38 D A N M A R K S
S T Ø R S T E
G O L F A V I S
A M ATØ R G O LF
Karen Fredgaard spiller for Houston Cougars, kvindernes collegehold på University of Houston, hvor også bl.a. Anders Hansen i sin tid havde et scholarship.
KAREN SKAL SPILLE AUGUSTA NATIONAL:
Jeg glæder mig helt vildt! Den 21-årige danske landsholdsspiller Karen Fredgaard står overfor sit livs golfoplevelse. Af Morten Buckhøj Foto: Universit y of Houston og Get t y Images
K
aren Fredgaard, 21-årig dansk landsholdsspiller, skal spille med i Augusta National Women’s Amateur, der starter på mandag. Turneringen spilles over tre runder. De to første runder spilles på Champions Retreat banen, der ligger lige ved siden af Augusta National GC og finalerunden, for de 34 bedste, spilles på selveste Augusta National. ”Jeg glæder mig helt vildt,” siger Karen Fredgaard fra Houston i Texas, hvor hun på andet år går på college. ”Det bliver så utroligt stort at skulle spille Augusta. Det er jo en bane alle drømmer om at få lov at spille. Men jeg har også talt meget med min coach om, at oplevelsen i sig selv ikke må blive det vigtigste, for så bliver det næsten umuligt at holde fokus på at spille godt og skabe et resultat.” Karen Fredgaard kvalificerede sig allerede sidste år til turneringen, der
blev aflyst på grund af Covid-19. ”Det var virkelig nederen, da vi sidste år fik besked om at hele college-sæsonen var aflyst og at vi skulle rejse hjem. Da jeg var kom met hjem, fik jeg en mail om at Augusta National Women’s Amat eur også var aflyst og jeg blev selvfølgelig helt vildt ked af det, men nederst i mailen, stod der så med småt, at jeg i stedet var invite ret til at spille med i 2021, og så steg humøret lige et par grader igen,” siger Karen, der kommer fra Asserbo Golf Club, og har spillet golf nærmest hele sit liv. ”På grund af Covid-19 må vi kun have tre personer med os til turnerin gen. En caddie, en ’designated guest’, som får rejse og ophold betalt, og en ekstra, der selv skal betale for turen, men får lov at komme ’indenfor’. Jeg håber at min far kan få lov at rejse til USA som min ’designated guest’. Det vil være helt vildt for mig, hvis jeg kan give ham den oplevelse, men jeg ved ikke om han kan få lov at rejse ind i USA og hvad det kræver,” siger hun. Karens far er Asserbo Golf Clubs mangeårige formand, Peter Fredgaard. Sikret mindst prøverunde Augusta National Women’s Amateur har deltagelse af de bedste kvindelige amatører fra hele verden, og blev
første gang spillet i 2019. Turneringen blev dengang vundet af Jennifer Kupcho, som siden er blevet profes sionel. Mellem de to turneringsrunder på Champions Retreat er der en officiel prøverunde for alle spillere på Augusta National, så alle kommer til at opleve Augusta National. 85 spillere får adgang til turneringen og 28 af verdens p.t. 30 bedste kvindelige amatører er med i feltet. Karen Fredgaard er på sit andet år på college, og planen er at blive professionel, men hun har ikke travlt. ”Havde det ikke været for Covid-19, er jeg ikke sikker på at jeg havde taget alle tre år herovre, men det
tænker jeg, at jeg nok gør nu. Det er ikke det ideelle tidspunkt at blive professionel på, og jeg trives godt herovre. Jeg er glad for at jeg fik et scholarship til University of Houston for det er et rigtigt godt sted, med gode forhold. Der er stor forskel på at gå på Team Danmark-linjen på gymnasiet i Danmark og så på at have et scholarship på college i USA. Folk herovre anerkender virkelig at man er en dygtig atlet og ser op til, at man er så god til sin sport, at man får en god, gratis uddannelse, som langt de fleste andre skal betale rigtigt mange penge for,” siger Karen Fredgaard i en pause mellem undervisning og træning.
Augusta National Women’s Amateur blev spillet for hidtil eneste gang i 2019.