2 TEGNING SOM UDTRYK FOR BØRNS LEGEKULTUR om leg · om æstetik · om børns kultur · om legefællesskaber · om glæden ved at blande farver
I
dette kapitel vil jeg uddybe centrale begreber, der kendetegner den kulturantropologiske forståelse af børn, barndom og ikke mindst børns måder at udtrykke sig på, som er vigtige for den overordnede forståelse af tegning som fænomen. Da leg både beskrives som børns æstetiske tilgang til at forstå verden og som børns særlige måde at være sammen på – deres kultur – er det sammenhængen mellem leg, æstetik og kultur, jeg vil forklare og sætte i relation til tegning.
LEG OG TEGNING Børns legesprog er mangfoldige. De enkelte legesprog har hver sine særlige kvaliteter og muligheder. Børn skelner ikke mellem, om de bruger det ene eller det andet sprog – de leger! I legen anvender de forskellige kulturelle form sprog, som de lærer sig at mestre. De opfatter ikke de enkelte kulturformer som individuelle ”discipliner”, der skal læres hver for sig, men bruger dem i et væld af kombinationer. Forsker i børns leg og kultur Flemming Mou ritsen (1996) beskriver legens mange formsprog således: Den består af en vifte af udtryksformer og genrer: lege, fortællinger, sange, rim, remser, gåder, vitser og hvad der i øvrigt falder indenfor den klassiske børnefolklore, men den rummer også punktvise æstetisk organiserede udtryk knyttet til øjeblikket såsom rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter og lydarter. Også børns måder at tage
diverse medier og ”steder” i brug hører til denne kategori, fx skrift, video, computer. (Mouritsen 1996: 11)
Når man forstår børns leg som forskellige formsprog, hvorigennem de skaber mening og erkendelser om det, de er optagede af, er tegning naturligvis også et af disse formsprog. Med tegningerne undersøger og udtrykker børn sig om forskellige forhold sammen eller alene. Det er forskelligt, hvor meget børn tegner, fordi de vælger de formsprog, der passer dem bedst, sådan som mine egne børn gjorde. Hvor Ida tegnede meget og stadig gør det nu, hvor hun er voksen, var Lea mere optaget af sang, ord, rim og remser. De tegnede, sang og legede med sproget begge to, men havde helt tydeligt hver deres præferencer. Det er vigtigt at kende børnenes præferencer og kompetencer, når man som voksen ønsker at møde deres processer, men børnene holder sig ikke altid til et sprog ad gangen, når de udtrykker sig. JEG HAR TEGNET EN SANG! Lea og Ida sidder i dobbeltklapvognen. Vi kører hen over fliserne på fortovet, der består af skiftevis fliser og brosten. Ida siger: ”Mor, man kan høre, hvordan fliserne ser ud!” Hjemme igen tegner hun fliserne (figur 2.1) og siger: ”Jeg har tegnet en sang!” Jeg spørger, hvorfor fliserne danner en cirkel, ”Det er fordi, så kan man synge den igen og igen.” De tre farver betyder, at sangen har tre vers. ”Hvordan lyder den så?” spørger
27
Hør, hvad jeg tegner.indd 27
20.01.2020 09.36
