Mælkeritidende nr. 11 - CIP-seminar

Page 14

[ OVERENSKOMST ]

Tilfredsstillende overenskomst for mejeriledere og funktionærer FMF har med virkning fra 1. oktober indgået overenskomst for 2020-2023. Formand Søren Jensen er tilfreds med mange elementer, herunder adgang til mejerirelevant efteruddannelse, bedre forældreorlov, automatisk udbetaling af ikke afholdte feriefridage samt fastholdelse af pensionsrettigheder.

14  Mælkeritidende 11 / 2020

Fredag den 18/9 blev der indgået aftale om fornyelse af overenskomsten mellem Foreningen af mejeriledere og funktionærer samt Mejeribrugets Arbejdsgiverforening/DI-Overenskomst II gældende for 2020-2023. Aftalen indeholder nogle nye og forbedrede vilkår, nogle præciseringer af nuværende forhold samt inddragelse af FMF i nogle fælles rammeaftaler på mejeriområdet. På den baggrund var det en ganske tilfreds formand for FMF, Søren Jensen, som kunne gøre status på forhandlingsresultatet: - Vi synes aftalen giver en række nye muligheder. Vi er naturligvis rigtigt glade for, at de unge børnefamilier får bedre vilkår i form af forlænget forældreorlov samt en ekstra omsorgsdag. Jeg vil desuden fremhæve, at vi er glade for at kunne fastholde vores gode pensionsordning og den gode forsikringspakke, som ligger i ordningen. Ved at gå over på lønskala – uden ulempe for brugerne af ordningen – er vi med til at fastholde disse goder til trods for stigende omkostninger til ordningerne, siger Søren Jensen, som også glæder sig over de aftaler, der er lavet omkring retten til mejerirelevante

kurser samt aftalerne med Arla Foods om en dialog vedr. dette. - Vi ved at det for nogle er svært at få adgang til uddannelse, og vi håber med dette at have sikret mulighederne – i hvert fald i en forsøgsperiode, siger formanden. Pensionsområdet var også i spil: - Vores overenskomstansatte medlemmer over 50 år har nogle rigtigt gode vilkår på pensionsområdet - også i tilfælde af opsigelse. Vi havde håbet på at kunne gøre mere for at skabe en ramme omkring seniorordninger, men dette kunne vi ikke vinde gehør for. Vi fik ved forhandlingen en meget lille åbning med nogle selvbetalte fridage, som vi desværre ikke tror vil gøre den store forskel i forhold til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet, siger Søren Jensen. Udover Søren Jensen består FMF’s forhandlingsudvalg af Michael Jensen, Arla Foods, Leo Lund, Arla Foods, Bjarke Damsgaard Jørgensen, Mammen Mejerierne og Anne-Sofi Christiansen, sekretariatsleder Foreningen af mejeriledere og funktionærer. AC


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.