88 D A N M A R K S
S T Ø R S T E
G O L F A V I S
G E N O P TR Æ N I N G
Tilbage til golfspillet GOLFBLADETS læsere kunne i august 2020 læse om udfordringerne ved at blive sat helt ud af golfspillet, når man har pådraget sig en skade. Vejen tilbage på golfbanen er lang og indimellem smertefuld, når følgevirkningerne af en brækket skulder skal trænes og behandles.
Laserterapi styrker immunforsvaret og styrker kroppens evne til hurtigere at hele ved skader.
Af Bettina Schjølie Foto: Fysioclub og privat Kommer jeg nogensinde til at spille golf igen? Det er nok et af de spørgsmål, man uvilkårligt vil stille sig selv igen og igen. Sådan var det i hvert fald for mig, da jeg i sommeren 2020 skrev ovenfor nævnte artikel. På det tidspunkt var min situation meget uafklaret. Min artikel sluttede dengang med følgende tekst: ”Jeg ved, at jeg lyder modløs, men efter 3 måneders genoptræning, hvor min skulder er blevet mere mobil, men smerterne stadig er ret vold somme, så er det nemt at miste modet. Jeg har nok undervurderet, hvor slemt og invaliderende en brækket skulder kan være. Selve bruddet er vokset fint sammen, men der er så mange muskler og sener i området, så helingen er ret kompli ceret og tager lang tid. Eksperterne mener, at der vil gå et års tid, før jeg er nogenlunde smertefri, men der er ingen garantier for, at jeg får den fulde førlighed tilbage i lige netop det område. Men trods modløsheden ved jeg, at jeg ikke er sådan lige at knække. Jeg skal rejse og spille golf igen og genoptage mit sociale liv og vil udnytte ventetiden på bedste vis. Det gør jeg med genoptræning hos Buddinge Fysioterapi hver uge, massage hver anden uge og i skri vende stund, har jeg lavet en aftale med Golfklinik Danmark, der er eksperter i golfskader. De har samarbejde med klinikker i hele Danmark….”. Fysioterapi og laserbehandling med fokus på golfspillere Min beslutning om, at få behandling hos en Fysioclub og en fysioterapeut, der har fokus på golfspilleren, skulle vise sig at være en rigtig god beslutning. Første gang jeg fik behandling, var i august 2020. Min fysioterapeut, Thorsten Holst, er indehaver af
Fysioclub. Han har rigtig god erfaring med golf og golfskader og har udviklet en strategi med et behandlingsforløb til de skader, som golfspillere ofte oplever tilbagevendende problemer med. For eksempel hælsporer, achillesbetændelse, golfalbue, rygsmerter, skuldersmerter m.fl. Her kombineres laserterapi med massage og vejledt træning,
Laserterapi reducerer inflammation og ødemer hurtigere end kroppens egen restitutionstid.
hvor man gradvist øger belastning og dosering. Efter en indledende samtale og en grundig gennemgang af mit skadesforløb, hvor jeg fik afløb for mine frustrationer med hensyn til manglende virkning af tidligere behandlinger, vurderede Thorsten Holst, at laserbehandling ville være optimalt for min skulderskade. Jeg var temmelig bevægeindskrænket og havde en lille portion skepsis med hjemmefra med hensyn til laser behandling. Jeg skal helst kunne ”mærke noget” og ved jo, at det skal gøre ondt før det gør godt, så jeg havde håbet på en ordentlig omgang massage, så jeg kunne få armen ud fra kroppen igen. Thorsten gik i gang med laseren og jeg kunne intet mærke, andet end en behagelig varme. Jeg må indrømme, at min skuffelse over manglende massage blev gjort til skamme, for jeg kunne allerede efter kort tid løfte min arm en anelse mod loftet, hvilket for få minutter siden var umuligt. Hvad er laserterapi? Laserterapi er smertedæmpende behandling, som reducerer inflam-
mation og ødemer hurtigere end kroppens egen restitutionstid. Er fri for bivirkninger og er en smertefri behandlingsform. Laserterapi styrker immunforsvaret, optimerer cellefunktioner i det skadede område og støtter hermed kroppens evne til hurtigere at hele ved skader. Det er lyset fra laseren, som stimulerer blodcirkulationen og dæmper inflammation. Kroppens celler omkring skaden, der allerede er i gang med en reparationsproces, får via laserens lys tilført energi, som styrker og accelerer kroppens naturlige reparation- og helingsproces.
LASERTERAPI • virker anti-inflammatorisk/betændelses hæmmende • virker smertelindrende • mindsker ødemer og heler sår BEHANDLINGEN • er smertefri • er uden bivirkninger • skaber hurtige resultater