Sustain Yearly
VA N I L J E O G K L I M A E T Den søde juletid byder på mange faste traditioner i køkkenet. Andesaucen skal smage som den altid har gjort, de brunede kartofler skal være perfekte og risalamanden skal være smukt afstemt med den dejlige søde smag af vanilje. Men du har nok bemærket, at priserne på vanilje er steget noget så gevaldigt.
TEKST AF SAR AH BUONO, ILLUSTR ATION AF YOUHEUM SON
80 procent af verdens vaniljeproduktion kommer fra den østafrikanske ø, Madagaskar. I marts 2017, blev øen ramt af en voldsom kategori 4 cyklon ved navn Enawo. Cyklonen ødelagde en tredjedel af høsten, hvilket betyder, at prisen på vanilje er eksploderet siden sidste år. Der er dog stadig, over halvandet år senere, en voldsom efterspørgsel på krydderiet, da vanilje er blevet en dyr mangelvare, der på nuværende tidspunkt har samme værdi som sølv.
HVAD ER VANIL JE?
Vanilje er et højtelsket krydderi, der bruges i mange desserter rundt omkring i hele verden. Ægte vanilje stammer fra en plante, der hedder vanilje orkideen, som producerer tykke og kødfulde grønne bønner. Disse bønner er det, der bliver til vaniljestænger, og indeholder små, sorte korn, som er dem vi bruger i vores madlavning. Det er en langsommelig og tidskrævende proces at dyrke vanilje. Det tager 3-4 år fra frøet bliver sået, til at planten begynder at give udbytte. Kvaliteten af vaniljen er afhængig af både jordforhold, klima og en helt korrekt forarbejdning. Det betyder, at der højst sandsynligt vil gå lang tid før prisen på vanilje falder igen.
96
Vaniljeplanter kan blive meget høje, men bliver både beskåret og trimmet, så de har en højde, der kan høstes enten manuelt eller ved hjælp af høstmaskiner. Når bønnerne fra vaniljeplanten er modne, får de en gul farve, og er typisk mellem 12 og 25 centimeter lange. Herefter gennemgår de en lang proces, hvor de tørres i solen eller ved hjælp af varmt vand, og det er herigennem, bønnerne udvikler deres karakteristiske aroma.
GLOBAL OPVARMNING
Klimaet er en global udfordring, der påvirker verdens forskellige samfund på forskellige måder. Og særligt de i forvejen udsatte befolkningsgrupper mærker kraftigst til de ændringer, som opvarmningen medfører. Det har vi snakket med vejrvært og journalist Nina Bendixen om: “Det estimeres, at for hver grad Jordens temperatur stiger, vil der komme 7 procent mere vanddamp i atmosfæren. Og da vanddamp er en drivhuseffekt, så vil mere vanddamp i sidste ende betyde mere opvarmning.” Inden 2050 forventer FN’s klimapanel en temperaturstigning på 2 grader Celsius på Madagaskar. Nina Bendixen forklarer, at cykloner sagtens kan opstå uafhængigt af klimaforandringerne, men at de i fremtiden kan blive intensiveret på grund af den globale opvarmning. ›
