DEN GRØNNE POTE
HVILKEN HUNDERACE SKAL JEG VÆLGE? Labrador, Golden Retriever, Bichon Havanais, Ruhåret Hønsehund, Bomuldshund, Engelsk Cocker Spaniel, Pomeranian, Chihuahua, Schæfer hund, Cavalier King Charles Spaniel, Jack Russel, Old English, Dansk-Svensk gårdhund, Schnauzer, Fransk Bulldog, Mops, Gravhund, Puddel, Spids hund ... og alle de andre. Ovennævnte er nogle af de mest folkekære hunde i Danmark.
AF KENNETH OG CHARLOTTE DINESEN
At vælge, hvilken hund der passer bedst til dig og din fa milie, er ikke så nemt. Der er mange ting at tage hensyn til. Din egen erfaring, hundens egenskaber, alder, køn og pels er bare nogle af tankerne, man skal igennem. Din erfaring med hunde? Selvom man har haft hund før, ligger der et arbejde i at fin de sin nye „bedste ven“. Der findes nemme racer og racer, der anses for at være „sværere“ med hensyn til opdragelse, og som man normalt ikke anbefaler som førstegangshund. Undersøg, hvad den race, du har udvalgt, kræver af dig. Hvad vil du bruge din hund til? Overvej, hvilke aktiviteter du forventer, at din hund skal deltage i. Der findes racer, som er specialiseret til at ud føre en helt bestemt opgave, mens andre racer er „all round-hunde“. En rolig hund at hygge sig med. En agilityhund. En ly dighedshund. En udstillingshund. En avlshund. En jagt hund eller en løbekammerat og ven på vandreturen. Hvalp eller voksen hund? Vil du have en hvalp og opfostre den helt fra begyndelsen? Eller vil du hellere have en lidt ældre hund, hvor du kender dens adfærdsmønster? Måske er du ude efter specielle egenskaber hos din nye hund, som kan være svære at identificere hos en hvalp? Hvis du får en unghund eller en voksen hund, er det ikke
94
//
ensbetydende med, at jeres kontakt til hinanden bliver dårligere, og det kan være et godt alternativ, hvis man ikke har mulighed for at sætte den tid af, der skal til for at op drage en lille hvalp. Der er mange hunde, som har brug for at finde et nyt hjem. Hunden behøver absolut ikke at være en „problem hund“, men kan bare være havnet i en forkert familie fra starten. I hænderne på den rette ejer kan den samme hund blive en „drømmehund“. Tæve eller hanhund? Der er stor udseendemæssigt forskel på en lille fin tæve og en stor stærk han af samme race. Tæverne er i løbetid to gange om året, og nogle tæver lider af falsk drægtighed. I Danmark må tæver i løbetid gerne deltage på udstilling og til lydigheds-, agility- og brugshundeprøver, men det er ikke tilfældet i alle lande. En hanhund markerer sit territo rium hele året og er altid nysgerrig på områdets tævehun de, når de er i løbetid. Hvis man har to hunde, er det nem mest, at de har samme køn, og hvis ikke skal tævehunden holdes adskilt fra hanhunden under løbetid, hvis man ikke enten vil kastrere hannen eller sterilisere tæven. Pelspleje Alle hunde har mere eller mindre pelspleje, og nogle fæl der meget mere end andre.