Ind i naturfag

Page 15

Fælles Mål om sprog i naturfag På flere måder har Undervisningsministeriet allerede i en del år haft fokus på det naturfaglige sprog. Alle naturfagene har i deres faghæfter et selvstændigt kompetenceområde kommunikation. Det kom første gang ind i bestemmelserne med revideringen af Fælles Mål i 2014 og rummer både en skriftsprogsdimension, det vil sige faglig læsning og skrivning, samt en mundtlig dimension der handler om elevers faglige sprogbrug i læringsprocessen, herunder forskellige andre former for formidling end den skriftlige. Intentionen i naturfagenes Fælles Mål er at kompetenceområdet kommunikation på linje med de øvrige tre – undersøgelses-, modellerings- og perspektiveringskompetencen – integreres i det faglige arbejde. Undervisningsministeriet iværksatte i 2018 en national naturvidenskabsstrategi der skal sikre, at flere børn og unge får lyst til at gå den naturvidenskabelige vej (Undervisningsministeriet 2018). Til det formål skal kvaliteten af undervisningen styrkes ved at lærerne bliver både fagligt og didaktisk endnu dygtigere som det hedder. Faghæfternes bestemmelser om kompetenceorienteret naturfagsundervisning skal gøres til en almindelig udbredt praksis hvor alle fire kompetencer er i spil, også den kommunikative, og undervisningen skal være elevcentreret og dialogisk med undersøgelser af autentiske problemstillinger som omdrejningspunkt. I naturvidenskabsstrategiens indsatsområde 3, Kontinuerlig faglig fornyelse af naturvidenskabelige fag, indgår en styrkelse af de eksisterende prøver i naturfagene. Undervisningsministeriet udmønter denne styrkelse ved at den nuværende prøves multiple choice-del suppleres med endnu en del hvor eleverne selv skal formulere deres svar i en kort tekst. En af ministeriets begrundelser for at indføre tekstsvar er at det giver eleverne bedre mulighed for at vise hvad de kan. Med denne nye prøveform stilles der ikke alene krav til elevernes læsefærdigheder som i den gamle prøve, men også til deres skriftlige formuleringsformåen. Disse bestemmelser og bestræbelser trækker således i retning af at sproget får en mere fremtrædende rolle i naturfag. Eleverne må lære det naturfaglige sprog for at en undersøgende, dialogisk og elevstyret undervisning

Sprog i naturfag

Ind i naturfag.indd 13

| 13

28.01.2022 10.00


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.