Lærervejledning
Stavevejen 1 Indhold 3 Stavevejen 4 Staveudviklingen 6 At undervise med Stavevejen • Evaluering 9 Stavevejen 1 – indhold i elevhæftet 10 Stavevejen 1 – onlinetræning 11 Litteraturhenvisninger 12 Diktater – lærer 19 Staveværksted 20 Side til side-vejledning 62 Kopiark • Evaluering • Diktat 1-10 – elev • Staveværksted • Tipskupon • Staveregler
9788723553386_indhold_del1.indd 1
08.02.2021 11.41
Stavevejen 1, lærervejledning Marianne og Mogens Brandt Jensen © 2011 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. I det omfang, der på enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne kopierings- og brugsret kun for den skole/institution, der har købt dette materiale. Forlagsredaktion: Astrid Pejtersen og Dorte Sofie Mørk Emus Grafisk tilrettelægning: Møllers · Grafisk tegnestue ApS Illustrationer: Jan Solheim Tryk: Livonia Print
6. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN 978-87-23-55338-6 ISBN overnummer 978-87-23-55339-3 Når du køber denne bog, har du adgang til ressourcer på bogens hjemmeside: stavevejen.alinea.dk Du får adgang med UNI-login til skole- og institutionsbrug.
Har du ikke et UNI-login, kan du rekvirere et login ved at henvende dig til forlaget. Hvis bogen lånes fra fx CFU, kan du rette henvendelse til forlaget for at få et login til en afgrænset periode.
www.alinea.dk
9788723553386_indhold_del1.indd 2
08.02.2021 11.41
Stavevejen Stavevejen 1 henvender sig til elever på 3. klassetrin og opfylder de mål, som er angivet for klassetrinnet i Fælles Mål. Stavevejen er et undervisningsmateriale, der målrettet og systematisk giver den enkelte elev en effektiv staveundervisning og gode stavevaner. Stavevejen bygger på en pædagogik, der betragter staveindlæringen som en proces af flere på hinanden følgende udviklingstrin. Målet med staveundervisning er ideelt set, at alle elever på sigt kan stave alle ord korrekt. Vejen mod målet er den samme for alle elever. De begynder deres staveindlæring ved startpunktet, men der er stor forskel på, hvor hurtigt de bevæger sig hen ad vejen. De skal alle den samme vej – nemlig igennem de fem trin, som staveudviklingen kan inddeles i. Intet trin kan springes over. For nogle elever foregår udviklingen ubesværet og i et jævnt tempo, mens andre oplever en mere besværlig og langsommelig vej med flere ophold og stilstand undervejs. Nogle få elever går helt i stå og når aldrig i mål. Så selvom alle eleverne skal gennem den samme udvikling, bruger de altså ikke lige lang tid for at nå frem til målet, og de vil derfor på et givet tidspunkt befinde sig forskellige steder på vejen. Det vil med andre ord sige, at eleverne i én og samme klasse kan befinde sig på forskellige stavemæssige udviklingstrin. Ved at arbejde med Stavevejen lærer eleverne nogle regler for, hvordan sammenhængen er mellem tale og skrift – altså for, hvordan ord staves. Gennem træning lærer eleverne at anvende reglerne, så de selv bliver i stand til at afgøre, hvordan ord skal staves. Det betyder, at vægten i staveundervisningen bliver flyttet fra en udenadslæren af staveord til en mere reflekterende brug af staveregler og stavestrategier. Eleverne bliver bevidste om de lydlige og betydningsmæssige sammenhænge i sproget. Intentionen er, at stavereglerne bliver et redskab, som eleven anvender i sin daglige skrivning til at kontrollere egen stavning og til at stave nye og ukendte ord. Men det kræver træning at blive sikker i at stave, og derfor er det også vigtigt, at eleverne skriver meget og møder mange ord, så de kan få et stort beredskab af ord, som de staver mere eller mindre pr. automatik. Derfor er der også til hver udgave af Stavevejen udarbejdet et onlinetræningssite, hvor eleverne kan træne ord med de samme staveområder, som er gennemgået i det tilhørende elevhæfte. Stavevejen 1 er en del af systemet Stavevejen, der består af elevhæfter, lærervejledninger og et onlinetræningssite.
3
9788723553386_indhold_del1.indd 3
08.02.2021 11.41
Staveudviklingen Stavevejen bygger på den teoretiske viden, der ligger til grund for at inddele staveudviklingen i fem trin. Det følgende er en kort oversigt over modellen, som den er anvendt i Stavevejen. Inddelingen i klassetrin er i overensstemmelse med de mål, der er angivet som mål på staveområdet for klassetrinnene i Fælles Mål.
Trin 3 3. KLASSETRIN
Trin 2 1. OG 2. KLASSETRIN
Trin 1 FØRSKOLE OG BØRNEHAVEKLASSE Eleverne har erfaret, at man kan skrive talte og tænkte ord ved hjælp af bogstaver. Eleverne er ved at lære at opdele talesproget i enkeltlyde og forbinde lydene med de relevante bogstaver. Men de behersker endnu ikke en fuldstændig lydanalyse og lydsyntese. De udelader ofte bogstaver, bytter om på rækkefølgen, tilføjer bogstaver eller sætter forkerte bogstaver på lyde.
4
9788723553386_indhold_del1.indd 4
Eleverne kan nu stave lydrette ord korrekt. Det vil sige, at de kan analysere egen tale og sætte de relevante bogstaver til lydrette ord – en fase, der er meget vigtig for den senere staveudvikling. Eleverne udnytter det fonematiske princip, som siger, at der til hver lyd svarer et bogstav. Eleverne staver lydrette ord rigtigt, men ikkelydrette ord staves ofte forkert, da eleverne endnu kun behersker det lydrette staveprincip og bruger dette på alle ord, de ikke kender. Eleverne kan stave de mest almindelige ord.
På dette trin har eleverne erfaret, at den lydrette stavning er utilstrækkelig. De er nu bevidste om, at der er forskel på lydrette og ikkelydrette ord. Eleverne kan anvende nogle lydfølgeregler, fx • at lang vokal som regel er lydret • at kort vokal ikke altid skrives, som den udtales • at der kan være dobbeltkonsonant efter kort vokal • at den ene af de to konsonanter efter kort vokal kan være et stumt d. Eleverne kan stave almindelige ord korrekt.
Stavevejen 1 · Lærervejledning
08.02.2021 11.41
Trin 4
Trin 5
4.–6. KLASSETRIN
7.–9. KLASSETRIN
Eleverne ved, at ord består af konstante dele, morfemer. Et morfem er den mindste betydningsbærende enhed, og det er en konstant størrelse, som fastholder sin staveform uafhængigt af den sammenhæng, det indgår i. For eksempel udtales tag forskelligt, om det står alene eller indgår som en del af et sammensat ord som tagsten, men staveformen påvirkes ikke. Ved at dele ordet i morfemer kan eleven se, hvad det sammensatte ord betyder, og har derved lettere ved at stave ordet rigtigt. Der er tre typer af morfemer: For det første er der rodmorfemer. Et rodmorfem er lig med ordets rod. Et rodmorfem er den korteste form af et ord, og det er her, ordets grundbetydning ligger. Et rodmorfem kan stå alene og optræde som et ord i sig selv. Der er altid mindst ét rodmorfem i et ord. For det andet er der bøjningsmorfemer. Det er de forskellige ordklassers bøjningsendelser. En bøjningsendelse kan sættes til et rodmorfem, og herved
nuanceres rodmorfemets grundbetydning. Et bøjningsmorfem kan ikke stå alene. Det kan kun optræde bundet til et rodmorfem. For det tredje er der afledningsmorfemer. De består af forstavelser (præfikser), som sættes foran et rodmorfem, fx be + fri = befri, og afledningsendelser (suffikser), der sættes efter et rodmorfem, fx føl + else = følelse. Afledningsmorfemerne nuancerer rodmorfemets grundbetydning, samtidig med at rodmorfemet ofte ændrer ordklasse. Afledningsmorfemerne kan ikke stå alene, men kan kun optræde bundet til et rodmorfem. Eksempler på afledningsmorfemer: mis-, u-, van-, und-, -dom, -ning, -else, -lig. Stammen af et ord kan bestå af ét rodmorfem, fx tag, eller stammen kan bestå af flere morfemer, fx tagsten, behandle. På trin 4 kan eleverne anvende det morfematiske princip – de kan stave med udgangspunkt i ordenes betydningsbærende dele. Eleverne kan stave alle almindelige ord korrekt.
På trin 5 er eleverne ved at være ved stavevejens ende – de kan nu stave de fleste ord rigtigt, og de kan selv korrigere evt. stavefejl. Eleverne er på dette trin i stand til at lære de regler, der forklarer specielle staveproblemer blandt andet ved fremmedord. Elever på dette trin har en ganske sikker fornemmelse af, hvilke ord de kan stave, og hvilke ord de er usikre på, og de er fortrolige med at bruge opslagsteknologier til at afklare usikkerheden. De er altså i stand til at læse korrektur på egne og andres tekster.
Elever på 3. klassetrin befinder sig ved begyndelsen af staveudviklingens trin 3 og har viden om: • lydrette ords stavemåde • ikkelydrette ords stavemåde. Eleverne kan: • stave lydrette ord • stave almindelige ord • anvende lærte stavestrategier.
5
9788723553386_indhold_del1.indd 5
08.02.2021 11.41
At undervise med Stavevejen Stavevejen er tilpasset Fælles Mål og tilrettelagt, så det er nemt for læreren at opfylde den del af Færdigheds- og vidensområderne, som findes under kompetenceområdet Fremstilling > Korrektur, der omhandler staveindlæringen og den forbundne sproglige viden. I Stavevejen indledes hvert afsnit med oplysninger om, hvad eleverne kan lære i afsnittet, og som afslutning på afsnittet skal eleverne sætte ord på, hvad de har lært. Det er vigtigt, at læreren samler op efter hvert kapitel og taler med eleverne om det, de har lært, så både lærer og elev er bevidste om, at eleverne har fået et tilstrækkeligt fagligt udbytte af arbejdet med afsnittet. Elever, der har brug for ekstra træning, vil i Stavevejens onlinedel kunne arbejde videre med det faglige indhold i en anderledes og mere spilagtig kontekst. På samme måde er det muligt at give fagligt særligt sikre elever udfordringsopgaver, der passer til deres faglige niveau. Onlinetræningsdelen findes i flere niveauer med spil, opgaver og ordlister i forskellige sværhedsgrader og kan derfor være en hjælp for usikre elever, ligesom det vil være en faglig udfordring til de sikre elever. Specielt i forbindelse med retskrivning er det også en god udfordringsopgave at lade eleverne rette egne tekster, altså læse korrektur. Læreren kan evt. indsnævre dette arbejde ved at lade eleverne koncentrere sig om udvalgte områder, der er fokus på i den aktuelle undervisning, fx ord med en af de drilske vokaler, ord med dobbeltkonsonanter og stumt d og h. I Stavevejen lærer eleverne regler og sammenhænge i sprogets og de enkelte ords opbygning og betydning, som med tiden gør dem i stand til at forstå og gennemskue ords bestanddele og stavemåde. De lærer strategier, som de kan anvende, når de skal stave kendte som mindre kendte ord. Men stavning kræver også træning, og det betyder, at eleverne skal skrive og stave meget for at blive gode til det. Det vil de gøre i deres almindelige skolearbejde, og de kan gøre det i Stavevejens onlinetræningsdel. Evaluering En løbende evaluering af elevernes stavekompetencer er vigtig, da det giver lærer og elev viden om elevens stavestandpunkt og -udvikling. Evalueringen skal tage udgangspunkt i målene, så læreren kan se elevernes udbytte af arbejdet og følge den enkelte elevs udvikling. Solid viden om elevens kompetencer er nødvendig for at kunne tilrettelægge en effektiv undervisning, der hjælper med de områder, den enkelte elev har behov for. Den staveteori, som Stavevejen er baseret på, inddeler staveindlæringen i nogle trin, hvor det ene trin følger efter det andet i en bestemt rækkefølge. Modellen giver læreren mulighed for at bestemme, hvor den enkelte elev befinder sig i udviklingen og på denne baggrund vide, hvad eleven efterfølgende skal til at arbejde med. Hermed bliver det muligt at lave en målrettet og systematisk undervisning, da indholdet og rækkefølgen er klart defineret. For at læreren kan følge elevens staveudvikling og ud fra sin viden vejlede eleven, er det nødvendigt, at der foregår en løbende evaluering af den enkelte elev. Det er dog ikke meningen, at eleverne skal prøves og testes mange gange i løbet af et skoleår. Tværtimod er det vigtigt, at evalueringen afdramatiseres og gøres til en løbende proces, som læreren udfører som en naturlig del af sin undervisning. Langt de fleste dansklærere vil nemlig ved at følge med i elevernes skrivning have en ret sikker fornemmelse af den enkelte elevs stavekompetencer og dermed også en fornemmelse af, hvor langt eleven
6
9788723553386_indhold_del1.indd 6
Stavevejen 1 · Lærervejledning
08.02.2021 11.41
er nået i sin staveudvikling, og hvad det næste naturlige mål for eleven er. Af og til bør man dog lave en grundigere evaluering for at få et billede af, hvor eleven befinder sig i staveudviklingen. Dette kan gøres på flere måder, og her i Stavevejen er der forskellige muligheder. Én mulighed er at anvende kopiark 1 og 2 på siderne 62 og 63 her i lærervejledningen. Her skal eleverne ud fra et billedoplæg skrive en tekst, som læreren efterfølgende analyserer. Eleverne skriver frit og vælger selv ordforråd, og denne form for evaluering giver således et billede af elevens aktuelle kompetencer i at udtrykke sig skriftligt.
Før eleverne går i gang med den frie skrivning, bør der tales grundigt med dem om, hvad der kan skrives ud fra oplægget, så eleverne har de nødvendige ideer til skrivningen. Eleverne skal oplyses om, at de skal skrive i ca. 20 minutter uden at få hjælp hverken af lærer eller makker, og at de skal gøre sig umage med at stave så godt som muligt. Når teksten er skrevet, udfyldes kopiark 3 på side 64 her i lærervejledningen på følgende måde: For hver elev noteres fejlordene, og for hvert af fejlordene noteres, hvilken/hvilke fejltyper der er tale om. På denne måde viser det sig, hvilke fejl eleven laver, men det er også vigtigt, at læreren registrerer, hvad eleven kan, så læreren får et så komplet billede af elevens stavekompetencer som muligt. Kopiark 4 på side 65 her i lærervejledningen kan hjælpe læreren med dette arbejde.
På kopiarket afkrydser læreren resultatet for hver enkelt elev. Dermed får læreren et overblik over, hvor langt eleven er kommet i udviklingen, og hvad eleven stadig mangler. Hvis læreren løbende ajourfører skemaet på baggrund af de erfaringer, der gøres i det daglige arbejde og gennem evalueringer, vil skemaet altid vise, hvor eleven befinder sig stavemæssigt og dermed være et nyttigt redskab i den daglige planlægning af elevernes staveundervisning. Ud fra skemaet kan læreren se, hvad eleven kan, og hvilke staveområder eleven skal gå videre med. Det bliver altså muligt for læreren sammen med eleven på et sikkert grundlag at sætte mål for elevens stavearbejde.
7
9788723553386_indhold_del1.indd 7
08.02.2021 11.41
Diagnostisk staveprøve På side 66-71 i elevhæftet er der en diagnostisk staveprøve, der evaluerer den enkelte elevs udbytte af arbejdet med Stavevejen 1. En nærmere omtale af denne evaluering findes på side 56 her i vejledningen. På side 72-101 her i vejledningen er der 10 diktater, som evaluerer det, eleverne har arbejdet med i elevhæftet. De giver også en mulighed for at evaluere eleverne i den daglige undervisning. På side 12-18 findes lærerarkene og en nærmere omtale af diktaterne. Diktat 1 Synger __________________________________ drenge i kor? Ja, det __________________________ Oliver og Mathias ______________________________ i tvivl om, da de i 3. klasse ______________________________ besøg af en korleder, som __________________________________ høre _______________________________ elever på
årgangen synge. Korlederen __________________________________, at __________________________________ Oliver og Mathias __________________________________
en god stemme, og at de __________________________________ godt. Begge drenge ______________________________ imod tilbuddet om at __________________________________
at synge i kirkens kor. De __________________________________ gerne, for de kendte __________________________________ fra skolen, som __________________________________
var med i koret. De _____________________________
________________________________
lidt tid __________________________________ medlemmer af koret. Drengene bruger ________________________________ timer ______________________________ uge på koret. De ________________________________ undervisning __________________________________ i små hold og senere __________________________________. Mens de __________________________________ på __________________________________ alder __________________________________ fodbold _____________________________ noget __________________________________ andet, __________________________________ drengene __________________________________ på
koret.
Diktaterne har et ordforråd, som passer til de staveområder, der er arbejdet med i elevhæftet, og i lærervejledningen er det angivet, hvornår de enkelte diktater kan skrives. I onlinetræningssitet, der hører til Stavevejen 1, er der under Orddiktat flere muligheder for evaluering.
8
9788723553386_indhold_del1.indd 8
Stavevejen 1 · Lærervejledning
08.02.2021 11.41
Stavevejen 1 – indhold i elevhæftet Stavevejen 1 arbejder med følgende områder: Vokaler og konsonantklynger
Stavevejen 1 indledes med en kort repetition af vokaler og konsonanter. Der er fokus på flere konsonanter i forlyd og udlyd.
Alle ord har en stamme
I andet kapitel lærer eleverne at finde ords stamme. Stammen er en konstant, der altid skrives ens i alle ordets former. Der arbejdes desuden med at skelne mellem lydrette og ikkelydrette ord.
Lang eller kort vokal?
I tredje kapitel lærer eleverne at skelne mellem lang og kort vokal. En stamme med lang vokal er lydret, men en stamme med kort vokal er ofte ikkelydret.
Korte vokaler kan drille
Nogle af de korte vokaler kan drille, for de udtales på én måde og skrives ofte på en anden: • vi siger æ , men skriver æ eller e fx flæsk, hest • vi siger e , men skriver i fx fisk • vi siger ø , men skriver ø eller y fx pølse, tynd • vi siger ɔ , men skriver o fx hop • vi siger å , men skriver u fx hul
Drillevokaler
En opsamling af de 5 drillevokaler.
Én eller to konsonanter?
Efter lang vokal kommer der én konsonant, men efter kort vokal kommer der altid mindst to. Hvis de to konsonanter er ens, taler vi om dobbeltkonsonanter, som er vanskelige at høre.
Ord med stumt d
Eleverne lærer, at én af de to konsonanter, der kommer efter den korte vokal, kan være et stumt d, og at der kun kan være stumt d efter konsonanterne n, l og r og før s i stammen af ord.
Ord med stumt h
Eleverne lærer, at der kan være stumt h foran v og j.
Ord vi bruger ofte
Evaluering
Nogle af de ord, vi bruger ofte, er eleverne nødt til at lære udenad for at kunne stave dem korrekt. Det er ofte ikkelydrette ord, som ikke følger stavereglerne, så dem skal eleverne lære sig at stave efter hukommelsen. Selvom dette kapitel er placeret sidst i hæftet, kan der med fordel arbejdes med de enkelte sider på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet. Evaluering bestående af 5 opgaver, som skal vise, hvor godt eleverne har lært de staveområder, der er arbejdet med i Stavevejen 1. Evalueringens 5 opgaver kan tages samlet, eller de kan deles op, som beskrevet i afsnittet Evaluering på side 56 her i vejledningen.
9
9788723553386_indhold_del1.indd 9
08.02.2021 11.41
Stavevejen 1 – onlinetræning I elevhæftet Stavevejen 1 møder eleverne de forskellige staveregler, lærer dem og træner dem. Men det kræver meget træning at få de forskellige regler indlært så godt, at de bliver en selvfølgelig del af elevernes stavestrategier. Derfor er der til Stavevejen 1 et onlinetræningssite, hvor eleverne kan fortsætte den målrettede træning, der sammen med det daglige læse-skrive-arbejde kan give dem en egentlig stavesikkerhed. Træningssitet Stavevejen 1 passer sammen med elevhæftet Stavevejen 1. Træningssitet er knyttet til elevhæftet på den måde, at der til de forskellige staveområder i elevhæftet findes tilsvarende ordlister i træningssitet. Når eleven har arbejdet med et kapitel i elevhæftet, er det hensigtsmæssigt at træne videre med det samme staveområde i træningssitet. Sitet består af en række spil, hvor eleverne lærer og træner stavereglerne. Herudover er der ordlister og forskellige muligheder for orddiktat. Den enkelte elev kan arbejde på egen hånd i træningssitet, på egne betingelser, i eget tempo og med umiddelbar respons på sit arbejde. Det betyder, at træningssitet giver mulighed for en differentieret arbejdsform. Eleverne kan også lave deres egne ordlister. Dette giver en yderligere mulighed for differentiering, da arbejdet på denne måde kan tilpasses den enkelte elev. Der er også mulighed for, at eleverne kan arbejde sammen to og to om et spil. Denne arbejdsform gør det muligt for eleverne at tale om, hvordan de vil løse de forskellige spils opgaver. En sådan samtale kan ofte være givende for elevernes forståelse af de faglige problemer, de arbejder med. Træningssitet findes på stavevejen.alinea.dk. Lærerdelen er grundlæggende identisk med elevens version med den undtagelse, at der i lærerens version findes flere resurser. Bl.a. kan du finde tavlebogen. Tavlebog er en online udgave af den trykte elevbog og er en resurse, som gør det nemt at gennemgå bogens indhold i klassen. Tavlebogen kan være beriget med lydfiler, links og andet ekstra materiale, men er som udgangspunkt en 1:1 gengivelse af elevens bog. Tavlebog kan bruges på alle typer interaktive tavler eller med projektor og lærred. Den indeholder værktøjer, der giver mulighed for at skrive og tegne i bogen på tavlen.
10
9788723553386_indhold_del1.indd 10
Stavevejen 1 · Lærervejledning
08.02.2021 11.41
Litteraturhenvisninger Becker-Christensen, Christian: Bogstav og lyd. Dansk retskrivning og rigsmålsudtale. Bind 1. Gyldendal, 1988. Christensen, Robert Zola m.fl.: Dansk grammatik, Syddansk Universitetsforlag, 4. udgave 2019. Den Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal 2003. Som netudgave på ordnet.dk/ddo Fælles Mål. Undervisningsministeriet. Hansen, Erik & Lars Heltoft: Grammatik over det danske sprog. Syddansk Universitetsforlag, 2019. Jacobsen, Henrik Galberg m.fl.: Håndbog i nudansk, Politikens Forlag, 2005. Retskrivningsordbogen, Dansk Sprognævn. Ziegler, Mette m.fl.: Diagnostiske staveprøver. Danmarks Pædagogiske Institut. Dansk Sprognævn, dsn.dk
11
9788723553386_indhold_del1.indd 11
08.02.2021 11.41
Diktater Til Stavevejen 1 er der 10 diktater, som kan anvendes sammen med elevhæftet. Diktaterne er lavet, så de passer til de staveområder, der bliver gennemgået i Stavevejen 1. Der er 8 evalueringsdiktater og 2 træningsdiktater. EVALUERINGSDIKTATER · KOPIARK 5-29 Til de fleste kapitler i elevhæftet er der en diktat, som hører specielt til kapitlet. Ordvalget i diktaten har en overrepræsentation af ord med det staveområde, der er arbejdet med i kapitlet. Herved giver diktaten mulighed for, at den kan virke som en evaluering af elevens arbejde. Diktaterne 1-8 er lavet, så de kan anvendes som evalueringsdiktater. Ved hver diktat er det oplyst, hvornår den kan anvendes, ligesom der i lærervejledningens kommentardel også er en henvisning til diktaten. Når diktaterne anvendes til evaluering, skal eleverne ikke øve sig på diktatens ord, før de skriver diktaten. Når der alligevel er et kopiark med forøvelser til hver diktat, er det for at give de elever, som læreren mener har særligt behov for det, mulighed for at træne prøveordene, før de skriver diktaten. TRÆNINGSDIKTATER · KOPIARK 30-35 Diktaterne 9 og 10 knytter sig ikke til noget bestemt afsnit i elevhæftet. Det er træningsdiktater, hvor prøveordene består af ord indenfor alle staveområder, der er gennemgået i elevhæftet og af almindelige ord, der passer til niveauet for 3. klasse. Hvis læreren finder det hensigtsmæssigt, kan eleverne øve sig på diktatens ord ved at arbejde med de forøvelser, som er lavet til hver af de to diktater. Før en diktat dikteres, bør hele diktaten læses op i sin sammenhæng, uden at eleverne skriver noget. Herefter dikteres diktaten ved, at læreren læser de enkelte dele mellem skråstregerne højt én gang og gentager det prøveord, som eleven skal skrive. Prøveordene er markeret med fed skrift. Man kan også undlade at gentage prøveordene og i stedet diktere hver af de enkelte tekstdele to gange. Når prøveordet bliver gentaget alene, gør man det lettere for usikre læsere at følge med i, hvor og hvad de skal skrive. OM AT RETTE DIKTATER Hver diktat består af 30 prøveord. Prøveordene er opført på et særligt retteark, der er tænkt som en hjælp til lærerens rettearbejde. På hvert retteark er der plads til at notere resultaterne for flere elever. Når hver af de 10 diktater har det samme omfang, er det muligt for elev og lærer umiddelbart at sammenligne resultaterne fra prøve til prøve. Når elevens diktat er blevet rettet, er det vigtigt, at læreren taler med eleven om de eventuelle fejl, der måtte være i diktaten. I den udstrækning det er muligt, bør læreren tale med eleven om, hvilke fejltyper der er lavet og sammen med eleven repetere reglerne. Eleven kan herefter træne særlige staveområder i Stavevejens WEB-del, som har adressen: www.stavevejen.alinea.dk. Her findes færdige ordlister med ord, der passer til indholdet i Stavevejen 1. Der er også mulighed for at lave egne ordlister, som passer specielt til den enkelte elevs særlige behov. På de følgende sider er lærerarkene til diktaterne. Elevarkene findes som kopiark på siderne 72-101 her i vejledningen.
12
9788723553386_indhold_del1.indd 12
Stavevejen 1 · Lærervejledning
08.02.2021 11.41
Diktat 1 Diktaten indeholder lydrette og lydnære ord og ord fra 120 almindelige ord. Diktaten kan anvendes efter side 8 i elevhæftet. Elevarket findes som kopiark her i lærervejledningen på side 72.
/ Synger seje drenge i kor? / Ja, det var Oliver og Mathias / lidt i tvivl om, / da de i 3. klasse fik besøg af en korleder, / som skulle høre / alle elever på årgangen synge. / Korlederen sagde, / at både Oliver og Mathias / havde en god stemme, / og at de sang godt. / Begge drenge tog imod tilbuddet / om at prøve at synge i kirkens kor. / De ville gerne, / for de kendte andre fra skolen, / som også var med i koret. / De blev / efter lidt tid / faste medlemmer af koret. / Drengene bruger mange timer / hver uge på koret. / De får undervisning / først i små hold / og senere alene. / Mens de fleste / på deres alder / spiller fodbold / eller noget / helt andet, / satser drengene / meget på koret. /
Diktat 2 Diktaten indeholder lydrette og lydnære ord, ord med 2 konsonanter i forlyd og udlyd og almindelige ord. Diktaten kan anvendes efter side 8 i elevhæftet. Elevarket findes som kopiark her i lærervejledningen på side 75.
/ Er du klar over, / hvor vigtig din hjerne er for dig? / Den styrer alt, / hvad du foretager dig. / Den sender flere tusinde beskeder / til din krop hele døgnet. / Den giver besked om, / at du er træt eller trist, / griner eller græder, / og om du glæder dig til ferien. / Din hjerne er smart, / og den har travlt. / Din hjerne har brug for ilt. / Derfor skal du dyrke sport, / læse og løse svære opgaver, / for så kommer der / mere ilt til hjernen. / Men du skal også huske på, / at du skal slappe af / og ikke lave noget / og sove 10 timer i døgnet. / Og så skal du spise sund mad, / så hjernen får energi. / Du skal for eksempel spise fisk og rugbrød / og mange slags grønsager / som agurker og kål / og drikke flere glas vand. / På den måde har din hjerne energi / i lang tid, / og du har det godt. /
13
9788723553386_indhold_del1.indd 13
08.02.2021 11.41
Diktat 3 Diktaten indeholder lydrette ord, ord med de drilske vokaler, hvor vi siger æ og skriver e eller æ, og ord hvor vi siger e og skriver i. Diktaten kan anvendes efter side 25 i elevhæftet. Elevarket findes som kopiark her i lærervejledningen på side 78.
/ En mæt løve sover og daser / det meste af døgnet. / Den sover normalt 21 timer / og bruger resten af tiden / til at skaffe mad, æde og lege. / Når løverne i zoo sover meget af døgnet, / er det altså helt naturligt. / Mens hunnen / forsigtigt lister sig / ind på byttet, / venter hannen og ungerne på, / at hun slæber / byttet hjem. / Hannen spiser altid først, / og efter hannen spiser hunnen. / Hvis hun levner noget, / vil ungerne få resterne fra hende. / Hvis der intet er tilovers, / får ungerne ingen mad, / før næste gang / hunnen henter noget. / Hunløver lever sammen / i store flokke hele livet. / Når hanløver er 2 år gamle, / tvinger flokken dem bort, / og hanløverne må klare sig alene, / til de igen kan blive / en del af en anden flok / ved at jage / en ældre hanløve væk. /
Diktat 4 Diktaten indeholder lydrette ord og ord med de fem drilske vokaler. Diktaten kan anvendes efter side 34 i elevhæftet. Elevarket findes som kopiark her i lærervejledningen på side 81.
/ I en skov er der liv / hele året, / men når det er vinter / med frost og sne, / er det ikke / så nemt at få øje på. / Mange dyr har gemt sig, / men de er der et sted. / En flok rådyr i den hvide sne / er et flot syn. / Måske gumler de / på den halm, som er lagt ud til dem / i en stor bunke, / eller de har fundet noget korn / eller lidt lyng. / Ofte løfter de hovederne og lytter. / Ved den mindste lyd flygter de, / og lyden af en brækket kvist / kan få dem på flugt. / Sneen ligger som en tung dyne, / indtil varmen kommer, / og sneen smelter. / Når den første blomst kommer frem, / er det igen forår. / Fuglene synger mere, / og bierne flyver ud af deres bo / for at søge efter føde. / Solen vækker også hugormen, / som kommer ud af sin hule, / for den skal på jagt efter mus og firben. /
14
9788723553386_indhold_del1.indd 14
Stavevejen 1 · Lærervejledning
08.02.2021 11.41
Diktat 5 Diktaten indeholder lydrette ord og ord med de fem drilske vokaler. Diktaten kan anvendes efter side 34 i elevhæftet. Elevarket findes som kopiark her i lærervejledningen på side 84.
/ I eventyr / kan alting ske, / og derfor elsker vi dem. / Her møder vi folk / som en smuk prinsesse, / en flot prins, / en modig helt, / en gammel konge / og hans unge dronning. / Og så er der næsten altid / en lumsk / og ond heks. / En stolt og modig prins / skal bevise sit mod / ved at løse en bestemt opgave, / som ikke / er nem. / Opgaven går ofte ud på, / at han enten / skal finde en skat / med mange penge, / som er gemt langt væk / eller befri en fange / fra et uhyggeligt slot. / Prinsen svigter aldrig, / for han har de rigtige evner, / og som gevinst får han prinsessen / og det halve rige. / Og de to lever lykkeligt / til deres dages ende. /
Diktat 6 Diktaten indeholder lydrette ord, ord med de drilske vokaler, ord med enkelt eller dobbelt konsonant og almindelige ord. Diktaten kan anvendes efter side 43 i elevhæftet. Elevarket findes som kopiark her i lærervejledningen på side 87.
/ Når der både er hund og børn / i samme familie, / er det ret sikkert, / at de bliver gode venner. / Det er godt for børn at vokse op med en hund. / Børnene er aldrig ensomme, / og hunden kan trøste og give glæde, / når de kommer trætte hjem fra skole. / Hunden er trofast / og altid i godt humør, / og den elsker, / at børnene kæler med den. /
/ Det er ofte børnenes pligt / at lufte hunden, / når den skal tisse. / Den har tit været alene mange timer, / så den er straks parat til at komme ud. / Gåturene med hunden holder børnene aktive, / for hunde vil gerne snuse, / hente bolde / og lege skjul. / Selvom en hund ikke kan snakke / eller tale som sine mennesker, / viser den, / om den er sulten, glad eller træt. / Den logrer med halen, / bjæffer, / hopper op, / slikker på hænder, / eller tigger om mad. /
15
9788723553386_indhold_del1.indd 15
08.02.2021 11.41
Diktat 7 Diktaten indeholder ord med de drilske vokaler, ord med dobbeltkonsonant og almindelige ord. Diktaten kan anvendes efter side 43 i elevhæftet. Elevarket findes som kopiark her i lærervejledningen på side 90.
/ Både i vandet og i luften lever der rovdyr. / I havet er det hajer, / man først tænker på. / De er lette at kende / på deres smalle, / aflange krop. / Hajer spreder frygt overalt, / hvor de dukker op, / både hos fisk og mennesker. / Hajerne jager ofte sammen / i store flokke. / En haj kan ikke ligge stille i vandet. / Hvis den ikke bevæger sig, / vil den synke / og drukne. / Den store hvide haj svømmer / gennem store områder / for at finde føde, / som kan være sæler, fisk eller blæksprutter. / Hajerne finder deres bytte / ved at lugte sig frem til det. / En rovfugl er en mester i at se. / Når den svæver rundt / på sine brede vinger, / bruger den sit fine syn til at se, / hvad der foregår / på jorden. / Den kan se smådyr som rotter og mus. / Rovfuglen har et stærkt næb, / der kan flænse dyr i små stykker. /
Diktat 8 Diktaten indeholder ord med de drilske vokaler, ord med stumt d og almindelige ord. Diktaten kan anvendes efter side 48 i elevhæftet. Elevarket findes som kopiark her i lærervejledningen på side 93.
/ Bjørnen og myren mødes i en skov / og begynder begge at prale. / – Kan du se den tunge sten, / der næsten er på størrelse med mig? / spørger bjørnen. / Den kan jeg flytte / og puffe ud / i vandet. / – Det er da ingen kunst, siger myren. / Jeg kan løfte en sten / på min egen størrelse / helt op i toppen af det højeste træ. / – Det må du bevise, siger bjørnen. / Myren skynder sig / at hente en sten, / der er på størrelse med den selv. / Den trækker og skubber, / mens den kravler op i træet. / Bjørnen venter, / til det lykkes myren at nå helt op. / Så prøver bjørnen. / Den finder en passende sten og forsøger, / men uden held. / Den puster / og stønner, / men den kan ikke rokke stenen / ud af stedet. / Så myren vinder. / Det er grunden til, at bjørnen æder myreæg. / Den vil blive lige så stærk som myren. /
16
9788723553386_indhold_del1.indd 16
Stavevejen 1 · Lærervejledning
08.02.2021 11.41
Diktat 9 Diktaten indeholder almindelige ord og staveområder, som er relevante for elever på dette trin at arbejde med. Elevarket findes som kopiark her i lærervejledningen på side 96.
/ Mange dyr er skabt, / så de kan gemme sig / for deres fjender. / Et af dem ligner en tynd pind / eller en tør kvist. / Dyret hedder vandrende pind. / Det er svært at se forskel på den / og en rigtig pind. / En vandrende pind kan hænge i et træ / og med sin slanke krop være usynlig / indtil den pludselig bevæger sig. / Hvis en rovfugl får øje på den, / kan den snyde fuglen / ved at lade sig dumpe ned / på jorden / og se ud som en vissen gren, / der er knækket af et træ. / Den ligger helt stift / med benene ind til kroppen. / Den kan lade et ben falde af, / for mister den et ben, / kan det gro ud igen. / I zoo kan man finde vandrende pinde / mellem andre insekter / fra varme lande. / De er ikke nemme at opdage, / for de sidder / helt stille i lang tid, / og man kan aldrig / være sikker på at have fundet dem alle. /
Diktat 10 Diktaten indeholder almindelige ord og staveområder, som er relevante for elever på dette trin at arbejde med. Elevarket findes som kopiark her i lærervejledningen på side 99.
/ En fjæsing er en fisk, / som findes mange steder / i de danske have. / Om dagen / ligger den gravet ned / i sandet / på områder med lavt vand. / Det er kun dens hoved / og de finner, / der er på ryggen, / som stikker frem. / Hvis et menneske træder på den / og får dens pigge / op i foden, / kan det give stærke smerter, / for den indeholder en gift, / som kan være meget farlig / for folk / med svagt hjerte. / Fjæsingen er ikke livsfarlig for raske personer, / men man skal passe særligt på, / når man bader i juni og juli, / hvor fjæsingen yngler. / Om natten / forlader fjæsingen sin plads i havbunden / for at skaffe føde, / som er krebs og andre smådyr. / I den kolde årstid / vil fjæsingen svømme ud i havet / til større dybder på helt op til 150 m. /
17
9788723553386_indhold_del1.indd 17
08.02.2021 11.41
Staveværksted Kopiark 36-57 For at give eleverne forskellige muligheder for at blive sikre i de staveområder og det ordforråd, der gennemgås i Stavevejen 1, hører der et onlinetræningssite og et antal kopiark til elevhæftet. Træningssitet er nærmere omtalt på side 10 her i lærervejledningen. Kopiarkene kan anvendes som ekstraopgaver, der uddeles til eleverne sideløbende med arbejdet i elevhæftet, eller danne grundlag for et staveværksted som beskrevet i det følgende. Materialet til staveværkstedet består af 3 dele: • kopiark 36-57, som findes her i lærervejledningen på siderne 102-123. • ordlister • ordkort, der kan downloades fra www.stavevejen.alinea.dk Staveværkstedet bør tidligst etableres, når de første 20 sider i elevhæftet er gennemgået. Inden værkstedet kan bruges, skal kopiarkene kopieres og ophænges i plastiklommer eller lamineres og hænges op på væggen. Ordkortene og ordlisterne skal downloades og printes på karton, eller de kan printes på papir og lamineres. Kortene skæres ud efter skærestregerne, så man får nogle små kort på størrelse med spillekort. Staveværkstedet kan etableres i et hjørne af klasselokalet, hvor værkstedsarkene ophænges på væggen eller opslagstavle. De tilhørende kort og ordlister anbringes i umiddelbar nærhed. Træningssitet til Stavevejen 1 kan være et tredje værksted. For at spare kopier kan man lade eleverne løse opgaverne på papir.
Træningslister På adressen www.stavevejen.alinea.dk findes et antal træningslister, der giver eleven mulighed for at træne ord med de samme staveproblemer, som er gennemgået i elevhæftet. Listerne er inddelt i to eller tre niveauer, hvor niveau 1 rummer de nemmeste ord. Niveau 2 rummer sværere ord med blandt andet dobbeltkonsonanter, og niveau 3 rummer de sværeste ord med blandt andet stumt d og andre stumme bogstaver. Træningslisterne kan anvendes som individuelt arbejde, hvor den enkelte elev arbejder med netop den sværhedsgrad, som er passende. Listerne kan anvendes som en afslutning på hvert staveområde i elevhæftet. På listen kan eleven skrive hvert ord tre gange og eventuelt finde vokaler og dele i stavelser. I et kladdehæfte kan der skrives sætninger med hvert ord. Eleven kan arbejde alene eller sammen med en makker, hvor de to makkere aftaler, hvor mange ord de vil træne hver gang, og derefter hører hinanden i ordene. Der findes en liste til hver af de fem drilske vokaler, en liste med ord, der har dobbeltkonsonant, og en liste med almindelige ord, der ikke så let lader sig indplacere i staveregler.
18
9788723553386_indhold_del1.indd 18
Stavevejen 1 · Lærervejledning
08.02.2021 11.41
Side til side-vejledning De første kapitler i hæftet vil vi foreslå, at hele klassen arbejder sammen om. De områder, der arbejdes med, er så basale, at alle elever kan være med og have udbytte af dem.
Vokaler og konsonantklynger
SIDE 2-8
I det første kapitel lærer eleverne: • at der skal være en vokal i hver stavelse. • at de skal dele ord i stavelser, når ordene er lange. • at stave ord med flere konsonanter i forlyd og udlyd. Kapitlet starter med ganske kort at repetere vokalerne. Eleverne skal arbejde med vokalernes rene lyde i de ord, de selv skal skrive.
1
2
3
SIDE 2 De to første strofer i teksten om den fjollede hund bør gennemgås i fællesskab. Eleverne skal få fat på opbygningen af stroferne og blive opmærksom på, at de to sidste ord i hver strofe skal rime, og at det er den samme vokal, de skal indsætte i de to linjer, der rimer sammen. SIDE 3 Eleverne skal anvende reglen om, at der skal være en vokal i hver stavelse og får repeteret, at de skal dele ord i stavelser, når de skal stave længere ord. Vis evt. eleverne, at de kan stave lange ord ved at bruge stavelsesstrategien. Her er et par ord, de kan bruge stavelsesstrategien på at stave: albino, pyromani, filosofi, økologi, antipati, vulkanologi. SIDE 4 Det er stadig vanskeligt for nogle elever at få alle konsonanter med i ord, der har to eller tre konsonanter i forlyd. Det bør stadig trænes på dette trin. Før eleverne går i gang med opgaven, kan man give dem et par eksempler, hvor de skal lytte efter antallet af konsonanter før vokalen, fx grus, skrin, bat. Man bør sikre sig, at eleverne kan se, hvilke ord der skal arbejdes med i opgaven ved at tale om de små illustrationer. Eleverne skal skrive de konsonanter, der mangler i ordene: kniv, krabbe, brud, kæde, frakke/jakke, stribe, låge, snabel, strand, skrive, fly og pris.
19
9788723553386_indhold_del1.indd 19
08.02.2021 11.41
4
SIDE 4 Eleverne skal danne nye ord ved at sætte én vokal foran ordene som vist i første linje. De kan for eksempel bruge ”rim-strategien”, der siger, at når to ord rimer på hinanden, så har de en fælles orddel, som sandsynligvis staves ens, fx find og pind. Eksempler på ord, der kan dannes: -øde: -aske: -ur: -ild: -yde: -abe: -ene: -åre: -ære: -ål:
5
bøde, døde, føde, gøde, jøde, møde, nøde, røde, søde baske, daske, maske, raske, taske, vaske bur, dur, fur, kur, lur, mur, sur, tur bild, dild, kild, mild, sild, vild byde, gyde, jyde, lyde, nyde, syde, tyde gabe, tabe bene, mene, sene, vene, rene båre, dåre, tåre, såre bære, gære, kære, lære, nære, pære, sære, hære, være bål, kål, mål, nål, sål, tål
SIDE 5 I denne opgave skal eleverne prøve at danne ord ved at sætte to eller tre konsonanter foran ordene i opgave 4. Som hjælp står der konsonantklynger, som eleverne kan prøve at sætte foran ordene og se, om de danner rigtige ord. Også her kan eleverne bruge ”rim-strategien”. Eksempler på ord, der kan dannes: øde: aske: ild: yde: abe: ene: ære: ål:
bløde, fløde, grøde, støde, gløde flaske, slaske, plaske, smaske, klaske, snaske snild, spild skyde, flyde, gryde, pryde, snyde, skryde skabe, skrabe grene, stene skære, blære, stære, svære skål, stål, skrål, strål
EKSTRAOPGAVE Man kan lade eleverne selv finde andre ord med de forskellige bogstavklynger, der står rundt om linjerne, fx med gr: grine, grave, gryde.
6
SIDE 5 Ved at sætte bogstaverne til højre for sætningerne i rigtig rækkefølge kan eleverne skrive de manglende ord i sætningerne. Alle ordene indeholder konsonantklynger. Ord, der skal skrives i sætningerne, er: skarp, straks, sjusket, skrap, stram, snart, stribet, strømpe, skrige. På side 123 her i vejledningen er der et kopiark med en tipskupon, som med fordel kan bruges til de elever, der stadig har problemer med flere lyde i forlyd. Eksempler på ord til tipskupon: busk, strid, spor, stræk, sprit, skrue, sjusk, svamp, strut, skjul, snyd, smask, skrål.
20
9788723553386_indhold_del1.indd 20
Stavevejen 1 · Lærervejledning
08.02.2021 11.41
Som optakt til opgave 7 kan klassen lege ekkoleg. De fleste elever har prøvet at lave ekko af typen: ”Hvad drikker Møller” – ”øller”. Her er nogle eksempler til brug for legen. Da legen er mundtlig, kan man både bruge lydrette og ikkelydrette ord. Læreren siger: kugle høre vind sko ble fly flad
Eleverne svarer: ugle øre ind ko le ly lad
Læreren siger: klo løse kæde flag glide slæbe osv.
Eleverne svarer: lo øse æde lag lide læbe
7
SIDE 6 Opgaven er svær for nogle elever, så der bør lidt hjælp til, for at alle kan komme godt i gang. I opgaven skal eleverne tage konsonanter væk. Alle ordene i opgaven har to konsonanter i forlyd. Eleverne skal først prøve at tage det første bogstav væk og se, om det giver et nyt ord. Derefter skal de prøve at tage de to første bogstaver væk og se, om det giver et rigtigt ord. De rigtige ord skal skrives i skemaet. Lav et par eksempler med eleverne, før de selv går i gang. De skal vide, at der bliver et tomt felt ved nogle ord, blandt andet vil ordet skrive ikke danne et nyt ord, når første bogstav fjernes. Så her skal feltet være tomt, og det samme gælder ved nogle af de øvrige ord. Ord, der kan anvendes som eksempel: skat – kat – at, glæde – ingenting – æde, slut – lut – ingenting
8
SIDE 6-7 At skelne to konsonanter i udlyd er også svært for nogle elever – ikke mindst, hvis den første konsonant er bogstavet r som i opgaven her. Denne type ord skal trænes. Her skal eleverne vælge den rigtige bogstavkombination og skrive den ind i sætningen. Derefter skal de skrive hele ordet ved siden af.
9
SIDE 7 Endnu en øvelse med flere konsonanter i udlyd. Følgende ord findes i nettet: barn, blomst, busk, dansk, dreng, fart, først, hast, hest, husk, kast, lang, mørk, prins, præst, ring, snart, stærk, største. b
u
s
k
h
l
m
o
s
m s
t
b p
t
a
ø r
r
k
u
s
e r
s
t
n
p
d
a
r
a
f
n
ø
s
t
r
t
æ
r
k
s
k
h
t r
a
t
t
r s
k
f
a
r
t
i
a
s
r
e
n
t
r
k
n
g
l
a
g
s t
n
g
p
r
i
n
s
Opgave 1 i Staveværkstedet side 102 kan anvendes her som ekstraopgave, hvis man ikke vil anvende opgaven i et staveværksted.
21
9788723553386_indhold_del1.indd 21
08.02.2021 11.41
10
SIDE 8 Eleverne skal skrive hele det ord, tegningen viser, så man bør sikre sig, at eleverne ved, hvad tegningen forestiller. Ord, der skal skrives: svamp, kurv, vask, mark, skrin, skaft, straf, stjæle, strube, spjæt, sprang. Som afslutning på kapitlet repeteres rim-strategien, der siger, at ord, der rimer, har en fælles orddel. Rim-strategien kan repeteres i ekstraopgaven herunder. EKSTRAOPGAVE Eksempler på rimord, der kan anvendes: sang fang, gang, hang, klang, tang, vang, sprang skyde byde, gyde, lyde, nyde, tyde, fryde, klyde, snyde kast bast, gast, hast, last, mast, tast, kvast, knast vink hink, link, mink, stink, klink, flink gemme nemme, hjemme, klemme, stemme rund bund, fund, lund, mund, sund, blund, grund, stund sommer dommer, lommer, tommer, kommer, blommer Opgave 2 i Staveværkstedet side 103 her i vejledningen kan anvendes her som ekstraopgave, hvis man ikke vil anvende opgaven i et staveværksted.
SKRIV, HVAD DU HAR LÆRT Hvert kapitel i Stavevejen 1 afsluttes med, at eleverne skal sætte ord på det, de har lært i kapitlet. Når eleverne på denne måde selv skal beskrive, hvad de har lært, bliver de mere bevidste om det og får en kontrol på, om de nu også har både lært og forstået kapitlets indhold. Det er individuelt, hvad eleverne vil skrive, men i dette kapitel har de fx lært at: • der skal være én vokal i hver stavelse. • at ord, der rimer, har en fælles orddel, der ofte staves ens. • man kan dele lange ord i stavelser og derved bedre gennemskue staveformen. • genkende ord i andre ord. • få alle konsonanter med i forlyd og udlyd. DIKTAT 1 OG 2 Se side 72 og 75.
YDERLIGERE TRÆNING Eleverne kan træne videre i træningssitet i Stavevejen 1 i spillene Mine ord, Ordkryds og Ørkenløbet. I spillene trænes stavning af almindelige ord.
22
9788723553386_indhold_del1.indd 22
Stavevejen 1 · Lærervejledning
08.02.2021 11.41
Alle ord har en stamme
SIDE 9
I kapitlet lærer eleverne: • hvordan de kan finde stammen af ord. Stammen er en konstant i alle ordets former. Der er altså god grund til at lære eleverne at finde et ords stamme, for stammen skrives ens i alle ordets former, fx hedder stammen blød, hvor man kan høre d. Sættes endelsen -t på, høres d ikke længere, men det skal stadig skrives. Kan eleverne vænne sig til at gå tilbage til ordets stamme, kan en del stavefejl undgås. Begrebet “stamme” konkretiseres gennem illustrationen af træet og træstammen. Når eleven ved at arbejde med opgaverne i hæftet er blevet fortrolig med, hvordan man finder et ords stamme, kan der trænes videre i Skovhuggeren på træningssitet. Som nævnt er stammen en konstant, der går uforandret igen i alle ordets former. Der er dog én vigtig undtagelse, nemlig vokalskifte. Et vokalskifte i forbindelse med bøjning eller afledning registreres altid i skriften, fx barn – børn, binde – bandt. Ord med vokalskifte er ikke taget med i øvelserne. At afgøre om et ord er lydret eller ej, kan godt give anledning til nogen diskussion, da det jo i høj grad afhænger af, hvordan den enkelte elev udtaler ordet. Ligesom det også er afgørende, hvor mange erfaringer eleverne har gjort med lyde. Skal man være helt nøjagtig, er det ganske få ord, som er helt lydrette. I almindelighed betragter man dog ordet lydret mere rummeligt som ord, der staves med de bogstaver, man hører – og sådan bliver begrebet anvendt her i Stavevejen. Desuden betragter vi ə-lyden som lydret, da lyden altid skrives e. Eleverne har mødt lyden så mange gange, at det vil være naturligt for dem, at bogstavet e også kan udtales [ə].
2
SIDE 10 I opgaven skal eleverne skrive de ord fra opgave 1, der har en lydret stamme. Lydrette ord: ræv, skål*, gys, smil, mus, læs, mal, gris, nys, sol, hyl, fin, spis, kone, knæ. * I ordet skål udtales bogstavet k som g, men da g er en primær lydværdi til bogstavet k, kan ordet skål betragtes som lydnært/lydret. Det er vigtigt, at klassen taler sammen om opgaverne for at afgøre, om et ord er lydret eller ikkelydret. Samtalen om ords udtale og bestanddele er en meget vigtig del af undervisningen. Det er en væsentlig forudsætning for succes med staveundervisningen, at eleverne bliver bevidste om deres sprog. Eleverne skal bevidstgøres om, at der er forskel på talesproget og skriftsproget. Når vi taler, snupper vi endelser af og udelader bogstaver, men når vi skriver, skal vi have alle bogstaverne i ordene med. Eleverne skal forstå, at de skal have alle lydene med, når de skal skrive. De skal blive klar over, at det godt kan være, at de siger igemmen, men vi skriver altså igennem, de siger måske himbær, men vi skriver hindbær osv. Da det er vigtigt for elevernes senere staveudvikling, at de behersker den lydrette stavning, bør der stadig arbejdes med lydrette ord. Derfor er der i diktaterne medtaget lydrette ord, og der er herunder en liste med lydrette ord, der kan bruges til lydtræning i det daglige arbejde. Alle ordene i listen er lydrette, og flere af ordene vil være ukendte
23
9788723553386_indhold_del1.indd 23
08.02.2021 11.41
for eleverne. Det giver mulighed for at se, om eleverne kan angribe ukendte lydrette ord på en hensigtsmæssig måde. Arbejdet gøres lettest ved at lade eleverne skrive et antal numre på et stykke papir og skrive orddiktat med ordene. Eksempel på en orddiktat med lydrette ord: 1 døs, 2 slim, 3 kræs, 4 halm, 5 fidus, 6 patron, 7 valuta, 8 matros, 9 beduin, 10 baldakin Hvis man har behov for flere ukendte lydrette ord, kan man selv opfinde ”volapykord”, der indeholder netop de lydkombinationer, som den enkelte elev har brug for at træne. Eksempler på lydrette ord til lydtræning: anonym baldakin idol anatomi brunkål iglo antal datalogi jovial albino dynamo kamin antipati diplomati kanon antabus fokus kimono banal feminin koala bopæl fantom kakao bodega fantasi kolonial beduin gnom krom biologi global kryb brutal habil kolibri
3
24
9788723553386_indhold_del1.indd 24
klematis lama lava legal latyrus metronom nota panik pokal pupil patina pelikan
pyroman piano poesi palmin platan profan primula problem roman risiko ruin senil
salami sandal symbol tuba tamil tukan tyfon utopi vokal valuta vitamin video
SIDE 10 Eleverne skal skrive de ikkelydrette ord, som er: grim, krop, let, flink, kind, kul, kys, flot, rum.
Stavevejen 1 · Lærervejledning
08.02.2021 11.41
SKRIV, HVAD DU HAR LÆRT. Kapitlet afsluttes igen med, at eleverne skal sætte ord på det, de har lært i kapitlet. I dette kapitel har de fx lært, at: • stammen er den korteste form af et ord • man ikke kan fjerne flere bogstaver fra stammen, uden at det bliver til et andet ord • alle ord har en stamme • ord kan være lydrette eller ikkelydrette • lydrette ord er ord, vi skriver, som vi udtaler dem • lydrette ord er nemme at stave. Eleverne kan træne videre i træningssitet i Stavevejen 1 i spillet Skovhuggeren. Se nærmere beskrivelse af spillet i sitet under Vejledning.
I de følgende kapitler skal eleverne lære nogle regler for, hvornår bogstaver ikke er lydrette – de skal lære nogle lydfølgeregler. Når et bogstav ikke er lydret, skyldes det, at det påvirkes af de omgivelser, bogstavet optræder i. De ord, der bruges som eksempler i kapitlerne, følger alle de regler, eleverne skal lære sig. Men i dansk findes mange ord, der ikke så let lader sig indpasse i nogen regel. Enkelte af dem er anbragt i den sidste del af hæftet. Placeringen er valgt af praktiske grunde, for man kan arbejde med de enkelte sider på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet. Det er ord, som vi bruger så ofte, at eleverne skal lære at stave dem efter hukommelsen, selvom ordene måske rummer staveproblemer, som eleverne først lærer regler for på et senere tidspunkt i deres staveudvikling. Denne type ord arbejder eleverne med i flere af diktaterne.
25
9788723553386_indhold_del1.indd 25
08.02.2021 11.41
Lang eller kort vokal?
SIDE 11
I kapitlet lærer eleverne: • at en stamme med lang vokal er lydret.
1 2
SIDE 11 Eleverne skal finde stammen af de viste ord og lytte til vokalen i stammen. Alle vokaler i opgaven er lange. Lad eleverne prøve at trække vokalen lang, så de mærker, hvordan det føles, når vokalen er lang. Alle metoder må tages i brug, for at eleverne på egen krop kan mærke, hvordan det føles, når vokalen er lang. Her er et par eksempler: • Lad eleverne stå op og trække i den tunge stamme. Husk, at det er vokalen, der skal trækkes lang. • Sæt en “elastik” i stammen, og træk den ud. • Klap på vokalen. Hænderne ”klistrer” sammen og må trækkes fra hinanden. En stamme med lang vokal er lydret. Du skal bare skrive de bogstaver, du hører. Denne staveregel lærer eleverne at afgøre, hvornår de kan bruge den lydrette stavning. Hvis stammen har lang vokal, skal de skrive de bogstaver, de hører. Så er stammen færdig, og de kan sætte endelser på. Ingen regel uden undtagelser – heller ikke i dette tilfælde. Men reglen gælder for mange ord, og det er nødvendigt at forenkle på dette trin i staveudviklingen.
3
SIDE 12 I opgaven skal eleverne skrive lydrette ord. Ord, der begynder med sk og st udtales sg og sd, fx skål, skib, skrue, stribe. Alligevel betragter vi ordene som lydrette, da g og d er primær lydværdi til bogstavet k og t. Ord, der skal skrives: snude, skål, stribe, smil, kjole, svane, skrue, pris, flise, skrin, trone og krone.
4
SIDE 12 Det er svært at afgøre, om en vokal er lang eller kort. Man skal ikke regne med, at det er noget, eleverne lærer lige med det samme. Det kræver træning. Men det er en god investering at bruge tid på at lære eleverne at afgøre, om en vokal er lang eller kort. Ord med kort vokal volder nemlig ofte staveproblemer. For eksempel skrives den korte vokal ikke altid, som den udtales, og efter kort vokal kommer der ofte dobbeltkonsonant eller stumt d. I opgaven skal eleverne skrive de understregede ord, der alle har lang vokal.
26
9788723553386_indhold_del1.indd 26
Stavevejen 1 · Lærervejledning
08.02.2021 11.41
