Visioner og udfordringer? Af Thomas Dreisig Thygesen, formand Danmarks it- og medievejlederforening
Julen nærmer sig, og der er glæde og store forventninger i luften. Lidt ligesom vi ofte ser det med nye it-systemer, og alt det de skal kunne bidrage med til skolen. I dette blad vil der være lidt gaver, og der vil være ønsker til det nye år.
af jer. Første tema er VR i undervisning, og de næste er planlagt til at handle om praktiske eksempler på teknologiforståelsesfagligheden - forløb fra praksis, Open Source og it som kompenserende hjælpemiddel. Vi er åbne for input, så vi kan ramme behovet ude på skolerne.
Heldigvis er der i dag rigtig mange gode eksempler på god brug af it i skolen. Infrastrukturen er god rigtig mange steder, der arbejdes hårdt på skolerne med it i fagene og med den digitale dannelse, og der er også arbejde i gang rundt omkring med den nye teknologiforståelsesfaglighed. Alt sammen områder der løbende skal følge med udviklingen, og hvor der hele tiden skal følges op. Noget er rimeligt fasttømret, og andet skal have ekstra opmærksom, så den positive udvikling fastholdes.
Gl. Avernæs konferencen er tilbage i 2022. Det går virkelig stærkt med tilmeldinger, og det er også et virkelig stærkt program. Vi håber, at vi ser mange af jer medlemmer, så vi kan få gode drøftelser ud fra de mange spændende oplæg og workshops. Desværre er ikke alt lutter lagkage, og der er stadig udfordringer, som skal håndteres. Der er stadig steder i lille Danmark, hvor ikke alle elever får en computer, og hvor udstyret er af ældre karakter. Vil man det digitale, skal man også prioritere det!
I styrelsen er der store forventninger til arbejdet med at tegne en ny profil tilpasset udviklingen, og der er i bladet nyt værdigrundlag og forslag til nye vedtægter. Foreningen arbejder på at skabe opmærksomhed omkring vigtige it-områder i grundskolen, og der arbejdes for, at medlemmerne kan komme mere på banen. Vi opfordrer alle til at følge os på Facebook og LinkedIn og til at deltage i debatter på området. Vi ser også frem til at få en bedre medlemsstyring og i den anledning også et medlemsforum uden for facebook.
Aula får ris af skolelederne, og en ny tilfredshedsundersøgelse blandt systemansvarlige og supportberettigede med deadline 30/11 kommer til at blive ventet i spænding. I Aulas strategi er det beskrevet, hvordan der laves “skydeskiver” for alle væsentlige moduler. Vi må håbe, at de snart rammer plet. Frustrationerne er stadig store, og der skal snart ske forbedringer, så Aula bliver et værktøj, der ikke fylder på den uhensigtsmæssige måde i hverdagen. Gad vide om der er nogen, der kunne finde på at sammenligne
Af andre glæder kan nævnes vores debut med tema-webinarer. Vi håber at se mange
4