blev hun matchet med den erfarne coach Anette Raaby fra konsulenthuset Kongruens, der arbejder med at udvikle mennesker og organisationer.

Deres første møde fandt sted i april 2022. Pernille Burø havde brug for hjælp til struktur, profil, økonomi og markedsføring. Stort set alt. Anette Raaby mødte op med flere blanke ark og farverige tuscher. Nu skulle der form på de ideer, der gennem ti år jævnligt er poppet op.

FAKTA

HVEM? Pernille Burø, selvstændig psykomotorisk terapeut og personlig træner.

HVAD: Virksomheden hedder ’Enkle Greb’ og tilbyder psykomotorisk terapi, massage og personlig træning. Også i naturen.

KONTAKT: Enkle Greb er på Facebook. Kontakt tlf. 40758262 / pernille@enklegreb.dk

Rydde op i ideerne

”Jeg fik bare lov til at fortælle. Jeg havde på forhånd sendt hende en masse ord og ideer, så hun havde en ide om, hvor jeg var. Det var essentielt for mig at få hjælp til at rydde op i alle mine ideer. Det handlede om, at jeg blev nødt til at ”kill my darlings” for at komme videre med skabelonen for min virksomhed. Når man selv synes, at man har 10.000 fantastiske idéer, og man synes, man brænder for dem alle, er det umuligt at komme i gang.”

Allerede på første møde kom de et spadestik dybere. De talte om økonomiske målsætninger og om rammer for hendes forretning. Og så fik hun opgaver med hjem, som kredsede om det gode liv. Anette Raaby coacher blandt andet stressramte mennesker, så matchet mellem de to var det helt rigtige.

”Jeg skulle reflektere over, hvordan jeg bedst kunne balancere mit arbejdsliv med privatlivet. Jeg har før haft stress og angst inde på livet, og Anette var dygtig til at spotte, at det er vigtigt for mig. Når jeg arbejder med mennesker, der har et overbelastet nervesystem, smerter og stress, duer det slet ikke, hvis jeg kører rovdrift på mig selv. Så hjælper det hverken dem eller mig selv i længden.”

Siden begyndelsen har de to mødtes 8-10 gange. Pernille Burø har fået hjælp til

økonomi, netværk, prioritering og meget andet.

Hvad betød det for dig, at du fik en business coach?

”Pludselig havde jeg følelsen af, at jeg har nogen at støtte mig op af. En snor at trække i. Det betød at jeg turde, for jeg havde et sted at rette alle mine spørgsmål og tvivl hen.”

Pernille Burø har været til workshops og mødt andre iværksætter, men det er en-tilen møderne med Anette Raaby, der hjælper hende.

”Jeg har så mange tanker og ideer og bliver hurtigt påvirket af andres ideer. Så for ikke at blive for forvirret, er det bedre med én coach, så jeg kan få ’rengjort min proces’,” forklarer Pernille Burø, der slet ikke er færdig med at udvikle sin forretning.

Hun fortæller, at en del af hendes værktøjskasse i dag er bevidstheden om at række ud efter hjælp. For andre vil gerne hjælpe.

”Med Anette fik jeg hjælp til at hive mig selv ud af skjoldet,” fortæller Pernille Burø og tilføjer, ”at nye tanker og idéer ophober sig, så det er vist tid til en lille hovedrengøringssession hos Anette.”

”Tegningen er et middel til at flytte os som mennesker. Vi forstår, lærer og husker bedre, når noget bliver tegnet. Blot få simple streger kan skabe overblik, vise sammenhænge og forklare det komplekse. Og så får vi nogle helt andre snakke, når vi tegner sammen.”

Ordene er Margrethe Børstings. Hun er procesfacilitator og bruger aktivt tegningen som en del af processen. Samtidig underviser hun i grafisk facilitering som værktøj. Det er vigtigt for Margrethe, at vi tegner så simpelt som muligt, for det gør, at vi holder fokus på det, der er vigtigt for os. Al overflødig information er skåret fra. Målgruppen er projektledere, undervisere, teamledere, terapeuter, konsulenter

– hvem som helst, der ønsker at blive stærke visuelle formidlere og facilitatorer.

”Jeg har længe syntes, at det var et fedt værktøj. Jeg har selv brugt tuschen lige så snart, jeg kunne komme til det de sidste 20 år. Jeg har oplevet, hvor få streger der skal til, før vi forstår hinanden. Stregerne får en god dialog i gang. Og det er vigtigt at tegne så simpelt, at alle kan være med.”

Effektfulde streger

For tre år siden valgte Margrethe Børsting at blive selvstændig. Og gunstigt for hende - på et tidspunkt, hvor grafisk facilitering ikke var en særlig udbredt del af værktøjskas-

For grafisk facilitator, Margrethe Børsting, har fællesskabet og støtten i G-Kraft løftet hendes rejse som iværksætter.

sen. Siden er grafisk facilitering som redskab eksploderet, men Margrethe Børsting fik introduceret de effektfulde streger, som en af de første i området.

Hun fortæller fra sit kontor på 1. sal i Silkeborg Business’ iværksætterhus, G-Kraft.

Kontoret er lille og aflangt. På væggen pryder tegnede skabeloner, og ved vinduet står en flipover, et stativ med lys og en skærm med indbygget kamera. Efter corona møder hun igen de fleste fysisk, men laver stadig onlineforløb. G-kraft har været basen siden 1. januar 2020, hvor hun og hendes uprøvede cvr-nummer, rykkede ind med det væsentlig-

Margrethe er iværksætter:

”Jeg var ikke kommet så godt fra start uden G-Kraft”

Margrethe Børsting, ejer af virksomheden Simple Draw.

ste: En kæmpe lyst til at se, om tegningerne kunne bære. Det kunne de.

”Det gik over al forventning. En skrev til mig, at ’Simple Draws koncept holder 100 procent. Goodbye PowerPoint.’ Jeg fik fantastiske tilbagemeldinger,” fortæller Margrethe Børsting begejstret.

G-Kraft som vigtig base

Gennem coachingsamtaler havde hun mødt erhvervskonsulent Jan Kuipers, og det var ham, der fortalte hende om G-Kraft.

”For mig var det vigtigt, at jeg gik all-in på min virksomhed. Jeg skulle ikke sidde hjemme ved køkkenbordet. Det handlede om at tage det seriøst og give mig selv en forpligtelse. Det gør noget ved ens selvopfattelse.”

I dag er G-Kraft stadig en vigtig base for hende. Her får hun et andet perspektiv på tingene. Noget der er særligt vigtigt som enkeltmandsvirksomhed.

”Det er godt at få et skulderklap af andre, og her kan man godt glemme Janteloven. Når det går godt, klapper vi bogstavelig talt af hinanden. Og når noget er svært, kan man få hjælp og gode snakke med Silkeborg Business’ konsulenter i huset. På fredagsmøderne får man et løft som ny iværksætter. Det ville

jeg aldrig have været foruden. Jeg var ikke kommet så godt fra start uden G-Kraft.”

Margrethe Børstings råd til andre iværksættere

• ”Få en kontorplads i et fællesskab. Særligt i starten er det vigtigt. Når driften kalder, kan du sidde hjemme. Tænk det som en investering, der giver netværk og kunder.”

• ”Få det afstemt hjemmefra. Det giver ro på til at komme godt fra start.”

• ”Tro på det. Bliv ved med at gøre det, du gør”

• ”Vær skarp på, hvordan du skiller dig ud”

• ”Det skal være sjovt at drive virksomhed. Man kan ikke alt. Bliv god til det, du er god til. Og bliv endnu skarpere til det, du er god til.

Om at finde sin løgkerne – et billede som holder dig på sporet

- Kernen i løget er det, du synes er spændende. I den proces skal du glemme økonomien. Det handler om dit DNA.

- Undervejs falder nogle af løgskallerne af, selvom du har forsøgt. Men kernen er stadig den samme. Så tro på det.

- Undervejs skal man selv pille skaller af: Man tester og opnår føling med ens kunders

HVEM? Margrethe Børsting, ejer af virksomheden Simple Draw. Hun er cand. phil. i kommunikation og grafisk facilitator.

HVAD: Simple Draw tilbyder grafisk facilitering som procesværktøj og underviser også andre i brugen af værktøjet. Margrethe Børsting har et særligt fokus på den grønne omstilling og bæredygtighed, hvilket blandt andet betyder, at Simple Draws Digitale Ikonbibliotek, som er frit tilgængeligt, løbende udvides med ikoner og symboler inden for bæredygtighed.

HJEMMESIDE: www.simpledraw.dk

behov. Det kan være, det bliver noget andet end man troede. Jeg troede, at jeg skulle lave visuelle referater, men fandt ud af at det ikke hang sammen med min DNA, og det jeg brænder for: At facilitere processen.

ET HJERTEPROJEKT, DER SKAL UD I VERDEN

Akupunktør Lise Moeslund har opfundet en kasket, der kan hjælpe børn, unge og voksne af med blandt andet uro, angst og stress. Og ambitionerne rækker ud over Danmarks grænser.

Lise Moeslund vil gerne gøre en forskel for andre mennesker. Som akupunktør har hun i årevis behandlet børn og voksne i alle aldre, der døjer med fysiske og mentale udfordringer. Akupunktur er en anerkendt behand-

ling, og patienterne falder til ro i både krop og sjæl. Problemet er bare, at behandlingen skal gentages ugentlig for at have en holdbar effekt. Noget der både er dyrt, tidskrævende og besværligt.

”Det er frustrerende at sende folk hjem og så vide, at det ikke er nok til at hjælpe dem, hvis behovet pludselig opstår” siger Lise Moeslund, leder af akupunkturklinikken Aku-One i Silkeborg.

Frustrationen bed sig fast, mens hun grublede over, hvordan hun kunne hjælpe. Og så kom det til hende under en løbetur for 3-4 år siden: En kasket, der ved hjælp af små plastikdupper, stimulerer fem velkendte akupunkturpunkter på kraniet. Helt ukompliceret og uafhængigt af, hvor man er.

Lise Moeslund, opfinder af Cap On og leder af akupunkturklinikken Aku-One.

Virksom og smart

Prototypen blev tegnet af en nabo, første kasket blev produceret i Kina og ”lignede en tehætte,” men Lise Moeslund var fast besluttet på, at det skulle lykkes. Hun fandt frem til en kasketproducent i København med gode kontakter i Vietnam og inden for 3-4 måneder stod hun med en færdig kasket i hånden. Vel at mærke en kasket, som virkede og var så smart, at børn og unge ville gå med den.

Men inden hun kunne trykke på produktionsknappen, krævede det en medicinsk godkendelse og registrering hos Lægemiddelstyrelsen, da kasketten klassificeres som et lægemiddel. Efter godt 18 måneder kunne hun endelig sælge sin første kasket.

”Det var et langt, sejt træk, men det var også sjovt. En lærerig proces, hvor jeg har

lært, at der kun er en vej, og det er at bide tænderne sammen,” fortæller Lise Moeslund, som har postet 650.000 kroner af egen lomme i udviklingen af kasketten.

Hjælp til hjerteprojektet Som en, der opfinder med hjertet og er fuld af gode ideer, kender hun sine begrænsninger. For én ting er at opfinde og udvikle et produkt. Noget andet er at lave den handleplan, strategi og markedsføring, det kræver at få produktet ud ad døren.

Heldigvis hørte hun om muligheden for at få hjælp gennem Silkeborg Business og søgte puljen NextStep. Puljen dækker 75 procent af udgifterne til kompetenceudvikling og kompetencerne henter hun hos Annette Friese, der er selvstændig virksomhedsrådgiver og har arbejdet med markedsføring i mere end 30 år. Hun kommer én gang om ugen, og de to har en klar ansvarsfordeling:

”Lise kommer med ideerne, og jeg er hende, der griber boldene og får sparket nogle døre ind,” siger Annette Friese, der kan se, at blandt andet den øgede aktivitet på de sociale medier svarer igen med kunder og nye samarbejder.

”For mig er det et hjerteprojekt,” siger Lise Moeslund, mens Annette Friese tilføjer: ”Ja, men du er også nødt til at tjene nogle penge på det. Vi skal have snuden i sporet, for kasketterne har et potentiale, der rækker langt ud over Danmarks grænser.” Annette Friese bruger en ekstra dag om ugen med Cap On, fordi hun tror så meget på det.

”Det er et produkt, alle har råd til. Nu skal vi bare have hul de rigtige steder.”

Nogle af de steder, Cap On allerede har indgået aftaler med, er flere skoler til børn og unge med særlige behov. Derudover har Dansk Handicap Forbund, Socialrådgiverforeningen, Danmarks Veteraner og mange andre NGO’er vist interesse. Også tidligere borgmester i Silkeborg Kommune, Steen Vindum, investerede i kasketterne, som blev brugt på projekter på blandt andet Kjellerup Skole og Sølystskolen. Ligeledes bruger nogle af spillerne fra SIF og BSH kasketterne.

Markeder i Tyskland og USA

Men Lise Moeslund vil gerne hjælpe endnu flere og kigger lige nu mod Tyskland som et oplagt marked, da det ligner det danske. Ambitionen er, at Cap On inden for de næste fem år opnår god drift via agenter ude i verden, men især er godt repræsenteret i Europa.

I USA ligger en patentansøgning og venter på godkendelse og som den impulsive netværker Lise Moeslund er, har hun kontaktet en læge i US Army. Så hvem ved. Måske ser vi snart Præsident Biden med en Cap On?

FAKTA

HVEM? Lise Moeslund, opfinder af Cap On og leder af akupunkturklinikken AkuOne. Hun er akupunktør og har derudover en sundhedsuddannelse.

HVAD: Cap On bygger på principperne fra akupunktur. Kasketten virker, når man trykker de ergonomiske dupper på kasketten ned mod på toppen af hovedet. Punkterne er tilpasset den enkelte bruger. Cap On kan blandt andet hjælpe med stress, angst, uro, hovedpine og meget andet. Den er medicinsk godkendt og registreret hos Lægemiddelstyrelsen og findes både som kasket og nathue til både børn og voksne.

HJEMMESIDE: www.cap-on.dk

SILKEBORG BUSINESS har hjulpet med at søge Next Step-puljen, så Lise kan få hjælp til strategi og markedsføring af Cap On.

TEAM SILKEBORG BUSINESS

Anders

Petersen Direktør Tlf.: 2970 4380 akp@silkeborgbusiness.dk

Peter Fabricius Erhvervschef Tlf.: 4119 5955 pf@silkeborgbusiness.dk

Jan Kuipers Erhvervskonsulent Iværksætteri Tlf.: 5361 8016 jk@silkeborgbusiness.dk

Susanne Qvist Erhvervskonsulent Grøn omstilling Tlf.: 9152 1767 sq@silkeborgbusiness.dk

Mik Bechmann Erhvervskonsulent Iværksætteri Tlf. 2713 7614 meb@silkeborgbusiness.dk

Marianne Hegnet Erhvervskonsulent Arrangementer & Netværk Tlf.: 2020 6018 mh@silkeborgbusiness.dk

Emil Ljungström Erhvervskonsulent Matchmaking & HR Tlf. 2870 6461 el@silkeborgbusiness.dk

Frederik Lund Erhvervskonsulent Puljer & Arrangementer Tlf.: 6133 0769 fl@silkeborgbusiness.dk

Camilla Otte Erhvervskonsulent Iværksætteri & Grøn omstilling

Tlf.: 2811 2572 co@silkeborgbusiness.dk

Lone

Pein Administration Tlf.: 6017 8267 lp@silkeborgbusiness.dk

Helle Christensen Bogholder Tlf.: 3074 3743 hc@silkeborgbusiness.dk

Killmann

Hübertz