Teknik & Miljø - August 2022

Page 38

FOKUS: UDVIKLET UDEN UDVIKLERE: DET BEBOERDREVNEBOFÆLLESSKAB Dit branchemagasin fra TechMedia A/S SAMSTYRING: PÅ VEJ MOD FÆRRE OVERLØB I ROSKILDE FREM I FÆLLESSKAB -KAN VI VÆRE FLERE I BILEN? NR. 7/8 AUGUST 2022 ÅRGANG 122 KLIMAOMSTILLINGOGDK2020-KOMMUNERNEDANMARKS -HVORDAN GÅR DET?

Adfærd håndteringAffaldsBig data - ITS Råstoffer letbaneBRT tilpasningKlimaArbejdsmiljø Bæredygtigmobilitet Cirkulærøkonomi Cyklens år verdensmålFN’s Detanlægdigitale Infrastruktur-plan2035 Grønneudbud Rekruttering InfraNatur transportKollektiv byggepladsFossilfri Love og regler mobilitetMikro- Praktisk drift Trængsel Socialt(CSR)ansvar vurderingRisikoTilgængelighed infrastrukturLadeknudepunkterTrafikSignalanlæg sikkerhedTrafikStoreprojekteranlægs Vejtrafikstøj Vejens Vintertjenestenaboer 7. – 8. DECEMBER 2022 PÅ HOTEL NYBORG STRAND VEJFORUM 2022 VEJE | MENNESKER | TEKNOLOGI INVITATION Belysning VEJE TIL BÆREDYGTIGHED Alle dele af sektoren skal granske sine valg og metoder i forhold til det bæredygtige samfund og CO2-udledning. På Vejforum 2022 har vi valgt følgende veje: Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet og åbner den 1. september 2022 kl. 09:00. Læs mere og tilmeld dig på www.konferenceforum.dk, hvor du finder program og priser. Cyklens år Livskvalitet Grønne krav Rekruttering Digitalisering Love og regler

TEKNIK & MILJØ 3AUGUST 2022 LEDER

indsats

Vi kan

data til at påvise, hvor vi

for indsatsen. ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online) Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2022 hér! Scan med kameraet på din smartphone. TEKST / MARIEMADSENLOUISE KTC Bestyrelse Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 info@techmedia.dk2628www.techmedia.dk I samarbejde med Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 www.ktc.dkktc@ktc.dk2804 redaktørAnsvarshavende Sine Norsahl T. 2087 redaktion@ktc.dk9630 Annoncer Johnny Elmeskov T. 43 24 26 jb@techmedia.dkT.Jesperje@techmedia.dk65Bækmark43242677 Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 hh@techmedia.dk2671 Layout Trine TechMediaPlass,A/S Forsidefoto: bywww.freepik.com@rawpixel.com Tryk PE Offset A/S Abonnement ktc@ktc.dkT.8660GodthåbsvejChefforeningKommunalteknisk83Skanderborg72282804 Abonnementspris Kr. 969,- + moms om året for 9 numre Løssalg Kr. 156,inklusive+momsforsendelse Oplag Synspunkter,2.091 der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

I Gentofte kommune har vi netop analyseret 70 km vejforløb og tilhørende arealer langs vejene for at afdække potentialet for øget begrønning. Målet er både at ska be bedre mikroklima, øge biodiver sitet, opnå et grønnere vejbillede samt øge livskvaliteten for os alle. Til formålet har vi benyttet et digitalt redskab med et scorings system, der vurderer mængden af natur i forhold til kvaliteten af den pågældende natur ud fra en række parametre. Resultatet er blevet til mere end 40 potentielle indsatsområder, hvor nye vej plantninger vil give en stor værdi forHermedindsatsen.en opfordring til at bru ge de store mængder tilgængelige kommunale data i planlægningen til at gøre jeres ydelser og produk ter smartere, bedre og billigere.

opstuves,skinner.hvorbefolkningstætheden,trafikmønstre,ogvived,menneskersamles,nårsolenVived,hvorregnvandethvorderopstårvarmeøer,oghvorvejtræernestår–ogmegetandet.Dekommunaledatakangiveosvalidvidensomgrundlagforkvalificeredebeslutningeromhvor,hvadoghvordan,derskalplantes.Mangeafdekommunaltindsamlededataudvekslesogstillesalleredetilrådighedforomverdenen.Opendatakangøregavninyesammenhængeogbidragertiludviklingafnyeværktøjerogvidenstjenester,oginspirerertilnyesamarbejdermedbådedetprivateerhvervslivogtilborgerdrevneinitiativer.

De fleste af os ved efterhånden, at der skal gøres en indsats, hvis vi skal opnå et bæredygtigt samfund - også når det drejer sig om vores lokale bynatur. Det kræver, at vi gør tingene på nye måder. Men ikke alle ved nødvendigvis, hvor dan det skal gøres eller kan se ef fekten af deres handling. Grønne data kan være medvirkende til at give den nødvendige indsigt. Vi er nemlig mere tilbøjelige til at æn dre adfærd, når vi ser og forstår, hvorfor det er nødvendigt. Vi har allerede en stor mængde data i de kommunale registre, GIS og luftfoto, der fortæller os om tingenes tilstand over tid. Store datamængder, der giver værdifuld indsigt i adfærd hos mennesker og i systemer – og dermed mulighed for at gøre vores samfund bedre gennem bæredygtig planlægning. Når vi måler og monitorerer vores bynatur, og bringer den data i spil ved at omsætte den til viden, kan vi øge kvaliteten af vores bynatur. Vi kender byens

for en

GRØNDATABASERETPLANLÆGNING – EN VEJ TIL MERE VÆRDI FOR INDSATSEN

vet stadig mere

hjælp af

størst mulig

Anlæg og drift af vores grønne områder vejer tungt på de kommunale budget ter, og tilstanden af vores bynatur er genstand for stor opmærksomhed hos borgerne. Den interesse er kun blevet styrket i tidens klimadebat og den med følgende øgede forståelse for, at vores lokale natur og biodiversitet er et fælles ansvar. I samme takt er behovet prioriteret for vores bynatur ble aktuelt. få de kommunale opnår værdi

BÆREDYGTIGE INDKØB KOMMER IKKE AF SIG SELV Bæredygtige offentlige indkøb er ikke noget, der kommer af sig selv. Man skal arbejde for det, skabe en struktur, nye arbejdsgange og organisatorisk forankring.

SIDE 34

FREMTIDEN MOBILITETBÆREDYGTIGHARMEDMENNESKETICENTRUM

VARDE KOMMUNE I FRONT LANDBRUGSJORDUDTAGNINGMEDAF

SIDE 52

Et tæt samarbejde mellem Varde Kommune og landboforeningerne har sat turbo på udtagningen af lavbundsjorder, og kommunen ansætter løbende flere medarbejdere til at løse opgaverne.

TEKNIK & MILJØ AUGUST 20224 Temaindhold

MERE UD AF DE DERRESSOURCER,ALLEREDEERANVENDT FN’s verdensmål handler om at bibeholde ressourcerne i kredsløbet og genanvende så meget affald, som muligt. Men det handler i høj grad også om at forbruge mindre. SIDE 46 UDLICITERING KRÆVER EN KOMMUNAL INDSATS Om det kan lykkes afhænger af viljen og evnen til at arbejde med kontrakter og samarbejde på tværs – og det kræver tid og kræfter af kommunerne og det private. SIDE 32 POWER2X KAN BLIVE DET NYE GRØNNE EVENTYR FOR DANMARK - med forsyningsvirksomheder og kommuner som medspillereafgørende SIDE 50 FOKUS: NYE FÆLLESSKABER DENNETEMAER:UDGAVES FRIT NUMMER

Infrastrukturprojekter har traditionelt set et stort CO₂ fodaftryk i anlægsfasen, og når der bliver talt om bæredygtig infrastruktur, bliver netop CO₂ fodaftryk ofte det eneste klimaparameter. SIDE 24

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedlige holdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold. Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER

Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med led ningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

TEKNIK & MILJØ AUGUST 20226 Indhold 1810 Øjeblikke fra Natur & Miljø 2022 Grøn Skærm - En urban støj- og klimaskærm LEDER 3 Databaseret grøn planlægning – en vej til mere værdi for indsatsen KTC 8 KTC ÅRSMØDE 2022: PÅ TVÆRS FOR EN GRØN OMSTILLING 10 Øjeblikke fra Natur & Miljø 2022 DK2020 14 DK2020 kommunerne og Danmarks klimaomstilling FOKUS: NYE FÆLLESSKABER 18 Udviklet uden udviklere: -Det beboerdrevne bofællesskab 20 Bæredygtighedshuset i Kolding er base for fællesskaber 22 Frem i fællesskab MOBILITET & INFRASTRUKTUR 24 Fremtiden har bæredygtig mobilitet med mennesket i centrum 26 Grøn Skærm - En urban støj- og klimaskærm 28 Håndbog tilsat kreativitet skal sikre offentlige arealer mod terror 30 Bunker af spørgsmål om ladeinfrastruktur

TEKNIK & MILJØ 7AUGUST 2022 Indhold 48 ikke af sig Samstyring:selvPå vej mod færre overløb i Roskilde 40 Fremtidens bygninger skal have et sundt indeklima UDBUD & INDKØB 32 Udlicitering kræver en kommunal indsats 34 Bæredygtige og grønne indkøb kommer ikke af sig selv 36 Vi skal gøre det nemmere for bygherrer at lave grønnere udbud BYGGERI & EJENDOMME 38 Matchmaking mellem kommuner og yngre arkitekter 40 Fremtidens bygninger skal have et sundt indeklima 42 Nedrivning under landsbypuljen – erfaringer og bud på ”best practice” AFFALD & RESSOURCER 44 Fra ruin til ressource 46 Få mere ud af de ressourcer, der allerede er anvendt VAND 48 Samstyring: På vej mod færre overløb i Roskilde 50 Power2X kan blive det nye grønne eventyr for Danmark - med forsyningsvirksomheder og kommuner som afgørende medspillere PLANLÆGNING 52 Varde Kommune i front med udtagning af landbrugsjord NATUR 54 Retablering af ødelagt natur: Myndighederne har ingen hjemmel

fraStemningsbillederKTCÅRSMØDE2021.

Gennem eksempler fra kolleger, som allerede er i gang med at arbejde med den grønne om stilling, håber vi at kunne give deltagerne in spiration og mulighed for at stille spørgs

Vi befinder os i en tid, hvor der er stort fokus på at arbej de tværfagligt og nedbryde siloer. Og det er forholdsvis nyt for mange af os. Den grøn ne omstilling udfordrer os, den fordrer nye måder at tænke og samarbejde på, og mange løsninger skal findes uden for vores egen silo. Det gør bestemt ikke ledelsen lettere, at den nu bliver fyldt med paradokser og kan komme til at foregå helt uden for eget ledelses mæssige område. I planlægningen af årets program har KTC lagt sig i selen for at gå på tværs af felter; det være sig fagligheder, forvaltninger og sekto rer. For eksempel vil Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg og tidl. landstræner i håndbold, komme forbi fredag formiddag, hvor han vil holde oplæg om Viborg Kommunes sammenhængs model, hvor byrådet sætter tydelig politisk retning og synliggør sine højest prioriterede målsætninger.Påårsmødet har du mulighed for at deltage i en workshop, faciliteret af KTC Faggruppen for Ledelse, hvor du kan diskutere og arbejde med ledelse i et forum med fagfæller, som arbejder med tilsvarende problemstillinger som dig. De danske kommuner tager et enormt lokalt ansvar, når de med fælles front går mod klimaneutra litet i 2050 i overensstemmelse med den klimalov, som Folketin get vedtog i 2020. Danmark er efter sigende det eneste land i verden, hvor kommunerne i så stor stil bakker op om at indfri klimamålsætningerne – og det kan vi godt klappe os selv på skuldrene for. Men vi er først lige begyndt. Klimaet er vor tids stør ste udfordring, og den løses ikke med et fingerknips. Det kræver nye redskaber, det kræver, at vi tænker og arbejder på tværs og i helheder, og at vi er villige til at lære, til at vove, til at fejle og til at dele vores viden og erfaringer med hinanden. På KTC ÅRSMØDE 2022 vil du som deltager kunne dykke ned i spændende cases og debatter under temaet ’På tværs for en grøn omstilling’. Det er ambitionen, at årsmødet netop skal inspirere dig og dine kolleger til at skabe løs ninger på tværs af forvaltninger, kommuner og andre grænser, og at I skal rustes til at tage bedst muligt hånd om jeres fælles opgaver.

TEKNIK & MILJØ AUGUST 20228 KTC KTC ÅRSMØDE 2022 PÅ TVÆRS FOR EN GRØN OMSTILLING

NYETILKRAVLEDELSE

SÆTTERPLENUM

RAMMEN I plenum sættes rammen for, hvordan de overordnede vilkår for teknik- og miljøområ det er lige nu, og hvad det giver af muligheder, det sker med et spændende oplæg fra Niels Højberg fra Kronprins Frederiks Center for Ledelse. Han ser på rammerne, som teknik og miljø arbejder med, og giver sit bud på, hvorfor teknik og miljø er et vigtigt område i udvikling af Herefterkommunerne.gårvi ned i konkrete problemstillin ger, hvor vi skal høre et eksempel på, hvordan der bliver arbejdet med klimaregnskab for hele kommunen. Vi ser også på, hvordan løsningen af udfordringer i en kommune kræver sam arbejde på tværs af kommunegrænsen, fordi løsningen kan ligge uden for kommunerne.

DET FAGLIGE GÅR HÅND I HÅND

PÅ TVÆRS AF KOMMUNE OG STAT Vi er i dialog med Nævnenes Hus om, hvordan vi kan inddrage deres viden og erfaringer i programmet, det er pt. ikke endeligt afklaret i hvilke oplæg, de deltager. Det er aftalt, at di rektør Christian Lützen deltager med oplæg på KTCArbejdetÅRSMØDE.med den grønne omstilling kan nemlig ikke altid løses kun i kommunen - når kommunen arbejder på løsningerne, så kan borgere vælge at klage over afgørelsen til f.eks. Planklagenævnet. En anden udfordring kan være, at de eksisterende regler ikke muliggør de løsninger, som er nødvendige for at løse fremtidens grønne omstilling. Vi håber, at vi kan skabe nogle rum, hvor vi kan belyse pro blemstillinger fra begge sider for at øge forstå elsen og måske bidrage til, at vi kan finde nye veje på tværs af de administrative skel.

MED DET RELATIONELLE

TEKNIK & MILJØ 9AUGUST 2022 KTC

OPLÆGSHOLDERE PLENUM: • Niels Højberg, Kronprins Frederiks Center for Ledelse, tidl. stadsdirektør, Aarhus • Henrik Seiding, Aarhus Kommune • Anders Debel, Holstebro Kommune • Ulrik Wilbek, borgmester, Viborg Kommune • Christian Lützen, direktør, Nævnenes hus

Udbyttet af at deltage på KTC ÅRSMØDE ligger ikke kun i det faglige program, men i høj grad også i pauserne, hvor du kan dyrke dit eksi sterende netværk såvel som skabe nye relationer. Hvem ved – måske er det i den uformelle samtale over en kop kaffe, at den unikke nye idé, som kan gøre forskellen for din kommune, opstår? Uanset, så har du med et vidtspændende netværk og stærke relationer til dine kolle ger bedre mulighed for at hente hjælp eller inspiration, når der opstår en sag, som løses bedst i fællesskab. Vi glæder os til at byde dig, dine kolleger og alle med interesse for den grønne omstilling i kommunerne velkommen til KTC ÅRSMØDE 2022 med temaet ’På tværs for en grøn omstilling’. Vi ses i Viborg den 27. og 28. oktober.

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202210 ØJEBLIKKE FRA NATUR & MILJØ 2022 KTC Den nationale Natur & Miljøkonference løb af stablen for niende gang d. 13. og 14. juni i Odense. Under temaet ‘DK2020 - Fra plan til tværgående handling’ dykkede mere end 530 deltagere fra offentlige myndigheder, det private universiteterforsyningsselskaberinteresseorganisationer,erhvervsliv,og ned i, hvordan vi går fra klimaplan til konkret lokal handling – SAMMEN og PÅ TVÆRS af fagligheder, myndigheder og sektorer. TEKST / AMALIE VONGE TraditionenNaturKonference-JENSENplanlægger,&Miljø,KTCtrobød programmet på udflugter i lokalområdet. Her aflægger Vandløbs- og Spildevandssporet et visit i Tommerup Stationsby, hvor et nyt og større klimatilpasningsprojekt med sammenhængende regnvandssøer er etableret. klimaplanerfællesskabRealdania

KTC bestyrelsesformand Michel van der Linden pegede på den afgørende forudsætning for at lykkes – som også er en af de største udfordringer, når de grønne ambitioner rammer en økonomi, der skal række til mange krav og behov: ”Vi kan ikke vente på, der kommer penge. Vi skal arbejde for, at vores kommuner og regioner og staten prioriterer midler til klima, natur- og miljøarbejdet, og vi skal tænke det sammen med opgaver, vi allerede løser. prioriteringsspørgsmåletSelvom på de store linjer er politisk, skal vi fortsat, på baggrund af vores faglighed, bringe viden og løsninger frem, således at de indgår på lige fod med prioriteringer på andre Denvelfærdsområder.problematiker vi nødt til at få på bordet ude i kommunerne.”

Klimaminister Dan Jørgensen blev forhindret i at holde oplæg om kommunernes rolle og potentiale i den grønne omstilling, men kompenserede med en videohilsen med et klart budskab: ”Folkelig opbakning er helt afgørende i den grønne omstilling, og her har I, nærdemokratiet, en unik rolle. For hvis vi skal i mål, kræver det politisk lederskab og dygtige embedsmænd, der tør udfordre og tænke kreativt”. Konferenciers Anna Fenger og Anders Magelund styrede slagets gang i plenum og stillede knivskarpe spørgsmål oplægsholderne.til

Nøglebudskaber fra oplæggene i plenum blev illustreret i vi suelle referater, som efterfølgende blev delt med deltagerne med det formål at motivere til refleksion og handling hjemme i deres organisationer. Hent referaterne dk/downloads/.www.naturogmiljoe.på

Den grønne omstilling er en opgave, som ikke kan løftes alene af ét fagområde. Vi må nødvendigvis løfte i fællesskab og på tværs for at kunne fremtidssikre arbejdet med at skabe grønne, bæredygtige løsninger. Netop derfor var sporene gået sammen på kryds og tværs om tværfaglige sessioner, her Natur- og Vandløbssporet.

Dag 2 stod i kystnaturens tegn for Natursporet og den nye dreng i klassen, Kystbeskyttelsessporet, der i samlet flok drog mod Seden Strandby, hvor Odense Kommune har arbejdet med naturbaseret kystbeskyttelse. Realdania og Concito fremlagde i fællesskab status på kommunernes klimaplaner og deres samlede effekt, hvis de implementeres fuldt ud. (Se mere om analysen side 14).

TEKNIK & MILJØ 11AUGUST 2022 KTC

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202212

Håndskrevne skilte på genbrugspapir og navneskilte uden plast: dialogstarter,hyggeligtbæredygtigt,-ogengodvistedetsig.

Miljøchef i Esbjerg Kommune Christina Føns fortalte om Esbjergs ”rejse fra 0 – 100” mod grøn omstilling over de seneste år.

Efter flere år præget af aflyste arrangementer var trangen til oplevelser og kollegialt samvær stor. Det afspejles i deltagerantallet, som lød på intet mindre end

Intet mindre end en perlerække af oplægsholdere var på programmet såvel i plenum som på sporene. Her ses fx professor Katherine Richardson, som satte fokus på, hvordan vi forvalter vores forhold til jordens ressourcer på en sådan måde, at vores efterkommere også kan nyde godt af dem.

Klimaforsker536. muligheder.ogklimaforandringermedkonferencenMernild,2021,FN’shovedforfatterogpåklimarapportSebastianrundedeafetoplægomdetværfaglige KTC

KTC glæder sig til at byde dig og dine kolleger velkommen til Natur & Miljø 2023 d. 30. og 31. maj på Comwell i Kolding. Find mere information på www.naturogmiljoe.dk i efteråret.

Reducér sygefravær og øg produktivitet og trivsel blandt medarbejderne på arbejdspladsen med god, sund ventilation fra Systemair. Godt indeklima starter med Geniox ventilationsaggregater Hjertet i ethvert ventilationssystem - en integreret, intelligent Energibesparelseløsning.og bæredygtighed gennem en innovativ og energieffektiv konstruktion. Avanceret teknologi skaber det perfekte indeklima på enkel og forståelig vis. Læs mere om Geniox ventilationsaggregater fra Systemair på www.systemair.dk Det enkle valg www.systemair.dk

og Danmarks klimaomstilling

Kommunerne har helt naturligt forskellige ambi tionsniveauer i deres reduktionsmålsætninger frem mod 2030, da de også har forskellige forudsætninger for at nå i mål med omstillingen. Hvor nogle kommuner hovedsageligt skal omstille energi og transport, har andre udfordringer med landbrug og industri. Derfor er det naturligt, at visse kommuner sætter mere vidt rækkende delmål end andre.

DK2020 kommunerne

en

LOKALE MÅL ER PÅ LINJE MED KLIMALOVEN Analysen viser, at pilotkommunerne har sat lokale mål, som er på niveau med den nationale målsætning om 70 % CO 2-reduktion i 2030. Opsummeret svarer pilotkommunernes samlede mål til en 56 %-reduktion i perioden 2018 til 2030 – til sammenligning kræver de nationale klimamål en reduktion på 55 % fra 2018 til 2030 (de 70 % tager udgangspunkt i en længere periode, nemlig 1990-2030).

i

Figur 1. Sektorfordelt drivhusgasudledning i basisår for pilotkommuner og Danmark samlet. 32% 24% 33% 27% 7% 13% 26% 33% 3% 3%100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0% Pilotkommuner Hele Danmark Energi Transport Industri Landbrug og areal Øvrige DRIVHUSGASUDLEDNINGSEKTORFORDELTI BASISÅR (2016-2018) Figur 1.

i

for

(2018).

Til sammenligning med de nationale udledninger ud gør energi- og transportudledningerne en større andel hos pilotkommunerne end i hele Danmark.

på energi og transport, omkring en fjerdedel på landbrug, og resten fordeler sig på industri, affald og spildevand (venstre søjle). Det adskiller sig lidt fra det nationale gennemsnit, hvor landbrug udgør en større del og energisektoren en mindre del. TEKST / PELLE Seniorkonsulent,BOURNONVILLELINDProjektchef,Realdania&TUEDAMSØCONCITO For at anskueliggøre vejen til at nå målsætningerne, har pilotkommunerne udarbejdet scenarieanalyser, altså mulige veje til drivhusgasreduktion, med dertilhørende reduktionsstier

D K2020 – Klimaplaner for hele Danmark er allestedsnærværende i det kommunale Dan mark. Projektet skriver historie ved at samle 95 af landets kommuner om at realisere Pa risaftalens mål og kan vise sig at være en gamechan ger for den grønne omstilling i Danmark. De første af de 20 kommuner fik godkendt deres klimahandlingsplaner i løbet af 2020, og den sidste i juni 2021. Derfor har det nu været muligt for CONCITO og Realdania at få lavet en analyse af, hvor store re duktioner man kan forvente på baggrund af de første 20 klimahandlingsplaner. Analysen, som er udarbejdet af EA Energianalyse, opsamler de 20 kommuners mål sætninger og reduktionsindsatser, som efterfølgende skaleres til nationalt niveau for at vurdere det poten tielle reduktionsbidrag. Dermed får vi nu et indblik i, hvordan DK2020 kan være med til at fremme omstil lingen til klimaneutralitet i Danmark. De 20 pilotkommuner repræsenterer knap en fjerde del af Danmarks befolkning og lidt under en femtedel af arealet og drivhusgasudledningerne. Pilotkom munernes samlede udledninger i basisåret 2018 var omkring 10 mio. ton, hvoraf ca. 1/3 stammer fra energi, 1/3 fra transport og lidt under en 1/3 fra landbrug.

CONCITO og Realdania har fået lavet en analyse af, hvor store reduktioner man kan forvente på baggrund af de første 20 klimahandlingsplaner. De vigtigste resultater kan du læse om her.

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202214 DK2020

REDUKTIONSBIDRAGET Kommunernes planer viser også et godt stykke af vejen til at opnå disse mål ved at udpege konkrete indsatser, der kan halvere deres drivhusgasudlednin ger i For2030.atanskueliggøre vejen til at nå målsætningerne, har pilotkommunerne udarbejdet scenarieanalyser, altså mulige veje til drivhusgasreduktion, med dertil hørende reduktionsstier. Scenarieanalyserne består af et Business-as-Usual scenarie (BAU), hvor kommunen fører en passiv klimapolitik, og hvor udledningen der med blot følger den udvikling, der kommer som følge af national lovgivning (såsom en fortsat omstilling af elsystemet), sammenlignet med et ambitiøst scenarie, hvor kommunen fører en aktiv klimapolitik og derfor indregner deres reduktionsindsatser. Analysen viser, at i BAU-scenariet kommer kom munerne samlet set ned på 7,8 mio. ton CO 2 i 2030 i forhold til de 9,7 mio ton CO 2, de udledte i 2018 (en reduktion på omkring 20 %). I det scenarie, hvor kom Sektorfordelt drivhusgasudledning basisår (2016-2018) pilotkommuner og Danmark samlet Kommunerne udledte 2018 knap 10 mio. ton CO2, der fordeler sig med tredjedel

Figur 2. Pilotkommunernes forventede reduktioner. 9.718 7.794 6.784 4.864 3.4054.293 0 12.00010.0008.0006.0004.0002.000 Udgangspunkt (2016-2018) 2030 2050 ækvivalenterCO2tonMio. BaU-scenarier Ambitiøse scenarier Målsætninger PILOTKOMMUNERNES FORVENTEDE REDUKTIONER Figur 2. Pilotkommunernes forventede reduktioner. Kommunerne forventer, at udled ningen i deres basisfremskrivning (Business as Usual, eller BaU), hvor de fører en passiv klimapolitik, vil falde til 7,8 mio. tons i 2030 og videre til 6,8 mio. tons i 2050. Hvis de fører en aktiv klimapolitik, forventer de at kunne nedbringe udledningen til 4,8 mio. tons i 2030 og videre til 3,4 mio. tons i 2050. De forventer med andre ord at kunne halvere udledningen i 2030 ift. 2018, hvilket resulterer i en manko i 2030 på 6%-point ift. deres målsætninger.

INDIKATOREROMSTILLINGS-OG TILTAG I analysen går vi et skridt dybere ned og ser på, hvilken omstilling kommunerne forventer som følge af deres indsatser indenfor de for skellige sektorer. Særligt indenfor energisektoren tager kommuner ne godt fat og forventer bl.a. store reduktioner i naturgasforbruget og en væsentlig udbygning af ved varende energianlæg, der samlet forventes at medføre en reduktion i energisektoren på 98 %. Pilotkommunernes planer byder også på mange tiltag indenfor transport og landbrug, hvor de dog forventer en mindre redukti onseffekt på 23 % af udledningen fra transportsektoren og 30 % af udledningerne fra landbrug i 2030. De tiltag og indsatsområder er dog langt fra de eneste for de 20 pilot kommuner, som tilsammen arbej der med 446 forskellige klimatiltag. Flere kommuner arbejder endda med reduktionsindsatser, som

TEKNIK & MILJØ 15AUGUST 2022 DK2020 klimaomstilling munerne fører en aktiv klimapoli tik - det ambitiøse scenarie - opnår kommunerne samlet set omkring 50 % reduktion i 2030 i forhold til 2018, hvilket giver en udledning på 4,9 mio. ton CO 2 Analysen viser altså, at kommu nerne i forhold til de kortsigtede målsætninger har planlagte tiltag og virkemidler, der næsten vil få dem i Lidtmål.sværere ser det ud med 2050-målet, hvor der stadig er en manko på 3,4 mio. ton CO 2 i det ambitiøse scenarie, svarende til 35 % af deres udledning i basisåret. Dette er forventeligt, da kommu nerne hverken kender de tekno logiske muligheder eller nationale rammevilkår frem mod 2050 og derfor ofte har vanskeligt ved at udpege specifikke løsninger, der kan implementeres. Derfor lægger DK2020-indsatsen også op til, at kommunerne reviderer deres planer løbende for at tilføje nye indsatser ud fra egne erfaringer og nye rammer.

Figur 3. Skalering af kommunernes reduktionsbidrag. Venstre søjle viser den samlede danske udledning i 2018 på 50 mio. tons CO2-ækvivalenter, mens højre søjle viser den forventede udledning i 2030, hvis pilotkommunernes planer skaleres til hele landet (hvor udledningen reduceres til 27,1 mio. tons). Den grå stiplede linje viser den nødvendige udvikling, hvis 70 % målsætningen skal nås, mens de tre sorte prikker viser udledningen ud fra hhv. basisfremskrivning 2020, klimafremskrivning 2022 og den forventede reduktion ved en skalering af pilotkommunernes planer. Det kan ses af figuren, at en skalering af kommunernes forventede reduktioner halverer afstanden til 70 %-målsætningen ift. klimafremskrivningen i 2022.

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202216 Figur 3. Skalering af kommunernes reduktionsbidrag. 50,4 27,1 22,7605040302010Nationalt udgangspunkt Alle kommuner 2018 2030 CO2tonMio.ækvivalenter Energi Transport Industri Landbrug og areal Øvrige Total National målsætning 43,1 Basisfremskrivning 2020 33,5 Klimafremskrivning 2022 Reduktion ved skalering af pilotkommunernes planer Nødvendig reduktion for at nå 70 % målsætning ligger ud over kravene i DK2020, såsom med klimavenlig kost, mad spild, grønne indkøbsaftaler og cirkulær økonomi. En måde at sammenfatte kom munernes potentielle bidrag til omstillingen indenfor forskellige sektorer er ved at se på en række omstillingsindikatorer – altså en slags key performance indicators for kommunernes klimaomstilling. KLIMAOMSTILLINGBIDRAGKOMMUNERNESTILDANMARKS De resterende 75 DK2020 kommu ner vil alle have afleveret deres Indikator Pilot- Skaleret Perspektivering til national forventning kommuner til Danmark Udfasning af naturgas 90 % reduktion 90 % reduktion Realiserer næsten nationalt mål om 100 % udfasning i 2030 til Indfasningrumopvarmningafelbiler 32 % elbiler 32 % elbiler Følger de nye forventninger i klimafremskrivningen for 2022 (andel af samlet bilpark) Elproduktion 1.976 GWh 10.900 GWh Omkring 9 gange 2020-niveau. Næsten lig med regeringens fra solceller mål i ’Danmark kan mere II’ Elproduktion fra land- 1.634 GWh 9.000 GWh En fordobling af 2020-niveau. Svarer til regeringens mål i og kystvindmøller ”Danmark kan mere II” Udtag af lavbundsjorde 3.386 ha 18.800 ha Svarer til 24 % af ambition i landbrugsaftalen Skovrejsning 12.492 ha 69.500 ha Mere end den nationale ambition for perioden DK2020 klimaplaner inden udgangen af 2023. Det er endnu uvist, hvilke mål og indsatser de kommer til at indeholde, men det er rimeligt at forestille sig, at de vil bidrage med lige så ambitiøse tiltag som pilot kommunerne. Vi har derfor ska leret pilotkommunernes bidrag til alle danske kommuner for at se på kommunernes potentielle bidrag til den nationale 70 %-målsætning, såfremt de bidrager på samme ni veau som de 20 pilotkommuner. Analysen viser, at kommunerne i så fald samlet set vil bidrage med 46 % reduktion i forhold til 2018. Det er 4 %-point lavere end den samlede reduktion for pilotkommu nerne, da udledningerne fordeler sig anderledes på sektorer i pilot kommunerne end i Danmark som helhed. Det giver ikke helt en 70 % reduktion i 2030 ift. 1990, men kommunerne kommer størstede len af vejen mod en reduktion på 70 % i forhold til 1990, og tættere på 70 %-målet end de nationale Samtidigklimafremskrivninger.skaldetfremhæves, at pilotkommunernes planer er udar bejdet før de nationale aftaler om bl.a. CO 2-lagring, Power-to-X, og den grønne omstilling af landbru get, der alle har bidraget til at få

Tabel 1. Omstillingsindikatorerne skaleret til hele Danmark samt perspektivering til national forventning. Tabellen viser pilotkommunernes samlede bidrag indenfor de enkelte indsatsområder, samt hvilken effekt det forventes at have, hvis det skaleres til hele Danmark. Dette perspektiveres til de nationale mål og forventninger i yderste kolonne.

SKALERING AF KOMMUNERNES REDUKTIONSBIDRAG

DK2020-kommunerne arbejder med den samme standard for klimaplanlægning, som anvendes af nogle af verdens største og mest ambitiøse byer i det internationale bynetværk C40. Med DK2020 er det første gang, C40’s internationale standard ’The Climate Action Planning Framework’ (CAPF) bliver brugt og videreudviklet til brug i mindre byer og kommuner. Dermed er DK2020kommunerne med til at skrive historie i kampen mod klimaforandringer.

Danmark tættere på mål samlet set. Når de aftaler indarbejdes i planerne for de næste 75 kommuner, og i de første 20 kommuners planer ved næ ste revision, må man forvente, at de kommer endnu tættere på målet.

Peter Aufeldt,

CAPF stiller blandt andet krav om, at kommunerne viser vejen til CO2-neutralitet i 2050 samt fastsætter ambitiøse delmål på vejen derhen. Rammen kræver også, at der fastlægges mål og tiltag for klimarobusthed, samt at der tages hensyn til og skabes synergi mellem social og økonomisk bæredygtighed. Projektet finansieres af KL, de fem danske regioner og Realdania, og drives i et samarbejde mellem projektpartnerne samt CONCITO og C40, der fungerer som videnspartnere og bl.a. rådgiver kommunerne om udviklingen af klimahandlingsplaner. Analysen af kommunernes CO2-reduktionsbidrag til 70 %-målsætningen i 2030 kan downloades fra Realdanias hjemmeside på realdania.dk/projekter/dk2020

Særligt indenfor energisektoren tager kommunerne godt fat og forventer bl.a. store reduktioner i naturgasforbruget og en væsentlig udbygning af vedvarende energianlæg, der samlet forventes at medføre en reduktion i energisektoren på 98 %. rende rolle, som ikke kan måles og vejes, kan have enorme potentialer for at skabe klimafællesskaber, gejst for klimaindsat sen og i sidste ende yderligere reduktio ner gennem ændret adfærd. Derigennem kan kommunerne blive en stærk lokal motor for klimaomstillingen i Danmark n

E:M:MartinE:M:BæredygtighedForretningschefogbyggeri29385125pauf@kubenman.dkWentzer,Markedsdirektør40605985mawe@kubenman.dk

høreKontaktDANMARKBÆREDYGTIGTosforatmere

DK2020 - KLIMAPLANER TIL HELE DANMARK DK2020 giver danske kommuner mulighed for at hente rådgivning og sparring til at udvikle lokale klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger. I 2019 påbegyndte de første 20 kommuner – også kaldet pilotkommunerne – arbejdet. Siden er yderligere 75 kommuner kommet til, så i alt 95 danske kommuner nu er en del af DK2020-projektet. Det er en indsats, der har modtaget stor international opmærksomhed og interesse.

Peter Aufeldt,

E:M:MartinE:M:BæredygtighedForretningschefogbyggeri29385125pauf@kubenman.dkWentzer,Markedsdirektør40605985mawe@kubenman.dk Med fokus på værdiskabelse og grøn omstil ling, udvikler og leder vi byggeprojekter baseret på partnerskaber, viden og tværfaglighed. Vi sammentænker øko nomisk, social og miljø mæssig bæredygtighed fra den spæde idé til det færdige Sammenbyggeri.bygger vi

Med fokus på værdiskabelse og grøn omstil ling, udvikler og leder vi byggeprojekter baseret på partnerskaber, viden og tværfaglighed. Vi sammentænker øko nomisk, social og miljø mæssig bæredygtighed fra den spæde idé til det færdige Sammenbyggeri.bygger vi

PÅ ET

ETfremtiden.SKRIDTTÆTTERE

ETfremtiden.SKRIDTTÆTTERE PÅ ET høreKontaktDANMARKBÆREDYGTIGTosforatmere

Den nye analyse af pilotkommu nernes bidrag til 70 %-målsætningen viser os altså, at DK2020 projektets koordinerede indsats, som favner stort set alle danske kommuner, med al sandsynlighed vil skabe betyde lige bidrag til den nationale grønne omstilling. Forhåbentlig kan resul taterne fra analysen også være en inspiration for nationale beslutnings tagere til at indtænke kommunernes mulige bidrage til omstillingen i deres planlægning.Dertilmåvi ikke glemme, at kom munens klimalederskab og facilite DK2020

TEKNIK & MILJØ 17AUGUST 2022

TEKST / ARNE URBANArkitekt,NIELSENCERMAKPartner,POWER

venskaber, samtidig med at den lidt for store bolig bliver udskiftet med en, der svarer til det reelle behov. I 2040 vil hver fjerde borger være over 60 år, så interessen vil med stor sandsynlighed kun blive større i de kommende år. Er de danske kommuner forberedt på det? Både kommercielle aktører og en del almene boligselskaber har fokus på potentialet. De kommercielle ud viklere skal naturligvis have et for nuftigt afkast og har derfor størst interesse i de områder, hvor den økonomiske gevinst er højest. De almene boligselskaber er derimod afhængige af, at kommunerne kan stille med den nødvendige grundka pital. Fælles for begge modeller er dog, at bygherren er en professionel udvikler, der ikke selv har aktie i fællesskabet, mens dem, der skal udvikle fællesskabet, først kommer ind i ligningen til sidst. Men sådan be høver det ikke nødvendigvis at være.

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202218 NYE FÆLLESSKABER UDVIKLET UDEN UDVIKLERE: DET BEBOERDREVNE BOFÆLLESSKAB Boligområder med fællesskaber står højt på ønskelisten i mange danske kommuner, men uden professionelle udviklere med kapital bliver drømmene sjældent til noget. I Furesø Kommune finder man en af de få undtagelser. To lokale borgere tog sagen i egen hånd og har med arkitektfirmaet URBAN POWER sat form på bofællesskabet Stavnsholthave, hvor de første indbyggere netop er flyttet ind. S tavnsholt har, som mange andre byområder bygget under erdeellerOgboformersellignede.forblindeogtehøjeStavnsholtlangtpåfællesskabbuddetgang-ogforkirkedaginstitutioner,guldalder,velfærdsstatensdetmeste:Skoler,idrætsfaciliteter,ogindkøbsmulighederindenrækkeviddeafdetsepareredecykelsystem.Menboligudafspejlerogsåentid,hvorvarnoget,derhørtetilinstitutionerne.Såledesbestårhovedpartenafboligerneiafparcelhuseadskiltafhækkeellerrækkehuseadskilafcarporteogcykelskure.Hverenerdearrangeretomkringstikvejeudennogenformfællesområder,legepladserellerSamtidigerefterspørgefterfællesskabsorienteredestørreendnogensinde.særligtdem,dererblevetaleneikkelængereharhjemmeboenbørn,søgerfællesskaberne.Herdermulighedforatknyttenye UDVIKLET UDEN UDVIKLERE Da Furesø Kommune overtog en nedlagt specialskole i Stavnsholt fra det nedlagte amt, så to borge re i kommunen muligheden for at stifte områdets første bofællesskab. Sammen med arkitekterne URBAN POWER udviklede de skitseforsla get til en bebyggelse orienteret om kring fællesskab, grønne værdier og lavt CO2-aftryk. Skitseforslaget blev grundlag for at tiltrække de første medlemmer til en bofæl lesskabsforening, mens URBAN POWER i høringsperioden sørgede for, at rammerne for den kommende lokalplan passede til det kommende bofællesskabs behov. Da grunden kom i udbud, var ikke kun prisen, men også bebyggelses projektets kvalitet, afgørende. Ud af de mange bydende, kunne bofællesskabet fremvise et projekt, der var skabt af lokale borgere og tilpasset ønskerne fra de kommen de indbyggere, der havde sluttet sig til højeretilstedethaveskeløftefindeprojektetogForeningenbofællesskabsforeningen.vandtudbuddetkunnenubegyndeattilpassemedURBANPOWERogenegnetentreprenør,tilatbyggeopgaven.Denøkonomigevinst,somenudviklerskullehaft,kunnebofællesskabetiforbrugetilatfåpengeneatrækkelængereogholdeetambitionsniveau.

DET FÆLLESSKABGRADUEREDE Med grunden på hånden bofællesskabsforeningenkunnestifte en andelsboligforening og udvikle sig fra den oprindelige tanke om et seniorbofællesskab til et bredere

Bofællesskabet er opført på initiativ af beboerne og har haft arkitekten med fra starten for at sikre, at pro jektet formede sig efter deres ønsker og Ingenmuligheder.udviklere har været involveret i processen, så i stedet for profit, har beboerne fået flere penge til at realisere byggeriet til en økonomi.fornuftig

TRÆ INDERST TIL YDERST Helt fra starten var det et fælles ønske fra både beboere og URBAN POWER, at træ skulle være det gennemgående materiale - både for klimaets og æstetikkens skyld. Frem for traditionelle betonele menter entrerede entreprenøren med en træelementproducent, der bruger certificeret nordisk træ. Træelementerne fremstilles i kon trolleret klima på fabrikken og kan samles hurtigt på byggepladsen. De tre første boliger blev samlet og lukket på fem dage. Yderst er boligerne beklædt med varmebehandlet træ, som giver en naturlig beskyttelsevedligeholdelsesfrimodrådudenbrug af kemi. Træbeklædningen varierer med to forskellige profilstørrelser, der i en roteret mønster-effekt ind rammer vinduer og døre. Samtidig resulterer mønsterdannelsen i for FAKTA Bofællesskabet har 25 boliger i et og to plan samt et fælleshus med kælder. Grunden er på 8.000m2 og er bebygget med 3.100m2 bolig og fælleshus. Træ er det gennemgående byggemateriale, fra de bærende træelementer til facadebeklædningen af varmebehandlet nordisk fyrretræ. Bofællesskabet råder over 10 ladestandere til elbiler og er forberedt til yderligere 15. Regnvand bliver opsamlet og nedsiver naturligt på det store Bygherre:fællesområde.A/BBofællesskabet

og mere robust aldersdifferentieret fællesskab, med balance mellem seniorer, par, enlige og et par børnefamilier. Mangfoldigheden afspejler sig i bebyggelsen, hvor 22 af de 25 boliger er unikke i forhold til rumfordeling, tilpasset indret ning eller størrelse. På sigt giver det mulighed for at flytte internt, så boligtypen afspejler beboerens aktuelle livsfase. En anden essentiel egenskab i bebyggelsesplanen er mulighe den for at graduere fællesskabet. Bebyggelse er tæt, for at kunne rumme fællesskabet og holde fællesudgifterne nede. Med små forskydninger opstår der mindre og varierede uderum, der sammen med den kommende beplantning giver privathed tættest på boliger ne og åbenhed længere ude. Ankomsten til Stavnsholthave foregår fra ydersiden, hvor bebyg gelsen har en tæt og intim karak ter, med små forhaver, der grænser op til de belagte stier. Det står i kontrast til indersiden, som vender ud mod en stor fælleshave. Her kommer der ingen hegn, fliser eller belagte stier. Kun træterrasserne, der fører direkte ud til fællesha ven, markerer overgangen fra det private og til det fælles. Regnvand fra stier, tagflader og parkering bliver renset og ført ud i et naturligt reservoir i fællesha ven, hvor det med tiden vil bidrage til en vild og frodig fælleshave med en stor variation af træsorter og bærbuske.Forenden af haven er der opført et fælleshus med en stor fællester rasse. Her er der fælleskøkken og fællesrum til de kommende fæl lesspisninger, mens to gæstevæ relser bagerst i huset kan lejes ud til besøgende.

StavnsholthaveAnkomsten

TEKNIK & MILJØ 19AUGUST 2022 NYE FÆLLESSKABER

til de enkelte boliger foregår fra ydersi den, hvor uderum met har en tæt og intim karakter med små forhaver, der grænser op til de belagte stier. Det står i kontrast til indersiden, som vender ud mod en stor fælleshave.

holdsvis homogene profillængder, der gør det lettere for facadeprodu centen at minimere materialespild.

BEBOERNE SÆTTER DET SIDSTE PRÆG Den første streg på projektet for Stavnsholthave blev sat i 2017, og først nu kan beboerne flytte ind, mens de sidste efterarbejder på fælleshuset er ved at være afslut tet. Fælleshuset og fælleshaven skal nu tilpasses alle de ønsker og drømme, som de ca. 55 pioner-be boere har været med til at udvikle i ventetiden. Med sig har de forståel sen for byggeriet, som de selv har været med til at sætte deres præg på. Men ikke mindst har de skabt et bofællesskab til en økonomi, hvor mange kan være med n

Bæredygtighedshuset i Kolding er base for fællesskaber

VOKSENFRITTEREN – ET KREATIVT FÆLLESSKAB Et af de nye fællesskaber, der er opstået i Bæredygtighedshuset, er Voksenfritteren, der er et kreativt fællesskab med fokus på håndar bejde, gør-det-selv og at have det sjovt. Voksenfritteren opstod, fordi en lille håndfuld kvinder, der alle har håndarbejde som hobby, mang lede et uforpligtende fællesskab. - Os fire stiftere af Voksenfritte ren laver hver vores form for hånd arbejde, så det gav ikke mening for os at mødes i en strikkeklub eller på et blomsterpapirs-kursus. Vi havde lyst til at lave et fællesskab,Kolding,Vilsbøll,driftBæredygtigheds-sekretariatetstårfordendagligeogudviklingafBæredygtigheds-huset.FravenstreerdetTorstenZinkSørensen,projektlederforDK2020,HelleprojektlederforFood2030iKarinRaaby,koordinatorforborgerinddragelseogStellaSteenJensen,lederafBæredygtigheds-sekretariatet.

Centralt i Kolding på en af byens gågader ligger Bæredygtighedshuset, som åbnede i maj 2021.

TEKST / Kommunikations-BAKKEGAARDASTRIDCRAMERkonsulent,KoldingKommune

Bæredygtighedshuset er en udløber af Kolding Kommunes Bæredygtighedsstrategi og er etableret med det formål at skabe et knudepunkt for bæredygtighed og grøn omstilling. D et er stedet, hvor borgere, erhvervsliv og medsesinstitutioneruddannelsammenKoldingKommune kan igangsætte små og store bære dygtige initiativer, og hvor de kan dele viden, idéer og inspiration. Nu, godt et år efter åbningen, har der været omkring 2.500 be søgende i huset, mere end 100 for skellige aktiviteter, og så er huset også blevet hjemsted for en række nye og etablerede fællesskaber. Det sidste glæder Stella Steen Jensen, leder af Bæredygtigheds sekretariatet, der udvikler og drif ter Bæredygtighedshuset. - Vi har seks indsatsområder i vores strategi, og et af dem hedder ’bæredygtige fællesskaber’. Det er mindst lige så vigtigt som de fem andre indsatsområder, som er kli ma, sundhed og trivsel, mangfoldig natur, vand og ressourcer. I Kolding har vi en ’Brundtland’sk’ tilgang til bæredygtighed med afsæt i de tre bundlinjer, den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bund linje. I forhold til sidstnævnte er vores indsatsområde bæredygtige fællesskaber vigtigt. Det skal sam men med indsatsområdet sundhed og trivsel bl.a. sikre, at vi også er væredygtige, forklarer Stella Steen Jensen og tilføjer: - Det er en gammel, men evig aktuel sandhed, at vi intet er alene. Derfor tager vi også fællesskaber lige så alvorligt som klima, miljø, na tur og ressourcer og betragter det som en hjørnesten i arbejdet med at udvikle et bære- og væredygtigt samfund, siger Stella Steen Jensen.

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202220 NYE FÆLLESSKABER

NYE MULIGHEDER FOR AT DYRKE OG FÆLLESSKABEROPDYRKE I Kolding Kommune er der udpe get en programgruppe, der skal sikre, at bæredygtighedsstrategien bliver omsat til handling. For hvert indsatsområde er der udpeget en koordinator, der har ansvar for en handleplan for indsatsområdet og for, at målene i strategien nås. Met te Winther Hauge er koordinator for bæredygtige fællesskaber, og hun fortæller, at Bæredygtigheds huset har givet nye muligheder for at dyrke og opdyrke fællesskaber i Kolding.-Huset har givet mulighed for, at små fællesskaber uden et økono misk fundament kan mødes, men nok så vigtigt, er Bæredygtigheds huset blevet et samlingspunkt for alle, der arbejder med bæredyg tighed i Kolding Kommune, og det giver både synergi og nye samar bejdsflader, som vi ikke så i samme grad før Bæredygtighedshuset spurgthjælphvorkoordinatoreråbnede.Bæredygtighedsprogrammetsmødeshveruge,ugensaktiviteterlinesop,ogognyeidéerbliverefterogvendt.

hvor man kommer, når man har lyst, ikke skal melde til eller fra, og hvor man ikke nødvendigvis skal lave noget bestemt. Det er helt fint bare at møde op, snakke og drikke en kop kaffe, fortæl ler en af stifterne, Helle Sørensen.

Men fællesskabet manglede et sted at være og blev derfor først realiseret, da Bæredygtighedshuset tilbød Voksenfritte ren, at de kunne mødes der. Voksenfritteren mødes hver anden uge, men udvider efter sommerferien deres engagement i huset. De har søgt og fået penge til en syæske og bøger om reparation af tøj, og efter sommerferien er det planen at indkøbe en syma skine, så alle kan droppe ind i åbningstiden og reparere deres tøj, når det passer dem.

FAKTA BÆREDYGTIGHEDSHUSETOM I KOLDING

Det ligger centralt i byen på Jernbanegade 3. Åbningstiderne følger butikkernes. Huset rummer bl.a: Et udstillingsområde, hvor der p.t. er en udstilling om, hvordan man kan hjælpe naturen bedre på vej i sin have. En ’dagligstue’, som er et arrangements-område med plads til knap 40 deltagere. Dagligstuen fungerer også som mødelokale og som co-creation-område, hvor alle har mulighed for at holde en workshop, hvis emnet har en bæredygtig vinkel. Et kontorområde, hvor Bæredygtighedssekretariatet og koordinatorerne i Kolding Kommunes Bæredygtighedsprogram har kontorpladser.

Mette Winther Hauge er koordinator for indsatsområdet ’Bæredygtige fællesskaber’.

Voksenfritteren, et kreativt fællesskab i Bæredygtighedshuset, mødes hver anden onsdag og står også bag forskellige kreative initiativer, fx co-creati on-projektet med at strikke en guirlande til Verdensmålsdagen i Kolding den 25. juni.

NYE FÆLLESSKABER

FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris. TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning. Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk Gør Danmark renere sammen os

TØJBYTTE ER ET FÆLLESSKAB FOR STUDERENDE Et andet fællesskab i Bæredygtighedshuset er Swap Spot, som er en tøjbytte-butik. Konceptet for Swap Spot er, at alle kan ind levere tøj, de ikke bruger. Man får points for tøjet efter kvalitet og stand og kan derefter gå på jagt i tøjhylderne og se, om man kan finde en bluse eller et par busker, man vil have med hjem for de point, man har fået. Swap Spot er et fællesskab, der består af 10-20 frivillige, der passer butikken på skift. I spidsen for fællesskabet står Natálie Vencovská, der netop er færdiguddannet kandidat i Planet De sign fra Designskolen Kolding. Hun kommer selv fra Tjekkiet og fortæller, at omkring 80 procent af de frivillige er udenlandske studerende fra IBA Erhvervsakademi Kolding, Syddansk Univer sitet og designskolen. - De udenlandske studerende har et stort behov for at blive en del af et fællesskab i byen for på den måde at få et netværk og lære nye mennesker at kende. Det fællesskab kan Swap Spot tilbyde, fortæller Natálie Vencovská. Hun fortæller videre, at placeringen i Bæredygtighedshuset har været givende på flere måder. Ud over den centrale place ring i byen, har det også givet Swap Spot et tæt samarbejde med Bæredygtighedssekretariatet om den fælles bæredygtige dagsorden.Andrefællesskaber, der holder til og mødes i Bæredygtig hedshuset, er Kolding Pride og Green Kolding, som er Koldings ungeklimaråd. Derudover er Grøn Expo, der er et udstillingsvin due og ’øvelokale’ for grønne løsninger, også en del af huset n

TEKNIK & MILJØ 21AUGUST 2022

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202222 NYE FÆLLESSKABER

Der har været bedre stemning på kontoret et stykke tid, folk griner mere sammen over konkurrencen og har en fælles referenceramme, der ikke kun er faglig - Christoffer R. Pedersen, samarbejdspartner i Eurofins VBM / IDA Presseansvarlig,BLINKENBERGLIDELLNabogo

En tidlig morgen i bilen – P4 Nordjylland sendte fra en af de mange samkørsler i Nordjylland.

MEDMIKROFÆLLESSKABERVOKSEVÆRK Et mikrofællesskab i forbindelse med samkørsel er der, hvor kolle ger/studerende/borgere mødes uformelt i bilen. Inden de starter samkørslen, kan det være, de ken der hinanden godt, kun perifært eller slet ikke – som i tilfældet med gymnasieeleven. Hun er dog aty pisk, for generelt vil folk helst star te med at køre sammen med nogle, de kender lidt, og først efter de har en positiv oplevelse, er de klar til at køre med nye mennesker. Sådan spreder både mobiliteten og de nye fællesskaber sig som ringe i vandet med et lokalt udgangspunkt. Det er naturligvis vidt forskel ligt, hvad der sker i bilen, hvilket både påvirkes af samkørslens længde, af relationen mellem de samkørende og af liftets tidspunkt (f.eks. nattevagt eller ogmønster).morgen-til-eftermiddag-pendlerklassiskDeflestesnakkeromløstfast,mendererogsåture,hvor

TEKST

Sådan siger en af vores midaldren de brugere, som en gang ugentligt kører med en fra landsbyen Lihme til sport i en nærliggende landsby. Særligt i sovebyer, hvor der ikke er arbejdspladser og sparsom kol lektiv transport, er der meget få af de uformelle møder, hvor man lige kan klappe verdenssituationen af. Samtidig er der et behov for men neskelige relationer og for at høre til, hvilket igen styrker landsbyens bosætning. Det kan ’mikrofælles skaber’ – som dem i hverdagstrans porten – facilitere.

Figur 1: Gennem førte samkørsler med nabogo i 2022 (blå) og samkørsler.kommeatge).samkørslerforventede(oranTrendenviser,deri2022vilca.80.000

FREM I FÆLLESSKAB

I 1980’erne kørte mange sammen i hverdagen. Siden er vi blevet rigere, og flere og flere køber en bil og kører alene i den. Med alt hvad det har af uhensigtsmæssige konsekvenser for trængsel, klima og miljø. Men biler kan være løsningen på problemet med biler, og efter coronaens skygge ser vi flere og flere, som begynder at køre sammen i hverdagen (jf. Figur 1). Man kan næsten tale om en mindre transportrevolution, for i år er forventningen, at vores brugere gennemfører samlet set 80.000 samkørsler. Ø konomisk giver det god mening at dele udgifterne til benzin ved at hjælpe hinanden med mobilitet, og koordineringen har aldrig været lettere med en app designet til for målet. Men hvad sker der mellem mennesker, der mødes i private biler? Hvilke fællesskaber opstår? ET SPRING UD I DET UKENDTE I februar stod jeg på Rosborg Gym nasium i Vejle og talte med en elev, som havde oprettet sig i nabogo og var gået i gang med at lede efter lift. Efter at have indtastet sit dag lige transportbehov, viste appen, at der var en udbudt tur, som mat chede hendes behov fuldstændig. Én som kørte forbi og passerede gymnasiet på det rigtige tidspunkt. Fingeren svævede lidt over BOOK LIFT-knappen, for det var ikke én, hun kendte. Turde hun spørge om et lift? Hun blev enig med sig selv om, at det kunne hun godt, for der var vel en grund til, at personen havde lagt sine ture op. Chaufføren godkendte hurtigt, og de har efter følgende kørt sammen flere gange fra landsbyen til byen og retur – og sådan er et nyt mikrofællesskab opstået. ”VI FÅR PÅVERDENSSITUATIONENVENDT10MINUTTER”

FAKTA Nabogo er et firma fra 2018, hvis formål er at fremme samkørsel i hverdagen som supplement til kollektiv transport og mikromobilitet. Målet er, at samkørsel bliver ’the missing link’, som betyder, at bilen – eller husstandens 2. bil – kan undværes. Pt. har 29 danske kommuner indgået aftale med Nabogo om at fremme lokal samkørsel, og Nabogo er desuden på markedet i Holland og Sverige.

TEKNIK & MILJØ 23AUGUST 2022 NYE FÆLLESSKABER folk kobler af, hører musik osv. De passagerer, som plejer at køre i bil, får tid ’forærende’, når de kan slippe rattet og f.eks. tjekke mails eller koordinere privatlivet. Nogle benytter endda lejligheden til at sove lidt på bagsædet.

NETVÆRK MOBILITETAFOG RELATIONER Når en kommune og/eller et tra fikselskab tilbyder samkørsel via partnerskaber med uddannelsesin stitutioner, virksomheder og lands byer samt stærke incitamenter for brugerne, bliver der skabt nye netværk – af både mobilitet og fæl lesskaber. F.eks. som vist i figur 2, der er et overblik over gennemfør te samkørsler i Vesthimmerlands Kommune. Her ses også koblingen til knudepunkter og dermed den kollektive transport n Figur 2: samkørslersammenhængsLokalkraftiformafgennemførte–naturligvisikkekørtsomfugleflugt,menenoversigtover,hvilkedestinationerdererforbundetmedrutebaseretsamkørsel.

HVORFOR SIGORGANISATIONERBESKÆFTIGERMEDSAMKØRSEL?

Hverdagen i yderområderne bliver meget nemmere med samkørsel! Så tak!

RYKKERVIRKSOMHEDERSAMMEN

I BILEN LEGO System A/S er med flere tu sinde ansatte næsten et ’makro fællesskab’, og pt. er der ca. 150 daglige nabogo-samkørsler med ruter gennem det meste af Jylland. En af de nye brugere, Frederik Sol berg Lambrecht, siger: - LEGO er en stor organisation, så man kan få et bedre indblik i organisationens opbygning ved at møde nogle mennesker i bilen, som arbejder med noget helt andet. Man får et bedre kendskab til de forskellige afdelinger og særlige områder, f.eks. ’Quality and Engi neering and Measurements’ eller noget andet. Jeg vidste ikke en gang, hvad de ord dækkede over! Bevæger vi os nordpå, har virksomheden Eurofins formået at opnå mere end 900 samkørsler på godt to måneder – på trods af, at der kun er 160 medarbejdere. Her har konkurrencer rykket ved adfærden og styrket mellemstore fællesskaber; teams der bakker hinanden op, fordi de kan vinde en bowling-tur. Samt virksomhedens store fællesskab, hvor både den samlede indsats for klimaet og net værk gennem samkørsler har sat tydelige spor: - Det er helt klart social udvik ling. Det er sundt nok at bryde med den der professionalisme en gang imellem – det bliver nemmere at tale om noget, man måske ikke vil sige på arbejdspladsen, og det let ter. Der har været bedre stemning på kontoret et stykke tid, fortæller en af vores samarbejdspartnere, Daniel J. Madsen.

- Der ligger noget personligt i samkørsel, for når man møder nye mennesker, så får man også nogle nye oplevelser med sig. Så på mange måder kan vi se, at nabogos samkørsel bidrager til bedre vilkår, et bedre miljø og nye oplevelser for voresSådanelever.siger rektor på Allikelund Gymnasium i Kalundborg og ram mer sømmet på hovedet i forhold til at definere motivationer for at fremme samkørsel. Fællesskabet er nøgleordet, og styrkede netværk på kryds og tværs af afdelinger/ klasser kommer organisationer ne til gode, fordi menneskelige relationer styrker tilhørsforholdet, giver en dybere forståelse (som i LEGO-eksemplet) og dermed fast holder engagereofteEndeligstuderende/medarbejdere.erklima-ogmiljøhensynetafgørendeparameterforatorganisationer.

- Anna Emilie, gymnasieelev og passager

FREMTIDEN BÆREDYGTIGHARMOBILITET

TEKST / THOMAS LandskabsarkitektKompetencelederKreativSUSANNEArkitektområdechef,Forretnings-Partner,LARSENGRAVEMAA,Arkitema&RENÉEGRUNKINLederogforbæredygtighed,MDL,Arkitema

PLANLÆGNINGTILBAGESKUENDEER PRAKSIS Regeringen vedtog sidste år ”Infrastrukturplanen 2035” med et bredt flertal fra hele folketinget. Aftalen rummer en række veldefinerede projekter, hvor flere af dem allerede var at finde i den forrige regerings aftale, dog med justeringer i fordeling af økonomien til de enkelte projekter. Pointen er, at vi planlægger frem til 2035 ud fra en tilbageskuende praksis. Det, vi bygger og anlægger nu, ER fremtiden om 10-50 år. Skal vi nå vores klimamål om 70% CO ₂ -re duktion i 2030 bliver vi nødt til at gentænke vores måde at transportere os på allerede i dag, så vi ikke bare gør mere af det samme, som vi har gjort de sid ste mange år. Forsætter vi med at udlede CO₂, som vi gør i dag, har vi i 2030 nået grænsen for, hvor meget CO ₂ der kan være i atmosfæren, hvis vi skal holde den kritiske maksimale temperaturstigning på 1,5˚. Med andre ord, det er nu, vi skal tænke og udvikle anderledes. I BILKULTURENS ARV ER FRIHED OG INDIVIDUALITET VÆRDIER Vi er forskellige som mennesker, er bosat på forskel lige geografier og har forskellige behov for at få hver dagen til at hænge sammen. Derfor nytter det ikke at tvinge samme mobilitetsløsning ned over alle, men vi kan gøre det smartere, end vi gør i dag.

På vej mod CO₂-neutrale byer, er mobilitet en af de helt store udfordringer. Befolkningen og byerne vokser, det samme gør behovet for mobilitet og dermed behovet for at udvikle vores infrastruktur. Infrastrukturprojekter har traditionelt set et stort CO₂ fodaftryk i anlægsfasen, og når der bliver talt om bæredygtig infrastruktur, bliver netop CO₂ fodaftryk ofte det eneste klimaparameter. D et er på sin vis forståeligt – det er tal, som er direkte målbare, det er en lavthængende frugt, og samtidig ligger der et stort poten tiale for optimering, som vi selvfølgelig skal udnytte. Vi skal udvide vores syn på mobilitet og infrastruktur, så vi kan planlægge for fremtiden med henblik på bæredygtig mobilitet, for der er så meget mere kvalitet at hente.

MED MENNESKET

Bilproducenterne har altid været dygtige til at sælge historien om friheden ved at være bilejer – det er ”The American Dream” at kunne køre, hvorhen du ønsker på et vilkårligt tidspunkt. Vi har købt ind på den historie, men hvor tit er det lige, vi flår SUV´en af villavejens jævne asfalt for at kaste os ud i uvejsomt terræn i den vilde danske natur? Med vestens øgede velfærd, er vi havnet i en situ ation, hvor flere husstande har fået bil nummer to og tre. Bilerne er tilmed blevet større, og dermed fylder de mere på vejene. Situationen har givet et øget pres på vores transportpolitikere. Et stigende antal vælgere kræver øget fremkommelighed på vejene, for medal jens bagside er nu, at friheden er truet af de timelange bilkøer.Denligefremme løsning er, at der må bygges flere

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202224 MOBILITET & INFRASTRUKTUR

I CENTRUM

Vision for fremtidens bæredygtige transporthub, hvor metro og øvrige transportløsninger er tæt integreret med byens funktioner. Illustration af Arkitema

IKKE MERE AF DET SAMME Vi skal tænke vores mobilitet mere smart. Vi skal sætte mennesket i centrum, når vi designer effektiv infrastruktur. Når en stor dieselbus tøffer halvtom rundt i yderom råderne, får man jo ikke flere mennesker i én bus ved at fjerne 3 afgange, så der kun kører én bus i timen. Ej heller er de vindomsuste perroner uden overdækning, hvor man må vente nogle gange 20-30 minutter på et tog, særligt attrak tive. At gå 300 meter hen over en død asfaltplads for at skifte fra tog til bus, dur heller ikke. Det er vigtigt, vi erkender, at det er en del af hverdagen for rigtig mange mennesker at skulle flytte sig adskillige kilometer mellem hjem og arbejde plus diverse hente/bringe-ture samt ture til supermarkedet og andre gøremål. Vi bliver også hver især nødt til at acceptere at skulle optage mindre plads og bruge færre resurser, når vi flytter os.

TRYGHEDDERTRANSPORTHUBSOGSÅFREMMEROGBYLIV

nye veje, og eksisterende veje må udvides, så de har plads til endnu flere biler i spidsbelastninger ne. Men det er netop tilbageskuen de infrastrukturplanlægning, som hverken gavner miljø, byer, land eller menneske.

TEKNIK & MILJØ 25AUGUST 2022 MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Hvor infrastruktur betegner det, der forbinder enheder i et større system, så betegner mobilitet in divider eller grupper, der bevæger sig mellem forskellige geografiske områder.Enmere effektiv infrastruktur har mennesket i centrum. Det skal være nemt, bekvemt og tilpasset individuelle behov og give den samme frihedsfølelse, som bilpro ducenterne har solgt os. Vi skal samtidig tænke mere i bæredygtig mobilitet.Detbetyder, at der skal være højeffektive korridorer på tværs af landet. I de tætte byområder skal der være løsninger med høj intensitet, som vi kender det fra eksempelvis metroen. Jo længere man kommer ud i yderområderne, desto mere fleksible og individuelle løsninger har vi brug for. Omskifte mellem de enkelte løsninger skal være let og give mening for den enkelte. Her bliver transport hubs et vigtigt element til at lykkes med en mere bæredygtig mobilitet.

INFRASTRUKTUR ER SYSTEMER – MOBILITET ER MENNESKER

Transport hubs, eller omskift ningsstationer, er steder, hvor man nemt kan skifte mellem forskellige transportformer i alle dele af mobi litetshierarkiet. Her kan man med fordel integrere andre funktioner, som er en del af folks dagligdag som eksempelvis indkøb, apotek og pakkeopsamlingssted. Det er vigtigt, at funktionerne tænkes helt tæt sammen med høj fokus på passageroplevelsen.Ibyudviklingenkan vi øge tryg hed og styrke byliv ved at skabe større samspil mellem transport hubs og byrum samt ved at placere transporthubs lige der, hvor vi har brug for dem. En tættere sammen hæng mellem transporthubs og byrum kan være med til at fremme det gode byliv, hvor flere menne sker samles, mødes, skaber tryg hed med ’flere øjne på gaden’ samt får gavn af de fælles byfunktioner. Planlægger vi med bæredyg tig mobilitet som den fysiske grundstruktur, kan værdierne fri hed og individualitet fra bilkultu ren overføres til også at gælde for en ny bæredygtig mobilitetskultur. I fremtidens byer forbinder vi ikke længere enheder i større systemer. Vi har bæredygtig mobilitet for at binde byer, hjem, arbejde, aktivite ter - og dermed mennesker bedre sammen n Bilproducenterne har altid været dygtige til at sælge historien om friheden ved at være bilejer – det er ”The American Dream” at kunne køre, hvorhen du ønsker på et vilkårligt tidspunkt. Vi har købt ind på den historie, men hvor tit er det lige, vi flår SUV´en af villavejens jævne asfalt for at kaste os ud i uvejsomt terræn i den vilde danske natur?

håndteres over terræn og minime rer derved jordarbejdet. Den kombinerede støj- og kli maskærm er udviklet i naturma terialer som pil, lærk og robinie, der skaber attraktive byrum og typisk ikke tiltrækker graffiti og hærværk, og ligesom bylivet er den urbane støjskærm skabt af en broget skare af beboere, myndig heder, entreprenører, leverandører, rådgivere og forskere, der hver især har bidraget til det resulteren de projekt, som er vist i figur 1. Udviklingen af den tre meter høje kombinerede støj- og kli maskærm af pileflet er finansieret af Miljøministeriet, mens opførel sen af den grønne klimaskærm er finansieret af Københavns Kom mune og Boligforeningen 3B. Den grønne støj- og klimaskærm er udviklet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Københavns Universitet, Københavns Kommu ne, TL-Engineering, Aarsleff A/S, Malmos A/S og Pilebyg a/s.

Klimaskærmens kerne består af støjabsorberende mineraluld, som også fungerer som en vertikal flade til fordampning af regn fra boligernes tage.

Figur 2: Illustration af det endelige design af Grøn Skærm.

TEKST / BERGENMARINAJENSENKøbenhavnsUniversitet TEKST / VIBEPilebygGRO TEKST / TIM TL-EngineeringLARSEN

IDÉGRUNDLAG, UDVIKLING OG FINANSIERING Når det gælder trafikstøjsbekæm pelse, er det typisk svært at finde finansiering til indsatser. I de kom munale budgetter er der ofte flere midler afsat til klimatilpasning, ikke mindst til LAR (LAR – Lokal Afledning af Regnvand). Ved at tænke en LAR-løsning sammen med en løsning for tra fikstøj er der opnået flere ting. LAR-løsninger er typisk pladskræ vende og omkostningsfulde. En støjskærm er også ret omkostning stung at etablere. Ved kombinati onen slås to fluer med et smæk: anlægsarbejdet begrænses, vandet

GRØN SKÆRM - en urban støj- og klimaskærm

med indbygget tagafvandingssystem og lavt CO2 aftryk

OGDIMENSIONERINGVIRKEMÅDE Grøn Skærm er dimensioneret til at kunne håndtere en 10-års regn hændelse og har dermed en kapa citet, der svarer til den offentlige kloak. I tilfælde af ekstremregn, der overstiger skærmens kapacitet, ledes det overskydende vand til et grønt haveareal, der ved hjælp af en omkransende vold kan klare op til 100 års hændelsen, dvs. samme niveau som det, der er målet i Kø benhavns Skybrudsplan. For at sikre skærmens stabilitet er der løbende foretaget simule

Figur 1: Gadevisning af den urbane Grøn Skærm til venstre og en overhead-visning af den færdige struktur til højre. Tagvand fra bygningen, der ses til højre, ledes via slanger indsat i de fire nedløbsrør, under jorden og op til toppen af skærmen, hvor det fordeles og derefter absorberes i mineraluld, placeret i midten af skærmen.

Klimaskærmen har samtidig skabt et lille og støjsvagt grønt opholdsrum tæt på en af Danmarks mest trafikerede veje.

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Ved Boligforeningen 3B i Valby står en ny type klimaskærm, der både løser problemet med trafikstøj og oversvømmelse ved skybrud .

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202226

BEBOERBEKYMRINGER Da beboerne første gang blev præsenteret for idéen, blev der udtrykt bekymring for, at skærmen kom til at virke som et fængsel. Det var en påmindelse om, at et kvarters ”møbler” skal tjene som arkitektur, ikke kun infrastruktur. Derfor er Grøn Skærms bæ rende stålsøjler og mineraluld for det meste usynlige. Den fremstår som en træskærm og ikke en metalskærm eller en tung mur. For at understrege møbelfunktionen er skærmen forsynet med nogle bænke, se figur 4. To vinduer skaber kontakt mellem det offent lige fortov på ydersiden og det mere private rum på indersiden, og et vindue i hver ende af skærmen giver sikkerhed for fodgængere, der skal rundt om skærmen.

Figur 4: Færdig Grøn Skærm, set indefra. Skærmen danner ramme om et nyt grønt rum og skaber en bykvarter.atmosfærehavelignendeiettætFigur5:SammenligningafGrønSkærmumiddelbartefteropførelseni2019(tilvenstre)ogetårefteri2020(tilhøjre).Bemærkdetlodretteglasvindueogetableringafblomsterrigvegetationpåarealetmellemskærmenogbygningerne.

MOBILITET

& INFRASTRUKTUR

TEKNIK & MILJØ 27AUGUST 2022 ringer af de forskellige designtrin i design/build-processen.Foratkommefremtil det en delige design blev de forskellige designtrin tegnet i 3D i program met Vectorworks® og efterfølgen de kalkuleret ved hjælp af COMSOL Multiphysics® software for at sikre, at de forskellige trin i desig nprocessen også var bygbare rent statisk, se figur 2. Grøn Skærm virker ligesom tøj, der bliver hængt til tørre på en tørresnor, men i stedet for vasketøj er det vandet selv, der er ”hængt til tørre” ved hjælp af mineralulden. Princippet er illustreret i figur 3. Efter tyngdekraften har skubbet regnvand til toppen af skærmen, løber det langs en åben perforeret tagrende, sådan at hele skærmen modtager en del af vandet. Fra tag renden siver vandet ned i mineral ulden inde i skærmen. I Grøn Skærm fungerer mineral ulden derfor som en svamp, der modtager vand fra taget og deref ter gradvist frigiver det til luften. Hvis mineralulden bliver fuldt vandmættet ved langvarig eller kraftig regn, drypper det oversky dende ud i bunden af mineralulden, hvor det bliver opsamlet i en plan tekasse. Plantekasserne er åbne i bunden, så vegetationen kan få rodkontakt og dermed opnå tørke resistens. Der er valgt et plantepro gram, der fremmer biodiversitet, dvs. overvejende hjemmehørende arter, fordelt på lianer, stauder og græsser, bunddække, samt en mas se løg og Fordampningenknolde. kan også skabe et sted, hvor folk ”kan køle af” om sommeren, og her kan Grøn Skærm bidrage til at mind ske virkningen af ”urban varmeø”, hvor byer ofte er betydeligt varmere end det omkring liggende landskab. Som en ekstra ting kan Grøn Skærm poten tielt også medvirke til at absorbere noget af partikelforurening fra vejene.

PLANT ET FRØ TIL DYRKNING AF FLERE GRØNNE SKÆRME Efter ca. 6 års udvikling blev den urbane Grøn Skærm installeret ved Kirsebærhaven, Valby i København i 2019, se figur 5. Skær men ser ud til at fungere perfekt: Støjen er mærkbart dæmpet, og man kan nyde at opholde sig i det grønne haverum, og vandet løber ufortrødent over i skærmen i stedet for i kloakken.Stålindgår stadig, men i et diskret omfang, som de bærende konstruktionsdele. Facader i piletræ har betydet, at skærmene i dag har et 60-67% lavere CO 2-aftryk, hvis sammen lignet med en konventionel støjskærm udført i stålkassetter.Indtilvidere er Grøn Skærm således lykke des både som LAR-anlæg og som trafikstøj dæmper. Når man går fra gaden til boligsiden af skærmen, er det som at gå fra et voldsomt støjbelastet gaderum til en lille oase. Vi har her en regnvandsløsning, der løser et støjproblem og er en struktur, som folk føler sig trygge ved at leve med. Vi har således et system, der slår to fluer med et smæk, og som forhåbentlig kan vinde stor udbredelse n Figur 3: Principskitse af Grøn Skærms vandfunktion. Tyngdekraften skubber tagvand (1) via en slange (2) under jorden til toppen af skærmen, hvor vandet fordeles langs en perforeret tagrende (3) og derefter opsuges i mineralulden, hvorfra det meste fordamper. Overskydende vand fordeles til plantekasserne i bunden (4). I tilfælde af regnhændelser, der overstiger skærmens kapacitet, omdirigeres overskydende vand til et grønt nedsivningsbassin, skabt ved hjælp af en lille jordvold (5).

Håndbog tilsat kreativitet skal sikre offentlige arealer mod terror

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

MÅ IKKE HÅNDBOGVÆREFOR TERRORISTER

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202228

- Håndbogen indeholder naturligvis, som de andre love, forordninger og tekniske specifikationer, men den har ingen bindende bestemmelser. Den indeholder blot anvisninger, vejledninger, anbefalinger og gene relle eksempler. Hvordan terrorsikringen skal udføres i praksis, er i høj grad op til den enkelte kommune. De kommunale myndigheder skal være kreative og finde egne løsninger, hvis terrorsikringen skal fungere, si ger Petra Schantz.

TEKST / GORDONjournalist.dkJournalist,VAHLEScience-

- Håndbogen skal være en hjælp til de kommuna le medarbejdere, der skal beskytte borgerne bedst muligt mod terror. Men samtidig må den ikke være en håndbog for terrorister, som ikke må kunne regne ud, hvordan de forcerer forhindringerne. Derfor anviser håndbogen ikke konkrete løsninger, men lader det være op til myndighederne at beslutte, hvordan ter rorsikringen skal udformes i praksis, uddyber hun. Det betyder ikke, at en myndighed bare kan projek tere og udføre terrorsikringen, som den nu synes. Alle love og bekendtgørelser skal naturligvis overholdes. Specielt har lovene om offentlige og private fælles veje, færdselsloven og planlægningsloven betydning for etablering af terrorsikring på offentlige trafikare aler. Bestemmelser i andre vejregler skal i øvrigt også følges ved planlægning, projektering, udbud og drift af fysisk terrorsikring.

KØRETØJER SOM VÅBEN SKABER DILEMMAER Fysisk terrorsikring af offentlige trafikarealer etable res først og fremmest for at mindske sandsynligheden Terrorsikring som en del af byrummets inventar. Denne bænk i London vejer over otte tons. (Pressefoto Zenzo.)

ORDBOG SKAL SIKRE KOMMUNIKATIONEN En væsentlig del af håndbogens indhold er hentet fra ”Inspirationskatalog for vejtekniske foranstaltnin »Da vi på baggrund af det seneste årtis mange terrorangreb med motorkøretøjer gik i gang med at udarbejde en håndbog om en ny type vejudstyr –nemlig udstyr til ’fysisk terrorsikring af offentlige trafikarealer’ – var der to ord, der hele tiden blev ved med at dukke op: ’dilemma’ og ’balance’.« ger til terrorsikring”, som det private forsknings- og rådgivningscenter Trafitec udarbejdede for Vejdi rektoratet i 2020. De kreative og individuelle løsnin ger udføres således på baggrund af ”inspiration” fra sagkundskaben.Inspirationskataloget indeholder en række ord og begreber, som normalt ikke indgår i de faglige publi kationer og den viden, som en typisk vejingeniør har brug for. Håndbogen indeholder en ordbog, der for klarer begreber og forkortelser, der bruges af vigtige samarbejdspartnere som f.eks. Sikringsbranchen og PET. Begge disse organisationer har i øvrigt bidraget med faglig viden til håndbogen. - Ordbogen betyder, at samarbejdet og kommuni kationen mellem de forskellige aktører kan foregå entydigt og uden mulighed for misforståelser, siger Petra Schantz.

C itatet i indledningen stammer fra projektle der Petra Schantz fra Vejdirektoratet. Hun har været projektleder på Håndbogen om fysisk terrorsikring af offentlige trafikarealer, der udkom på Vejregelportalen (vejregler.dk) i december sidste år. Som projektleder i vejregelgruppen har hun lang erfaring med at forfatte håndbøger, der normalt er fyldt med konkrete metoder og tekniske detaljer. Men håndbogen om terrorsikring er anderledes.

kunst eller andet. Terrorsikringen kan være med til at imødekomme andre formål, f.eks. at forskønne byrummet, skabe øget tilgænge lighed, bedre klimasikring og tra fiksikkerhed. Gadeinventaret skal dog have en anseelig vægt for at virke efter hensigten, og det kan være svært at kombinere æstetik med bastant sikring på en god måde. Men håndbogen har ideer til, hvordan det kan gøres. FÅ DEM TIL AT OPGIVE, BREMS DEM ELLER FLYT MÅLET

TEKNIK & MILJØ 29AUGUST 2022 for og konsekvenserne af terror angreb med motorkøretøjer som våben. Det kan være køretøjer, der kører ind i en folkemængde, eller som medbringer eksplosiver eller mennesker, som ønsker at påføre skader på dem, der opholder sig på stedet.Koblingen mellem køretøjer og arealer, hvor mennesker skal kunne færdes frit og trygt, skaber netop de dilemmaer, som hånd bogen opfordrer de kommunale myndigheder til at tænke over, inden de kommer alt for langt med Derdetailplanlægningen.erenhåndfulddilemmaer og problemstillinger, som skal overve jes og balanceres, inden man går i gang:

Ud over selve den fysiske forhin dring, som terrorister skal forcere for at kunne gøre skade, så er der flere måder, man kan forhindre eller mindske skaderne ved et ter rorangreb på. Det bedste er naturligvis at for hindre, at der overhovedet finder et angreb sted – f.eks. ved at områ det fremstår som en uoverkomme lig opgave for gerningsmanden.

• Håndbogen er en hjælp og støtte, når kommuner skal planlægge, projektere, udbyde og etablere fysisk terrorsikring. Men detaljer ne og den konkrete løsning skal vejmyndighederne selv finde, da håndbogen ikke må være en ’op skrift’ på at omgå terrorsikringen.

Et tungt køretøj er svært at stop pe, hvis det først kommer op i fart. Med elementer uden for arealet kan man reducere farten og derved forsinke og reducere effekten af et køretøjsangreb. Man kan f.eks. tvinge køretøjet til at køre lang somt i zigzag, før det når hen til arealet.Entredje måde er at påvirke bløde trafikanters adfærd. Man kan indrette området, så menneske mængder naturligt samles på mere sikre arealer. Det skal være muligt at se langt, så mennesker opda ger, at et angreb er i gang, og kan flygte og advare andre. Flugtruter og evakueringsplaner er også vig tige, men hverken flugtveje eller ’sigtelinjer’ må kunne bruges som ’angrebsveje’ for terroristerne n Håndbogen skal være en hjælp til de kommunale medarbejdere, der skal beskytte borgerne bedst muligt mod terror. Men samtidig må den ikke være en håndbog for terrorister, som ikke må kunne regne ud, hvordan de forcerer forhindringerne. Derfor anviser håndbogen ikke konkrete løsninger, men lader det være op til myndighederne at beslutte, hvordan terrorsikringen skal udformes i praksis - Petra Schantz, Projektleder Vejdirektoratet

• Terrorsikringen skal være udfor met, så den kan stoppe terrori sternes køretøjer, men den må ikke være til fare for de trafikan ter, der har lovligt ærinde, eller som uforvarende forvilder sig ind til området.

• Terrorsikringen skal forhindre terrorangreb, men skal ikke sæt te snævre grænser for, hvordan personer kan bevæge sig på arealet. Konfliktzoner og snævre passager kan skabe gener og risici for uheld for de bløde trafi kanter, der jo gerne skulle opleve byrummet som et rart sted at opholde sig. Flugtveje skal være brede, men må ikke samtidigt kunne bruges som angrebsveje for terroristerne.

• Sikringsudstyret skal være tyde ligt over for terrorister. Det kan afholde en potentiel gernings mand fra et køretøjsangreb, hvis arealet fremstår ufarbart og som en ’uoverkommelig’ opgave. Sam tidig må det ikke være så bastant og dominerende, at brugerne bli ver utrygge og tænker, at det nok er farligt at opholde sig på stedet.

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

• Udstyr til terrorsikring kan skæmme byrummet, men man kan ofte camouflere sikringen som andet gadeinventar. Tænk fx i borde, bænke, rækværk, trap per, blomsterkummer, læ-steder, Kunst og udsmykning kan også være (Foto:terrorsikring.fysiskTrafitec)

SV: Det er pt. ikke tilladt at ud lægge ladekabel over et offentligt fortov. Det skyldes hensynet til færdselssikkerheden og frem kommeligheden for gående og kørestolsbrugere.SP:Måjeglægge en kabelskinne over fortovet, så man ikke falder i ledningen?SV:Dumå pt. ikke lægge for hindringer på fortovet, der kan forringe sikkerheden for andre trafikanter.SP:Måjeg lave en nedgravet ka nal i fortovet til mit ladekabel?

SÅ HVAD ER PROBLEMET? Det er imidlertid en kæmpe om væltning – transformation – som transport og vejsektoren er i færd med. Vores lovgivning, vaner, tilrettelægning og planlægning er skabt i en forståelse, hvor forsy ning af drivmidler til biler ikke var en offentlig opgave. Den efter spørgsel har tankstationerne klaret indbyrdes på markedsvilkår. Men elbiler er en politisk stra tegi, som politikerne også har ansvar for at udmønte. Derfor hober spørgsmålene sig nu op om juridiske, tekniske og dagligdags praktiske problemer med at etable re Tagladeinfrastruktur.nuf.eks.denne FAQ, som er sakset fra Gentofte Kommunes hjemmeside. Den viser meget godt, hvilken opfindsomhed – men må ske også hvilken usikkerhed – den enkelte elbilejer udviser i forsøget på at skaffe sig adgang til den nød vendige opladning.

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202230 MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Effektive elbiler bliver løsningen på transportsektorens bidrag til reduktion af CO 2. Nu skal vi bare finde vejen til en effektiv måde at sætte strøm til bilerne. Men den vej er belagt med bunker af do’s & don’ts. VEJ-EU åbner nu dørene for vejfolk, der vil slippe nemt gennem etablering af ladeinfrastruktur

OM LADEINFRASTRUKTUR

V ejsektoren har fokus på opgaven med at få etab leret en tilfredsstillende og dækkende ladeinfra struktur. Bilister skal med en vis tryghed kunne sige farvel til den gamle benzinsluger og hurra for den nye, miljørigtige elbil. Uden at være nervøse for problemer med at få den ladet op. I mange kommuner skyder ladestandere da også op med høj hast, og spørgsmålene hober sig op i næsten samme tempo. For hvad må man, og hvad må man ikke? Vi har i Danmark forpligtet os til at reducere CO 2 -udledningen med 70% i 2030 og til at være kli maneutralt senest i 2050. Vi har fået klimaloven, som skal sikre, at Danmark lever op til Parisafta lens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning med 1,5 grader. Og biler, bøn der og byggeri vejer tungt i det regnskab.Transportområdet er først og fremmest vanskeligt, fordi det har vist sig at være ret indgribende i forhold til den udbredte privatbilis me. En meget stor del af danskerne bruger bilen til deres daglige trans port, og de skal derfor overbevises om, at elbilen er fremtiden.

BUNKER SPØRGSMÅLAF

Den omvæltning ser det faktisk ud til, at både bilisterne og bilbran chen har reageret på. Salget af elbiler er stærkt stigende, og alle førende bilmærker har lovet, at de inden længe er fuldt konverteret til elbilsproduktion.

SP: Må jeg trække et ladekabel fra min egen grund til bil over for tovet på offentlig vej?

SV: Der tillades ikke private installationer på offentlig vej, med mindre der er givet en særlig tilla delse til en ledningsejer, f.eks. et teleselskab. Det medfører en række kontraktlige og juridiske forhold om bl.a. vedligeholdelsespligt og ansvar for ledningsejeren. SP: Må jeg lave en galge på egen grund og så trække ladekablet ud over fortovet i luften? – så er der jo ikke nogen, der kan falde i det?

TEKST / EVA Sekretariatschef,KARTHOLMVejsektorensEfteruddannelse(VEJ-EU)

SV: I luftrummet over forto vet gælder de samme regler om tilgængelighed som på jorden. Det skal friholdes for installationer, der kan være til gene for færdsel på fortovet.Gentofte Kommune svarer i overensstemmelse med gældende regler. Sådan må det være, for det er en kommunal forpligtelse at sørge for, at de fælles regler over holdes. Men hvad gør man så som myndighed, når man samtidig skal bidrage til en transformation af bilparken fra fossilt brændstof til el? Hvordan kan man som myndig hed gøre det tåleligt for bilejerne og de øvrige brugere af vejen, så retningen mod CO 2 -reduktion holdes samtidig med, at reglerne overholdes.

-Bestående bygninger med mere end 20 p-pladser: Der skal etableres mindst en ladestander senest den 1. januar 2025. Kravet gælder ikke bestående bygninger ejet og benyttet af små og mellemstore

TEKNIK & MILJØ 31AUGUST 2022 MOBILITET & INFRASTRUKTUR

PRAKTISKE LØSNINGER Hos Vejsektorens Efteruddannel ser – VEJ-EU – mærker vi den store interesse for håndtering af de nye udfordringer og for at udveksle erfaringer med andre med lignende udfordringer.Vimærker konkret, at der fra kommune til kommune er behov for at få overblik over strategi og plan for udmøntning af den lokale ladeinfrastruktur. Det handler om en lang række spørgsmål, som jeg tror, de fleste sagsbehandlere kan nikke genkendende til. F.eks. udbud af offentlige arealer, hensynet til grundejerne, parke ringsregler, råden over vejareal, udbud, etablering og vedligehold af den konkrete ladestander, typer af ladere og laderstik og fordelingen mellem dem, hvordan sikrer man ladestandere på mindre attraktive steder, æstetik og byindretning, og hvordan påvirker overholdelse af Privatvejsloven, Vejloven og beslutningerBygningsreglementetogmuligheder?Ogsådetevigtgyldigespørgsmålom,hvorvidtvejenerigodogforsvarligstand(jfr.Privatvejslovens§15)bådeførogefteropstillingafladestandere.Detervigtigt,atderskabesengodproces,derkommerrundtomalleaspekteriplanlægningogudrulningafenladeinfrastruktur.IVEJ-EUharviderforenmegetklarfornemmelseaf,atladeinfrastrukturidenæstemangeårvilværeatfindeidekompetencekurser,viudbyder.Derfindesendnuingenfacitliste,menpåkompetencekurserneogkonferencerdelervijura,bestpractiseogerfaringer,sombringerkommunernebedstmuligtimål n

– så er der jo ikke nogen, der kan falde i det?

-Bestående bygninger med mindre end 20 p-pladser: Ingen krav om ladestandere.

ANDRE BYGNINGER

Kilde: Ladestanderbekendtgørelsen

-Bestående bygninger: Ingen krav om -Mereladestandereend10 p-pladser, og der sker en større ombygning af p-pladsen: Alle ombyggede parkeringspladser skal forberedes til ladestandere.

Danskerne vil gerne købe elbiler – men det forudsætter, at det bliver nemt at lade op, også hvis man f.eks. har bolig med parkering på offentlig vej. Hvordan kan man som myndighed gøre det tåleligt for bilejerne og de øvrige brugere af vejen, så retningen mod CO2-reduktion holdes samtidig med, at reglerne overholdes?

Må jeg lave en galge på egen grund og så trække ladekablet ud over fortovet i luften?

KRAV TIL LADESTANDERE: FOR BEBOELSESBYGNINGER

-Mere end 10 p-pladser, og der er tale om nybyggeri: Alle p-pladser skal forberedes til ladestandere.

-Merevirksomheder.end10p-pladser, og der sker en større ombygning af bygningen: Der skal etableres mindst en ladestander, og mindst hver femte p-plads skal forberedes til ladestandere. -Mere end 10 p-pladser, og der er tale om nybyggeri: Der skal etableres mindst en ladestander, og mindst hver femte p-plads skal forberedes til ladestandere.

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202232 UDBUD & INDKØB

De skandinaviske kommuner har i over 40 år arbejdet med udlicitering, og særligt indenfor park- og vejområdet er der arbejdet med at afprøve, teste og formalisere forskellige modeller. Ikke desto mindre er kommunernes evne til at få udlicitering til at lykkes til diskussion. Mange eksempler viser dog, at det kan lykkes og afhænger af viljen og evnen til at arbejde med kontrakter og samarbejde på tværs – og at det kræver tid og kræfter af kommunerne og det private.

BLANDEDE ERFARINGER Indenfor park-og vejområdet er der blandende erfaringer med udlici tering. Blandt de gode erfaringer er en opdatering af arealressour cernes udstrækning og tilstand og en optimeret drift med tilsvaren de sparede ressourcer. Blandt de dårligere er store omkostninger til at formulere udbudsmateriale, opfølgning og kontrol, bristede forventninger, uigennemsigtige til delingsprocesser og aflyste udbud. Erfaringer viser også, at arbejdet med udlicitering indebærer dyna miske læreprocesser, hvor interne styringskompetencer opbygges og ændres i et samspil med vekslende udfordringer i en altid forander lig omverden. Ændringer i mar kedet, strategiske behov, faglige krav og opgaver, og styringsideer er eksempler på, at udlicitering sjældent står stille. Anvendelsen af markedets ’usynlige hånd’ kræver i høj grad ledelsesmæssig brug af en ’synligDerforhånd’.vildet i praksis være sjæl dent, at kommunerne vil kunne opfylde alle de ideelle betingelser. Et studie fra Aalborg Universitet baseret på Skandinaviske park- og vejchefers erfaringer med udlici tering af driftsopgaver viser netop dette (se Lindholst, 2021). Studiet påpeger flere konkrete forhold som hænger sammen med graden af tilfredshed med udliciterede driftsopgaver indenfor park- og vejområdet.

TEKST / ANDREJ

For det første påpeges, at en større anvendelse af formelle kontrakt baserede styringsredskaber, der på en gennemsigtig og forståelig vis definerer, hvem der har ansvaret for at gøre hvad, hvornår og hvor dan, bidrager til større tilfredshed. Herigennem understøttes også en bedre planlægning og udførsel af aktiviteter – det handler ikke kun om tilsyn og kontrol. En god formel styrings- og samarbejdsorganisati on giver også rammer for at håndte re uklarheder, ændrede forudsæt ninger, uforudsete begivenheder, inddrage borgere eller brugere, understøtte udviklingsaktiviteter eller håndtere uoverensstemmelser, inden de bliver til konflikter.

GIVER DET MENING AT UDLICITERE? Trods mange års anvendelse og udvikling af udlicitering inden for en lang række offentlige service områder taler mange i dag om en stagnerende udvikling og en tilba gevenden til kommunal drift i eget regi. En ny undersøgelse fra CE VEA viser, at et problem kan være en generel mangelfuld kommunal ekspertise til kontraktstyring (se Bruun & Nørgaard, 2021). Undersø gelsen fra CEVEA påpeger blandt andet, at kommunerne på tværs af forvaltningsområder ikke fuldt ud evner at skrive og føre tilsyn med kontrakter, som indgås med private leverandører. I dette perspektiv kan man spørge sig selv, om det giver mening at udlicitere opgaver.

UDLICITERING KRÆVER EN KOMMUNAL INDSATS

FLERE PÅVIRKERFORHOLDTILFREDSHED

Professor,THOMASLektor,LINDHOLST,CHRISTIANInstitutforPolitikogSamfund,AalborgUniversitet&BARFOEDRANDRUP,Institutförlandskaps-arkitektur,planeringochförvaltning,Sverigeslantbruksuniversitet(SLU)

For det andet påpeges, at et mere tillidsbaseret samarbejde bidrager til større tilfredshed. Sam arbejde i ånd, tanke og handling, eksempelvis via en mere åben deling af information, sikrer færre misforståelser og opbygning af fælles forståelse, bedre plan lægning, større fleksibilitet i det daglige arbejde, og at der kan tages større hensyn til modparten, når der træffes beslutninger. For det tredje påpeges, at større intern kapacitet i form af tid, viden og systemer bidrager til større

STUDIER: Bruun & Nørgaard. 2021. Forudsætningerne for udlicitering halter. Cevea. Lindholst. 2021. Long Live Marketization for Local Public Spaces: A Study of Scandinavian Managers’ Satisfaction with Private Provider Performance. Urban Affair Review. Lindholst & Hansen (red.). 2020. Marketization in Local Government: Diffusion and Evolution in Scandinavia and England. Palgrave. kurrence overfor tilgangen til sty ring og samarbejde samt priorite ringer af mål for drift og udvikling. Der er også eksempler på – såsom i Roskilde – at en strategisk opdeling mellem kommunal og privat drift kan bidrage til udvikling af både styring og drift. Casestudier fra England viser endvidere mulighe der for at nytænke udlicitering på radikal vis i forhold til de velkendte modeller i Danmark. Samlet set viser studierne, at det i høj grad kan give mening at udlicitere – men også, at det er dy namisk, kræver tid, vilje til læring og strategiske indsatser af kommu nerne, som sætter rammerne, og af de private, som skal levere varen. De gode resultater kommer ikke af sig selv n

tilfredshed. Kommunerne kan således forbedre tilfredsheden gennem investering i deres interne ekspertise (f.eks. medarbejdere) og understøttende systemer (fx IT). For det fjerde påpeger studiet, at den danske kontekst – karakterise ret af store og tætplacerede kom muner – understøtter udlicitering i højere grad end i Norge og Sverige. Markedet i Danmark er eksempel vis mere attraktivt for privat inve stering, da opgaverne kan opdeles i større kontrakter placeret i tæt geografisk afstand. Herunder bi drager en mere attraktiv kontekst med bedre muligheder for at skifte fejlende leverandører ud med bed re alternativer. Omvendt opleves udliciteret drift som mere udfor dret i fortættede bymiljøer, hvor forholdene er mere uforudsigelige og planlægning og tilpasning mere krævende.Samletset er der en række centrale forhold, der bør spille sammen, og som gennem en aktiv udvikling kan bidrage til en højere tilfredshed. Det omfatter både formelle og uformelle styrings-og samarbejdsredskaber samt mar kedskonteksten. Det kræver en oprigtig og langsigtet læringsba seret strategi til udlicitering – en strategi, der bør rodfæstes både politisk og administrativt.

AKTIV UDVIKLING AF UDLICITERING Casestudier understreger behovet for læring og forankring (Se Lind holst & Hansen, 2020). Eksempel vis har Holstebro i de sidste 20 år udviklet styringen af udliciteret park- og vejdrift under hensyn til skiftende strategiske mål og udfor dringer. Internt har det medført en gradvis udvikling af ekspertise og formelle styrings- og samarbejds redskaber. I Sverige har Täby – en forstadskommune til Stockholm –ligeledes arbejdet med en aktiv ud vikling af udlicitering. Udviklingen har afbalanceret hensyn til kon

TEKNIK & MILJØ 33AUGUST 2022 UDBUD & INDKØB

Olympic Park i London er designet og anlagt som en af de største og fineste nyere byparker i Europa de sidste 150 år. Parkens ambitiøse og komplicerede drift er udliciteret bl.a. med krav om, at entreprenøren skal tage væsentlige sociale hensyn ved at ansætte og uddanne en stor procentdel lokale beboere. Olympic Park er et eksempel på, at bestilleren anvender udlicitering til at fremme både den økonomiske, biologiske og den sociale bæredygtighed.

IDENTIFICÉR Når et nyt udbud starter op, indkalder udbudskonsu lenten alle fagområder i Udbud & Kontraktstyring til et kort, internt opstartsmøde, hvor erfaringer og nye løsninger drøftes. Verdensmålsskemaet danner ud gangspunkt for arbejdet med bæredygtighed og er det sted, hvor den første inspiration hentes. Det første skridt er derfor, at bæredygtighedskon sulenten foretager en Risikoafdækning, som inde bærer en del research af markedet i forhold til kendte risici, bæredygtige produkter/ydelser og mulighed for påvirkning. Her kontaktes også brancheorganisationer eller andre, som måtte have en viden om emnet og den specifikke Bæredygtighedskonsulentenbranche. skal sikre, at alle rele vante aspekter vedrørende udbuddet og Kommunens politiske forpligtelser overholdes, herunder at orien tere sig mod politiske beslutninger, POGI Indkøbsmål, elementer af cirkulær økonomi og genanvendelse, samt miljømærkede produkter og ydelser. Udbuds konsulenten mødes med bæredygtighedskonsu lenten i den mellemliggende periode for at drøfte bæredygtighed yderligere, og der forberedes materiale til de kommende markedsdialoger.

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202234 UDBUD & INDKØB

F or Odense Kommune startede arbejdet med social ansvarlighed og miljømæssig bæredyg tighed i offentlige indkøb for en del år tilba ge. FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvik ling havde allerede vundet sit indtog i Danmark, og Odense Kommune nedsatte Verdensmålsudvalget og en række initiativer, som skulle styrke Kommunens grønne omstilling – men måden at bruge Verdensmå lene på i offentlige udbud stod endnu uklart, til trods for den stigende politiske prioritering. Arbejdet og ansvaret var spredt ud på de mange medarbejdere i udbudsafdelingen og uden noget centralt anker, som skulle sikre, at politikernes stigende ambitioner også blev ført sikkert i mål i kontrakterne.Derforvalgte en gruppe dedikerede medarbejdere at udvikle Verdensmåls skemaet: En miniudgave af de 17 mål, som med et hurtigt overblik skulle præsentere udbudskonsulenterne for de enkelte måls overskrifter, relevans for den danske kontekst og eksempler på ind satser, man kunne forestille sig, at en leverandør kunne arbejde med. Det oprindelige formål var at finde en måde, hvorpå leverandørernes kvalitative besvarelser på ud budsmaterialet kunne struk tureres efter nogle ensartede rammer og overskrifter. Men med dette var kimen også lagt til et større arbejde med interne procesbeskrivelser, nye arbejdsgange og dagsordener – alt sammen sammenfaldende med, at der fra politisk side blev prioriteret ressourcer til to bæredyg tighedskonsulenter i afdelingen, som skulle sikre, at FN’s Verdensmål blev indtænkt i alle relevante udbud.

ogBæredygtigegrønneindkøb

kommer ikke af sig selv

FRA REDSKAB TIL METODE Med tiden har Verdensmålsskemaet udviklet sig fra at være et redskab, som giver overblik og struktur på tilbudsbesvarelserne, til at være en Verdensmålspro ces, hvor de 17 verdensmål danner grobund for dialog med tilbudsgivere for at identificere, kvalificere og implementere bæredygtige løsninger.

KVALIFICÉR Den anden fase indebærer to trin, som skal TEKST / LINETT Bæredygtigheds-HINDBERGkonsulent,OdenseKommune

AUGUST 2022

Bæredygtige offentlige indkøb er ikke noget, der kommer af sig selv. Man skal arbejde for det, skabe en struktur, nye arbejdsgange og organisatorisk forankring. Og mest af alt skal medarbejderne på en rejse, som for nogen indebærer store kulturændringer og en udvidelse af den faglige horisont.

lyst til at bemærke sig som en kommune, der sætter ambitiøse mål og når dem. Arbejdet er langt fra slut, men Odense Kommune er godt på vej og glæder sig over de succeser, de opnår og den med vind, som både medarbejdere og leverandører giver til rejsen n 2022

IMPLEMENTÉR Fjerde skridt på rejsen handler om at få omsat ønsker og idéer til konkrete krav og kriterier. Oftest vil bære dygtighed blive implementeret som en kombination af mindste krav og konkurrenceparametre, og nogle vil være lettere at do kumentere og følge op på end andre. Overordnet set er det oplevelsen,

rejsen mod bæredygtige offentlige indkøb er derfor Kon traktstyring, som både ses som opfølgning på leveran dørernes forpligtelser og den interne compli ance på

AUGUST

ling,organisatoriskværetinaturligdygtighed,rejsenKommuneindkøbskontorer.deogløsningerathvordanaftalerne;sikresdet,debæredygtigevælgesprioriterespådecentraleForOdenseharmodbæresomengenstandoffentligeudbud,prægetafenomstilkulturændringog

TEKNIK & MILJØ 35 UDBUD & INDKØB hjælpe med at kvalificere, at de indledende over vejelser og fund også kan imødekommes af markedet. Odense Kommune har vedtaget en politisk beslutning om, at alle relevante udbud skal i Verdensmålshø ring, hvilket indebærer, at Verdensmålene drøftes på dialogmøder med potentielle tilbudsgivere. Bære dygtighed - både sociale og miljømæssige aspekter - sidestilles med de øvrige kontraktvilkår og har sit eget dagsordenspunkt. Feedbacken fra dialogmøder ne bæres videre over i det tredje trin, hvor den nye (og nogle gange modstridende) viden fra virksomhe derne bliver omsat til konkrete spørgsmål, som man ønsker at trykprøve/kvalificere ved en skriftlig høring. Formålet kan være at indsamle mere viden om emnet eller undersøge, hvor stor en andel af markedet, der kan levere den ønskede løsning. Men spørgsmålene kan også være formuleret således, at konkrete krav eller konkurrenceparametre trykprøves i markedet, inden de stedfastes i udbudsmaterialet.

Detløsninger.leveredygtighed,øgedetagerleverandørerneatgodtimoddetfokuspåbæreoggernevilnyeogspændendesidsteskridtpå

Trods gode intentioner fylder bæredygtighed forsvindende lidt, når det offentlige skal købe ind. Ofte kan det skyldes manglende ressourcer, og derfor har man hos belysningsvirksomheden

TEKST / LARS

BÆREDYGTIGHED SKAL GØRES HÅNDGRIBELIGT Jeg mener ikke, det minimale fokus på bæredygtighed i offentlige indkøb afspejler manglende grøn ne interesser hos det offentlige. Snarere tror jeg, det skyldes, at det for de offentlige bygherrer og rådgivere kan være svært at finde ud af, hvordan man omsætter bæredygtige ønsker til konkrete krav i udbuddene. Samtidig er min

Vi skal gøre det nemmere for bygherrer at lave grønnere udbud

FOKUSLILLEPARADOKSALTBÆREDYGTIGTIUDBUD

Den danske belysningsvirksomhed Fischer Lighting har udviklet en række lyskoncepter, som gør op med den traditionelle brug-og-smid-væk-kultur i belysningsbranchen.

D er er høje ambitioner i Danmark, når det gælder den grønne omstilling. Med klimaloven er der sat et politisk mål om 70 procent re duktion af CO 2-udledningen i 2030. Det gør det imidlertid bemærkel sesværdigt, hvor lidt bæredygtig hed fylder, når det offentlige køber ind.Ole Helbye, som er professor på RUC, har for nyligt lavet en undersøgelse, som viser, hvor dan miljø og bæredygtighed kun fylder 3 procent, som en del af et underkriterium, i udbudse valueringen. Derimod er pris samt bedste forhold mellem pris og kvalitet det tildelingskriterium.altdominerede

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202236 UDBUD & INDKØB

FischerStrategiskELMVANGdirektør,Lighting

Fischer Lighting lavet en guide med konkrete krav til bæredygtig belysning , som bygherrer og rådgivere frit kan anvende, når de laver deres udbud.

For mig at se er der tale om et pa radoks. På den ene side er vi i Dan mark meget bevidste om den grøn ne omstilling og af værdien af den cirkulære økonomi, hvor vi tænker i genbrug. Men på den anden side har alle offentlige udbud, vi har set på vores område, et overskyggen de fokus på indkøbsprisen og intet fokus på bæredygtigheden. Det betyder i praksis, at de offentlige udbud favoriserer de produkter, som er billigst mulige i indkøbspris, men som ikke behø ver at holde i særligt lang tid. Det fremmer ikke den grønne agenda. Hvis vi i Danmark skal sætte handling bag ambitionerne om bæ redygtighed og en cirkulær økono mi, så skal kvalitet, bæredygtighed og produkternes totale omkostnin ger i hele deres levetid (TCO) være de tre vigtigste områder i offentli ge udbud.

NY ANBEFALINGERGUIDE: TIL INDKØB AF BÆREDYGTIG BELYSNING Fischer Lighting har lavet en guide med krav til bæredygtig belysning. Her kan bygherrer og rådgivere få inspiration, når de laver deres udbud og vil købe grønnere belysning, der bidrager positivt til indeklimaet. Få guiden her: www.fischer-lighting.com/ videnscenter For mig at se er der tale om et paradoks. På den ene side er vi i Danmark meget bevidste om den grønne omstilling og af værdien af den cirkulære økonomi, hvor vi tænker i genbrug. Men på den anden side har alle offentlige udbud, vi har set på vores område, et overskyggende fokus på indkøbsprisen og intet fokus på bæredygtigheden heder såsom Schmidt Hammer Lassen og GXN/3XN for at sikre produkternes æstetiske udtryk. Det handler helt grundlæggende om, at vi som producenter skal gøre alt, vi kan, for at vise alle fordelene ved at vælge det bæredygtige til. Jo mere vi formår at gøre dét, des mere kan vi nemlig skubbe til den grønne agenda n

TEKNIK & MILJØ 37AUGUST 2022 UDBUD & INDKØB oplevelse, at der ofte kan mangle ressourcer til at ændre den ind købspraksis, man har fulgt hidtil. Som producenter af bæredygtige produkter kan vi derfor med fordel klæde bygherrer og rådgivere på med gode råd til grønnere indkøb. Det har vi i Fischer Lighting valgt at gøre ved at lancere en guide, som beskriver en række krav til bæredygtig belysning. Guiden oplister bl.a. en række bæredygtige og operationaliserbare krav, man i sit udbudsmateriale kan stille til leverandørerne vedr. materialevalg og genbrug, om muligheden for at kunne adskille produktet mhp. vedligeholdelse og længere levetid, om affald og sortering samt særli ge krav til designet. Med guiden og dette initiativ vil vi gerne vise, at det ikke behøver være så svært at ændre indkøbs praksis, når det gælder indkøb af bæredygtig, genbrugt belysning, og at det faktisk er muligt at om sætte grønne ønsker til konkrete krav i udbudsmaterialet.

BEHOV FOR ÆNDRINGER PÅ FLERE NIVEAUER Jeg er selvfølgelig klar over, at en guide ikke gør arbejdet alene, og at der skal sættes ind på flere fronter, hvis de grønne hensyn i fremtiden skal fylde mere i offentlige udbud. Det glæder mig at se, hvordan der på politisk niveau lige nu sker meget på rammevilkårene ift. det lovgivningsmæssige bl.a. på EU-ni veau, ligesom bl.a. Dansk Industri og Dansk Erhverv på nationalt plan arbejder for standardiserede krav. Herudover er der behov for, at man i det offentlige begynder at tænke mere langsigtet ift. indkøb, så der eksempelvis kommer mere fokus på produktets samlede leveomkostninger og ikke bare på indkøbsprisen. Og til sidst har vi som bæredygtige producenter et ansvar for at vise omverdenen, at bæredygtighed, pris og kvali tet sagtens kan gå hånd i hånd, ligesom vi skal gøre os umage med at dokumentere den forskel, vores bæredygtige produkter gør for kli maet og den grønne omstilling.

FLERE MÅDER AT SKUBBE PÅ SOM PRODUCENT I Fischer Lighting arbejder vi lø bende med tiltag, som skal gøre vores bæredygtige produkter til det lette valg. Eksempelvis har vi som den første danske virksom hed i lysbranchen valgt at give vores mest populære produkter en miljøvaredeklaration, Environ mental Product Declaration (EPD), så vi er i stand til at dokumentere deres præcise klima og CO 2-aftryk i hele livscyklussen – fra råstoffer ne udvindes fra jorden, til lampen ender hos kunden og senere skal udskiftes med noget andet. Samtidig arbejder vi i Fischer Lighting sammen med førende innovations- og arkitektvirksom Lars Elmvang, Strategisk direktør hos Fischer Lighting.

KOMMUNERNE DUMMER SIG Udbudsprocesserne presser tegne stuerne til at lade sig opkøbe eller til at slå sig sammen i meget store virksomheder i storbyerne. På den måde kan de nemlig slå porteføl jerne sammen og fremvise nok referencer til at byde på kommuna le projekter, forklarer Lars Autrup, som gerne vil udfordre kommuner nes måde at formulere udbud på. -Kommunerne er underlagt nog le udbudsregler, som de fortolker meget rigidt. Hvis man f.eks. skal have lavet en ny børnehave, stiller

Vækstlaget i dansk arkitektur sprudler af energi og nye idéer og løsninger , men de nystartede tegnestuer har ikke en chance for at vise deres værd, når det gælder kommunalt byggeri. Det vil Arkitektforeningen og Dreyers Fond rette op på med et nyt initiativ – Projekt START – som skal hjælpe kommuner og yngre tegnestuer med at finde hinanden og skabe byggerier i høj kvalitet.

De 12 udvalgte tegnestuer i sidste runde af Projekt START. Nu er i alt 35 tegnestuer klar til at blive matchet med en kommune om et konkret byggeprojekt.

TEKST / EMILIE FreelanceskribentKOEFOED

STARTProjekt/FondDreyersogArkitektforeningenCollage: det i øvrigt, at der er en stor grup pe af fagfolk, hvis kompetencer ikke bliver bragt nok i spil.

I en åben arkitektkonkurrence vinder det bedste forslag, og der for har en lille, ny tegnestue en chance for at slå en stor, erfaren tegnestue. Mange af de etable rede tegnestuer i dag er skabt på baggrund af åbne konkurrencer, fortæller næstformand i Dreyers Fond Mathilde -StjerneeksempletPetri. er jo Jørn Utzon, der vandt Operahuset i Sydney i en åben international konkurrence, men vi har også utallige hjemlige eksempler på banebrydende projekter vundet i åbne konkurrencer. Dem har vi desværre få af i dag, og det synes jeg er et kæmpe tab for standen, ikke mindst da det gør det svært for de nystartede at komme til, siger hun. I dag bliver næsten alle kom munale byggeopgaver lavet som indbudte-Tendensenudbud.er, at udbuddene bli ver større og større og i højere grad tilgodeser de store virksomheder, og det er ikke godt for innovation og for kvalitet, og det er slet ikke godt for det lokale, siger direktør i Arkitektforeningen Lars Autrup. Dreyers Fond og Arkitektfor eningen har i fællesskab udviklet initiativet Projekt START, som skal matche kommuner og nyetablerede tegnestuer om et konkret projekt. Parterne håber på at synliggøre over for kommunerne og samfun

MELLEMMATCHMAKINGKOMMUNER

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202238 UDBUD & INDKØB

OG YNGRE

ARKITEKTER

Fond.DreyersFoto: Lars Autrup.

-Min generation er jo vokset op med, at alt er muligt. Der var man ge store visioner og store armbe vægelser, fordi det var tiden til. De unge er vokset op i en anden tid, og det giver et andet blik, forklarer hun og -Klimaproblemernefortsætter: er meget nærværende for de yngre tegne stuer og måske især erkendelsen af, at vores livsform må forandres. For dem handler det om, at vi skal tage udgangspunkt i det eksiste rende og i højere grad genbruge, bygge om og føje til. De er gode til at se kvaliteter i det nære. De unge er også meget interesserede i at få brugerne med og at oversætte deres ønsker og behov. Jeg oplever generelt enormt meget energi hos dem og et stort ønske om sam fundsmæssigt at gøre en forskel.

VÆRDI FOR VORES FYSISKE RAMMER Når de nye tegnestuer udelukkes fra at lave kommunale bygninger og byrum, er det et problem for de unge og for kommunerne – men også for arkitekturstanden og for samfundet generelt. -Det at styrke de nystartede er også at styrke den samlede stand. Det er vigtigt at få alle generatio ner i spil i udformningen af vores fysiske rammer. Så selvfølgelig er det her initiativ en håndsrækning til de nystartede, men det er også en hjælp til at videreudvikle det samfund, vi har bygget op. Jeg vil faktisk sige, at det er synd for os som samfund, hvis vi går glip af, hvad de nystartede kan bidrage med, siger Mathilde Petri. Lars Autrup er også optaget af den værdi, de yngre tegnestuer kommer med. -Som arkitektforening går vi jo op i den arkitektoniske kvalitet. Vi er overbeviste om, at der skal nye kræfter til, og at de nye tanker og inspiration i høj grad også kommer fra de nye. I sidste ende handler det jo om, at vi gerne vil sikre, at der kommer høj kvalitet, når der bygges, siger han n opgaven og udbuddet, og Dreyers Fond tilbyder at betale halvdelen af tegnestuens honorar som en slags legat, på betingelse af at kommu nen betaler den anden halvdel. -Tanken er, at kommunerne bli ver glade for samarbejdet om pilot projektet og inviterer tegnestuen igen, når de har et andet projekt. På et tidspunkt har tegnestuen så en størrelse og en portefølje af projekter, så de kan spille med i det almindelige udbudsregime, forkla rer Lars DirektørenAutrup.rejser i øjeblikket land og rige rundt for at opfordre kom munerne til at udvikle en arkitek turpolitik, og i den forbindelse får han også fortalt om Projekt START. -Jeg har været i et hav af kom muner allerede i år, og alle steder synes de, det er et interessant projekt. Mange af de kommunale bygherrer siger: ’Jamen, vi vil me get gerne undersøge vækstlaget, men vi ved slet ikke, hvor vi skal finde de unge.’ De bliver glade for, at vi har udvalgt de nye tegnestuer for dem.

TEKNIK & MILJØ 39AUGUST 2022 UDBUD & INDKØB man typisk krav i prækvalifika tionen om, at ansøger skal have tegnet tre børnehaver inden for de seneste fem år. På den måde ude lukker man nystartede tegnestuer, og kommunerne mister små virk somheder lokalt. Vi synes, at kom munerne dummer sig, når de laver udbud med den slags forsimplede kriterier, siger han. Jo simplere regler, man opstil ler, jo nemmere er det selvfølgelig at dokumentere, at alt er gjort efter bogen. Men der står ingen steder i EU-lovgivningen, at man skal gøre det sådan, forklarer Lars Autrup. Der er faktisk frihed til at fortolke og til at opstille kriterier, som giver bedre match og bedre byggeprojekter.-Hvisviskalblive ved børneha veeksemplet, er det ikke selvsagt, at man er den bedste til opgaven, fordi man har lavet tre børneha ver. Det kunne måske give bedre mening at stille et kriterie om, at ansøger har kendskab til og har arbejdet med lokalsamfundet, hvor børnehaven skal ligge, siger han.

MATCH PROJEKTMEDSTART Projekt START blev lanceret i år, og gennem flere ansøgningsrunder er i alt 35 tegnestuer udvalgt af en fagkomité. Den stramme udvælgel sesproces giver kommunerne en sikkerhed for, at fagligheden er høj blandt de udvalgte tegnestuer. Når en kommune har et projekt, der er under tærskelværdien for udbud, kan de henvende sig til Arkitektforeningen og udvælge et par START-tegnestuer til at byde på deres projekt. Arkitektforenin gen kan hjælpe med at kvalificere

Stamer.LauraFoto: VIL DU VIDE MERE? Kontakt fagkonsulent i Arkitektforeningen Sidsel Gelting Hodge på sgh@arkitektforeningen.dk for at høre mere om Projekt START.

NY GENERATION, NYT BLIK De udvalgte tegnestuer i Pro jekt START har meget forskellige baggrunde, interesseområder og erfaring. Nogle af dem består af to studiekammerater, der har startet virksomhed sammen lige efter arkitektskolen. Andre består af to kolleger, der har sagt deres job op på en stor tegnestue for at etablere deres eget. Alligevel er der nogle overordnede ting, der kendetegner dem. Mathilde Petri, som har været lektor på Arkitektskolen i 30 år, har været vidne til et skifte i de sene ste generationer. Mathilde Petri.

Ifølge Simon K. Brix bør betydning en af et godt og sundt indeklima gøres mere synligt for den brede offentlighed. Ventilationsbran chen, byggebranchen og ikke mindst rådgivende ingeniører bør gøre mere for at øge opmærksom heden på, at sunde bygninger giver færre sygedage, højere produktivi tet og bedre indlæring. -Samlet kan man vel vove at påstå, at det også er med til at højne vores velvære. Disse fak torer er desuden til gavn for den bæredygtighed, som er så meget i fokus. Fremtidens byggeri skal selvfølgelig være mere energiven lig, grønnere og ressourceeffektiv. Men trivsel, komfort og sundhed skal også med i regnestykket.

ARNEskal-FremtidensSystemairVOLLERTSENSkribent,A/Sbyggeriselvfølgeligværemereenergivenlig,grønnereogressourceeffektiv.Mentrivsel,komfortogsundhedskalogsåmediregnestykket,sigerSimonKBrix,teknisksalgslederiSystemair. BYGGERI & EJENDOMME

D e seneste års bølge af energirenoveringer burde have givet et bedre og sundere indeklima på ar bejdspladserne og i skolerne. Men sådan er det ikke gået. Det viser bl.a. de seneste tal fra Masseeks perimentet, der i en årrække har undersøgt indeklimaet i folkesko len, senest i 2021. Andelen af klasseværelser med en CO 2-koncentration, der overskri der den anbefalede øvre grænse på 1000 ppm, er stort set uændret. I 2009 var andelen på 56 %, i 2014 på 59 %, og i 2021 på 53 %. Det er en minimal forbedring, i forhold til hvad der er ønskværdigt at opnå. -Godt nok viser den seneste undersøgelse, at antallet af skoler med balanceret ventilation, dvs. både indblæsning og udsugning, er steget fra 30 til 38 %, uddyber Simon K. Brix, teknisk salgsleder i Systemair.-Deteri sig selv glædeligt. Men det overordnede billede viser al ligevel, at de seneste års investe ringer i energirenovering ikke reelt har gavnet den generelle inden dørs luftkvalitet. Det er en skam. Rigtig mange undersøgelser viser nemlig, at ikke blot sikrer god luft kvalitet bedre indlæring og større trivsel, den begrænser også luftbå ren smittespredning. Er luften for tør, udtørrer vores slimhinder, og deres beskyttende og selvrensen de funktion forringes. Dermed får smitsomme sygdomme lettere spil. Er luften for fugtig, øges risikoen for svamp, råd og skimmel.

VI BØR IKKE KUN FOKUSERE PÅ SKOLERNE Simon K. Brix peger på Realdanias kampagne ”Skolernes Indeklima” som et initiativ, der peger i en posi tiv retning. Siden 2016 har Realda nia hjulpet først 12 og siden yderli gere 11 kommuner med at forbedre Fremtidens byggeri skal være energieffektivt og bæredygtigt vil de fleste nok kunne erklære sig enige i. Men dertil kommer en tredje og mindst lige så vigtig faktor, som desværre ikke har den samme opmærksomhed i offentligheden: Et godt og sundt indeklima. /

TEKST

FREMTIDENS BYGNINGER SKAL HAVE ET SUNDT INDEKLIMA

MERE SYNLIGGØRELSE

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202240

. Det

Ifølge Lennart Østergaard, sekti onschef i brancheorganisationen VELTEK, er det forbløffende, at indeklimaet i danske skoler og kontorbyggerier generelt ikke er blevet væsentligt forbedret over de seneste årtier. Ikke mindst, fordi der er massiv dokumentation for, at vi føler os bedre tilpas, er mere effektive og bliver mindre syge, når indeklimaet er i orden. Og det er endnu mere paradoksalt, at det typisk er energieffektivitet og øko nomi, der trumfer behovet for et sundt indeklima, mener han. -Ret beset er det jo netop vo res krav til indeklima, der er den altovervejende årsag til, at vi overhovedet bruger energi i vores bygninger. Forestil dig, at du sluk kede for varme, køling, ventilation og belysning i en bygning. Så ville der ikke være meget energiforbrug tilbage.

-For branchen og for samfundet generelt er det vigtigt, at vi får de rigtige elementer ind her. Det skal ikke kun handle om energieffekti visering. Man har i to år haft den frivillige bæredygtighedsklasse som en rugekasse, hvor man kun ne eksperimentere med ekstra krav til byggeriet. Nu har myndigheder ne valgt, at fra 1. januar 2023 skal LCA-analyserne ind som et krav, uddyber Lennart Østergaard.

DEN BÆREDYGTIGHEDSOCIALE I BYGGERIET Ifølge Lennart Østergaard har vi i de seneste årtier fokuseret på energieffektivisering og er kom met rigtig langt på det område. Næste skridt er at kigge på byg ningens forbrug og aftryk i hele dens levetid, hele vejen fra opførel se over drift til nedrivning og gen brug. Det er her LCA-analyserne kommer ind i billedet, og Lennart Østergaard mener, at det er vigtigt, at de nu kommer ind i bygningsreg lementet. Men der er andre slags bæredygtighed end den miljømæs sige, påpeger han. Der er også den sociale bæredygtighed, man bør tage hensyn til. Den handler bl.a. om, at vi trives, ikke mindst i vores bygninger. Han understreger, at man i den frivillige bæredygtig hedsklasse i bygningsreglementet har flere elementer, der handler om den sociale bæredygtighed, f.eks. støjkrav og organiske opløsnings midlers påvirkning af indeluften.

Brix henviser bl.a. til en undersøgelse foretaget af FOA i 2018. Her oplevede 36 % af FOAs medlemmer dårligt indeklima på arbejdspladsen, og mere end to ud af tre oplevede træthed, koncen trationsbesvær eller hovedpine som følge af dårligt indeklima. Desuden udgøres 90 % af en kon torbygnings driftsøkonomi af per sonaleomkostninger (World Green Building Council Health, Well-being & Productivity in Offices, 2013).

TEKNIK & MILJØ 41AUGUST 2022 INDEKLIMA

OGENERGIEFFEKTIVITETØKONOMITRUMFER

Sunde bygninger giver færre sygedage, højere produktivitet og bedre indlæring. Der er masser af dokumentation for, at indeklima er ”et dyrt sted at spare”.

- Vi mener f.eks., at der skal væsentligt flere krav ind omkring indeklima. Flere krav til VELTEK.cheorganisationensektionschefLennartopholderimenneskermegetafturafgasning,luftkvalitet,tempera–derermassersteder,vikangøremere,forattrivesdebygninger,desigi,sigerØstergaard,ibran

BYGGERI & EJENDOMME

deres skolers indeklima. Ud over at hjælpe de udvalgte kommuner i gang med at arbejde strategisk med skolernes indeklima, udbreder projektet de indsamlede erfaringer til andre kommuner og indsamler ny viden om, hvordan skolernes indeklima kan forbedres. -Sammen med Masseeksperi mentet sætter kampagnen fokus på skolernes indeklima. Det er en god ting. Det samme bør gøres, når det gælder kontorer og arbejds pladser. De har nemlig tilsvarende udfordringer. Også her er det ty pisk energieffektivitet og økonomi, der trumfer behovet for et sundt indeklima.SimonK.

-I VELTEK mener vi, sammen med en række andre organisationer, at resten af den frivillige bæredyg tighedsklasse skal fortsætte, også efter 2023. Den skal fortsætte som eksperimentarium, og vi skal have flere bæredygtighedselementer ind, som kan hjælpe os på en rejse hen imod, at samfundet bliver bære dygtigt. Vi mener f.eks., at der skal væsentligt flere krav ind omkring indeklima. Flere krav til luftkvali tet, afgasning, temperatur – der er masser af steder, vi kan gøre meget mere, for at mennesker trives i de bygninger, de opholder sig i n

-Rådgivende ingeniører begyn der at fokusere mere og mere på bæredygtighed og livscyklusbereg ninger (LCA) i nybyggeri og reno veringer, siger Simon K. Brix. -Jeg tror, at man som rådgiver oveni dette kan differentiere sig i forhold til sine konkurrenter ved at inspirere kunderne til at tænke mere holistisk omkring økonomien i et byggeri, hvor også de positi ve konsekvenser af et optimalt indeklima tæller med i det samlede regnestykke.

Nedrivning landsbypuljenunder

TEKST / CLAUS KvalitetschefLARSEN TEKST / LORENZ AfdelingslederVOLZ

G rundlæggende ønsker alle aktører mest mulig nedrivning for de afsatte puljemidler, så der opnås den størst mulige områdefornyelse og forskønnelse, og at nedrivningerne foretages miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Udbud af rådgivningsydelser af de lovpligtige miljøscreeninger, sammen med mængdeopgørelser og et læsbart og konkret udbud med specifikke mængder i tilbudslisten til entreprenørerne kan i praksis sikre en ensartet kva litet (herunder miljø og arbejdsmiljø), et solidt tilbuds grundlag og økonomisk fordelagtige tilbud. Skønsmæssigt kan forskellen på et mangelfuldt og præcist beskrevet udbudsmateriale være op til 30-100%. Brugbare og visualiserede forureningsover sigter, arbejdsinstrukser og kontrol sikrer, at gælden de lovgivning og kommunale krav til miljøsanering, nedrivning, sortering og affaldshåndtering efterleves på kommunale projekter.

– erfaringer og bud på ”best practice”

1. Struktureret gennemgang og granskning af kommu nens arkiver for indhentning af eksisterende planog snittegninger. Målet er en viden om bygningens konstruktion og historik ift. renovering og tilbyg ning. Øvelsen skal lokalisere risiko for evt. skjulte forekomster af miljøfarlige stoffer. Baggrundsviden indgår i pkt.

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202242 BYGGERI & EJENDOMME

Igennem en årrække er der gennemført en nedrivning af gamle bygninger i landets kommuner via statens landsbypuljer til nedrivning og bygningsfornyelse efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. Vi oplever markante forskelle i procedurer, udbudsform, kvalitet og enhedspris pr. nedbrydning . Artiklens mål er at formidle tips, tricks og lavpraktiske erfaringer med nedrivninger i landdistrikterne via nedbrydningspuljerne.

TEKST / MORTEN Fagchef,SEJBJERGDMR Projekt før nedrivning. Efter nedrivning.

3.

Vores erfaring er således, at mangelfulde miljø screeninger eller et for dårligt beskrevet udbudsma teriale kan give usikkerhed og risiko for de bydende entreprenører, og at denne risiko kapitaliseres ved en højere tilbudspris og flere forbehold. Tilsvarende er en grundig miljøscreening med til at sikre, at projekterne kan løses miljø- og arbejdsmiljømæssigt korrekt, især hvis der følges op på entreprenørens arbejde under nedrivningsprocessen.Dekommunalebygherrer har erfaring og standarder for udbudsmateriale til både rådgivere og nedbrydere. Denne artikel fokuserer på de erfaringer og råd, som DMR´s afdeling for miljøscreeninger af bygninger har indsamlet fra hundredvis af konkrete nedrivningspro jekter og samarbejder med danske kommuner over hele landet.

GODT BEGYNDT ER HALVT FULDENDT Vores erfaring og anbefaling er, at nedrivnings puljer tilrettelægges og påbegyndes ved følgende aktiviteter:

Brugbare og visualiserede forureningsoversigter, arbejdsinstrukser og kontrol sikrer, at gældende lovgivning og kommunale krav til miljøsanering, nedrivning, sortering og affaldshåndtering efterleves på kommunale projekter.

4. Sagsspecifik nedrivnings- og byggesagsbeskrivelse, hvor det bl.a. tydeliggøres, hvordan forsyninger skal afproppes, hvilke krav der er til det færdige resultat, bl.a. i form af komprimeringskontroller, afslutning med græs/grus mv.

• ISO 26000/DS 49001, CSR, social og samfundsmæssig ansvarlighed Det betyder i praksis, at miljø, arbejdsmiljø, samfundsmæssig ansvarlighed og kvalitet skal dokumenteres og integreres i interne arbejdsrutiner, men vigtigst af alt indgå i vores rådgivning og håndtering af projekter.

5. Tilbudsliste, hvorpå alle relevante poster angives til prissætning hos entreprenøren. Efter udbud kontra heres der, ud fra de vilkår, som er sat op i udbuddet, med Selvomentreprenøren.denævnteaktiviteter er sund fornuft og almenkendte, er det fortsat nøglen til optimering, ef fektivisering og forbedring af kvaliteten ved nedriv ninger under landsbypuljen. EGENKONTROL OG TILSYN PÅ PLADSEN

Udbudsmateriale til entreprenøren bør være kort, præcist og velbelyst ift. tidsplan, saneringsomfang, mængder og krav til nedbrydning, sortering, håndte ring samt drift af byggeplads. Ud fra miljøscreeningerne samles ejendomme i puljer med de estimerede mængder og en forureningsplan for bygningerne. Et godt kortmateriale og en dækken de tilbudsliste bør give tilbudsgiver følgende over- og

1.indblik:Omfang og evt. metodekrav til miljøsanering inden selve hovednedbrydningen.

TEKNIK & MILJØ 43AUGUST 2022 BYGGERI & EJENDOMME

4. Tag tilstrækkeligt med prøver til analyse – stykpri sen per analyse er 100-400 kr og 20-40 analyser pr. ejendom er erfaringsmæssigt nødvendigt. Antal og omfang vurderes kvalificeret af rådgiver/prøvetager ved bygningsgennemgangen.

5. Opgørelser af mængder og omfang i udbuddets tilbudsliste og krav til sanering, også vist på en forureningsoversigt.Derersomnævntfokus på økonomi og effektivi sering ved afvikling af puljerne. Vores erfaring er, at aktivitet 1-3 ved nedrivningspuljer kan gennemføres indenfor 15-30 timer og til en typisk ekstern kost pris på 15-25.000 kr. ex moms, hvor der kan opnås en statslig refusion på 60% af denne omkostning.

2. Omfang og håndtering af nedbrydning, inkl. støv og støj. 3. Krav til PSS og drift af byggeplads.

3. Målrettet miljøscreening, der omfatter destruk tive indgreb i bygningsmassen, hvor evt. skjulte forekomster af bygningsdele, der kan indeholde miljøfarlige stoffer blotlægges for prøvetagning. Der udtages prøver i bygningsmassen til analyse for f.eks. PCB, tungmetaller, asbest, PAH’er, chlorerede paraffiner og kulbrinter. Niveauet for prøvetagning (antal og type af analyser) tilpasses bygningsmas sens alder og evt. årstal for kendte renoveringer.

AFLEVERINGSFORRETNING – ER VI TILFREDSE

• ISO 9001:2015, kvalitetssikring

UNDGÅ ”DATANØD” OG ”DATADØD” I UDBUD

2. Gennemgang af BBR-oplysninger, så der så vidt mu ligt opnås kendskab til, hvornår bygningen er opført og renoveret. Vi oplever dog ofte fejl i BBR-oplysnin ger, hvor årstal for om-/tilbygninger ikke er indbe rettet korrekt.

Afleveringsforretninger er sund fornuft og en lav praktisk måde at sikre, at den udførte opgave har den rette kvalitet, og at der er reetableret som aftalt. I en travl hverdag har vi konstateret, at afleveringsforret ninger og mangelgennemgange nogle gange udelades, selvom den er prissat og inkluderet i kontrakten. Vi har gode erfaringer med en fælles mangelgen nemgang og afleveringsforretning, hvor bygherre, entreprenør og rådgiver mødes på den ryddede ejen dom og gennemgår, om det udførte arbejde er udført i henhold til aftalerne i udbudsmaterialet.

Afslutningsvis gennemgås KS-materiale fra en treprenøren, bl.a. vejesedler fra bortskaffet affald, afpropning af forsyninger og evt. opgjorte mængder af materialer til genbrug n DMR Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) har ca. 220 medarbejdere og har følgende fire ISO-certificeringer:

• ISO 14001:2015, Miljøledelse

Tillid er godt, men vi anbefaler kontrol ved bygherre og/eller dennes rådgiver under nedrivningsprocessen, da det er med til at sikre, at opgaverne løses miljø- og arbejdsmiljømæssigt korrekt. Vi anbefaler derfor også en ekstern saneringskontrol før hovednedrivningen igangsættes. Indsatsen skal sikre og dokumentere, at de miljøfarlige stoffer er korrekt fjernet, og der er udført en tilstrækkelig rengøring efter miljøsanerin gen. Kontrol er bygherres garanti for, at ”alle gør det, vi lover og Arbejdsmiljøetsiger”.

• ISO 45001:2018, Arbejdsmiljøledelse

i udførelsesfasen sikres ved, at entreprenør eller rådgiver løbende udfører sikker hedsrunderinger på pladsen og i nødvendigt omfang sikkerhedsmøder.Vianbefalerdesuden, at kommunen sikrer, at miljø saneringerne og nedrivningerne foretages af entre prenører med den fornødne faglige viden, hvad vi desværre kan konstatere, at ikke alle har.

FÅR NYT LIV I henhold til den nye klimalov for ventes det, at der i de kommende årtier vil være en stor udvikling inden for genbrug af materia ler. Ved traditionel nedbrydning, også under landsbypuljen, bliver 80-95 % af materialerne i praksis nyttiggjort ved forbrænding, nedknusning og omsmeltning, jf. affaldshierarkiets pkt. 3-4. Målet med ressourcekortlægninger er at flytte materialernes potentiale op Som vi ser det, så skal genbrug og genanvendelse blive en naturlig del af fremtidens ”best practice”, og her kan f.eks. påvirkekommunerneretningentil en større bygningerafupcyclinggenanvendelse,ognyttiggørelseressourcerneigamle

Se kommunens nedrivningspulje og de slidte ejendomme som en ressource, og få ideer til nye produkter og genanvendelse af materialer i praksis . Vores erfaring er, at 80-95% af alle materialer desværre ”kun” nyttiggøres ved nedknusning, omsmeltning og forbrænding. Der er et massivt potentiale for mere genbrug og ”upcycling” I 2022 ydes en statslig refusion på 60 % af alle kommunernes eksterne udgifter til screening, udbud, materialekortlægning, sanering og selektiv nedtagning af bygninger. Tilskud og refusion følger lov om byfornyelse og ud vikling af byer. Refusionen dækker alle kommunens bygherreudgifter, det inkluderer også ressource kortlægning og en mere skånsom selektiv nedtagning af materialer med henblik på genbrug eller ”up cycling” af materialer. Vi oplever en stigende interes se, men også udfordringer med, i praksis, at genanvende og omdan ne byggematerialer til brugbare produkter som f.eks. shelters, plan tekasser, mistbænke, interiørud smykning ved træ- og stenvægge. Interessen udspringer af en oprig tig velvilje til en mere bæredygtig omstilling i byggeriet.

TEKST / CLAUS

MORTENAfdelingslederKvalitetschefLARSEN&LORENZVOLZ&SEJBJERGFagchef,DMR

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202244 AFFALD & RESSOURSER FRA RUIN TIL RESSOURCE

GENBRUG SKAL VÆRE SUNDT Kvaliteten af miljøscreeningerne af bygningsmaterialerne er afgø rende for en sund og miljømæssig forsvarlig genanvendelse og evt. forarbejdning af eksisterende materialer.Iforbindelse med de klassiske miljøscreeninger er der gode erfa ringer med en kombineret ressour cekortlægning, hvor potentialet for byggematerialernes kvalitet og mulighed for genbrug og genan vendelse kortlægges. Ved genbrug og genanvendelse er det et kardi nalpunkt med en ”miljøvaredekla ration” og kontrol for miljøfarlige stoffer, som munder ud i et mate rialepas, som følger materialerne. Vi anbefaler, at fageksperter som konstruktører, arkitekter etc. står for gennemgang af materialer – det kræver både erfaring, kreativitet og faglighed at vurdere, prioritere og visualisere mulighederne for genanvendelse.

MATERIALERGAMLE

til direkte genbrug eller genbrug med forberedelse (upcycling), altså kategori 1. De materialer, som kan genbru ges, kan f.eks. være tegltagsten, træ fra spær, lægter og plankegul ve, mursten (ved kalkmørtel) og facadevinduer (termoglas).

TEGLSTEN Ejendommenes alder og beskaffen hed afgør, om de er velegnede til en nænsom demontering af mur sten med henblik på genanvendel se, og det er en fordel, hvis det er opmuret i kalkmørtel. Genanven delsesraten for mursten (hele og kopper), der ”overlever processen” er typisk ca. 40-60 %, men afhæn ger af bygherres udfaldskrav til stenene.

VINDUER OG GLAS Termovinduer, alt efter alder, kan genanvendes, såfremt der ikke findes miljøfarlige stoffer, f.eks. som genindbyg i bygningsprojekter eller væksthuse/vækstkasser mv.

TEKNIK & MILJØ 45AUGUST 2022 AFFALD & RESSOURSER

TRÆ Træmaterialer betragtes som en ressource. Genanvendelsesmulig heder kan f.eks. være akustikloft, inventar, shelters, madpakkehuse eller blomsterbede med bænke.

KRÆVER VILJE OG STÆDIGHED VED BYGHERRE De kommunale bygherrer er en væsentlig del af nøglen til at få vist de gode eksempler og øget den cirkulære genanvendelse ved ned rivning af ejendomme i Danmark. Der pågår mange kommunale initiativer, hvor materialer indtæn kes i egne kommunale projekter og/eller hvor nyttiggørelse af materialer indgår i udbudsmate rialets betingelser og ikke mindst virkertildelingskriterier.Genbrugoggenanvendelseoftemerebesværligog om kostningstung, og der skal tages flere hensyn ved alt fra dersøgelser/miljøscreeningerforun til udbudsvilkår og en mere skånsom og bæredygtig nedtagning af byg ninger. Som vi ser det, så skal det blive en naturlig del af fremtidens ”best practice”, og her kan f.eks. kommunerne påvirke retningen til en større genanvendelse, upcy cling og nyttiggørelse af ressour cerne i gamle bygninger, også og især i sagerne løst via statens nedrivningspulje n

DIREKTE GENBRUG: FÅ MERE UD AF DE RESSOURCER, DER ALLEREDE ER ANVENDT

Kommunikations-PENONkonsulent,Affald&Genbrug,MiddelfartKommune

Derudover handler det også bare om sund fornuft. Et eller andet sted op gennem tiden har vi mistet den sunde fornuft med at passe på vores ting og ikke overforbruge. På landets genbrugspladser kan man tydeligt se, hvor stor velstanden er i Danmark, når så mange funktionsdygtige og brugbare produkter bliver smidt ud som affald i containerne. Vi skal have den sunde fornuft tilbage og ikke smide brugbare ting ud. Det kræver dog, at genbrugspladserne er desig net til at understøtte dette ved at give borgerne og de erhvervsdrivende mulighed for at stille de brug bare produkter og materialer i områder dedikeret til direkte genbrug. Disse områder har mange navne lige fra Byttezone, Gi’ det videre-område til REUSE. Kært barn har mange navne, men faktum er, at langt de fleste genbrugspladser i dag har etableret områder for direkte genbrug, og resten kommer med som følge af ny lovgivning.

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202246 AFFALD &

RESSOURCERF

Et eller andet sted op gennem tiden har vi mistet den sunde fornuft med at passe på vores ting og ikke overforbruge. På landets genbrugspladser kan man tydeligt se, hvor stor velstanden er i Danmark, når så mange funktionsdygtige og brugbare produkter bliver smidt ud som affald i containerne. En del af det skifter hæn der i landets byttezoner.

TEKST / LENE HELBO

or at involvere borgerne skal vi have større fokus på at gøre det nemt at gøre det klimamæssige rigtige. Et af de åbenlyse værktøjer er direkte genbrug gennem de kommunale genbrugsplad ser. Når man genbruger et produkt, undgår man i mange tilfælde, at der bliver produceret nyt. Dette giver en res sourcemæssig besparelse samt en CO2-gevinst.

FRIVILLIGE ORGANISATIONER SKAL HAVE ADGANG TIL EFFEKTERNE Ifølge lovgivningen skal de frivillige organisationer FN’s verdensmål handler om at bibeholde ressourcerne i kredsløbet og genanvende så meget affald, som muligt. Men det handler i høj grad også om at forbruge mindre. Uanset om vi taler om at servere gårdsdagens madrester og dermed minimere madspild eller købe vores tøj i genbrugsbutikker og dermed øge genbruget, så tæller det godt i både ressource- og CO 2 regnskabet , især hvis vores handling har forhindret, at vi har købt ny-producerede varer. have fortrinsret til de genbrugelige effekter. I Middel fart Kommune har man etableret ’Bytte-zoner’ på alle genbrugspladserne. Her kan borgerne sætte deres brugbare effekter, som andre kan få glæde af. For at netop tilgodese de frivillige organisationer har de adgang til genbrugspladsen fra kl. 7-10, inden pladsen åbner for borgerne kl. 10. Dermed kan organisationer ne tage de ting, som de kan sælge i deres butikker. Byttezonen bliver ikke kun brugt til bøger, legetøj og nips. I alle områderne er der indrettet plads til fliser, klinker, planter, tagsten og andre byggematerialer. Der I kommunerne er vi vant til at måle vores succes i tons og procenter. I forhold til effekter, der afleveres til direkte genbrug, er spørgs målet dog, om det giver mening at lave disse målinger. Måske er succesen i virkeligheden langt større, hvis mange flere og lettere produkter skifter hænder - uanset om det er puslespil, snapseglas, lejetøj eller vaser. Det tæller ikke så meget i genbrugsprocenterne, men er måske en bedre indikator for, at borgerne har taget ejerskab til genbrugstanken og har lagt køb og smid væk kulturen på hylden.

Der er også et område for cykler, havemøbler og

Ideenhaveredskaber.medteltet

INDRETNING AF BYTTEZONER PÅ MINDRE GENBRUGSPLADSER I mange kommuner er der indrettet genbrugsbutikker i forbindelse med genbrugspladserne og ofte også ’byt te-zoner’, der er etableret i en hal eller en bygning i tilknytning til butikken. Der er personale dedikeret til butik/ bytteområdet, hvilket helt sikkert giver den bedste udnyttelse af effekterne. Men ikke alle kommuner har en størrelse, hvor det er muligt at indrette en bygning til byttezone. Ej heller at bemande området hele tiden. I de mindre kommuner er det derfor ofte nødvendigt at tænke kreativt for at få optimeret det direkte genbrug. I Middelfart startede vi med en bytte-container på alle genbrugsplad serne. På de mindre pladser fungerede konceptet godt, men på den største plads i Middelfart blev containeren hurtigt overfyldt, rodet og uoverskue lig. Tiltaget var en kæmpe succes, som borgene tog rigtig godt imod, men det krævede nogle ændringer. Først blev der opsat endnu en container, der næst lavede vi et overdækket område mellem de to containere. Tanken var, at her kunne der sættes møbler og andre større effekter. Da ønsket om at sup plere med byggematerialer opstod, blev møblerne flyttet i et stort telt. I opstartsfasen var området beman det det meste af tiden. Folk skulle væn ne sig til at bruge Bytte-zonen, og både administrativt personale, genbrugsvej ledere og weekend-medhjælpere gav et nap med for at sikre en god indkøring. Der er ingen tvivl om, at bytte-om råder, ud over god skiltning, kræver tid og opmærksomhed fra personalet. Er området ryddeligt og godt organise ret, er folk mere tilbøjelige til at holde området pænt. Står der derimod først en kasse med blandede ting, kommer der flere til.

FORTSAT PROCES OG UDVIKLING Ideen med teltet var god, men desvær re overlevede det ikke stormen Malik. Skal man bruge et telt til møbler, skal pladsen være indrettet, så teltet kan modstå en storm, og det var vores plads ikke.Vi er derfor i gang med at udskifte teltet med en skibscontainer, der ikke flytter sig, når det blæser. Ud over con tainere til effekter er der på alle plad serne lavet område til de ting, der kan tåle at stå udenfor, f.eks. sten, fliser, klinker, porcelæn etc.

I Middelfart kommune har vi endnu ikke knækket koden til, hvordan vi kan registrere mængderne, der skifter hænder i byttezonen. Erfaringer fra an dre kommuner, hvor borgerne skal re gistrere, hvad de sætter eller tager, har vist sig ikke at fungere efter hensigten, og flere steder er tiltagene droppet igen. Dermed er det svært at sætte et nøjagtigt tal på, hvor meget affald, der er havnet øverst i affaldshierarkiet.

var god, men desværre overlevede det ikke stormen Malik. Skal man bruge et telt til møbler, skal pladsen være indrettet, så teltet kan modstå en storm, og det var vores plads ikke. Vi er derfor i gang med at udskifte teltet med en skibscontainer, der ikke flytter sig, når det blæser. Al begyndelse giver bump – men det vigtigste er at få begyndt.

Konklusionen er, at Byttezonen er en stor succes. Borgerne bruger den flit tigt, og rigtig mange ting skifter hæn der. Dog er det svært at måle effekten, da vi ikke ved, hvad og hvor meget, der kommer igennem bytteområderne. Ligeledes ved vi heller ikke, om det gør nogen forskel for folks indkøb af nye varer. Det er vigtigt med en god, logisk indretning og god skiltning. Sidst, men ikke mindst, skal man være indstillet på, at det kræver tid og ressourcer at holde områderne ryddelige og indby dende n Byttezonen bliver ikke kun brugt til bøger, legetøj og nips. I alle områderne er der indrettet plads til fliser, klinker, planter, tagsten og andre byggematerialer.

SVÆRT AT FÅ DATA PÅ MÆNGDERNE

I kommunerne er vi vant til at måle vores succes i tons og procenter. I forhold til effekter, der afleveres til di rekte genbrug, er spørgsmålet dog, om det giver mening at lave disse målinger – uden at det bliver en enorm admini strativ byrde. Når vi bruger mængder som rettesnor for en succes, så vil suc cesen for direkte genbrug alt andet lige blive større, jo flere havefliser og andre tunge produkter, der bliver genbrugt. Men måske er succesen i virkeligheden langt større, hvis mange flere og lettere produkter skifter hænder - uanset om det er puslespil, snapseglas, lejetøj eller vaser. Det tæller ikke så meget i genbrugsprocenterne, men er måske en bedre indikator for, at borgerne har taget ejerskab til genbrugstanken og har lagt køb og smid væk kulturen på hylden.Gennemførelse af kvalitative spør geundersøgelser er måske en bedre vej at gå for at få viden om, hvorvidt genbruget resulterer i mindre forbrug, hvad der kan fremme øget genbrug, og hvordan genbrugspladserne bedst bør indrettes for at sikre, at vi får mere ud af ressourcerne m.m. Et er sikkert: ordningen bliver flittigt brugt. I kommunerne må vi sætte vores lid til, at vi på sigt kan se en reduktion i de samlede affaldsmængder pr. husstand. Dels som et tegn på, at mindre bliver smidt ud, dels som et tegn på, at for bruget er reduceret.

TEKNIK & MILJØ 47AUGUST 2022 AFFALD & RESSOURCER er også et område for cykler, havemøb ler og haveredskaber.

Styringen af processer og indløb til renseanlægget sker via Krügers digitale løsning til realtidsoptime ring, Hubgrade, som man benytter på Bjergmarken Renseanlæg. Alle data ligger i Fors A/S’ eget SCA DA-system, der er et kontrolsy stem og en del af det SRO-anlæg, der benyttes til at styre, regulere og overvåge renseanlæg. Perspek tivet er, at man ser hele byens af løbssystem på samme tid sammen med renseanlægget. Det kombine res med at bruge forecast, så man får varslinger om regn i tide og også mere detaljeret information om, hvor det vil regne. Når forecast ifølge DMI´s egen udmelding bliver frigivet i løbet af i år, vil systemet fungere endnu mere præcist, og man vil kunne styre endnu bedre. Det regner nemlig ikke ens over det hele. - Næste skridt bliver at bygge fundamentet til fuldt integreret

I Roskilde har Fors A/S en ambition om at reducere antallet af overløb til det halve af, hvad det er i dag . Det skal bl.a. ske ved at foretage bedre styring af spilde- og regnvand. Derfor satser man på samstyring, hvor afløb og renseanlæg fungerer i symbiose med hinanden. F ærre oversvømmelser, fær re overløb til Roskilde Fjord, flere badedage. Det er nogle af de mål, som Fors A/S har sat op – kraftigt bakket op af politi kerne i Roskilde. Skal der så bygges en masse dyre regnvandsbassiner i beton med et stort klimaaftryk til følge, for at nå dertil? Nej, ikke i første omgang, lyder det fra Lars W. Pilmann, der er planlægger i Fors A/S: - Vores plan er at styre os ud af langt det meste ved at foretage dynamisk styring af spildevan det i Roskilde. I samarbejde med rådgivningsvirksomheden Krüger ser vi på en række styringstiltag, hvor vi vil bruge forecast og bl.a. stille anderledes på spjæld, når det regner. Vi vil lave dynamisk styring af spildevandet, når det lø ber ind og ud af vores eksisteren de bassiner. På den måde kan vi reducere behovet for at bygge nyt, og det vil spare os både mange penge og samtidig give et lavere klimaaftryk.Ietallerede gennemført projekt, der er designet af Krüger, har man lavet dynamisk styring af spilde vandet i det centrale Roskilde. Det har givet en reduktion i overløb, svarende til et regnvandsbassin på 1.100-1.400 m3. Dvs. alterna tivt skulle der etableres et bassin, der kunne rumme denne mængde vand. Det har medført færre dage med overløb til fjorden og dermed givet flere badedage. Resultatet er opnået alene ved at bruge det udstyr, man havde i forvejen – så som spjæld. Indsatsen svarer til en reduktion i mængden af overløb på-13%.Deter glimrende for en relativt lille – men intelligent – indsats, så det ville være dumt ikke at gøre meget mere af det samme. Dér skal vi starte, inden vi kaster os ud i en masse dyre anlægsprojekter, hvor vi graver asfalt op og lægger nye rør. Vi styrer klogere, siger Lars W. Pilmann.Hanpåpeger, at man nok ikke kommer helt uden om at bygge nyt, hvis 50% målsætningen skal nås. Men man arbejder også med andre løsninger end at bygge, bl.a. ved at reducere arealerne, der leder vand til kloakken, så der samlet set er mindre vand, der skal håndteres, styres og renses.

I ROSKILDE

SAMSTYRING: PÅ VEJ FÆRREMODOVERLØB

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202248 VAND

SER BYENHELEPÅSAMME TID

TEKST / JESPERJournalistWITH

styring i Hubgrade. Når man så kobler forecast beregninger på, kan man nå at omstille renseanlægget til regnstyring i tide, så det bliver i stand til at modtage mere vand, siger Alex T. Jørgensen, der er pro jektleder hos Krüger. Han har designet styringen for Fors A/S for det centrale Roskilde og har beregnet, at reduktionen i antal overløb på de 1.100-1.400 m3 svarer til en besparelse på 16-20 mio. kr. Det er opnået ved at bruge ca. ½ mio. kr. på rådgivning – men ingen køb af udstyr. - Så man kan nå rigtig langt med intelligent dynamisk sty ring. Forsyningsselskaberne kan opnå store fordele ved at betragte deres systemer som en helhed. Jo flere overløb, des mere belaster man miljøet. Hvis man betragter afløbssystem og renseanlæg som en del af det samme system, har man en mulighed for at optime re udnyttelsen af begge. Der skal skabes en symbiose, fortæller Alex T. Jørgensen. TIL GAVN FOR VISIONEN ”MERE VAND PÅ MERE BY” Roskilde er en by i vækst. Samtidig kommer der større vandmængder i fremtiden. Det kræver intelligent styring. Lars W. Pilmann, der har skrevet Fors A/S spildevandsvi sion, påpeger, at mere vand på mere by giver større belastning af recipienterne og giver større CO-2-udledninger.Derforarbejder vi meget med, hvordan vi kan reducere belastnin gen af vandmiljøet - herunder fra overløb. Her findes grundlæggende tre tilgange, hvor vi arbejder med alle tre, men vi kommer til at være mere tilbageholdende med den før ste på grund af klimaaftryk og pris, siger Lars W. Pilmann. DE TRE TILGANGE ER: a) At bygge sig ud af det med større bassiner og rør og bruge en masse beton, som man plejer. Det vil man være tilbageholdende med. b) At arbejde ud fra ”Den blå trekant”, som er Fors A/S’ spilde vandsudgave af ”affaldshierar kiet”. Her reduceres mængden af regnvand til renseanlægget ved at reducere det areal, der opsam ler vand til kloakken, samt ved genanvendelse af vandet i f.eks. nedsivningsanlæg. På den måde dirigerer man vandet væk fra åer og marine recipienter, så det ikke udgør et problem for grundvand eller vandmiljø. c) At arbejde med digital styring og bruge bl.a. machine learning og AI.

TEKNIK & MILJØ 49AUGUST 2022 VAND

- Krüger har regnet på potentia lerne og peget på løsningen med at bruge det hele smartere via samstyring. Vi laver lokale styrin ger, der tager hensyn til hinanden – sådan at det bliver til regional styring. Det kan så gøres globalt, ved at lade renseanlægget styre i stedet for de enkelte bassiner. Når der opstår plads i et konkret bassin, sender vi vandet derover. For få penge fik vi regional styring, der reducerede overløb med 13%, så der er store perspektiver i det, siger Lars W. Pilmann.

Tidligere har man i branchen delt verden op, så de, der passer renseanlæggene, gør det, mens ledningsfolk passer ledningerne. Det nye design løser op i de gamle strukturer med digital hjælp. -Der er stor offentlig fokus på overløb, og det er derfor nemt at kommunikere omkring vores indsats mod dem. Men man skal passe på med et ensidig fokus. For man får en større miljøgevinst ved at tune renseanlæg og styre dem i symbiose med afløbssystemet i stedet for at fokusere alene på overløb fra oplandene. Man skal gøre begge dele, som vi gør nu hos Fors A/S,s siger Lars W. Pilmann n

Holbæk.Regnvandsbassin,Bjergmarkenrenseanlæg.Regnvandsbassin.

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202250 VAND

Power2X kan blive det nye eventyrgrønneforDanmark

- med forsyningsvirksomheder og kommuner som afgørende medspillere D ling i Danmark skal i høj grad drives “elektrificering,”af men der er også områder, hvor elektrificering ikke er en mulighed, og hvor der i stedet skal kigges efter andre alternativer til fossile brænd stoffer. Derfor kan overskydende strøm fra kæmpestore havvindmøl leparker og solcelleanlæg anven des til produktion af grøn brint. Den grønne brint kan så anvendes direkte eller videreforarbejdes til at erstatte fossile produkter i f.eks. skibs- og flytrafik og tung transport. Kodeordet er Power2X. Det går ud på at anvende grøn strøm og vand til at producere grøn brint, Med udsigt til en enormt øget el-energiproduktion i Danmark de kommende grønne brændstoffer kan blive en ekstra der kan anvendes di rekte eller indirekte til pro duktion af andre grønne produkter. I den direkte anvendelse erstatter den grønne brint fossile brændsler i transport- og energisektoren. I in direkte anvendelse bruges brinten sammen med f.eks. kvælstof eller kulstof til at fremstille ammoniak eller metan, metanol, e-benzin/ diesel, jet fuel. Skibstrafikken kan f.eks. sejle på ammoniak, som også kan bruges i grøn kunstgødning til landbruget. De andre brænd stoffer kan erstatte eksisteren de fossile brændstoffer i bl.a. transportsektoren.Dereri2022indgået en bred politisk aftale om, at Danmark allerede i 2030 skal have 4-6 GW elektrolysekapacitet. Teknologi erne til elektrolysen er parate nu, og de bliver selvfølgelig hele tiden forbedret. Lige nu mangler der kulstof, så etableringen af grøn brintproduktion vil samti dig skabe et nødvendigt og stort pres på udviklingen i at producere kulstof (f.eks. Carbon Capture fra CO 2) samt etablering af infra struktur til elektrolyse- og produktionsanlæg til de grønne brændstoffer.

A/SKrügerTerion™,Foto: TEKST / THEISMarkedschef,GADEGAARDKrügerA/S

Krüger A/S vurderer, at udvik lingen har et stort potentiale for vandbranchen. Det handler om at udnytte vores grønne ressourcer, men samtidigt om at beskytte vo res miljø. Og i forhold til Power2X handler det om at anvende den grønne strøm bedst muligt, sam tidig med at vores vandressourcer forvaltes bedst Elektrolyseprocessernemuligt. i forbin delse med brintproduktion kræver store mængder meget rent vand – også kaldet ultra-rent vand. Der er allerede en lang række Power2X projekter under udvikling rundt om i Danmark. Men ingen er nået så langt, at der er fuldskalaprodukti on i gang. De skal alle bruge store mængder vand, både til elektroly seprocessen og til køling. Hvis de 6 GW elektrolysekapacitet realiseres inden 2030, skal anlæggene bruge op mod 30 mio. m 3 vand til produk tion og køling. Ultrarent vand til brug for ionbytning.osmosemedproduceresprocessenPower2Xf.eks.omvendtog

ELEKTROLYSEKRÆVERSTOREMÆNGDERVAND

SAMSPIL AKTØRERMELLEMERAFGØRENDE

LAD OS KOMME I GANG… Power2X er endnu en fremragen de mulighed for vandsektoren i Danmark, og vi skal samle os og spille aktivt ind i det samarbejde, der skal til for at få projekterne i gang, så vi kan få den nødvendige erfaring med regulering, roller, tek nologier, grænseflader og forret ningsmodeller n Når strøm fra eks. vindmøller skal vandadgangprojekterne,brændstofferomdannestilgrønneiPower2Xertilrentaltafgørende.

KOMPLEKSE OVERVEJELSER OG MANGE INTERESSER Skal forsyningsselskaberne levere vand til Power2X projekterne, der måske ikke bliver økonomisk bæredygtige på kort sigt, men som til gengæld bidrager markant til en grøn energiomstilling? Og kan - og vil - forsyningsselskaberne tage forpligtelsen ved levering af ultra-rent vand? Hvis selskaberne skal stå for at levere vand, skal der laves et grundigt forarbejde for at afklare ressourcerne og sammensætnin gen. Hvad koster f.eks. afsaltet havvand sammenlignet med de andre muligheder? Ved at bruge renset spildevand går man perfekt ind i den cirkulære tanke. Men hvad kræver det at rense det, så det er klar til Power2X. Og bruger man mere energi på at rense vand, end man kan producere i brint? Hvis man vælger den ene eller den anden løsning, hvad betyder det så for miljøet og for klimaaftrykket?

Der er stadig mange ting at disku tere og afveje, før man kan tage en endelig beslutning. Der er en god mulighed for for syningsselskaberne til at medvirke yderligere i den grønne omstilling, gennem sektorkobling, gennem ekspertise i forhold til vandforvalt ning og gennem konkret leverance af vand, der samlet set gavner for retningen. Krüger indgår allerede i flere samarbejder om Power2X og har erfaring med at hjælpe med både rådgivning om ressourcefor valtning og implementering af de konkrete teknologier, der produ cerer det ultra-rene vand. Der er samtidig en række muligheder for ressourceloops og genvinding, som forsyningerne også kan drage for del af, f.eks.: 1. oxygen/ilt kan genvindes til bundbeluftning på renseanlæg. Den kan fås næsten gratis fra PtX projekter, fordi der kommer meget store mængder af den. 2. varmeoverskud fra elektroly seprocesserne, der kan udnyttes til fjernvarme eller afsaltning af havvand.3.spildevandsstrømme i ren seprocesserne, der ved biologisk behandling kan bruges til at pro ducere biogas og vand til genbrug i processen.

Der produceres i alt ca. 400 mio. m 3 drikkevand om året i Danmark. Vi har faktisk rigeligt grundvand i Danmark, om end det er ujævnt fordelt, og der derfor opleves reelt pres nogle steder. Især fund af forskellige miljøfremmede stoffer i grundvandet presser forvaltningen af vores drikkevandsressourcer.

TEKNIK & MILJØ 51AUGUST 2022 VAND

Derfor er forskellige kilder til vand i spil i Power2X projekter: 1) Havvand 2) Renset spildevand udledt fra renseanlæg 3) Overfladevand fra søer, åer, regnvandsbassiner og markdræn 4) Grundvand (også f.eks. afværgeboringer og terrænnært grundvand af ringe kvalitet) Alle disse vandtyper vil skulle renses yderligere for at kunne indgå i elektrolyseprocessen på et Power2X anlæg.

Det store spørgsmål er, hvordan vandressourcerne skal forvaltes. Her kommer kommunerne som for valtere af vandressourcer ind i bil ledet. Kommunerne vil gerne have Power2X projekter, for det kan give indtægter og arbejdspladser. For forsyningsselskaberne, der har stor ekspertise i vandinfrastruktur og drift, kan det blive et ekstra for retningsben at skulle levere vand. Skal de f.eks. levere renset spilde vand til et Power2X projekt, får spildevandet en ekstra værdi - og kan bruges igen og dermed bidrage til nogle af de ressourceloops, vi ønsker at Forsyningerneskabe. kan også levere grundvand/drikkevand, og i prin cippet også afsaltet havvand eller overfladevand. Noget af vandet skal bruges til elektrolysen og no get af det til køling, og det behøver ikke stamme fra samme kilde. Men både kommuner og forsyningssel skaber skal passe godt på vandres sourcerne, for de er ikke uendelige. Der er også andre problemstillin ger. F.eks. kommer der spildevand ud af elektrolyseprocessen, som man skal finde den bedst mulige håndtering af - og hvem skal stå forSkaldet?Power2X projekter blive en succes, kræver det omtanke. Det kræver velvilligt og proaktivt samspil og samarbejde mellem kommuner, forsyningsselskaber, projektudviklere og leverandører. Og der skal handles nu. Vi har en unik mulighed for at få det i gang i Danmark, hvor sektorsamspillet er lidt foran resten af verden, og hvor der både er afsat udviklingsmidler og eksisterer en transparent ener gi- og vandsektor.

TEKST / BODIL Specialkonsulent,PEDERSENSEGESInnovation

De videreformidler mange projekter til os, som har et potentiale for udtagning, fortæller fagleder Jan Peder sen, Varde Kommune og fortsætter: - Vi har et mål om, at der maksimalt går tre uger, fra vi får præsenteret en projektmulighed, til vi holder et lodsejermøde. Landmændene vil gerne hurtigt frem til at snakke muligheder og vide, hvad der sker med deres arealer. Vores forskellige kompetencer betyder, at vi hurtigt kan snakke løsninger med landmændene, og det er vigtigt for dem. De får tillid til, at vi som kom mune ved noget om det her og kan spille med. Projektgruppens kernekompetencer, som blandt an det omfatter biologi og hydraulik, betyder, at kommu nen er i stand til at udføre alle dele af projekterne selv.

- Det at skaffe ressourcer til udtagningen kræver politisk vilje, for der er en initialfase, hvor vi skal af sætte midler til at lave ansøgninger. Når vi så har fået ansøgningerne sendt afsted og fået dem godkendt, så får vi jo penge fra staten til projekterne, som vi kan bruge til at ansætte nyt mandskab. Det betaler sig at bruge tid og penge på at komme i gang, for på den måde skaffer vi løn til de medarbejdere, der skal arbej de med projekterne på den lange bane, siger Preben Friis-Hauge. LANDMÆNDENE ER POSITIVE Landboorganisationerne i området har også valgt at arbejde målrettet for udtagning af lavbundsjordene. De tilbyder områdets landmænd en gratis screening af deres jorder. - Vi er nødt til at tage udtagningerne seriøst, for det er en del af landbrugspakken. Det er derfor, vi har

der 30 projekter i pipelinen, som skal gås igennem.

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202252 PLANLÆGNING

Kommune i front med udtagning af landbrugsjord

U dtagning af landbrugsjord spiller en afgø rende rolle, når det handler om at indfri målet om at nedbringe Danmarks udled ning af CO 2 med 70 pct. i 2030. Ambitionen i Landbrugsaftalen er, at der skal tages 100.000 hektar lavbundsjord ud af drift i hele Danmark. Indtil videre foregår det generelt i slæbegear, men i Varde Kommu ne er det fuld fart på projekterne, og projektgruppen, som arbejder med udtagning, har vokseværk.

Netop nu har Varde Kommune gang i 8 forundersøgel ser, og kommunen regner med at søge 6-8 projekter i den kommende ansøgningsrunde. Derudover ligger Et tæt samarbejde mellem Varde Kommune og landboforeningerne har sat turbo på udtagningen af lavbundsjorder , og kommunen ansætter løbende flere medarbejdere til at løse opgaverne. Niels Laursen (th), formand for Sydvestjysk Land boforening roser Varde Kommune for deres måde at tilgå opgaven med udtagning af landbrugsjord. Til venstre ses VardeforudvalgsformandFriis-Hauge,PrebenPlanogTeknikiKommune.

- Vi har som kommune en vigtig opgave her, og vi forventer virkeligt at få store gevinster ud af det. Det handler jo både om at mindske tabet af kvælstof og mindske emissionen af CO 2, som der jo er meget stor fokus på i øjeblikket, siger Preben Friis-Hauge, ud valgsformand for Plan og Teknik i Varde Kommune.

FÅR HURTIGT LANDMÆNDENES TILLID

Forklaringen på det høje aktivitetsniveau skal findes i et tæt samarbejde med landboforeningerne og en strategi om at stille ressourcer til rådighed, så kommu nen hurtigt kan rykke på projektforslag. - Vi har et tæt samarbejde med landboforeningerne.

Varde

UDTAGNINGEN KOSTER IKKE KOMMUNEN NOGET I Varde Kommune er det en klar strategi at bakke op om udtagning af lavbundsjorder.

Varde kommune har samtidig fundet en model for udtagningen, som ikke belaster kommunekassen.

• Landboforeningerne tilbyder landmændene gratis screening

PLAN FOR UDTAGNING

KUN FORDELE VED SAMARBEJDET Jan Pedersen tillægger samarbejdet med landbruget stor værdi, og parløbet mellem kommunen og landboforeningerne fortsætter i hele projektperioden.-Lodsejernehar en meget stor tillid til deres landbrugsrådgivere. Når Varde Kommune søger penge til forundersøgelsen, så søger vi midler til både os selv og til Anita, så hun kan være med i projektet og hjælpe land mændene med de faglige spørgsmål, siger han og fortsætter: - Jeg er meget tilfreds med resultaterne, og jeg kan ikke få øje på nogen ulemper ved at arbejde tæt sammen med landboforeningerne. Vi har en opgave omkring udtagning af landbrugsjord, som skal løses, og kommu nen og landbruget skal arbejde i samme retning n Vi møder kun positive lodsejere, siger fagleder Jan Pedersen, Varde Kommune, som har et tæt samarbejde med miljø- og naturrådgiver Anita Hingstman Rasmussen, SAGRO om udtagning af lavbundsjorder.

valgt at tilbyde landmændene, at de kan få et gratis besøg af en miljøkonsulent, som kan screene deres jorder og vurdere, om der er potentiale for udtag ning, siger Niels Laursen, formand for Sydvestjysk LandboforeningOglandmændene tager meget positivt mod tilbud det. I 2021 ønskede over 100 landmænd en screening, og det resulterede i 30 projektforslag.

AF LAVBUNDSJORDER

LODSEJERNES ØNSKER BESTEMMER PROJEKTET

TEKNIK & MILJØ 53AUGUST 2022 PLANLÆGNING

VIL DU VIDE MERE Scan QR-koden med dit mobil-kamera og se den korte video fra Varde. Ønsker du at etablere samarbejde med landbruget om udtagningen? Kontakt Simon Bjorholm, SEGES Innovation, sibj@seges.dk, som kan hjælpe dig videre med lokale kontakter.

- Landmændene oplever, at de i nogle perioder har svært ved at dyrke afgrøder på deres lavbundsjorder, fordi markerne er våde. Sådanne jorder har de fleste landmænd, og derfor giver det god mening at tage dem ud og få en kompensation, siger Niels Laursen, som roser Varde Kommune for deres måde at tilgå opgaven.-Vores samarbejde med Varde Kommune er helt fantastisk. De har nogle ansatte, som går ind i det her med liv og sjæl og er passionerede omkring at få det til at lykkes. Kommunen vil gerne have det til at gro ne defra, så landmændene føler, det er deres projekter.

• Kommunen og landboforeningen inviterer til fæl les lodsejermøde inden for 3 uger

I VARDE KOMMUNE

• Lodsejernes ønsker er i centrum. Ud fra lods ejernes ønsker og områdets muligheder finder kommunerne ud af, om det skal være et vådom rådeprojekt eller et klima-lavbundsprojekt

• Landboforeningen kontakter kommunen med relevante projektmuligheder

- Når en landmand henvender sig, er det min opgave at tage ud og foretage en hurtig screening. Er der poten tiale for udtagning i området, kontakter jeg kommu nen, fortæller miljø- og naturrådgiver Anita Hingst man Rasmussen, rådgivningsvirksomheden SAGRO. Kommunen og landboforeningen inviterer derefter i fællesskab til lodsejermøder. Og Jan og Anita er helt enige om, at det er lodsejerne, som er i centrum, når der skal lægges nye planer for et område. Om jorden skal udtages efter vådområde- lavbunds- eller kli ma-lavbundsordningen, er ikke afgørende i den første fase.-Vi tager altid ud til møderne med blanke kort og starter med at lytte til, hvilke ønsker lodsejerne har. Vi låser os ikke fast på, at projektet skal ind i en bestemt ordning. Det er noget, vi finder ud af senere, siger hun. På lodsejermøderne gør Jan meget ud af at italesætte, at det især er lodsejernes projekt, for det er dem, som skal leve og bo i området efterfølgende.-Viharkun mødt positive lodsejere på møderne. Der sker ofte det, at projekterne udvider sig, så fra at det starter med, at en enkelt lodsejer har henvendt sig, er der pludselig 5-10 lodsejere, som vil være med, og projek tarealet er blevet dobbelt eller tredobbelt så stort, fortæller Jan Pedersen.

• Kommunen og landboforeningen arbejder sam men gennem hele projektet

• Kommunen lægger penge ud i startfasen, men det er staten, som betaler i det lange løb. Pedersen.BodilFoto:

beskyttede naturtyper, og som medfører at naturtypen ændres, der er omfattet af forbuddet. Hvis naturtypen uden men neskelig påvirkning forandres, eksempelvis ved at træer, buske og lignende sår sig selv og derved over tid ændrer en naturtype, er en sådan ændring ikke omfattet af bestemmelsen. Undlader en ejer af en beskyt tet naturtype at fjerne sådanne selvsåede træer eller buske, er dette heller ikke omfattet af bestemmelsen.Detbetyderaltså, at en ejer af et areal med en beskyttet naturtype ikke er forpligtet til at sørge for, at den beskyttede naturtype forbli ver samme naturtype, så længe ejeren ikke aktivt foretager sig noget, som ændrer naturtypen.

Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, pålægger myndighederne pligt til at foranledige ulovlige forhold lovliggjort, med mindre forholdet har underordnet Myndighedernesbetydning.pligttilat søge ulovlige forhold lovliggjort er et ge nerelt princip i forvaltningsretten, og lovliggørelse kan ske enten ved retlig lovliggørelse eller ved fysisk lovliggørelse.Vedretliglovliggørelse medde ler myndigheden en efterfølgende dispensation til at ændre områdets karakter. Ved fysisk lovliggørelse forstås normalt, at der sker en til bageføring af den fysiske tilstand til det oprindelige.

Beskyttede naturtyper omfatter heder, moser og vandområder som vandløb og søer. Ligeledes omfattet af be stemmelsen er ferske enge, strandenge, strandsumpe og biologiske overdrev. Myndighederne har ingen hjemmel til at påbyde retablering af ødelagte beskyttede naturområder, selv hvis grundejer aktivt har foretaget sig noget, som har ændret naturtypen.

TEKST / TINA SELMA FLEMMINGBJERREGAARDWEDELAdvokat-fuldmægtig&ELBÆKAdvokatogpartner,HaugaardBraadAdvokatfirma

TIL AT PÅBYDE RETABLERING ØDELAGTE BESKYTTEDE NATUROMRÅDER

Beskyttet § 3-natur må ikke ændres, og det er myndighedernes pligt at sikre, at det ikke sker. Sker det alligevel, er myndighederne forpligtet til at foranledige det ulovlige forhold lovliggjort. Byretten har i en afgørelse fastslået, at påbud om retablering kræver særskilt hjemmel, og en sådan findes ikke i naturbeskyttelsesloven. Myndighederne kan derfor ikke kræve, at den ødelagte naturtilstand genoprettes. Men hvad betyder det så, når myndighederne skal ”foranledige et ulovligt forhold lovliggjort” , og hvilken betydning har det for beskyttelsen af fredede planter i artsfredningsbekendtgørelsen? Nbeskyttedeændringermod,§aturbeskyttelsesloven3indeholderetforbudatderforetagesitilstandenafnaturtyper.Beskyttedenaturtyperomfatterheder,moserogvandområdersomvandløbogsøer.Ligeledesomfattetafbestemmelsenerferskeenge,strandenge,strandsumpeogbiologiskeoverdrev.Deterkunaktiveforanstaltninger,somudføresielleromkring

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202254 NATUR MYNDIGHEDERNE HAR INGEN

LOVENSNATURBESKYTTELSES-§73,STK.5

Artsfredningsbekendtgørelsen er bl.a. udstedt med hjemmel i natur beskyttelsesloven, og bekendt gørelsens § 14, stk. 2, indeholder et forbud mod at beskadige eller fjerne fredede planter fra deres voksested. Fredede planter omfat ter blandt andet forskellige bregne arter, blegblå anemone og alle arter af Bekendtgørelsensorkideer. § 32, stk. 3, er identisk med naturbeskyttel seslovens § 73, stk. 5, og pålægger Miljøstyrelsen pligt til at foranle dige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre forholdet har under ordnet planter omfatter blandt andet forskellige bregnearter, blegblå anemone og alle arter af orkideer.

ødelagtenytilnedefrededeatsåledesgenoprettes.kræve,fredningsbekendtgørelsenMiljøstyrelsenseslovenssammegørelsenshjemmelmedskalArtsfredningsbekendtgørelsenbetydning.fortolkesioverensstemmelsedenlov,denerudstedtmedi,ogderforskalbekendt§32,stk.3,fortolkespåmådesomnaturbeskyttel§73,stk.5.Såledesfølgerdet,athellerikkeharhjemmeliartstilatatenødelagtnaturtilstandMiljøstyrelsenharalenehjemmeltilatkræve,fjernelseellerbeskadigelseafplanterophører,ogatfjerindividersættestilbage.Miljøstyrelsenharikkehjemmelatstillekravomeksempelvisbeplantningellerretableringafnaturområder n Fredede

Således skulle man jo umiddel bart tro, at myndighederne har hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, til at påbyde en grund ejer eller en bruger at retablere et ødelagt beskyttet naturområde og føre dette tilbage til sin naturlige tilstand.

HVAD BETYDER DET, NÅR MYNDIGHEDERNE SKAL ”FORANLEDIGE ET ULOVLIGT FORHOLD LOVLIGGJORT”?

PRAKSIS Retten i Hjørring afsagde den 28. marts 2019 dom i en sag, hvor en grundejer havde opdyrket to en garealer beskyttet efter naturbe skyttelseslovens § 3. Engarealerne var blevet drænet og dyrket, og den flora, der ellers var kendeteg net for enge, var væsentligt præ get af Kommunen,opdyrkningen.somvar myndighed, udstedte påbud om fysisk lovlig gørelse og retablering af arealerne. Retablering skulle ske ved udpi ning af de tilførte næringsstoffer og ved at afslå det opdyrkede areal og fjerne det afslåede materiale fra engen 2 gange i de 2 følgende vækstsæsoner.Rettenudtalte, at påbuddets krav om retablering af engflora var et krav om at genoprette den hidtidige tilstand. Til dette udtalte retten end videre, at: Et sådant krav kan ikke stilles uden særskilt hjemmel. Natur beskyttelseslovens § 73, stk. 5, hvor efter kommunen som tilsynsmyn dighed skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, indeholder ikke en sådan hjemmel, hvorfor betingel serne for at påbyde […] at reetablere engfloraen ikke var opfyldt. Retten slog således fast, at myndighederne ikke har hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5 til at kræve, at en grund ejer genopretter den oprindeli ge naturtilstand, selvom det er grundejers aktive foranstaltnin ger, der har medført ændringen i naturtilstanden.

INGEN HJEMMEL

TEKNIK & MILJØ 55AUGUST 2022 NATUR

Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, indeholder alene hjemmel til, at myndigheden kan påbyde grund ejer at bringe et ulovligt forhold til ophør. Myndigheden kan ikke påbyde aktiv retablering af den oprindelige naturtilstand, og myn digheden kan heller ikke påbyde, at der udarbejdes en retableringsplan, jf. KonkretU.2018.1011V.betyder det, at myndig heden kan påbyde en grundejer at fjerne en ulovlig indretning – eksempelvis at fjerne et ulov ligt nedlagt dræn eller ophøre med at dyrke et beskyttet areal. Myndigheden kan også påbyde, at ulovligt fjernede indretninger bringes tilbage. Myndigheden kan derimod ikke kræve, at en grund ejer genopretter den oprindelige naturtilstand.

RETSVIRKNING I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSENARTSFREDNINGS-

RETABLERINGNATUROMRÅDERAF

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202256 Kort Nyt – fra hele Danmark /

NY STYRKEMILJØPORTALHOSBRUGERSTYRINGDANMARKSSKALSIKKERHEDEN

I efteråret begynder implementeringen af Danmarks Miljøportals nye brugerstyringssystem, som vil påvirke tusindvis af ansatte i stat, regioner, kommuner og private. En central ændring er, at brugernavn og password udgår.

– Vi ser vores brugerstyring som en unik service, der først og fremmest har til formål at forenkle den daglige adgang for miljøportalens ejere, stat, regioner og kommuner, men også for den lange række af organisationer og virksomheder, der i dag bruger os, siger Line Friis, chefkonsu lent i Danmarks Miljøportal. Der bliver to centrale ændringer. Den første er, at brugernavn og password ud fases. Login i den nye brugerstyring sker via føderation; enten som fødereret orga nisation eller via NemLog-in. Den anden centrale ændring er, at roller hjemtages til brugerstyring. Herudover udvikles en række funktioner, der understøtter både sikkerhed og forbedret arbejdsflow; “På vegne af”-funktionen betyder, at konsu lenter, der arbejder i flere kommuner/sty relser, kan nøjes med ét login, og stadig tilgå de forskellige kommuner/organisati oner og roller. Funktionen “Seneste login” giver bedre overblik over brugernes roller og adgange. Bl.a. kan man se, hvornår en bruger senest har været logget ind. Automatisk sletning af brugere, der ikke har været logget ind i et år, er også en ny funktion.DMPer allerede langt med udvikling af den tekniske løsning. Den svære øvelse bliver koordineringen af de 40+ systemer og 200 organisationer, med tusindvis af brugere, der skal flytte over på den nye platform. Udviklingen styres af en styregruppe med repræsentanter fra stat, kommuner og regioner. Arbejdet med implementering går i gang i efteråret, hvor kommunernes IT-afdeling og Teknik- og Miljøafdeling får tilbudt en gennemgang af de nye funkti oner. Den nye rollestyring betyder, at det bliver lettere for den lokale brugeradmi nistrator at tildele roller og rettigheder. Derfor opfordres den enkelte kommune til at overveje, om den funktion fremadret tet skal ligge i Teknik- og Miljøafdelingen eller i ImplementeringenIT-afdelingen. af den nye bruger styring betyder, at alle brugere skal tilde les roller. Det skyldes, at der er behov for en oprydning, da nogle brugere har haft for mange roller og adgang til for store dele af systemerne, og det kan være et problem for sikkerheden. – I første omgang bliver der lidt mere arbejde for de lokale administratorer og vores brugere, men på sigt vil den nye brugerstyring blive lettere at betjene. Vi 8-dobler vores support, når vi går live, så alle kan få hjælp, hvis der opstår proble mer, siger Line Friis.

På hjemmesiden miljoeportal.dk og i ny hedsbrevet bliver den nyeste information om projektet løbende meldt ud.

Danmarks Miljøportals brugerstyring skal opgraderes for at alle DMPs systemer kan understøtte den nye Nationale Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS). Samtidig med det øgede fokus på sik kerhed bliver der udviklet et nyt bruge rinterface, som skal forbedre brugerop levelse og arbejdsflow. Målet er at levere en brugerstyring, som enkelt og intuitivt giver adgang på tværs af kommunale, regionale og statslige systemer.

Nu er en håndbog om beplantning af vejarealer på vej, og vejregelgruppen Udstyr for veje og bygværker ønsker input fra kommunerne, så den bliver så forståelig og brugbar som muligt. Håndbogen udarbejdes af en ad hoc-gruppe med lige dele landskabsarkitekter og vejeks perter, og den kommer i høring fra ca. den 1. september og fire uger frem. I septembernummeret

Det handler blandt andet om mere vild natur, som kan give store besparelser på driftsbud gettet, men som til gengæld kræver en ny holdning til, hvad vi opfatter som æstetisk smukt – f.eks. vilde og ofte små blomster i for hold til et farverigt blomsterbed. Håndbogen har masser af eksempler på, hvordan man kan håndtere dette og andre dilemmaer, der opstår, når man både skal passe på og kunne nyde

TEKNIK & MILJØ 57AUGUST 2022 Kort Nyt – fra hele Danmark / NY HÅNDBOG PÅ VEJ FRA VEJREGELGRUPPEN: KOMMUNERNES INPUT OM BEPLANTNING ØNSKES!

FAKTABOKS Log ind på vejregelportalen, https://vejregler.dk, læs høringsudgaven af Håndbog Beplantning og giv et besyv med i form af et høringssvar.

Kommunalenaturen.

Teknik & Miljø vil vi bringe en mere udførlig artikel om håndbogen, men når bladet udkommer, er høringsperioden ved at være Kommunernesslut. erfaringer og input er vigtige at få med, og derfor opfordrer vejregelgruppen alle, der arbejder med beplantning eller be slægtede områder til at logge ind på vejregel portalen, https://vejregler.dk, læse hørings udgaven af Håndbog Beplantning og give et besyv med i form af et høringssvar.

EKSTRA VIGTIGT

Kommunernes viden er ekstra vigtig at få med til netop denne håndbog. Siden de seneste publikationer udkom for mere end 16 år siden, er formålet med beplantning af vejarealet væ sentligt ændret. I de tidligere publikationer var formålet, at beplantningen skulle ”inspirere til smukke veje og fokusere på vækstvilkår og trafiksikkerhed”. Det sidste er selvfølgelig sta dig vigtigt, men i Håndbog Beplantning vil der også være fokus på biodiversitet, bæredygtig hed og driftsvenlighed.

beplantningsplaner handler ikke kun om parker og grønne områder. Også de betydelige arealer, som er udlagt i forbindelse med kommunale veje og stier, er – eller burde være – en del af beplantningsplanen.

I flere kommuner er der diskussion mellem lystbådehavne, lokale campingpladser og kommunale planlæggere om, hvorvidt autocampere må parkere og overnatte ved lystbådehavne. Argumenterne er konkurrenceforvridning og forskelligt syn på lovgivning. Et fælles administrationsnotat om autocampere fra fire styrelser er ikke til megen hjælp.

-Vedunder.private fællesveje skal kommunen søges om tilladelse til at oprette særlige P-pladser, dog kun i forhold til vejtekniske og trafikale hensyn. Kommunen hører i disse sager Politiet, jf.

-Som udgangspunkt er der of fentlig adgang til P-pladser ved lystbådehavne. Derfor skal færd selslovens bestemmelser følges og Politiet orienteres før en P-plads forbeholdt autocampere åbnes.

FLID opfordrer dog medlemmerne til altid at kontakte kommunen.

FLID har derfor rettet henvendel se til Vejdirektoratet, der fortolker regler og bestemmelser i vejlovgiv ningen, og er klageinstans i tvister: ”Må Danmarks godt 300 lystbåde havne indrette P-pladser forbe holdt autocampere og opkræve betaling for parkering og brug af havnens faciliteter”.

-Betalingfærdselsloven.forparkering med en autocamper i lystbådehavne er et privatretsligt spørgsmål, det vil sige lystbådehavne ved private veje kan fastsætte en betaling. Dog kan nogle kommuner have fastsat særlige parkerings- og betalings bestemmelser i visse byområder. -Parkering med autocamper er, som for andre privatbiler, ikke om fattet af tidsbegrænsninger. Nogle kommuner har dog tidsbegræns ning i visse byområder, og havnen kan selv fastsætte tidsbegræns ning ved Vejdirektoratetsophold.

udtalelse kan læses på FLID’s www.flidhavne.dk/Nyhederhjemmeside:

SVARVEJDIREKTORATETSERKLART: -Vejdirektoratet slår fast, at der for autocampere gælder samme regler for parkering som for almindelige -Hvispersonbiler.enlystbådehavn ønsker at indrette særlige P-pladser til auto campere, gælder vejlovgivningen og -Vejensfærdselsloven.statuservigtig for at af gøre, om kommunen skal ansøges, og Politiet høres om tilladelse efter færdselsloven. Langt de fleste P-pladser ved lystbådehavne ligger

FOR OPHOLDET

FLID hilser det velkomment, at der nu er givet en klar tolkning af vejlovgivningen i forhold til parkering med autocampere ved lystbådehavne. Foruden vejlov givningen er det også vigtigt at være opmærksom på anden lovgivning, der kan begrænse muligheder for etablering af P-pladser, bl.a. ”Naturbeskyttelsesloven og strandbeskyttelseslinje”.

BETALE

TEKST / TOM Specialkonsulent,CHRISTENSENELMERForeningenafLystbådehavneiDanmark(FLID)

ved private veje og har offentlig adgang. Private veje kan igen op deles i private fællesveje og private veje. For begge disse typer veje har havnene stor selvbestemmelse.

-Et område med P-pladser til auto campere, kan med fordel være skil tet med godkendte færdselstavler, dvs. P-skilt med Autocamperskilt

TEKNIK & MILJØ AUGUST 202258 Kort Nyt – fra hele Danmark / AUTOCAMPERE KAN LOVLIGT PARKERE VED LYSTBÅDEHAVNE OG

Henrik Seiding er tiltrådt som formand for KTC Kreds Midtjylland.

Jeg vil som kredsformand i det midt jyske arbejde for at sikre så tæt samspil mellem det regionale og nationale niveau som muligt, idet jeg tror, at den nationa le interessevaretagelse og relevans vil kunne styrkes endnu mere ved at sikre stærke koblinger herimellem.

Morten er Natur- og Miljøchef i Silkeborg Kommune og har været det siden 1. jan. 2007. I det daglige er han direkte leder for 46 medarbejdere, herunder et klimase kretariat og Gudenåkomitésekretariatet. Han er uddannet i Kemi-Bioteknologi ved Aarhus Universitet. Om visionen for det kommende for mandskab og arbejdet i gruppen udtaler han:-Jeg ser frem til at bidrage til løsnin gen af nogle af de kriser, vi i Danmark og hele verden står overfor i denne tid. Biodiversitetskrise, energikrise, klimakrise, fødevarekrise som nogle af de vigtigste. Alle faggrupper har en vigtig rolle at spille på de fleste af disse områder, og det er vigtigt, at vi hver især ikke låser os fast i hver vores silo, men derimod bøjer os ind over bordet og finder løsninger sammen. Det kan må ske komme til at gøre lidt ondt på nogle fagligheder, og kunsten må være at få det til at lykkes så gnidningsfrit som muligt. Jeg håber, jeg formår at sætte mig lidt op i helikopteren.Jegserfrem til fortsatte gode møder i faggruppen, samarbejdet med de andre faggrupper og samarbejdet med KL og andreMedlemskabetinteresseorganisationer.iKTCogfaggrupperne

TEKNIK & MILJØ 59AUGUST 2022 Nyt om navne / KTC FAGGRUPPEN FOR NATUR OG OVERFLADEVAND

er med til at kompetenceudvikle det en kelte medlem, det giver viden og indfly delse, der er mærkbar. Hvis man vil, kan man være med til at flytte noget. KTC er med til at understøtte et godt netværk i kommunerne, der er yderst værdifuldt, når svære sager skal løses

Han sluttede sin karriere i Finansministe riet som kontorchef i center for kvalitet ogOprindeligtledelse. er han uddannet cand. scient.pol. i 2000 fra Aarhus universitet og søger vedvarende at fastholde relati oner til det akademiske igennem blandt andet censoropgaver på de samfundsfag ligeOmuddannelser.visionenfor formandskabet og det kommende kredsarbejde udtaler han: -Vi lykkes kun med de store udfordrin ger, vi står overfor på emner som social balance, tryghed, klima, klimatilpasning, mobilitet mv., hvis vi deler viden og bru ger vores viden og relationer til hinanden på tværs af kommunerne. Derudover er mange af de udfordringer, vi hver især kæmper med, i deres natur tværkommu nale – klima og mobilitet for at nævne to. Mit håb er, at jeg igennem mit formand skab kan bidrage til at skabe stærke og gensidige læringsfællesskaber mellem tekniske direktører, chefer og medarbej dere i det midtjyske - for herigennem at bidrage til en mere bæredygtig fremtid for borgerne og virksomhederne i vores region.KTCspiller en stor rolle i den sammen hæng. Foreningen står som et fagligt fyrtårn på det tekniske område. Det er rigtig vigtigt, at foreningen bidrager, ikke kun til interessevaretagelse overfor Christiansborg, men også ved igennem konferencer, seminarer mv. at sikre, at vi som medlemmer står stærkt i forhold til at dele både viden og inspiration, der bidrager til, at vi i det daglige kan hjælpe vores politikere med at sikre løsninger på det tekniske område i høj faglig kvalitet. Jeg er særligt glad for KTC’s faggrupper, hvorfra jeg virkelig oplever, at der strøm mer viden, som kommer vores medarbej dere på det tekniske område til gavn.

KTC KREDS MIDTJYLLAND

Henrik startede sin karriere i Finansmi nisteriet, hvor han som fuldmægtig fik en stejl læringskurve omkring kommunernes økonomi og styring, digital forvaltning i den digitale taskforce, budgetansvarlig for indenrigs- og sundhedsministeriet mv.

Henrik har været Direktør for Teknik og Miljø i Aarhus siden 2018. Inden han kom til Aarhus kommune, var han i 2011-2018 ansat som gruppedirektør for bæredygtig samfundsudvikling i Rambøll Gruppen og var direktør i Rambøll Management Consulting med ansvar for rådgivnings ydelser målrettet den offentlige sektor i Nordeuropa.

NY FORMAND FOR KTC FAGGRUPPEN FOR NATUR OG OVERFLADEVAND

Morten Horsfeldt Jespersen er tiltrådt som formand for faggruppen for Natur og Overfladevand.

NY FORMAND FOR KTC KREDS MIDTJYLLAND

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup WATER TECHNOLOGIES Læs mere på www.kruger.dk/PtX Tlf: 3969 0222 Vores specialister leverer: • Vandbehandlingsteknologier til elektrolysen • Vandbehandlingsteknologier til spildevand og kølevand samt recirkuleringsløsning Men vi kan også bidrage med: • Afklaring af kombinationen af bæredygtige vandressourcer og input til myndighed • Sammensætningen af vandleverandører • Mapping af alle ressourcer og mulighed for genbrug • Overskuelig business case til drøftelse mellem kommune, forsyning og PtX-udvikler Grundelementet for Power-to-X er den robuste og driftsikre vandteknologi Foto: Terion-anlægget leverer ultrarent vand til PtX processen

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.