10 | Højskoleliv
Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2022
Klimadagsordenen er rykket ind på landets højskoler. Men ikke alle mener, at den har hjemme her Bæredygtighed har den seneste tid vundet stort indpas i det danske højskoleliv. Er det progressiv dannelse, eller er højskolerne slaver af tiden?
klima&dannelse Svend Andreas Worre Sørensen ssoerensen@k.dk
Grøn guerilla, verden brænder, naturkraft, climate action. De grønne fag på danske folkehøjskoler blomstrer i disse år, og mangler man kundskaber og viden inden for bæredygtighed og klima, så er der højskoler nok til alle. En rundspørge fra Folkehøjskolernes Forening viste sidste år, at knap ni ud af ti højskoler udbyder et eller flere fag i eller om bæredygtighed. Næsten 60 procent af alle højskolerne tilbyder fag på lange kurser, som har bæredygtighed som omdrejningspunkt. På Rønshoved Højskole i Sønderjylland sidder forstander Thue Kjærhus. Ifølge ham er skolen blandt de mest bæredygtige skoler i landet med eksempelvis jordvarme og solceller. Han mener dog ikke, at bæredygtighed er et dannelsesfag, da dannelse er flerfagligt, holistisk og konstant, hvorimod politiske emner følger tidens politiske dagsorden. ”Ifølge Grundtvig skal man være forankret i en struktur, som er det folkelige. Man skal være bevidst om historien, fællesskabet, kristenheden. I det folkelige opdager vi os selv og de andre. Uden interaktionen ser vi verden endimensionelt og politisk,” siger Thue Kjærhus, som kalder dannelse en forudsætning for at kunne tackle og håndtere klimaspørgsmålet, uden det bliver ensidigt. Derfor vil han ikke svare en elev, der har ondt i livet med ”mere bæredygtighed”.
Bæredygtighed og dannelse
Selvom klimakrisen i dag har stor bevågenhed, så er bæredygtighedsfag på ingen måde nye i højskoleregi. I 1980’erne var selvforsyning et varmt emne, og landbrugshøjskoler var endnu tidligere en væsentlig del af udvalget. Med andre ord er fag om naturliv og konceptet fra jord til bord ikke uset læring i historisk kontekst. Erik Lindsø laver selv koblingen til sin første tid som højskolelærer i 1980’erne, hvor grøn energi og havebrug også var en del af højskolens undervisning. Den tidligere forstander på Rønshoved Højskole, der i dag er tilknyttet Rødding Højskole, mener i høj grad, at bæredygtighed og almen dannelse bør forenes. ”Dannelse i den grundtvigske forstand er at give eleverne mod på at være til stede og løse de opgaver, der til en hver tid brænder på i det samfund, man er i. Det er mit klare indtryk, at højskolerne sætter bæredygtigheden ind i en større historisk kontekst, så det både bliver livsoplysning og almen dannelse. En god højskole er nødt til at tage afsæt i sin samtid og lave en kobling til sin fortid,” siger Erik Lindsø.
At eleverne er interesserede i emnet bekræftes af udviklings- og pressechef i Højskoleforeningen Andreas Harbsmeier. Meldingen fra højskolerne er, at eleverne i stigende grad stiller krav om, at skolen aktivt forholder sig til klima og bæredygtighed; for eksempel i forhold til CO2-udledning ved flyrejser eller økologiske råvarer i køkkenet. Erik Lindsø mener, at det er helt naturligt at tage klimaproblematikkerne op på højskolerne, hvor man i høj grad er med til at danne de unge mennesker. ”Der sidder lige nu tusindvis af unge højskoleelever, der er påvirkede af FN’s Klimarapport. Folk, der har nået min alder, tager det måske roligt, men hvis du er teenager, så er du simpelthen bekymret. Vi er nødt til på en eller anden måde at komme den bekymring i møde. En højskole må på ingen måde acceptere modløse unge. Derfor vil det være ansvarsflugt, hvis vi ikke inddrog de bæredygtigheds- og klimaproblemer, eleverne vokser op med, og som de skal lære at håndtere – både teoretisk og praktisk,” siger Erik Lindsø. Selvom Rønshoved Højskole i dag blandt andet tilbyder faget fra bed til bord, så anerkender nuværende forstander Thue Kjærhus ikke, at sådan et
fag er almen dannelse. ”Bæredygtighed er ikke en del af dannelse. Bæredygtighed som emne skaber ikke ånd og svar på eksistentielle menneskelige forhold. Bæredygtighed mangler et holistisk og åndeligt skær som emne. Derfor må det aldrig blive et bærende værdispørgsmål på højskolerne. Optagetheden af bæredygtigheden som noget centralt på højskolerne betyder, at vi kører ud ad en tangent,” mener Thue Kjærhus.
En politisk klimadagsorden
Ligesom den nuværende rektor på Rønshoved Højskole mener sognepræst Marie Høgh, at fokus på klimaet er en tidstypisk dagsorden. Da hun var elev på Testrup Højskole, fyldte klimaspørgsmålet ”absolut ingenting”, hvor religionsmødet og ytringsfrihed til gengæld fyldte meget i kølvandet på Muhammed-krisen. Ifølge hende er klimadagsordenen et politisk projekt, som ikke bidrager til grundfortællingen om, hvad det vil sige at være menneske. ”Den almene dannelse består af en selvforbindelse, blandt andet fra historie, filosofi og kristendom, som i øvrigt er fuldstændig fraværende på højskolerne. Selv grundtvigske højskoler be-
skæftiger sig ikke særlig meget med kristendom. Dannelsen handler om det, mennesker er groet ud af, og som vi funderer vores vestlige verdens tankegods på,” siger Marie Høgh. Hun fremhæver dog også, at det at få ”jord under neglene” kan være nyttig læring, så længe det ikke bliver en ideologi. ”Man kan sagtens indlejre bæredygtighed, uden at det bliver en del af højskoleprofilen. Højskolerne handler først og fremmest om den almene dannelse, og det må gå forud for klimadagsordenen.”
Krav til folkehøjskoler om almen dannelse For at få offentligt tilskud siger højskolelovens §1:
”Loven omfatter folkehøjskoler, (...) hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. (...) Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene.”
F OTO : I L L U ST R AT I O N : RASMUS JUUL
