Seniorliv

Seniorliv TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 5. MARTS 2022

Dorte Kofoed har været fordybet i passagérlister, kirkebøger og folketællinger for at finde ud af mere om sin familie. Slægtsforskning giver nye indsigter – også i hvem man selv er. Side 4

F OTO : R I T Z AU S C A N P I X .

Hjælp dem du holder af – opret et testamente

DU SIKRET DIN HjælpHAR dem du holder af – opret et FAMILIE? testamente

Når et menneske dør, ønsker de fleste som Ring til advokat Erik Øvlisen 4638 0324 eller Undersøgelser viser, at milliarder af kroner havner i de forkerte lommer – fordi der regel to ting: Ro til at sørge og mulighed for at til advokat Allan Ohms 4638 0321, hvis du vil ikke er tjek påtotestamenterne.

Når et menneske dør, ønsker de fleste som regel ting: Ro til at Ring til advokat Øvlisen 4638 0324 eller til advokat Allan opfylde personens sidste ønsker. høreErik nærmere. sørge og mulighed for at personens sidste dele ønsker.

Ohms 4638 0321, hvis du vil høre nærmere.

Et opfylde testamente gør begge lettere.

Et testamente gør begge dele lettere.

Du kan også få tilsendt vores gratis tjekliste til et Du kan også få tilsendt vores gratis tjekliste til et testamente. Skriv til Vi er specialister i at udarbejde testamenter, Hos Forum Advokater har vi specialiseret os i testamente. Skriv til ao@forumadvokater.dk og Hos Forum Advokater har vi specialiseret os i at rådgive om arv og ao@forumadvokater.dk og brug koden: ”Tjek testamente fra KD” og kan vejlede dig om dine muligheder og at rådgive skal om til arvforogatgenerationsskifte.

Vi ved brug koden: ”Tjek testamente fra KD” generationsskifte. Vi ved hvad der undgå konflikter. give gode råd om boafgift og skat. hvadfor dermange skal tilhandler for at om undgå konflikter.

Og vi ved, at et testamente både jura og Samtidig sikrer vi at testamentet tager Og vi ved, at et testamente for mange handler ånd. Det hårde og det bløde. i ligehårde akkurat din bløde. situation og om bådeudgangspunkt jura og ånd. Det og det

udformes på en måde, så der ikke er nogen tvivl den dag, arven skal fordeles.

Mødested for løsninger

2 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. marts 2022

Historien er spændende og navnlig den nære. I denne udgave af Seniorliv kan du møde en kvinde, der i sit arbejde med slægtsforskning fandt sine forfædre i USA. Og i Aarhus mødte en barneplejerske under coronapandemien det barn, hun tog sig af for mere end 60 år siden.

Tillægget består af de bedste artikler bragt det seneste halve år i Kristeligt Dagblad. God læselyst.

Karin Dahl Hansen, redaktør for Liv&Sjæl, Kristeligt Dagblad

indhold 4 Tendens Dorte Kofoed er faldet i slægtens kaninhul, og hun vil ikke op igen 6 Boguddrag Claus Meyer: Jeg tror på den mening, der opstår, hvis man viser skæbnen tillid

10 Baggrund Med alderen følger usynlighed 12 Interview I mødet med den anden møder du dig selv 14 Interview Fiskersønnen, der blev biskop, vender hjem 16 Billedet Svend Åge Madsen

20 Baggrund Tabuiseres døden, når den ikke nævnes?

8

20 Klumme Jeg ved ikke, hvor jeg vil begraves F OTO : L E I F T U X E N

P R I VAT F OTO

8 Interview Plejehjemmet skal ikke kurere min enlighed

18 Interview Det er ved nærværet, vi heles

22 Klumme Klimakamp og min barndoms værdier er et super match

30

23 Interview Tænk, at man kan finde kærligheden på ny

AFFOTOGRAFERING: LARS AARØ.

24 Baggrund Livskraft er ikke nødvendigvis en egenskab 24 Interview Livet er en gave og en opgave. Og man kan ikke undvære den

16 Signatur Forfængelighed og fashion-allergi

4

F OTO : L E S K A N E R .

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Karin Dahl Hansen | Layout: Grethe Nielsen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

Har du lyst til inspirerende højskoleophold?

SeniorHøjskolen ligger mellem hav, fjord og skov - både indenfor og udenfor byder vi på masser af lys, luft & fællesskab, der giver ny ilt til hoved, hjerte og krop. Vi laver højskole med hjemlighed, nærvær & høj faglighed.

Velkommen til en mangfoldighed af korte kurser - i 2022 tilbyder vi 80 forskellige kurser.

1971 - 2021

Velkommen til SeniorHøjskolen i Nørre Nissum - ikke blot i live, men sprællevende!

Matador, Korsbæk og Lidenlund

KULTUR 09.03 - 15.03.22 4.650 kr.

Damernes Magasin ligger ikke i Korsbæk, det ligger i Lemvig Måske er Lemvig i virkeligheden Korsbæk - ligesom så mange andre provinsbyer her i landet.

Vi kommer bag kulisserne i virkelighedens Damernes Magasin, når vi får en eksklusiv mulighed for at shoppe efter lukketid med tilhørende portvin og småkager. På Lemvig Museum tager vi til Lidenlund, der minder om Korsbæk - vi besøger også Mathildes Pakhus, hvor vi får fingre i spirella- reklamer og rationeringsmærker i et hjem, der emmer af historie, harmonika og højskolesang.

EKSKURSIONER - Lemvig, Damernes Magasin & Lemvig Museum, Fjaltring samt Mathildes Pakhus

Europa ved et vadested - et kontinent under forandring

SAMFUND 09.03 - 15.03.22 4.650 kr.

I 2022 er det 50 år siden, at Danmark trådte ind i EF, og det er samtidigt et supervalgår i Europa Brexit er en realitet, en ny kansler sidder ved styrepinden på Europas økonomiske godstog, i Frankrig skal Macron kæmpe for sit politiske liv og i en række andre lande, herunder Ungarn og Sverige, skal der være valg. Alle har de indflydelse på EU og på Danmark. I løbet af ugen skal vi også forbi Ukraine og Rusland, Storbritannien efter Brexit og dansk EU-politik. Til sidst forsøger vi at binde alle trådene sammen under overskriften ’fremtidens udsigter’.

FOREDRAGSHOLDER - Sara Dybris McQuad, Aarhus Universitet

Musikfesten

MUSIK 16.03 - 22.03.22 4.850 kr.

Et overflødighedshorn af smukke stemmer, dejlige toner og foredrag Musik og fest hører sammen, så der er virkelig dømt fest i denne uge - en fest, du så gerne vil være en del af. Ugen igennem får vi besøg af forskellige kunstnere, der byder på en masse lækkerier af det musikalske udvalg; Klaverkoncert - Cellokoncert - Vokalkoncert - Violin og klaver - altså et overflødighedshorn af koncerter og musikalske foredrag og oplevelser.

EKSKURSION - Sahl Kirke & Struer Museum KONCERTER - Tatiana Kisselova, Anker Sigfusson, Duo Con Amore samt Laurie Otto

Det er skønt!

KUNST 16.03 - 22.03.22 4.650 kr.

kunsthistorie, æstetik og skønne stunder for livsnydere Hvad er skønhed? Mange kunstnere og filosoffer har været optaget af at undersøge, hvad skønhed er - og ideer og idealer omkring skønhed har været skiftende gennem historien. Det er denne idéhistorie og kunsthistorie, som vi tager udgangspunkt i på dette kursus. Vi skal se på billedkunst fra antikken, Middelalderen og Romantikken og besøge B&O, der satte Struer på landkortet med deres lækre design.

EKSKURSIONER - Sahl Kirke, B&O Museet i Struer, Jens Søndergaards Museum samt Vesterhavet ARRANGEMENTER - Koncert med Tatiana Kisselova og Kaffebrygning for feinschmeckere

Humor - ”Jeg bærer med smil min byrde” Den, der kun tager spøg for spøg - og alvoren alvorligt - Der er lagt i kakkelovnen til et højskoleophold med masser af smil, latter og munterhed. Og selvfølgelig med masser af sang fra højskolesangbogen, dejlig mad og hyggeligt samvær.

14 DAGE 23.03 - 05.04.22 6.550 kr.

UGE 1 - Sjove sange, Finurlige fortællinger samt Humor som filosofi og livsanskuelse UGE 2 - Humor i musikken, Spas med Balling og Bahs samt Humør-værkstedet - Natur, leg og latter EKSKURSIONER - Bølling Sø & Bryghus, Kongenshus Hede, Klosterlund Museum, Lemvig og Bovbjerg TEMADAGE - Odin Teatret samt Gantriis & Lidenlund

K EJSKOLEN.D O H R IO N E WWW.S 89 10 11 7 9 Å P IL T S BE

LIDT OM SENIORHØJSKOLEN SeniorHøjskolen er verdens ældste seniorfolkehøjskole med korte kurser. Priserne inkluderer fuld pension, undervisning, ekskursioner og vandmotion. Enkeltværelsestillæg 600 kr. Værelser med eget bad og toilet.

www.seniorhoejskolen.dk www.seniorhoejskolen.dk

|

kontor@seniorhoejskolen.dk

|

97 89 10 11

4 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. marts 2022

Dorte Kofoed er faldet i slægtens kaninhul, og hun vil ikke op igen Udgrænsede mormoner og tungsindige brødre på anstalt.

Et stykke verdenshistorie ­udfolder sig side om side med en større forståelse af ­menneskelivet, når Dorte ­Kofoed forsker i sit stamtræ Thilde Thordahl Andersen tandersen@k.dk

Den 8. maj 1823 blev Hans Thorsen født i det fattige fiskerleje Arnager på Bornholm. 31 år senere blev han mormon, da han lod sig døbe til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Østersøen.

Og den 2. juli 1882 gik han i land i Castle Garden på Manhattan i New York for at påbegynde togrejsen mod prærien. Han forlod en trøstesløs tilværelse som fisker og mormon på Bornholm for at vinde land og finde trosfællesskab i delstaten Utah i det vestlige USA. Det kan man researche sig frem til, hvis man kigger i kirkebøger, i folketællinger, der for eksempel viser, at han i en periode modtog fattighjælp, inden han forlod Danmark, og man kan følge hans vej over Atlanten ved at kigge på passagerlister. Og det er netop, hvad hans tiptipoldebarn, Dorte Kofoed, har gjort.

Hendes interesse for at forske i egen slægt opstod for omkring 10 år siden, da hun begyndte at lede efter informationer om den der tiptipoldefar, som vist var taget til Amerika.

Under coronapandemien har de mange ledige timer betydet, at hendes udforskning af eget stamtræ har taget fart, og siden foråret 2020 har hun skrevet artikler om sin slægt i Bornholms Tidende. Den 24. september 2021 udkom så hendes første bog med tip til at forske i eget stamtræ.

54-årige Dorte Kofoed er pressekoordinator i Miljøstyrelsen og flyttede sidste efterår fra Frederiksberg i København til Sorø på Midtsjælland. Det gjorde hun sammen med sin mand og deres søn, som netop er flyttet hjemmefra. Men oprindeligt er hun, som efternavnet lader ane, fra Bornholm. Her i Sorø, har hun fået plads til et kontor dedikeret til det detektivarbejde, der optager det meste af hendes fritid. Det er også her i Sorø, hun inviterer Kristeligt Dagblad indenfor til et kig på alle hendes slægts gamle breve og fotos – samt til et dyk ned i nogle af de familiehistorier, der har grebet hende mest.

0 ”Det er den bedste rejse, jeg har været på,” siger Dorte Kofoed om sin rejse til Utah. - Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Dorte Kofoed Født i 1967. Pressekoordinator i Miljøstyrelsen og forfatter til bogen ”Gå på rov i dit familietræ – bliv familiens historiefortæller”, som er udkommet på Wadskjær Forlag.

Her har hun ledt Kirkebøger, som giver indsigt i fødsler, konfirmationer, vielser og begravelser.

0 Dorte Kofoed har aldrig kendt sin mormor, men hun har arvet hendes breve.

De er blandt hendes kilder til at forske i slægten og dens mange skæbner.

- Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Fødselsprotokoller, sygejournaler, passagerlister, avisartikler og -annoncer, slægtninges nedfældede erindringer, interviews med familiemedlemmer, breve og fotos.

Derudover bruger hun bøger, artikler og andre skriftlige kilder til at blive klogere på forskellige historiske tidspunkter på eksempelvis Bornholm og i Utah i USA.

Han frygtede heste mere end havet

Og en af dem er altså historien om Hans Thorsen og ikke mindst hans datter, Karen, og hendes søn, Hans Peter. Karen og 11-årige Hans Peter tog til Utah allerede året før Hans.

De var også mormoner og oplevede, at andre i Arnager undveg dem. Da de kom til Utah, mødte de næsten med det samme en dansk mand, hvis kone var død fra deres syv børn.

Han manglede en husbestyrerinde, og Karen manglede penge til at kunne begynde at betale den billet tilbage, som kirken havde lånt hende penge til. Snart blev de to gift. Det næste år ankom altså Hans Thorsen. Alt det her vidste Dorte Kofoed ikke for 10 år siden. Men hun fik kontakt til flere nulevende efterkommere af de danske immigranter gennem dels en grandkusine og dels slægtsforskningsplatformen Myheritage. En af dem er Hans Peters oldebarn, Joan Boren. Hendes bedstemor, Edna, var datter af Hans Peter, og hun har i 1987 nedfældet sine erindringer. ”Joan spurgte mig, om jeg ville have tilsendt bogen. Øh, ja tak! ” De her erindringer fra Edna var simpelthen en åbenbaring. Hun er født i 1905, så hun har været enormt tæt på min tiptipoldefar og tipoldemor. Og da jeg læste hendes bog, begyndte der pludselig at

Folketællinger, som viser husstandes sammensætninger på specifikke tidspunkter.

komme farver på de her personer,” fortæller Dorte Kofoed. ”Der stod for eksempel om Hans Thorsen, at noget af det, han frygtede allermest i Utah, var de løbske heste. De første automobiler begyndte efterhånden at komme frem i USA, og når hestene så biler, blev de skræmt fra vid og sans! Slægtsforskning bliver først rigtig interessant, når du får sat kød og blod på navnene.”

Det lykkedes bornholmerne at skabe sig et bedre liv i USA. Hans Peter blev en formuende fårefarmer og fik otte børn. Hans barnebarn, Thomas, er en af de andre slægtninge, som Dorte Kofoed har fået kontakt til. Det var også ham og hans kone, hun besøgte, da hun i 2017 tog til Utah med sin mand og søn for at gå i forfædrenes fodspor. ”Det er den bedste rejse, jeg har været på.

Bare det at køre ud på prærien og til Bear Ri-

ver nord for Salt Lake City og se området, de flyttede til. Husene har været bygget i en firkant som en slags fort, så man kunne beskytte sig mod bjørne og ulve og indianere. Det var et eventyr at opleve!”

Bear River City havde kun eksisteret 16 år, da Hans Thorsen ankom dertil, men det var et område, som mange mormoner flyttede til mellem 1875 og 1920. Dorte Kofoeds oplevelse af at være på en tidsrejse tilbage i slægten blev understreget, da det gik op for hende, at Hans, Karen og Hans Peters første hus, faktisk stadig står i dag. Den lille træhytte er blevet skænket til byen af Karen for mange år siden, og i dag er den et pionérmuseum fyldt med gamle billeder, møbler og våben.

Har din forskning ændret din selvforståelse? ”Ja, i den forstand, at jeg har fået en mere nuanceret indsigt i, hvad jeg kommer fra. Tag

for eksempel min mormor, Dagny. Hun døde allerede som 59-årig af kræft, så jeg har aldrig mødt hende. Men jeg har arvet alle hendes breve, og derigennem har jeg lært hende at kende, da hun var ung. Hun har haft masser af håb og har været sjov og festlig, men der har også været stridigheder i hendes søskendeflok, kan jeg læse. For eksempel var de fleste af dem baptister, så da en af dem begyndte at komme hos Frelsens Hær, var det et problem.”

Er der en grænse?

Dorte Kofoed mener også, at hendes interesse har givet hende et indblik i, hvordan menneskelivet i det hele taget er. Det kan ikke gøres op i succeser og fiaskoer eller i sort-hvide skæbnekonklusioner.

En af de skæbner, der tydeligst viser det, er hendes morfars. Harald Thorsen var ud af en børneflok på 14 børn fra Arnager. Mens det siges, at pigerne i flokken klarede sig godt, kæmpede flere af brødrene med tungsind – en af dem begik selvmord i 1953.

Gennem samtaler med sin mor er Dorte Kofoed blevet klogere på, hvordan morfaderens dårlige nerver indimellem kom til udtryk. I begyndelsen af 1950’erne var han indlagt på Vordingborg Sindssygehospital. Dorte Kofoed har forgæves ledt efter hans journal fra indlæggelsen, da de fleste journaler efter 1950 ikke er blevet gemt. Men hun har fundet hans brors journal fra samme hospital, ligesom hun har fundet et kartotekskort med foto af morfaderen – her kan man se hans hospitalsseng i baggrunden.

Dorte Kofoed bruger de kilder, hun har til rådighed, og som hun som efterkommer kan søge aktindsigt i. Spørgsmålet er, om hun kan tillade sig at grave i og offentliggøre også de dystre sider af familiehistorien. Det har hun blandt andet talt med sin mor, der stadig lever, om. ”Min mor har givet udtryk for, at hun synes, det er svært, at jeg fortæller om hendes far, og at han formentlig led af depression.

Men hun siger også, at hendes generation måske godt kan lære noget af min generation, fordi vi er bedre til at tale om den her J slags ting.”

Lindebjerg tager forbehold for trykfejl og prisændringer. Alle tilbud gælder t.o.m 31.03.2022

.DK

WWW.LINDEBJERG

+45 63 15 00 00

r ø d n a r e v e l e t s r Danmarks stø ler k y c l e & r e j ø t e r af seniorkø

LM-500 Danmarks mest solgte el-scooter

15

Nyt 2022 katalog Bestil det gratis på

4.3 ud af 5

km/t

Digital afstands- og hastighedsmåler, kaptajnsæde, alufælge og meget mere.

Tlf. 63150000

24.995,Seniorcykler FRA

39.995,-

På en seniorcykel kan du sidde roligt og stabilt, selv ved start og stop, takket være det ekstra foreller baghjul. Fås også med elmotor.

Stort udvalg af kabinescootere

FRA

12.995,-

FORÅRSUDSALG 2022 | SPAR 20% PÅ TOPMODELLERNE FARVER:

20%

FARVER:

20%

FARVER:

20%

FRONT LUX 28’’

CENTER LUX 28’’

CENTER ROYAL 28’’

PRIS 14.796,- | FØR 18.495,-

TILBUD 16.796,- | FØR 20.995,-

TILBUD 19.996,- | FØR 24.995,-

Frontmotor, kraftig rullebremse, batteri i bagagebærer, 7 indvendige gear, affjedring i forgaffel & i sadelstang.

Centermotor, kraftig rullebremse, batteri i bagagebærer, 7 indvendige gear, affjedring i forgaffel & i sadelstang.

Centermotor, batteri i stellet, 7 indvendige gear affjedring i forgaffel & i sadelstang & hydrauliske skivebremser.

GRATIS & UFORPLIGTENDE FREMVISNING*

ALTID MINIMUM 200 BRUGTE ELSCOOTERE PÅ LAGER Se alle de brugte elscootere på lindebjerg.dk

Altid min.

1/2 års garanti på brugte

BRUGTE FRA

5.995,-

RING OG BESTIL PÅ 63 15 00 00 *Gælder kun jylland og brofaste øer.

Aalborg Nibevej 22A 9200 Aalborg

Aarhus Tilst Skolevej 38 8381 Tilst

Middelfart Stensgårdvej 14 5500 Middelfart

Odense Sivlandvænget 1C 5260 Odense

København Gladsaxevej 341 2860 Søborg

6 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 5.marts 2022

Claus Meyer: Jeg tror på den mening, der opstår, hvis man viser skæbnen tillid I bogen ”Midt i livet – hvad vi har lært om os selv og kærligheden” har journalist Paula Larrain interviewet 12 danskere om de eksistentielle overvejelser, de gør sig midt i livet. Her er et uddrag fra bogens kapitel med kok og iværksætter Claus Meyer

boguddrag Fortalt til Paula Larrain livogsjael@k.dk

Hele mit liv er vel en historie om en ung mand, der går ud i verden for at finde den kærlighed, han ikke fik derhjemme. Og han lærer, at hvis han giver mere, end han tager, så kommer der masser af kærlighed tilbage, og så bliver alt godt. Jeg føler mig virkelig dårlig tilpas, hvis jeg i situationer ikke formår at se andre med hjertet, men det kan man jo ikke altid. Og hvad betyder det egentlig at møde andre med kærlighed? Jeg bliver også smålig nogle gange, overfladisk, jaloux eller ked af det, jeg er ikke et perfekt menneske. Alligevel føler jeg, det er en pligt, man har. Måske er det i virkeligheden et grundvilkår ved at være menneske. For hvis ikke man i udgangspunktet møder også dem, man ikke kender, med omsorg, indlevelse, medfølelse, hvor fanden er vi så?

Det var livsafgørende for mig at læse Saint-Exupérys ”Den lille prins”. Nogle synes måske, fortællingen er banal, men den bog betød virkelig meget for mig. Det var helt ubetrådt grund for mig at høre den lille prins håne de rationelle kynikere, og jeg havde aldrig tidligere forbundet det at elske med ”den tid, man har spildt på sin rose”. Eller det med at tæmme ræven og få den tættere og tættere på med kærlighed. Måske er ”Den lille prins” sindbilledet på, hvad jeg aspirerer mod som menneske (...).

Mentalt er det en sjov tid. For nu er jeg 57, og jeg føler mig som en 45-årig.

Bortset fra en knæskade tænker jeg, hvordan kan man føle sig så levende og alligevel være så tæt på at skulle dø?

Mindst en gang om ugen tænker jeg: Hvor lang tid har jeg tilbage? For 10 år siden tænkte jeg overhovedet ikke på at dø. Nu ser jeg på andre, der er ældre, og gætter på deres alder og tænker, hvor mange år har jeg til at nå derhen, hvis jeg overlever? Måske 18 år?

Måske er jeg heldig og får flere. Måske færre. Jeg har den alder, hvor man begynder at tælle ned; ikke at jeg går rundt og ser døden i øjnene hver morgen, men der går ikke en uge, uden at jeg tænker over min forgængelighed.

Det hænger måske sammen med, at alle vores børn er nået den alder, hvor de flytter hjemmefra. Den positive side af det er, at jeg oftere end nogensinde tidligere i mit liv føler mig opfyldt af taknemmelighed eller glæder mig uendeligt over selv de mindste ting.

Det er en af de største gaver, jeg har fået med fra den ellers benhårde oplevelse, det var at bo tre år i USA og forsøge at starte og drive forretning det mest kompetitive sted i verden. Da jeg kom hjem og fik kæmpet mig ud af den tristesse, jeg var ramt af, begyndte jeg pludselig at opleve selv ubetydelige sej-

re og glæder som mindre mirakler, og det har hængt ved siden.

Selvom jeg altid har været meget forelsket i min hustru, som jeg har været gift med i snart 25 år, kunne jeg godt en gang imellem vågne op ved siden af hende og tage det hele for givet. USA gav mig det klarsyn, at sådan et blik alene var udtryk for min egen begrænsning.

Når jeg ser på Christina i dag, og det ikke er en morgen, hvor jeg er nødt til at skynde mig ud af sengen, før jeg har fået øjne, ser jeg den kvinde, som har sat vores børn i verden, som har bekymret sig om dem og passet på dem, siden de blev født, den kvinde, som gennem et kvart århundrede har støttet, beskyttet og elsket mig. Jeg ser de hjem, vi har bygget op, de rejser, vi har været på, festerne og samværet med vores venner.

Jeg ser et eventyr forude. Min pointe er, at det er et valg, vi alle kan træffe (...).

Karma og Gud

I mange perioder af mit liv er jeg vågnet op med en klar følelse af ikke at være god nok, ikke at have gjort det godt nok. Jeg tror, det er min fars stemme i baggrunden. Min far sagde altid, at jeg ikke duede til noget, og at jeg ikke kunne noget, så derfor kom den længsel efter, at der var nogen, der klappede af mig og sagde: ”Ih, hvor er du dygtig, hvor er det fantastisk, det, du laver!”.

Men jeg kan i dag se, at hvis jeg i morgen skulle få ressourcemæssige udfordringer, ville der være mange, der ville komme mig til undsætning. Jeg tror på karma, og jeg tror på, at folk er rimelige og retfærdige. Jeg tror på de humanistiske principper i Bibelen, og jeg tror på en måde, at Gud ser alt. Jeg tror også på skæbnen, at de tilfældigheder, man oplever, i virkeligheden forbinder sig med hinanden, så man bedre kan forstå, hvad man gik igennem. At der opstår mening, hvis man viser skæbnen tillid, går med den. Jeg har altid været åben for tilfældigheder, at der ligger en vej foran én, og at det handler om at give sig hen (...).

Evigt i bevægelse

Jeg havde tre bøger med på sommerferie og fik læst 45 sider i alt. 15 sider i hver bog i snit. Jeg er småirriteret på mig selv over, at jeg ikke fik læst dem færdig. Folk siger til mig: ”Så betyder de måske ikke mere for dig end at spille tennis, lave en skovtur, fange en søtunge med dine egne hænder eller gå på kantareljagt i Sverige. Du kan ikke gå rundt og bebrejde dig selv de næste 20 år, at du ikke får læst flere bøger.” Og måske har de ret.

På den ene side nyder jeg de mange gøremål, de mange samarbejder og alle de nye, sjove ting, vi går rundt og sætter i gang. På den anden side kan man jo ikke dø på den måde. Ethvert menneske fortjener vel at sige, o.k. nu sidder jeg her og kigger på skaberværket de næste fire timer, og så venter jeg på, at der kommer en eller anden tanke, som ikke bliver presset væk, fordi jeg havde 17 andre ting i gang.

Modsat er det vanvittigt energigivende for mig at sætte ting i værk. Hvis jeg skulle være selvkritisk, kunne jeg sige, at det bare er en undskyldning for at sætte noget i værk, så folk klapper. Det meste af mig håber, at jeg en dag kan finde en form for ro i noget andet, for det modsatte ville jo være, at man til sin dødsdag er optaget af at skabe en fest for andre mennesker, som så lidt føltes som en fest for en selv (...).

Claus Meyer

Født i 1963. Kogebogsforfatter, iværksætter og selvlært kok.

Medgrundlægger og investor i stjernerestauranten Noma og har været med til at udbrede det ny nordiske køkken.

Gift med designer Christina Meyer Bengtsson. Sammen har de tre døtre. Desuden tæller familien hustruens søn fra et tidligere ægteskab.

Min gamle læremester, Guy, sagde til mig, at man skal leve sit liv i evighedens lys. Det tog mig lidt tid at få ham til at forklare, hvad det egentlig betød.

Det, han mente, var, at man skulle forsøge at leve sit liv, ikke ud fra, hvad der bedst kan betale sig her og nu, men således, at jo ældre man bliver, des større vil ens glæde være over de valg, man traf. Det råd har virket virkelig godt for J mig. ”Midt i livet – hvad vi har lært om os selv og kærligheden” er udkommet på Kristeligt Dagblads forlag.

0 ”Ethvert menneske fortjener vel at sige: ’okay nu sidder jeg her og kigger på skaberværket de næste fire timer ...,” siger Claus Meyer om sine egne problemer med netop bare at sætte sig ned.

– Foto: Les Kaner.

Dødsannoncer og mindesider siden 2006

»Tak for god service og mangen sludder gennem årene, når jeg som kunde kom på Taastrup apotek Jeg ønsker dig en smuk sidste rejse og sender varme tanker til din familie.«

»En sidste hilsen fra en gammel smørrebrødselev.

Det du lærte mig bragte mig verden rundt op til flere gange. Tak for det.«

»Kære familien Poulsen.

Jeg ser pludselig nu i 2021, at Karsten har forladt jer i 2014. Det gør mig inderligt ondt at læse. Jeg var god ven til Karsten i 80’erne, og vi havde mange skønne oplevelser sammen.

Hvil i fred kære Karsten.«

»Kære Ruth, tak for 2 fantastiske år, da vi var kærester i Holstebro i 1962-64! Jeg glemmer dig aldrig!« Hold mindet om en elsket i live med en mindeside på afdøde.dk - et socialt medie, hvor tanker og minder deles med familie, bekendte.

Modtag kondolencer, anekdoter og billeder af afdøde fra kendte og ukendte sider.

Over 500.000 digitale mindesider er allerede på afdøde.dk - søgbare siden 2006.

Individuelle og personlige annoncer og mindesider, der repræsenterer den afdøde.

afdøde.dk behandler og opbevarer data sikkert og etisk korrekt.

afdøde.dk og mindesider.dk er en del af hoej.dk - Borupvang 3, 2750 Ballerup - www.hoej.dk

8 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. marts 2022

Plejehjemmet skal ikke kurere min enlighed Siden sin hustrus død har tidligere politi mester Jørn Bro skullet vænne sig til livet som enlig plejehjemsbeboer.

En tilværelse, han er tilfreds med. Det er ikke plejehjemmene, den er gal med, men de gamles forfatning, mener han Benedikte Christine Rasmussen brasmussen@k.dk

Jørn Bro har mast sig selv ind på Plejecenteret Porsebakken.

Det er sådan, han selv formulerer det.

For havde han ikke sneget sig med, da hans nu afdøde kone blev visiteret til en plads, havde han med den tilstand, han befinder sig i, ikke været i nærheden af at blive godkendt til et plejehjem, tror han. ”Men det handler om at komme af sted i tide,” siger den 86-årige tidligere politimester og bevæger sig langsomt, men kun ganske lidt besværet hen mod tekøkkenet i sin stue.

Han sætter kaffen over, så maskinen raller højlydt gennem lejligheden på plejehjemmet i Smørum vest for København, som han i snart to år har kaldt for sit hjem. ”Den socialpolitiske limpind, der hedder ’længst mulig tid i eget hjem’, nægtede jeg simpelthen at hoppe på,” fortæller han. ”Den har noget bedragerisk over sig.

For begrundelsen har været, at det er bedst for de ældre. Selvfølgelig er det ikke det. Det er det mest økonomiske.

Men så sig det dog! Sig det, som det er, at vi har ikke ressourcer til flere pladser, og det håber vi, I har forståelse for.

Så de gamle føler sig talt til og behandlet som voksne mennesker.”

Måske er det de færreste, der ligefrem planlægger, at et plejehjem skal blive deres livs endestation. Men det var lige netop, hvad nu 86-årige Jørn Bro gjorde. Efter et langt liv som politimester, chef for Politiskolen og operativ chef hos Politiets Efterretningstjeneste (PET), kunne han faktisk ikke ønske sig noget bedre sted for livets afslutning end netop her. Det er det, vi skal tale om denne eftermiddag i december: Tilværelsen på landets plejehjem. Med udgangspunkt i hans egen.

Livets lys

På lejlighedens ene væg hænger årsagen til, at Jørn Bro landede netop her på Porsebakken i februar 2020.

En lille pige iført blå kjole og med pagehår står og kigger ud fra et maleri.

Hendes navn er Elisa Dall. På billedet er hun malet som niårig, og det var først langt senere, i 2013, at hun skulle blive Jørn Bros hustru. De mødte hinanden sent i livet, men hun blev hans livs lys, siger han – uden at forklejne sine børn. ”Vi kaldte det begge to et mirakel, at vi to gamle mennesker rendte ind i hinanden, og det med det samme sagde klik. Vi havde en ualmindelig rar tilværelse i vores rækkehus i Stenløse. Men hun var hårdt ramt,” fortæller han.

Det var kol, hun var ramt af og havde

været i en længere årrække. For et par år siden begyndte Elisa Dall at besvime pludseligt og uden varsel. ”Hun gik ud som en bokser i ringen,” fortæller Jørn Bro, og selvom han ofte nåede at gribe hende, inden hun ramte jorden, blev tilværelsen i Stenløse sværere, jo mere skrøbelig hun blev. ”Jeg fik med hiv og sving overtalt min kone til at komme på plejehjem. Og det var helt afgørende for os, at vi skulle bo sammen. Så da lejligheden her blev ledig, slog vi til og fik installeret en seng på tværs her,” siger han og peger midt i rummet, som han siden har indrettet som kombineret kontor og stue. ”Måske er det, fordi jeg er gammel soldat, men jeg har ikke brug for så mange ting. Jeg har min computer, jeg har mine bøger og mit arkivmateriale,” siger han og peger på hylden med ring-

bind, hvor han i kronologisk rækkefølge har klistret fotos af familiemedlemmer ind mellem de mange debatindlæg, kronikker og øvrige indspark, han jævnligt får bragt i aviserne. ”Men vigtigst af alt, så havde vi hinanden. Jeg sagde til Elisa: ’Lille skat – hjem er, hvor du er. Om det så er i et telt på en campingplads.’”

Hjælp, når den trænges

Jørn Bro var næsten sikker på, det var ude med ham, da han sidste år fik konstateret tarmkræft. Da han i december sidste år – efter fem måneders indlæggelse og genoptræning – vendte retur til plejehjemmet i stabil tilstand, var det Elisa Dall, der var døende. De fik to måneder på Porsebakken sammen til sidst. ”Elisa døde i januar. Det var et stort,

Serie: Livets sidste adresse De kommer der af nød og ofte lidt modvilligt. For landets plejehjem er ofte genstand for kritiske historier i medierne, men udgør for omkring 40.000 Wdanskere en nødvendighed, når de ikke længere kan klare sig selv hjemme.

Læs alle artikler i serien på k.dk/serier/livets-sidste-adresse

Jørn Bro Født den 21. november 1935 i Hjørring.

Student fra Kolding Gymnasium 1954. Cand.jur. fra Københavns Universitet 1963.

Tidligere operativ chef hos Politiets Efterretningstjeneste (PET), politimester i Middelfart (1978) og i Glostrup (1990-2005).

Politimester hos Rigspolitichefen og chef for Politiskolen 1981-1990.

Gift med Elisa Dall, der døde den 30. januar 2021. Har fra sit første ægteskab med nu afdøde Jonna Bro to døtre. Dertil tre børnebørn og tre oldebørn.

Bor på plejehjemmet Porsebakken i Smørum ved København.

men ikke uventet tab.”

Ensom føler han sig ikke, fortæller han. Men han mærker en alenehed. En, som han selv mener er helt uafhængig af, hvorvidt han bor på plejehjem eller ej. ”Jeg føler mig indimellem alene, selvom jeg modtager så megen kærlighed og omsorg fra min familie. Fordi jeg savner min kone så meget. Det er en del af alderdommens skæbne, at hvis du er heldig at blive gammel, så dør dem omkring dig. Det er ikke plejehjemmets opgave at kurere min enlighed. ”Jeg vil formulere det sådan, at det ikke er plejehjemmene, den er gal med,” siger han. ”Det er tværtimod den tilstand, de gamle er i, når de får lov at komme derhen. Hvis man forestiller sig, at plejehjemmene skal forskønne den ældres liv, så tager man grueligt fejl. Det kan de ikke. De kan tilbyde fysisk pleje. Regelmæssige, måske ikke for spændende måltider. Kaffe, kage og tid til en snak.

Men de kan ikke rette op på et gammelt menneskes livssituation eller standse forfaldet. Det er en illusion! ,” siger han.

Foruden sin egen realistiske forventningsafstemning er det nok også den kristne tro, der er medvirkende til, at Jørn Bro trives – på plejehjemmet såvel som i livet i al almindelighed. ”Troen har altid været mit faste fundament i tilværelsen, og det indebærer troen på, at vilkårene her i tilværelsen er nogle, du har fået udleveret. Det giver ro og styrke, at det hele ikke er op til dig selv, men at du må få det bedste ud af det.

Hvis jeg selv havde skullet konstruere min egen værdifuldhed gennem selvrealisering og åndløshed, så ville jeg nok være bange for at blive gammel. For så bliver du ensom. Og du vil opleve tilvæJ relsen som uretfærdig.”

1 I sin lejlighed på plejehjemmet Porsebakken i Smørum har 86-årige Jørn Bro, hvad han mener, han skal bruge.

Vigtigst er malerierne på væggen, hans bøger, og så de mange ringbind med arkivmateriale, som den tidligere politimester har samlet gennem årene.

– Foto: Leif Tuxen.

KAN VI HJÆLPE DIG?

Book GRATIS telefonrådgivning med en jurist B O O K T I D PÅ M I N E A R V I N G E R . D K E L L E R 7 0 7 7 7 0 5 0

Testamente 1.995,Du kan ikke se ind i fremtiden!

Fremtidsfuldmagt 695,Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 1.995,Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing?

VI DÆKKER HELE DANMARK

Køberrådgivning 4.995,Uvildig rådgivning fra A-Z ved boligkøb

Skøde 2.495,-

Skilsmisseskøde? Overdragelse af fast ejendom?

Mine Arvinger • Tuborgvej 5 • 2900 Hellerup • 70 77 70 50 • kontakt@minearvinger.dk

10 |Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. marts 2022

Mange sætter lighedstegn mellem fysisk svækkelse og mentalt forfald, men i virkeligheden er det de yngres tålmodighed og nysgerrighed, den er gal med Jannie Iwankow Søgaard TE

livogsjael@k.dk

G N : M O RT EN VO IG T

Christine E. Swane, der er direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn, genkender billedet med gamle mennesker, der ikke føler sig set og hørt, når de befinder sig ude blandt andre. Det er et udbredt problem og skyldes, mener hun, det generelle forfaldsbillede, der ligger indgroet i os. ”Når vi ser et gammelt menneskes svækkede krop, bliver den hurtigt gjort synonym med stilstand og mentalt forfald. Når man

G

Manglende mod fra de yngre

IN

Da Ivar Brændgaard og hans hustru for en del år tilbage deltog i Danske Kirkedage i Viborg, havde de en af dagene taget hans svigermor med, der dengang var i begyndelsen af 80’erne. Hun havde nydt det, men på vej hjem fik de aftalt med hende, at det nok var bedst, at hun blev hjemme og hvilede sig næste dag.

Familien hentede derfor ikke den ældre dame næste dag, men kørte selv direkte til Viborg. Da de kom frem, stod Ivar Brændgaards svigermor der imidlertid og ventede på dem – hun havde selv taget en taxa fra Holstebro til Viborg. ”Vi havde nok lagt det lidt for meget i munden på hende, at hun havde brug for at blive hjemme og hvile sig. Underforstået, at så havde vi også større frihed den næste dag. Men min svigermor ville alligevel være med til festlighederne og var bestemt handlekraftig, så hun tog bare selv en taxa,” siger 72-årige Ivar Brændgaard, der er klummeskribent på Kristeligt Dagblad, foredragsholder og vikarpræst i Vestjylland samt tidligere direktør for TV Midtvest.

For ham er historien om hans svigermor et selvoplevet eksempel på, hvordan gamle mennesker ofte overhøres og overses i sociale sammenhænge. Ikke fordi de yngre generationer er ondskabsfulde, men fordi der ikke længere er den samme respekt for mennesker med et langt levet liv bag sig. ”I modsætning til gamle dage tror jeg, at vi i dag ofte kommer til at rubricere gamle mennesker derhenne, hvor de ikke har noget at bidrage med. Jeg tror, at vi hurtigt kommer til at tænke, at der alligevel ikke kommer nogen vigtige indspil fra deres side – de har ikke noget at bidrage med, som vi kan bruge. Man kan på den måde også komme til at tro, at man er mere skånsom ved ikke at drage dem ind i en fælles samtale,” siger Ivar Brændgaard.

Med alderen følger usynlighed så heller ikke længere kan føre samtaler i højt tempo og måske også skal have tingene gentaget, fordi man har dårlig hørelse, så bliver man meget hurtigt vurderet til ikke at have noget at byde på,” siger den 61-årige direktør.

Ud over nogle underliggende forestillinger om, at gamle tante Åse og onkel Peter næppe er i stand til at tilføre noget interessant til en samtale, handler det også om mental dovenskab, når de yngre generationer ikke inviterer selskabets ældste ind i samtalen, mener Christine E. Swane. ”Der er en magelighed i os, som får os til at vælge at tale med dem, der lever ligesom os selv. Det er så nemt at tale med jævnaldrende, der færdes de samme steder som os selv, spiller de samme spil på computeren og læser de samme bøger.

Det forventer vi, at vi får noget ud af, mens vi ubevidst betvivler, at det er tilfældet med et gammelt menneske,” siger hun.

Christine E. Swane påpeger tillige, at det også kan handle om manglende mod, når vi afskriver samtaler med mennesker, der har nået en vis alder. Vi er bange for ikke at kunne få to så forskellige verdener til at mødes. ”Det er jo helt absurd at tænke sådan. Men det kræver naturligvis, at vi har en nysgerrighed efter samt tør at få et indblik i en andens virkelighed. Hvis du sidder med et menneske på 93 år, så er livet ikke lutter lagkage, og man må være åben for at tale om de ting, der hører med til at føle sig gammel og svækket. Og det kan jo pirke til vores ubevidste ubehag ved at være tæt på erfaringer med sygdom, svækkelse og død,” siger hun.

Og det var måske det, der var på spil, da 104-årige Lise Nørgaard på TV 2 blev interviewet mellem jul og nytår. Det påpegede Kristeligt Dagblads mediekommentator Birgitte

Stoklund Larsen, da hun noterede, at der ikke blev dvælet ved det svære, da Lise Nørgaard på spørgsmålet om, hvorvidt hun havde lyst til at dø, svarede: ”Sommetider. Det har varet længe.”

Kvinder har det sværest

Cand.psych. og formand for Foreningen til Udvikling af Alderens Muligheder (Fuam) Knud Ramian påpeger, at mange ældre mennesker har det svært i sociale sammenhænge, fordi de på forhånd er bagud på point, når det gælder selskabslivets spilleregel nummer ét. ”Når man er i et selskab, handler det først og fremmest om at få sagt noget. Man går op i, hvad man selv får sagt, og man hører ikke ret meget af, hvad de andre siger. Sådan er det, men hvis man så er ældre og trækker vejret lidt langsommere, så er der jo flere pauser, hvor man let bliver afbrudt. Og det er de færreste ældre, der har modet til at sige ’hov, der blev jeg afbrudt’. De her spilleregler forstærkes yderligere, hvis man er kvinde. Mænd har en tilbøjelighed til at afbryde kvinder.

De tænker ikke over det, men gør det bare. Så at være både kvinde og gammel gør det ekstra svært at indgå i samtaler,” siger den 77-årige psykolog.

Ivar Brændgaard kan nikke genkendende til, at det er særligt karakteristisk for kvinder oppe i alderen, at de sjældent får eller selv tager ordet i sociale sammenhænge.

Han oplever det, når han holder foredrag rundtom i landet. ”Der kommer langt flere kvinder end mænd. Kvinderne har ofte et større behov for at være sociale og mingle, mens mændene selvvalgt bliver hjemme og ser sport i tv. Men når de sidder i salen, kvinderne, så tør de ikke tage ordet. De vil gerne og har det i sig, men et sted dybt nede i deres opdragelse har de aldrig fået den selvtillid, der skulle

til. Og så ligger det også dybt i ældre mennesker, at man ikke skal trænge sig på,” siger han.

Bidrag og bliv hørt

Knud Ramian bruger ordet ”alderisme”, når han beskriver, hvad det er, ældre mennesker oplever, når de overses og ekskluderes fra de fælles samtaler. Ordet udtrykker den diskrimination, som mennesker over en vis alder kan opleve.

Han efterspørger et opgør med alderismen, men mener ikke, at de gamle kan fritages for selv at være aktive heri. ”Det hjælper ikke bare at sige, at de andre er dumme. De gamle må også selv tage ansvar. Man må spørge ind og interessere sig for de unges liv. Jeg sidder selv med mange års specialisering inden for mit fag, som jeg jo godt kan mærke ikke har værdi i dag. Men hvis jeg derimod fortæller, at jeg lige har læst noget interessant i avisen, så vågner de andre op. Hold da op, den gamle følger med. Det giver respekt. Det koster selvfølgelig at holde sig opdateret. Men man har ingen ret til at blive hørt, hvis man ikke har noget at bidrage med. Og vi kommer aldrig tilbage til de tider, hvor man fik respekt, blot fordi man var gammel,” siger han.

Knud Ramian har forskellige gode råd til, hvordan man som selskabets ældste selv kan gøre noget aktivt for at blive en del af samtalen.

Det er for eksempel altid godt at stille spørgsmål. ”Det er en af de sikreste måder at være med på. Spørg: ’Hvad siger I andre til det?’. Det at stille spørgsmål kræver noget mere af de andre deltagere, og man får lukket nogle flere ind i samtalen. Og folk kan godt lide at komme med deres meninger. Og så er det mere risikofrit at stille spørgsmål end at komme med en modmening,” siger han.

Endelig kan man, hvis man tør

Sådan kommer du ind i samtalen Begynd med at stille spørgsmål – det kræver mindre mod end at komme med sine egne holdninger.

Italesæt det, når du bliver afbrudt: ”Hov, jeg blev afbrudt, må jeg fortsætte?”

Ræk fingeren i vejret, som man gør i skolen, for at markere, at du vil sige noget. Det kan virke provokerende, men viser de andre, at det er svært at blive hørt.

Hold dig opdateret, så du kan følge med, når der bliver talt om verdens gang.

Interessér dig for de yngres gøren og laden.

KILDE: KNUD RAMIAN, FUAM

være lidt mere direkte, række hånden i vejret og på den måde markere, at man ønsker taletid. Eller man kan sige: ”Hov, må jeg fortsætte, hvor jeg blev afbrudt?”. ”Det er lidt frækt, men man er faktisk nødt til at afsløre, at nogen i selskabet afbryder,” siger Knud Ramian.

Christine E. Swane mener, at de yngre voksne skal invitere gamle mennesker ind i den fælles samtale. Det skal de, fordi gamle mennesker ofte stiltiende affinder sig med at blive udgrænset og ikke insisterer på at blive lyttet til. ”Det er i bund og grund ikke respektfuldt, når man sidder omkring det samme bord. Jeg kan godt forstå, at man som gammel føler sig sat udenfor og nogle gange vælger helt at blive væk. Det kan føles værre at være med og samtidig blive holdt udenfor, end det gør ikke at være til stede. Rent menneskeligt giver det en følelse af ikke at blive regnet med og inkluderet.

Man skal jo huske, at disse mennesker tidligere var en del af samtalen – men nu er de stille og roligt blevet udsluset,” siger Christine E. J Swane.

Det handler om at give noget godt videre.

Ikke beløbets størrelse.

Giv det beløb, der er rigtigt for dig.

Støt dine mærkesager med et testamente.

Mange tror, at man skal have mange penge, hvis man vil skrive velgørenhed ind i sit testamente. Men alle beløb gør en forskel. Få hjælp og gratis advokatrådgivning af Det Gode Testamente. Vi er et fællesskab på mere end 40 af landets velgørende organisationer.

Se dine muligheder på detgodetestamente.dk

12 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. marts 2022 2 ”I stedet for at snakke om gæstfrihed som en udfordring og en udgift, må vi se på gæstfrihed som en berigelse og velsignelse,” skriver Per Arne Dahl i sin bog. Her er han i sit hjem i bjælkehuset ved Modum Bad vest for Oslo.

– Foto: Erlend Berger.

I mødet med den anden møder du dig selv Den norske præst Per Arne Dahl vil genoplive gæstfriheden, som lider under pandemien. Med en gæstfri tilgang til sine medmennesker, modtager man mere, end man giver Else Marie Nygaard nygaard@k.dk

Coronaen har været hård ved gæstfriheden. Men gæstfrihedens kraft skal genoplives.

Det skriver den norske forfatter og præst Per Arne Dahl, der er aktuel med bogen ”Gjestfrihetens kraft. Om å se andre enn seg selv”, der er udkommet på norsk Gyldendal.

Der er brug for igen at opleve nærhed, skriver han i bogen, og i forlængelse af udgivelsen var der planlagt en turné i adventstiden til en række norske kirker med Per Arne Dahl og operasangeren Magne Fremmerlid. Planen var at afholde anderledes julekoncerter, hvor gæsterne konkret kunne se andre end sig selv, som det hedder i undertitlen på bogen. Arrangementerne måtte dog aflyses som følge pandemien.

For et par år siden udkom bogen ”Gæstfrihed” skrevet af den danske sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen. For Nymann Eriksen er det i mødet med den anden, at man møder sig selv. Lukker man sin næste ude, så lukker man sig selv inde, argumenterer Nymann Eriksen. Per Arne Dahl bygger videre på Nymann Eriksens tænkning og beskriver gæstfrihed som en gave: ”Gæstfrihed er at give andre opmærksomhed og fokus. Dette gælder egentlig alle mennesker, som vi møder. Vi ville få meget godt tilbage, hvis vi var mindre selvoptagede og lidt mere nysgerrige på, hvem de andre er.”

Vær generøs

Per Arne Dahl voksede op i den norske hovedstad Oslo i et hjem, hvor gæstfriheden var en værdi. Da han stiftede fa-

milie, var gæstfrihed en dyd, han forsøgte at videreføre. Sammen med ægtefællen Anne Dahl fik han fem børn, og han husker, hvordan børnene nogle gange, lettere opgivende, spurgte, om familien skulle have gæster igen? Og ja, der kom mange gæster til familien Dahl. Når han ser tilbage, kan han se, at der måske lidt for ofte kom gæster, da børnene var små.

Værdien af at tage mod gæster fik en ny dimension, da Per Arne Dahl besøgte den katolske teolog og forfatter Henri Nouwen (1932-1996), der de sidste 10 år af sit liv boede i L’Arche Day-break i Richmond Hill i Canada. I mødet med Nouwen traf Per Arne Dahl et menneske, der havde gæstfriheden som en styrende livsværdi, hvilket både udfordrede og inspirerede Per Arne Dahl. I bogen skriver han, at han ved, at der kræves meget, af den som er blevet givet meget. Og tilføjer: ”Men den, som har meget at give, er ikke altid generøs, hverken over for sig selv eller andre. Gæstfrihedens hemmelighed er, at den er en gave både til værten og gæsterne. I mødet med nye mennesker erfarer man ofte, at man modtager mere, end man giver. I stedet for at snakke om gæstfrihed som en udfordring og en udgift, må vi se på gæstfrihed som en berigelse og velsignelse.”

Gæstfrihed er, ifølge Per Arne Dahl, ikke kun at slå dørene op til sit hjem.

Siden han som ung teolog kom til den diakonale stiftelse Modum Bad, har han været optaget af betydningen af menneskelige relationer, hvilket også præger hans forfatterskab. Når han skriver om gæstfrihed, handler det også om relationer.

Per Arne Dahl betegner gæstfriheden som et menneskeligt møde. Når det kommer til gæstfriheden i det menneskelige møde, er Per Arne Dahls læremester psykiateren og overlægen Gordon Johnsen (1905-1983), som grundlagde det psykiatriske center på Modum Bad i Norge og tilbragte en stor del af sit liv i samtale med mennesker, som havde det svært.

Engang spurgte Per Arne Dahl, hvordan Gordon Johnsen kunne holde ud at tale med mennesker om tunge problemer hver dag. Gordon Johnsen forklare-

de, at der er en nåde forbundet med at tale med mennesker, som forsøger at være ærlige om deres liv. I de gæstfrie samtaler oplevede Gordon Johnsen, at han fik mere, end han gav.

Søndagsåbne sind

Per Arne Dahl skriver, at der er brug for et fornyet fokus på gæstfrihed. I de seneste generationer er velstanden øget markant i Norge, og generelt bor folk bedre og har bedre råd til at have gæster end tidligere, men ifølge Per Arne Dahl er der ikke en sammenhæng mellem at have masser af velindrettede husrum og have hjerterum, der er det rum, hvor gæstfriheden har sit hjem.

Han tror, at der efter pandemien vil være et fornyet fokus på at invitere og samles. ”Pandemien med dens ensomhed og sårbarhed har skabt et nærmest desperat behov for at komme sammen. Afstand og fravær af fællesskab kalder på nærvær og fest. Vi kan håbe på en ny menneskelighed, hvor gæstfrihed trum­ ­fer ensomheden og desperationen.”

Skal gæstfrihedens kraft forplante sig til norske hjem, kræver det ifølge Per Arne Dahl, at man overvejer, hvordan

Per Arne Dahl

Født i 1950. Uddannet præst og har blandt andet været præst i Stortinget.

Var i 15 år ansat på stiftelsen Modum Bad som leder af Institut for Sjælesorg og Samlivscentret.

I 2014-2018 biskop i Tunsberg Stift syd for Oslo.

Forfatter til en række bøger, hvoraf flere er oversat til dansk.

Gift med familieterapeut Anne Dahl. Parret har fem børn.

man bruger sin tid, og her peger han på søndagens rolle. ”Norge fortjener søndagsåbne kirker, søndagsåbne hjem og sind. Søndagen er ved at blive dagen, hvor vi gør alt det, som vi ikke har nået at gøre i en overbooket uge. Der er en bekymrende sammenhæng mellem markedskræfternes ønske om øgede åbningstider i butikkerne og stressede menneskers febrilske forsøg på at gabe over alt for meget.”

Det græske ord for gæstfrihed er filoxenia, hvilket kan oversættes med ”kærlighed til fremmede” og de første kristne blev beskrevet som gæstfrie af eksempelvis den kristne tænker Aristides, som skrev følgende i 200-tallet: ”De, som har, giver af et godt hjerte til de, som intet har, og ser de en fremmed, tager de ham ind i sit hus og viser glæde over en virkelig bror.”

Grænser for gæstfrihed

Hvordan er man gæstfri i en globaliseret tid med stor økonomisk ulighed og flygtninge? Per Arne Dahl fortæller, at han som biskop fik tilbagemeldinger fra politikere, som mente, at han med sit fokus på gæstfrihed gav folk kronisk dårlig samvittighed. ”Jeg vil gerne bidrage til at vores kollektive samvittighed forbliver vågen, så at vi, der bor i verdens bedste land, bliver mere optagede af at takke og modtage end af at definere kvoter. Men som præst ser jeg det ikke som min opgave at foreslå politiske løsninger på de alvorlige udfordringer, vi står over for.

Kirkens opgave er at holde Jesu lære frem og pege på dens konsekvens for tro, liv og holdninger.”

I bogen udfolder Per Arne Dahl en slags gæstfrihedens teologi. Som han skriver, handler kristendommen om gæstfrihed som en indiskutabel værdi, og Bibelen har en række opfordringer til at prioritere gæstfriheden. Også i julen. I julen har vi en særlig anledning til at vise, at Jesus er vokset ud af krybben og ind i vore hjerter, fastslår Per Arne Dahl. ”Jul er, at noget nyt bliver født: Jesus, der er sand Gud og sandt menneske.

Men jul er også, at noget nyt kan blive J født mellem os.”

... imponerer på ARoS Politiken

Kunstavisen

Jyllands Posten

Gratis entré til ARoS for alle under 18 år

Lu Yang Digital Descending

Shoplifter/Hrafnhildur Arnardóttir Hypernature

4. dec. 2021 — 21. apr. 2022 Kinesiske Lu Yang stormer frem på den internationale kunstscene. Udstillingen tager form som et blinkende totalunivers af lyde, skærme, videoer og computerspil i et sanseligt og overgearet digitalt univers.

4. dec. 2021 — 21. apr. 2022 En stor altomsluttende udstilling med den islandske kunstner Shoplifter/Hrafnhildur Arnardóttir. Med humor, leg og magi fylder kunstneren galleriet med syntetisk hår i alle regnbuens farver og giver publikum en sanselig totaloplevelse.

aros.dk/lu

aros.dk/shoplifter

Jyllands-Posten

”...en magtdemonstration af lysgenialsk kunst” Magasinet Kunst

Kristeligt Dagblad

”….En must-see udstilling” Børsen

J.M.W. Turner Sun is God 16. okt. 2021 — 6. mar. 2022 Med over 100 malerier og akvareller af den britiske maler J.M.W. Turner tager ARoS publikum med på en enestående tour de force gennem romantiske landskabsmalerier og malerier af atmosfæriske fænomener.

Sidste chance 6. mar.

aros.dk/turner

Aftenhygge i ARoS Orangeri Tirsdag – fredag fra kl. 17 1 ret – 135 kr.

3 retter – 250 kr.

Book via aros.dk/orangeri

Kristeligt Dagblad

Politiken

Viera Collaro – Levitation.

Compassion.Transcendence.

12. feb. 2022 — 6. jun. 2022 Lyskunstneren Viera Collaro præsenterer tre installationer om tre åndelige stadier. Gennem lysets lethed, rumlighed og uhåndgribelighed peger hun på noget, der er større end os selv og samtidig findes i os alle. aros.dk/collaro

Tirsdag – fredag kl. 10 – 21 + lørdag – søndag kl. 10 – 17

14 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. marts 2022

Fiskersønnen, der blev biskop, vender hjem Genlæs interviewet med Henning Toft Bro, som blev bragt op til hans afsked som biskop i november 2021 Else Marie Nygaard nygaard@k.dk

En regnvåd formiddag skrår biskop Henning Toft Bro over pladsen ved Budolfi Kirke. Nogle vil mene, at det blæser, men biskoppen har ladet sin jakke stå åben. ”Vinden er jo sådan nogle små pust. Det blæser alt for lidt i Aalborg.”

I bymidten gør mænd i arbejdstøj klar til jul. Vinden, som biskoppen mener, har karakter af pust, får de store hjerter til at bevæge sig i de guirlander, mændene er ved at sætte op over Boulevarden nær Budolfi Kirke. Mens byen gør klar til jul, gør biskoppen klar til at tage hjem.

Hjem til vestenvinden, som den kan opleves i det Vestjylland, han forlod for 43 år siden med et løfte om at vende tilbage. Når han søndag er kørt ud af limfjordsbyen med trailerens sidste læs, bliver portrættet af ham tilbage inde i domkirken.

Flankeret af fem måger er hans portræt let at finde. Fuglene letter mod vinden, som det hedder i titlen på den sang, der bliver sunget i denne del af landet. Henning Toft Bro har skrevet sangen med en kristen grundklang. Tørfisk, som han i en årrække var medlem af, har turneret med den, og til hans stille glæde er sangen blevet folkeeje i medgang og modgang i Nord- og Vestjylland.

På de våde sten ved kirken glæder han sig over, at domkirken har fået en plads, som de seneste år er blevet et grønt, velbesøgt åndehul.

Og lige på den anden side af pladsen ligger en statelig funkisejendom, som engang var Nationalbankens filial, men de seneste seks år har huset ”Folkekirkens Hus”. Det ligger ikke til hans underspillede væsen at pege på, hvad han er særlig stolt af at have været med til i sine godt 11 år som biskop, men kirke- og kulturhuset hører til det, han glæder sig over.

Indtil 1990’erne boede biskoppen over Aalborg Stift nær Budolfi Kirke, men for 30 år siden tog man en ny bispegård i brug med administration og bolig i Hasseris, der er Aalborgs mest mondæne kvarter.

Henning Toft Bro viser ind i bispegårdens bibliotek, der modsat privaten ikke bærer præg af det opbrud, der er anledningen til denne samtale. På mandag vil Henning Toft Bro vågne til første dag i sit nye liv. Og han glæder sig. Hvor jævnaldrende mænd uroligt nærmer sig den sidste arbejdsdag, er han parat. Meget bliver nyt, men under det hele vil han trække på det, som

har båret ham hidtil: et ønske om at pege på den opstandne Kristus.

Paradiset på landtangen

I stiftet bliver han kaldt den stille biskop. Og det bliver sagt som en ros. Selvom man er stille, kan man godt være tydelig og sætte fortegn, som Henning Toft Bro oplever, han har gjort, når han har holdt bispeeksamen her i biblioteket for teologer på vej til deres første embede.

En bispeeksamen er en samtale mellem biskoppen og den vordende præst, som skal sikre, at kandidaten vil varetage sit embede i overensstemmelse med folkekirkens lære. Henning Toft Bro har slået op i Salmebogen og bedt en morgenbøn, inden han sammen med teologen har sagt trosbekendelsen og bedt Fadervor. Det er, hvad han mener med at sætte fortegn. ”Jeg er vokset op med en både alvorlig og glad kristendom og har aldrig haft behov for et oprør mod det, som jeg er rundet af. Nogle får jo røde knopper, når de hører Indre Mission nævnt og er størknet i et billede af bevægelsen, som den blev skildret hos Hans Kirk i ’Fiskerne’, og det er nærmest rystende. Indre Mission er en mangefacetteret bevægelse.”

Det var stort set den samme flok af frivillige, som var ledere i FDF og i missionshusets ungdomsklub i Thyborøn. I de år havde Thyborøn et FDF-orkester med over 50 medlemmer, hvor Henning Toft Bro fik sin musikalske opdragelse og lærte at spille althorn og siden trombone.

2 I stiftet bliver Henning Toft Bro kaldt den stille biskop. Og det bliver sagt som en ros, for i de 11,5 år, han har været biskop over Aalborg Stift, har han vist, at man godt kan være tydelig og sætte fortegn, selvom man er både stille og sindig.

– Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Mødet på Remmer Strand

For et par uger siden holdt biskoppen afskedsreception i Folkekirkens Hus for stiftets præster og menighedsrådsmedlemmer. I flere af talerne blev ægtefællen, Ragna Bro, fremhævet, for hun har været en engageret bispinde.

Og ligesom hun har været med til mange møder, er hun i hans sprog som et ”vi”, der dukker op, uden at han vist bemærker det.

Kimen til dette ”vi” blev lagt i sommeren 1968, hvor han som 12-årig var på søndagsskolelejr på Remmer Strand mellem Struer og Lemvig, hvor han mødte den jævnaldrende Ragna fra Lemvig. De har fulgtes siden.

Da han havde taget sin realeksamen, havde han en drøm om at komme et halvt år på højskole, og så tilbød hans far ham et job på kutteren ”Nico Bro”. ”Jeg fiskede et halvt år på min fars båd, men jeg var søsyg næsten hver gang, vi var afsted. ” I stedet fik han arbejde på havnen og planlagde at blive lærer, for det kunne han blive i Nørre Nissum og dermed blive på hjemegnen. Det er Ragna Bros fortjeneste, at han ikke blev lærer. Hun vidste, at han inderst inde drømte om at blive præst. Da de en julidag i 1978 gav hinanden deres ”ja” i Thyborøn Kirke, havde de derfor kurs mod

Henning Toft Bro Født i 1956 i Thyborøn som søn af en fiskerskipper.

Cand.theol. fra Aarhus Universitet i 1985 og dernæst præst i Hjerm i Viborg Stift.

Havde i halvandet år orlov, hvor han var kultur- og musikmedarbejder ved Danmarks Radio.

Provst i Morsø Provsti fra 1997 til 2010. Fra 2010 biskop over Aalborg Stift. Gik på pension november 2021.

Medlem af musikgruppen Tørfisk fra 1983 til 1995. Har skrevet en række sange og salmer og er repræsenteret i Højskolesangbogen.

Gift med Ragna Bro. Parret har tre voksne børn. Familien tæller også fem børnebørn.

studieliv i Aarhus, men de havde også lovet hinanden, at de en dag ville vende hjem.

Når han kan glæde sig til at gå på pension, har det at gøre med, at han kan følges med ægtefællen ind i denne nye livsfase. Hun gik på efterløn i august efter at have været 0. klasselærer på Vejgaard Østre Skole i Aalborg.

Fuglene letter mod vinden

Han begynder helst dagen med at gå sin morgentur.

Det var på sådan en tur, at han så nogle måger, der forsøgte at lette mod vinden. Det var, mens han var provst i Nykøbing Mors, og hjemme ved køkkenbordet skrev han de vers, som blev til ”Fuglene letter mod vinden”.

I omkvædet lyder det: ”I modvind ta’r livet sin form.” ”Der er ting, man ikke kommer over, men som man nok kommer igennem.”

Sådan har han oplevet det efter tabet af sin storebror, Peder, som døde pludseligt i 1997. Han har et tæt forhold til sine brødre, men forholdet til Peder var noget særligt. ”Det er noget, jeg er kommet gennem sammen med Ragna, min familie og med troens hjælp.”

Og sådan var det også op mod jul 2018, hvor han fik besked om, at han havde kræft i tarmen, blev opereret og oplevede et godt sygehusvæsen, hvor han efter tre måneder fik besked om, at det ikke var kræft. ”Først var der følelsen af at have et sværd over hovedet og siden en glæde over at blive kræftfri, som overskyggede alt.”

På mandag vil han gå sin morgentur ved Gjellerodde langs Nissum Bredning. ”Det er så ro-somt.”

Og så ser han frem til sammenhængende tid til at skrive. Som teologisk formidler går han ikke på J pension.

Fastnet.nu - 10 års fødselsdag

10 timer 6 GB 10 GB i EU

59,Ring 70 30 00 37

eller læs mere/bestil på www.fastnet.nu

16 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. marts 2022

Svend Åge Madsen: Jeg knapper op og lægger mig fladt ned

Tekst og foto: Johanne Teglgård Olsen livogsjael@k.dk

”Jeg vil have et bogtårn!”, insisterede forfatter Svend Åge Madsen for 25 år siden.

Det blev dog nærmere en etplans boghule, der blev bygget bag A-huset i Risskov ved Aarhus.

Det lille rum er indrettet med bogreoler fra gulv til loft, og de eneste ting, der kræver strøm, er en elradiator og en lampe.

I første omgang var stedet blot tænkt som opbevaring til de mange bøger, der ikke længere var plads til indenfor. Men efter en tid fandt han ud af, at hulen var lige tilpas afskåret fra omverdenen til at finde

den ro og inspiration, som han ellers plejede at finde ved at arbejde om natten. ”Det fjerner verden og gør, at jeg kan trænge ind til de idéer, der virkelig er spændende lige nu. Og det kommer bedst, når man ikke venter det, helst uden en blok og pen i hånden.” ”Jeg knapper op i tøjet, så det ik-

ke er for stramt. Lægger mig helt fladt ned, skruer ned for lyset, dækker vinduerne til og slapper af.

Det minder om sansedeprivation.

Alt er lukket ude, og det giver plads til idéerne.”

Sådan ligger han. Nogle gange en time, nogle gange kort tid, før han farer hen til skriveblokken og fanger tankerne, inden de forsvinder. J

Serie: Mit tilflugtssted Vi kender dem som travle mennesker, men hvor søger de hen i hverdagen, når batterierne skal lades op, og der er brug for en pause?

I dag forfatter Svend Åge Madsen.

Forfængelighed og fashion-allergi signatur Kåre Gade livogsjael@k.dk

JEG BEVÆGER MIG gennem Københavns listige gader, mens jeg prøver at ligne en, der er på vej til et vigtigt møde og slet ikke ænser de frækt fristende udstillingsvinduer. I virkeligheden er jeg en 60-årig mand, der med hjertebanken krydser rundt i kvarteret, mens jeg forsøger at samle mod til at gå ind og se nærmere på varerne.

OG NEJ, DET ER IKKE kunstgallerierne og antikvitetshandlerne i Bredgade, jeg taler om – det ville ikke være en udfordring for en 60-årig mand, omend muligvis for hans pengepung. Nej, jeg taler om herretøjsforretningerne i indre by, hvor alene tanken om turen i prøverummet kan udløse en allergisk reaktion hos mig.

Sådan har det ikke altid været. Mit yngre jeg ville gerne være en dandy, der færdedes hjemmevant i modebutikkerne. Engang i Aarhus sidst i 1980’erne var jeg og en ven på vej til øvelokalet, formentlig iført skarpe jakkesæt, smalle slips og chelseastøvler, da

han udbrød: ”Og nu krydser byens to mest velklædte mænd gaden.”

Det var ikke ironisk ment, og så vidt jeg ved, gør min gamle ven sig stadig umage for at leve op til titlen. For undertegnede derimod er det gået støt tilbage med velklædtheden. Jeg har nogle år præsteret at bo i den samme uldne sweater en hel vinter.

Det har ikke hjulpet, at jeg karrieremæssigt er havnet i krydset mellem journalistik og kirkeliv, som formentlig er et af de mindst

Han ser på mig, som man ser på 60-årige idioter, der er gået forkert.

befærdede steder på modens landkort.

Jeg kender en præst, som skulle prøveprædike i en kirke og undrede sig over den akavede modtagelse, da han mødte op i sognegården. Senere hørte han ad omveje, at der var gået et stykke tid, inden det dæmrede for menighedsrådet, at han var præsten og ikke en hjemløs.

SÅDAN HAR MAN jo ikke lyst til at ende, men da jeg for et par uger siden inspicerede min temmelig udtrådte vintergarderobe, stod det klart for mig, at det nok var der, jeg var på vej hen. Med en ulyst, som ville have været fremmed for den 27-årige mig, accepterede jeg at måtte købe nyt tøj. Lidt forfængelighed har man vel i behold.

Først forsøgte jeg at løse problemet online.

At købe tøj på nettet indebærer den for en 60-årig mand ydmygende øvelse at måle sin bryst- og livvidde. Efter at have slået fast, at sidstnævnte i mit tilfælde har overhalet førstnævnte, kunne jeg konstatere, at det tilsyneladende ikke er et fænomen, som internettets skjortefabrikanter nogensinde har hørt om.

Derfor har jeg tvunget mig selv ud på gaderne og ind i de fysiske butikker, men uden forventninger om en mere opmuntrende oplevelse.

Og ganske rigtigt: Varehuset, hvor man engang kunne købe italienske habitter, sælger nu kun fashion til anorektiske teenagere og kriminelle, der er på vej på natklub iført anabolske steroider og leaset Lambor­ghini.

I en mere moden butik er der et endeløst stort udvalg af stumpede blazere, slimfitskjorter og lavtaljede bukser – den midaldrende mands forbandelse.

Det lader ikke til at genere de midaldrende mænd bag disken, som begge ligner ballondyr, der er pumpet for hårdt.

I en tredje butik er alle bukser udstyret med elastik og snor i taljen. Praktisk, hvis man er villig til at betale med sin sidste rest af værdighed. Jeg er på vej ud, da en 23-årig ekspedient med tatoverede underarme og strikhue fanger mit flakkende blik og spørger, hvad jeg søger. ”Et par benklæder, som ikke ligner joggingbukser,” siger jeg. ”Kom igen i næste uge. Vi får nye styles hver måned,” siger han og ser på mig, som man ser på 60-årige idioter, der er gået forkert.

Jeg går hjem og finder den slidte, uldne sweater frem. Jeg kan pludselig ikke se problemet. Den kan jo sagtens klare en vinter J mere.

Forårskurser på Liselund Højskole

En vitaminindsprøjtning med livsglæde, samvær, foredrag, samtale, musik, fællessang, fællesskab, god mad og udeliv

Søndag 27. marts 2022 kl. 16.00 – Lørdag 2. april 2022 kl. 09.30

Det latterrige liv

Søndag 8.maj 2022 kl. 11.00 – Torsdag 12. maj 2022 kl. 13.00

Søndag 22. maj 2022 kl. 16.00 – Lørdag 28. maj 2022 kl. 09.30

Pilgrimsvandring

Kom i gang med sang

Vi indbyder i det spirende forår til en lille uge med pilgrimsvandring, hvor vores vandringer vil centreres omkring langsomhed, enkelthed og stilhed. Vi begiver os gennem den vestsjællandske natur til særegne steder, hvor fortid og nutid mødes. Vi møder undervejs stedkendte personligheder, som fortæller os spændende egnshistorier. Med sin flere tusinde år gamle tradition er pilgrimsvandring en modvægt til samtidens stress og jag.

Sang giver glæde, og fællessang giver fælles glæde. Sådan er det dog desværre ikke for alle. Har du lyst til at synge, men er du bange for ikke at synge godt nok? Så er dette kursus som skræddersyet til dig! Vi lærer, hvordan vi bedst bruger vores stemme, så vi kan finde glæde og tryghed ved at synge. I form af workshops, foredrag og fællessang bliver du taget i hånden og løftet videre med din særegne stemme, så sang kan blive til en livsglæde for dig.

Latterrig eller latterlig? Humor optager os, det er en del af vores måde at kommunikere på. Humor kan både skabe fællesskabsfølelse og afstand, når vi bruger humoren til at løsne stemningen, glatte ud på en fejl, camouflere en skarp kritik. På dette kursus beskæftiger vi os med humorens væsen før og nu, når vi sammen reflekterer over spørgsmål som ”hvad griner vi ad?” og ”hvad må vi grine ad?”.

Tirsdag 19. april 2022 kl. 11.00 – Lørdag 23. april 2022 kl. 13.00

Tirsdag 7. juni 2022 kl. 11.00 – Lørdag 11. juni 2022 kl. 13.00

Kristendom i kunst og litteratur

Seniordans

Bibelen er blevet kaldt ’den store kode’, som man er nødt til at kende for at kunne forstå en betydelig del af den europæiske litteratur – fra Dante til i dag. Inden for billedkunstens historie kan indflydelsen fra kristendommen næppe overvurderes. Vi skal på dette kursus beskæftige os med nogle af de talrige kulturhistoriske eksempler på den kristne traditions aftryk.

Seniordans er ensbetydende med smil, glæde, god musik og hyggeligt samvær.

Her er der plads til alle – hvad enten man er nybegynder eller garvet danser, hvad enten man ankommer med eller uden en dansepartner. Dansene er konstrueret til populær og festlig musik, og kurset foregår i hjemlige rammer.

Højskoleaktiviteter som morgensamling, fællessang, foredrag og udflugt er også en del af dette kursus.

Søndag 22. maj 2022 kl. 16.00 – Lørdag 28. maj 2022 kl. 09.30

Søndag 29. maj 2022 kl. 16.00 – Lørdag 4. juni 2022 kl. 09.30

Kunstens skabende kraft

Midt i en jazztid

På dette kursus beskæftiger vi os med de såkaldte skønne kunster, dvs. maleri, skulptur, arkitektur, musik og digtning. Vi stifter bekendtskab med repræsentative smagsprøver på historiske hovedværker inden for de fem nævnte kunstarter. Vi hører også om forskellige opfattelser af, hvad kunst i det hele taget er, kan og skal. Har kunsten andet formål end at fryde og fornøje? Hvilken rolle spiller kunsten i kulturen og samfundet i dag?

Den tyske tv-serie Babylon Berlin har med al tydelighed illustreret, at mellemkrigstiden den dag i dag står som en af de mest fascinerende perioder i nyere europæisk historie. Den er uden sidestykke som politisk-ideologisk brydnings- og kunstnerisk-kulturel blomstringstid. I løbet af kursusugen kommer vi omkring mellemkrigstidens innovative frembringelser inden for musik, kunst, arkitektur, kultur og litteratur. Vi får smagsprøver på mellemkrigstidens kunst og kultur i form af musik, film, foredrag og fællessang.

Søndag 10. juli 2022 kl. 16.00 – Lørdag 16. juli 2022 kl. 09.00

Vidunderlige Vestsjælland Hver egn sin særlige historie, kultur, natur, identitet. Vestsjælland favner et stort område, som er rigt på bemærkelsesværdige historier og oplevelser. Vi vil se nærmere på nogle af de store byer på Vestsjælland. Ved foredrag og ture ud af huset lærer vi egnen at kende. Hvilke personer, begivenheder, fortællinger osv. har i særlig grad sat præg på Vestsjælland? Og hvad præger Vestsjælland i dag? Det bliver vi meget klogere på, når vi i denne uge sammen tager en bid af det vidunderlige Vestsjælland.

Hen pris t lis kurs uspr te, o og p gramm er r oply aktiske www sninger på . lise lund .dk Liselund Højskole, Slotsalleen 44, 4200 Slagelse. Tlf.: 58523120. Mail: liselund@liselund.dk. Hjemmeside: www.liselund.dk

18 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. marts 2022

Det er ved nærværet, vi heles For sygeplejerske Grete Storbjerg, som blev enke under pandemien, er sorgens eksistentielle ensomhed blevet forstærket af restriktionerne.

Det blev meget konkret sidste år på vej mod allehelgen Else Marie Nygaard nygaard@k.dk

Bent Storbjerg holdt af at se på himlen. Han kunne begejstres over en solnedgangs farver – tit kaldte han på ægtefællen, Grete Storbjerg, og sammen betragtede de farvelegen. Han døde en juniaften 2020, og kort efter var himlen en symfoni i rød. Den nat sendte Grete Storbjerg en besked til venner og familie og skrev: ”I aftes, da himlen var rød, blev Bent hentet hjem til Gud.” Bent Storbjerg blev 63 år, og i de godt syv år, han havde haft kræft, holdt han sit netværk orienteret gennem breve. 41 blev det til, inden han en måned før sin død skrev et afskedsbrev. Nogle dage før sin død gav han et interview til Kristeligt Dagblad i parrets hjem i Herning. Han pegede på et billede på væggen i stuen, hvor hans motto var gengivet: ”Du kan ikke lukke mørket ude, du kan lukke lyset ind.”

Ordene havde fulgt ham, siden han blev syg. Eftermiddagen var varm, og Grete Storbjerg sad ved hans side og skænkede rød saftevand i glasset, mens han talte om magtesløs styrke. Når han så tilbage på sygdomsforløbet, oplevede han en sammenhæng mellem afmagt og overgivelse: ”Det sker ikke i løbet af en nat, men er en langsom og sorgfuld proces, hvor bøn er kommet til at fylde mere.”

Bent Storbjerg døde ikke af corona, men parrets sidste tid sammen var præget af pandemien. Godt en måned efter, at Danmark var lukket ned, fik Bent Storbjerg corona med høj feber og en følelse af, at kroppen skulle brænde op. Grete Storbjerg, der er intensivsygeplejerske, passede ham hjemme, mens deres tre voksne børn kom på besøg på den anden side af stuens store vindues­parti.

Pandemien har også præget Grete Storbjergs første tid som enke. I den første tid efter dødsfaldet var det muligt at mødes, og hun fik mange besøg. Det var værdsat. Med efteråret kom nye restriktioner og en afstand, som af og til var svær at rumme sammen med tabet. I de næsten 36 år, parret var gift, blev de et makkerpar båret af et nærvær, som forblev til det sidste.

Da Bent Storbjerg døde, blev hun ramt på netop nærværet. På vej mod allehelgen skal vi tale om, hvordan det er at miste i en tid præget af afstand og restriktioner. Når Grete Storbjerg ser tilbage på tiden efter tabet af ægtefællen, står det klart, at nærvær kan hele.

Frygten for isolation

Når hun taler om nærværet, som heler, handler det om Guds nærvær. Og det handler om at være i relationer, hvor man bliver set, anerkendt og respekteret som den, man er – i glæde og sorg. At et sådant nærvær kan hele, mærkede Grete Storbjerg den lørdag, hvor ægtefællen blev begravet.

Et par uger før Bent Storbjerg døde, havde de efter hans ønske besøg af den lokale præst. Inden de skiltes, spurgte

0 Otte dage før Bent Storbjerg døde, havde han og hustruen, Grete Storbjerg, besøg af barnebarnet, Josefine.

– Arkivfoto: Bo Amstrup/ Ritzau Scanpix.

Bent Storbjerg, hvor mange der måtte være i kirken. Præsten svarede, at ­arealog afstandskravene betød, at de ikke kunne samles særlig mange. Det var han ked af, for de har store familier og en stor vennekreds fra kirke og missionshus. Inden præsten gik, sagde han, at folkekirken måske ikke havde været god nok til at tænke kreativt i forbindelse med afholdelse af begravelser under pandemien.

Afstanden i kirken var værst

Grete Storbjerg prøvede at tænke kreativt, så de kunne samles mange på sikker vis. Hun fik en idé, som gode venner realiserede i samarbejde med den lokale kirke og frivillige. Bent Storbjerg blev begravet den sidste lørdag i 2020 ved en friluftsbegravelse. Omkring 350 mennesker var samlet på den store plæne ved kirkegården i Tjørring i sommervarmen.

Hun var træt, men mest af alt overvældet og taknemmelig, da hun om aftenen sad med familien hjemme og spiste tapas.

Hvordan ser sorgen ud, når døden kommer ventet? I tiden op til ægtefællens død havde Grete Storbjerg en frygt for at miste og blive ladt alene tilbage, men da døden var indtrådt, blev frygten afløst af en slags lettelse over, at parret så at sige var kommet i land sammen.

Bent Storbjergs sidste ønske var at dø hjemme. Grete havde en skuffe med lindrende medicin klar, som det palliative team havde leveret. Det meste blev i skuffen. Han var klar, indtil en halv time før han døde. Det sidste, han gjorde, var at klemme sit toårige barnebarns hånd i sin, mens et smil viste sig på hans ansigt. ”Det sidste, jeg spurgte Bent om, var, om han var tryg ved at være her. Han nikkede. Han havde taget mod magtesløsheden, og Gud fik lov at blive alt i ham.”

Godt to uger efter ægtefællens død var Grete Storbjerg tilbage i jobbet som in-

tensiv sygeplejerske på sygehuset i Herning, hvor hun mødte både omsorg og forståelse for sin situation blandt kollegerne. På mange måder kunne det se ud, som om hverdagen var vendt tilbage, selv om det var sært at vende hjem til et tomt hus efter en vagt.

Når det blev søndag, og hun gik i kirke, mærkede hun for alvor den eksistentielle ensomhed, som var kommet efter ægtefællens død. Kirkegangen var noget, parret altid havde delt. Ofte havde han siddet med en arm om hende. Nu betød afstandskravene, at man kun måtte sidde ved siden af personer fra ens husstand. ”Det har været svært for mig at komme i kirke, og jeg har flere gang valgt at beskytte mig selv for det.”

Der gik et halvt år efter ægtefællens død, inden hun for alvor mærkede sorgen, og ved årsskiftet besluttede hun sig for, at hun måtte forsøge at tage hånd om sig selv. Der var tre ting, hun ville gøre: Hun ville bestille nogle samtaler hos en psykoterapeut, hun ville give plads til bøn og fordybelse ved at tage på retræte, og så ville hun mødes med den lokale præst til en samtale.

Angsten ringede på

En stormfuld nat i marts 2020 hørte Grete Storbjerg dørklokken ringe. Hun ved godt, at dørklokken nogle gange kan ringe uden grund, men i nattemørket blev hun overvældet af angst. Hun besluttede sig for at ringe til nogle venner. ”De siger, at jeg bare skal komme, men jeg tør slet ikke gå ud til bilen, og det ender med, at de henter mig. I dag ser jeg angsten som et udtryk for, at jeg var tæt forbundet med Bent. Vi var blevet ét, og nu er vi adskilte. Angsten er en drivkraft til at blive os selv, og nu skal jeg skabe mig en ny identitet alene. Og hvem er jeg så? Jeg øver mig i ikke at lade angsten styre, men at overlade mig selv til Gud. Jeg er fortsat i gang med at finde en ny identitet.”

Grete Svinth Storbjerg Født i 1961 i Timring ved Herning.

Er intensiv­sygeplejerske på Herning Sygehus.

Blev i 1984 gift med Bent Storbjerg (1957-2020). Parret var udsendt som missionærer i Sierra Leone og Nigeria for Mission Afrika i 1993-1995 og 1996-1998.

Familien tæller tre voksne sønner, svigerdøtre og fem børnebørn.

Når hun ser tilbage på årene, hvor ægtefællen var syg, kan hun se, at hendes gudsbillede har ændret sig. Parret vidste længe, at ægtefællens sygdom var uhelbredelig, og hun sørgede, mens han levede. I lidelsen blev Gud ikke væk, men gang på gang erfarede hun, at Gud viste medfølelse og bar – også gennem sorgen.

Efter den nat, hvor angsten ringede på, er der en bøn fra Salmernes Bog, som Grete Storbjerg ofte er vendt til­bage til, når hun går til ro. Salme 91. Nogle gange har hun nærmest råbt ordene i en blanding af tro og magtesløshed: ”Du skal ikke frygte for nattens rædsler eller for pilen, der flyver om dagen, ikke for pesten, der breder sig i mørket, eller for soten, der hærger ved højlys dag.”

Efter ægtefællens død har hun, med sine børns hjælp, flyttet rundt i huset.

Soveværelset syntes for stort og er nu et hobbyrum, mens hun har indrettet soveværelse i et mindre rum. Når hun vågner til en ny dag, mærker hun en taknemmelighed over, at lyset har vundet. ”I hjertet takker jeg for en ny morgen.

Jeg får lov til at opleve så meget, der er taget fra Bent. Jeg vil være taknemmelig J over livet og se det som en gave.”

Privat Specialhospital Beliggenheden, de fysiske rammer og den faglige ekspertise på Vejlefjord Rehabilitering giver dig optimale muligheder for, at du efter genoptræning når dit mål om at genvinde og styrke de færdigheder du havde forud for din sygdom/skade.

Vejlefjord Rehabilitering · 7682 3333 · visitationen@vejlefjord.dk · www.vejlefjord.dk

20 |Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. marts 2022

Tabuiseres døden, når den ikke nævnes?

Kirken tabuiserer døden ved ikke at omtale den direkte, mener teolog. Men der kan ­faktisk være grunde til at bruge metaforer, siger præst bag sorgmesser

det beskrives i avisen i dag. Det samme kom et studie fra Københavns Universitet i 2010 frem til. Her sammenlignede man tyske og danske dødsannoncer, og i begge lande undgår man i høj grad ordet ”død”.

Også professor i retorik på Aarhus Universitet Carsten Madsen ser, at døden omtales mere indirekte i dag end tidligere. Han har forsket i mindetaler.

“Hvis man har en bekendt, som er død, har omgivelserne en tendens til at bruge nogle faste udtryk som ‘jeg kondolerer’. Rent retorisk er der en fattigdom i sproget, når emnet falder på døden,” siger Carsten Madsen: “Vi mangler noget retorisk dannelse. Generelt er vi ret sprogsvage.

Vi tør ikke bruge ordet ’død’, og derfor pakker vi det ind i nogle metaforer eller eufemismer.

Det er måske vores egen dødsangst, der holder os fra at bruge ordet død.”

Calle Vangstrup vangstrup@k.dk

Døden er uomgængelig.

Men mange prøver at undgå den direkte italesættelse af døden og bruger i stedet udtryk som ”gå bort”, ”stille træskoene” og ”sove ind”. Her på siden kan du læse den klumme, Ivar Brændgaard skrev om døden. Det er især kirken, der ifølge Ivar Brændgaard har en vigtig opgave i at italesætte døden som det, den er, for den er barsk og skal ikke omskrives til blødere vendinger, mener han.

“Alle andre ord og vendinger om døden end død er tabuiseringer og bortforklaringer.

Hvorfor ikke bruge ordet, som det handler om? Det virker tåbeligt at omskrive det til andre vendinger, og her er det især ‘gå bort’, hvor man straks tænker: hvorhen?”, siger Ivar Brændgaard.

På hjemmesiden dødsannoncer. dk kan man kan se en lang række af de dødsannoncer, som bliver bragt i landets aviser. Her er der langt mellem, at der bliver skrevet ”død”, som

Sognepræst Eva-Maria Schwarz har som andre

Arkivfoto: Leif Tuxen.

præster haft kontakt med mange efterladte, og hun står bag et initiativ i Vor Frue Kirke i København, hvor man en gang om måneden inviterer til sorgmesse. Her er der rum til at tale om de afdøde. Hun synes ikke, at danskerne er så dødsforskrækkede, som Ivar Brændgaard udtrykker det i sin klumme.

“Folk er blevet meget mere klar over, at de skal tage sig sammen og tale med dem, der har et dødsfald inde på livet.

Nu ved vi, at det værste, man kan gøre, er at undgå at tale om det. Der er også blevet udgivet rigtig meget litteratur om døden de seneste år, så jeg synes bestemt ikke, at døden er tabubelagt,” siger Eva-Maria Schwarz.

I nogle vendinger kan der ifølge EvaMaria Schwarz ligge en stor trøst. Derfor er det også vigtigt at lytte til de pårørende og bruge nogle af de ord, som de italesætter deres tab med, når man som præst skal begrave et menneske. “’Død’ som ord må ikke blive et tabu.

Men for nogle af dem, som dør efter et langt sygdomsforløb, der har været hårdt og svært for den afdøde og de pårørende, kan det sidste åndedræt opleves helt fredeligt. Det er derfor ikke helt forkert, når man i de tilfælde bruger en vending som ’sovet stille ind’,” siger Eva-Maria Schwarz.

Klummeskribent Ivar Brændgaard er da også åben for, at man kan variere sproget, når man taler om døden.

“Når jeg går så drastisk efter vendingen ‘gået bort’, er det fordi, det bliver så tåbelig en vending, så snart man sætter ord efter eufemismen. Jeg fik en læserhenvendelse fra en person, der havde læst en dødsannonce med vendingen ‘gået bort på Mors’. Det giver jo ikke J mening!”, siger Ivar Brændgaard.

Jeg ved ikke, hvor jeg vil begraves Færre slår rod det samme sted. Det skaber et problem, for hvad skal så være den sidste adresse?

klumme

Ivar Brændgaard livogsjael@k.dk

JEG ER HJEMLØS, når jeg dør.

Jeg ved ganske enkelt ikke, hvor jeg vil begraves. Men jeg skal jordfæstes i en grav, for jeg er ikke historieløs. Som mine forældre og alle mine forfædre, formodentlig helt tilbage til jernalderen, skal jeg sænkes ned i en grav, ned i jorden, hvor den naturlige forrådnelsesproces skal foregå med mig som med alt levende i naturen. Jeg ser med undren på den nymodens dille, hvor flere og flere bliver transporteret til ligbrænding. Det er den største og mest upåagtede revolution i Danmark i den seneste generation. Selv i en traditionsrig by som Lemvig er det nu kun 14 procent, der ønsker begravelse. Resten beder om bisættelse og forsvinder efter den kirkelige højtidelighed bort i en rustvogn, i stedet for at hele følget med familie og venner ledsager den dødes kiste ud til graven, hvor kisten bliver sænket ned, hvor tre skovlfulde jord følger efter, mens ordene lyder: ”Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå.” Det passer sammen.

Samme ritual bliver brugt inde i kirken ved

bisættelser, før kisten bæres ud i rustvognen.

Men måske skal der ændres i ordlyden: ”Af jord er du kommet. Til aske skal du blive. Af asken skal du igen opstå.” Bare som en ajourføring af, hvad der faktisk sker. De fleste kommer tilbage i en urne og bliver af familien sænket ned i en grav med en sten, hvor de pårørende kan finde og mindes den afdøde.

Men der er endnu mere skred i den danske gravskik. Flere og flere vil stedes til hvile i de ukendtes gravafsnit. De vil ikke være til ulejlighed for deres efterkommere. De har måske ikke råd til at betale for, at gravstedet bliver holdt af kirkegården de næste 25 eller 40 år.

Andre igen vælger at få deres aske spredt ud over havet. Det gør det jo endnu sværere for Vorherre at få det hele samlet sammen igen på opstandelsens dag, men intet er jo umuligt for Gud den Almægtige.

VÆRRE ER DET, AT BØRN OG BØRNEBØRN fortryder, at de ikke kan søge hen til et sted og en sten og vise deres familie, at her hviler mor eller bedstefar. Engang henvendte en kvinde sig til mig. Jeg skulle bisætte hendes far. Hun kom fra en større by på Sjælland, men havde fået arbejde i Jylland og havde, da hendes far blev gammel og syg, fået ham på plejehjem i sin jyske by. Hans urne skulle tilbage til den sjællandske by, hvor han skulle sænkes ned og have en sten over sig. Det burde have været ved siden af hendes mor, der var død mange år tidligere i den sjællandske by. Men hun havde valgt at komme i de ukendtes gravafsnit, der var temmelig stor på den pågældende kirkegård. Så nu kunne de

ikke gravsættes sammen. Hun fortalte, at hun gang på gang havde siddet i bilen uden for kirkegårdsmuren og lukket døren op og spillet moderens musik for hende. For hun vidste ikke, hvor hun lå. Det var hun ked af, så faderen skulle stedfæstes med en sten og et navn.

Jeg vil begraves, men jeg ved ikke hvor. Det kunne være i Haslev, hvor jeg på Haslev udvidede Højskole har boet nabo til kirkegården i en årrække. Vi har endda haft en lille grav med gravsten over vort dødfødte barn dér.

Havde der fortsat været højskole på stedet, så var det nok blevet beslutningen. Men nu har vort barn ventet 25 år på os. Til sidst hentede vi gravstenen hjem og sløjfede graven. I mere end 30 år har vi nu gået i Mejdal Kirke ved Holstebro, hvor jeg også har været afløserpræst i alle årene. Så det ville da være helt naturligt at blive begravet på Mejdal Kirkes

Værre er det, at børn og børnebørn fortryder, at de ikke kan søge hen til et sted og en sten og vise deres ­familie, at her hviler mor ­eller bedstefar.

kirkegård. Men der er ingen kirkegård. I Mejdal kan vi ikke have kældre, for grundvandet står for højt, og der er faktisk underjordiske floder. Så hvis vi havde indrettet en kirkegård, kunne vi have risikeret, at kisterne ville være skyllet ud i Storåen og være endt i Vesterhavet. Så vi er henvist til Holstebros to store fælles kirkegårde. Men dem har jeg slet intet forhold til.

MEN JEG SKAL SNART have taget en beslutning, som også skal harmonere med min hustrus ønsker. Vi kommer fra samme by, og vore forældre ligger på den samme kirkegård i Hurup i Thy. Så måske skal vi ende dér. Min sidekammerat, Leif, fra folkeskolen har i år i al hast gjort det valg. Hans storebror overtog bagerforretningen i Hurup, mens Leif drog til Sønderjylland og blev revisor i Haderslev.

Hans storebror døde for nogle år siden, og han og hans hustru købte et mindre gravsted i Hurup til de to.

Men pludselig blev Leif overrasket over sin snarlige død, og han ringede op til sin svigerinde og spurgte, om der kunne blive plads til hans urne i samme gravsted. Det var jo svært at sige nej til, så sådan blev det. Men så tikkede der et ønske fra Leifs tvillingsøster i USA ind, om der også kunne blive plads til hende, når den tid kom. Nu begyndte det at knibe med pladsen.

Så måske skal vi ikke bare tænke på et gravsted til os selv, men tænke på et familiegravsted, for flere af vore børn vil sikkert blive lige så hjemløse som os, fordi de flytter J rundt og ikke får slået rod.

Ef

Kampagne tilbud Kampagne tilbud Kampagne tilbud Kampagne Kampagne tilbud tilbud Kampagne tilbud Kampagne tilbud (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til (1.

31.marts maj) til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj)

Kampagne tilbud Kampagne tilbud Kampagne tilb (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31.

Efterårskampagne Hvilestole Efterårskampagne Efterårskampagne hos Efterårskampagne

Cantate 6011 stol + Cantate 6011 stol +Cantate 6011 stol + Cantate 6011 Cantate stol + 6011 stol + Cantate 6011 stol + Cantate 6011 stol + Cantate 6009 skammelCantate 6009 skammel Cantate 6009 skammelCantate 6009 Cantate skammel 6009 skammelCantate 6009 skammel Cantate 6009 skammel

Cantate 6011 stol + Cantate 6011 stol Cantate + 6011 st Cantate 6009 skammelCantate 6009 skammel Cantate 6009 ska

Stof: Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfriStof: farve) Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfri Stof: Mood farve)(valgfri farve) Stof: Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfri farve) Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg

Stof: Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfri Stof: farve) Mood (valgfri Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg

Pris: Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr.

Pris: Stol 13.525 kr.

Pris: / Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr.

Skammel 4.225 kr.

Pris: Stol 13.525 Pris:kr.

Stol / 13.525 kr. / Skammel 4.225 Skammel kr.

4.225 kr.

Efterårskampagne Efterårskamp der tilpasses

Pris: Stol 13.525 kr. / Pris: Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr. Skammel 4.225 kr.

Pris: Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr.

hos

hos Farstrup ComfortComfort Center Farstrup Center hos hos Farstrup Comfort Center

Pris: Stol 13.525 kr.

Pris: / Stol 13.525 Skammel 4.225 kr.

Skammel 4.225

hos Comfort Center Spar opFarstrup til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Farstrup Comfort C • Smukt udformet i eg eller bøg Spar op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Spar op

dine ønsker Spar•op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Smukt udformet i eg eller bøg Spar op til 2000 ,på udvalgte Plus modeller og behov • Smukt udformet i eg eller bøg Spar op til 2000 ,på udvalgte Spar • Smukt udformet i eg eller fra bøgKvadrat • Kvalitetsstoffet Hallingdal Efter Spar Efterårskampagne Smukt udformet i eg eller bøg • •Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Spar o • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraKvadrat Kvadrat Efterårskampagne • Smukt udformet i eg el • Fantastisk siddekomfort Efterårskampagne Efterårskampagne • •Efterårskampagne Fantastisk siddekomfort Efterårskampagn • Fantastisk siddekomfort fra Kvadrat Farstrup Comfort Center Sp •Kvalitetsstoffet 10 års garanti på•Hallingdal træstellet Kvalitetsstoffet hos Unikke mennesker -Hallingd Unikk hos Farstrup Comfort Center Spar op til 2000 Farstrup ,- på udvalgte Plus modeller Comfort Center • Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Kvadrat • Fantastisk siddekomfort

• 10 års garanti på træstellet

hos i særklasse hos • Dansk møbelhåndværk Farstrup Comforthos Center hos

Møbler 10 hos garanti påmodeller træstellet •års års garanti på træstellet Spar Kig op til•ind 2000 ,-10 påVestergaard udvalgte Plus Farstrup Comfort Center

Spar o

• Lyngby siddekomfort Farstrup Comfort Center •Fantastisk Dansk møbelhåndværk i Comfort særklasse Spar op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Kgs. Jernbanepladsen 23 Farstrup Center • Fantastisk siddekomfor • Smukt udformet i eg eller bøg Spar op• København til 2000 ,på udvalgte Plus modeller • Dansk møbelhåndværk i særklasse Dansk møbelhåndværk i særklasse Torvegade 55 Spar op til

• 10 års garanti på træstellet Spar op til 2000 ,på udvalgte Plus modeller www.Farstrupstole.dk • 10 års garanti på op træste • Smukt udformet i eg eller bøg Spar op ,- Kvadrat på udvalgte Spar Plus til m Kig ind hos Vestergaard Møbler • Fantastisk siddekomfort • Smukt udformet itil eg2000 eller fra bøg • Kvalitetsstoffet Hallingdal Kig ind hos Vestergaard Møbler •Kvalitetsstoffet Dansk møbelhåndværk i særklasse Kig indLyngby hos Vestergaard Møbler • 10 garanti på træstellet Smukt udformet i •eg eller bøg • •års Hallingdal fra Kgs. Jernbanepladsen 23 • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraKvadrat Kvadrat Dansk møbelhåndværk Spar til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller •op Smukt udformet eg eller bøg • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraiKvadrat

Spar op Spar op ti • Smukt udformet i eg eller bøg • Fantastisk siddekomfort Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23

hos • Dansk møbelhåndværk i særklasse Kgs. Lyngby Jernbanepladsen

Spar o

23 København Torvegade 55 • •Fantastisk siddekomfort • Fantastisk siddekomfort Hallingdal fra55 Kvadrat Torvegade •Kvalitetsstoffet 10 års København garanti på træstellet • Kvalitetsstoffet Kv Vestergaard Møbler Unikke mennesker -Hallingdal Unikke fra stole København Torvegade 55 Kig ind hos Vestergaard Møbler • •10 garanti påVestergaard træstellet ind hos Møbler •års 10 årswww.Farstrupstole.dk garanti på træstellet Unikke mennesker - unikke stole Kig siddekomfort www.Farstrupstole.dk Kig ind hos Vestergaar •Fantastisk Dansk møbelhåndværk i særklasse Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 • Fantastisk siddekomfort www.Farstrupstole.dk Farstrup stole tilpasses dine ønsker og behov.

Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 2323 • Dansk møbelhåndværk i særklasse • København Dansk møbelhåndværk i særklasse Torvegade 55 Kgs. Lyngby Jernbanepladsen

Spar op t

• 10 års garanti på træstellet Kgs. Lyngby Jernbanepla København 55 på træstellet www.Farstrupstole.dk • Torvegade 10 års garanti Kig ind hos Vestergaard Møbler København Torvegade 55 Torvegad København Kig ind hos Vestergaard Møbler • Dansk møbelhåndværk i særklasse Kig ind hos Vestergaard Møbler www.

Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 • Farstrupstole.dk Dansk møbelhåndværk i særkla www.farstrupstole.dk Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23

Stolebussen Stolebussen Stolebussen

Kig

hos www.Farstrupstole.dk Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 København Torvegade 55www.Farstrupstole København Torvegade 55 Vestergaard Møbler Torvegade 55 www.Farstrupstole.dk Kig København ind hos Vestergaard www.Farstrupstole.dk Kig ind hosMøbler Møbl Hvis du ikke kan komme tilVestergaard os, www.Farstrupstole.dk Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 Kgs. kommer Lyngby vi Jernbanepladsen 23 til Kgs. dig. Lyngby Jernbanepladsen 23 København Torvegade 55 København Torvegade 55 København Torvegade 55 Ringwww. efterFarstrupstole.dk stolebussen

Stolebussen Stolebusse Kig ind www.farstrupstole.dk Påwww.Farstrupstole.dk tlf: 45 87 54 04 www.Farstrupstole.dk

Hvis du ikke kan komme til os, kommer vi til dig.

Fantastisk siddekomfort - Tilpasset sp

Stolebussen Hvis du ikke kan komme Hvis til os, kommer vi til dig.

Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04 Hvis du ikke kan komme til os, kommer vi til dig.

Ring efter stolebussen På tlf: 45 87 54 04 Hvis du ikke kan komme til os, du ikke kan komme til kommer vi til dig. kommer vi til dig.

Hvis du ikke kan komme til os, Fantastisk siddekomfort - Tilpasset specielt ti kommer vikomme til dig. til os, Hvis du ikke kan Ring efter stolebussen Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04 kommer til54 dig.

- På tlf. 45vi87 04 Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04

Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04

Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04

Vestergaard Møbler Vestergaard Møbler

København | Torvegade 55-57 | Tlf: 32 57 28 14 | Tlf:57 Kgs.København Lyngby | Jernbanepladsen 19-25 4528 8714 54 04 | Torvegade 55-57 | | | Tlf. 32 København Torvegade 55-57 Tlf: 32 57 28 14 Kgs.Kgs. Lyngby | Jernbanepladsen 19-25 | Tlf. 8704 54 04 | Jernbanepladsen | Tlf: Lyngby 19-25 45 45 87 54 www.farstrupstole.dk

www.farstrupstole.dk www.farstrupstole.dk

V V

V

22 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. marts 2022

Klimakamp og min barndoms værdier er et super match

Bertha Wegmann 09.02.– 29.05.22

At male på mange sprog

Kristeligt Dagblad Læserklub

Kunsttryk af Jesper Christiansen Begrænset antal

”Summer Surprised Us” er udvalgt særligt til Kristeligt Dagblads læsere.

Kunsttrykket måler 70 x 100 cm (højde x bredde) og er trykt i et begrænset oplag på bare 500 styk. Alle kunsttryk er nummereret og signeret af kunstneren selv.

Pris til abonnenter 599,Normalpris 705,-

Kunsttrykket kan købes på

www.k.dk/klub/kunst

Vi ældre er opdraget til at være klimabevidste, længe før man talte om global opvarmning

klumme Margrethe Kähler livogsjael@k.dk

I MORGES TABTE jeg en stor dåse hvid maling. Ud over køkkenbordet, ned på gulvet og helt op i håret sprøjtede den. Mine bukser, strømper, forklæde og sandaler blev hvide hele vejen ned.

Jeg var sulten som en ulv, men det var nu eller aldrig, hvis køkkenbord, gulv og tøj skulle reddes. Jeg klarede hele molevitten på en lille time undtaget forklædet, som jeg sænkede i skraldespanden i triumf, fordi det var grimt.

Mit krigsbarnsinstinkt siger ellers, at man skal passe på tingene eller give dem til nogen, som kan få glæde af dem.

Nu er jeg ”rig” i kraft af min pension efter 50 år på arbejdsmarkedet. Alligevel nyder jeg at narre min egen strenge overdommer for et forklædes skyld. Det er vildt, så dybt barndommens disciplin sidder i én.

Jeg tror, at vi, der er født under Anden Verdenskrig og lige efter, hvor samfundet stadig var fattigt, er de fødte klimaaktivister. På grund af den tids stærke værdier om at passe på tingene. Sy og reparere. Satse på praktiske og holdbare ting. For eksempel FDB’s arkitekttegnede møbler fra 1945. Og den allerstærkeste værdi: at passe på vores fællesskab i et samfund der, bortset fra de modstandsfolk, som blev sendt i KZ-lejr, var undsluppet krigens rædsler.

Vi var milevidt fra nutidens fokus på individets frihed, ekkokamre på sociale medier, datingportaler og forbrugersamfund.

Vores verden var fuld af normer om ikke at smide ting væk, der kunne fikses og gøre nytte.

Jeg syede ærmelapper på min fars tweedjakker, vendte hans skjortekraver og syede tøj af min mors aflagte. Engang imellem ramte jeg plet, så det blev eddersmart på den rå måde.

Der boede en mand i vores opgang, som havde været modstandsmand ligesom min far. Hans kone forærede mig ternede flannelsstoffer og jernbanefløjl til at sy skjorter, nederdele og bukser af. Det var en fest.

Der var ”brændende kærlighed” på middagsbordet som tak, når jeg var klar med produkterne.

Der var også normer om aldrig at svigte en aftale, fordi der dukker noget bedre op. For så sårer du et menneske. Som det hele tiden sker i datinguniverset. At færdes dér kræver robusthed.

Jeg har ikke været der, for jeg har herrevenner af bedste karat, som jeg har mødt for længe siden i den fysiske verden. Små glædesfrø løsrevet fra den hverdag, vi nu lever i. Vi støtter hinanden, diskuterer, oplever sammen og fortæller nyt. Én er far til mine børn og to var engang mine elskede og måske derfor de dybeste venner.

JEG HAR LIGE HØRT ”Stafetten” på P1 med Clement Kjersgaard om klimaproblematikken nu og på langt sigt. Lige til tiden her i det nye år, hvor vi er åbne og parate til at tænke og handle nyt. Forfatteren Kaspar Colling Nielsen sagde i programmet, at klimaproblemerne er dybt alvorlige for alle – også de rige, som FN’s klimarapport fra 2020 dokumenterer. Han tvivler på, at statsledere på demokratisk vis kan ændre vores forbrug, fordi vi er forlystelsessyge og elsker afveksling og spænding. Vi vil ikke af med vores privilegier og frihed til at gøre, hvad vi har lyst til. Et klima-sammenbrud har så lang inkubationstid, at vi fortrænger vores viden om, at det kan blive en realitet.

Han mente, at pædagogisk påvirkning om klimaadfærd kun virker på de i forvejen frelste; en grisebonde i Sønderjylland har typisk et andet verdensbillede. Derfor må vi acceptere en eller anden form for totalitarisme fra staten, når det gælder klimaet. De skandinaviske lande bør gå i spidsen, fordi vi er rige i modsætning til for eksempel Indien, hvor premierminister Modis kamp først og fremmest er at få sit folk ud af fattigdommen.

Da radioprogrammet var forbi, tænkte jeg på alle dem, jeg møder i ejendommens skralderum. De, der sorterer deres skrald, er især ældre og gamle beboere. Vi læner os tit op ad containerne og snakker klima. Vi er med på, at plastic er uovertruffen til opbevaring, men skræmte over, at vi nu har to kæmpestore containere til plastic, hvor vi for fem år siden let kunne klare os med én. Vi vil gerne undvære plastic. Vi ved, hvad det handler om fra vores barndom. Jeg har købt bogen ”Skrald” på Eksperimentariet til mine 8- og 10-årige børnebørn, og de er heldigvis med på ”en lytter”. Det er jo dem og deres børn, der er i farezonen.

Vi kan gøre mere hver især. Bakke op om dem, der går foran. Påvirke vores børJ nebørn.

F OTO : H E N N I N G BAG G E R /G . N I E L S E N

Jeg tror, at vi, der er født under Anden Verdenskrig og lige efter, hvor samfundet stadig var fattigt, er de fødte klimaaktivister. På grund af den tids ­stærke værdier om at p ­ asse på tingene.

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. marts 2022

HAR DU SMERTER LASERTERAPI HAR DU SMERTER HAR DU SMERTER? LASERTERAPI LASERTERAPI HAR DU SMERTER LASERTERAPI Å ER LASER TERAPI LØSNINGEN -TIL SMERTER OG FERTILITETSBEHANDLING SÅ ER LASER TERAPI LØSNINGEN Å ER LASER TERAPI LØSNINGEN TIL SMERTER -TIL SMERTER OG FERTILITETSBEHANDLING HAR DU SMERTE LASERTERAPI HAR DU SMERT HAR DU SMERTER? LASERTERAPI LASERTERAPI -TIL SMERTER OG FERTILITETSBEHANDLING DU SMERT LASERTERAPI - SÅ HAR ER LASER TERAPI LØSNIN | 23

2 Carl Ove Sundhedsstyrelsens Klinikken følger Fisker Klinikken følger Sundhedsstyrelsens Troelsen er Sundhedsstyrelsens anbefalinger for 67 år og bor i anbefalinger for covid19.

Fert tetsbehand ng landsbyen Fertilitetsbehandling Jeg kan hjælpe dig, hviscovid19. du har: Fert nga e som behand ng a u Jeg kannær hjælpe dig, hvis du har: Vorgod e ap tetsbehand ha v sa gode esu : e ap ha Lase Lase v s gode som behand ng behand a u apesu haÅvsagen se gode esu som a eu Videbæk i v gLase ba neøshed kan væaeesvæ a d agnosngce Fertilitetsbehandling v g ba n øshed Å sagen kan væ e svæ a d agnos eukend ce e Fertilitetsbehandling Jeg kan hjælpe dig, hvis du har: Laserbehand ng er effekt v både v g ba n øshed Å sagen kan væ e svæ ace d agnos Vestjylland og ase e ap en e også e evan nå å sagen e Fertilitetsbehandling Jeg hvis du har: harukend godesom resultater som behandling asekan ap en e nå også ees evan nå åvist sagen e ukend ogkan ase hjælpe e ap enkdig, også evan åLaserterapi sagen eresultater :eeske Laserterapi har vist gode behandling af ufri- af afufri-ufrimed sin kone, kken kv nde behand o skader. ba nhar øshed tenog kron og akutte vist gode resultater somatbehandling villigLaserterapi barnløshed. Årsagen kan være svær diagnosticere Rygsmerter k n kken kan kv nde behand es o ba n øshed Marianne villiggebarnløshed. kanua være svær ateffektiv diagnosticere k n kken kan kvUnde behand es baog nÅrsagen øshed Laserbehandling villig barnløshed. Årsagen kan være svær atbåde ege mæss e e omang ende mens one kaner også Rygsmerter laserterapien er også relevant når årsagen erdiagnosticere ukendt. I Behand ngen g ver en hurt g og U ege ge e esme mang ende mens ua oneårsagen kan også Kjær og laserterapien er også relevant når årsagen er og er også relevant når er ukendt.

I ukendt. I no ma semæss es laserterapien gesom e og ubehag a endome ose klinikken kan kvinder behandles for barnløshed.

U ege mæss ge e e mang ende mens ua one kan også til kroniske og akutte skader.

Gigtsmerter Rygsmerter no ma klinikken es gesom sme ebehandles og ubehag aen endome for ose Troelsen. Han klinikken kan kvinder behandles barnløshed.kan også effekt vse smerte ndr ng med kan kvinder for barnløshed. m ndskes ved behand ngen Uregelmæssige eller manglende menstruationer Gigtsmerter no ma se es gesom sme e og ubehag a endome ose Behandlingen giver enmenstruationer hurtig ogkan også m ndskes ved behand ngen havde aldrig ellersmerter manglende ubehag endometriose Behand ngen e genopbyggende u ds ændnormaliseres, g Uregelmæssige sme e ligesom og uden b v knognge Uregelmæssige eller manglende menstruationer kanfraogså angs gtet og m ndskes ved behand ngen Muskelsmerter turdet drømnormaliseres, ligesom smerter og ubehag fraen endometriose Behand ngen e u ds ænd g sme e og uden b v kn nge Gigtsmerter effektiv smertelindring med mindskes ved behandlingen.

Muskelsmerter Laser ligesom smerter og Laser ubehag fra endometriose effekt på vævet. t normaliseres, smerter mindskes ved behandlingen. me Muskelsmerter om, at et Behand ngen e styrkende uLaser ds ænd g sme e og uden b v kn nge Behandlingen er fuldstændig smertefri og uden bivirkninger. langsigtet genopbyggende og t ng smerter mindskes Lase behand e eved ekbehandlingen. v både k on ske og aku e smertefri ska Behandlingen er fuldstændig og uden bivirkninger. enkelt år Piskesmæld Muskelsmerter understøtter egne Lase behand ng ekroppens e ek v både k oneffekt ske og aku e ska Piskesmæld styrkende på vævet.

Laser Laser til smerter Laser til smerter de Behand ngen g ve en g og til e smerter ek v sme og e nd ng bivirkninger.

Behandlingen er hu fuldstændig smertefri uden kunne ændre de Behand ngen g veoner, enLaser hu og g og får e ek dem v smebåde e nd ng Laserbehandling til kroniske og akutte skanatur ge funkt en angs gbåde e genopbyggende og akuer effektiv hans liv så understøtter kroppens egne Lase behand ngmed emed e ek v k on ske og e ska Tennisalbue Laserbehandling er effektiv både kroniske og akutte skaPiskesmæld enLaser angs g til e genopbyggende og giver en hurtig ogtileffektiv smerter der.

Behandlingen smertelindring Tennisalbue s y kende e ek på væve Lase unde s ø e k oppens egne meget til det t at ske angt hurt gere. der.

Behandlingen giver en hurtig og effektiv smertelindring de Behand ngen sgyve en ehuek gpåog emed ekLase vlangsigtet sme esgenopbyggende ng naturlige funktioner, og får dem kende væve unde ønd ekroniske k oppens en ogegne Laserbehandling er effektiv både til og akutte skabedre. – Foto: na u ge unk one og å dem a ske ang med en langsigtet genopbyggende og Frossen skulder u ge unk one og å dem aophe ske angngst Tennisalbue med enskulder angs g Laserterap e na genopbyggende ogstyrkende effekt på vævet.

Laserden understøtter kroppens egne reducerer til at ske langt hurtigere.

Frossen giver en hurtig effektiv Astrid Dalum. styrkende effekt påog vævet.

Lasersmertelindring understøtter kroppens egne hu ge e der. Behandlingen naturlige funktioner, og fåregne dem til at ske langt hu ge e s y kende e ek Lase på væve Lase unde s ø e k oppens naturlige funktioner, og får %. dem til at ske langt for akutte med op t 75 med enskader langsigtet genopbyggende og Laserterapi reducerer ophelingstiden GRAT S e ap educe e ophe ngs den o aku e hurtigere.

Hælspore Frossen Lase eåapdem educeae ske ophe ngs den o aku e na u skulder ge unk one og ang Frossen skulder hurtigere.

Hælspore Tilbuddet T buddet skaskal bestGbes es styrkende på vævet.

Laser understøtter egne skade med op 75 effekt % for TIS akutte skader medkroppens op til 75 %.

RAbe Tilbuddet skal reducerer ophelingstiden for akutte skade med op 75 % Laserterapi Laserterapi reducerer ophelingstiden for akutte 8. august og t.

8 august og t o m naturlige funktioner, og får dem til at ske langt hu ge e Tilbudd Tilbuddet skader med op til 75 %.

8. august og Sportsskader Tilbud Hælspore skader med op til 75 %.

Sportsskader

- SÅ ER LASER TERAPI LØSNINGE OG FERTILITETSBEHANDL Rygsmerter - -S SÅ ER LASER LØSNIN Å ER LASER TERAPI LØSNINGEN -OG TILTERAPI SMERTER -TIL SMERTER FERTILITETSBEHAND Jeg kan hjælpe dig, hvis du har: -TIL SMERTER Rygsmerter SÅ ER LASER TERAPI LØSNI Laser til smerter -TIL SMERTER OG FERTILITETSBEHAND Jeg kan hjælpe med Rygsmerter Rygsmerter Gigtsmerter Rygsmerter Jeg kan hjælpe dig, hvis du har: Rygsmerter Gigtsmerter

Jeg kan hjælpe med

Gigtsmerter Gigtsmerter Gigtsmerter Gigtsmerter Ledsmerter

INTRODU INTRODUK INTRODU Laser til smerter

INT INTR TILB TILBU

TILB TILB

TIB T IL TILTBI

Ledsmerter Ledsmerter Muskelsmerter Muskelsmerter Ledsmerter Ledsmerter Muskelsmerter Muskelsmerter Muskelsmerter Muskelsmerter Piskesmæld

Konsulta Konsult 1.1.laserbe 1 Konsultat laserbe

Piskesmæld Muskelsmerter Piskesmæld Piskesmæld Piskesmæld Tennisalbue Tennisalbue

1. laserbeh Konsul

Konsu KUN kre KUN kre Kodsds nsløb løb ulsts

20 kred

PiskesmældTennisalbue Tennisalbue

Tennisalbue Frossen skulder ossen skulder Frossen skulder

(Normalp (Normalp (Normal Ac ter KUN Ac terabs abe kredslø KUbm

Frossen skulder skulder Tennisalbue Frossen Frossen skulder

Ac(Normalpr tekoransbe h Ac konsult ultat elleheh e las laserb erb konsultat laserbeha

Eksem Eksem Eksem Frossen skulder Lase e ap

18.

18 hurtigere. educe e ophe ngs den o aku e 18.aug au Sportsskader Sportsskader Senebetændelse Tilbuddet skal besti Laserterapi reducerer ophelingstiden for akutte skade med op 75 % Sportsskader Sportsskader Sportsskader Senebetændelse Sportsskader skader med op til 75 %.

Tilbuddet 8. august og t.o Sportsskader F bersprængn nger RAT S Senebetændelse Senebetændelse G aug Senebetændelse Fibersprængninger Senebetændelse 18.8.augu Fibersprængninger

Senebetændelse Senebetændelse Senebetændelse Fibersprængninger Fibersprængninger Fibersprængninger

Sportsskader Fibersprængninger Fibersprængninger Forstuvninger Fibersprængninger Forstuvninger Fibersprængninger Senebetændelse

22000

FertFert tetsprob emer tetsprob emer Fibersprængninger Fertilitetsproblemer Forstuvninger Fertilitetsproblemer

Senebetændelse Forstuvninger Forstuvninger Forstuvninger Forstuvninger Forstuvninger Forstuvninger

RETTEN BEDRE N TIL D D LIVSKVALITET A A N

KUN

Forstuvninger

Fibersprængninger

2 2 0 0 0 KREDSLØBSPROBLEM KREDSLØBSPROBLEMER? KREDSLØBSPROBLEMER SLØBSPROBLEMER? KREDSLØBSPROBLEM KREDSLØBSPROBLEMER KREDSLØBSMÅLING KAN

No alp Norm rm alpris ri -ELEKTROMAGNETI -ELEKTROMAGN -ELEKTROMAGNET -ELEKTR -ELEK -ELEKTR Forstuvninger -SMERTEFRI OG UD -SMERTEFRI OG OG UD R-SMERTEFRI N B DRT budd KVA -SMERTE -SME RETTEN TILde BEDR e-SMERT T Vbudd egægæ de -PRØV elektromagnetisk behandling smertefri og uden bivirkninger elektromagnetisk behandling smertefri og uden bivirkninger T elektromagnetisk behandling smertefri og uden biv elektromagnetisk behandling smertefri og uden bivi bud - og -ØV elektromagnetisk behandling - behandling smertefri uden sene bivirkninge ELEKTROMAGNETISK BEHANDLING ELEKTROMAGNETISK BEHANDLING det - elektromagnetisk - smertefri og uden biv PRØV ELEKTROMAGNETISK BEHANDLING ELEKTROMAGNETISK BEHANDLING PRØV ELEKTROMAGNETISK BEHANDLING PRØV ELEKTROMAGNETISK BEHANDLING s edag sene den s 27 edag den 2 Actera Actera Actera Actera Jeg ved, hvad Actera Jeg ved hvad Actera Jeg ved, hvad Actera Jeg ved, hvad Actera Jeg ved, hvad Jeg ved, hvad Jeg ved, hvad Jeg ved, hvad Jeg ved, hvad Actera Jeg ved, hvad Actera Jeg ved, hvad Actera Jeg ved, hvad Actera anuar m Jeg ved, hvad Actera Jeg ved, hvad Actera Jeg ved, hvad Actera Smerter og kramper iafbenene ved gang Jeg hvad Actera Smerter og kramper i benene vedgener, gang Smerter benene ved gang ved gang Jeg ved, hvad Actera Smerter og kramper i ved benene ved gang Jeg ved, hvad Actera Smerter og kramper gang en eller ere af disse gener, Har du flflere af disse gener, Har du en flere sse gener ere aa benene ddiasse gener Har duved en eller flere disse Har du eog enerekramper er flere d benene sse gener kan gøre for dig kan gøre for dig kan gøre for d g kan gøre for dig kan gøre for dig kan gøre for dig Jeg ved, hvad Actera Jeg ved, hvad Actera Jeg ved, hvad Actera Jeg ved hvad Actera Jeg ved hvad Actera kan hjælpe dig, hvis du har: Jeg kan hjælpe dig, hvis du har: Jeg ved hvad Actera kan gøre for dig kan gøre for dig kan gøre for dig Jeg kan hjælpe dig, hvis du har: kan hjælpe dig, hvis du har: Jeg kan hjæ ggdig, hv skan du har kan gøre for dig kan gøre for dig Jeg kan hjælpe du har: kan gøre for dig kan gøre for dig kan gøre for dig kan jeg hjælpe dig: så jeg hjælpe dig: kan gøre for dig såhvis så kan jeg hjælpe dig: kan gøre for dig kan gøre for dfor g kan gøre dig kan eg h pe æ ped dog Kolde hænder og fødder Kolde hænder og fødder Kolde hænder og fødder Jeg ved, hvad Jeg ved, hvad uden bivirkninger, og og uden bivirkninger, Jeg ved, hvad Actera Jeg ved, hvad Actera Kolde hænder fødder Ko hænder ogog ødder Jeg hvad Actera Kosåde de og uden bivirkninger, ved, hvad Actera Ko de hænder fødder Behandlingen, der erActera medicinfri, smertefri Behandlingen, der medicinfri, smertefri og uden Jeg hvad Jeg ved hvad Behandlingen, der ernActera smertefri uden bivirkninger, kan gøre for dig B hved, ng nngen dder mhvad m og ud nfor ber ng kan gøre Jeg ved, hvad Actera Jeg ved, hvad Actera eved, bdig kn nge Jeg ved, Actera kan gøre for dig eog og uden bmedicinfri, kn nge -ELEKTROM Jeg ved, Actera Behandlingen, er medicinfri, smertefri Beh nd ngen de efor med ncg me eBehandlingen, uden nge Behand ngen dehvad eActera med n cg me og uden Behand de edActera med nJeg me kan gøre d kan gøre or d g kan gøre for d -ELEKTROMAGNETIS smertefri ogbivirkninger, uden bivirkog uden bivirkog uden bivirkBehandlingen, der er medicinfri, Behandlingen, der er medicinfri, der er medicinfri, smertefri og uden bivirksme e og uden b vvmedicinfri, kvksmertefri sme e barme, sme epå og uden bme k smertefri Behandlingen, der er medicinfri, Behand de e ccforegår n Behand ngen de e med n spoler på ben eller arme, spoler på ben eller arme, eeom med ccforegår nBehandlingen, Behandlingen, der er medicinfri, smertefri og uden Behandlingen, der er medicinfri, smertefri og uden spoler på ben eller arme, smertefri og uden ved atplacere foregår ved at elektromagnetiske spoler på ben eller arme, ved placere elektromagnetiske foregår ved at placere spoler ben eller o gBehand dngen pngen gn po pplacere b n der er medicinfri, smertefri og uden Behand de emed med n sme eActera og uden ke eatdig ee em aemedicinfri, ke po eder på ben eer a me Behand ngen de e med n sme e ved Smerter oggang kramper benene ved Smerter og kramper i benene ved gang ngen de e med c n sme og uden kramper i benene ved gang Smerter og kramper i benene gang eg ed egang ede eelektromagnetiske gne ec epo ben eelektromagnetiske eder me oiBehandlingen, egå ed angen paved ace e e eek omagne på ben oBehand egå ed peace ek omagne Jeg ved, hvad Actera Jeg ved, hvad kan gøre for dig kan gøre for Behandlingen, der er medicinfri, smertefri og Jeg ved, hvad Actera Behandlingen, er medicinfri, smertefri og spoler påpå spoler på kan gøre for dig Behandlingen, der er smertefri og enene ved gang Smerter og i benene ved gang benene ved gang spoler og kramper kramper benene ved gang Smerter og kramper benene ved ninger, foregår ved at placere elektromagnetiske ninger, foregår ved at placere elektromagnetiske ninger, foregår ved at placere elektromagnetiske Jeg ved, hvad Actera Jeg ved hvad Actera kan gøre for dig kan gøre for d g Behand ngen de e med c n sme e og Jeg ved, hvad Actera Behand ngen de e med c n sme e og spoler på ek omagne ske spo e på kroppens celler.

Actera res kroppens celler.

Actera d g kan gøre for d g Behand ngen de e med c n sme e og ek omagne ske spo e kroppens celler.

Actera ek omagne ske spo e på Sår på ben/fødder Sår på ben/fødder INTROD INTROD afhængig af grundlidelse.

Herved stimuleres ninger, foregår ved at placere elektromagnetiske afhængig af grundlidelse.

Herved stimule n nge o egå ved a p ace e e Sår på ben/fødder INTRO kan gøre for dig kan gøre for dig afhængig af grundlidelse.

Herved stimuleres kroppens celler.

Actera n nge o egå a p ace e e n nge o egå ved a p ace e e kan gøre for dig afhængig af grundlidelse.

Herved stimuleres kroppens celler.

Actera hæng g g und d H d mu opp n A a hæng g a g und de e He ed mu e e k oppen ce e Ac e a e ee k oppen oppen e ved Ac eat a placere bivirkninger, foregår placere elektromagnebivirkninger, foregår at placere elektromagne-SMERTEFR bivirkninger, foregår elektromagnede eoeHe eddig ea eceved eved eat Sår på ben/fødder kan dig kan gøre for dig abivirkninger, akn g nge undfor He edved mu kan for Herved stimuleres Herved stimuleres Herved stimuleres foregår ved at placere elektromagnebhæng vbgøre kn nge oodeegå ved a p ace e e ek omagne bivirkninger, foregår ved at placere elektrouden bivirkninger, foregår ved at placere elektroben eller arme, afhængig af grundlidelse.

-SMERTEFRI ben eller arme, afhængig af grundlidelse. uden bivirkninger, foregår ved at placere elektrovggøre egå p ace e e ek omagne egå a p ace e e ek omagne uden ben eller arme, afhængig af grundlidelse. apparatets specielle, men helt ufarlige magnetfelter, trænger i i OG UDE apparatets specielle, men helt ufarlige magnetfelter, trænger ind iindind apparatets specielle, men helt ufarlige magnetfelter, trænger

KREDSLØBSPROBLEMER? ØBSPROBLEMER? GENKENDER DU DISSE SYMPTOMER? KREDSLØBSPROBLEMER? GENKENDER DU DISSE SYMPTOMER? KREDSLØBSPROBLEMER? KREDSLØBSPROBLEMER? GENKENDER DU DISSE SYMPTOMER? KREDSLØBSPROBLEMER? KREDSLØBSPROBLEMER? GENKENDER DU DISSE KREDSLØBSPROBLEMER? GENKENDER DU DISSESYMPTOMER? SYMPTOMER? KREDSLØBSPROBLEMER? KREDSLØBSPROBLEMER? GENKENDER DU SYMPTOMER? Fertilitetsproblemer

INT INTRODU INT INTRODU INTRODU INTRODU INTRODU NormalpINT ris KredsløbsKredsløbsKredsløbsKredsløbsKredsløbsKredsløbsKREDSLØBSPROBLEMER? GENKENDER DUkan DISSE SYMPTOMER? Tænk, at man kan finde KREDSLØBSPROBLEMER? KREDSLØBSPROBLEMER? GENKENDER DUKREDSLØBSPROBLEMER? DISSE SYMPTOMER? INTRODUKTI INTRODUKTI INTRODUKT TILB TILB TILB kan gøre dig kankan gøre forfor dig gøre for dig KREDSLØBSMÅLING KAN TTILBU budÅRS 15 15 15 deÅRS gæ gøre for dig kan gøre for d g der veÅ kan gøre for d g d g målinger målinger målinger AFSLØRE SYGDOMME 15 15 15 ÅR elektromagnetisk behandling smertefri og uden bivirk målinger målinger målinger TILB TILB PRØV ELEKTROMAGNETISK BEHANDLING - elektromagnetisk behandling smertefri og uden bivirkninger PRØV ELEKTROMAGNETISK BEHANDLING sene ERFA stMfre ERFA ER TIL TIL sene ERFARING s redag den ERFARING ME ERFARING MED Actera Jeg ved, hvad Actera Jeg ved, hvad TILBUD 27 TILBUD afdækker sygdomme TILBU afdækker sygdomme afdækker sygdomme n kærligheden på ny Jeg ved, hvad Actera Jeg ved, hvad Actera afdækker sygdomme afdækker sygdomme afdækker sygdomme Jeg ved, hvad Actera Smerter og kramper i benene ved gang KRE KRED Har du en eller flere af disse gener, Jeg ved, hvad Actera Smerter og kramper benene ved gang KREDSLØBSPROBLEM KREDSLØBS K KREDSLØBS AFSLØRE SYGDOMME KREDSLØBSMange går rundt med nogle af disse Mange går rundt med nogle af disse Mange går rundt med nogle af disse kan gøre for dig onsultation kre Jeg ved, hvad Actera INTR KREDSLØBSPROBLEMER kred KKonsultation, onsu tat on kre onsultation INTR STIM kan hjælpe dig, hvis dusymptomer har: STIMU kan gøre for STIMUL kan gøre for dig Mange går rundt med nog eaf sse INTRODU Mange går rundt med nog eaf d dsse Mange går rundt med nog edig daf sse kan gøre for dig så kan jeg hjælpe dig: Jeg ved, hvad Actera INTRODUK Har du prøv STIMULEREN Jeg kan hjælpe dig, Jeg hvis du har: Kolde hænder og fødder STIMULEREND kan gøre for dig STIMULERENDE symptomer, det kan skyldes nedsat Mere e Jeg ved, hvad Actera symptomer, ogog det kan skyldes nedsat symptomer, og det kan skyldes nedsat Jeg ved, hvad Actera kan gøre for dig kan gøre for dig KredsløbsBEHA BEHA prøvebe BEHAN Acter det kan sky des nedsat Mere e prøvebeh prøvebeh For Carl Ove Fisker JegKredsløbsved, hvad Actera symptomer ogog det kan sky des nedsat og det kan sky des nedsat Jeg ved, hvad kan gøre forsymptomer dsymptomer g Actera kredsløb og åreforkalkning.

BEHANDLING kredsløb oguden åreforkalkning. kredsløb og åreforkalkning. cte BEHANDLINGE BEHANDLINGER AcAte Jeg ved, hvad Actera kan gøre for dig ranrad 2Konsu Behand ngen kreds der erøb med cog nåreforka råreforka smer eng r besøg og Sår på ben/fødder INTRODU kan gøre for dig Kons kreds øb kn ng Smerter og kramper benene ved gang Første besøg på min klinik kreds øb og kn ng og åreforka kn 2 Første besøg på k n kken Første besøg på k n kken Første besøg på min klinik Første på min klinik 2000åoåo Jeg gøre ved, hvad Actera kan dig Troelsen blev 2021 et år, Har dufor symptomer prøv elektromagnetisk behandling Opdages åreforkalkningen i2 tide kantat on Konsultation INTRODUKTIO Opdages i2 tide kan Opdages åreforkalkningen i tide kan kan dig Konsultation Konsu Første på klinik kan gøre for dig 2 Første besøg på min klinik Første besøg på m kmin nktåreforkalkningen 0 b v gøre rkn nger for oregår ved abesøg påreforka acere en ek romagne0 iTI iDDaaog 15 0 å TILBU r å å nnmmÅ målinger TILB r KREDSL r Opdages kn ngen t de kan r KREDSL KREDSLØB Opdages åreforka kn ngen t de kan aa Opdages åreforka kn ngen de kan kanmålinger gøre for dig e er arme aFørste man forebygge forværring af forebygge forværring man forebygge forværring afafsymptomer Stikkende og prikkende hvor alting forandredes Første besøg på min klinik Dsymptomer 15 nÅRS Dasymptomer m aDnnam besøg på min klinik Første besøg på min klinik a rk m ske spo er på ben hæng g a grundKREDSLØBSMÅ a rk KREDSLØBSMÅ KREDSLØBSMÅLIN a r ERFARI k man forebygge forværr ng af symptomer TILB forebygge forværr ng af symptomer man forebygge forværr ng af symptomer og evt.

Første besøg n k nk blodpropper. k KUN evt. blodpropper. og Første besøg på klinik Første besøg mpå nmin ksygdomme mkm nnce kevt. nblodpropper.

KUN Smerter kramper ipå benene elektromagnetisk behandling følelse i fødder og ben afdækker de se –Herved s mu eres er ERFARING MED 1gratis gratis A samt samt 1 gratis Ac 1samt Acte TILBUD bkroppens odpropper KREDS evtevt odpropper ogog evt bbodpropper

INT

Behandlingen, der medicinfri, uden bivirkninger, Behandlingen, der erer smertefri og uden bivirkninger, der erse medicinfri, smertefri og uden apparatets specielle, helt ufarlige trænger i i apparatets specielle, men helt ufarlige magnetfelter, trænger ind iindind apparatets specielle, men ufarlige trænger ben eller arme, afhængig af grundlidelse.

Herved ben e a g a g und se ved mu e es ben ea a me a hæng a ved g aund de ved soog mu emagnetfelter, esbivirkninger, e e ebb me a hæng hæng g agBehandlingen, gved und de se He ved shelt mu emagnetfelter, es kn nge egå ade pmedicinfri, ace eHe esmertefri ek uden vave me kn nge ooegå p ace eHe emen ek osstimuleres

ben eller arme, afhængig af grundlidelse.

Herved ben e a a und de se He sstimuleres mu b vepec o egå a end ek oi ee es b veeer nge o ved p ace etrænger eeved ek osmertefri ben amedicinfri, me ane m hæng guden und de se He snd mu e es euden e ape me am hæng g aufarlige gaog und de se He ved ssmertefri mu es Kolde hænder fødder Kolde hænder ogog fødder Kolde hænder fødder apparatets specielle, helt magnetfelter, ind pp p mehæng hnmen uegå g gn appa he uud am ge magne enæng eved ænge nd appa annng ede pec enmen heg ug ag ge magne ep eace ænge Behandlingen, der smertefri bivirkninger, hh og nd ng mkn de og nved bspoler B huden nd dme dnge m og ud nn bng ng Bfødder nd ng dana m nmen m ud na bder npå ng ee edkn he ge gne eog epå ænge Behandlingen, er medicinfri, og uden bivirkBehandlingen, der er medicinfri, smertefri og uden bivirkBehandlingen, der er medicinfri, og uden bivirkmen specielle, men helt ufarspecielle, men helt ufarspecielle, men helt ufartiske ben eller arme, afhængig afspændgrundtiske ben afhængig af grundtiske spoler på ben eller arme, afhængig grundKolde Ko ogogødde Kohænde de hænder Kode kroppens celler.

Actera kroppens celler. apparatets celler.

Actera apparatets kroppen, og her omdannes magnetfeltet til små elektriske kroppen, her magnetfeltet tilelektriske små elektriske spændved elektromagnetiske spoler på ben eller arme, kroppen, og her omdannes magnetfeltet til små spændforegår ats placere elektromagnetiske spoler på ben eller arme, foregår ved placere elektromagnetiske spoler på ben eller arme, de hænder fødder e fødder og magnetiske spoler ben afhængig af magnetiske spoler ben eller afhængig afaf magnetiske spoler ben eller arme, afhængig af Behand de e e og uden b vvActera kkeller Behand ngen de e med n sme e og uden bg Behand ngen eben med sme og uden vpå kroppen, og her omdannes magnetfeltet til små elektriske spændceller.

Actera specielle, men helt kkroppens oppens ce e Ac e a appa a e ssspoler spec e e men he u a kngen oppens ce e Ac spec e e men uarme, aarme, spoler på ben eller afhængig af grundske spo eede eecapparatets eansme akroppens me aeeplacere hæng abpå gapparatets und ske spo emed på earme, aatved me a hæng gkpå aarme, gufarund ktiske oppens ce epå Ac ecc ben an appa eat spec e eomdannes he ueller a ske spo eforegår eappa a me a hæng g a ghe und

celler.

Actera men helt ufaroppens e a appa e se spec e e men he a celler. kkroppens oppens e Ac a appa se spec men he u a kkroppen, oppens ce eske Ac am appa apo e sa spec emå e he ukroppens aukroppens og omdannes magnetfeltet til elektriske spændoppen ogce he omdanne magne ebaf e e ek ke pænd foregår ved at elektromagnetiske på ben arme, opp npdplacere hske omd nn gn m pænd o gk pher om gn po bat ner m oo gg dkdmagne om po pa n me k oppen oppen he omdanne magne eforegår må e ek ke pænd Stikkende og prikkende pog om gn pspecielle, bpsmå Stikkende prikkende Stikkende ogogprikkende magne spo egnpå på ben eeafemagnetfelter, aved me atrænger hæng gres a spo eapparatets på ben e me astimule hæng g magne ske spo eAc ben espoler me aeller hæng g aind ninger, ved at placere elektromagnetiske spoler på ninger, foregår placere elektromagnetiske spoler på ninger, foregår ved at placere elektromagnetiske spoler på he nne gne ea ena ee em ogce Behandlingen, der er medicinfri, smertefri og Behandlingen, der er medicinfri, smertefri og Behandlingen, der medicinfri, smertefri og kroppen, og her omdannes afhængig grundlidelse.

Herved stimuleres celler.

Actera og her omdannes og her omdannes afhængig grundlidelse.

Herved stimuleres kroppens Actera afhængig af grundlidelse.

Actera på cellevæggen. på cellevæggen. på celler. cellevæggen. lige trænger ind ispænding lige magnetfelter, trænger ind kroppen, lige iispænding kroppen, inger, som den elektriske St kkende pr kkende Stikkende prikkende St ogog prog kkende inger, som optimerer den elektriske inger, som optimerer den elektriske spænding ninger, nge o egå ved aer pdHmedicinfri, en eben ek omagne ske spo e på St kkende kkende pr kkende n nge egå ved a p ace e ek omagne ske spo e på på cellevæggen. n nge oafge egå ved adHeede pHerved ace eænge ek omagne ske spo e på grundlidelse. stimuleres kroppens celler. lidelse.

Herved stimuleres kroppens celler. grundlidelse.

Herved stimuleres kroppens celler.

Herved stimuleres kroppens celler. grundlidelse.

Herved stimuleres kroppens celler. lidelse.

Herved stimuleres kroppens celler.

Behand ngen eeace med clidelse. sme eHerved og Behandlingen, der smertefri Behand ngen de med ceeben sme eopp og Behand ngen de esetrænger med cmu nmu sme eoptimerer Sår på ben/fødder Sår på ben/fødder Sår på ben/fødder kmagnetfelter, oppen og he omdannes hæng ggrundlidelse. gom d nafhængig A her omdannes oppen og he omdannes afhængig stimuleres kroppens celler.

Actera hæng g g und dund opp noppens A oppen he hæng go gom und dme Hden d mu opp nk AHerved pænd ng på ce ece æggen som optimerer den elektriske spænding på cellevæggen. eller arme, af grundlidelse.

Herved stimuleres ng om op m d n pænd ng p ægg nmagnetfelter, eller arme, afhængig af grundlidelse.

Herved stimuleres magne nd ben eller arme, afhængig af grundlidelse.

Herved stimuleres nge op me eHe emu ek ke pænd ng ce ece æggen lige magnetfelter, ind in ge magne e e ænge nd kkroppen, ge magne eop eeHe ænge nd kspecielle, nge me e den es ek ke Sår på ben/fødder nge eapparatets eog eog æggen Sårpå påben/fødder ben/fødder Sår den på specielle, men helt ufarlige magnetfelter, trænger ind i skaber g und de se He ved s mu e es k oppens ce e de se He ved s mu e es k e apparatets specielle, men helt ufarlige magnetfelter, trænger i skaber apparatets men helt ufarlige trænger ind iind se ved mu e es oppens e lidelse.

Herved stimuleres kroppens celler. g und de se ved s e es oppens ce e de se He ved mu e es k oppens ce e de se He ved s mu e es k oppens ce e energi.

Actera som optimerer energi.

Actera skaber de ener gi.

A ctera de som optimerer som optimerer uden bivirkninger, foregår ved at placere elektroSår på ben/fødder uden bivirkninger, foregår ved at placere elektrobivirkninger, foregår ved at placere elektroKroppen er afhængig af elektromagnetisk magnetfeltet til små elektriske spændinger, Kroppen er afhængig af elektromagnetisk Kroppen er afhængig af elektromagnetisk magnetfeltet til små elektriske spændinger, magnetfeltet til små elektriske spændinger, følelse i fødder og ben energi.

Actera skaber de de følelse i fødder og ben følelse i fødder og ben ben e e a me a hæng g a g und de se He ved s mu e es ben e e a me a hæng g a g und de se He ved s mu e es ben e e a me a hæng g a g und de se He ved s mu e es Sår på ben/fødder Behandlingen foregår fuldt påklædt, og kun de pp p m n h u g m gn æng nd Behandlingen foregår fuldt påklædt, og kun de Behandlingen foregår fuldt påklædt, og kun de apparatets specielle, men helt ufarlige magnetfelter, trænger ind i pp p m n h u g m gn æng nd pp p m n h u g m gn æng nd kroppens celler.

Actera apparatets specielle, men helt ufarkroppens celler.

Actera apparatets specielle, men helt ufark ene g Ac e a kabe de kroppens celler.

Actera apparatets specielle, men helt ufarnge som op me e Behandlingen foregår fuldt påklædt, og kun de energi.

Actera skaber de opp n gn n g A b d som optimerer nge som op me e uden b v kn nge o egå ved a p ace e e ek o Behandlingen foregår fuldt påklædt, og kun de Behandlingen foregår fuldt påklædt, og kun de K oppen e a hæng g a e ek omagne k ene g Ac a kabe magne e e e ek ske spænd nge op me e uden bivirkninger, foregår ved at placere elektrob v kn nge o egå ved a p ace e e ek o kroppen, og her omdannes magnetfeltet til små elektriske spændK oppen e a hæng g a e ek omagne b v kn nge o egå a p ace e e ek o magne e e små e ek ske spænd kroppen, og her omdannes magnetfeltet til små elektriske spændkroppen, og her omdannes magnetfeltet til små elektriske spændKroppen er afhængig af elektromagnetisk K oppen e hæng g e e om gne ene e be de magnetfeltet til små elektriske spændinger, magne e e små e ek ske spænd fødder og ekun de følelse fødder benben ø eefø se ødder ogog ben fø see ise heling ved at af heling ved at forbedre heling ved at forbedre Kroppen er optimale betingelser for kroppens naturlige Kroppen er af-afKroppen er afBehand ngen o egå u d påk æd og kun de optimale betingelser for kroppens naturlige optimale betingelser for kroppens naturlige Behand ngen o egå u d påk æd og de den elektriske spænding på cellevæggen. heling ved at forbedre Behand ngen o egå u d påk æd og kun de den elektriske spænding på cellevæggen. den elektriske spænding på cellevæggen. k Behandlingen oppens ce e Ac e a appa a e s spec e e men he u a magnetiske spoler på ben eller arme, afhængig kk oppens ce e Ac e a appa a e s spec e e men he u a oppens ce e Ac e a appa a e s spec e e men he u a Behand ngen o egå u d påk æd og kun de spoler ben eller arme, afhængig magnetiske spoler påpå ben eller arme, afhængig af af forbedre påklædt, og kun de Behand oforegår ufuldt kun de Behand ngen oegå egå uddpåk påk ædog opp n og h ngen omd nn m gnmagnetiske m æd pænd kroppen, og omdannes magnetfeltet til små spændopp nn og omd nnnn gn m pænd opp hema omd m m pænd trænger ind og her omdannes færreste kan mærke de felter Stikkende og prikkende magnetfelter, trænger ind her omdannes lige magnetfelter, trænger ind kroppen, og her omdannes inger, som optimerer den elektriske spænding på cellevæggen. ophher eng be nge e gn ooppen klige oppen uh kan ge he ed akroppen, okroppen, bed ecellevæggen. færreste kan mærke de elektromagnetiske felter Stikkende prikkende færreste mærke de felter Stikkende ogogprikkende inger, som optimerer den elektriske spænding på inger, optimerer den elektriske på optimale betingelser for kroppens naturlige heling ved at op m be n lige nsom umagnetfelter, gelektriske ng dng o biiforbedre dibed op ma be nge emospænd o kopp na una ge he ng ed aspænding oelektromagnetiske ecellevæggen. den ek ske ng på ce evæggen K oppen eelektromagnetiske aog

op espo be nge ong k ng oppen u ge he ng ed oede bed den elektriske spænding på cellevæggen.

Kroppen er afden e ek ske på evæggen K oppen e Stikkende og optimale for kroppens naturlige heling ved at forbedre eske ske spænd ng ce evæggen K e aeActera op m eek be nge ee o ncellernes u ge he nghæng ed o bed den ebetingelser ek Kg oppen ea aeActera ma ema be nge oe på koppen oppen na una ge he ng ed ablodkredsløb.

Stikkende og magnetfeltet får bl.a.

S t i kUro ki ibenene ebenene n di ebenene o g prikkende p rmagnetiske imagne kprikkende kmagne eop nædmagne magnetfeltet får bl.a. magnetfeltet fårfelter bl.a. færreste mærke elektromagnetiske felter magne ske spo espænd e ece aomagne akan hæng gaoede abed cellernes stofskifte og færreste kan mærke færreste kan mærke de elektromagnetiske på ben eller arme, afhængig af magne spo eske på eben ace me aevæggen hæng gblodkredsløb. aoppen stofskifte og blodkredsløb. stofskifte og Actera ske espænd e epå a me aaf aespændinger, Actera magnetfeltet fårfelter bl.a. hængig elektromagnethængig af elektromagnethængig af elektromagnetge em ænge nd kcellernes oppen og omdannes æ es eden kan mæ ke de e ek omagne eelektromagnetiske St og pr kkende kkende ge e e nd kkgrundlidelse. og he omdannes ge magne em espoler ænge nd oppen og he omdannes ng om op dmæ n ben pme ægg nske Uro es kan ke de epænd ek ske og prikkende es kan mæ ke de eøb ek omagne ske efrigive SStikkende og p pr kkende inger, som elektriske spænding på cellevæggen. ng om op m pænd ng p ægg nelektromagnetisk æ St kkende ng om op donænge n pænd ng png ægg n Kroppen er afhængig energi.

Actera skaber magnetfeltet til små spændinger, som optimerer grundlidelse.

Herved celler.

Kroppen er afhængig af skaber de de Kroppen afhængig aftil elektromagnetisk gi.

AActera ctera skaber de elektriske som optimerer magnetfeltet til små elektriske spændinger, som optimerer St kkende kkende og pr Herved celler. grundlidelse.

Herved stimuleres kroppens celler. kkende og kkende Ac egn ahe magne estimuleres eå felter aekroppens n d e Uro St kkende Actera magnetfeltet får selve behandlingen. noptimerer dmagnetfeltet m æ ke de e ek omagne ebeekroppens Ac etil asmå magne estimuleres eet båeenergi. a ce e ne kek b odk ed øb selve behandlingen. selve behandlingen. kroppens celler tilelektriske at færreste kan mærke de elektromagnetiske es eees mæ ke de eoppen ek omagne ske ebetetske eetener ade omagne under cellernes stofskifte ogbe mæ blodkredsløb. æ es mæ ke eunder ek omagne ske ebl.a. eæ eehæng ne oegokan eekan od ed Aer eunder gne eaf eelektromagnetisk ce ne kek eog bog odk ed øb kroppens celler til at frigive hængig af elektromagnetkroppens celler at frigive g a e ek omagne følelse i fødder kroppens celler til at frigive følelse i fødder følelse i fødder ogmagne hæng g a e omagne og ben isk energi.

Behandlingen og ben ben Khæng opp n hæng g om gn n g A b d magne e e små e ek ske spænd nge som op me e isk energi.

Behandlingen under selve behandlingen. isk energi.

Behandlingen g und de se He ved s mu e es k oppens ce e optimale betingelser for kroppens naturlige heling ved at forbedre Kroppen er afhængig af elektromagnetisk energi.

Actera skaber de opp nunde hæng g om gn n g A b d e e små e ek ske spænd nge som op me e magne e e små e ek ske spænd nge som op me e under selve behandlingen. selve behandlingen.

Herved stimuleres kroppens celler.

Kgrundlidelse. opp n hæng g om gn n g A b d g und de se He ved s mu e es k oppens ce e den elektriske spænding på cellevæggen. erde afoptimale betingelser for kroppens naturlige heling ved at forbedre optimale betingelser for kroppens naturlige heling ved atKroppen forbedre de se He ved s mu e es k oppens ce e den elektriske spænding på cellevæggen.

Kroppen er afden elektriske spænding på cellevæggen.

Kroppen erde afunde se ve behand ngen se ve behand ngen se ve behand ngen unde Behandlingen foregår fuldt påklædt, og kun opp n k oppen ce e a g e e fø e se fødder og ben Behandlingen, der er medicinfri, smertefri og uden bivirkninger, Behandlingen foregår fuldt påklædt, og kun Behandlingen foregår fuldt påklædt, og kun de virksomt enzym (CGRP), som virksomt enzym (CGRP), som kroppens celler til at frigive et virksomt enzym (CGRP), som oppen e e g e e k oppen ce e a g e e sk ene g Behand ngen følelse i fødder og ben ø e se ødde og ben virksomt enzym (CGRP), n isk energi.

Behandlingen unde se ve behand ngen sk ene Behand ngen sk ene gselve Behand ngen stofskifte blodkredsløb.

Actera magnetfeltet får bl.a. op m bg ng ong opp nghængig u g haf ng dog d fuldt påklædt, under behandlingen. unde se ve den e ek ske spænd ng på ce evæggen Kblodkredsløb. oppen aActera se ve behand ngen optimale kroppens naturlige heling at op m bbetingelser ng ofor opp n hpåk ngelektromagnetdved oog bforbedre d cellernes stofskifte og blodkredsløb. magnetfeltet får bl.a. cellernes stofskifte og Actera magnetfeltet får bl.a. foregår fuldt påklædt, foregår fuldt påklædt, op natten m b ng obehand opp nnce nnngen uder g hforegår ng d o be dba elektromagnetden e ek evæggen K oppen den e ek ske spænd ng på evæggen K oppen eosmertefri aesom med, at vi sådan skulle falde for hin-fø e se Kramper om Behandlingen, er medicinfri, og uden bivirkaf hængig af elektromagnetKramper omnatten natten Kramper Behand ngen o egå upåk dcellernes æd kun de epå og uden bsmå vm kn nge Behandlingen foregår fuldt påklædt, og kun de Behand ngen o egå uøb æd og kun de Behand ngen odCGRP egå udce duhængig påk æd kske en m CGRP om får får de små blodårer til at udviBehand ngen ehæng med com nespænd sme Uro ii om benene virksomt enzym (CGRP), som m om får de små blodårer til at udvikegå om en m CGRP om de blodårer til at udvifærreste kan mærke de elektromagnetiske felter foregår ved at elektromagnetiske spoler på ben eller arme, Behandlingen, er medicinfri, smertefri og uden Uro benene Uro benene kroppens celler tilfrigive at frigive etb færreste kan mærke elektromagnetiske felter færreste kan mærke de felter nom on og b d øb A der gn o egå påk Uro benene kroppens celler at et kroppens celler tiltil at frigive etv og kun de færreste kan cellernes stofskifte og Actera magnetfeltet får bl.a. n oo og bpåk od dod Aplacere m gn bb foregår fuldt påklædt, u d æd no bomagne od dæd øb Aeenergi. m gn bde isk energi.

Behandlingen ge aen ek Uro benene iiiibenene og u d påk æd og kun de færreste kan og kun de færreste kan Smerter ognatten kramper iUro benene ved gang Første besøg på klinikken Kramper Behand ngende de ede med cuBehandlingen, nblodkredsløb. sme og uden kelektromagnetiske hæng a ek omagne hæng gegå a e ek omagne isk Behandlingen isk energi.

Behandlingen Kramper omom natten Første besøg på klinikken Første besøg på klinikken der er medicinfri, smertefri og spoler på de sig, hvorved iltforsyningen de anden. Og slet ikke, at der igen skulle d å de må b odå e a ud ninger, foregår ved at placere elektromagnetiske de sig, hvorved iltforsyningen sig, hvorved iltforsyningen får små blodårer til at udvivirksomt enzym (CGRP), som de m b od e ud æ es e kan mæ ke de e ek omagne ske e e o egå ved a pkroppens ace e e ek omagne ske spo e på ben e e a me å må b odå e a ud opp gngen færreste kan mærke de elektromagnetiske felter virksomt enzym (CGRP), som æ es eceller kan mæ ke de e ek omagne ske e e virksomt enzym (CGRP), som kroppens celler.symptomer Actera æene es enFørste mæ ke e ek omagne ske e under selve behandlingen. tilBehand at frigive et opp n g gngen afhængig af grundlidelse.

Herved stimuleres opp nene foregår fuldt påklædt, og kun de æ es e kan mærke de elektromagsk g under selve behandlingen. selve behandlingen. og kun de færreste kan og kun de æ es e kan foregår fuldt påklædt, besøg på k n kken foregår fuldt påklædt, mærke de elektromagmærke de elektromagæ es e sk g Behand sk ene g Behand ngen Starter med en samtale om dine Brændende fødder til cellerne forbedres, og de bivirkninger, foregår ved at placere elektromagneStarter med en samtale dine symptomer Starter med en samtale omom dine symptomer og ogog Brændende fødder Brændende fødder til Behand ngen er nonngen rerngen smer eblodårer rblodårer og ek omagne ske e på får de små til at udvide g hmed ed nn ngen Kramper om natten d der douden ng til cellerne forbedres, og de celle rne forbed res, og de n nge oa natten egå ved a p ace e e Herved stimuleres de sig, hvorved iltforsyningen får de små tilspo udvigg hBehandlingen, ed oeller nbivirkninger, små blodårer til ateat udviKramper om natten Kramper om natten om noke m CGRP om h oCG ed oc foregår ved at placere elektroben arme, afhængig af grundlidelse. komme en kvinde i huset herhjemvirksomt enzym (CGRP), som om n m om engen es kde oppens ce Ac e a om nke m CGRP om og kun de færreste kan magnetfelter, trænger ind i Kramper om natten unde se ve behand netiske felter under selve a hæng g g und de se He ved s mu der medicinfri, smertefri og uden bivirkninger, o egå u d påk æd mæ de e ek omag og kun de færreste kan og kun de færreste kan apparatets specielle, men helt ufarlige Kramper om natten Kramper om under selve behandlingen. unde se ve behand ngen unde se ve behand ngen netiske felter under selve netiske felter under selve o egå u d påk æd o egå u d påk æd mærke de elektromagmæ de e ek omag mæ ke e ek omag S a e med en sam a e om d ne symp ome og kan lettere komme af med afsygdomme.

Du tilbydes derefter en kredsløbsmåBrændende fødder de sig, hvorved iltforsyningen kan i Danm Kolde om Jeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling til kr. supS a e med en sam a e om d ne symp ome og S a e med en sam a e om d ne symp ome og kan lettere komme afmed med afce e ne o bed e og de lettere komme af afsygdomme.

Du tilbydes derefter en kredsløbsmåsygdomme.

Du tilbydes derefter en kredsløbsmåBrændende fødder n b d d de sig, hvorved iltforsyningen sig, hvorved iltforsyningen hænder og fødder Behandlingen, der er medicinfri, smertefri og uden bivirkd m b od ud Kramper natten Jeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling til kr.

400,Jeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling til kr.

400,sup-suptil cellerne forbedres, og de e e ne o bed e og de ce e ne o bed e ben e e a me a hæng g a g und de se He ved s mu e es får de små blodårer til at udvid m b od ud mærke de elektromagd m b od ud specielle, menafspændhelt ufar-400,uden vspec oregår aher p acere eog ek rotiske spoler på ben eller arme, afhængig grundbehandlingen. kroppens celler.

Actera apparatets mærke elektromagmærke de elektromagkun de æ es eved kan tilarme, småeller elektriske foregår ved at placere elektromagnetiske spoler ben arme, magne e ede ænge nd Kramper natten Behand magnetiske spoler på ben eller afhængig af ne ske e unde se ve me. ngen de erkn med cnenmen sme og uden b kn nge behandlingen. kroppen, og omdannes magnetfeltet og kun de æ es e kan og kun de æ es e kan til cellerne forbedres, og depå appa aog eb sog e nger eog he u aunde ge Kramper omom natten faldsprodukter.

Behandlingen faldsprodukter.

Behandlingen netiske under selve faldsprodukte r.gratis Behandlingen ne ske eiltforsyningen e se ve ske e unde se ve kan eomme ee med ade Tunge trætte ben tilv cellerne forbedres, og de Brændende rne forbed res, og de en behandling.

Inden målingen hviler faldsprodukter.

Behandlingen Du bydes ee e en kkr. eds øbsmå d h ode d on ng nund omm m d pleret med en behandling.

Jeg har været sygeplejerTunge trætte ben Tunge og trætte ben Brændende fødder Brændende fødder Jeg byde en gsabydes gcelle kbehandlingen. eds øbsmå kbehandling.

400 sup en gratis behandling.

Inden målingen hviler ling behandling.

Inden målingen hviler lettere komme af med eafhængig efelter med sygdomme Du bydes de eling en kng eds øbsmå Du elettere eog en ken eds øbsmå de sig, hvorved de g hsygdomme dde o nkomme ng eBehandlingen, ee anne akder ninger, foregår ved placere elektromagnetiske spoler på pleret med gratis Jeg har været sygeplejermed en gratis behandling.

Jeg har været sygeplejernetiske felter under selve dfødder gkan hnogke oee oek ng nund Behand ngen de med csygdomme n sme og uden bde vog ken Jeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling til 400,supeg byde en g und ggafed øb må ng kgratis 400 up byde g kat eds øbsmå ng kgratis 400 sup er medicinfri, smertefri og Brændende fødder netiske felter under selve netiske felter under selve mæ e omag spec e e men he u a kan komme af med afog her omdannes af grundlidelse.

Herved stimuleres kroppens celler.

Actera Brændende fødder Brændende fødder på cellevæggen. foregår fuldt påklædt, og kun behand ngen k oppens ce e Ac e a appa a e lige magnetfelter, trænger ind i kroppen, mæ ke de e ek omag mæ ke de e ek omag behandlingen. k oppen og he omdannes magne e e små e ek ske spænd behand ngen o egå ved a p ace e e ek omagne ske spo e på ben e e a me kan lettere komme af med aflettere komme af med afbehand ngen inger, som optimerer den elektriske spænding magne ske spo er på ben e er arme a hæng g a a d p oduk e Behand ngen foregår fuldt påklædt, og kun foregår fuldt påklædt, og kun noduk odog bemed d og d Herved grundlidelse.

Herved stimuleres kroppens celler. stimuleres kroppens BBehandlingen hen ng nbehandlingen.

10 min.

Målingen omfatter: Tunge og trætte ske i iha 35 årvæ og har en bred erfaring med kredsløbsforstyrtilacellerne og Brændende fødder nn bbmed d da Sår ben/fødder behandlingen. dg faldsprodukter. d pp Beh ngen ng en agbehand safhængig nden ngen apleret dng elidelse.

Behand ieg 10 min.

Målingen omfatter: du i35 10 min.

Målingen omfatter: pforbedres, e ee angen sbehand behand ng Jeg ha væ e sygep e400,Tunge og på trætte benben ske ing 35 år og har en bred kredsløbsforstyrske idu år og har en bred erfaring med kredsløbsforstyrben af grundlidelse. stimuleres behandlingen. en g ssmer behand ng nden må ngen hv eceller. og en geog agrarme, snd ng nden må ngen hv eelektrofaldsprodukter.

Behandlingen og Jeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling til kr.

400,supSår på ben/fødder n ngege egå ved p e ek omagne ske spo e på en gratis behandling. har været sygeplejerpace eved en ave behand ng emå ygep eerfaring ehv ne ske e unde eooodu gde aæd sve behand ng ha væ eHerved sygep esom eekr. de færreste kan mærke de apparatets specielle, helt ufarlige trænger ind faldsprodukter.

Behandlingen faldsprodukte r.Jeg Behandlingen der er med celler n esmå rde og Jeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling tilimed kr.

400,supJeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling til supne e unde se ne ske e e unde se ve energi.

Actera skaber de optimerer Tunge og trætte ben de færreste kan mærke de oekomme egå d påk ogmen kun kan mærke de uden bivirkninger, foregår ved at placere omm doppens e ænge nd oppen og omdannes aBehand hæng goamagne gngen und de see He semed mu es kkse ce efærreste Ac epåklædt, amagnetfelter, Kroppen er afhængig af elektromagnetisk til elektriske spændinger, Hævede ng på ce evæggen Tunge og trætte Tunge og trætte ben ge kan lettere afBehandlingen med afnnben omm m d nge som opben me eske efuldt ske omm m dm relser og behandlingen deraf.

•he Blodtryk på begge overarme Hævede ben Hævede ben foregår og kun oonden eg u dd pupåklædt, æd og un egå uek påk æd foregår fuldt og kun grund de se Herved smagnetfeltet eres kroppens ce er I februar var vi på vores første date. Brændende fødder ben foregår fuldt påklædt, de elektromagnetiske felter undu 10 m nspænd Må ngen om a egratis relser og behandlingen deraf. på begge overarme relser og behandlingen deraf.

••fuldt Blodtryk på begge overarme ske 35 åmu og ha en b om ed eBlodtryk a ng med kpåklædt, eds øbs oog sværet ykun pleret med en gratis behandling.

Jeg har været sygepleTunge og trætte ben kroppens celler.

Actera apparatets specielle, men helt ufarforegår fuldt påklædt, og kun foregår påklædt, og kun behand ngen Behandlingen foregår fuldt og kun de 10 m n Må ngen a e du 10 m n Må ngen om a e kroppen, og her omdannes magnetfeltet til små elektriske spændske i 35 år og har en bred erfaring med kredsløbsforstyrke 35 å og ha en b ed e a ng med k ed øb o y e e a me a hæng g a g und de se He ved s mu e es pleret med en behandling.

Jeg har været sygeplemed en gratis behandling.

Jeg har sygepleTunge og trætte ben Tunge og trætte ben å ha b ed e a ng k eds øbs o s y behand ngen behand ngen elektromagnetiske felter unelektromagnetiske felter und p odu B h nd ng n de æ e e kan mæ ke de Jeg byde en g und g k eds øbsmå ng k 400 sup optimale betingelser for kroppens naturlige heling ved at forbedre appa a oppen ebs v spec eanger ehæng men he ueea ge magne e øb ænge nd Kroppen er affaldsprodukter.

Behandlingen ddsmå pp odu hg nd ng odu B hgrundig nd ng np dg dkredsløbsmåling Jeg tilbyder en tilkan kr.

400,supeg byde en und gspænd må ng kro400 up byde g und genkke keed eds øbsmå ng k 400 sup de færreste mærke de den elektriske spænding på cellevæggen. sk ene g Ac e a skabe de nge som op me e Tunge og trætte ben de færreste kan mærke de æ e e n mæ de uden rkn oregår ved a acere e ek æ e e mæ Et velfungerende kredsløb betyder alt,og og magnetiske spoler på ben eller arme, afhængig af • Blodtryk på begge ankler K e a ek omagne magne e e ek ske de færreste kan mærke de færreste kan mærke de Tunge og trætte ben jerske i 35 år og har en bred erfaring med kredsløbsforder selve behandlingen. kredsløb betyder alt, (Norma Et velfungerende kredsløb betyder alt, og Blodtryk på begge ankler selve behandlingen.

••aiog Blodtryk på begge ankler der Et lige magnetfelter, trænger ind ibehandlingen. kroppen, og her omdannes se og behand de a35 •epod B od yk på begge ove avelfungerende me Jeg kørte fra Vorgod til Varde for at Tunge færreste kan de elektromagnetiske felter Stikkende og ben prikkende Hævede ben inger, som optimerer den elektriske spænding på cellevæggen. u d p æd og une jerske iselve og har bred erfaring med der selve jerske 35 årår og har bred erfaring med kredsløbsforbehandlingen.

Behand ngen oregår u d påk æd kun de Fortalt til Benedikte Du hviler ien 10 minutter kredsløbsmålingen.

Jeg ud-stimuleren (Normal (Norma onsultat 1 gratis Actera kre og behandlingen deraf.

B yk på begge ove me stimulere eek behand de aeg od på begge ove amærke me efuldt edeom med en g aun sngen behand ng Jeg ha væ een einden behand de aDu Tunge og trætte kk oppen oppens ce eomdannes Ac eåreknuder appa aomagne e spec eeun men he u Stikkende og prikkende Hævede ben foregår påklædt, og Hævede ben oopleret ugmed d æd e ek ke engen un Behand ngen oregår u d æd og kun elektromagnetiske felter ungoelektromagnetiske uBse pog æd magnetfeltet får bl.a. fra hviler ia 10 minutter kredsløbsmålingen.

Jeg udhviler ifelter 10 minutter inden kredsløbsmålingen. udgn 1 gratis Actera kred 1kredsløbsforgrat sJegActera kreds øbs og he magne eyk eas små eunek ske spænd færreste kan mærke elektromagnetiske felter stimule en gratis behandling.

Jeg har været sygeplep ega en g ng ha væ ede esygep og trætte ben cellernes stofskifte og blodkredsløb.

Actera erelser g aog behand ng ha væ emed sygep einden felter ep e• gne esbehand ekun edupåk elektromagnetiske felter unelektromagnetiske unomagne ke eun engen un Mange går rundt nogle af disse Smerter fra åreknuder Smerter åreknuder ge he ng ved abehandlingen oygep bed ederaf. hængig af elektromagnet•og Blodtryk ved begge storetæer styrrelser og behandlingen deraf. den eske ek ske spænd ng på ce evæggen K oppen ede a Hævede ben Tilbud opSmerter ma efra be nge se omed kEt oppens na Uro i benene depå æ nbehand mæ • Blodtryk ved begge storetæer • Blodtryk ved begge storetæer Kroppen er afhængig af elektromagnetisk energi.

Actera skaber de styrrelser og deraf. magnetfeltet til små elektriske spændinger, som optimerer styrrelser behandlingen grundlidelse.

Herved stimuleres kroppens celler.

Hævede ben Tilbudd Hævede ben ve fungerende kreds øb betyder a t og Tilbuddet magne spo er ben e er arme a hæng g a • B od yk på begge ank e der selve behandlingen. behandlingen har hjulpet mange før dig. fører samme kredsløbsmåling, som anbefales af førende de færreste kan mærke de d æ n mæ d d æ n mæ d spise frokost med Marianne. Siden e ske 35 å og ha en b ed e a ng med k eds øbs o de e e ngen under selve behandlingen.

C. Rasmussen ve kreds øb betyder a t og Et ve fungerende kreds øb betyder a t og • B od yk på begge ank e nd B od yk på begge ank e d b hfungerende ng ned Et ge magne e ænge nd k oppen og he omdannes der selve behandlingen. selve behandlingen. behandlingen har hjulpet mange før dig. behandlingen har hjulpet mange før dig. fører samme kredsløbsmåling, som anbefales af førende fører samme kredsløbsmåling, som anbefales af førende ærres e kan mærke de e ek romagne ske e er nge som op me e den e ek ske spænd ng på ce evæggen jerske i 35 år og har en bred erfaring med kredsløbsforder selve behandlingen. e ke 35 å og ha en b e a ng med k ed øb o de e e beh nd ngen ske å ha b ed e a ng k eds øbs o de e e behand ngen kroppens celler til at frigive et Du hv e 10 m nu nden k eds øbsmå ngen Jeg ud følelse i fødder stimulerende beha isk energi.

Behandlingen Første besøg på min klinik og ben om gn un Ac afor magne ecellevæggen. eøbsmå å bheling aerinden Smerter fra åreknuder Du hviler i10 10 minutter inden udSmerter fra åreknuderSmerter hv eeod m nu espænding nden kskredsløbsmålingen. ed øb må ngen egJeg ud hv m nu e nden ke eds ngen ud ærres e kan mærke de e ek romagne ske e stimulerende behan st mu erende behand n under selve behandlingen. ceMange e nes s o sk e og b odk eds øb e optimale betingelser kroppens naturlige ved at forbedre klinik klinik elek om gn un om gn un går rundt med nog af d sse den elektriske på Kroppen er afSmerter fra åreknuder fra åreknuder Smerter fra åreknuder eknuder Første besøg på min Du hviler i 10 minutter kredsløbsmålingen.

Første besøg på min læger. hæng g a e ek omagne • B yk ved begge o e æe s y e se og behand ngen de a Tilbuddet skal be Tendens til blå symptomer, og det kan skyldes Sammenholdes alle foregår påklædt, og kun ded Du hviler isom 10 minutter inden kredsløbsmålingen. hviler ime 10 minutter inden kredsløbsmålingen. læger. læger. den dag har vi stort set hængt sam•Bbeomagne B od yk ved begge oskabe eu æe od yk ved begge spåklædt, oashar æe Kgrund oppen eede aehæng g adåreknuder eyyek ek sk ene geds Ac ae de styrrelser og behandlingen deraf. magne små ebehand spænd som op e emærker og behand ngen de a e(CGRP), se Herved sske mu eres kroppens ce er smærker ebehand behand ngen de TTilbuddet buddet skaskal best bes es virksomt enzym bnd nd nnge usom pet mange før gnedsat Tendens til blå ø eBehandlingen samme kngen øbsmå ng anbe a øes aømålinger, ø ende Tendens til blå mærker Sammenholdes alle målinger, Smerter fra alle målinger, under se ve brasmussen@k.dk b behand hhængig ng h nd ng nknng behand har hSammenholdes uhfuldt pet mange før d g400,ngen har h pet mange før dnsu g samme kredsløbsmåling, som anbefales af førende cellernes stofskifte og blodkredsløb.

Actera magnetfeltet får bl.a. øse ee amme ed øbøbsmå må ng om anbe aen eklinik aes ende foregår fuldt kngen eds ng anbe a akredsløbsmåling ende Jeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling til kr.

400,suppleret med Smerter fra åreknuder Smerter fra åreknuder Første besøg på min klinik ksk oppens ce eve ad fører g ve ehngen Jeg tilbyder grundig til 400,kr.suppleret 400,suppleret med af elektromagnetKo A Kramper om natten ene gse Behand ngen c ltat Jeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling til kr. suppleret med Jeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling til kr. med Første besøg på min klinik Første besøg på min klinik te ion Smerter fra åreknuder Første besøg på min , Jeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling til kr.

400,suppleret med Jeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling til kr.

400,suppleret med vil det vise, om du har nedsat ra under behand ngen op ma e be nge se o k oppens na u ge he ng ved a o bed e klinik k n k Tendens til blå mærker 8. august og får de små blodårer til at udviMålingen omfatter: den e ek ske spænd ng på ce evæggen K oppen e a fra åreknuder men. Jeg er folkepensionist, og hun Smerter Første besøg på min Du hv e 10 m nu e nden k eds øbsmå ngen Første besøg på m n æge vise, omdu duhar har nedsat vil det vise, om har nedsat færreste kan mærke de elektromagnetiske felter Målingen omfatter: det en gratis behandling.

Jeg har været sygeplejerske ii 33 år og har en Tendens blå mærker Tendens tiltil blå mærker Iaugust kun kroppens celler til at frigive et 8. og t.

8 august og tom Tendens bmærker å mærker Målingen omfatter: Målingen omfatter: symptomer, det kan sky des nedsat en gratis behandling.

Jeg har været 33 åren og enalt Sammenho des eeds må nge Behand ngen oregår u dmenergi. påk æd og kun de Du hviler isom 10 minutter inden kredsløbsmålingen. hv eeog 10 nu edes nden ka ed øb må ngen læger. æge hv m nu eBehandlingen nden kmå øbsmå æge Målingen omfatter: Målingen omfatter: og kun de kan kredsløb og åreforkalkning.

Jeg tilbyder enngen grundig kredsløbsmåling til kr.sygeplejerske 400,- suppleret en gratis behandling.

Jeg har været sygeplejerske ii 33 år og har en gratis behandling.

Jeg været sygeplejerske ii 33 år og har isk vnes ksom enzym CGRP alt kun alt kun Første besøg på klinikken Tendens til blå endens tfra Sammenho aefærreste epå nge t bfra båt mærker ååreknuder Smerter Sammenho des aund må nge en gratis behandling.

Jeg har været sygeplejerske 33 årmed og harIhar en behandling.

Jeg har været 33 år og har en og kredsløb ik underbenene.

Jeg en grundig kredsløbsmåling tilsygeplejerske kr.

400,suppleret med tilbyder en grundig kredsløbsmåling tile suppleret med Tendens blå mærker ce eMuskels oetil skek edtil og bledsmerter odk øb esig, aund magne em esom ågratis b a ogMuskelegå u påk æd Jeg b Ac de en g g ed øb må ng kkpå 400 upp ee400,med åreknuder Første m n k Muskelog ledsmerter og ledsmerter kre de hvorved iltforsyningen •øb Blodtryk på begge overarme bred erfaring med kredsløbsforstyrrelser og behandlingen deraf. dsl b de en g und ng 400 upp edkr. med hæng a omagne øbs kredsløb in kredsløb ipå underbenene. bred erfaring med kredsløbsforstyrrelser og behandlingen deraf. virksomt enzym (CGRP), må Tendens til mærker •må Blodtryk begge overarme Tendens blå mærker Det har overrasket mig, er førtidspensionist, og vi laver stort Smerter Jeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling til kr.

400,suppleret med geds bvb d nbesøg und g dg øb ng 400 upp m Første besøg k n kunderbenene.

Første besøg på m nJeg kmmtilbyder n kseneste en gratis behandling.

Jeg har været i 33A årc og har en ling 18.aug au budv de gfuldt gpå edkkøb øb må ng kkmed 400 upp ee eesygeplejerske ••ed Blodtryk på begge overarme Blodtryk på begge overarme bred erfaring med kredsløbsforstyrrelser og behandlingen deraf. erfaring med kredsløbsforstyrrelser og behandlingen deraf. og Konsult mærke de elektromagtilbyder en grundig kredsløbsmåling til kr.

400,suppleret med eg b de en und g ed ng 400 upp eoverarme esygeplejerske med de vggcellerne se om du ha nedsa ra de g und g kkbehandlingen. ed øb må ng 400 upp under selve å Muskelde små bblå odå e Jeg aJeg bred erfaring med kredsløbsforstyrrelser og behandlingen deraf. erfaring kredsløbsforstyrrelser og behandlingen deraf. foregår påklædt, •n Blodtryk begge Tendens t mæ bmærker åke mærker Blodtryk på begge overarme en gratis behandling.

Jeg har været sygeplejerske i 33 århar ogenharte en gratis behandling.

Jeg har været iHerning.

33 år og 18.

18 Må ngen om a e og ledsmerter Første besøg på min klinik de v se om du ha nedsa v de v se om du ha nedsa ærres e kan mærke de e ek romagne ske e er Må ngen om a e De seneste 10 år hos Actera Klinik Starter med en samtale om dine symptomer og Undersøgelsen og måleen g a behand ng Jeg ha æ e gep e e ke 33 å og ha en Brændende fødder til forbedres, og de Tendens til blå endens b å k oppens ce e a g ve e t b å De 10 år hos Actera Klinik Herning.

Målingen omfatter: Må ngen om a e og kun de æ es e kan Muskelogledsmerter ledsmerter og g behand ng Jeg ha æseneste ehos e33 33 åKlinik og ha en Må ngen om eund •ng Blodtryk på begge ankler bred erfaring med kredsløbsforstyrrelser og behandlingen deraf.

Målingen omfatter: Må ngen ang fårbeh de små til bred at De seneste 10 år hos Actera Klinik Herning. seneste 10 år hos Actera Klinik Herning.

Kramper om natten Må om ablodårer kreds øb og åreforka kn ng.

Undersøgelsen og måleog måleb d nom g geeeg dh øb m 400 upp m dog en gratis behandling.

Jeg har været sygeplejerske iike 33 år en ngdg g babehandling. haund nd gøb h æ g p og h nhar sk Muskelene g Behand ngen gen behand ng ha æ eUndersøgelsen gep e e ke ååd ha Første besøg k n kken De seneste 10 hos Herning.

10 år Actera Klinik Herning. gratis Jeg været sygeplejerske 33 år og har en •eMålingen Blodtryk på begge ankler nd æ eudvigep eupp egep 33 og h og en Gratis Muske - tog edsmerter g aangen behand ng ha æ e gep e eeår ke ha ••kan Blodtryk på begge ankler Blodtryk på begge ankler erfaring med kredsløbsforstyrrelser og deraf. erfaring med kredsløbsforstyrrelser behandlingen deraf. foretages afensygeplejerske, en sygeplejerske, og er hvor meget et enkelt år kan ændre et set alting sammen. Køber ind. Tager Muske Opdages åreforkalkningen ibehandlingen tide kan kngen øb unde benene b d neds gund g ng døb m ng 400 upp m ggoen npå gyk gunde dfærreste m har m dActera Ko kun de nedslidningsskader Act Kramper om natten Tendens å mærker nsu era netiske felter under selve Muskelledsmerter Blodtryk på begge ltat Blodtryk på begge ankler deArbejds-og senzym g og hvo ved syn Muske -og edsmerter •bod B od på begge ove ang me beh Muskelog ledsmerter b ed ng med ed øb o ehviler e behand ngen de aaaf ion De seneste 10 år hos Actera Klinik Målingen foretages sygeplejerske, og erNorm foretages af en and , og resultatet viser, hvilket eds eds øb unde benene kan lettere komme af med afb eeøb aa ng med kkbenene øb o e ekredsløbsmåling og behand ngen de ling Arbejds-og nedslidningsskader Arbejds-og nedslidningsskader vounder ksom CGRP som Du hviler iog 10 minutter inden kredsløbsmålingen.

Jeg udfører Tendens togedsmerter bog å bmærker Bog od yk på ove Norma Norma g bpå hsig, nd ng ga høb gBlodtryk p10 33 og hankler nHerning.

•pe•aMålingen ved sygdomme.

Du tilbydes derefter en •nnBgBlodtryk begge de hvorved od yk begge me Du ibehandlingen 10 minutter inden kredsløbsmålingen.

Jeg udfører i Der bred erfaring med kredsløbsforstyrrelser og deraf.

Muskelog ledsmerter b dngen ng m d dbegge øb oæ og b h nd ng nstoretæer d Muskelledsmerter B yk ove aed me De seneste hos Actera Klinik seneste år hos Actera Klinik Herning. bn•ked ed eed ng ed øb opBlodtryk eeme e behand ngen de aakredsløbsmåKonsultation Jeg en grundig til kr.

400,supse behand resultatet viser, hvilket resultatet viser, hvilket bred erfaring med kredsløbsforstyrrelser behandlingen deraf. a b eod ng med ed o og beh nd ngen de egå uar d ve påk æd b ed e aand ng kkåoverarme ed øb e e behand ngen de Du hviler 10 minutter inden kredsløbsmålingen.

Jeg udfører hviler 10 minutter inden redsløbsmålingen.

Jeg udfører mæ ke de e ek omag Blodtryk på begge overarme Bsam od yk på begge ove n B yk ove ame me Arbejds-og nedslidningsskader g bDe hpå ng gtilbyder h æ g 33 og nkkHerning. b h nd ng gove h æiltforsyningen ga og hbegge nhinden m Muske edsmerter ••o Blodtryk ved begge storetæer ved begge storetæer • 10 Blodtryk ved begge storetæer Du hviler iiog 10 minutter inden kredsløbsmålingen.

Jeg udfører iiår 10 minutter redsløbsmålingen.

Jeg udfører aog ene edbegge 10 ho Ac esymp a K nhviler k He n ng mærke de elektromagS er med en a e om d ne omer og rk Unde søge sen og må e liv. Og 2021 skulle vise sig at blive til banko. Og besøger venner, heri- Muske De ene e 10 å ho Ac e a K n k He n ng Arbejds-og nedslidningsskader Arbejds-og nedslidningsskader Muskelog ledsmerter behandlingen. og edsme e Tidsbestillin samme kredsløbsmåling, som anbefales af førende læger.

Muske edsmerter • Blodtryk ved begge storetæer ce e ne o bed es og de Blodtryk ved begge storetæer • B od yk på ank e Du hviler i 10 minutter inden kredsløbsmålingen.

Jeg udfører b d ng m d øb o og b h nd ng n d forudgået af en grundig samtale. behandlingsprogram jeg samme kredsløbsmåling, som anbefales af førende læger. åben de små b odå e ba•BBlodtryk udv De seneste 10 år hos Actera Klinik Herning.

D nMå 10 ho Aobegge Ka n Hsamme n ng Unde søge sen og e Unde sen og må eKlinik ene ho Ac emå agratis Kog nHe He n ng tilm cellerne forbedres, og de kre faldsprodukter.

Behandlingen dsl De seneste 10 hos Herning. ene esøge ho A eforebygge K n n ng ene eed10 åå ho Ac e K n kkforudgået He nkkminutter ng B od yk på ank Tidsbestilling øbs samme kredsløbsmåling, som anbefales af førende læger.

Tidsbestillin samme redsløbsmåling, som anbefales af fø rende læge r.r.

Tunge ogedsmerter trætte på begge ankler od yk på begge ank eActera Du hviler 10 Jeg udfører hviler 10 inden k kredsløbsmålingen. redsløbsmålingen.

Jeg udfører man forværring af symptomer ng dbegge øb o og hminutter nd ng nalle d d ng m d dår øb be hiib nd nen dinden B od yk ank e Brændende fødder må forudgået af en grundig samtale. behandlingsprogram jeg af en grundig behandlingsprogram jeg ngen foretages af sygep e erske og er d ling og en behandling.

Inden målingen hviler ling kredsløbsmåling, som anbefales afsamtale. førende læger. samme redsløbsmåling, som anbefales af fø rende læge elle Opdages åreforka kn ngen t de kan pleret med en gratis behandling.

Jeg har været sygeplejerr og kun de æ es e kan Arbe ds-og neds dn ngsskader Sammenholdes målinger, og Normal pris 40 Spændingshovedpine ne ske e e unde se ve • Blodtryk på begge ankler B od yk på ank e B od yk ank e Spændingshovedpine Muske og Første besøg på min klinik samme kredsløbsmåling, som anbefales af førende læger. netiske felter under selve D n 10 ho A K n H n ng Må ngen foretages af en sygep e erske og er Må ngen foretages af en sygep e erske og er esu a e v se hv ke kan e e e komme a med a � �������� �� ����� ��������� Arbejds-og nedslidningsskader Arbe ds og neds dn ngsskader Sammenholdes alle målinger, Sammenholdes alle målinger, Du hg ee 10 m nu esnHke nden kng ed øb må ngen Jeg ud ø ee førende ds-og neds dn ngsskader Brændende fødder Normal pris 400 Norma pr s 400 Spændingshovedpine vil anbefale.

Første besøg året, der ændrede mit. Det er nu tre blandt Marian fra SnakSammen, somArbe Sammenholdes alle målinger, • B od yk ved begge o e æe sygdomme Du bydes dere er en kreds øbsmåde sSpændingshovedpine g Jeg hvo ved o syn Du h e 10 m nu e nden k ed øb må ngen Jeg ud ø kan lettere komme af med afi Muske og edsmerter Spændingshovedpine Spændingshovedpine samme kredsløbsmåling, som anbefales af læger. samme k redsløbsmåling, som anbefales af fø rende læge r.

D•Bngen n 10 ho A K H n n ho A n n ng D byde en g und k eds øbsmå ng k 400 sup foregår fuldt påklædt, og kun Spændingshovedpine esu a e v se hv ke esu a v se hv Målingen omfatter: a � �������� �� ����� ��������� Du hviler i 10 minutter inden kredsløbsmålingen.

Jeg udfører h 10 m nu nd n d øb m ng n g ud ø n h e m nu e nden k ed øb må ngen ud ø e Målingen omfatter: Arbe ds og neds dn ngsskader anbefale.

Første besøg Resultatet af vilvise vise om du har vil anbefale.

Første besøg vil det vise, om du har nedsat Sammenholdes alle målinger, m Sammenholdes alle målinger, ved begge ykyk ved begge oestoretæer enden æe B od yk ved begge som o eanbe æe Bod odhBlodtryk s10 oinden emin. æe Gratis Du i10 10 minutter kredsløbsmålingen.

Jeg udfører ee m nu ed øb m ngen eg ud øæge eømålingen �Målingen �������� �� ����� ��������� h m nu nden kvil ed øb må ngen ud e era aling Spændingshovedpine mæSpændingshovedpine ke de e ek omagBlodtryk TTidag den Målingen omfatter: Målingen omfatter: du ie35 Målingen omfatter: ske ibegge år og har en bred erfaring med kredsløbsforstyrk Act behandlingen.

Arbejds-og nedslidningsskader omfatter: Målingen omfatter: be ds ngsskade �vil �������� �� ����� ������� Arbe dsog ogneds nedsdndn ngsskader Resultatet af målingen vil behand ngen Resultatet af målingen vil vise om du har Tom dbe berdu nghar ene Too budde oda amme ed øb må ng a����� e a ø ende vise, om du nedsat det vise, om du har nedsat ved storetæer od yk ved begge æe beh det Du• B 10 m nu nd nog do øb m ng n g har ud ø kon Bhhviler od yk so e æe ;P �emærke �������� �� ��������� forudgået af en grund g samta e behand ngsp am eg and Målingen omfatter: sul amme kkde ed øb må ng om anbe a eøsamta a ø ende æge det vise, om du har nedsat varer ca.

1. time. faldsprodukter.

Behandlingen tat � �������� �� ����� ��������� og evt. blodpropper.

Jeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling til kr.

400,supce e ne o bed es og de ion a dsp oduk e Behand ngen og � �������� �� ����� ������� � �������� �� ����� ��������� år siden, jeg mistede min kone, der vi har holdt forbindelsen med. Selv- A færreste kan de d be ng ene dag den samme kredsløbsmåling, som anbefales af førende læger.

T d ng ene mm d øb m ng om nb nd æg amme k ed øb må ng om anbe a e a ø ende æge Du h 10 m nu nd n d øb m ng n g ud ø h m nu nd n øb m ng n g ud ø man forebygge forværr ng af symptomer forudgået af en grund g samta e behand ngsp og am eg kredsløb i underbenene. forudgået af en grund g e behand ngsp og am eg � �������� �� ����� ������� Det er nogle af symptomerne Målingen Målingen omfatter: ng og en gra s behand ng nden ngen hv er samme kredsløbsmåling, som anbefales af førende læger.

T budde ska mme ed øb m ng om nbe eomfatter: ende æge vil vise, om du��������� har nedsat det vise, om du har nedsat amme k�� edmin øb må ngJeg om anbe ai�� eunderbenene. aø�� ø1. ende æge Tunge og trætte ben varer ca. time. varer ca.

1. time. p e e med en g a s behand ng ha væ e sygep e e Sammenho des a e må nge �må �������� �� ����� ��������� Forhøjet blodtryk � �������� ��� ����� ��������� Forhøjet blodtryk Spænd ngshovedp ne Hævede ben � �������� ����� Tilbuddet T budde bestilles bestilles budde Spænd ngshovedp ne � �������� ��� ����� ��������� Første besøg på klinik mm d øb m ng om nb ø nd æg ne ske e e unde se ve ; I\KKL ZR � � � �� ����� � � �� � �������� �� ����� ��������� kredsløb i underbenene. kredsløb � �������� ����� ������� Tilbuddet skal TT ska budde ska nedsat kredsløb i benene. budde ska og behandlingen deraf.

•alle Blodtryk overarme ��������� Sammenholdes målinger, �������� �� ����� ������� Sammenho de arelser emed Forhøjet blodtryk Sammenho des a����� må nge blodtryk foregår fuldt påklædt, kun �������� ��� ����� ��������� i Gratis underbenene.

Forhøjet blodtryk Forhøjet blodtryk Spændingshovedpine ngshovedp ne ILZ[PSSLZ vkun anbe aemå eom Fø epå besøg Sammenho må nge Spænd ngshovedp ��kredsløb �������� �� ����� ������� Tbudde budde kanForhøjet eoeForhøjet e komme a med 1budde gratis Acte Spænd ngshovedp nene ���������� �������� ��� ��������� mmva d øb m ng om nb ø nd æg mm øb ng ø�������� æg ;PSI\KKL[ ZRH ��Sammenholdes �� ��������� �og �� ����� ��������� �begge ��� ����� ��������� pleret gratis behandling.

Jeg har været sygeple;ska I\KKL Tunge og trætte ben �og �� �m �nge �a �sebesøg �� egå ublodtryk d blodtryk påk æd Spænd ngshovedp og budde Må ngen om elektromagnetiske felter unnedsat kredsløb ierb benene. nedsat kredsløb iom benene. �������� �� ����� ������� �� Forhøjet Forhøjet blodtryk Må ngen om aaFø elle kredsløb i����� underbenene. kredsløb ihar underbenene. døde af kræft. I tiden frem mod henfølgelig har vi begge vores særheder,Spænd gæ de anbe e�� senb e Resu tatet af ngen v����� vmåleresultatet se du har v�������� anbe aaom e����� Fø sen besøg de vb se du nedsa målinger, las Sammenho de ades eng må nge r alt, Sammenho des aha må nge �������� �� ����� ������� ���Undersøgelsen �� ������� Tsamt budde I\KKL ZRH �M �Resu � bes es sene eha �������� ��� ����� ��������� Jeg været sygeplejerske Spændingshovedpine T ;Tbudde Undersøgelsen og måleresultatet T ska ndl Målingen omfatter: Undersøgelsen og måleresultatet M ng nom om P �ngen � �� �du ����� ��� �må du 10 m n�mæ Må om aeealle er Spænd ngshovedp ne ne Må ngen om ing ske 35 åkan og ha ed e a med k eds øbs o s y rgæ �������� ��� ����� ��������� se behand ngen omfatter: ngen om eselve gælder Må ngen om aa•����� eehar Resu tatet af må ngen v v se om du har tatet af må ngen v v se om du har vil det vise, om nedsat v �������� de ven e� du ha ned a ��Undersøgelsen �������� ��� ����� ��������� de de færreste kan mærke de n de v se ha nedsa � �������� �� ����� ������� og måleresultaILZ LZ ZLUL ;PSI\KKL[ ZRHS �� ����� ��������� gæ bestilles senest ; I\KKL ZRH � � � � �� � bes es s MMålingen ng n om de bes es senes v de v se om du ha nedsa Et velfungerende kredsløb betyder og Jeg har været sygeplejerske Jeg har været sygeplejerske va e ca 1 me på nedsat kredsløb og aJeg dsp oduk e Behand ngen Blodtryk på begge ankler der behandlingen.

P � �������� �� ������� viser, hvilket behandlingsprogram P � �� � �� ����� � � � �� og evt. b odpropper. de æ es e ke de d byde en g und g k eds øbsmå ng k 400 sup� �� � ��� � gæ de r � �������� ��� ����� ��������� se jerske i�� 35 år og har bred erfaring med kredsløbsforenLZ ���������� ��� ��������� �� �Du �� ����� �i �ned ���� �viser, �� bes es senes �� ����� �������� ��� ����� ��������� ngæ Dårlig nattesøvn Undersøgelsen og måleresultaILZ[PSSLZ ZLULZ Undersøgelsen og måleresultaDårlig nattesøvn eds benene ���k�vil gæ ku ILZ M ng ng om nn om Den elektromagnetiske behandling er de det vise, om du har nedsat v��������� de v�ca eunde om du aen va enedsat me n ve de vca se ha nedsa va hvilket behandlingsprogram �������� �� ����� ��������� viser, hvilket behandlingsprogram etb odtryk 2014 � �� � �� �ha �� des død passede jeg hende på fuld og det har man lige skullet vænne sig Forhø de hviler minutter inden kredsløbsmålingen.

Jeg udgæ de nattesøvn �øb �� ����� �� i anbefale.

28 år,����� og har et indgående Forhø et bbodtryk odtryk ILZ LZ ZLULZ stimulerende K de ��øb ��� ����� ��������� o2014 sdag �� ����� ��������� bes senes bes es senes � �� � � ��10 �� �� ��1 ����� ��� ���������� �� kon afl � �1 �� �me elektromagnetiske felter unDårlig nattesøvn Dårlig underbenene. k �������� øb benene �kredsløb ����� ������� Dårlig nattesøvn nattesøvn sul ku ku eds øb unde benene �ed �� �e Smerter fra åreknuder tet viser, hvilket behandlingsproev KU tati elektromagnetiske behandling er kreds benene Den elektromagnetiske behandling eres nZLULZ[ se og behand ngen de a��� •eDårlig Bdnattesøvn od ryk på begge overarme n N jeg vil on erZLr �i�unde �� �� ����� ��� Sammenholdes alle målinger, vilgratis det vise, om du har nedsat Forhø et ve i dafl 2014 og ve op egå u påk og kun ���nedsat �������� ��� ����� ��������� Dårlig nattesøvn 28 år, og har et indgående Dårlig nattesøvn k��� eds øb unde benene i anbefale.

28 år, og har et indgående ILZ[PSSLZ ��� �� �ng �� �� �� dtorsdag ILZ LZ ZLULZ K

ZLW d � �� ��kreds �� ����� ��� �jeg o sdag Sammenholdes alle målinger, vil det vise, om du har nedsat VYZKHN afl o sdag 1 Actera kreds �������� ��� ����� ��������� 2014 � �� � �� � � � �� � �� � � �� �e ev eDårlig e ek med enæd g aske s behand Jeg ha væ e sygep e• Blodtryk ved begge storetæer styrrelser og behandlingen deraf.

Unde søge sen og må e esu a e ev o sdag tet viser, hvilket behandlingsproe omagne e un e Tilbuddet viser, hvilket behandlingspronedsat kreds øb benene øb benene de Sammenholdes alle målinger, vil det vise, om du har nedsat er ng anbefale. vil � �������� �� ����� ������� Sammenholdes alle målinger, vil det vise, om du har nedsat vil Sammenholdes alle målinger, vil det vise, om du har nedsat � �� � ��� � kredsløb i underbenene. k ed øb unde benene nn a n eds øb unde benene kendskab til og erfaring �� ����� ������� ������ �og �� [VYZKHN alle målinger, vil det vise, om dumåleresultatet har nedsat vise, om dunedsat har nedsat Sammenholdes alle målinger, vil det e15anma ��� �� ��� �a �eSammenholdes VYZKHN 2014 2014 selve behandlingen. �Undersøgelsen �������� ��� ��������� behandlingen har hjulpet mange før dig. som anbefales af Jeg ha væ e eSammenholdes ekredsløb ske �������������� ��� �velfungerende �� � tid, og jo dårligere hun blev, jo mere til. Vi kan godt diskutere og være Vsdag ZKHN åreforkalkning.

Et og måleresultatet Unde øge en må e�samme e esu usygep ooviser, sdag Unde søge må akredsløbsmåling, nonc kredsløb underbenene.

Undersøgelsen og gram jeg vil anbefale. smertefri og uden bivirkninger.

Første varer ca.

1det time. �der �� �fører �� ����� �e�� �� denn de Sammenholdes alle vil vise, om du har alle målinger, vil det vise, om duog har nedsat ii målinger, underbenene.

Undersøgelsen ogførende måleresultatet nn � ����� ��� � dee æ e kan mæ ke kendskab til og erfaring kendskab til og erfaring �de � �sen �� Gratis ede15.

Unde søge sen og esu abesøg an kredsløb ijeg måleresultatet viser, an Et ve fungerende kreds øb betyder a t, og Jeg ha væ eog sygep e ske eg ha væ e��� sygep eeFørste ske no [VYZKHN Følger af diabetes •es B35 od ryk på ank er se hv ke behand ngsp og am las Vdviser, ZKHN Følger af diabetes no d. maj kredsløb underbenene.

Undersøgelsen og måleresultatet viser, d 15 ma kredsløb underbenene.

Undersøgelsen og måleresultatet viser, gram anbefale. jeg vil anbefale. smertefri og uden bivirkninger. erb smertefri og uden bivirkninger. nc besøg varer ca.

1Undersøgelsen time.

Første besøg varer ca.

1min time. �v� �������� ��� ����� ��������� d 15 ma �b �� �� ��e� �e KLTIL ZLW LTI 15 ma Første besøg på klinik eha nc ske ådiabetes og ha en ed a��e ng med kmå eds øbs oiikredsløbsmålingen.

-vil de se ve behand ngen e e �� ��� �� �må kredsløb underbenene.

Undersøgelsen og måleresultatet viser, kredsløb iiunderbenene. underbenene.

Undersøgelsen og måleresultatet viser, ndl Smerter fra åreknuder �begge �������� ��� ����� ��������� � �� ��e � �� ing Undersøgelsen og måleresultaUnde øge en u a Dår g nattesøvn med kredsløbsforstyrrelser.

Unde søge sen må e esu a Følger af diabetes hvilket behandlingsprogram jeg vil anbefale.

Den ektromagnet ske behand ng er kredsløb i underbenene.

Undersøgelsen og måleresultatet viser, kredsløb i underbenene.

Undersøgelsen og måleresultatet viser, Følger af diabetes Følger af viser, hvilket behandlingsprogram v e hv ke behand ng p og am Følger af diabetes se hv ke behand ngsp og am Første besøg varer ca.

1 time.

8. aug Du hv e 10 m nu e nden k eds øbsmå ngen Jeg ud hvilket behandlingsprogram jeg vil anbefale.

28 å og ha e ndgående K

ZLW[LTIL d 15 ma Du hviler i 10 minutter inden d 15 ma stimulerende behand K

ZLW læger.

K ZLW LTIL � �� � � �� � � isoleret blev vi sammen. Derfor opuenige, særligt når det kommer til hvilket behandlingsprogram anbefale. e ek omagne ske e e uneg kredsløbsforstyrrelser. med kredsløbsforstyrrelser. eåanbe ve se hv behand ngsp obesøg med Tendens til åreknuder blå kredsløb mærker e ske behand ng erKU behandlingsprogram jeg vil anbefale. hvilket behandlingsprogram jeg vil anbefale.

Den ektromagnet ske behand ng Sammenholdes alle målinger, vSammenho aha eore deeke må nge de e om du ha ned aaer Første varer ca.

1vil time.

Første besøg varer ca.

1jeg time. hvilket behandlingsprogram jeg vil anbefale. behandlingsprogram vil anbefale.

28 åde og ha ndgående 28 og ndgående R K Sammenho de aae eeng må nge de evarer om du ha ned K ZLW[LTILY ZLWskal LTILRETTENbesti hvilket behandlingsprogram jeg vil anbefale. behandlingsprogram jeg vil anbefale.

Første besøg varer ca. time. betyder og Smerter fra •seeB od ryk ved begge sektromagnet æer s y ebehand og behand ngen ahv tet Tilbuddet vviser, ealt, ke behand ng p opå Første besøg varer ca.

11jeg time. emmenho se ke behand ngsp o TIL BEDRE LIVS SvSammenholdes mm nho ng davil du hvarer dca. besøg ca.

1klinik vil anbefale. egeds anbe aadehv Sammenholdes alle målinger, vil det vise, om har nedsat vSammenho anbe ede mm nho dhvilket mbehandlingsprodFørste om du h n N med de må nge de e ha ned Jeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling til kr.

Første besøg min kendskab og e euden ng RET RE det vise, om du har nedsat em nge de ehom om du hdu ned Sammenho de aa må nge de ehnv ha ag.

Første besøg time.

Første besøg varer ca.

1dtime. time. de se ve behand ngenSjeg Jeg tilbyder en grundig kredsløbsmåling til 400,-ee suppleret suppleret med har h umålinger, mange før d ø samme kngen ng som anbe aøge es ø1nmå ende stod der også en stor tomhed i huset, politik. Men man skal ikke gå og hak- Fø ed øb unde benene Unde øge en e e u aaa ee400,gsmertefr eg vnalle anbe Første besøg varer ca. time.

Første besøg varer ca.

1e time. og b rkn nger Fø skkøbsmå e besøg va eneem ca 1da me RETTENTIL TILBEDR BEDRE LIVSKV mm nho dam m ng om du nog RETTEN mm nho d mvil ng dpet om du dca.

Første besøg varer ca. time.

Første besøg varer 1d time. ed øb unde benene Unde ena og må e11ned u kr. det vise, om du har nedsat kendskab og e a ng kendskab og e a ng Fø Tendens d øb und b Und øg n og m u til blå mærker ger af afddabetes abetes Målingen omfatter: ger kredsløb i underbenene.

Undersøgelsen og måleresultatet viser, d øb und b n n Und øg n og m u gram jeg vil anbefale. g am eg v anbe a e smertefr og uden b v rkn nger smertefr og uden b v rkn nger Første besøg varer ca.

1 time.

Fø e be øg va e a 1 me k ed øb unde benene Unde øge en må e e u a e e am eg v anbe a e Fødd skredsløb e va e ca me Målingen omfatter: iunde underbenene.

Undersøgelsen måleresultatet ed øb øge en og m været eeee eusygeplejerske en gratis behandling.

Jeg har været sygeplejerske år en khar edh øb unde benene Unde øge e ue a ee viser, e ii 33 med knbesøg øbs o1gca sam yn1nb eJeg se en gratis behandling. har 33 år og og har har8. en• www.actera-behandling.d hund behand ng pUnde og am eg anbe øb b nbenene Und øg og m en ua øb und b neds neds Und nkredsløbsmåling m uog Fø sØstergade ebehand va e me august ogTirsda t.o ke ng og eg anbe amå behandlingen mange Jeg tilbyder en grundig med Du hvæge eActera 10 m nuActera eRosenvangs nden ngen da hun døde. Lige pludselig var det, ke eller rette på hinanden, synes vi, hh nd ng pøbsmå m Klinik Herning •ke 7A, sal.

(Elevator) •til6440 7400 •Herning Tlf. 9726 Muskelogblå ledsmerter khjulpet eds øbs o ssal. eog se med k•hbe eds øbs oog søg eme se Klinik Herning Østergade 7A, 1. sal.

•suppleret 7400 • 6440 Tlf. 6440 • www.actera-be med # ! ,! $" ) " % " . ) med ' ) (elevator) kr. ) &&& # ! -! $" ) , !" ( hvilket behandlingsprogram jeg vil anbefale. b hk nd ng pog og m g nb Actera KlinikÅrhus ••des Rosenvangs Allé 17 8260 •nbe Tlf. www.acteraklinik-århus.dk • Åben Tirsdag 8:00 – Sammenho ahFø e må nger kredsløb i1y1nb underbenene. hFørste ke behand ng p•7A, og am eg anbe a e # ! ,! $" ) ) ' ) 400, ••Herning ) &&& # ! -! $" ) , !"

Actera KlinikÅrhus Allé •pgca Viby •overarme 6440 • •www.acteraklinik-århus.dk • DÅben Tendens til mærker besøg varer ca.

1Viby Agnes Ha Fø end øg e•17 ca hvilket behandlingsprogram jeg vil anbefale. h beh nd ng p m eg e9726 Fø sbbHerning een va ca me h ke behand ng p og am eg anbe aTlf. e7400 Blodtryk på begge overarme bred erfaring kredsløbsforstyrrelser behandlingen deraf. h b •" % " . he•Østergade ng og nb A – b nd ng p17 og m Fø be øg ca me Actera Klinik Herning 7A, (Elevator) •9726 Tlf. 9726 •9726 www.actera-behandling.dk Actera Klinik Herning Østergade 1y18260 sal.

(Elevator) •e9726 7400 Herning Tlf. 6440 • www.actera-behand bred erfaring med kredsløbsforstyrrelser og behandlingen deraf. ee be øg aam eeeng me Actera Klinik •va Østergade 7A, 1. sal.

7400 • •6440 Tlf. 6440 •TIL•N www.actera-beha Actera Herning Østergade 7A, 1.været sal. (elevator) •og 7400 Herning Tlf.9726 9726 www.actera-beh •p17 Blodtryk på begge # ! ,! $" ) " % " . ) g1Man. ' ) (elevator) 9726 ) &&& # ! -! $" ) , !" ( Actera KlinikÅrhus ••en Rosenvangs Allé 8260 Viby 6440 Åben Tirsdag 8:00 11æ Actera KlinikÅrhus Rosenvangs Allé ••17 8260 Viby ••time.

Tlf. 9726 6440 ••Herning www.acteraklinik-århus.dk ••6440 Åben Tirsdag 8:00 9:00 gratis behandling.

Jeg har sygeplejerske i••33 årHerning og•har en9726 9726 Fø øg 17400 m # ! ,! $" ) " % " . )

' )

) &&& # ! -! $" ) , !"

Actera Klinik Herning • Østergade 7a • Herning • Tlf. 6440 • www.acteraklinik-herning.dk • Åben Mand Actera KlinikÅrhus • Rosenvangs Allé 17 • 8260 Viby • 6440 • Åben Tirsdag Actera KlinikÅrhus • Rosenvangs Allé • 8260 Viby • Tlf. 9726 6440 www.acteraklinik-århus.dk • Åben T Agnes Halk Agnes Ha Ha Jeg byde en g und g k eds øbsmå k 400 supp e med Første besøg på min klinik RETTEN BEDRE LIVSKVALITET Første besøg varer ca.

1 time. ø b øg 1 m N D A Jeg byde g und g k eds øbsmå ng k 400 supp e e med Fø e be øg a e ca me som om der ikke rigtig var nogen, der og derfor prøver vi også at give hinÅbningstider: 8.00-17.00 • Tir. 8.00-16.00 • Ons. 10.00-18.00 • Tor. 8.00-14.00 • –kFr Muskel- og ledsmerter Første besøg varer ca.

1 time. ø e be øg e 1 me Åben Mandag 8:00 – 17:00 og Torsdag 8:00 – 17:00 Åbningstider: Mandag 8.00-17.00, tirsdag og torsdag 8.00-15.00, onsdag 10.00-18.00 og frk Fø e be øg a•seneste em7400 ca7400 me Actera Klinik Herning • Østergade • Herning Tlf. 9726 6440 • www.acteraklinik-herning.dk • Åben Mandag 8:00 RETTEN TIL BEDRE LIVSKVALITET Fø bdu øg 1 m øom bØstergade øg 18. augu Actera Klinik Herning • Østergade 7a • 7400 Herning • Tlf. 9726 6440 • www.acteraklinik-herning.dk • Åben Mandag De seneste 10 år hos Actera Klinik Herning.

Actera Herning • Østergade 7a 7400 Herning • Tlf. 9726 6440 • www.acteraklinik-herning.dk • Åben Manda Undersøgelsen og måleActera Klinik Herning • 7a • Herning • Tlf. 9726 6440 • www.acteraklinik-herning.dk • Åben Mand 9:00 9:00 v de v se har nedsa før dig.

De 10 år hos Actera Klinik Herning.

• Blodtryk på begge ankler Nor bred erfaring med kredsløbsforstyrrelser og behandlingen deraf. mal Må en ngen om a om e•• ••Østergade Åbningstider: Man. 8.00-17.00 • 9726 8.00-16.00 •og Ons. 10.00-18.00 • ••Tor. 8.00-14.00 • Fre Åbningstider: Man. 8.00-17.00 •ååTir. Tir. 8.00-16.00 •Torsdag Ons. 10.00-18.00 • 10.00-18.00 Tor. 8.00-14.00 pris Åben Mandag 8:00 – 17:00 og Torsdag 8:00 – 17:00 Åben Mandag 8:00 – 17:00 8:00 – 17:00 Åbningstider: Mandag 8.00-17.00, torsdag 8.00-15.00, onsdag 10.00-18.00 og fred Åbningstider: Mandag 8.00-17.00, tirsdag og torsdag 8.00-15.00, onsdag o Actera Klinik Herning Østergade 7a • 7400 Herning • 6440 • www.acteraklinik-herning.dk Åben Mandag 8:00 – Actera Herning 7a • 7400 Herning • Tlf. 9726 6440 • www.acteraklinik-herning.dk Åben Mandag 8:00 –• 400 Må ngen a e kr en g a s behand ng Jeg ha væ e sygep e e ske 33 og ha en • Blodtryk på begge ankler Actera Klinik Herning Østergade 7a • 7400 Herning • 6440 • www.acteraklinik-herning.dk • Åben Manda Actera Herning Østergade 7a • 7400 Herning • Tlf. 6440 • www.acteraklinik-herning.dk • Åben Mand Målingen foretages af en sygeplejerske, og er g a s behand ng Jeg ha væ e sygep e e ske 33 og ha en nedslidningsskader havde brug for én. Den ene dag ligneanden frihed til at mene noget for- Ac Normal Jeg byde und g k eds ng k10 400 supp e eT med Muskelledsmerter De år hos Actera Klinik Herning. e a ,K,! $" n Ac kog enkreds 1gade eva oseneste 7400 nbehand ng 9726 6440 www ac e www a )Åben behand ng(–dk Ma mm@ viser, hvilket an" % " Kng nØstergade k•Øs HeAbod ng •17 e18260 7A sa e9726 eva o10 •&&& 7400 He nac ng • TaTilbu 9726 6440 • ac a-behand ng dk Du hviler 10 minutter inden kredsløbsmålingen. udfører Arbejds-og )He ng

.17 7A )g7A med sa )øbsmå • resultatet )begge

6440 www )Jeg , "

17 (–mm@a " Rosenvangs égade •a7A 8260 V by •E Ta1øbs 9726 6440 •He www ac eT 9726 ak nerak k-å hus dk •ac Åben T•behand sdag 8 ng 00 og Onsda 9.lling 00 øb underbenene Ac ! )eKRosenvangs ng

.en eØs )sa begge ) ' ' eDu Hern

)ng &&&

! www -! $" , !"

17

A éod •gade V by T Blodtryk •begge www n $" k-århus dk Tea-behand rsdag 00p •) ved storetæer 989 00 ii6440 minutter inden kredsløbsmålingen.

Jeg udfører ddet gæld yk på begge me er ed eØs a ng eds øbs o e se og ngen de ved nnHern kk $" ergade 1ng E 7A or 7400 ng THe era dk Ma Hern sa ETeva evator 7400 Hern 9726 6440 actera behand ng dk Ma besti nedslidningsskader ed e) med kkove eds o sseva yyhviler e se og behand ngen de an $" nn" % " kkØs He nB •17 Øs 7A 1 sa e eva o • 7400 He n ng • T 9726 6440 • www ac e ng dk Ac e ng He néAéng ng eyk gade 1væ sa o 7400 n ng T 9726 6440 www ac e a behand ng dk • Blodtryk ved storetæer B på ove a me Ac Actera era K Arbejds-og )Hern

.

'

) &&&

) ,

"

(

" Rosenvangs A 17 • 8260 V by • 6440 • ac e ak n k-å hus dk • Åben T sdag 8 00 – 17 00 og Onsdag vangs A 17 8260 V by 9726 6440 www e ak n k å Åben T sdag 8 00 – 17 00 og Onsda 9 00 en g ab s7a behand ng Jeg ha e sygep e e ske 33 å og ha en 9:00 9 00 9726 # ! ,! $" ) )

' )

) &&& # ! -! $" ) , !" (

00 era k $" •" % " . Øs ergade • 7400 Hern ng • T 9726 6440 • www ac erak n k-hern ng dk • Åben Mandag 8 00 – Rosenvangs Allé • 8260 Viby • Tlf. 6440 • www.acteraklinik-århus.dk • Åben Tirsdag 8:00 – 17:00 o é 17 8260 V by T 9726 6440 www acterak k århus Åben T rsdag 8 00 – 17 00

! n,KK ,! $" )eRosenvangs aa" % " " % "

.

)

' )

) &&&

!

-! $"

) ,

!"

(

9:00 9 00 A é V by 9726 ac erak k-århus dk T rsdag 8 17 00 de den næste. Derfor forsøgte jeg at skelligt.

9 00 sene samme kredsløbsmåling, som anbefales førende læger. hviler ik6440 10 minutter inden kredsløbsmålingen.

Jeg udfører forudgået af en grundig samtale. behandlingsprogram Åbn ngs de 00 17 T6440 800 00 16 10 00 00 8 Åben 00 14 Mandag eTidsbestilling 0000 12 00 samme kredsløbsmåling, som af førende læger. Åben Mandag 86440 17 og To sdag 00 –af 17 00 Åbn ngs de Mandag 8•ng 00 17 00 sdag og oac sdag 8jeg 00k-he 00 onsdag 10 00 18 ukke ØsØs e ergade gade 7a •7400 7400 He n8sen ng TTlf. 9726 •–ng eOns ak nanbefales n00 ng dk •To Åben 8og 00F –edag og sd Actera Herning Østergade •der Herning 9726 •www www.acteraklinik-herning.dk •00 Åben 8:00 –og 17:00 oo senes 10 hos Ac eyDu aT He n Actera Hernng ng•Øs Østergade 7a 7400 Hern Ts00 9726 www acterak k–n18 hern ng dk Mandag 8800 –17 Ac era Klinik K n kSpændingshovedpine Hern Øs Hern ng ac erak n815 k-hern ng dk 817 00 17 00 Undersøge og må 7a •Man 7400 •00 6440 •00 www erak k-hern ng dk •18 Åben Mandag 800 –To 17 00 900 00 00 De senes eeMan 10 ååHern Ac e a ksdag He n ng sene st man •7a B7a yk på begge ank e Nor bngs ed eDe ade ng med kn eds øbs o e9726 behand ngen de a88ac dag mal Åbn der 8på 17 00 TKKse rTe8og 00 16 00 Ons 10 00 18 Tor 8d.

14 0014 Fre 8 12 00 Åbn ngst Man 800 00 17 r00 8 00 16 00 Ons 10 00 18 00 Tor 8Mandag 00 00 Fre 8 00 12 0 Sammenholdes alle målinger, 14. pris mart Åben Mandag 8nn9726 –af 17 og To sdag 815 00 17 00 Åben Mandag 8 00 – 17 00 og To sdag 8 00 – 17 00 Åbn ngs Mandag 8•hos 00 17 00 o sdag 00 onsdag 00 og edag ukke Åbn ngs de Mandag 8ng 17 00 og o sdag 00 onsdag 10 00 18 00 og edag ukke 400 ee ergade gade •od 7400 He nHern ng 6440 • ac e ak n k-he n ng dk • Åben Mandag 8 00 – 17 og To sdag 10 gade 7a 7400 He ng T00 9726 6440 www e ak n k he n ng dk Åben Mandag 8 00 – 17 00 s 2022 00 kr række ud.

Allerede i marts blev vi forlovet.

Spændingshovedpine samme kredsløbsmåling, som anbefales af førende læger.

B od yk begge ank e�Sammenholdes Østergade 7a • 7400 Herning • Tlf. 6440 • www.acteraklinik-herning.dk • Åben Mandag 8:00 – 17:00 Østergade 7a 7400 ng T 6440 www acterak n k hern ng dk Åben Mandag 8 00 – 17 00 Øs ergade Hern ng ac erak n k-hern ng dk 8 00 17 00 Må ngen foretages en sygep e erske, og er �������� �� ����� ��������� . pris vilng anbefale.

Første besøg alle målinger, Normal 400, Tilbuddet Spændingshovedpine Tilbuddet ska De senes e 10 e es K ne k�ke He nResultatet Målingen omfatter: resu aå 10 ehos ser Målingen omfatter: Du hv eved 10 mvAc nu nden kdet eds øbsmå ngen Jeg ud vilddet vise vil vise, om har af nedsat Tilbu ;PSI\KKL[ ZR �������� �� ����� ��������� •B od begge onden æe gældom Du m nu ea hv eds øbsmå ngen Jegmålingen ud ø ø ee er veddu �������� ��du ����� ������� bestihar Det var under nedlukningen sidste Det var bare noget, vi blev enige om. lling Bhvyk odem yk ved begge skredsløb ok���e æe Målingen omfatter: vil det vise, om du haræge nedsat varer ca.

1. time.

Foretages af en sygeplejerske, �������� �� ����� ��������� gælder �������� �� ����� ��������� bestilles sene T dsbes ng senes o sdag den samme k eds øbsmå ng som anbe a es a ø ende i underbenene. � �������� �� ����� ������� Du hv e 10 nu e nden k eds øbsmå ngen Jeg ud ø e ku forudgået af en grund g samta e. behand ngsprogram eg n samme k eds øbsmå ng som anbe a es a ø ende æge Forhøjet blodtryk ve � �������� ��� ����� ��������� Forhøjet blodtryk sene ILZ[PSSLZ ZLU st mand � �������� ��� ����� ��������� år, at jeg fandt SnakSammen, som er Blandt andet på grund af vores tro, ag T budde � �������� �� ����� ��������� d.

14. mart nedsat kredsløb i benene. s 2022 T budde ska �������� �� ����� ������� Forhøjet blodtryksamme Sammenho des e må nge kredsløb i underbenene. �������� �� ����� ������� i 2014 �������� ��� ����� ��������� eds øbsmå ng som anbe a��nge es agrundig ø����� ende æge ;skaI\KKL[ ZRH �Sammenho �� �� ��aa����� ��� ���Undersøgelsen �� og måleresultatet torsdag v�kvforudgået anbe edes Førs emå besøg og er en �������� ��har ������� aaf eaf T budde Jeg været sygeplejerske [VYZKHN et Røde Kors initiativ mod ensomfordi ingen af os er tilhængere af at T budde Må ngen om �Undersøgelsen �������� ��� ����� ��������� Må ngen om aa��� eeha� �� � �������� ��� ����� ��������� gæ der Resu tatet må ngen v v se om du har se om du nedsa og måleresulta; I\KKL[ ZRH �v � de �� �� �� ����� bes es senes hvilket behandlingsprogram Pr seLZ d.ZLULZ[ 15.dmaj �������� ��� ����� ��������� �varer �� a�� �� �� 1 ����� n Dårlig nattesøvn nattesøvn Dårlig nattesøvnMå ILZ[ g ngen om ese Den behandling er æ de vca om�me du��� ha���viser, nedsa ��øb �� �� ����� ��� �� Dårlig i anbefale.

28 år,elektromagnetiske og har et indgående der er hed. I SnakSammen kan man få et dyrke den seksuelle del af et forhold K 2014 ZLW[LTI ���v� �� �� ����� ��� �� bes gæ es senes �k�eds �� ���� ��unde ����� ��� ku tet viser, hvilket samtale. vil n vedorsdag Sammenholdes alle behandlingspromålinger, vil vil det det vise, vise, om du � �� �� ���benene ����� � �� ��øb �jeg ��Sammenholdes ILZ[ LZ ZLULZ[ alle målinger, omnedsat du har har nedsat nedsat � �� �� ��� ����� � � �� a � � ���� �� �� �� ����� ��� � benene �� fl e nedsat kreds benene. ve Sammenholdes alle målinger, vil det vise, om du har � �� �� ����� ��� r ng k eds øb unde kendskab til og erfaring � ��� ������� ��og ����� ��� � Første andet menneske at tale med, og heriforinden ægteskab, og det er jo svært [VYZKHN 2014 � � �� ����� � � � �� Unde søge sen må e esu a e orsdag kredsløb i underbenene.

Undersøgelsen og måleresultatet viser, gram jeg vil anbefale. smertefri og uden bivirkninger. besøg varer ca.

1 time. d endne15anma i underbenene.

Undersøgelsen og måleresultatet viser,[VYZKHN � � ��� Jeg ��har ����� ��� � sygep i underbenene.

Undersøgelsen og måleresultatet viser, være ekredsløb erske Følger afdiabetes diabetes Følger af nonce ����� �� �� ��� ����� � kredsløb �e �� �Unde � ��� ����� �� må � � �� søge sen og esu abehandlingsprogram gennem begyndte jeg at tale med Maat lade være med, når man er glade med kredsløbsforstyrrelser. hvilket behandlingsprogram jeg vil anbefale. anbefale. hv ke�� behand og am Første besøgbehand varer 1jeg time. hvilket vil K ZLW[LTILY d 15 ma �v�se �� Den �� ��� ����� � � �ngsp �� hvilket behandlingsprogram jegca. vil anbefale.

Den elektromagnetiske e ektromagnet ske ng er 28 år og har e ndgående K

ZLW[LTILY RETTEN TIL BEDR Første besøg varer ca.ha time. rian. Med hende kunne jeg tale om for hinanden. Til brylluppet i eftereanbe v sea ehv ngsp o varer ca.

11 time. eg Sammenho vSammenho RETTEN TIL BEDRE LIVSKVALITET FørsteFørste ca.

1 du time. deske a e e behand må nge nge v besøg de besøg vvarer se om nedsa RETTEN T må seha om du ha nedsa Sammenho des a des e måa nge v de vvse de omvdu nedsa RETTEN TIL BEDRE LIVSKVALITET kendskab og er ar ng behandling er smertefri alt. Hverdagens problemer og ting og året var vi 42 mennesker i Vorgod kgsmertefr eds øbegunde unde benene Unde søge sen og må e esu aa ee vv se am v anbe a e og uden b v rkn nger.

Fø s e besøg va e ca 1 me k eds øb benene Unde søge sen og må e esu se k eds øb unde benene Unde søge sen og må e esu a e v se Actera Klinik •Fø Østergade 7A, sal.

(Elevator) •9726 7400 •Herning Tlf. 9726• 6440 • www.actera-behandling.dk •8:0 M med kreds øbs ors yrre hv kes behand ngsp og am eg anbe a sager. I en periode talte vi sammen Kirke og til fest i forsamlingshuset Actera Klinik Herning Østergade 7A, 1.

• 7400 Tlf. 9726 6440 • www.actera-behandli # ! ,! $" ) " % " .

1eog ' ) ee ) &&& # ! -! $" ) , !" (

Rosenvangs Allé 17•17 • ) 8260 Viby •1eg Tlf. www.acteraklinik-århus.dk • Åben Tirsdag 8:00 – 17:00 9:00 # ! ,! $" ) " % " . ) ca ' ) 6440 •Herning ) &&& # ! -! $" ) , !" ebehand besøg me •Herning Rosenvangs Allé •va 8260 •vvser Tlf. (elevator) • www.acteraklinik-århus.dk • Åben Tirsdag Sygeplejerske hv ke ngsp am anbe a6440 hv ke behand ngsp og am eg vViby anbe a sal. e9726 og uden bivirkninger.

Ha8.0 k Actera Klinik Herning••Østergade Østergade 7a •cava 7400 Herning •Mandag Tlf. 6440 • www.acteraklinik-herning.dk •Mandag 8:0 9:00 R BEDRE NKVA BÅben DR Agnes VMandag KVA LIVSKVALITET Fø besøg eMandag ca 1 Åben me en gang om dagen. Hun var god til at bagefter. Havde man spurgt mig i be- Actera ss ee7a besøg ca 1 me Man. 8.00-17.00 • 9726 Tir. 8.00-16.00 • Ons. 10.00-18.00 •TIL 8.00-14.00 • Fre. N D•Tor. V10.00-18.00 Fø sÅbningstider: eFø besøg va 1e me 8:00 17:00 og Torsdag 8:00 RETTEN –Marianne 17:00 Åbningstider: 8.00-17.00, tirsdag og 8.00-15.00, onsdag og fredag l Actera Klinik Klinik Herning Herning • Tlf. 6440 •–www.acteraklinik-herning.dk Åben 8:00 – 17:0 Herning • Østergade 7a•e7400 •va7400 Herning • 9726 Tlf. 9726 6440 • torsdag www.acteraklinik-herning.dk • Åben Mandag 8: Mathiasen fortælle mig, at jeg er god nok, som gyndelsen af året, havde jeg ikke i Sygeplejerske Actera K,! $" n Actera kmed, ngn •kØstergade (E evator) 7400 •Hern T f acterak 9726 6440 • -! $" www actera-behand ng(–dk •89 Ma mm@act jeg er, og det gav mig fornyet selvtilmin vildeste fantasi K" % " Hern ng 7A sa evator) •&&& 7400 ng • -! $" T f n9726 • www actera-behand # ! regnet ,! $" )Hern " % "

. .• Østergade )7A 1 V sa ) '

) # !

6440 , !"

17 (–:dk " 8260 • T1 •f ) 9726 6440 •Hern www acterak n k-århus dk •)Åben T• )rsdag 00 Onsdag 00 00ngog # ! ) at )8260 byV ' 6440 )www &&& # ! k-århus , !"

17

8 by T f (e•9726 •ng dk Åben T98 rsdag 00 og 9:00 Marianne Mathiasen Actera K atn blive k Hern • Østergade 7a • 7400 Hern ng • T f 9726 6440 • www acterak n k-hern ng dk • Åben Mandag 8 00 – 17 00 og8 9 00 lid. jeg skulle få lov giftng – endda Åbn Man 8 00-17 00 • T r 8 00-16 • Ons 10 00-18 00 • Tor 8 00-14 00 • Fre 8 00-12 00 Åben Mandag 8 00 – 17 00 og Torsdag 8 00 – 17 00 Åbnngst ngs der: der7400 Mandag 8.00-17.00, rsdag og orsdag 8.00-15.00, onsdag 10.00-18.00 og redag ukke 7400 Hern ng • T f 9726 6440 • www acterak n k-hern ng dk • Åben Mandag 8 00 – 17 00 og Torsdag Hern ng • T f 9726 6440 • www acterak n k-hern ng dk • Åben Mandag 8 00 – 17 00 og Det varActera også Marians at jeg • Østergade med en brud hvidt i en alder af• 677400 Herning • Tlf. 9726 6440 • www.actera-behandling.dk • Mail: mm@actera-herning.dk Klinikidé, Herning 7A,i 1. sal–(elevator) skulle prøve at melde mig ind på en år. For mig har året ganske enkelt Man. 8.00-17.00 dating-side, og jeg fandt én på Face-Åbningstider: været et pragtfuldt år. Ingen af os• Onsdag 10.00-18.00 • Tirsdag og torsdag 8.00-15.00 • Fredag lukket. book her i begyndelsen af 2021. Det kender fremtiden, og vi håber på Actera Klinik Herning • Østergade 7A, 1. sal (elevator) • 7400 Herning var derinde, jeg blev matchet med mange år sammen. Men lige nu føles Tlf. 9726 6440 •www.actera-behandling.dk • Mail: mm@actera-herning.dk Marianne. Hurtigt fandt vi ud af, at vi alting bare godt. Og jeg kan mærke, Åbningstider: Man. 8.00-17.00 • Onsdag 10.00-18.00 havde nogle fælles værdier i form af at jeg ser meget mere lyst på tilværelTirsdag og torsdag 8.00-15.00 • Fredag lukket. vores kristne tro og interesse for polisen nu, end da jeg gik ind i 2021.

J tik. Men jeg havde da ikke regnet

TILB

TILBUD200 20 20 20 200 TILBUD200

sygdomme K kun Uro –afdækker hævede ben KREDSLØBSkun STIMUL kun kun kun kun Smerter – kramper i benene K onsultation, kreds kun Tunge – trætte ben STIMULEREND kun kun BEHAND Uro – hævede ben prøvebeha Kredsløbsmåling Kolde hænder og fødder Kredsløbsmåling BEHANDLINGE Kredsløbsmåling 20 år Tunge – trætteKredsløbsmåling ben 150,Kredsløbsmåling Kredsløbsmåling 150,15 Det erFørste nogle afbesøg symptomerne min klinik 20 åKREDSLØB r 0,Kolde hænder ogpåfødder på nedsat kredsløb og åreforkalkning. Et velfungerende kredsløb betyder alt, og behandlingen har hjulpet mange før dig.

Første besøg på min klinik

20 20 250 k200 r.

kun (Normalp

Kredsløbsmåling Foretages af en sygeplejerske, Kredsløbsmålingen og er forudgået af en grundig samtale.

Den elektromagnetiske behandling er smertefri og uden bivirkninger.

kun

kunkun

I alt Sygep Sygepl Syg I alt kun

250 k150,r. 15

Kredsløbsmåling

Kredsløbsmålingen

20

KU KREDSLØBSMÅL KUN

Sygeple

Actera Klinik Herning • Østergade 7A, 1. sal (elevator) • 7400 Herning • Tlf. 9726 6440 • www.actera-behandling.dk • Mail: mm@actera-herning.dk Åbningstider: Man. 8.00-17.00 • Onsdag 10.00-18.00 • Tirsdag og torsdag 8.00-15.00 • Fredag lukket.

24 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. marts 2022

evne, instinkt eller gave?|Nogle mennesker synes at have en

særlig evne til at tage livet på sig. Men hvor stammer livskraften fra? Og kan alle mennesker finde den frem?

Livskraft er ikke nødvendigvis en egenskab En stor nysgerrighed efter verden kan være kilde til livskraft. Men kilden kan også være ­erkendelsen af, at man hviler i noget større end sig selv Lærke Fallesen fallesen@k.dk

På en sofa i Østjylland ligger en mere end 100 år gammel mand i disse første dage af år 2022 og er overbevist om, at han snart skal dø. Han tager ikke længere næring til sig og har gjort sig det klart, at livet er ved at være forbi. Men måske er døden ikke helt så nær, som manden selv forestiller sig, for præsten, der jævnligt besøger ham, oplever, at han stadigvæk er både nysgerrig og omsorgsfuld og stiller spørgsmål til sine omgivelser.

Præsten tror derfor på, at manden har livskraft i sig til at leve lidt endnu.

Januar er knap begyndt, og det er stadig buldrende mørkt udenfor det meste af døgnet. Alligevel finder langt de fleste mennesker, ligesom den gamle mand på sofaen, noget, der driver dem hver dag. Det er det, man kalder livskraft.

Spørgsmålet er, hvordan den egentlig ser ud? Hvordan finder man den? Og har nogle mennesker mere af den end andre?

I Den Danske Ordbog er livskraft beskrevet som ”den indre kraft, der giver mennesker lyst og energi til at leve og udfolde sig”. Når mennesker overkommer stor modgang, eller når alvorligt syge trodser prognoser om snarlig død og lever længere end ventet, kan livskraften være på færde. Det samme gælder for mennesker, der lever et særligt godt og ofte også langt liv, eller som ganske enkelt synes at have et tydeligt mod på – og en glæde ved – livet.

Man må sætte noget på spil

Gudmund Rask Pedersen er sognepræst i Vær og ­Nebel Sogne ved Horsens, og den gamle mand på sofaen er hans sognebarn gennem mere end 30 år. Han tror på, at alle mennesker kan fyldes med livskraft, men han tror hverken på, at det er noget, man fra naturens side kan have mere eller mindre af, eller at man aktivt kan tilegne sig den. ”Det er en stor og udbredt misforståelse, at livskraft er noget, man kan have som en egenskab eller en besiddelse. Jeg mener, at livskraft er noget, der kan ske med os og etablere sig i vores liv, når vi er modtagelige for det, og det er vi ifølge

en kernetanke i den kristne tro, når vi er små. Altså når vi er klar over, at vi ikke er herre over alt i vores eget liv.”

Gennem sine mange år som præst har han mødt mange mennesker, der synes at være fulde af livskraft, og han er efterhånden kommet frem til, at de alle har det til fælles, at de synes at leve porøst, sårbart og modigt – eller måske i virkeligheden sagtmodigt. ”Det er mennesker, som på den ene eller anden måde sætter noget på spil i deres egen tilværelse, og som har taknemmeligheden som grundlæggende livsholdning. Altså personer, der i grunden betragter livet som en gave,” siger Gudmund Rask Pedersen og fortsætter: ”Jeg oplever, at det er mennesker, hvor de fleste vil mene, at udtrykket ’hun eller han hviler i sig selv’ er helt passende, men min personlige erfaring er også, at man meget hurtigt finder ud af, at der er tale om personer, som faktisk hviler i noget større end sig selv. Som sognepræst vil jeg nok sige, at de er rummet af Gud, men man kan også se det som ­mennesker, der er rummet af en godhed i tilværelsen.”

Livskraft kommer af nysgerrighed Vincent Hendricks, der er professor i formel filosofi på Københavns Universitet, har i mere end 20 år været venner med den nu 104-årige forfatter og journalist Lise Nørgaard.

Hun har efterhånden mistet synet og gav mellem jul og nytår sit allersidste interview, men selvom hun trækker sig fra det offentlige liv, fordi alderen har medført fysiske begrænsninger, har hun stadig et ukueligt mod på livet.

Lise Nørgaard kalder sig selv en festabe med henvisning til sin altid fyldte kalender, ligesom det fremgår, at hun

Et gammelt begreb Den græske filosof Aristoteles omtalte livskraft som begreb mere end 300 år f.Kr. Han så sjælen som en indre ild og energikilde, der gav mennesket lys og varme.

Siden da har begrebet været et tilbagevendende tema i filosofihistorien, hvor det optræder hos store filosoffer som Immanuel Kant, Jean-Paul Sartre og Friedrich Nietzsche.

I nutiden bruger vi særligt ”kraft-begrebet” i sygdomsmetaforer, når vi taler om at ”kæmpe mod kræften”. Eller at ”finde styrke” til at klare modgangen.

KILDER: DEN STORE DANSKE OG FILOSOF JACOB DAHL RENDTORFF

stadig følger skarpt og undersøgende med i verden omkring sig.

Og netop den egenskab fylder hende med livskraft, mener Vincent Hendricks, som hver uge besøger hende for at læse højt for hende, nu hvor hun ikke selv kan se: ”Lise Nørgaard er livskraftig, fordi hun er fordomsfri nysgerrig. Vi møder selvfølgelig alle sammen vores verden med en vis grad af fordomme, for det er en del af livet, at vi tager vores erfaringer fra tidligere med os i mødet med nye mennesker. Men Lise har gjort det til en livsdyd at møde verden fordomsfrit og nysgerrigt, så godt som hun overhovedet kan,” siger Vincent Hendricks.

Filosofiprofessoren mener, at alle mennesker på den måde har livskraft i sig, men at vi har forskellige vilkår, der fordrer eller begrænser den. ”Det er klart, at vi i kraft af både livserfaringer og livsvilkår har forskellige betingelser for, at livskraften kan udfolde sig, men vi kommer langt ved at forsøge at møde verden nysgerrigt og undersøgende,” lyder det.

I biologiens verden er livskraft også et begreb, men mens menneskers livskraft synes at kunne udfolde sig i større eller mindre grad, forekommer den i dyreverdenen som et næsten upåvirkeligt instinkt, fortæller biolog Michael Stoltze. ”Dyrene er ikke belastet med en eksistentiel bevidsthed på samme måde som mennesker, men de har en kraft i sig, der gør, at de instinktivt forsøger at klare sig uanset hvad,” siger biologen, som mener, at den helt umiddelbare livskraft hos dyrene kommer til udtryk som en stor værdighed. ”Tag for eksempel ræve, der bliver syge med skab og sulter ihjel, mens de langsomt bliver ædt op af mider i pelsen. De har en værdighed over sig til allersidste færd, fordi de bliver ved med at forsøge at klare sig, selvom de lever et liv, der er fuldstændigt overladt til skæbnen,” siger han og påpeger, at det selvfølgelig ikke er noget ideal for mennesker, fordi vi i kraft af vores bevidsthed kan tage tage livet i egne hænder og få ting til at ske.

Men der er måske alligevel paralleller mellem menneskers og dyrs livskraft.

Selvom Michael Stoltze flere gange har oplevet stor sorg i sit liv, blandt andet da hans yngste søn forrige år begik selvmord, har han ikke på noget tidspunkt mistet livskraften. Han mener selv, at det skyldes, at han har brugt naturen, men også kunsten og musikken, som drivkraft. ”Naturen og kunsten, som er uendelig, er næring for liv og kærlighed, og der bliver ved med at være ting at opdage og indtage med alle sanser. Livskraften handler om at finde det, der driver alting videre,” fastslår Michael Stoltze. J

0 Der er altid noget, Anna Fejerskov Lauridsen gerne vil, og som hun ikke har prøvet før. ”Jeg synes faktisk hele tiden, at jeg har for lidt tid, og det er nok godt,” siger hun. – Foto: Malene Tswai.

91-årige Anna Fejerskov Lauridsen møder hver dag med ­fornyet nysgerrighed

Interview Lærke Fallesen fallesen@k.dk

Sent om aftenen anden juledag 2021 var 91-årige Anna ­Fejerskov Lauridsen i færd med at parkere sin bil foran opgangen til sit hjem i udkanten af Svendborg. Hun var kommet hjem efter en hel dag til familiejulefrokost, da hun fik en pludselig indskydelse. Arealerne omkring den moderne boligblok, hun bor i, er fuldt oplyste til gavn for beboere som hende selv, så de altid kan finde sikkert hjem efter mørkets frembrud.

Men det elektriske lys gør nattehimlen ovenover kulsort, og lige dér mærkede hun en ubændig lyst til at se på stjerner. Hun vendte derfor om og kørte mod parkeringspladsen ved landsbykirken i Egense tre kilometer væk, hvor hun kunne stå uforstyrret i det frostklare decembermørke med frit udsyn til himlen over sig. ”Der er jo stjernehimmel hver dag, selvom der er skyer. Det er helt fantastisk at tænke på alle de galakser, der findes derude og ikke mindst på den, vi har her,” siger Anna Fejerskov Lauridsen.

Den pensionerede sygeplejerske fra

Seniorliv| 25

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. marts 2022

Livet er en gave og en opgave.

Og man kan ikke undvære den Svendborg mener selv, at hun er særligt heldig, og at hun er født med det, hun kalder et positivt livssyn – en nysgerrighed efter at opleve, hvad dagen og livet bringer og med en lyst til hele tiden at ville vide mere og opleve nye ting. Set udefra vil man måske sige, at hun er fuld af det, man kan kalde livskraft.

Den kraft, der hos nogle mennesker skinner tydeligt igennem som en ukuelig energi og en lyst til at leve og udfolde sig. ”Livet er en gave og en opgave, og man kan altså ikke undvære at have opgaver at stå op til,” siger Anna Fejerskov Lauridsen, mens hun banker i bordet som for fysisk at slå fast, at det nok er det, der er hemmeligheden bag det hele. ”Jeg skal selvfølgelig passe mig selv og sørge for de daglige sysler, men så er der altid noget, jeg gerne vil, som jeg ikke har nået før. Jeg har mine børn og børnebørn, jeg interesserer mig for, men der er også altid noget, jeg gerne vil læse eller se og opleve. Jeg synes faktisk hele tiden, at jeg har for lidt tid, og det er nok godt.”

Om halsen bærer hun et rundt, gyldent smykke med kinesiske tegn i midten. Det fik hun af sin nu afdøde mand, der sejlede en tur som skibslæge på et ØK-skib til Østen. Tegnene symboliserer et langt liv med rigdom og mange børn, og smykkets profeti har vist sig at blive opfyldt. For Anna Fejerskov Lauridsen har både levet et langt liv og fået fire børn, 12 børnebørn og to oldebørn, og så kan man pr. definition også kalde sig rig, bedyrer hun.

Hænderne ryster, når hun skænker kaffe i blåmalet porcelæn ved spisebordet i lejligheden i den svendborgensiske boligblok. Rystelserne svinger lidt i styrke fra dag til dag, og denne formiddag må kaffekanden holdes helt tæt på koppens kant.

Men bortset fra denne aldersbetingede skælven har Anna Fejerskov Lauridsen trods et liv, der har varet en del længere end gennemsnittet, været forskånet for sygdom og skavanker.

Hun er ganske vist med egne ord blevet frygteligt langsom til alting, og af og til må hun ind at ligge i sengen for at

strække ryggen lidt, men man kan jo trods alt ikke have haft og brugt en krop i mere end 90 år, uden at man kan mærke det, understreger hun og forsikrer om, at der ellers ikke er træthed at spore – og da slet ikke over livet. ”Man må prøve at se mulighederne i det, man har at gøre godt med, og det har jeg forsøgt at gøre hele livet. Jeg har oplevet, at man altid skal følge sine indskydelser og sin intuition, for vi har alle et indre kompas, der viser os den rigtige vej, når vi mærker efter.”

En sådan indskyldelse fulgte hun for eksempel en augustdag sidste år, hvor hun mærkede en lyst til at sige den jævnaldrende salmedigter Jens Rosendal tak for de mange fine salmer og sange, han har skrevet.

Derfor pakkede hun termokanden med kaffe og en flaske snaps i bilen og satte kursen mod Ballum ved Vadehavet, hvor digteren bor.

Ved ankomsten var han netop gået en tur og var ikke hjemme, fortalte den hjemmesygeplejerske, hun tilfældigt

spurgte på parkeringspladsen ved byens kirke, men han kunne lide at få besøg, lød det, og Anna Fejerskov Lauridsen besluttede sig for at vente og udforske området imens. Kirken ville hun gerne se indefra, men den var låst, så hun måtte gå en tur på det nærliggende dige, hvor skæbnen ville, at hun faldt i snak med nyeste medlem af byens menighedsråd, som ganske vist ikke selv havde en nøgle, men telefonnummeret til en, der havde.

Kort tid efter var kirken låst op, og Anna Fejerskov Lauridsen udforskede dens mange kroge med lokalkendte guider, inden hun skråede over vejen og bankede på Jens Rosendals dør og bød ham på kaffepunch og en snak på bænken foran huset. ”Er det ikke fantastisk, at mennesker er sådan? Vi ved aldrig, hvilken virkning, det vi siger og gør, har på andre mennesker. Men jeg fortryder altså kun de gange, jeg ikke har fulgt min indskydelse om at tale med folk.”

J

NY LYD TIL DIN MUSIK

VI ER KLAR TIL AT SERVICERE DIG OVER HELE LANDET Nordjylland MORSØ RADIO OG TV 7900 Nykøbing Mors Tlf: 97 72 12 22 LYD OG BILLED VODSKOV APS 9310 Vodskov Tlf: 98 29 40 21 TV-CENTER DRONNINGLUND 9330 Dronninglund Tlf: 98 84 10 44

TECHNICS ALT-I-ET MUSIKANLÆG

SC-C70MK2EG Premium Hi-Fi system i lækre materialer.

• CD afspiller og FM/DAB+ radio • Klar til f.eks. Spotify, TIDAL, Deezer og internet radio • 100W og 5 højttalerenheder tilpasser lyden til rummet • Indbygget Airplay 2 og Chromecast for streaming Fåes i sort og sølv Dimensioner: 450 x 143 x 280 mm

6.999,SPECIELT SPESIELT ANBEFALET ANBEFALT ssssss ssssst sttttt LYD & BILLEDE

ENESTÅENDE UTMERKET XXXXXX

PREMIUM

Technics SC-C70 II

PANASONIC CENTER SALTUM 9493 Saltum Tlf: 22 65 07 07

Midtjylland RADIO OG TV-GÅRDEN - TARM 6880 Tarm Tlf: 97 37 27 99 TV-HUSET 7500 Holstebro Tlf: 97 42 34 55 PANASONIC CENTER THYHOLM 7790 Thyholm Tlf: 97 87 13 81 LEOS RADIO APS 7840 Højslev Tlf: 97 53 61 55 P&P RADIO 8000 Aarhus C Tlf: 86 12 61 22 BLAABJERG RADIO 8362 Hørning Tlf: 86 92 42 88 GALTEN RADIO-TV 8464 Galten Tlf: 86 94 34 67 BYENS TV SERVICE 8600 Silkeborg Tlf: 87 57 80 75 HOVEDGAARD RADIO & TV A/S 8732 Hovedgaard Tlf: 75 66 14 14 SOUND2VISION A/S 8800 Viborg Tlf: 86 62 49 49 PANASONIC CENTER RANDERS 8960 Randers SØ Tlf: 86 42 44 55 AUNING RADIO & TV 8963 Auning Tlf. 86 48 39 00

Sydjylland PANASONIC MIKROANLÆG MED DAB+

SC-PMX92 Velspillende musiksystem – også velegnet som TV-højttaler.

• 120W og højttalere med 3 enheder • Indeholder både CD og FM/DAB+ radio • Afspil musik trådløst via Bluetooth • Nem betjening - også sammen med TV Fåes i sort og sølv

2.799,-

RØDEKRO RADIO & TV 6230 Rødekro Tlf: 74 66 17 22 BROAGER & GRÅSTEN RADIO 6300 Gråsten Tlf: 74 65 24 26 OLES LYD OG BILLED 6740 Bramming Tlf: 75 10 21 66 SKÆRBÆK RADIO & TV 6780 Skærbæk Tlf: 74 75 11 51

RADIO OG TV-GÅRDEN 6862 Tistrup Tlf: 75 26 44 11 MØLHOLM RADIO OG AV TEKNIK 7100 Vejle Tlf: 75 82 22 99 JELLING RADIO-TV 7300 Jelling Tlf: 75 87 21 44

Fyn AV-CONNECTION ODENSE APS 5250 Odense SV Tlf: 35 10 30 30 FREDDY HANSEN RADIO-TV 5300 Kerteminde Tlf: 65 32 15 72 VESTFYNS RADIO OG TV 5591 Gelsted Tlf: 64 47 30 40 HI-FI HUSET APS 5700 Svendborg Tlf: 36 77 52 00

Sjælland og øerne K.T. RADIO 1800 Frederiksberg C Tlf: 33 31 14 40 MILO LYD & BILLEDE 2610 Rødovre Tlf: 36 41 00 11 PANASONIC CENTER RØDOVRE 2610 Rødovre Tlf: 36 72 27 00 GENTOFTE RADIO OG TV 2820 Gentofte Tlf: 39 65 38 65 SØBORGHUS HI-FI 2860 Søborg Tlf: 39 67 16 33 SNEKKERSTEN RADIO 3060 Espergærde Tlf: 49 22 41 30 WILLY´S RADIO 3200 Helsinge Tlf: 48 79 40 57 NB RADIO 4000 Roskilde Tlf: 46 35 27 91 JYLLINGE RADIO 4040 Jyllinge Tlf: 46 78 91 27 SORØ RADIO 4180 Sorø Tlf: 57 82 00 60 GERT RADIO & TV 4230 Skælskør Tlf: 58 19 00 92 JØRGENSEN RADIO OG TV 4720 Præstø Tlf: 55 94 12 03 STUDIO 27 4930 Maribo Tlf: 54 78 09 66

Bornholm STEFFENS RADIO 3751 Østermarie Tlf: 56 47 01 16

PANASONIC 55“ 4K LED TV

TX-55JX970E Topmodel LED TV • 100Hz LED panel for bedst muligt billede • God lyd med mulighed for tilslutning af subwoofer (ekstra) • Elegant design med drejefod • Smart TV med f.eks. Netflix og Viaplay • Optag et program på harddisk (ekstra), mens du ser et andet.

TV OG SERVICE I TOPKLASSE

55“ Dimensioner: 1.231 x 716 x 72 mm

8.499,SPAR

2.000,-

ALL INCLUSIVE KAN TILKØBES

KØB MED ALL INCLUSIVE PLUS

7.494,-

PANASONIC 50” 4K LED TV

TX-50JX820E Smart TV med Android • Adgang til diverse apps fra android • Indbygget Chromecast • Optag på USB-harddisk (ekstra)

50“

50“ Dimensioner: 1.123 x 657 x 62 mm

5.999,-

ALL INCLUSIVE PLUS Du får levering, installation og opsætning + 5 års produktgaranti

1

LEVERING SÅ ER JEG PÅ VEJ MED DIT

NYE TV

2

INSTALLATION JEG INSTALLERER OG INDSTILLER

FOR DIG

3

KLAR TIL BRUG

VÆRSGO!

HUSK AT DU HAR 5 ÅRS GARANTI

ANBEFALET LYD & BILLEDE PREMIUM

sssstt Panasonic JX800/810/820

28 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. marts 2022

hukommelse | Måske det

ikke er fysisk muligt at rejse i tiden, men i tankerne kan det snildt lade sig gøre. Mennesker oplever omtrent 20 gange hver dag, at en erindring dukker op i bevidstheden. Men hvad er erindringer, og hvad var mennesket uden?

Erindring er dét, der befrier os fra nuets begrænsninger Benedikte Christine Rasmussen brasmussen@k.dk

Lad os begynde denne artikel med et tankeeksperiment: Prøv om du kan huske sidste gang, et minde eller en erindring fra dit liv poppede frem i din bevidsthed. Måske det handlede om en oplevelse, der ligger mange år tilbage. Eller måske du blot huskede på en oplevelse, du havde i sidste uge.

Hvad vakte erindringen i dig? Var den glædesfyldt, eller var den sørgmodig? Stod erindringen skarpt og detaljeret frem for dig, eller stod den som et svagt vandmærke i din hukommelse, du kun netop kunne ane konturerne af?

Prøv at holde fast i denne erindring lidt endnu – måske endda til denne artikels ende.

For forhåbentlig vil du da være lidt klogere på, hvorfor det netop var denne erindring, der dukkede frem. Og på hvorfor mennesket erindrer nogle øjeblikke, mens andre siver ud i forglemmelsen. Velkommen til en opdagelsesrejse ind i hukommelsen i en søgen efter svar på, hvordan mennesker former deres erindringer – og hvordan erindringerne former os. ”Uden erindringer ville vi slet ikke være i stand til at opleve, hvem vi selv er.”

Sådan siger Dorthe Berntsen, psykologipro-

fessor ved Aarhus Universitet. Siden 2010 har hun været leder af Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, og skal man pege på en enkelt forsker, der i dansk regi har indsigt i den menneskelige erindring, vil det være fornuftigt at vælge hende. ”Erindring er det, der skaber kontinuitet i tilværelsen. Hvis ikke vi var i stand til at erindre, så kunne vi ikke huske vores egen historie, gengive oplevelser, eller erindre hvilken relation vi har til andre mennesker. Med andre ord ville vi ikke kunne orientere os i tilværelsen. På den måde er erindringen lige så afgørende for vores eksistens, som det er at have sanser. Den befrier os fra nuets begrænsninger,” forklarer hun.

En duft af mormors køkken I gennem-

snit får mennesket 20 erindringer om dagen.

Nogle erindringer dukker op, fordi man bevidst forsøger at hente dem frem. Det sker, når man fortæller andre om en oplevelse, man havde for en uge siden, eller når man forsøger at genkalde et særligt minde fra barndommen. Andre kan pludselig dukke op, når man eksempelvis opfanger en duft, der fremkalder erindringen om mormors køkken, eller når vi møder en gammel klassekammerat på gaden, der minder om en barndomssommer, hvor man fiskede efter karper i gadekæret.

Disse kaldes spontane erindringer, forklarer Dorthe Berntsen. Og selvom det måske kan virke temmelig ligegyldigt, at man som menneske er i stand til at genkalde ting fra fortiden ud fra en smag, en lugt eller et syn, så er evnen til at erindre altså ikke blot noget, der er til for fornøjelsens skyld, siger hun.

Tværtimod har det mange funktioner. Én af dem handler om ren og skær overlevelse: ”Det er ikke, fordi hver eneste lille erindring, man har, er brugbar. Men hvis vi gør os en erfaring, som vi måske kan bruge igen i en lignende situation, er der større sandsynlighed for, at den lagrer sig som en erindring.

Har du én gang stået i en situation, hvor du følte dig truet – måske du var ved at blive ramt af en bil og undveg, eller måske du stødte på en slange på en grusvej – så vil du højst sandsynligt huske episoden, så du kan undgå faren en anden gang. Og det er jo super praktisk.”

Erindringens sandslot

For at forstå hvad erindring helt fysisk er, er det nødvendigt at tage et kig indad. Ikke i sjælen, men ind under hjerneskallen, hvor i hvert fald de rent neurologiske forklaringer kan findes. Det ved klinisk neuropsykolog ved Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet Asmus Vogel en hel del om: ”Til en start,” siger han, ”er det vigtigt lige

at få forskellen mellem erindringer og så hukommelse som helhed på plads.” ”I menneskehjernen findes mange typer af hukommelse med forskelligt indhold. Der er for det første den semantiske viden, som du og jeg deler. Det er eksempelvis den viden, der gør, at vi kan blive enige om, hvornår en historisk begivenhed fandt sted. Den personlige erindring har derimod noget at gøre med, hvordan det enkelte menneske oplever verden. Nogle tror, at erindringen fungerer som en slags videooptager, man skal spole tilbage i, når man forsøger at genkalde sig noget.

Men det er altså helt misforstået. Erindring er på den måde en konstrueret proces, og vi oplever ofte ting helt forskelligt, alt efter hvad der fylder i vores egne tanker og følelser lige nu.”

De erindringer, mennesket husker bedst og har nemmest ved at genkalde, er i øvrigt dem, man holder ved lige, siger han. ”Tænk, hvis alt, du har oplevet i dit liv, blev bygget op i sand. Når du erindrer noget, hælder du et glas vand over sandslottet, og vandet former nogle riller i sandet. Næste gang du erindrer noget og hælder endnu et glas vand over slottet, så vil vandet søge ned i de samme riller og grave dem dybere. På samme måde vil de erindringer, du ofte tænker på, graves ned som furer, du nemt kan finde tilbage til.

Andre erindringer glemmer du at hive fat i

Seniorliv | 29

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. marts 2022

TE

GN IN

G

RA S M U

S U

J

U

L

Hvad vi ved om erindring over tid, og så kan de risikere at dø.”

Men hvad er det så præcist, der gør, at vi erindrer netop de ting, vi gør? ”Ja, det kan til tider virke som et mysterium.

Men videnskabeligt ved vi, at de i høj grad handler om følelsesaktivering,” siger Asmus Vogel. ”Når du har oplevet noget, du synes var helt vildt fedt eller helt vildt forfærdeligt, så kan din hukommelse bliver overaktiv på de ting. Med andre ord erindrer du bedst dine ’stærkeste’ oplevelser. Hvis du eksempelvis har været på én enkelt skiferie i dit liv, vil du sandsynligvis huske den i langt mere detaljeret grad, end hvis du har været på 15 ferier og forsøger at genkalde dig én af dem. Enkeltstående oplevelser står simpelthen frem i nogle stærkere farver.”

Tilsæt et skvæt legesyge

”At erindre er ingenlunde identisk med at huske ... Hukommelsen er kun en forsvindende Betingelse ... ” Sådan skrev filosoffen og teologen Søren Kierke­gaard i sin bog ”Stadier paa Livets Vei” fra 1845, og han fortsatte: ”Oldingen taber Hukommelsen ... Men Erindringen er hans bedste Kraft, hans Trøst, der trøster ham med det poetiske Fjernsyn.”

Søren Kierkegaard er blot én blandt mange tænkere, der gennem tiden har været optaget af erindringen. Det fortæller filosof Anders Fogh Jensen, der blandt andet beskæftiger sig med, hvordan mennesket erindrer. ”Finder man en dagbog frem fra gemmerne og læser den igen, vil mange nok opleve, at det, der står, måske ikke stemmer helt overens med, hvordan vi erindrer det. Det skyldes, at erindringen fungerer forestillende.

Måske man har tilført den lidt ekstra farve, eller omvendt kan man have glemt nogle nuancer. Man er med andre ord gået lidt kreativt til værks med sine erindringer. Og det vil flere filosoffer betegne som meget positivt,” fortæller han og påpeger, hvordan Søren Kierkega-

ards æstetiker eksempelvis betragtede tilværelsen som grundlæggende kedelig, og erindringen som en form for salt, der kunne give tilværelsen lidt smag. Eller fungere som et poetisk fjernsyn, som filosoffen selv betegnede det. ”Når man bliver tildelt en bordherre eller -dame, så håber man da, at vedkommende har et interessant liv at fortælle om. Kierkegaards æstetikertype ville sige, at hvis man kan erindre en oplevelse på en lidt mere spændende måde, end den i grunden var, så er det kun med til at gøre tilværelsen rigere,” siger han.

Tag nu også eksempelvis Friedrich Nietzsche, siger Anders Fogh Jensen med henvisning til den tyske filosof. ”Han retter kritik mod det, han kalder den ’mumificerede historieforståelse’. Med det mener han, at man bør undgå at bestræbe sig på at huske tingene præcis, som de skete. Det er en svækkende måde at erindre på, vil han sige. Blodfattigt. Modsat kan erindringer give kraft til nuet, og derfor er det kun en god ting, hvis vi tør at give slip på idéen om, at vi skal kunne erindre noget helt præcist, og i stedet tør gå legesygt til værks. Nogle vil måske ryge op i det røde felt ved tanken om, at man således kan gå så lemfældigt og kreativt til værks med sine erindringer, at man måske kan glemme vigtige detaljer eller med vilje svede ud, hvor stor en idiot man har været i en særlig situation.

Følelserne sætter sig fast

Siden tidernes morgen har mennesker yndet at fortælle deres erindringer videre. Hændelser i livet og minder om oplevelser deles konstant med venner, familie, mellem generationer, i kunsten og i litteraturen. Og faktisk kan man med god grund tale om erindringsdeling som et basalt menneskeligt behov, mener Dorthe Berntsen: ”Der er ingen tvivl om, at erindringer har en meget stærk social funktion. I undersøgelser

I gennemsnit dukker der cirka 20 erindringer frem i et menneskes tanker om dagen.

I perioden fra man er 15 til 30 år, vil man gennemsnitligt lagre flere erindringer end i de øvrige aldersperioder.

Oplevelser, som involverer stærke følelser, huskes bedre end mindre intense oplevelser.

Det er muligt at erindre noget, der aldrig har fundet sted. Det kaldes falske erindringer, og forskningen i dem har vist, at fantasien og erindringen er forbundne.

KILDE: TÆNKEPAUSEBOGEN ”ERINDRING” AF DORTHE BERNTSEN, AARHUS UNIVERSITET

ses det, at særligt ældre mennesker har et stort behov for at fortælle om deres erindringer og give noget videre. Det kalder man for den generative erindringsfunktion, og det kunne tyde på, at det rent evolutionært har en funktion, fordi man gennem mundtlig overlevering kan give sine erfaringer videre til andre og lade dem lære af det.”

Dette genkender psykolog Andreas Nikolajsen, der har lagt ører til flere livshistorier og erindringer end de fleste. I syv år var det en betydelig del af hans arbejde som projektleder i Fonden Ensomme Gamles Værn, hvor han fra 2013 til 2020 mobiliserede projektet ”Fortæl for Livet”, der i dag varetages af Røde Kors. Konceptet var simpelt: Lad en række ældre mødes i samtalegrupper, og motivér dem

til at dele deres erindringer med hinanden.

Dels for fællesskabets skyld, og dels for at styrke den ældres erindring og dermed dennes opfattelse af det liv, vedkommende har levet. ”Når de ældre er med første gang, er der mange, der siger, at de ikke som sådan har noget at fortælle. At de ikke føler, de har levet et spændende liv. Men når så først der bliver spurgt ind, så kommer tungen ofte på gled.

Og vi ser, at rigtig mange pludselig får følelsen af at vinde noget selvtillid tilbage. En tro på at man er et menneske, der har levet et interessant liv og har noget at byde på. Det kan erindringer gøre, når vi deler ud af dem,” siger han.

Når Andreas Nikolajsen har siddet med ved bordet, hvor ældre på skift åbenmundet har erindret oplevelser og glimt fra et levet liv, har han lagt mærke til et mønster i fortællingerne: De fleste af dem finder sted i barndommen og i ungdommen. Fænomenet er kendt fra videnskaben og navngivet ”ungdomspuklen”, fordi mennesket generelt lagrer flest erindringer fra denne periode i livet. Det skyldes, forklarer Andreas Nikolajsen, at der i ungdommen ofte sker mange banebrydende og livsændrende begivenheder, som ofte er tilknyttet en masse følelser, der sætter sig fast i erindringen. ”Det kan være der, man fik sit første job, man grundlagde sine livslange venskaber og havde sine første romantiske forhold. Og efterhånden som man får mere livserfaring, så bliver perioden måske sat i et nyt lys. Det giver perspektiv på livshistorien – særligt når man får plads til at fortælle frit og blive spurgt ind til det liv, man har levet.”

En ubevidst lystløgner

Prøv at tænk tilbage på det minde, der dukkede op hos dig i tankeeksperimentet i begyndelsen af denne artikel. Hvis det nu virkelig er muligt – endda ønskværdigt, som Kierkegaard og Nietzsche ville mene – at gå kreativt til sine egne erindringer, stoler du så på, at oplevelsen skete præcis, som du erindrer den?

Hvordan kan man i grunden vide, at man ikke lever sit liv på løgne, man selv har konstrueret? ”Man kan godt sige, at det er muligt at være lidt en lystløgner for sig selv,” svarer Dorthe Berntsen på det spørgsmål. ”Vi har nok alle prøvet at få fortalt en historie fra et andet menneske, hvor vi tænkte: Kan det nu være rigtigt? Som når ældre fortæller, hvor meget sne der var om vinteren.

Men selvom det måske er en overdrivelse, kan det sagtens være deres egen sandhed. Det er velunderbygget i forskningen, at hvis man i øvrigt er normalfungerende og ikke depressiv, så vil man have en tendens til at overdrive en smule og huske oplevelser mere positivt senere i livet. Vi har også en større tilbøjelighed til at huske på de ting, der sætter os selv i et godt lys,” siger hun.

Men inden man bliver alt for nervøs for, at man blot går rundt og lyver for sig selv, har Dorthe Berntsen et beroligende budskab fra forskningen: ”Hvis ikke dine erindringer havde en eller anden grad af sandhedsværdi, så ville du slet ikke kunne orientere dig i verden og blandt dine medmennesker,” siger hun.

Og skulle du gå rundt og lyve en ganske lille smule, er det måske ikke så tosset endda: ”Erindringerne om os selv kan ændre sig lidt til det positive, fordi vi har et behov for at opretholde et positivt selvbillede. Det kan gøre, at vi har lyst til at stå op om morgenen, og at vi har mod på at møde fremtiden. Og det er J jo vældig belejligt, må man sige.”

30 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. marts 2022

Er du måske den Else, der har passet mig på Bethesda i 1959, da jeg var helt spæd?

61 år efter Annette Østergaard Christensen blev afleveret på et børnehjem, fik hun ved et ­tilfælde kontakt til Else ­Christensen. Den barneplejerske, der havde passet hende som ganske spæd Jannie Iwankow Søgaard livogsjael@k.dk

Under coronanedlukningen sidste år sad 62-årige Annette Østergaard Christensen en sen aften i sin sofa og scrollede igennem Facebook. På et tidspunkt kom hun forbi et nyt opslag fra den Facebookgruppe, der hedder ”Gamle Aarhus”, som hun er medlem af, fordi hun som barn har boet i byen.

Opslaget omhandlede en eksplosion, der fandt sted på Aarhus Havn den 4. juli 1944, hvorved 33 havnearbejdere mistede livet. Det var skrevet af en kvinde ved navn Else Christensen, hvis svigerfar var en af de dræbte arbejdere. I en slutbemærkning skrev hun i opslaget, at hun kun selv havde boet i Aarhus et enkelt år fra 1959-1960, hvor hun arbejdede på det kristne mødre- og spædbarnshjem Bethesda som barneplejerskeelev.

Annette Østergaard Christensen stoppede op, da hun læste den sidste bemærkning. I 1959 blev hun som nyfødt anbragt på netop Bethesda, fordi hendes mor var syg med tuberkulose og ikke måtte have fysisk kontakt med sit barn. Hun vidste, at en ung kvinde ved navn Else havde passet hende på Bethesda i trekvart år og efterfølgende, da hun kom hjem til sin mor, holdt kontakt til hende i trefire år. ”’Er du måske den Else, der har passet mig på Bethesda i 1959, da jeg var helt spæd?’ skrev jeg hurtigt til Else. Og der gik ikke mange sekunder, før der var svar tilbage. ’Er det dig, Søs?’. Og ja, så rejste hårene sig på mine arme, og tårerne begyndte at trille. For Søs var det, Else kaldte mig, da jeg var en lillebitte pige,” fortæller Annette Østergaard Christensen.

Ved siden af hende sidder 82-årige Else Christensen. Det er anden gang, de to mødes ansigt til ansigt. I dag her i Else Christensens søns og svigerdatters hus i Randers, hvortil hun er kommet fra Odense, hvor hun bor i dag, mens Annette Østergaard Christensen er kørt fra Grenå, hvor hun bor. Snakken går lystigt, som havde de bygget et venskab op gennem mange år – men sandheden er, at det er omtrent 57 år siden, de så hinanden sidst.

Babyen ankom med taxa

Den 30. juli 1959 havde Else Christensen været i praktik i en måned som andetårsbarneplejerskeelev på det kristne Bethesda, da hun fik et stykke papir stukket i hånden. Herpå stod, at hun skulle med en taxa til den daværende Fødselsstiftelsen i Aarhus, hvor hun skulle hente en lille nyfødt pige, hvis mor var hårdt ramt af tuberkulose. ”Dengang måtte moderen overhovedet ikke røre ved barnet, hvis hun havde tuberkulose.

Jeg kan huske, at jeg skulle blive i et venteværelse, men jeg måtte ikke bære hende ned i liften, jeg havde med. Det skulle en ansat fra Fødselsstiftelsen. Først da liften stod i taxaen,

var hun ikke længere Fødselsstiftelsens ansvar,” fortæller Else Christensen.

På Bethesda skulle den få timer gamle pige have et navn. Et kort og nemt navn, der skulle gælde, indtil hun atter kunne komme hjem til sin mor. Else Christensen valgte Søs, og sammen med tre lidt ældre drenge blev den lille pige efter nogle måneder på en spædbarnsstue indlogeret på et såkaldt familieværelse, hvor hun nu var Else Christensens ansvar. ”Det var mærkeligt, at vi ikke bare kunne få at vide, hvad moderen ønskede, at hun skulle hedde. Det ville man jo have gjort i dag. Men sådan var det altså ikke dengang.

Hvorfor jeg valgte Søs, ved jeg faktisk ikke,” siger hun.

Da hun fik det bedre, kom Annette Østergaard Christensens mor på besøg i en såkaldt besøgsstue, så tit hun kunne. Men hun så kun sit barn på afstand, for hun måtte stadig ikke røre det. Noget, der påvirkede den dengang unge barneplejerskeelev. ”Jeg havde så ondt af din mor, at hun ikke måtte holde dig. Men sådan var det. Jeg tror, du kom hjem til din mor, da du var omkring trekvart år, og hun var blevet rask og havde været på rekreation. Forinden kan jeg huske, at du var blevet døbt med dit rigtige navn, for det var mig, der puttede dig i dåbskjolen. Det var en familiedåbskjole, som du næsten ikke kunne komme i, fordi du var blevet sådan en lille rund trunte,” siger Else Christensen.

Tuberkulose

Sov i favn hos barneplejersken

den har jeg faktisk med i dag. ’Bittens aftenbøn’ hedder den.”

Hun rejser sig og går ud og henter et net i køkkenet, hvori bogen ligger. Den er falmet lidt, men stadig fin med store flotte tegninger og en lille hilsen forrest i bogen: ”Min kære lille Søs. Du ønskes en glædelig jul. Fra Else”.

Det blev den sidste kontakt, der var mellem de to. Indtil den aften sidste år, hvor de ved et rent tilfælde fik kontakt til hinanden igen.

Ud fra bogen ”Bittens aftenbøn” stikker to små sort-hvide fotografier af den slags, man tog i en pasfotoautomat. På billedet ses en ung, smilende Else Christensen og en lille lyshåret pige på omkring fire år, Annette Øster-gaard Christensen. Det er det eneste foto, der findes af de to fra dengang. ”Det var så godt, at Annettes mor holdt kontakten med mig. For det var ganske forfærdeligt at aflevere dig, dengang du skulle hjem. Jeg ville gerne have smuglet dig med hjem i en taske. Jeg ønskede mig jo sådan piger selv engang,” siger Else Christensen og fortæller grinende, at hun og hendes mand efterfølgende selv har fået fem drenge.

For Anette Østergaard Christensen, der i dag arbejder i administrationen i Norddjurs Kommune og blandt andet sidder med tvangsanbringelsessager, har det givet anledning til mange tanker at høre, hvordan systemet var indrettet dengang, og hvordan hendes barneplejerske tog sig af hende, næsten som var hun hendes egen. ”Vi ved jo i dag, at det ikke behøver være den biologiske mor, der giver al den kærlighed, som et lille barn har brug for. Hvis man er så heldig at finde et andet menneske, som giver en masse kærlighed, så kan man få det lige så godt. Og jeg har i hvert fald haft et godt liv efterfølgende, synes jeg. Desværre døde min mor for 14 år siden. Men hun ville være absolut henrykt, hvis hun hørte, at vi havde fået kontakt,” siger hun og fortæller, at kontakten til hendes far, der kun var sammen med hendes mor i en kort periode, altid J har været sparsom.

Mange ting forløber ganske anderledes i dag, når en mor er så syg, at hun ikke kan passe sit barn i en periode eller permanent. Men Annette Østergaard Christensen kan ikke lade være at synes, at der var noget positivt i den måde, det blev grebet an, da hun selv var spæd. ”Jeg synes, det er utrolig dejligt at høre fra Else, at vi nærmest var sådan en lille familie på fire på værelset. Det lyder hyggeligt og trygt. Og Else har også fortalt mig, at hun ofte syntes, jeg var så kold, at hun mange nætter tog mig over, så jeg kunne sove i arm hos hende. Det er rart at tænke på, at hun, da jeg var så lille, tog sig så godt af mig,” siger hun og ser over på sin gamle barneplejerske. ”Ja, jeg var nok den, der gik mest op i ’morrollen’, hvis man kan sige det sådan. De tre drenge kom også op og ligge i arm hos mig en gang imellem. Det syntes jeg jo bare, at sådan nogle små størrelser skulle. Jeg kunne heller ikke lade være at bede aftenbøn med jer alle fire, selvom I var så små og intet forstod – men for mig betød det noget. De andre elever drillede mig lidt, når jeg, hvis jeg havde fri om aftenen, kom sent hjem. For så skulle jeg altså altid lige ned og se til, at ’mine’ børn, sov godt,” siger Else Christensen.

Da Annette Østergaard Christensen kom hjem til sin mor, holdt moderen kontakten med datterens barneplejerske. Således besøgte Else Christensen indimellem mor og datter og fik lov at gå ture med pigen i barnevognen. Sådan fortsatte det, indtil Annette Østergaard Christensen var omkring fire år.

På det tidspunkt var Else Christensen færdiguddannet og rejste til Grønland for at arbejde. Men hun glemte ikke den lille pige hjemme i Danmark. ”Du var så sød at sende mig bøger deroppe fra. Du sendte mig en om nogle børn, der farer vild på fjeldet. Og du sendte mig også en grønlandsk halskæde, som desværre gik i stykker. Men perlerne gemte jeg i mange år.

Og så har du sendt mig en sidste lille bog, og

Den meget smitsomme og ofte dødelige lungesygdom blev opdaget af en tysk læge ved navn Robert Koch i 1882.

Omkring 1900 var tuberkulose årsag til hvert tredje dødsfald i Danmark i aldersgruppen 15-60 år.

I 1943 opdagedes et antibiotikum, der kunne helbrede tuberkulose, og op gennem 1960’erne blev sygdommen stort set udryddet i Danmark.

Det skyldtes blandt andet også en storstilet indsats i 1950’erne, hvor der blev indrettet røntgenbusser, der kørte rundt til skoler og arbejdspladser for at screene elever og medarbejdere.

Siden er der sket en svag stigning i takt med den øgede globalisering, og tuberkulose ses i dag i hjemløse- og indvandrermiljøer.

Tuberkulose kan nu helbredes helt med medicinsk behandling, blot den ikke er for langt fremskredet.

KILDE: DANSK SYGEPLEJEHISTORISK MUSEUM

0 Som ung barneplejerske passede Else Christensen i et år Annette Østergaard Christensen, der var anbragt på det kristne spædbarnshjem Bethesda.

Billederne er de eneste, der findes af de to fra dengang. – Affotografering: Lars Aarø/Fokus.

0 Da Annette Østergaard Christensens mor blev rask, blev mor og barn genforenet. Barneplejerske Else Christensen rejste til Grønland, men sendte små gaver hjem til den pige, hun passede fra ­fødslen. Blandt andet ”Bittens aftenbøn”, ­som Annette Østergaard Christensen har passet på i alle årene. – Foto: Lars Aarø/ Fokus.

Emilio Morenatti / AP Ritzau Scanpix

Ukraine lige nu!

Hjælp familier, der er på flugt.

Støt her

sms AKUT til 1272 (kr. 150) MobilePay 177971 Netbank reg. 5078 konto 1300103

Giv livet videre, når du går bort Hvad skal dit eftermæle være, når du går bort?

Hvis du gerne vil gøre en forskel for verdens fattigste mennesker, kan du testamentere en gave til Folkekirkens Nødhjælp.

Dit testamente kommer til at hjælpe mennesker i yderste nød.

Sultne mennesker får mad. Børn kommer i skole. Og fattige familier får mulighed for et værdigt liv.

Hvis dette skal være dit eftermæle, kan du ringe til os på telefon 3315 2800 og få gratis og uforpligtende vejledning om, hvordan et testamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden.

Du kan også besøge: nødhjælp.dk/testamente

Foto: Jakob Dall