LAVUK
DIALOGMETODEN – ET SAMTALEREDSKAB FOR MENNESKER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSER
DIALOGMETODEN – ET SAMTALEREDSKAB FOR MENNESKER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSER
© Lavuk, 2017 ISBN:
MIA ULRICH EVERSBY Uddannet pædagog fra Frøbel seminariet 2003 og har siden arbejdet i Lavuk Fritids/Ungdomsklub. Mia er en ildsjæl optaget af medlemsinddragelse, og hvordan man kan rammesætte og tilrettelægge processer, der reelt sikrer de unge indflydelse. Hun er initiativtager til Lavuks Dialogmetode og arbejder med samtalens muligheder i dialoggruppen ”Sladretaskerne” og i Fritids- og Ungdomsklubbens Klubråd. TEKST Lykke Borup LAY-OUT Anne Mette Nygaard
INDHOLD Forord 9 Indledning 11 KAPITEL 1 Dialogmetoden – Introduktion 15 KAPITEL 2 Det, jeg siger, kan bruges til noget – Mathildes historie 19 KAPITEL 3 Samtalerummet 25 Tydelighed, opmærksomhed og fleksibilitet 28 KAPITEL 4 Den indledende forberedelse 33 Aftaleprocessen 34 Perspektivering 35 KAPITEL 5 Mødet 37 Velkomsten 38 Relationsrunden 39 Spørgsmålskort 40 Afrunding 43
VIDEOER Lavuk Entertainment har produceret tre små introduktionsvideoer, som viser Dialogmetoden i praksis. – SE MED HER www.lavuk.org/dialogmetoden_visuel_introduktion_1 www.lavuk.org/dialogmetoden_visuel_introduktion_2 www.lavuk.org/dialogmetoden_visuel_introduktion_3 Koden for dem alle er: Dialog
KAPITEL 6 Rammen er mit ansvar – Mias historie
45
KAPITEL 7 Udbyttet af metoden
51
Epilog ved Anette Laigaard
59
Spørgsmålskort 61 Tak til
65
TITEL IND HER
”DET ER VIGTIGT FOR MIG, AT JEG SOM UNG KAN FORTÆLLE, HVAD JEG HAR AT SLÅS MED, OG AT DET BLIVER HØRT”
MATHILDE, MEDLEM I VOKSENKLUBBEN LAVUK
SIDE 10
FORORD
FORORD Alle mennesker – uanset forudsætning –
Bogen tager afsæt i Dialogmetoden, der
skal have mulighed for at udtrykke ønsker,
er udviklet af pædagog Mia Eversby i
tanker og behov og på den måde have
samarbejde med kolleger og ikke mindst
afgørende indflydelse på egen tilværelse.
medlemmer i Lavuk.
Det er helt essentielt for en reelt
Dialogmetodens fornemste sigte er at
inkluderende, ligeværdig og etisk forsvarlig
sikre, at alle stemmer bliver hørt og at øge
tilgang til det menneske, vi står over for.
deltagernes sociale kompetencer, så hver
Som fagpersoner skal vi være nysgerrige og oprigtigt imødekommende og aldrig stå i vejen for et andet menneskes drømme. Tværtimod skal vi være undersøgende
enkelt deltager bliver bedre i stand til at mestre eget liv. I en tid, hvor der er meget fokus på effektivisering og hvor mange – på
og i fællesskab med mennesket med
papiret – gode tiltag har en underliggende
funktionsnedsættelse som katalysator
økonomisk dagsorden, er det særlig
finde vej til et godt liv, der er rigt på
væsentligt at italesætte og praktisere
kvalitet, glæde og mening for hvert enkelt
nærvær, reel inklusion og god etik som helt
individ.
naturlige, faglige parametre.
Traditionelt set har mennesker med
Det unikke ved Dialogmetoden er,
funktionsnedsættelse været vant til, at
at det er en metode, der med fordel
velmenende fagpersoner eller pårørende
kan benyttes både i praksisfeltet og i
ofte har været deres talerør, og det kan
myndighedsområdet - og altid med afsæt i
utilsigtet have ført øget passivitet med sig.
hvert enkelt individ.
Med dialogmetoden får fagpersoner og pårørende muligheden for at give stemmen tilbage. Denne metodehåndbog præsenterer et
Thomas Hinsby Leder af Lavuk
praksisnært redskab og en samtaleform, der er gennemprøvet og udviklet gennem en årrække.
SIDE 11
TITEL IND HER
”ALLE MENNESKER HAR EN FORTÆLLING I SIG, OG DET ER EN AF VORES ALLERVIGTIGSTE OPGAVER SOM FAGPERSONALE AT FINDE VEJEN IND TIL DEN.” MIA EVERSBY, PÆDAGOG I FRITIDSOG UNGDOMSKLUBBEN LAVUK
SIDE 12
INDLEDNING
INDLEDNING Dialogmetoden er et redskab, der
Vigtigst er det, efter vores opfattelse,
styrker evnen til at udtrykke følelser,
at metoden medvirker til en styrket
tanker og behov hos mennesker med
selvfølelse hos den enkelte og en højere
funktionsnedsættelser. Kernen i metoden
grad af evne til at mestre eget liv. Det
er den iscenesatte samtale, hvor det
handler om at styrke målgruppen socialt
pædagogiske personale i samarbejde
og sikre, at hver enkelt deltager finder sin
med deltagerne skaber en respektfuld
egen stemme og får mulighed for at gøre
og meningsfyldt dialog i trygge rammer.
den gældende i samfundet. Metoden er
Gennem forberedelse, øvelse og samtaler
samtidig et redskab for pædagogen til
opnår deltagerne en større bevidsthed om
at opnå større indsigt i og forståelse af
egne mål og ønsker – og øget kompetence i
mennesker med funktionsnedsættelse,
at formidle dem.
fordi den bygger på iagttagelse og dannelse
Metoden kan være med til at ruste mennesker med funktionsnedsættelser i
af stærke relationer. Dialogmetoden er blevet til i samarbejde
håndteringen af vigtige transitioner i livet.
med kolleger og de unge i Fritids- og
Eksempelvis byder overgangen fra ung
Ungdomsklubben Lavuk. Ideen opstod, da
til voksen på mange store skift så som at
vi så et behov for at skabe et samtalerum,
flytte hjemmefra, slutte skoleforløb og
hvor klubbens medlemmer kunne udfolde
starte arbejde, have egen økonomi eller
behov og holdninger. Flere unge gav hver
indgå i nye og anderledes relationer.
for sig udtryk for, at der var situationer,
Det er også oplagt at anvende metoden under udarbejdelsen af handleplaner eller som input til at perspektivere politiske
hvor de gerne ville give deres mening til kende, men at de ikke altid vidste hvordan. Mine kolleger og jeg aftalte derfor et
beslutninger i kommuner. Her kan det ofte
møde med en gruppe på fire medlemmer
være en udfordring at bringe målgruppens
og talte forinden med dem om mulige
holdning i spil, og her har Dialogmetoden
temaer og spørgsmål på møderne. Det
en styrke i at øge både bevidsthed og
første møde varede 15 minutter – så kunne
formidlingsevne hos de deltagende.
vi ikke holde koncentrationen længere.
SIDE 13
INDLEDNING
Det gav anledning til mange etiske og pædagogiske overvejelser og en beslutning om at fortsætte, fordi vi kunne se et potentiale, som efterfølgende viste sig at være værd at folde ud. Det, der blev afgørende for mødernes
behov og input til perspektivering af politiske initiativer. Bogen henvender sig til alle indenfor det socialpædagogiske felt, der ønsker at udvikle, udfordre og styrke målgruppens evne til at reflektere, udtrykke egne
succes, var inddragelsen af de unge i
tanker, følelser og behov samt indgå i
udviklingen. De kom med gode ideer
meningsfulde samtaler.
og relevante spørgsmål, som betød at vi efter et stykke tid fandt frem til den nuværende form, som til stadighed tilpasses af de unge. Der er skiftet ud i den oprindelige gruppe, lige som der er kommet nye grupper til. Generelt varer møderne nu 1½ time, og der kan være op til 10 deltagere, som deltager aktivt og koncentreret. Efter udelukkende at have
Den er opbygget, så det er muligt for læseren at bruge bogen som praktisk opslagsværk til metodens redskaber eller at læse bogen kronologisk og blive klogere på pædagogiske betragtninger, redskaber og såvel deltageres som fagpersonales konkrete oplevelser med metoden. Der er foretaget interview med
været en praksis i én vores afdelinger,
dialogdeltagere og fagpersoner fra
anvendes metoden nu blandt andet af
forskellige områder, som alle kommer
eventbureauet Lavuk Entertainment, hvor
til orde i bogen i et forsøg på at give
medarbejderne arbejder med metoden
værdifulde erfaringer videre til dagligt
sammen med personalet i en dagligdag
brug i ungdomsklubber, på bosteder, i
med pædagogisk støttede kundebesøg og
dagtilbud og beskyttet beskæftigelse eller i
leverandørmøder. Vi har desuden et godt
kommunerne.
samarbejde med Borgercenter Handicap, en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune, om anvendelse af metoden i forbindelse med afdækning af målgruppens
SIDE 14
TITEL IND HER
SIDE 15
TITEL IND HER
”MANGE MENNESKER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSER BEVÆGER SIG I SAMMENHÆNGE, HVOR KOMMUNIKATIONEN FORLØBER KAOTISK OG UD FRA FOR MANGE DYNAMIKKER PÅ ÉN GANG. DET KAN VIRKE EKSKLUDERENDE OG SVÆRT TILGÆNGELIGT. HER GØR DIALOGMETODEN EN FORSKEL.” SEAN JARDENBÆK, PÆDAGOG I LAVUK ENTERTAINMENT
SIDE 16
DIALOGMETODEN – INTRODUKTION
KAPITEL 1
DIALOGMETODEN KAPITEL 1 – INTRODUKTION At kommunikere med andre kan være
i den. Målet er, at den enkelte aktivt går
både udfordrende og svært. Typisk ved
efter at få indflydelse på dialogen.
vi ikke på forhånd, hvor samtaler fører os hen, og indhold og form kan skifte i takt med, at samtalen udvikler sig. Og det bliver kun en større udfordring, hvis man har en funktionsnedsættelse, som gør, at man har svært at formulere sig i sociale sammenhænge og bevare koncentrationen - og desuden kan opleve at mangle kendskab til reglerne for en social samtale. Så kan det være nemmere at lade andre tale for sig eller helt at afholde sig fra at forholde sig til noget. Flere af de unge, der har været med til at udvikle metoden, har givet udtryk for situationer, hvor de gerne har villet give deres mening til kende, men ikke vidste hvordan. Vores udgangspunkt for arbejdet med Dialogmetoden er, at mennesker med funktionsnedsættelse skal have reel mulighed for aktivt at finde og bruge deres egen stemme. At de skal opleve, at deres stemme har betydning i en samtale og
I praksis indgår en forberedende fase og et dialogmøde. Begge faser i processen er afgørende for et godt resultat. Med forberedelsesfasen klædes deltageren på til at føle sig tryg, når han eller hun sidder sammen med de øvrige deltagere. Samtidig forstærkes relationen til pædagogen (moderator), som er deltagerens guide og anker ved dialogmødet. Der stilles krav til moderators tydelighed, opmærksomhed og fleksibilitet, som er afgørende for, at hver enkelt deltager føler sig set og støttet gennem hele processen. På selve dialogmødet er den faste struktur med til at øge trygheden og sikre, at deltagerne efterhånden bliver rutinerede i at deltage. Dermed er det ikke mødet eller det sociale rum, der fokuseres på, men emnet. Det er her, at dialogen frisættes, fordi redskaber og rammer er på plads.
kan påvirke den fælles beslutning eller opfattelse. Såvel i dagligdagen som i bogen er man deltager i dialogen, fordi man tager del i hele processen og er en vigtig aktør
SIDE 17
KAPITEL 1
DIALOGMETODEN – INTRODUKTION
STRUKTURERET
SOCIALT SAMTALERUM AFTALEPROCESSEN Moderator laver aftaler om at mødes med deltagerne om et specifikt tema. I løbet af processen vendes mulige spørgsmål og vinkler mellem deltager og moderator. Der arbejdes også med de udfordringer, den enkelte kan have ved indgå i et socialt forum.
1. EN INDLEDENDE FORBEREDELSE, hvor samtalemoderator (for eksempel pædagog) og deltagere i fællesskab laver aftale om dialogmøde. Den enkelte deltager forberedes ved korte møder og/ eller telefonsamtaler og opøver trin for trin en bevidsthed om tanker og holdning til emnet. Nøgleordene er inddragelse, forberedelse og øvelse af såvel sociale spilleregler og formidling som indsigt i eget ståsted.
DIALOG I sin klassiske form en filosofisk samtale med personog situationskarakteristik, der afspejler den mundtlige form og sokratiske sandhedssøgen. Den store Danske, Gyldendal, 2017 PERSPEKTIVERING Inden dialogmødet arbejder moderator sammen med deltagerne om perspektivering, og der skrives spørgsmålskort.
SIDE 18
DIALOGMETODEN – INTRODUKTION
KAPITEL 1
VELKOMSTEN Moderator møder deltagerne og tager temperaturen på dagsformen.
2. ET DIALOGMØDE i genkendelige og strukturerede rammer. Mødet starter med velkomst og en relationsrunde, hvor deltagerne tuner ind på hinanden. Derefter stiller gruppen de forberedte spørgsmål om emnet og besvarer dem. Mødet afrundes, når temaet er bearbejdet af de deltagende. Deltagerne kan anvende effekter som for eksempel tegnematerialer til at fokusere deres opmærksomhed undervejs. Nøgleordene er struktur, opbygning af relationer ved mødets start, konkrete spørgsmål og en samtalemoderator, der styrer mødet og sikrer, at alle føler sig tilpas på mødet.
RELATIONSRUNDE Deltagerne fortæller hvordan deres dag er gået og hvordan de har det på dagen. Der skabes relationer til moderator og til hinanden rundt om bordet.
SPØRGSMÅLSKORT Deltagerne stiller spørgsmål til hinanden, udfra forskellige vinkler til temaet. Første spørgsmål har til formål at rammesætte emnet, så alle har fælles bevidsthed om det der skal tales om. Spørgsmålene stilles af deltagerne. AFRUNDING Mødet rundes af med moderators tak til den enkelte deltager. Det sikres, at alle går fra mødet med en god oplevelse og uden uafklarede spørgsmål.
SIDE 19
TITEL IND HER
”DIALOGMETODEN BIDRAGER TIL, AT DELTAGERNE LÆRER AT GØRE BRUG AF DEMOKRATIETS SPILLEREGLER. METODEN STØTTER DEM GANSKE ENKELT I AT VIDEREGIVE DERES REFLEKSIONER PÅ BÅDE SMÅ OG STORE TING I LIVET.” PIA FRIIS O’DONNELL, KONSULENT, BORGERCENTER HANDICAP, SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE
SIDE 20
DET, JEG SIGER, KAN BRUGES TIL NOGET
DET, JEG SIGER, KAN BRUGES TIL NOGET
KAPITEL 2
KAPITEL 2
Det er Mia, der ringer
telefonsamtalen, det gør vi hver gang, vi
”Hej Mathilde, det er Mia”. Mias venlige
skal til møde, så vi sammen kan forberede,
og rolige stemme gør mig glad. Jeg kender
hvad der skal ske.
Mia godt, hun har været pædagog i min ungdomsklub i stort set alle de år, jeg har gået der. Hun er altid glad og interesseret, og så har hun styr på tingene. Vi har lavet mange ting sammen, og hun ved hvad der gør mig tryg, og hvad jeg kan lide. Hun spørger, om jeg har lyst til at komme til dialogmøde d. 5. – hun har brug for min hjælp til en opgave. Mia fortæller, at hun har talt med min mor, det er en aftale, vi har. Så ved jeg, at Mia og min mor hjælper mig med at huske, at jeg skal til møde. Jeg siger ja til Mia, og rækker ud efter min Faxe Kondi. Mia fortæller, at Borgercenter Handicap vil spørge mig og nogle af de andre fra klubben til råds om,
Vi bliver fem i alt, foruden Mia, og der kommer 50 mennesker og overværer vores møde. Vi skal sidde i en sal, hvor ”Dialogeksperterne” skal sidde ved et bord i midten. Det giver et sug i maven, da Mia nævner den store sal og de mange mennesker - det er jeg ikke vild med. Det ved Mia godt. Hun siger, at vi skal gøre præcis, som vi plejer: Jeg skal sidde overfor Mia, jeg kan tegne undervejs og der bliver spørgsmålskort, som vi skal svare på. Det giver mig ro, og fornemmelsen i maven forsvinder, mens vi taler videre om temaet på mødet, og de spørgsmål, vi skal tale om. Hver gang vi taler sammen, fortæller
hvad der er et godt fritidsliv for unge med
Mia, at hun har brug for mig til møderne,
funktionsnedsættelse. Jeg tager en slurk
fordi det er vigtigt at høre, hvad jeg har at
af min sodavand, og siger farvel til Mia. Det
sige. Da vi startede med møderne, var jeg
bliver godt at komme ud til møde. Jeg kan
ikke helt sikker på, hvad hun mente, men
godt lide, når nogen lytter til det, jeg har at
nu ved jeg, at det er fordi, at det, jeg siger,
sige.
kan bruges til noget, og jeg kan mærke på
Vi gør som vi plejer
tilhørerne, at de lytter.
Jeg har talt med Mia to gange siden
SIDE 21
KAPITEL 2
DET, JEG SIGER, KAN BRUGES TIL NOGET
Borgercenter Handicap
Der er begyndt at komme mennesker
Den rare dame følger mig hen til det lokale,
ude på gangen. Jeg kan høre at de
hvor Dialogeksperterne skal mødes. Vores
småsnakker og er i gang med at tage
skridt runger i den lange gang. Døren står
overtøjet af.
åben, og jeg går ind og ser, at de andre står i en lille kreds. Mia spørger, om jeg skal have en kop i kakaomaskinen, inden vi går i gang. Dét skal jeg. Jeg sætter koppen ind og trykker på ”Varm chokolade”, og lidt efter står jeg også med en dejlig varm kop mellem hænderne.
I salen Vi sidder ved det runde bord i midten af en stor sal. Der er højt til loftet, med mange malerier på væggene. Det får mig til at tænke på, at det er rart, at dem, der arbejder her og kan beslutte noget, har lyst til at høre mine holdninger. Der er stole til
Mia siger, at det er tid til den sidste
publikum til højre, til venstre og bagved
forberedelse, så vi sætter os alle sammen
mig. Stolene er et stykke væk. Der er en
hen til det lille træbord, der står ved
ring mellem stolene og vores bord, så vores
vinduet. Mia tager spørgsmålskortene
gruppe sidder for sig selv. Alligevel kan
frem. Hun spørger, om vi kan huske
jeg mærke min mave – den er helt trukket
spørgsmålene, som vi har talt om. Jeg
sammen, og der er mange sommerfugle,
nikker. Vi gennemgår hvert enkelt
som flyver rundt. Jeg sidder med ansigtet
spørgsmålskort, og Mia skriver navn på
mod Mia, og jeg kigger over på hende.
kortet, når vi har aftalt, hvem der skal
Hun ser på mig og spørger, om jeg vil have
stille det. Der er et af mine spørgsmål,
tusch og papir. Det hjælper at få tuschen i
som lyder lidt underligt, når det kommer
hånden, og jeg sætter den på papiret med
ud af munden: ”Hvilke ting i din fritid, kan
det samme. På den måde behøver jeg ikke
du bedst lide at lave?”. Det griner vi af, og
at se på alle menneskerne i salen. Der er
vi laver spørgsmålet om til ” Hvad kan du
en kvinde, som siger velkommen til os og
bedst lide at lave i din fritid?”. Så passer det
til publikum. Hun lyder, som om hun er
bedre.
glad for, at vi er kommet, og hun siger, at hun håber publikum hører godt efter, for vi
SIDE 22
DET, JEG SIGER, KAN BRUGES TIL NOGET
KAPITEL 2
har meget på hjerte. Det er rigtigt, det har
og finder Mias blik ud af øjenkrogen. Mia
vi alle sammen. Publikum klapper, og der
vender sig mod mig, hun flytter sig på
bliver stille – der er kun én, der hoster lidt.
stolen, så hun skygger for dem, der sidder
Sommerfugle i maven Mia læner sig over mod mig, ser på mig og spørger, hvordan jeg har det – vi er startet med relationsrunden, og det er min tur til at fortælle nu. Jeg siger, at det har været en god dag. Jeg fortæller, at jeg har været på arbejde, og at vi fik kage. Og så har jeg været sammen med min mor lige til, jeg skulle mødes med Dialogeksperterne. Det har været en rar dag, og jeg har det godt. Mia spørger, hvordan jeg har det med at sidde her og skulle fortælle om ungdomsliv foran så mange mennesker. ”Jeg har sommerfugle i maven”, siger jeg, ”men det er OK, fordi jeg kan lave noget andet, mens vi taler”. Det føles godt at sidde i salen nu. Det er som om, jeg har fået min plads der, mens jeg har talt med Mia. Nu er der meget mere, jeg har lyst til at sige Det er Martins tur til at spørge: ”Vil du give nogle bud på, hvad man kan lave i sin fritid?”. Vi har aftalt, at jeg skal svare først på det spørgsmål, så jeg ved godt, at det er mig. Jeg stopper med at tegne
på stolerækkerne bag ved hende. Lige nu kan jeg kun se Mia. Hun spørger, om jeg vil starte med at svare. Jeg begynder at tegne igen, jeg laver sorte snefnug på papiret. Det føles godt. Jeg svarer: ”Det er vigtigt, at man har et sted at gå hen, hvor man kan mødes med sine venner.” Jeg kan mærke, at vi har prøvet spørgsmålet et par gange, og at jeg ved, hvad mit svar er. Nu er der meget mere. jeg har lyst til at sige, og det gør jeg. Mia sidder og lytter til mig, jeg ser ikke på hende, men jeg kan mærke, at hun er der. Jeg bliver tavs, og Mia spørger om jeg har mere at fortælle og siger tak. ”Det var mange interessante bud, du havde, Mathilde” siger hun, og lægger sin hånd på bordet midt mellem os. Turen går videre til Martin – han har også mange ting at sige. Vi har været gennem alle spørgsmålskortene, de ligger i en bunke på bordet med bagsiden op. Så er vi færdige. Kvinden, der bød os velkommen, siger til Mia, at hun gerne vil spørge os om en sidste ting. Men det kan ikke lade sig gøre,
SIDE 23
KAPITEL 2
DET, JEG SIGER, KAN BRUGES TIL NOGET
siger Mia. Hun ser rundt på os i gruppen og smiler. Vi ved alle sammen godt, at vores aftale er, at vi kun svarer på de spørgsmål, vi har forberedt. Det er jeg meget tilfreds med, jeg bryder mig ikke om at svare på noget, når jeg ikke har tænkt mig om. Det har været en god aften Publikum klapper, mens vi går ud af salen. Jeg ser ikke op, men jeg kan mærke, at der er en god stemning. Mia siger tak og fortæller, hvor taknemmelig hun er for, at vi har lyst til at komme med ud. Vi giver hinanden kram. Jeg er træt nu, og har bare lyst til at gå ud til bussen og komme hjem. Jeg tager min parkacoat fra knagen. Så er jeg klar til at komme videre, og jeg går ud i mørket for at vente på bussen. Det har været en god aften. Jeg er glad og tilfreds indeni. Det er vigtigt for mig, at jeg som ung kan fortælle, hvad jeg slås med, og at det bliver hørt. Og det er præcis den fornemmelse, jeg har, efter en aften med ”Dialogeksperterne”.
SIDE 24
TITEL IND HER
SIDE 25
TITEL IND HER
”IMPLEMENTERING AF NYE METODER I PRAKSISFELTET HANDLER OM AT SÆTTE NYE IDEER OG NYE HANDLESTRATEGIER I SPIL. DET HANDLER OM MÅSKE IKKE AT LYKKES FØRSTE GANG. DET HANDLER OM AT TURDE ÆNDRE TILGANG, AT ARBEJDE NUANCERET OG PERSPEKTIVERENDE OG HELE TIDEN VÆRE SIG SIT FAGLIGE ANSVAR BEVIDST.” MIA EVERSBY, PÆDAGOG I FRITIDSOG UNGDOMSKLUBBEN LAVUK
SIDE 26
SAMTALERUMMET
KAPITEL 3
KAPITEL 3
SAMTALERUMMET
1. En indledende forberedelse, hvor samtalemoderator (for eksempel pædagog) og deltagere i fællesskab laver aftale om dialogmøde. Den enkelte deltager forberedes ved korte møder og/eller telefonsamtaler og opøver trin for trin en bevidsthed om tanker og holdning til emnet. Nøgleordene er inddragelse, forberedelse og øvelse af såvel sociale spilleregler og formidling som indsigt i eget ståsted.
2. Et dialogmøde i genkendelige og strukturerede rammer. Mødet starter med velkomst og en relationsrunde, hvor deltagerne sporer sig ind på hinanden. Derefter stiller gruppen de forberedte spørgsmål om emnet og besvarer dem. Mødet afrundes når temaet er bearbejdet af de deltagende.
Rammen er tydelig i Dialogmetoden, og de
projektleder i socialforvaltningen. Uanset
deltagende er med til at formulere indhold
titel og faglighed er det væsentligt, at
og perspektiver. Det frisætter et rum,
man er i stand til at etablere relationen og
hvor der kan tales og tænkes frit, og hvor
tydeliggøre for deltageren, hvor væsentlig
man kan gå på oplevelse hos hinanden og i
hans/hendes medvirken er i processen.
emnet.
Det er entydigt pædagogens eller
Moderator
moderators ansvar, at dialogen foregår
Moderator er ham eller hende, der
i rammer, som tilgodeser mennesker
iscenesætter og orkestrerer forløbet. Det
med funktionsnedsættelser. Udover at
vil ofte være en pædagog på bostedet,
planlægge, tilrettelægge og gennemføre
arbejdspladsen eller dagtilbuddet, men
et forløb med en fast struktur er rollen at
kan også være en sagsbehandler eller
være ”forstyrrelsesfilter” for den enkelte
SIDE 27
KAPITEL 3 SAMTALERUMMET
ved at skærme for det, der kan skabe
gennem hele forløbet. Samarbejdet mellem
barrierer eller være distraherende for en
moderator og flyvere skal naturligvis
succesoplevelse.
fungere, og der skal være en klar aftale om, hvem der gør hvad. Alle skal kende rollerne og kunne arbejde i dem.
Hvis der er deltagere, som har en tættere relation til en ”flyver”, så lad denne tage over. Det giver det bedste møde for deltageren.
Deltagere Deltagerne er medlemmer, medarbejdere, borgere eller brugere med en funktionsnedsættelse. Der er flere faktorer, der har indflydelse
Hvis gruppen er stor, funktionsniveauet
på hvor mange, der deltager i et
meget forskelligt, eller det er første
dialogmøde:
gang, man anvender Dialogmetoden, kan det være en fordel at bringe yderligere personale i spil til at støtte moderator og deltagere i samtalen. I Lavuk er det ”flyvere”, som sikrer at praktiske opgaver i og omkring mødet bliver løst uden, at samtalen forstyrres. Det kan være at hjælpe en deltager på toilettet, hente frisk vand eller at sætte sig ved siden af en deltager, der har behov for fysisk
Moderators fortrolighed med deltagerne og deltagernes indbyrdes fortrolighed har betydning for antallet af deltagere og kvaliteten af forberedelsen. Også erfaring med møder generelt og dialogformen specifikt har indflydelse. Jo større erfaring, des større kan gruppen af deltagere være. I en opstartsfase anbefaler vi 3-4
nærvær. Det kan også være at tage hånd
deltagere. Det sikrer et reelt socialt rum
om en konflikt eller at tage sig særligt af en
og skaber mulighed for en gruppedynamik.
deltager, der bliver ked af det ved bordet.
Når alle er rutinerede i metoden og har
Det er imidlertid vigtigt, at der kun er én moderator, som styrer samtalen
SIDE 28
erfaring med at tale i det sociale rum, kan man gå op til 10 deltagere. Her er det stadig muligt at holde koncentrationen
SAMTALERUMMET
KAPITEL 3
og forholde sig til de øvrige deltagere,
arbejdsdag skal forløbe. Eller ”Mødet
mens inddragelse af flere deltagere kan
med din sagsbehandler”, hvis man i en
fjerne strukturen for de involverede. Hvis
socialforvaltning er interesseret i at
dialogmøderne er populære, er det derfor
forbedre kontakten mellem borgere og den
en bedre idé at oprette flere dialoggrupper,
kommunale sagsbehandling.
hvor alle har oplevelsen af at kunne komme til orde.
Fælles bevidsthed I Dialogmetoden er deltagerne
Emner
medskabere af den fælles bevidsthed om,
I udgangspunktet kan alle emner tages op
hvad der skal øves, styrkes og udvikles.
i Dialogmetoden. Emnet kan udspringe
Pædagogen skaber rammen for den
af de tanker og spørgsmål, der rører
proces ved at italesætte alt, hvad der
sig hos den enkelte og målgruppen
foregår:
som helhed eller af en opdragsgivers ønske om at høre målgruppens tanker og erfaringer om et pågældende emne. I Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk mødes dialoggruppen ”Sladretaskerne” en
• Vi arbejder med temaer for at styrke og udvikle vores kendskab til og indsigt i et emne. • Vi forbereder os inden mødet, fordi
gang om ugen for at tale om emner som
det er godt at vide, hvor man har
eksempelvis ”Kærlighed og kærester”,
hinanden og på forhånd lave aftaler
”Skole og arbejde” eller ”At flytte
med moderator om det, der er rart
hjemmefra”. Emnerne tages op på pigernes
eller svært at tale om.
foranledning og gentagne gange, fordi det er emner, som fylder på forskellige tidspunkter. Emnet kan også være ”Arbejdets
• Vi forsøger at aflæse, reagere på og drage omsorg for hinanden, fordi vi arbejder med vores evne til at forstå os selv og hinanden.
tilrettelæggelse”, hvis man eksempelvis er et dagtilbud, der ønsker at inddrage medarbejderne i, hvordan deres egen
SIDE 29
KAPITEL 3 SAMTALERUMMET
• Vi arbejder med spørgsmålskort,
opnå nye perspektiver og opleve at andre
fordi vi øver os i at være både den
mennesker måske forstår og ser verden
spørgende og den svarende part.
ligesom en selv. Begge dele har betydning
• Vi indtager forskellige roller i samtalen
for vores fodfæste og videre færd i livet.
for at træne vores evne til at fortælle
Gennem alle delprocesser i
og beskrive, hvad vi tænker, føler og
Dialogmetoden har vi en særlig
har holdning til.
opmærksomhed rettet mod at inddrage
• Vi kan tegne eller lave Lego. Dermed styrker vi vores evne til at holde fokus og bevare koncentrationen. • Vi sidder omkring et bord med ansigt og krop vendt mod hinanden for at
og spille sammen med deltagerne i dialogmødet, så man mødes, udvikles og lykkes i fællesskab. Vi arbejder med særligt fokus på opmærksomhed, tydelighed og fleksibilitet:
skærpe opmærksomheden om det, der fortælles. TYDELIGHED, OPMÆRKSOMHED OG FLEKSIBILITET Dialogmetoden bygger på den
Tydelighed
Opmærksomhed
Fleksibilitet
nærværende relation som grundlag for at kunne træde ind i et større fællesskab. Det er i relationen, mennesker mødes og udvikles, og her skabes der afsæt for at kunne og turde afprøve nye handlemuligheder og opnå nye erkendelser.
Det handler om at vise, at man vil relationen, og at den har værdi og betydning – også hvis man bliver afvist af en deltager. Det stiller krav til pædagogens egen afklaring
Relationer har værdi, fordi man i mødet
og bevidsthed om tilstedeværelse,
med andre mennesker får mulighed for at
fokus og redskaber.
SIDE 30
SAMTALERUMMET
KAPITEL 3
Tydelighed For at kunne mødes i samtalerum er det
Moderator/pædagoger har ikke
nødvendigt, at man er tydelig hele tiden.
mobiltelefoner til dialogmøderne,
Alle elementer bliver italesat – det gælder
og vi sikrer os altid, at rummet er
alt fra forberedelsen til det fysiske rum,
uforstyrret. Det samme gælder i
spørgsmålskort, de følelser, der opstår,
aftaleprocessen – deltagerne har
målsætningen, deltagernes og moderators
vores fulde opmærksomhed.
rolle. Det handler om at skabe bevidsthed undervejs om betydningen af at være i et
Opmærksomhed
socialt rum og at udvikle evnen til at være
Opmærksomhed, nærvær og nysgerrighed
der.
over for målgruppen er afgørende for at
Når man som moderator eksempelvis lægger hånden på armen af en deltager for at vise nærvær og opmærksomhed, bliver det italesat, at ”jeg lægger hånden på din arm, så du ved, at jeg er her for dig” eller ”det er mit ansvar at sørge for, at du har dine tegneredskaber, og at samtalen går godt”. Det er også vigtigt, at være konkret og tydelig i spørgsmål såvel som formuleringen af dem. ”Sig til mig, hvad det er, du vil vide noget om”, siger vores deltagere, og det har vi taget til os i udviklingen af metoden. Tydeligheden gør, at alle deltagende er bevidste om, hvad der foregår og ikke behøver at undre sig eller tvivle i situationen.
lykkes, for det er det primære redskab til at motivere den enkeltes deltagelse. Opmærksomheden er i spil lige fra den første aftale om et dialogmøde, over forberedelsesfasen til selve mødet. Det handler om at vise, at det, der fortælles, har værdi, og at deltageren får en oplevelse af, at moderator er nærværende og til at stole på i processen. Det stiller krav til, at moderator husker, hvad deltageren fortæller fra gang til gang og bruger sin viden i den løbende samtale. Vi lægger vægt på at være systematiske i vores lytten til og iagttagelse af målgruppen. På den måde kan vi over tid genfortælle og bevidne den enkeltes historie med et nærvær, som er konkret og
SIDE 31
KAPITEL 3 SAMTALERUMMET
øger oplevelsen af at blive set. Det tager
ikke på spørgsmålskortet. Det kan også
tid, men det betaler sig, fordi det også
være, at en deltager ikke forstår den
sætter den enkelte fri.
måde, vi spørger på, og her er opgaven at
Samtidig betyder den konkrete opmærksomhed, at man bliver bedre til at sætte sig i målgruppens sted og bedre kan støtte i det sociale rum. Fleksibilitet Fleksibilitet er et nøgleord i Dialogmetoden. Den tilgang og dialogform, vi sætter i spil sammen med de deltagende, har udgangspunkt i, at alle mennesker forstår og begriber forskelligt. Man skal være i stand til at ændre retning i kommunikationen og vælge en anden vinkel, hvis man ikke formår at skabe gensidig forståelse med en deltager. Det handler om at kunne sikre rammerne for samtalen, uanset i hvilken retning den går, så den enkelte er motiveret til at deltage i dialogen. Det kan være, at en deltager bliver følelsesmæssigt påvirket og ikke er vant til at håndtere sin følelse i et socialt rum. Her kan det være nødvendigt at sætte sig ved siden af deltageren og fokusere på deltagerens følelse - og
SIDE 32
omformulere, så spørgsmålet giver mening. Vores udgangspunkt er, at det altid er moderators ansvar, at samtalen forløber hensigtsmæssigt, og dermed bliver fleksibiliteten afgørende.
TITEL IND HER
SIDE 33
TITEL IND HER
”VORES RELATIONSDANNELSE STYRKES VED BRUG AF METODEN, FORDI MEDLEMMERNE LÆRER OG OPLEVER, AT JEG ER TIL STEDE OG NÆRVÆRENDE I SAMTALEN. DET GIVER GROBUND FOR MIT VIDERE PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED DEM. JEG VISER, AT JEG TAGER DET, DE FORTÆLLER, SERIØST OG AT JEG HANDLER PÅ DET, DE FORTÆLLER MIG. DET BEVIRKER, AT MEDLEMMERNE FØLER, AT DE KAN STOLE PÅ MIG OG BRUGE MIG I EVENTUELLE KONFLIKTSITUATIONER.” BARBARA LANGKJÆR, PÆDAGOG I FRITIDS- OG UNGDOMSKLUBBEN LAVUK
SIDE 34
DEN INDLEDENDE FORBEREDELSE
DEN INDLEDENDE FORBEREDELSE
KAPITEL 4
KAPITEL 4
AFTALEPROCESSEN
PERSPEKTIVERING
Moderator laver aftaler om at
Inden dialogmødet arbejder
mødes med deltagerne om et
moderator sammen med
specifikt tema.
deltagerne om perspektivering,
I løbet af processen vendes mulige
og der skrives spørgsmålskort.
spørgsmål og vinkler mellem deltager og moderator. Der arbejdes også med de udfordringer, den enkelte kan have ved at indgå i et socialt forum. Form og indhold i forberedelsesfasen
varsel. Det gælder især, når deltagerne er
afhænger af den eksisterende mødekultur
rutinerede og ved, hvad det strukturerede
på stedet og deltageres og moderators
samtaleforløb indeholder, og når
rutine. Fasen kræver, at man sætter tid af
pædagoger/andet personale er sammen
i det daglige arbejde og løbende forholder
med målgruppen til daglig.
sig til emnet og deltagerne. Hvis man allerede har opbygget en
Omvendt kan forberedelsesfasen være længerevarende, hvis en person
mødekultur for målgruppen, kan den
ønsker at deltage, men ikke har modet
indledende forberedelsesfase være kort,
eller overskuddet til at starte. Det er
og dialogmødet kan planlægges med kort
erfaringen, at selv en veletableret relation
SIDE 35
KAPITEL 4
DEN INDLEDENDE FORBEREDELSE
ikke altid er nok. Blot forestillingen om at
tænkt, at vi skulle tale om jeres fritidsliv, da
skulle deltage med andre i en samtale kan
jeg ved, det er et emne, I er meget optaget
virke udfordrende og kræve en længere
af. Har I lyst til, at vi taler sammen om
aftaleproces.
dette emne? Har I forslag til hvad vi kunne
Man må også forvente, at forberedelsen tager tid, hvis man anvender Dialogmetoden som for eksempel sagsbehandler eller i en anden rolle, hvor man ikke er i daglig kontakt med målgruppen. Her er det særligt vigtigt at forberede deltagerne på indholdet for
tale om?”. Det giver deltageren mulighed for aktivt at deltage i tilrettelæggelsen af samtalen og beskrive, hvad der kunne være aktuelt for den enkelte. Samtidig bliver deltageren medskaber af såvel processen som spørgsmålene. Hvis det er første gang, I arbejder med
samtalen og sikre, at de har haft mulighed
dialogmøder, eller hvis emnet er nyt, er
for at tale om alle spørgsmål.
det en god idé, at det er moderator, der
AFTALEPROCESSEN Aftalen mellem moderator og deltagerne markerer starten på processen. Målet
på forhånd udformer spørgsmål til emnet og så afstemmer spørgsmålene med deltagerne i perspektiveringen.
er – sammen med deltagerne – at få skabt
Udfordringerne ved at være en del
indsigt og overblik, og at deltageren opøver
af et socialt samtalerum kan også
en egen bevidsthed og får bearbejdet
bearbejdes i aftaleprocessen. Selvom man
eventuelle udfordringer ved at være i et
kender deltageren, giver samtalerne i
socialt forum.
aftaleforløbet en yderligere mulighed for
Moderator indgår en aftale med deltagerne om at mødes, og der skabes i aftaleprocessen en fælles forståelse af, hvad mødets overordnede tema er, og hvilke spørgsmål, der kan være relevante at arbejde med. For eksempel: ”Jeg har
SIDE 36
iagttage og forstå deltageren, mulighed for at se ham eller hende i et andet perspektiv og dermed grundlag for at yde en mere målrettet støtte både på dialogmødet og i det daglige arbejde.
DEN INDLEDENDE FORBEREDELSE
KAPITEL 4
Der kan være mange ting i spil:
I perspektiveringen formuleres
Bekymringer, undren og nysgerrighed
spørgsmålskort til det emne, der skal
er en del af forberedelsens univers. Vi
gennemgås. I aftaleprocessen har deltagerne
oplever, at samtalerne giver en gradvis
givet input til og formuleret spørgsmål, og
større bevidsthed hos den enkelte og en
den proces fortsætter med perspektivering
større tryghed hos dem, der er usikre i
og udformning af spørgsmålskort. Det
forhold til deltagelse i starten.
skaber relevans og aktualitet i forhold til den
Emne, tid og sted skal være tydeligt fra starten. For at sikre, at deltagerne bliver støttet i at huske de konkrete detaljer, tager vi også kontakt til eksempelvis pårørende eller kontaktpersoner. Det
specifikke målgruppe, man arbejder med. Vi udformer spørgsmålene så konkret som muligt og sikrer, at de indledende spørgsmål er rammesættende for mødets indhold. Spørgsmålskortene bearbejdes og
italesætter vi over for den enkelte deltager;
tilpasses med deltagerne både i den
det er et kerneområde i metoden, at der er
indledende forberedelsesfase og på
fælles bevidsthed om alle dele. Det giver
selve dialogmødet, dels for at få så mange
desuden tryghed, fordi deltageren ved at
perspektiver med som muligt, dels for at
han/hun ikke er alene om ansvaret for at
skabe tryghed. Hvis et spørgsmål lyder
huske mødet.
forkert for den, der skal stille det, ændres
PERSPEKTIVERING
spørgsmålet, så det opleves som rigtigt.
Inden mødet forbereder deltagerne sig sammen med moderator. Det sker i fællesskab og med perspektivering af emnet for øje. Målet er, at deltagerne er bekendte med det kommende mødes forløb, at de er indstillet på emnet, og at de kender alle spørgsmål og deres egen rolle.
SIDE 37
TITEL IND HER
”DER ER EN GOD STEMNING OM BORDET. DER ER INGEN, DER TALER I MUNDEN PÅ HINANDEN OG VI TALER PÅ EN GOD MÅDE. MAN KAN UDDYBE SIG SELV PÅ MØDET OG FÅ ORD PÅ, HVIS MAN ER KED AF NOGET.” MARTIN, MEDLEM AF FRITIDSOG UNGDOMSKLUBBEN LAVUK
SIDE 38
DIALOGMØDET KAPITEL 5
DIALOGMØDET
2. RELATIONSRUNDE Deltagerne fortæller, hvordan deres dag er gået, og hvordan de har det på dagen. Der skabes relationer til moderator og til hinanden rundt om bordet.
1. VELKOMSTEN Moderator møder deltagerne og tager temperaturen på dagsformen.
4. AFRUNDING Mødet rundes af med moderators tak til den enkelte deltager. Det sikres, at alle går fra mødet med en god oplevelse og uden uafklarede spørgsmål.
KAPITEL 5
3. SPØRGSMÅLSKORT Deltagerne stiller spørgsmål til hinanden, ud fra forskellige vinkler til temaet. Første spørgsmål har til formål at rammesætte emnet, så alle har fælles bevidsthed om det, der skal tales om. Spørgsmålene stilles af deltagerne.
Dialogmøderne er altid forskellige i deres
genkendeligheden, der skaber grundlaget
forløb. Hos os varede det første møde
for, at der over tid opbygges en rutine, som
15 minutter – så kunne vi ikke holde
sætter dialogen fri.
koncentrationen længere. Generelt varer møderne ca. 1½ time blandt andet fordi, der nogle gange er op til 10 deltagere, som alle glæder sig til den fælles samtale og er vant til hinanden og forløbet. Uanset forløbet er struktur og rammer de samme, fordi det er gentagelsen og
Rummet Der er ingen særlige krav til stedet, hvor mødet afholdes. Det væsentligste er, at mødet foregår et sted, hvor samtalen ikke forstyrres eller afbrydes af udefrakommende.
SIDE 39
KAPITEL 5 DIALOGMØDET
Dialogholdet sidder omkring et bord
Det kan være en god ide, at have en
med ansigterne mod hinanden. Moderator
markør for mødestart ved de første
skal sidde, så vedkommende har mulighed
møder. Det kan for eksempel være et
for at få kontakt med alle medvirkende og
stearinlys, der tændes som tegn på, at
flytte sig fleksibelt rundt om bordet. Det
relationsrunden starter. Når møderne
skal være muligt fysisk at komme over
er blevet rutine, er det vores erfaring, at
til hver enkelt, hvis der bliver behov for
det er tilstrækkeligt, at moderator byder
assistance til at formidle et spørgsmålskort.
velkommen.
For nogle deltagere kan det også være vigtigt, at moderator sidder tæt på dem og
Det er moderators opgave at sikre
kan lægge en hånd på deres ryg eller arm.
rammerne. Sørg for, at effekterne
Mødebordet giver deltagerne oplevelsen
er på bordet i god tid og afstem
af et sluttet selskab og forstærker
effekterne efter hvem, der
seriøsiteten om det at skulle samtale.
deltager.
Effekter Mange mennesker med funktionsnedsættelse oplever, at det er svært at være i et socialt rum. De bryder sig måske ikke om øjenkontakt eller distraheres af andres tilstedeværelse. For at skærpe opmærksomheden arbejdes der med den pædagogiske iscenesættelse af rummet gennem materielle effekter, som deltagerne kan sætte fokus på under samtalen. Det betyder, at de får mulighed for at slappe af og undgår at skulle være mere til stede socialt, end de kan eller ønsker.
SIDE 40
Gode effekter Mandala – farvelægning Perler – perlesnor eller perleplade Tegning – tegne, brug af tuscher og papir Bolde – blød gummibold til at klemme mellem hænderne Lego klodser VELKOMSTEN Moderator er klar og forberedt, når deltagerne ankommer. Rummet er
DIALOGMØDET KAPITEL 5
gjort klar med det rette antal stole og
noget, moderator eller de andre skal være
effekterne lagt frem på bordet i forhold
opmærksomme på.
til, hvor deltagerne skal sidde. Det er det rette tidspunkt at tage temperaturen på deltagernes humør og stemning den pågældende dag. Det har betydning for, hvor du skal placere dig fysisk. Måske skal du være tæt på en eller flere personer, måske har nogle brug for fysisk berøring - en hånd på ryggen - eller det kan være en dag, hvor alle kan sidde blandt deres venner.
Vi arbejder med konkrete, relationsnære spørgsmål, hvor vi forsøger at sikre og tilgodese, at den enkelte deltager har og får mulighed for at svare og deltage aktivt i dialogen, eksempelvis ”Kom du herned med bus i dag?” – eller ”Besøgte du din veninde i dag?”. Succeskriteriet er først og fremmest at få den enkelte i tale, så han eller hun føler sig som en del af det sociale rum. Indholdet er mindre
RELATIONSRUNDEN
væsentligt, hvis motivationen fremmes.
Relationsrunden har til formål at etablere
Moderator skal derfor kunne håndtere at
et trygt socialt rum som grobund for en
omformulere eller skifte retning i indhold
refleksiv, udviklende og fortrolig samtale
og indgangsvinkel.
hen over bordet. Runden startes, når alle har sat sig til rette, og hver især er sat i gang med den eller de effekter, som han eller hun har behov for at beskæftige sig med. Moderator starter mødet med at byde
Vær opmærksom på at skabe det trygge sociale rum, hvor deltagerne oplever kontakt og nærvær, så de åbner sig, fortæller og får følelsen af at have betydning. Det er vigtigt, at blive i nærværet til den enkelte er færdig og
velkommen og gennemgå dagsordenen,
ikke vende sig mod andre, så der opstår
så alle er opmærksomme på samtalens
parallelsnak. Her skal der være tid til
ramme, indhold og mål. Hver enkelt
fordybelse og deltagerne skal kunne stole
deltager får taletid efter tur, og der spørges
på, at rammerne holdes.
til, hvordan den enkeltes dag har været, hvordan personen har det, og om der er
SIDE 41
KAPITEL 5 DIALOGMØDET
Vi spørger undervejs og holder øje med
at man tør spørge og svare. Det kræver,
deltagere, som har noget på hjerte og har
at man er tryg ved alle, der sidder ved
lyst til at spille ind. Det er en god ide at
bordet, og at man gennem runden bliver
understrege hvilket mod, det kræver at
opmærksom på, hvordan de andre har det.
skulle fortælle noget personligt og tilbyde sin hjælp til at den enkelte kommer ind i samtalen. Med dette afsæt styrkes lysten og evnen til at indgå i den videre dialog. Humor kan bruges som indgangsvinkel til dialogen, hvis det passer for den enkelte. En del af målgruppen kan have svært ved at forstå humoren og bliver udfordret ved brugen af den. For andre er humor med til at løsne op, når der skal fortælles. Smilet og grinet, vi oplever sammen, skaber grobund for at turde deltage og fortælle. Når spørgsmålene til den enkelte afsluttes, takkes for samtalen og for at han/hun havde lyst til at fortælle om deres tanker. Deltageren sender ordet videre til den deltager, der sidder ved siden af. Relationsrunden tager tid – og det er vores opfattelse, at den skal have al den tid, det kræver at skabe de bedst mulige relationer om bordet. Bordet er et centrum for dannelse og demokratisk proces, og samtalerummet skal være tilgængeligt for,
SIDE 42
SPØRGSMÅLSKORT Spørgsmålskortene er et centralt redskab, der skærper fokus og samtidig styrker målgruppens evne til at deltage aktivt i samtalen. Målet er at give deltagerne mulighed for at samtale indbyrdes ved at skiftes til at spørge hinanden ud fra spørgsmålskortet. Dermed bliver dialoggruppen både den spørgende og svarende part i samtalerummet. Endvidere hjælper kortet deltagerne til at være nysgerrige over for hinanden og gør den enkelte bevidst om, hvad der skal ske. På kortet står der spørgsmål til de emner og samspilsrelationer, der ønskes refleksion og viden om – beskrevet med enten tekst, tegn eller billeder. Det formidles tydeligt, at vi, når vi gør brug af spørgsmålskort, øver os i at være den spørgende og svarende part, og at vi øver og udvikler vores evne til at udtrykke følelser, behov og betragtninger, når vi
DIALOGMØDET KAPITEL 5
indtager forskellige roller i samtalen. Det første kort indeholder altid et spørgsmål, hvor deltagerne er med til at definere det tema, der skal arbejdes med. Hvis emnet er ”Venskab” vil spørgsmålet handle om, hvad ordet venskab betyder for den enkelte. På den måde ved alle om
varetage din egen personlige hygiejne?” er et abstrakt begreb, der kan betyde flere ting, og for mange vil det være mere relevant med konkrete spørgsmål som ”Kan du vaske dit hår?”, ”Kan du klippe negle på hænder og fødder?” eller ”Har du brug for, at vi hjælper dig med at skifte tøj?”.
bordet, hvad vi taler ud fra, og alle er med
Generelt arbejder moderator fleksibelt
til at definere samtalens udgangspunkt.
i forhold til samtalens udvikling og lader
Andet spørgsmål giver målgruppen
perspektiver og betragtninger fra de
mulighed for at reflektere over egen
deltagende være omdrejningspunktet for
oplevelse/erfaring med temaet. Hvor
samtalen. Det er vigtigt ikke at overtage
mange spørgsmål/spørgsmålskort, det
eller definere, hvad indholdet skal være,
er optimalt at bruge i en samtalerunde,
men blot at understøtte deltagergruppens
afhænger af emnet, de deltagernes
refleksioner og formidling.
funktionsniveau samt erfaring med Dialogmetoden. En god tommelfingerregel er at benytte sig af omkring otte kort. Moderator er tovholder på
Det har afgørende betydning, at der er anerkendelse og opmærksomhed fra moderator, både i kropssprog og den verbale interaktion.
spørgsmålskortene, samler op på udsagn ved bordet og gentager de konklusioner og betragtninger, der kommer til udtryk. Der spørges til deltagere, der ikke selv træder ind i samtalen, med konkrete og tydeligt formulerede spørgsmål. Det er væsentligt at sikre, at alle forstår spørgsmålet. Et spørgsmål som ”Kan du
SIDE 43
KAPITEL 5 DIALOGMØDET
Spørgsmålskort til emnet fritid Hvad betyder ordet fritid for dig?
Skriv spørgsmålene i hånden. Der kan komme rettelser i sidste øjeblik, og det styrker deltagernes
Vil du fortælle, hvad du laver i din
oplevelse af involvering, når
fritid?
spørgsmålene skrives og tilpasses
Hvad kan du bedst lide at lave i din fritid?
lige inden mødet. Skriv navn på hvert spørgsmål,
Hvordan er det for dig, hvis du ikke
så man ved, hvem der skal stille
ved, hvad du skal lave i din fritid?
spørgsmålet. Der kan være
Hvem bestemmer, hvad du skal lave i din fritid?
spørgsmål, som de enkelte deltagere ikke bryder sig om at stille, og der kan være deltagere,
Når du har fri, er du så derhjemme,
som er særligt glade for et specifikt
eller går du et andet sted hen?
spørgsmål. Det handler om
Har du brug for, at nogle hjælper dig med at finde ud af, hvad du skal lave i din fritid?
situationen. Det kan være en god ide at anvende farvekoder for temaer. Det er en
Hvem kan hjælpe dig med at finde
fordel, hvis der er flere emner på
ud af, hvad du kan lave i din fritid?
et møde, eller hvis deltagerne er
Vil du give nogle bud på, hvad man kan lave i sin fritid? Er det for dig vigtigt at have fritid?
SIDE 44
vant til at arbejde med metoden, og emnerne gentages.
DIALOGMØDET KAPITEL 5
AFRUNDING AF SAMTALEN Moderator afslutter dialogmødet med kort at skitsere dagens emne og konklusioner. Perspektiver og betragtninger fremhæves i forhold til den enkelte med tydelig anerkendelse af bidraget til samtalen. Moderator takker for i dag og anerkender tydeligt det mod, det kan kræve at sige sin mening og deltage i en samtale med andre. Til slut gør moderator opmærksom på, at pædagogernes opgave som fagpersonale altid er at hjælpe og støtte.
SIDE 45
TITEL IND HER
”DIALOGMETODEN HAR STORT POTENTIALE SOM VÆRKTØJ TIL DIALOG MELLEM PROFESSIONELLE, BORGERE MED HANDICAP OG DERES PÅRØRENDE, DA METODEN TAGER AFSÆT I BORGERENS STEMME. METODEN BRINGER SMIL FREM PÅ LÆBEN OG NEDBRYDER BARRIERER MELLEM DE PROFESSIONELLE, DER REPRÆSENTERER ”SYSTEMET”, DE UNGE OG DERES PÅRØRENDE.” LAURA LOUISE HEINSEN, UDVIKLINGSKONSULENT, BORGERCENTER HANDICAP, SOCIALFORVALTNINGEN KØBENHAVNS KOMMUNE
SIDE 46
RAMMEN ER MIT ANSVAR
RAMMEN ER MIT ANSVAR
KAPITEL 6
KAPITEL 6
Afsted til møde
Jeg låser døren op igen og finder tuschen
Det er tidlig morgen. Jeg tager mine nøgler
i køkkenbordsskuffen. Nu er jeg klar til
til Lavuk op af skuffen i køkkenet. Når jeg
dagen. Jeg sætter bilen i gear og svinger ud
tager nøglerne frem, begynder mine tanker
på landevejen.
at kredse om dagens opgaver. Jeg skal til dialogmøde i Borgercenter
Fokus Jeg slukker for bilens radio. Jeg har behov
Handicap. Vi er inviteret ind for at fortælle
for fokus. Det er præcis det samme, de
om overgangen fra ung til voksen og
unge og jeg skal i aften - finde vores fokus,
om de unges fritidsliv. Jeg glæder mig
så deres fortællinger kommer frem.
til at se de unge. Jeg er glad for at være i deres liv og få lov til at høre deres fortællinger og betragtninger. Jeg tager min skuldertaske fra knagen i gangen og tjekker en sidste gang, at jeg har det hele. Spørgsmålskortene ligger i små gennemsigtige poser i bunden af tasken. Jeg skimmer poserne igennem – jo, alle kort er der. De unge har som sædvanligt været gode til at finde perspektiver og opmærksomhedspunkter til samtalen. Vi har sammen formuleret spørgsmålene, så de står så tydeligt og præcist som muligt. Jeg låser døren og skutter mig i den
Jeg skal huske tuscher og papir til Mathilde. Det er vigtigt for hende. Vi har en aftale om, at jeg sørger for effekterne til bordet. De unge har fortalt mig, at det er godt, at tingene er sat frem, når de kommer. Det er det eneste, jeg skal huske ellers er jeg klar til at mødes med de unge. Jeg talte med Martin i sidste uge om Dialogmødet i aften. Vi gennemgår altid temaet og rammen for selve mødet sammen. Det gør vi flere gange, inden selve mødet. Martin og jeg har aftalt, at han kommer ind på Lavuk, og at vi sammen med de andre deltagere tager bussen
kølige morgenluft. Jeg må hellere lige
til Borgercenter Handicap. Det er kun
hente en sort tusch inden, jeg kører, så
Mathilde, der kommer selv. Hun bliver kørt
jeg har den med til at rette spørgsmål.
af sin mor i dag.
SIDE 47
KAPITEL 6 RAMMEN ER MIT ANSVAR
Refleksioner
føler sig inddraget i et fortællende
Trafikken tager til, jo tættere jeg
fællesskab og aktivt byder ind. Jeg drejer
kommer på byen, så det er om at være
ind på klubbens parkeringspladsen og
opmærksom. Det er vi også i arbejdet
stopper motoren.
med Dialogmetoden. Vi er hele tiden opmærksomme og tydelige for at kunne understøtte de unges relationer. Vi ved, at relationsdannelsen er vigtig for, at deltagerne kan styrke og udvikle deres identitet og evnen til at definere og mestre eget liv. Det ligger mig på sinde, og jeg ved at det samme gælder for mine kolleger. Jeg lader tankerne vandre videre. Fællesskabet er også noget, der optager os – især de fælles refleksioner over handlestrategier og meningsdannelser i forhold til aktuelle temaer. Det gør en stor forskel, når vi lytter, når vi svarer, når vi spørger, og når vi reagerer i forhold til hinanden. Der er to biler, der dytter af hinanden.
Vi lander Chaufføren holder ind ved stoppestedet, og de unge og jeg stiger af bussen. Vi tjekker vi har fået vores ting med og åbner døren ind til Borgercenter Handicap. Der er en rar dame, der tager imod os og viser os ind i det lokale, hvor vi skal forberede os en sidste gang. Det har jeg aftalt med Laura, der arbejder i Borgercenter Handicap. Så kan vi lande, inden vi træder ind i den store sal. Flere af de unge går ud på gangen og henter en kop varm kakao. Mathilde ankommer. Damen fra før har fulgt hende ind, og jeg spørger, om hun også skal have en kop kakao. Vi sætter os omkring bordet, og snakken går. De
Jeg kan se den ene billist sende fagter
unge kender hinanden godt og nyder
gennem bilruden. Jeg tænker på, hvad hans
hinandens selskab. Nogle er allerede gået
fortælling om morgenens køretur mon
i gang med at tegne, andre laver perler og
bliver. Min egen fortælling handler lige nu
mobiltelefonerne tjekkes for de sidste nye
om deltagere, der oplever at deres historie
opdateringer.
er vigtig. Jeg ved, at det har værdi, når jeg kan sætte rammen for den genkendelige rytme og struktur, der gør, at deltagerne
SIDE 48
Det er ved at være tid Jeg ser på uret, det er ved at være tid. Jeg kigger rundt og fanger deres
RAMMEN ER MIT ANSVAR
KAPITEL 6
opmærksomhed, mens jeg indleder med
tuscher og perler frem og sørger for, at
at gentage aftenens tema. Jeg fortæller, at
de fem unge mennesker finder deres
vi skal sidde omkring bordet, som vi plejer,
stol og lander i rummet. Jeg lægger
med krop og ansigt vendt mod bordets
spørgsmålskortene foran mig. Vi har givet
midte. Vi skal tegne, lave perler, og snakke
hvert kort en farve, som viser os emnet,
med hinanden ud fra de spørgsmålskort, vi
og et nummer, så vi kan holde styr på
sammen har lavet og forberedt os på. Flere
rækkefølgen. Der står også navn, så jeg
af de unge lyser op, da jeg siger, at vi kun
kan se, hvem der har valgt det enkelte
skal tale om de spørgsmål, vi har forberedt,
spørgsmål.
og at vi ikke tager imod nye spørgsmål i salen. Det er en aftale, vi har. Den sikrer, at de unge og jeg ved præcist, hvad vi skal, og at indhold og form ikke pludselig skifter retning. Vi gennemgår et par af
Jeg ser på publikum og fortæller kort, hvor vi kommer fra og om de temaer, vi gerne vil fortælle om. Jeg understreger, hvilken stor værdi jeg oplever, at det har, når de unge får mulighed for at dele deres historie og perspektiver. Jeg afslutter
spørgsmålskortene sammen for at have
med at sige, at jeg nu vender ryggen til
fokus inden, vi skal have publikum på. Der
tilhørerne, og at det nu er de unges tur til
er et par af spørgsmålene, som driller,
at præsentere sig selv og fortælle, hvorfor
når de bliver sagt højt, så det var godt,
vi sidder, som vi gør. Jeg kigger rundt på de
jeg huskede den sorte tusch. Vi retter
unge, og jeg kan mærke, vi er klar.
spørgsmålene til, så de lyder rigtigt. Der er også et spørgsmål, der skal ændres, fordi det er Martin, der skal stille det og ikke Mathilde. Så er vi klar.
Hvorfor gør vi som vi gør? Jeg rækker Martin det første kort. Han læser:” Vil du fortælle, hvorfor vi sidder som vi gør?”. Mathilde lægger tuschen et
Publikum
kort øjeblik og fortæller med klar stemme:
Der er mange mennesker i den store sal.
”Det kan være svært at skulle kigge ud på
Vores bord står, så publikum sidder i en
en masse ansigter, man ikke kender, og
hestesko omkring os. Jeg lægger papir,
derfor kigger vi på hinanden, de ansigter
SIDE 49
KAPITEL 6 RAMMEN ER MIT ANSVAR
vi kender og på de ting, vi sidder med ved
er fantastiske, seje og modige. Jeg fortæller
bordet”.
dem også, at jeg bliver rørt over og er glad
De unge forklarer, hvordan vi taler sammen, og hvad spørgsmålskortenes funktion er. Jeg kan mærke en stolthed, mens jeg lytter til dem. Det er et godt fællesskab, vi har om bordet. Jeg kan se på Martin, at han gerne vil byde ind med svar. Det er Mathilde, der sidder med spørgsmålskortet, og jeg spørger om hun også vil stille Martin spørgsmålet. Det vil hun gerne. Der kommer gode nuancer frem til emnet og spændende perspektiver. Jeg kan se på tilhørerne, at de lytter meget intenst. Mathilde trækker næste kort: ”Hvad betyder ordet fritid for dig?”. Tak for i aften Vi har været igennem stort set alle vores spørgsmålskort til aftenens temaer, og tiden er ved at være gået. Jeg takker de unge for deres fortællinger og for deres mod og takker for, vi måtte komme. Publikum klapper, og jeg går ud af salen sammen med de unge. Vi står på gangen, og jeg siger tak igen for de fortællinger, der netop er kommet frem. Jeg siger til gruppen, at jeg synes de
SIDE 50
for, at de vil dele deres vigtige fortællinger med mig og publikum. Så pakker vi vores ting og går sammen ud af Borgercenter Handicap.
TITEL IND HER
SIDE 51
TITEL IND HER
”VI OPLEVER MEDARBEJDERE, DER NU SER OP, NÅR DE TALER OG FORMULERER SIG I LÆNGERE SÆTNINGER, HAR UDVIDET ORDFORRÅD OG MERE NUANCEREDE REDEGØRELSER FOR DERES LIVSSITUATION.” ANNE METTE HJORTH JESPERSEN, PROJEKTKOORDINATOR, LAVUK ENTERTAINMENT
SIDE 52
UDBYTTET AF METODEN
UDBYTTET AF METODEN
KAPITEL 7
KAPITEL 7
Dialogmetoden har vist sit værd i flere
fortæller om de resultater, man har opnået
sammenhænge, som udsagn fra Lavuk
ved at anvende Dialogmetoden.
Entertainment og Borgercenter Handicap i Københavns Kommune viser nedenfor. På Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk kan vi også iagttage store forandringer hos de medlemmer, der har været en del af dialoggrupperne, og både de og deres pårørende giver udtryk for oplevelsen af styrket kompetence på flere områder.
Gode resultater ”Dialogeksperterne har gennem Dialogmetoden givet væsentlige input til brugeroplevelsen ved de unges møde med sagsbehandler. I Borgercenter Handicap har vi via processer omhandlende overgangen fra barn til voksen fået indsigt i de unges ønsker, oplevelser og refleksioner.
Borgercenter Handicap,
Den indsigt har haft betydning for,
Socialforvaltningen i Københavns
hvordan vi har organiseret os på
Kommune
myndighedsområdet, hvor vi eksempelvis
Borgercenter Handicap i København
har indsat en ungegruppe fra 15-25 år, da
er Socialforvaltningens center
de unge oplever, at der sker meget i deres
for københavnere med varig
liv, når de bliver 18 år og derfor kan have
funktionsnedsættelse. Centret
behov for en større grad af fleksibilitet i
rummer både en myndighedsdel og
denne periode af livet. Ligeledes er vi via
otte centerfællesskaber med bo- og
samarbejdet blevet klogere på, at det kan
dagtilbud. I samarbejde med Fritids- og
have en kæmpe betydning, at borgerne har
Ungdomsklubben Lavuk har Borgercenter
en fast sagsbehandler.”
Handicap blandt andet fået afdækket brugernes oplevelser i mødet med sagsbehandlerne og lyttet til de unges perspektiver på de politiske initiativer gennem ”Dialogeksperterne”, som består af unge fra Lavuk. Pia Friis O’Donnell, der er konsulent i Borgercenter Handicap,
Hun fortæller, at Dialogmetoden har gjort det muligt for Borgercenter Handicap at videregive borgernes pointer, ønsker og erfaringer med fritidsaktiviteter/tilbud og relationens betydning til Socialudvalget i Københavns Kommune. Det er også derfor, at Borgercenter Handicap har skabt et
SIDE 53
KAPITEL 7 UDBYTTET AF METODEN
formelt samarbejde med Dialogeksperterne,
konsekvenser for den enkelte, når han eller
hvor de deltager på to årlige møder og
hun kommer hjem i trygge rammer igen.
fortæller om overgangen fra barn til voksen,
Borgercenter Handicap vurderer, at vi ved
for andre unge med funktionsnedsættelser
at anvende Dialogmetoden kan blive endnu
og deres pårørende.
bedre til at stille de spørgsmål, som kan skabe
”Dialogeksperterne anvender her Dialogmetoden til at videreformidle deres erfaringer med og refleksioner omkring dét at blive voksen. Der har været stor glæde fra deltagerne over Dialogeksperternes bidrag på møderne.”
et mere retvisende billede af borgernes støttebehov. Borgercenter Handicap har oplevet, at de unge borgere, der har anvendt Dialogmetoden, har udviklet en større naturlighed ved deltagelse i samtalen. De unge har udviklet deres kompetencer i at bidrage i samtalen på det år, hvor
Fremtidig anvendelse af Dialogmetoden
Borgercenter Handicap har samarbejdet
Borgercenter Handicap ønsker også i
med de unge. De unge er gået fra at forstå
fremtiden at bruge Dialogmetoden til at blive
præmisserne for en samtale og herunder
endnu bedre til at stille de spørgsmål, der er
opbygget kompetencer til at deltage med
nødvendige for at give hver enkel borger det
egne perspektiver til i dag at være i stand til
bedste tilbud. Pia Friis O’Donnell:
at associere til andre relevante delelementer
”Mange borgere med handicap
i et overordnet tema.”
oplever det som en stresssituation, når
Undersøgelser i Borgercenter Handicap
de eksempelvis skal tale med deres
har vist, at en del borgere ikke kender
sagsbehandler i Beskæftigelsesforvaltningen
indholdet i deres handleplan og/eller
eller i Socialforvaltningen. Borgerne
pædagogiske planer.
fortæller, at de bruger mange kræfter på at præstere optimalt, når de skal tale med sagsbehandleren. Enkelte borgere beskriver, at de opsætter en facade for at klare stressede situationer, hvilket kan få
SIDE 54
”Derfor har vi i samarbejdet med Dialogeksperterne hørt fra de unge, at de gerne vil spørges. De har holdninger og ønsker til livet, som de faktisk gerne vil dele med relevante parter. Vi arbejder løbende
UDBYTTET AF METODEN
KAPITEL 7
på at skabe større inddragelse af borgere
deres pårørende, da metoden tager afsæt
med handicap i både udviklingen af egen
i borgerens stemme. Det er en metode
livssituation og udviklingen for området.
til at sætte borgeren i centrum. Også
Det er dog vores vurdering, at vi ved at
medarbejdere i Borgercenter Handicap
anvende Dialogmetoden kan få et konkret
bliver rørt over Ungeeksperternes modige
værktøj til at styrke selve dialogen med
fortællinger.
borgerne, så vi sikrer, at vi i langt højere grad får kommunikeret på et tilstrækkeligt konkret niveau, og så borgerne kan være tilstede på en afslappet og tryg måde.” Udviklingskonsulent Laura Louise Heinesen fra Borgercenter Handicap har også oplevet Dialogmetoden i spil: ”Dialogmetoden giver borgere med
Dialogmetoden og Ungeeksperterne bringer smil frem på læben og metoden har derfor også et potentiale for at nedbryde barrierer mellem de professionelle, der repræsenterer ”systemet”, de pårørende og deres unge.” Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk I Fritids- og Ungdomsklubben mødes
handicap mulighed for at få en tydeligere
dialoggruppen ”Sladretaskerne”. Barbara
stemme, og vi oplever at forældre og
Langkjær og Pia Holm Nielsen indgår som
pårørende til unge med handicap bliver
moderator eller flyver, når gruppen mødes
inspireret af at høre, hvor kompetent de
en gang om ugen.
unge sætter ord på egne refleksioner, behov, ønsker og oplevelser. Forældrene bliver rørt over de unges fortællinger, og det virker til at være en øjenåbner for dem i forhold til at se muligheder for dialog med deres egne børn. Dialogmetoden har et stort potentiale som et værktøj til dialog mellem professionelle, borgere med handicap og
Barbara Langkjær er pædagog og har været med stort set siden Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk startede arbejdet med Dialogmetoden. Hun fortæller: ”Pigerne oplever at blive taget alvorligt og at det, de fortæller har en værdi. Det giver pigerne en grundfølelse af at have betydning og at de er vigtige i samspillet med hinanden og os.”
SIDE 55
KAPITEL 7 UDBYTTET AF METODEN
”Pigerne får øjnene op for hinanden, og
”Jeg har oplevet Dialogmetoden i spil
vi hører at deres venskaber strækker sig
i en stor pigegruppe, hvor det at føre
ud over Lavuk, at de mødes med hinanden
en dialog kan være en stor udfordring
i weekenden. Dette har vi ikke set tidligere
for den enkelte deltager på grund af
med denne medlemsgruppe, der ikke er
de individuelle funktionsnedsættelser.
selvtransporterende. De knytter stærke
Dialogmetodens rammer er med til at
relationer og deres empati bliver styrket,
give deltagerne nogle konkrete faser at
da de bliver nødt til at forholde sig til
forholde sig til. Jeg oplever, at det giver
hinanden ved bordet. De får en interesse
dem en tryghed og mulighed for at kunne
i at vide mere om og hjælpe hinanden,
overskue at samtale om egne og andres
fordi de har fået opbygget et venskab. De
meninger om aktuelle debatemner. Hvis vi
får selv mulighed for at trøste og hjælpe
sætter et tema i spil, uden rammerne for
hinanden på vej. Dette sker ud fra et aktivt
Dialogmetoden, vil halvdelen af pigerne tale
valg, vi som medarbejdere har truffet om
i munden på hinanden, og den anden halvdel
ikke at blande os for meget, når det sker,
vil sandsynligvis ikke deltage i dialogen.
men opfordre til at der er brug for trøst og
Rammerne sikrer, at pigerne er deltagende
et kram fra en bestemt veninde. Igen for
på et ligeværdigt grundlag.
at styrke pigernes relation til hinanden og deres empati.” ”Pigerne bruger også ”Sladretaskerne”
Spørgsmålskortene er med til at give dem ejerskab, fordi de selv får lov til at læse op, hvilket ofte er forbundet med en enorm
som en ventil for at komme af med
stolthed. Kortene giver mulighed for at
problemer, fordi de ved, at vi er der, vi
tage selv de vanskeligste emner op og kan
ser dem og griber pigerne, at de ved, at vi
derfor bruges i situationer hvor et tema
handler på deres fortællinger.”
fylder meget i pigegruppen. Ved at spørge
Barbaras kollega, Pia Holm Nielsen, har også arbejdet med Dialogmetoden sammen med ”Sladretaskerne”.
SIDE 56
åbent gennem kortene, er der ingen, der føler sig udstillet, og alle får lov at dele deres perspektiv på emnet. Det har flere gange ført til, at vi har fået vendt problemstillinger
UDBYTTET AF METODEN
KAPITEL 7
og konflikter, der potentielt set kunne
lignende. Det fortæller mig, at metoden har
udvikle sig i negativ retning for pigerne.
medvirket til, at pigerne har opnået større
Relationsrunden giver både et udbytte for de deltagere, der gerne snakker meget og de deltagere, der sjældent bidrager i en samtale. Der er fokus på det, der er relevant at dele, og pigerne har mulighed for at lade sig inspirere af det, de hører de andre fortælle og dermed forberede sig på at være ”på”. ”Jeg har især lagt mærke til udviklingen i den måde pigerne henvender sig til hinanden i relationsrunden. Her er det tydeligt at de spejler sig i os, der er tovholdere på Dialogmetoden og i vores feedback. De første gange Dialogmetoden blev anvendt, var det udelukkende tovholderne, der spurgte til emner og reagerede med aktiv lytning. Nu er det pigerne selv, der i langt større grad viser
forståelse for, hvordan man er sammen. De sociale spilleregler og den grad af empati, som en dialog ofte rummer, kan være enormt svær for vores målgruppe at forstå. Med denne metode får de den nødvendige hjælp til at kunne indgå i dialog, både i den rammesatte konkrete situation, men også i de andre arenaer, de bevæger sig i.” Lavuk Entertainment Lavuk Entertainment er en æstetisk oplevelsesarbejdsplads i Lavuk. Her arbejder otte medarbejdere med funktionsnedsættelse med at planlægge og gennemføre store festivaler med kendte kunstnere. Medarbejderne samarbejder med bookingbureauer og billetsalgstjenester, og de går til møder med kunder og kunstnere.
interesse for det, de hører de andre fortælle.
Sean Jardenbæk, der er pædagog i Lavuk
De lytter mere aktivt, og flere spørger til
Entertainment, fortæller:
det, de hører eller tilkendegiver enighed og
”Vi har ønsket at anvende
kommer med omsorgsfulde bemærkninger.
Dialogmetoden, fordi vi var et nystartet
Jeg oplever også, at flere af pigerne på
pædagogisk tilbud uden egentlig fælles
eget initiativ er begyndt at samtale med
for-kultur, og fordi vi er en virksomhed,
hinanden og spørge til hinanden, når de
der holder møder med eksterne
mødes til andre aktiviteter, i garderoben og
samarbejdspartnere.
SIDE 57
KAPITEL 7 UDBYTTET AF METODEN
Derfor havde vi behov for at opbygge en
Her handler det om at den enkelte
samtalekultur i den pædagogiske hverdag
medarbejder formulerer sig i dybden om
og samtidig klæde vores medarbejdere
noget, der har betydning for at udvide
på og beskytte dem mod at udlevere
vedkommendes refleksionsrum.”
sig forud for og under møder med samarbejdspartnere, de ikke kender.”
Til møder ”Her er det i høj grad trygheden i metoden,
Den pædagogiske hverdag
vi har ladet os inspirere af. Der er mange
”Metoden er en integreret del af vores
ting ved et møde med fremmede, der kan
samtalekultur, så vi bruger ikke skrevne
virke intimiderende, hvis man ikke er klædt
spørgsmålskort. Dels fordi kun et fåtal af
godt nok på. Navnlig hvis der er et konkret
vores medarbejdere kan læse, og dels fordi
indholdsmæssigt momentum i mødet, som
vi har opbygget en rutine og fast struktur
medarbejderen føler sig målt og vejet ud fra.
for, hvad man snakker om i det sociale rum. Emnerne er helt nede på jorden. Eksempel: ”Hvordan var din weekend?” og ”Hvordan var din koncertoplevelse?”. I den sammenhæng har vi implementeret
Her handler det derfor om, at alle spørgsmål skrives ned og tages op på et forberedende møde (altså uden samarbejdspartneren). Både de spørgsmål vi selv vil stille, og dem, vi ved, vil blive
metoden med brug af ”pædagogen som
stillet. Her snakkes i plenum om, hvad
spørgsmålskort”, hvor pædagogen er den,
der skal svares, hvem der er tryg ved at
der spørger og som medarbejderen holder
svare, hvem der virkeligt brænder for at
sit fokus på under snakken, indtil han selv
snakke om et emne. Herefter nuancerer
føler sig tryg nok til at snakke til alle, og selv
vi, og mødepædagogen noterer, hvad den
kan spørge en anden i forsamlingen.
enkelte vil svare.
Vi har også fokus på rummet: Det er det
Herefter laver vi generalprøve på det
samme sted hver gang, så det genkendelige i
møde, vi skal til ved at gennemgå alle
rummet skaber ro.
spørgsmål og svar i den rækkefølge. de vil udspille sig i.”
SIDE 58
UDBYTTET AF METODEN
KAPITEL 7
”I forberedelsen og på mødet med
Trygt rum
samarbejdspartneren, er pædagogen
Hos Lavuk Entertainment har man primært
igen spørgsmålskortet. Pædagog og
ønsket at bruge metoden, fordi den kan
medarbejder sidder, så de kan have fokus
skabe et trygt og socialt “formaliseret rum”
på hinanden og samarbejdspartner,
med rutiner, der giver fælles forståelse for
mens resten af gruppen lytter med.
retningslinjer i det dialogiske rum.
Mødepædagogen stiller forberedte spørgsmål, og medarbejderen har som oftest sit fokus på pædagogen (et fokuseret intimt rum i det store sociale og ofte ukendte rum, hvis vi er til møde ude i byen). Trygheden opstår ved, at svaret er gennemgået på forhånd, og at medarbejderen sidder overfor en kendt person, der har noteret og kan støtte i svaret. Desuden er der på forhånd
”Samtaler fylder meget i vores hverdag, og derfor er det væsentligt, at alle har samtaleværktøjer, og at der er et respektfuldt, trygt, lyttende og interagerende rum at tale ind i/sammen med. Det er et væsentligt udgangspunkt for en fælleskultur, hvor vi vil noget med hinanden. Helt overordnet giver metoden
defineret nogle rammer for svaret ud fra
mulighed for at bidrage. At føle at det, man
medarbejderens for-formulering. Dermed
besidder af viden og ideer, tæller og bliver
er der ingen, der udleveres.”
anvendt i en sammenhæng med andre.
”Når vi kommer hjem, gennemgår vi udfaldet af mødet. Det sker ved, at dem, der har været til møde, fremlægger for
At man kan være med til at skabe noget sammen med og for andre i situationer, hvor vi lytter og søger at forstå hinanden.”
resten af gruppen. Pædagogen kan støtte ved at have noteret svaret ned, så man altid kan spørge, hvis der er noget, man glemmer.”
SIDE 59
Anette Laigaard, Formand, Det Centrale Handicapråd
EPILOG
EPILOG I Det Centrale Handicapråd er vi meget
et værdifuldt skub til at styrke det enkelte
optagede af udviklingen af kommunikation.
menneskes selvværd. Måske det skub,
Det er vi, fordi vi tror, at den gode dialog
der skal til, for at man tør kaste sig ud i
er vejen til øget livskvalitet. Det gælder
næste step i udviklingsrejsen hvad enten
både i forhold til den professionelle dialog
det er et uddannelses- eller arbejdsforløb
og i relationen mellem mennesker i al
eller måske skubbet til at kunne klare at
almindelighed: Dialog skaber platforme
bo i egen bolig. I spørger de unge, hvad de
for gode møder. Vi skal tale sammen, vi
ønsker og I lytter. Mathildes historie fra
skal lytte til hinanden og vi skal lære af
mødet i Borgercenter Handicap viser, hvad
hinanden.
der giver mening.
Med dialogmetoden har Lavuk skabt
Vi har med ”Dialogmetoden” fået et
en spændende dialektisk model, som
fornemt bidrag til inspiration i det videre
kombinerer praksis og teori. Det giver en
arbejde med udvikling af livskvaliteten
struktur, der skaber udvikling i en stemning
hos mennesker, der har brug for en særlig
præget af tryghed og overskuelighed.
indsats. Held og lykke med at anvende
Lavuk vil mere end blot at være et godt sted at være. Jeg kender jer som frontløbere, når det gælder udvikling af det gode liv. Godt gået, at I også denne gang
og udvikle på metoden overalt, hvor den professionelle dialog i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning er på dagsordenen.
sætter barren højt for at nå resultater. I deler jeres erfaringer med os andre i en
Marts 2017
praksisfunderet kontekst, der er lige til at
Anette Laigaard
gå til. Jeg er sikker på, at mange kan drage
Formand, Det Centrale Handicapråd.
god nytte af den inspiration, I giver. I beskriver dialogmetoden med flotte eksempler, og som læser overbevises man om, at den professionelle tilgang kan give
SIDE 61
TITEL IND HER
SIDE 62
SPØRGSMÅLSKORT
SPØRGSMÅLSKORT Spørgsmålskort til emnet Fritid
Spørgsmålskort til emnet Arbejde
Hvad betyder ordet fritid for dig?
Hvad vil det sige for dig at gå på arbejde?
Vil du fortælle, hvad du laver i din fritid?
Vil du fortælle, hvor du går på arbejde?
Hvad kan du bedst lide at lave i din fritid?
Vil du fortælle, hvad du laver, når du er på
Hvordan er det for dig, hvis du ikke ved, hvad du skal lave i din fritid? Hvem bestemmer, hvad du skal lave i din fritid? Når du har fri, er du så derhjemme, eller går du et andet sted hen? Har du brug for, at nogen hjælper dig med at finde ud af, hvad du skal lave i din fritid? Hvem kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan lave i din fritid? Vil du give nogle bud på, hvad man kan lave i sin fritid? Er det for dig vigtigt at have fritid?
arbejde? Hvad kan du bedst lide at lave, når du er på arbejde? Har du selv bestemt hvilket arbejde, du skulle have? Er det vigtigt for dig at være med til at bestemme, hvor du skal arbejde? Er det vigtigt for dig at have venner på dit arbejde? Er der noget, du synes er svært, når du er på arbejde? Hvis ja, hvem kan hjælpe dig? Er der noget, personalet hjælper dig med, når du er på arbejde? Er det vigtigt for dig at have et arbejde?
SIDE 63
SPØRGSMÅLSKORT
Spørgsmålskort til emnet
Har du prøvet at være forelsket? Vil du
Kærlighed og kærester
fortælle hvordan det føles for dig at være
Hvad betyder ordet kærlighed for dig? Hvad betyder ordet kærester for dig? Hvad tænker du om kærlighed og kærester - er det vigtigt i dit liv? Hvad vil det sige for dig at have en kæreste? Hvilke ting tænker du, at man kan lave sammen med sin kæreste? Hvordan finder man en kæreste, og hvordan finder man ud af, at man skal være kærester? Er der for dig forskel på at have en ven og en kæreste? Er der for dig at se ting, man gør sammen med en kæreste, som man ikke gør sammen med en ven? Er det for dig ok at sige nej til ting, du ikke har lyst til at gøre sammen med en kæreste? Vil du fortælle, hvad du eksempelvis har sagt nej til? Hvad betyder ordet forelskelse for dig?
SIDE 64
forelsket? Er det vigtigt for dig at have en kæreste? Hvis ja, vil du fortælle, hvorfor du tænker, at det er vigtigt for dig?
SPØRGSMÅLSKORT
Spørgsmålskort om brugen af
Oplever du, at du altid kan sige din mening/
Dialogmetoden
det, du føler, når vi snakker her ved bordet?
Vil du fortælle, hvilke emner vi har talt om?
Er der noget, der er vigtigt, at personalet
Vil du fortælle, hvorfor vi bruger spørgsmålskort? Er du med til at bestemme, hvordan
hjælper dig med her ved bordet? Hvad tænker du, personalet lærer om dig, når vi snakker sammen her ved bordet?
spørgsmålskortene skal lyde, og hvad de
Hvad tænker du, personalet kan bruge
skal handle om?
denne viden til?
Hvad synes du om måden, vi taler sammen på her ved bordet? Kan du lide at stille spørgsmål til de andre her ved bordet? Kan du lide, når du får stillet et spørgsmål her ved bordet? Er der spørgsmål/emner, du godt kan lide at snakke om her ved bordet? Er der spørgsmål/emner du synes, det er svært at snakke om her ved bordet? Hvordan har du det, når du fortæller her ved bordet? Oplever du, at du får hjælp, hvis det er et spørgsmål du synes, det er svært at svare på?
SIDE 65
TITEL IND HER
SIDE 66
TAK TIL
TAK TIL Vi har mange at takke i forbindelse med tilblivelsen af denne bog. Medlemmerne i ”Sladretaskerne” og ”Dialogeksperterne” for at have medvirket til udviklingen af Dialogmetoden og for at have lyst til at dele deres fortællinger: Vi er meget taknemmelige for jeres mod og bidrag til at gøre os dygtigere i vores faglighed. Personalet i Lavuk for at være innovative og altid at se mennesket først. Borgercenter Handicap for at kunne se behovet for Dialogmetoden og vælge at anvende den i praksis. Anette Laigaard for at bidrage med de afsluttende ord til vores bog. En særlig tak til A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål – for et generøst støttebidrag, der har gjort, at vi kunne udgive og markedsføre denne bog.
SIDE 67
”Dialogmetoden kan få mennesker med funktionsnedsættelse til at fortælle om deres erfaringer og refleksioner over livet, uden at der bliver lagt ord i munden på dem.”
Pia Friis O’Donnell, Borgercenter Handicap, Socialforvaltningen,Københavns Kommune
”At kommunikere med andre kan være udfordrende. Vi ved sjældent på forhånd, hvor en samtale fører os hen, for indhold og form kan skifte i takt med, at samtalen udvikler sig. Med Dialogmetoden skaber vi et rum, hvor deltagerne oplever forudsigelighed, struktur og indflydelse i dialogen. Samtalerummet åbner for, at deltagerne har reel mulighed for aktivt at finde deres egen stemme. Det handler om at øge evnen til at mestre og definere vigtige og essentielle aspekter i livet. Det handler om at øge den sociale styrke og opleve, at det, der fortælles har værdi og betydning. Når vi styrker evnen til at kommunikere, styrker vi menneskets egen fortælling”. Mia Eversby
Dialogmetoden er praksisviden omsat til professionsviden. Det er en metode, som kan anvendes af alle, der ønsker at give mennesker med funktionsnedsættelser en stemme.
Mia Ulrich Eversby Uddannet pædagog fra Frøbel seminariet 2003 og har siden arbejdet i Lavuk Fritids/ Ungdomsklub.
Fremgangsmåden er beskrevet trin for trin i bogen, hvor du også kan læse om oplevelsen af at deltage i dialogmøderne.
Mia er en ildsjæl optaget af medlemsinddragelse, og hvordan man kan rammesætte og tilrettelægge processer, der reelt sikrer de unge indflydelse. Hun er initiativtager til Lavuks Dialogmetode og arbejder med samtalens muligheder i dialoggruppen ”Sladretaskerne” og i Fritids- og Ungdomsklubbens Klubråd.
Se Dialogmetoden i praksis på www.lavuk.dk
TEKST Lykke Borup LAYOUT Anne Mette Nygaard
