eppesen
8 | Højskoleliv
Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2022
146 års højskoleblade skal gøre os klogere på Grundtvig og fællessangen Med en donation fra Carlsberg Fondet er digitaliseringen af 146 års udgivelser af Højskolebladet gået i gang. Fællessang og Grundtvigs eftermæle sættes samtidig under forskerens lup
reportage Calle Vangstrup vangstrup@k.dk
En hobbykniv ligger oven på en gammel håndindbundet bog, og åbner man bogen, kan man se, at flere sider allerede er blevet skåret ud. For her må pænt indbundne bøger lade livet: Hver en side skæres nænsomt ud og indføres scanneren, der står ved siden af. Bogen, der indeholder gamle udgivelser af bladet, plejede at stå på reolen i Center for Grundtvigforsknings bibliotek sammen med de seneste 146 års udgivelser af Højskolebladet. De fleste udgivelser er blevet indbundet med et årstal præget i guld på ryggen, og man kan dermed se, hvor meget der er blevet skrevet og diskuteret igennem årene, da tykkelsen på bøgerne varierer. Når alle 150.000 sider fra Højskolebladet er blevet scannet ind, skal Katrine Frøkjær Baunvig, der er lektor og leder ved Center for Grundtvigforskning, i gang med at undersøge, hvordan der er blevet skrevet om højskolernes fader, Grundtvig. ”Som humanist føles det ikke så rart at ødelægge bøger. Men jeg har det ikke dårligt med det, for det er jo en nødvendighed for, at jeg kan lave min forskning, at min studentermedhjælper sidder og flænser bøgerne og slagter de indbundne blade,” siger Katrine Frøkjær Baunvig. Inden processen gik i gang, havde hun også forhørt sig, om der nu var nok udgaver af Højskolebladet, til at hun kunne skære 146 års udgivelser i stykker. Det var der. ”Så nu bliver Højskolebladet tilgængeligt digitalt for hele den danske offentlighed, der sidder og venter i spænding på, at det bliver klart,” siger Katrine Frøkjær Baunvig. Imens ordene falder, trommer hun i bordet og griner, for selvom det måske ikke er noget, de fleste venter i spænding på, så er Højskolebladet en vigtig kilde til at forstå vores forhold til fællessangen og Grundtvig. Katrine
Frøkjær Baunvig har specialiseret sig i arbejdet med at digitalisere litterære værker for efterfølgende at finde de ord, som bliver brugt hyppigt, og hvordan ordene bliver skrevet i relation til andre ord. Og et biprodukt af hendes forskning bliver, at alle udgivelser af Højskolebladet bliver tilgængelige på internettet, hvor enhver kan gå på opdagelse i de gamle tekster. ”Højskolebladet er helt oplagt til at undersøge eftertidens brug af Grundtvigs tanker. Jeg forestiller mig, at der i de første årtier har været nogle forskellige fraktioner, der har diskuteret, hvordan man skulle tolke og forstå Grundtvig. Fordi man på det tidspunkt har læst Grundtvig mere aktivt,” siger Katrine Frøkjær Baunvig. Hun regner dog med at se et skift i den måde, man i højskolekredse forholder sig til Grundtvig, og at personer fra højskolemiljøet i stigende grad vil begynde at bruge citater og mundheld fra Grundtvig til at underbygge pointer. Hun fremhæver citater som ”Da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt” og ”Frihed for Loke såvel som for Thor” som nogle af de mulige kandidater.
Fællessangens betydning
Det er ikke kun Grundtvig, der er i fokus. Digitaliseringen af Højskolebladet er også en del af et større forskningsprojekt, som skal kortlægge holdningen til fællessang gennem 200 år. ”I de seneste år har der været en fælles forståelse af, at fællessang det er entydigt godt, det er sundt for dig, for dit fællesskab, du skal bare gøre det noget mere. Men i forskellige perioder har fællessangen også givet anledning til diskussion og drøftelser om, hvad der er tyngdepunktet i dansk kultur,” siger Katrine Frøkjær Baunvig. Et nyere eksempel på, at fællessang ikke altid er fryd og gammen, var i 2018,
Digitalisering af Højskolebladet
Carlsberg Fondet har doneret 337.514 kroner til at digitalisere og forske i Højskolebladet. Arkivet med Højskolebladet vil blive tilgængeligt løbende fra august i år og vil være helt færdigt i begyndelsen af 2023. Forskningen i Højskolebladet skal blandt andet undersøge fællessang og Grundtvigs eftermæle.
da der opstod en debat om, hvorvidt det var i orden at synge ”Den danske sang er en ung blond pige”, efter at en underviser fra Copenhagen Business School havde klaget over, at sangen blev sunget på et internt møde. Sangen er at finde i Højskolesangbogen og er et godt eksempel på den indflydelse, man i højskolebevægelsen har på fællessangen. ”Min hypotese er, at forholdet til fællessangen er mere nuanceret og mangfoldigt gennem tiden. Holdningen til fællessang er nok mere mudret og sværere at afkode end den hyldest, som der er til fællessangen i dag. Miljøet omkring højskolerne sidder også på magten over, hvad der er fællessang, da man er med til at udvælge de personer, der sidder i Højskolesangbogens redaktion, og derfor er Højskolebladet en vigtig kilde at tage fat i,” siger Katrine Frøkjær Baunvig.
Edderkoppespind af ord
Den metode, som Katrine Frøkjær Baunvig bruger til analysere Højskolebladet, kaldes computational method. Ved hjælp af en kunstig intelligens kan hun undersøge den kontekst, hvori ord som ”fællessang” og ”Grundtvig” optræder. Da emnet falder på hendes metode, rejser Katrine Frøkjær Baunvig sig straks og går hen til sin computer. Hun bliver lige nødt til at vise, hvordan det ser ud. Hun finder en Powerpoint-side, der viser noget af den forskning i Grundtvigs tekster, hun tidligere har lavet. Her un-
dersøgte hun, hvilke ord der optræder sammen med ordene ”himmel”, ”jord” og ”helvede”. I midten af noget, der kunne ligne et edderkoppespind, står ord som ”sol”, ”stiger” og ”skinner”, og for hvert ord er der forgreninger ud til andre ord. Illustrationen giver dermed en visuel forståelse af, hvilke ord der er centrale i Grundtvigs verdensbillede. Næste slide viser en oversigt over, hvilke ord Grundtvig spatierer mest, og hvilke sætninger der slutter med et udråbstegn. Da Kristeligt Dagblads udsendte spørger ind til, hvad spatiering er, går Katrine Frøkjær Baunvig over til sin bogreol og hiver en gammel bog af Grundtvig ned. ”På Grundtvigs tid var bøger skrevet med gotiske bogstaver, og der var det ikke muligt at skrive noget med kursiv, så i stedet spatierede man ordene. Det gjorde man så ved at putte luft mellem hvert bogstav i et ord,” fortæller hun, mens hun peger. Med analysen af spatiering og de ”horribelt mange udråbstegn som Grundtvig satte” er Katrine Frøkjær Baunvig kommet frem til, at det ofte handler om Danmark og Jesus, når Grundvig ønsker at understrege en pointe. Den samme nærmest naturvidenskabelige tilgang til litteraturen vil Højskolebladet også blive udsat for – de 150.000 sider skal bare lige scannes J først.
0 I Højskolebladet kan man ifølge Katrine Frøkjær Baunvig, leder ved Center for Grundtvigforskning på Aarhus Universitet følge den kulturelle udvikling i højskolemiljøet, da det er udkommet regelmæssigt siden 1876. — Foto: Liv Høybye Jeppesen.
0 ”Det og bog
