I ndledning
BOGEN I OVERBLIK Efter denne indledning består bogen af seks kapitler:
Kapitel 1: Kriseudsyn – på tværs af de store kriser Hele bogen er inspireret af og præget af teori og empiriske analyser. Og i bogens kapitel 1 giver vi et rammesættende indblik i central teori og perspektiver, der bevæger sig på tværs af de store kriser. Kapitlet behandler blandt andet, hvordan kriser betyder såvel farer som muligheder for SMV’er, hvordan risiko og usikkerhed påvirkes af kriser, hvordan store kriser har forskellige udviklingsfaser, og endelig giver kapitlet inspiration til, hvordan man kan skelne mellem forskellige typer af kriser.
Kapitel 2: Krisekontekst – at forstå kriser i en sammenhæng SMV’er kan aldrig forstås, hvis man ikke samtidig forstår deres unikke kontekster og de sammenhænge, de indgår i. Virksomheder er ikke øer, men spundet ind i komplekse net og dynamikker af relationer, forsyningskæder, økonomiske og politiske systemer m.m. Det bliver især tydeligt, når store og omfangsrige kriser rammer. Kriser skaber radikale opbrud i SMV’ers kontekst; opbrud, som pludselig skaber både øget risiko, usikkerhed, nye begrænsninger og muligheder. Som fremkaldervæske understreger kriser samtidig, at SMV’er er dybt afhængige af de mange indbyrdes afhængige systemer, som de er forankret i. Kapitel 2 zoomer netop ind på krisekonteksten med specifikt fokus på SMV’ers erhvervsøkonomiske, samfundsmæssige og politiske internationale og nationale kontekster. Konkret introduceres krisekonteksten primært gennem et fokus på coronakrisen – i et dansk og internationalt perspektiv. 25
Store kriser.indd 25
29.04.2022 15.27