10 | Historie
Kristeligt Dagblad Lørdag 19. marts 2022
politisk parløb | Fælles fjender og udenrigspolitiske interesser har gjort, at Danmark og Rusland
gennem historien har kørt parløb. Da den danske prinsesse Dagmar sidst i 1800-tallet blev gift med den kommende russiske tsar, knyttedes landene yderligere sammen
Historisk har Rusland og Danmark været et makkerpar Prinsesse Dagmar
Nikolaj Krak krak@k.dk
Set gennem historiens briller virker den nuværende højspændte situation mellem Danmark og Rusland besynderlig. Hvor konflikten mellem Rusland og Vesten, og dermed Danmark, i dag bliver fremstillet som et sammenstød mellem to uforenelige verdener, er det et andet billede, man får, hvis man bladrer tilbage i historiebøgerne. Det er over 500 år siden, at Rusland og Danmark etablerede de første officielle diplomatiske forbindelser med en fælles traktat, og siden har landene i langt det meste af tiden kommet godt ud af det med hinanden. Det forklarer Lars Peder Poulsen-Hansen, forhenværende seniorforsker med speciale i Rusland ved Dansk Institut for Internationale Studier. ”Historisk har billedet været, at Danmark og Rusland har været gode venner langt det meste af tiden. Den tone, der er mellem Rusland og Vesten og dermed også Danmark i dag, er relativt ny. Selv ikke under den kolde krig oplevede jeg tonen som lige så konfrontatorisk,” siger han, der selv var tolk ved de officielle statsbesøg, der var mellem Danmark og Sovjetunionen under den kolde krig. Det velfungerende forhold bliver ifølge Lars Peder Poulsen-Hansen eksemplificeret ved, at Danmark og Rusland aldrig har været i åben krig mod hinanden. Udsagnet er sandt nok til at kunne blive fremhævet i skåltaler, men har også nuancer. For eksempel var Bornholm besat af russerne efter Anden Verdenskrig, ligesom danske og russiske soldater var i karambolage i Nordtyskland under Napoleonskrigene. Men i ingen af tilfældene har der været åbne krigserklæringer mellem landene, pointerer han. For at forstå hvad der har næret den gode relation, er der flere milepæle, der er værd at stoppe op ved. Lars Peder Poulsen-Hansen peger først og fremmest på, at prinsesse Dagmar har haft stor symbolsk betydning for relationen. Hun var datter af den danske kong Christian IX og blev i 1866 gift med den russiske tronarving Aleksandr. I 1883 blev Aleksandr og Dagmar kronet
som Ruslands nye kejserpar. ”Hun var en markant dame, der styrede meget fra kulissen. Hun fik især meget at 1847: Født i Danmark, fjerde barn af kong Christian IX. sige, da hendes søn, Nikolaj, blev tsar. Han 1864: Forlovet med den russiske tronarving, storfyrst var ikke den mest energiske tsar, hvilket gav hende større indflydelse,” siger han. Nikolaj, som dog døde året efter. I stedet blev Dagmar Dagmar og hendes russiske mand var forlovet med hans bror, Aleksandr. jævnligt i Danmark, og ikke mindst den 1866: Gift med Aleksandr i Sankt Petersborg. Her fik økonomiske relation mellem Rusland Dagmar sit officielle russiske navn, Maria Fjodorovna. og Danmark blev i den periode styrket. I 2006 bidrog hun igen til at 1868: Fødte Nikolaj, Ruslands sidste tsar. forbedre et ellers anspændt for1883: Dagmar og Aleksandr III blev kronet som hold mellem de to lande, da hun Ruslands nye kejserpar. som et led i en diplomatisk manøvre under stor højtidelighed 1919: Under den russiske revolution flygtede Dagmar blev genbegravet i Rusland. fra Rusland til Danmark, hvor hun boede frem til sin Det gode forhold gennem hidød. storien mellem de to lande har dog især været drevet af geopoli1928: Døde og blev begravet i Roskilde Domkirke tiske interesser. Og her har det iføl2006: Blev genbegravet ved siden af sin mand i ge Lars Peder Poulsen-Hansen haft Sankt Petersborg. stor betydning, at Sverige har ligget mellem de to lande som en fælles fjende. I 1788 førte en alliance mellem Danmark og Rusland ligefrem til, at dansk-norske soldater på ordre fra Rusland angreb Sverige. Angretage rundt til de små marker. bet kom, efter at den svenske konge Carl Andreas Koefoed arguhavde erklæret krig mod Rusland. menterede for, at der skulle Krigen, der også er kendt som tytteske en omfordeling af den rusbærkrigen, varede blot en lille time siske landbrugsjord, så jordog endte med, at de svenske styrker lodderne blev samlet omkring overgav sig. gårdene. Det ville effektivisere Som en sidste og ofte lidt overset landbruget væsentligt,” siger person, der markerer en milepæl for han. relationen mellem Danmark og RusCarl Andreas Koefoed blev land, peger Lars Peder Poulsenen af den russiske regerings Hansen på den danske agronom nøglepersoner i arbejdet med Carl Andreas Koefoed. at modernisere landbruget og ”Han rejste til Rusland med de erhæve bondestanden i det, der faringer, danskerne havde gjort unogså kaldes Stolypin-reforder stavnsbåndets ophævelse og merne efter den russiske prekunne se, at der også var brug for mierminister Pjotr Stolypin. omfattende ændringer i Rusland. Reformarbejdet fortsatte frem Dengang var markerne delt op i 0 Dagmar, datter af Christian IX, dannede bro til den russiske kultur. til revolutionen i 1917, hvorefen masse små jordlodder, og Her ses hun med Nicholas Alexandrovich. – Foto: Ritzau Scanpix. J ter det blev stoppet. bønderne brugte meget tid på at
Da forholdet b egyndte at gå galt Selvom Danmark var blandt de første lande til at anerkende Sovjetunionen, betød den russiske revolution et tilbageskridt for de to landes relation Nikolaj Krak krak@k.dk
Når man ser den seneste tids udvikling med krigsretorik og konflikt, står det klart, at der ikke længere er megen kærlighed gemt i forholdet mellem Danmark og Rusland. I flere hundrede år har de to lande ellers forholdt sig nærmest venskabeligt til hinanden. Men over årene er forholdet mellem Danmark og Rusland kørt skævt. Hvis man vil forstå, hvor kimen til det nuværende konfliktfyldte for-
”
Revolutionen er en stor brudflade i det dansk- russiske forhold (…) ikke mindst fordi alle danske erhvervsejendomme i Rusland blev konfiskeret.
NIELS BO POULSEN, MILITÆRHISTORIKER OG RUSLANDSEKSPERT VED FORSVARSAKADEMIET
hold blev lagt, skal man tilbage til 1864 og den anden slesvigske krig. Det forklarer Niels Bo Poulsen, militærhistoriker og ruslandsekspert ved Forsvarsakademiet. ”Det var her, man begyndte at kunne se nuanceforskelle i, hvordan de to lande agerede. På det tidspunkt var der kommet en stærk nationalistisk retorik i Danmark. Det forskrækkede og bekymrede russerne, der på det tidspunkt var et multinationalt imperium og netop havde nedkæmpet en nationalistisk opstand i Polen. I det hele taget var Danmark begyndt at føre en meget kompromisløs udenrigspolitik set med russiske øjne,” forklarer han. Ved den første slesvigske krig havde Danmark nydt en vis diplomatisk opbakning fra Rusland, hvilket man også forventede i 1864. Men Rusland endte med at holde sig strengt neutral i den anden slesvigske krig, hvor Danmark tørnede sammen med Østrig og Preussen og led stort nederlag.
”Den manglende russiske støtte betød en del for Danmark. Derfor blev 1864 en afslutning på hvedebrødsdagene i det dansk-russiske forhold, som ellers havde holdt ved, siden landene indgik deres første traktat i slutningen af 1400-tallet,” siger han. Selvom den militære alliance kølnedes efter 1864, fortsatte Danmark og Rusland med at udvikle det økonomiske forhold. Især efter at prinsesse Dagmar blev gift med den kommende russiske tsar i 1866, kom økonomien og samhandlen til at blomstre. Men det hele blev vendt på hovedet, da den sovjetiske revolution ramte i 1917, og kommunismen skyllede ind over Rusland. Tsardømmet blev væltet, og kejserinde Dagmar måtte til sidste flygte til Danmark. ”Revolutionen er en stor brudflade i det dansk-russiske forhold. Danmark brød sig ikke om det nye regime, ikke mindst fordi alle dan-
ske erhvervsejendomme i Rusland blev konfiskeret,” siger Niels Bo Poulsen. ”Det stod snart klart, at Danmark næppe ville få nogen form for kompensation. Så i 1920’erne og 1930’erne valgte Danmark i stedet blot at leve med regimet og prøvede at normalisere forholdet,” siger Niels Bo Poulsen. Han uddyber, at det ændrede sig lige efter Anden Verdenskrig med påskekrisen i 1948, hvor Sovjetunionen for alvor kom til at fremstå som en eksistentiel trussel mod Danmark. Den danske regering havde fået grundløse efterretninger om, at et sovjetisk angreb muligvis var under opsejling, og det danske forsvar var derfor i højt alarmberedskab hen over påsken. Det sovjetiske angreb kom aldrig, men rygterne om det havde alligevel udstillet Danmarks sårbare situation. Påskekrisen førte til et brud med neutralitetsprincippet, og året efter blev J Danmark optaget i Nato.
