Finansforbundets Magasin Finans nr. 06/2021

FINANSFORBUNDETS MAGASIN / NR. 6 / NOVEMBER 2021

AGENDA

Vi har et helt håbløst syn på alder Side 18 TEMA

Unge vil fagforeningen – de ved det bare ikke Side 26

Vild med forandring 32-årige Maria Glasdam har været tillidsrepræsentant, bestyrelsesmedlem i netværk for akademikere i Finansforbundet, læst en MBA og er nu leder for 33 medarbejdere i Nordea Side 10

Netværk og faglighed Ekspertviden, netværk, erfaringsudveksling og fagnørderi.

Der er altid noget at hente, når vi mødes. Glæd dig til et forår med spændende temadage, seminarer og netværk – for dig der vil dykke ned og blive klogere.

Temadag: Pension og udland For dig der arbejder med rådgivning af kunder, som enten bor eller påtænker at bo i udlandet.

25. januar i Skanderborg

Temadag: Fraud Få input til at håndtere konkrete fraud-problemstillinger, som du møder i din dagligdag.

7. februar i Skanderborg

Boligseminar For dig der har fagligt eller ledelsesmæssigt ansvar for bolig- eller kreditområdet.

21. – 22. april i Skanderborg

Juridisk Klub Mød andre jurister fra finanssektoren i et lukket forum til faglig opdatering og netværk.

2. maj

Pensionsseminar For dig der beskæftiger sig med forretningsudvikling inden for pensionsområdet.

18. – 19. maj i Skanderborg

Temadag: Bæredygtighed, regulering og compliance For dig der arbejder med bæredygtighed ud fra en regulatorisk vinkel.

24. maj i Skanderborg

På Finanssektorens Uddannelsescenter samler vi jer om jeres fag.

Se alt, hvad vi har på hylderne, på finansudd.dk

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

finansudd.dk l 89 93 33 33

LEDER

Nye veje til og for fællesskabet AF KENT PETERSEN, FORMAND

Individualiseringens sejr over solidaritet og sammenhold hos de unge. Det har gennem nogen tid været en mere eller mindre sejlivet forklaring på en generelt dalende tilslutning til for eksempel holdidræt, politiske partier – og for den sags skyld fagforeninger.

Men kan det nu egentlig passe, at fællesskab ikke er noget for de unge? Det kan du læse mere om længere inde i dette nummer af Magasinet Finans.

Lad mig uden at afsløre for meget slå fast, at rygterne om fællesskabets død heldigvis er stærkt overdrevne.

Unge vil enormt gerne fællesskab(er), men de skal være mindre statiske, nemmere at få del i og mere attraktive at gå til.

Det stiller krav til os som organisation om, at vi hele tiden fornyer rammerne, strukturerne og fortællingen omkring det helt fundamentale, der binder os sammen. Til gengæld er substansen faktisk mere aktuel end nogensinde.

Fællesskabet er og bliver kernen i at kunne skabe forbedringer på arbejdspladsen, understøtte demokrati og velfærd, men også at sikre, at vi simpelthen laver de rigtige ting i Finansforbundet.

Derfor skal vi som organisation tilpasse os udviklingen. I al beskedenhed synes jeg også, at det er noget, vi er ret gode til, og det er der heldigvis også andre, der mener. I starten af november vandt vi den såkaldte »Breaking Through Award« fra UNI Global Union, der består af fagforeninger i 150 lande, som samlet set organiserer 20 millioner medlemmer på verdensplan, for vores rammeoverenskomst på fintechområdet i Danmark. Den var nemlig verdens første af sin slags. Det

er vi enormt stolte over, fordi det har krævet en tilgang, hvor vi ved at bygge bro til et nyt område har kunnet skabe grobund for organisering i en helt ny branche.

Altså gjort fællesskabet relevant i nye sammenhænge.

Evnen til at blive ved med at oversætte fællesskabet til nye virkeligheder er afgørende.

Det skal vi kunne for jer, der har masser af erfaring, og som har været med i mange år. Her er udfordringer, som fylder meget for os, fordi de gør det for jer – for eksempel at være med til at skabe holdbarhed og muligheder i alle faser af et arbejdsliv, der forandrer sig.

Samtidig skal vi hele tiden se på, om vores udtryk, tilbud og organisering er det rigtige match for jer, der lige har fået jeres første job. Og som godt kan se noget i det grundlæggende fællesskab, men også har brug for det på andre måder og i andre formater.

Det ene udelukker på ingen måde det andet. Fællesnævneren er tværtimod klar.

Vi har brug for hinanden, og vi har i vores fællesskab fat i noget både moderne og langtidsholdbart, hvis vi tør vedligeholde det og udvikler og fornyer det. Og for fællesskabets og hinandens skyld har vi faktisk ikke råd til at lade være.

Følg Finansforbundet

November 2021

Finans

3

Lederportræt

36 Hvis man aldrig begår fejl, laver man for lidt Nicole Offendal, der er ny direktør i FA, vil blandt andet arbejde for, at sektorens gode historier bliver fortalt, og ønsker sig tættere samarbejde med Finansforbundet Agenda

–ENTUSIASTEN–

10

Ikke nok med et spændende job »Jeg har behov for at lære noget nyt løbende«, siger Maria Glasdam, der i en alder af 32 år har været tillidsrepræsentant, bestyrelsesmedlem i netværk for akademikere i Finansforbundet, læst en MBA og er nu nordisk leder for 33 medarbejdere

4

Finans

November 2021

–TEMA–

26 Unge vil fagforeningen – de ved det bare ikke

18

Vi har et helt håbløst syn på alder Ældre medarbejdere opfattes som svage og nedslidte. Intet kan være mere forkert, fastslår Middelfart Sparekasse, hvor hver tredje er + 55 år

De værdier, som fagbevægelsen står for, taler til de unge, siger arbejdsmarkedsforskere. Men hvis de unge skal opdage det og melde sig ind i større tal, kræver det benarbejde og gode tilbud

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 6 / 2021 Næste nummer 21. januar

16 Tidslinjen

Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk

år kulturen tager i N banken

De seneste 100 år er bankverdenen blevet skildret humoristisk, kritisk og realistisk i dansk kunst og kultur

24 Taltjekket

Flere finansansatte

Redaktion Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk

Uddannelsesniveauet har

Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk

med høje uddannelser ændret sig markant de seneste 20 år

Birgitte Aabo (DJ) baa@finansforbundet.dk

38 Internationalt

rexit svækker B Londons status som finanscenter

T ilbageslaget siden det britiske brud med EU har været beskedent, men den virkelige effekt kan først måles efter nogle år, siger analytikere

Annoncer DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 dgmedia.dk Læserindlæg Senest 15. december Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 55.074

46 Karrierekompasset

cor jobbet ved online S jobsamtale

Med nogle enkle teknikker kan du med øjeblikkelig effekt få større gennemslagskraft til første jobsamtale, der ofte foregår online

51 Den vigtigste sætning, jeg har hørt i dag

» Afstand nærer rygter og negative forestillinger, der kan få elastikken til at springe«

Susanne Suldrup, Capability Manager i Nordea, fortæller om sit udbytte af webinaret »Ledelse af hybridarbejde«

–MIT ARBEJDSLIV–

Varm anbefaling af fuld fædreorlov

Forsidefoto Rune Lundø Tryk Aller

N VA

EM ÆRK

E

T

42

Design Lone Halse

S

Det var en selvfølge for Patrick Christian Folmann Ørngreen at holde al den orlov, han kunne få, med begge sine sønner Tryksag 5041-0806

November 2021

Finans

5

A JOUR

AJOUR

Flere finansansatte med anden etnisk baggrund På 10 år – fra 1. kvartal i 2011 til 1. kvartal i 2021 – er antallet af ansatte i sektoren med anden etnisk baggrund tredoblet fra 637 til 1.778 personer. Det oplyser Finanssektorens Arbejdsgiverforening på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Dansk guldbeholdning bor i udlandet Med til Danske Banks 100- og 150-års jubilæum Kontant lønudbetaling i konvolutter og travlhed med bogføring af de sidste bilag på samtlige konti frem til midnat på nytårsaftensdag. Med 55 års anciennitet i Danske Bank har 72-årige Allan Andersen oplevet arbejdsgange og rutiner, som for længst er blevet historie. I dag arbejder han med kreditrisiko og føler sig ikke draget af muligheden for at blive pensionist. »Jobbet tvinger mig til at holde mig ajour med, hvad der sker. Samtidig kan jeg byde ind med erfaringer fra et langt og foranderligt arbejdsliv«, fremhæver ansættelsesrekordholderen, der 8. oktober deltog i Danske Banks 150-års fødselsdag.

Ved udgangen af 2020 var Nationalbankens guldbeholdning på cirka 66,5 tons med en markedsværdi på 24,5 milliarder kroner.

Hovedparten af guldbeholdningen består af guldbarrer, som opbevares under sikre forhold hos to udenlandske centralbanker, Bank of England og Federal Reserve Bank of New York. Det meste af Nationalbankens guldbeholdning har været opbevaret i udlandet siden begyndelsen af 1950’erne.

FOTO: LÆRKE POSSELT

Kilde: Nationalbanken

0,14 Procent

af boligejerne havde ved udgangen af juni ikke betalt ydelsen til deres realkreditlån. Det er den laveste restanceprocent i 14 år, oplyser Finans Danmark.

6

Finans

November 2021

Flere mænd går til lægen online Mænd går mindre til lægen og bruger deres sundhedssikringsordninger mindre flittigt end kvinder. Men måske har Danica fundet en attraktiv vej, der kan få både mænd og kvinder til at søge hjælp, inden potentielle sygdomssymptomer udvikler sig til noget mere alvorligt. Via en ny digital sundhedsordning har kunder med sundhedsforsikring hos Danica let kunnet kontakte læger, psykologer og diætister online. I årets første tre kvartaler har lægekonsultationerne her fordelt sig stort set ligeligt mellem mænd og kvinder.

Kilder: Finansforbundet i Danske Bank og Politiken

Bank med fokus på kvinders økonomi Stiftet af kvinder. Ejet af kvinder. Ledet af kvinder. Amerikanske First Women’s Bank indviede hovedkvarteret i Chicago i september.

Den formålsdrevne bank arbejder strategisk med at udvide de økonomiske muligheder for kvinder og kvindeejede virksomheder og udligne kløften mellem mænd og kvinders adgang til kapital.

Husk Finansforbundets nytårskur!

Vi gentager succesen fra sidste år og holder virtuel nytårskur for alle vores medlemmer. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen torsdag den 13. januar 2022 klokken 16.30-19.00. Program og invitation følger. Vi glæder os!

»Nogle vil nok påpege, at sektoren ligger, som den har redt, men jeg synes på ingen måde, at det er fair, at finansansatte, der hver eneste dag bidrager til samfundet og yder professionel rådgivning til kunderne, skal lægge ryg til en meget generaliserende og negativ fortælling« Nicole Offendal, direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, til Fanet.dk

November 2021

Finans

7

A JOUR

Finansforbundet vinder sag mod staten Beskæftigelsesministeriet var for længe om at ændre funktionærlovens regler om ret til fratrædelsesgodtgørelse for ældre medarbejdere og skal i alt betale en halv million kroner til fire medlemmer af Finansforbundet. Det har Østre Landsret afgjort.

Medlemmerne, som alle blev opsagt i 2013 eller 2014, har været afskåret fra at rejse krav om fratrædelsesgodtgørelse over for deres tidligere arbejdsgivere som følge af den manglende lovændring. Retten pålagde Beskæftigelsesministeriet at betale mellem 112.000 og 152.000 kroner i erstatning til hvert medlem. / HSI

Høj langtidsledighed blandt ældre finansfolk 424 medlemmer af Finansforbundets a-kasse, som er fyldt 60 år, var ramt af ledighed i juli 2021. 180 af dem havde været ledige mindst 12 måneder. Det svarer til 42 procent. I januar var tallet 36 procent.

Blandt ledige medlemmer af Finansforbundets a-kasse, som er under 60 år, var 19 procent langtidsledige i juli 2021.

Læs også side 18

Kobæk Strand er solgt Efter en længere salgsproces er det lykkedes Finansforbundet at finde en ny ejer til Kobæk Strand.

Fritz Schur Gruppens ejendomsselskab overtog konferencecenteret 1. november. »Vi kommer til fortsat at bevare en tilknytning til stedet til nogle af vores aktiviteter, og det er jeg helt sikker på, at de tillidsvalgte og medlemmer, der kender Kobæk Strand, sætter pris på. Derfor er jeg også sikker på, at vi har fundet en rigtig god løsning på Kobæk Strands drift og eksistens fremover«, siger Finansforbundets næstformand, Steen Lund Olsen.

FOTO: LÆRKE POSSELT

24 Procent af danskerne har et

negativt eller meget negativt syn på finanssektoren, viser en måling fra FW Insight og analysehuset Wilke.

Tallet er lidt højere end i 2020. 24 procent har et positivt syn på sektoren, mens 52 procent hverken er positive eller negative.

8

Finans

November 2021

Her bestemmer vejret og naturen I foråret rykkede Erik Filtenborg fra Sparekassen Sjælland Fyn i Næstved til et job som erhvervskundechef i Grønlandsbanken i Nuuk. Han og familien har vænnet sig til en ny tilværelse med vejret som afgørende mod- og medspiller. Når stormen raser, står busserne stille, og i tæt tåge bliver alle fly på jorden. »Når det så er godt vejr, slår man til og nyder livet. Jeg har en kunde, som kun kan mødes med mig, når det regner. Når vejret er godt, vil han ud at sejle«, fortæller Erik Filtenborg.

56 SELVSTÆNDIGE danske pengeinstitutter er der i dag. I 2005 var der 164, oplyser Finanstilsynet.

Erik Filtenborg

Interessen for investering vokser eksplosivt Digitale fællesskaber, hvor folk mødes og drøfter investering og deler tips om opsparing, boomer i disse år. »I 2017 var der 60 kanaler på sociale medier med 750.000 følgere. I 2021 er det vokset til 212 kanaler med i alt 1,4 millioner følgere. Det viser, at interessen for det, I laver, aldrig har været større«, sagde Eske Vinther-Jensen, CEO i Common Consultancy på brancheorganisationen F&Ps (tidligere Forsikring & Pension) årsmøde torsdag 11. november.

Et eksempel er en Facebook-gruppe, som den 34-årige SoSu-assistent Fardusa har oprettet, og hvor de 7.400 medlemmer deler tips og giver hinanden gode råd om opsparing og investering. Et andet eksempel er Female Invest, hvis mission er at få flere kvinder til tage ejerskab over deres økonomi.

HAR VI FORKERTE OPLYSNINGER OM DIG? Har du skiftet job uden at opdatere din profil på Mit forbund? Eller er du måske flyttet eller har brug for at modtage nyheder fra os på engelsk frem for dansk? Tjek dine oplysninger på Mit forbund, og husk at opdatere oplysningerne, når din situation eller dine præferencer ændrer sig. På den måde kan vi hele tiden give dig de bedste og mest relevante informationer.

Du kan se og opdatere dine oplysninger på finansforbundet.dk/mit-forbund

November 2021

Finans

9

ENTUSIASTEN

10

Finans

November xxxxxxx xxxx 2021

Ikke nok med et spændende job Som 28-årig blev talentet Maria Glasdam håndplukket til et lederjob i Nordea. Hun har været tillidsrepræsentant, bestyrelsesmedlem i netværk for akademikere i Finansforbundet, læst en MBA og er nordisk leder for 33 medarbejdere Af Birgitte Aabo • Foto: Rune Lundø

November 2021

Finans

11

ENTUSIASTEN

P

rofessionel danser. Det var det, Maria Glasdam ville være, ingen tvivl om det.

Hun vandt som teenager guld i en talentkonkurrence og ville dansen i en sådan grad, at hun dansede som herre i en årrække – og i en periode gik til standarddans og latin helt uden partner. Hun holdt hænderne i den tomme luft om den imaginære partner, mens hun trådte trinnene. »Jeg annoncerede endda efter en dansepartner, men ingen meldte sig. Mænd ville bare ikke danse på det tidspunkt, og det var et krav med en mandlig partner til konkurrencer«, konstaterer den nu 32-årige leder af Nordic Issuer Services i Nordea.

Hun forsøgte sig med moderne dans og house, som hun kunne danse uden partner, og begyndte også at undervise i dans. Alle anstrengelserne til trods måtte hun til sidst gøre noget, der for hende er meget ukarakteristisk: Indse, at det var umuligt. »Når jeg har sat mig noget for, giver jeg ikke op. Men da jeg var færdig med handelsskolen, måtte jeg alligevel indse, at det med dansen ikke kom til at ske«.

Maria Glasdam Elev som 19-årig i Fionia på Fyn, hvor hun er opvokset i kernefamilie.

Tog rådgiveruddannelsen, siden HD i finansiering og seneste MBA. Blev udtaget til talenthold i Nordea.

Har været tillidsrepræsentant og siddet i bestyrelsen for unge akademikeres netværk i Finansforbundet.

Leder som 28-årig.

I dag leder for 33 medarbejdere i Nordic Issuer Services.

Begynder i nyt job hos PFA 3. januar.

Bor i hus i Dragør med Jesper og Malte på 16 måneder.

I banken som sine storesøstre Derfor var det i første omgang ikke med den største entusiasme, at hun som 19-årig endte med at følge begge sine storesøstre ind i bankverdenen. »Min yngste storesøster var i Fionia Bank, hvor de søgte elever, og hun opfordrede mig til at søge. Jeg har altid været glad for matematik og tænkte: ’Hvorfor ikke?’ Jeg havde ingen særlige forventninger eller forestillinger om, hvad det indebar at arbejde i en bank«.

Det ændrede sig hurtigt, hun var ung og nysgerrig, og der var trods alt meget andet end dans, der kunne vække hendes interesse. Hun blev ansat samtidig med fem andre elever, og kontakten med kunderne var givende – der var socialt liv og udviklingsmuligheder, hun ikke så udefra.

Hun tog rådgiveruddannelsen og sporede sig ind på, at investeringer og værdipapirer var spændende, samtidig med at hun

12

Finans

November 2021

fik erfaringer fra en stribe af filialerne på Fyn. Da Nordea to år efter hendes ansættelse opkøbte Fionia Bank, var hun ligesom kollegerne usikker på, hvad det kunne indebære: »Vi følte os som en sammentømret familie på Fyn. Hvad var det nu for en kultur, vi skulle være en del af? Deres it-systemer var også gammeldags i forhold til de systemer, vi havde i Fionia Bank«.

Men it-systemet blev noget sekundært, da hun kort efter opkøbet for første gang deltog i et personaleevent i Nordeas hovedsæde. »Vi blev budt velkommen og fik en masse fakta om banken. Da fik jeg oplevelsen af ’Wauh! Det er fedt, det her’. Jeg så pludselig, at der var uendelige muligheder i at være ansat i så stor en bank«.

Trangen til at uddanne sig yderligere bankede på, og hun tog HD i finansiering i Århus, samtidig med at hun passede sit nye job i Høje-Taastrup. En hård kombination, som krævede indædt pendling.

Appetit på ledelse Kort efter at hun havde fuldført sin HD i 2015 og var rykket til København, blev hun prikket på skulderen og opfordret til at stille op som tillidsrepræsentant: »Jeg var lige begyndt at overveje, hvad jeg skulle kaste mig over, for jeg er videbegærlig. Det er ikke nok for mig at have et spændende fuldtidsjob, og en hobby løser det ikke for mig. Jeg har behov for at lære noget nyt løbende«.

Da hun fik forklaret, at hun som tillidsrepræsentant ikke alene kunne bruge sin empati og lyst til at være der for kollegerne, men også ville få, hvad der svarede til en lille lederuddannelse i form af uddannelsen til tillidsrepræsentant, var hun på.

I forlængelse af uddannelsen tog hun i tilgift overbygning i projektledelse betalt af Finanskompetencepuljen, som hun kalder »en helt genial mulighed«.

Hele forløbet skærpede hendes interesse for ledelse: »Det der med ledelse kunne altså noget, som jeg fik lyst til at dykke mere ned i.

Samtidig var jeg meget flittig gæst ved arrangementer i Finansforbundet, også generalforsamlingerne. Det var spændende at være med til at debattere det faglige«.

Hendes indsats og engagement blev ikke overset hverken i Finansforbundet eller hos Nordea. Blandt andet fik hun sin

→

Jeg er blevet spurgt fra flere sider, om det hænger sammen at have så krævende et lederjob, når jeg har fået barn. Det undrer mig, at ingen spørger Jesper om det samme

fællestillidsmands ord for, at ledelsesvejen ville være rigtig for hende. »Det var jeg også selv ved at spore mig ind på, men det betød meget for mig at høre, at andre vurderede mig på den måde. Det gav mig en tro på det, ellers havde jeg måske været lidt længere undervejs som leder«, siger Maria Glasdam, der også blev udvalgt til at deltage i talentprogram i Nordea-regi.

Afløste sin tidligere chef Som tingene formede sig, afløste hun sin tidligere leder i Nordea Issuer Services i Danmark som 28-årig. Hun havde arbejdet med værdipapirer i en anden afdeling, men vendte retur og blev leder for seksten personer, heraf tre tidligere nære kolleger. »Mine tidligere kolleger i afdelingen var jeg så tæt med, at vi nærmest havde vennestatus, så jeg tog en snak med dem om, hvordan de så på, at jeg nu skulle være deres leder. Jeg opfordrede dem til at lægge kortene på bordet, så vi kunne få en ærlig snak. Men der var ingen, der så et problem i det«.

14

Finans

November 2021

Den unge leder havde efter sit talentforløb mulighed for at trække på en mentor.

Det havde hun stort udbytte af i sin nye rolle: »Det fungerede rigtig godt. Han kendte ingen af medarbejderne, så han kunne se på det hele udefra og gav mig gode input«.

Som leder måtte hun fratræde som tillidsrepræsentant, men samtidig med at hun høstede sine første erfaringer med personaleansvar, var hun også begejstret for at sidde tre år i bestyrelsen for NYA, Network of Young Academics i Finansforbundet.

Hun arbejdede sig desuden igennem en MBA i højt tempo og blev gift med Jesper, som arbejder inden for detailhandel (i parentes bemærket indvilgede han i at øve sig omhyggeligt på brudevalsen, for med sin dansefortid havde hun et særligt behov for, at den kom til at sidde lige i skabet, og det kom den også til, forsikrer hun).

Nærværende ledelse er helt centralt Da hun var gravid med Malte, og parret lige havde købt den nyopførte, tomme skal af det, der skulle blive deres spritnye hus

i Dragør, blev hun forfremmet igen. En organisationsændring medførte, at der blev oprettet en post som Nordic head of Issuer Services. Hun fik den og blev leder for 30 medarbejdere fordelt i landene – i dag er de 33. »Det var en kæmpeopgave at forene arbejdet i de forskellige lande. Superspændende og meget krævende, og jeg var nødt til at arbejde på en ny måde som leder.

Tidligere havde jeg indimellem selv taget nogle af opgaverne, og det var der blevet sat pris på af medarbejderne, men det var der ikke længere mulighed for«.

Det sværeste for hende var at indse, at det var en umulig opgave at sparre fagligt med samtlige medarbejdere på samme niveau som hidtil: »For mig er nærværende ledelse noget helt centralt. Jeg stiller store krav til mig selv, og jeg havde svært ved at acceptere, at det er umuligt at følge med i og forstå fire forskellige markeder løbende. Jeg kunne gøre det et stykke af vejen, men ikke til bunds, som jeg helst ville«.

Samtidig betød coronaen, at hun ikke fysisk kunne møde de medarbejdere, hun var blevet leder for, som sidder andre steder i Norden. Da Magasinet Finans besøger hende i Nordeas hovedkvarter i København – hvor hun indimellem arbejder, når hun ikke er i afdelingen i Høje-Taastrup eller arbejder hjemmefra – er noget af det første, hun fortæller, at hun endnu ikke har mødt 17 medarbejdere i Finland, men glæder sig meget til at gøre det på en nært forestående rejse: »Det er bare ikke det samme, når man ikke har mødt hinanden fysisk«.

Spørgsmål til mødre Men coronaen har også bragt gode ting med sig. Den betød, at hendes mand arbejdede meget hjemme og dermed også kunne være tæt på deres søn under hendes barsel. »Selv om han arbejdede, gjorde det helt klart en positiv forskel, at det var hjemmefra, for os alle tre«.

Da Maria Glasdam vendte tilbage til

arbejdet efter et år – bortset fra nogle enkelte møder, hvor hun medbragte Malte i barnevogn – tog Jesper over og holdt to en halv måneds barsel. Den del gik fint. Men det var meget svært for hende at aflevere sin søn i institution, da de nåede dertil. »Jesper og jeg var enige om, at vi hver især ville tage al den barsel, orlov og ferie, vi kunne, så Malte skulle så sent som muligt i institution. Alligevel virkede det helt forkert, da jeg efterlod ham: Nu overlader du din søn til fremmede, det kan du da ikke! Jeg blev virkelig overrasket over, hvor voldsomt det føltes. Men da han viste sig at være rigtig glad, og det forløb uproblematisk at køre ham ind, faldt det på plads for mig«.

Nu har den lille familie fundet en god balance, fortæller hun: »Både Jesper og jeg er ambitiøse, og det har ikke ændret sig med Malte. Men der er forskel på de spørgsmål, vi har fået, i forbindelse med at vi er blevet forældre. Jeg er blevet spurgt fra flere sider, både på arbejde og af familie og venner, om jeg så ikke vil på nedsat tid. Om det hænger sammen at have så krævende et lederjob, når jeg har fået barn. Det undrer mig, at ingen spørger Jesper om det samme«.

At Maria Glasdams ambitioner er intakte, har hun også ladet sin nye arbejdsgiver vide.

Efter 13 år i Fionia/Nordea skifter hun til PFA, hvor hun skal være leder for otte medarbejdere fra januar. »Jeg glæder mig til igen at kunne være den mere nærværende leder, der også kan sparre mere i dybden, og jeg glæder mig meget til at blive en del af noget nyt. Men jeg har også fortalt PFA, at min ambition på den længere bane er at blive leder for ledere«.

Hvad der ligger længere ude i horisonten, er ikke til at sige, men hvis det bliver, som det plejer, vil der med cirka et halvt års mellemrum dukke et behov op for at lære eller gøre noget nyt: »Når jeg får en ide til at gøre noget nyt, er min regel, at jeg skal lade det ligge nogle dage. Hvis jeg så stadig tænker på det med samme energi og lyst, så skal jeg give mig selv lov til at forfølge det«.

November 2021

Finans

15

TIDSLINJEN

Når kulturen

TAGER I

De seneste 100 år er bankverdenen blevet skildret humoristisk, kritisk og realistisk i dansk kunst og kultur.

Vi har plukket seks eksempler

1970

Ebberød Bank Det er jo ren Ebberød Bank. Sådan lyder det gerne, når noget ikke er økonomisk rationelt. Udtrykket stammer fra teaterstykket ’Ebberød Bank’, hvor den forgældede skrædder Vipperup er bankdirektør og tilbyder høje renter på indlån og lave på udlån. Stykket blev til i kølvandet på Landmandsbankens krak i 1922.

Senere blev det folkeeje som film med Osvald Helmuth i hovedrollen og som instruktør. En nye farce om ’Ebberød Bank 2.0’ havde premiere på Det Kgl. Teater i maj i år.

16

Finans

November 2021

1978

Matador Korsbæk Bank spiller en central rolle i Lise Nørgaards populære tv-serie ’Matador’ - inspireret af forfatterens unge år i Roskilde. Her bliver de reelle og ordentlige medarbejdere anført af den venlige, konservative tredjegenerations bankdirektør Varnæs. Han forsøger at beskytte byens forretningsliv mod tilflytteren Mads Skjerns moderne foretagsomhed, men må i stedet se konkurrenten Omegnsbanken opstå. Og senere kommer en ny bestyrelsesformand og vil indføre en mere dynamisk ledelsesform.

FOTO: POLFOTO, SCANPIX

1923

I banken efter 3 ’Hva’ i helved’ går de rundt og gør i banken efter 3’, spørger skuespiller Bodil Udsen i revysangen, hvor hun ikke når i banken for at hæve penge inden lukketid. I versene funderer hun over, om de mon klunser om kassen, danser lanciers, spiller roulette eller har stripshows inde bag gitteret på de låste døre. Eller måske bare gør regnskab og går hjem klokken 5?

Af Helle Sindal

BANKEN Bedrag I DR-dramaserien om økonomisk kriminalitet ’Bedrag’ kunne seerne blandt andet følge, hvordan den forsmåede bankrådgiver Anna Berg Hansen bliver trampet på i både privatlivet og på jobbet og skridt for skridt kommer ud på en kriminel løbebane, hvor hun har styringen.

Senere bliver hendes erfaringer med hvidvask af penge fra narkohandel afsættet til en ny bankkarriere.

Guldkalven På Rådhuspladsen i Fredericia står ’Guldkalven’ – en otte meter høj kobberskulptur belagt med bladguld skabt af kunstneren Jens Galschiøt. Den gyldne kalv blev præsenteret første gang i 2005 i den belgiske by Gent i forbindelse med en kampagne mod bankers investeringer i våbenindustri og udviklingslande.

Siden fik den debatskabende dyrefigur sin plads i Fredericia. Dog måtte den en tur på værksted efter en storm for at få forstærket de lange, tynde ben.

FOTO: MARTIN MUNCH/DR, PRESSE

2005

FOTO: TORBEN KLINT, SCANPIX

2016

2021

I ruiner ’Hvis der nogensinde fandtes en ægte mandag morgen, så var det dagen efter nyheden om krakket’. Sådan indleder forfatter Morten Pape et af kapitlerne om konsekvenserne af Amagerbankens dramatiske konkurs i sin nye roman ’I ruiner’. Krakket i 2011 blæser ikke kun fundamentet væk under romanens hovedpersoner i familien, hvor moren er ansat i banken.

Det påvirker hele øen, hvor mange lokale mister deres opsparing og står tilbage med værdiløse aktier.

November 2021

Finans

17

AGENDA

Ældre medarbejdere opfattes som svage og nedslidte, og som ledige er de fortabte og ikke værd at satse på. Men det er et helt håbløst syn, og intet kan være mere forkert, fastslår Danmarks førende forsker i seniorer Aske Juul Lassen og Middelfart Sparekasse, hvor hver tredje medarbejder er + 55 år

Af Johannes Nørgård • Foto: Martin Dam Kristensen

Vi har et helt håbløst syn på alder 18

Finans

November 2021

→ I Middelfart Sparekasse er mere end hver tredje medarbejder +55.

November 2021

Finans

19

AGENDA

V

i lever længere og er friske længere.

Derfor har politikerne de sidste årtier gradvist rykket på aldersgrænserne for pension og lokket med kontante præmier, hvis man bliver lidt længere i arbejde. Virksomheder har indført seniorpolitik, og i mange brancher råber arbejdsgiverne op om manglende arbejdskraft.

Omvendt er det alt for ofte ældre medarbejdere, der ryger først, når der skæres ned, også i finanssektoren, og havner seniorerne først i ledighedskøen, må de kæmpe en svær kamp for at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Blandt Finansforbundets medlemmer + 60 år er andelen af langtidsledige (mere end et års ledighed) faktisk steget fra 36 procent i januar til 42 procent på bare et halvt år. »Det er et vanvittigt paradoks, der bunder i samfundets forestilling om, hvor man er henne i livet som senior. Et helt håbløst og forældet syn om, at seniorer kan mindre, de er dyrere, og de er alligevel tæt på pension, så det er bedst, at det er dem, der går. Her er det så ekstra skidt at ende som langtidsledig, for så hører vi arbejdsgiverne fortælle, at det er seniorer, der er gået i stå, og som ikke er værd at satse på.

Hvilket sender mennesker ud i en voldsom deroute både økonomisk og menneskeligt, fordi der er så meget identitet i at have et arbejde«, siger Aske Juul Lassen, der er uddannet etnolog med speciale i pensionsog aldringsstudier fra et hverdagsperspektiv og lektor på Københavns Universitets Center for Humanistisk Sundhedsforskning.

Forældede billeder og fordomme Aske Juul Lassen har stået i spidsen for et forskerhold, der er i gang med et stort projekt med støtte fra Velliv Foreningen, »Seniorpraksis – mental sundhed sent i arbejdslivet«. Her indgår blandt andet halvandet års feltstudier af arbejdslivet på en række virksomheder i finans- og produktionsbranchen samt interview med en lang række seniormedarbejdere, pensionister,

20

Finans

November 2021

ledere, tillidsrepræsentanter, HR-medarbejdere samt repræsentanter for fagforeninger og pensionskasser. Interview, der vidner om, at fordommene om ældre trives i bedste velgående: »Det er egentlig meget menneskeligt og naturligt. Når vi snakker om nogle, der er ældre end os selv, så er det mest nærliggende at relatere til vores egne forældre og bedsteforældre. Men det er dybt problematisk, for det er dybt forældede billeder. Seniorer i dag er et helt andet sted end de ældre generationer, og det er gået vanvittigt stærkt. De lever længere og har

bedre helbred. De er enormt fysisk aktive, i god form og topmotiverede med utroligt stærke kompetencer«.

Forældede billeder og fordomme, som i høj grad er blevet bekræftet af medierne de senere år, hvor dagsordenen og debatten har handlet om de nedslidte, de svage og Arne-pension. »Det skal ikke misforstås. Jeg bakker fuldt op om, at der skal være et smuthul for de nedslidte, men det er langtfra situationen for de fleste. Der viser forskningen, at det måske går lidt langsommere med indlæringen hos nogle seniorer, men det kompenseres rigeligt med, at de træffer bedre beslutninger, har overblik og erfaring«.

Noget er ved at ske

42 Pct af de +60-årige medlemmer, der er ramt af arbejdsløshed – går stadig ledige efter et år.

Heldigvis er der ifølge Aske Juul Lassen ved at ske noget godt hjulpet af en vækst, hvor nogle arbejdsgivere har mere end svært ved at skaffe arbejdskraft. Medierne er begyndt med positive fortællinger, og forskere bidrager med viden om ældres styrker. Den forrige regering nedsatte en seniortænketank, og trepartsforhandlingerne for nylig havde fokus på at holde ældre på arbejdsmarkedet. Blandt andet at det bliver forbudt for arbejdsgivere at screene og frasortere ansøgninger alene på alder. »Vi er nødt til at tage et opgør med aldersdiskrimination. Vi snakker blandt forskere om den 3. store isme. Vi har racisme, sexisme og alderisme. Der er vi nødt til at handle, og vi har set med de sociale medier, at tingene kan gå meget stærkt, når bolden først ruller«.

Til gengæld tror Aske Juul Lassen ikke på, at kvoter, hvor virksomheden pålægges at ansætte et givent antal ældre, er vejen frem: »Så skaber vi en fortælling om, at seniorer er en særlig udsat gruppe, som er svage.

Det hænger slet ikke sammen med virkeligheden. Sandheden er jo, at seniorer i dag er hamrende kompetente, erfarne og har stor viden. Mange har klaret sig virkelig godt, sidder i huse, der er betalt, og har god øko-

nomi. De er privilegerede, så det vil være en stor misforståelse at gøre dem til ofre, der skal tildeles særlige kvoter«.

Frihed til andre valg

MERE MOTIVEREDE MERE EFFEKTIVE GOD ARBEJDSMORAL MERE ERFARNE MERE SPECIALISEREDE MERE TROVÆRDIGHED MERE SOCIALE MERE GRUNDIGE BEDRE TIL KUNDERELATIONER MERE ROBUSTE MINDRE SYGEFRAVÆR MERE FLEKSIBLE KULTURBÆRERE Læs mere om projektet på: erfarne.ku.dk

FOTO: JASPER CARLBERG

I stedet opfordrer Aske Juul Lassen til, at man som ældre også selv gør noget. De, der er i arbejde, skal være flittigere til at holde sig opdateret med uddannelse, og så kan de vinde meget ved at tage en åben dialog med deres leder om deres planer for resten af deres arbejdsliv: »Mange går med en forestilling om, at de andre nok tror, at man er ved at falde af på den. Vi er stødt på folk, der tog en snak og fik et boost uden lige på deres selvværdskonto, for det var slet ikke sådan, lederen tænkte om dem«.

Desuden skal man, uanset om man er i arbejde eller ledig, mærke efter, om finansverdenen skal fylde resten af ens arbejdsliv.

Nogle har mistet motivationen. Der er sket mange forandringer fra kunderelationer til compliancekrav, og det, man holder af og er god til, er måske ikke efterspurgt længere. »Her skal man måske spørge sig selv, om det er på tide, at der sker noget helt andet i ens arbejdsliv, som vil gøre en glad. Se det som en mulighed, nu hvor huset er betalt og børnene flyttet hjemmefra. En frihed til nye valg. Nogle udfolder sig helt fantastisk – som ham, jeg hørte om fra finanssektoren. Han var godt oppe i årene, så han kunne trække lidt på sin pension, og gik nu og solgte plakater på festivaler. Han tjente ikke ret meget, men hyggede sig stort og fik nogle fantastiske år som afslutning på sit arbejdsliv«.

Seniorpower Feltarbejdet under projektet De Erfarne, som lektor Akse Juul Lassen er involveret i, fremhævede nogle af de styrker, nutidens seniorer har:

Fik sparket efter 44 år i arbejde Jette Frøkjær på 62 år synes selv, at hun har mange gode arbejdsår endnu, og var langtfra færdig i finanssektoren, men i oktober 2020 blev hun opsagt fra sit job. Begrundelsen var »organisationstilpasning«. Efter 44 år med arbejde uafbrudt på fem forskellige arbejdspladser skulle hun i foråret for første

→

→ Aske Juul Lassen, lektor ved Københavns Universitet.

November 2021

Finans

21

AGENDA

gang melde sig ledig på jobcentret efter opsigelsesperiodens udløb. »Jeg begyndte at søge job allerede i opsigelsesperioden. På et tidspunkt havde jeg fået mere end 40 afslag på job, hvor jeg havde alle de kvalifikationer, der skulle til.

Det var kun alderen, som spændte ben«, siger hun og fortæller, at de aldrig sagde det med alderen direkte: »Men når jeg ringede til en virksomhed og spurgte ind til en ledig stilling og oplyste min alder, så kunne jeg godt mærke, at interessen meget hurtigt forsvandt i den anden ende. Jeg blev affærdiget, og det handlede bare om hurtigst muligt at få afsluttet samtalen med mig. Nogle gange varede det under et minut. Det var meget nedslående«.

Hun brugte også meget tid på at skrive ansøgninger, hvor de ofte ikke engang gad ulejlige sig med et afslag. Hun indså derfor, at hun måtte hive fat i sit netværk, og tog fat i sin tidligere chef, der nu arbejdede i Middelfart Sparekasse. Efter tre uger ringede telefonen pludselig. Det var Michael Hedemann fra HR, der gerne ville have hende til samtale den 12. august.

Michael Hedemann

»Det var en helt fantastisk samtale, afslappet, rolig og høflig. Jeg fik en masse at vide om sparekassen, og ikke én gang blev der spurgt til min alder. Det var helt underligt efter alle de andre oplevelser, og jeg svævede nærmest, da jeg gik derfra«.

Efter halvanden time ringede de så. Hun havde fået stillingen på fuld tid og skulle starte 1. september. Glæden efter så meget modgang var næsten ubeskrivelig. Nu sidder Jette Frøkjær i telefonservice og hjælper kunderne: »Her kan jeg netop trække på mine mange års erfaring, for her sætter vi en ære i at hjælpe kunderne færdig. Og det lykkes de fleste gange, så vi ikke skal sende kunderne videre til en rådgiver. Vores styrke er også, at vi har et servicegen, der ligger dybt i os fra den tid, hvor det vigtigste var, at kunderne skulle føle sig velkomne«.

I Middelfart Sparekasse er mere end hver tredje medarbejder +55, og HR-konsulent Michael Hedemann oplever ofte, at ældre bliver meget overraskede over at blive kaldt til samtale, for det er de ikke vant til. »Det viser jo desværre, at arbejdsmarke-

Ældre hjælpes ud af skyggen

P

å et tidspunkt ringede et medlem ind til Finansforbundet. Han havde ikke fortalt hustruen, at han var blevet sagt op, men gik til fitness tidligt hver morgen, som han plejede, og foregav møder resten af dagen. Det havde stået på i flere måneder. Det lyder som noget fra en kendt bog, men er faktisk et meget trist eksempel fra virkeligheden, fortæller arbejdsmarkedskonsulent og karriererådgiver i Finansforbundet Steen Jensen: »Der er så meget identitet og prestige i at have et arbejde, især for mænd, og når det

22

Finans

November 2021

Senkarrieresamtale Kan indeholde emner som: afklaring af jobmotivation, justering af jobindhold, arbejdstid, mistrivsel, udfordringer med mere. Samt overvejelser om, hvad der giver arbejdsglæde. Ønsker til personlig og faglig udvikling og balancen mellem arbejdsliv og øvrigt liv.

ikke er der længere, er de enormt dårlige til at tale om det. Men generelt er langtidsledighed et stort og reelt problem, og vi oplever helt klart aldersdiskrimination. Læg det oven i, at ledige i forvejen dunker sig selv og taler sig ned: Jeg dur ikke, jeg er for gammel, og det kan jeg ikke. Så er vi derude, hvor mange går helt i sort menneskeligt«.

Tallene taler for sig selv. Andelen af langtidsledige +60 år stiger med foruroligende hast, og andelen af ledige +50 udgør næsten halvdelen af alle ledige medlemmer. Derfor

stor opmærksomhed, og her mener man ikke, at man fra politisk side kan blive ved med at forhøje danskernes tilbagetrækningsalder, uden at der samtidig bliver arbejdet for et reelt arbejdsmarked, der er åbent og attraktivt for gruppen af seniorer: »Seniorerne fylder alt for meget i ledighedsstatistikkerne – især i statistikkerne for langtidsledighed. Det er en farlig udvikling, når pensionsalderen samtidig stiger gradvist«, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, og opfordrer til, at der gøres op med selve kulturen på arbejdsmarkedet, så medlemmerne kan få en senkarriere, der er meningsfuld for den enkelte og samtidig værdifuld for virksomheder og samfund: »Det er vigtigt, at vi kæmper for, at virksomhederne åbner op for at ansætte og fastholde medarbejdere, som er i midten af 50’erne og ældre. Vi skal også arbejde for, at den enkelte ledige senior overvejer, om det at skifte branche og muligvis til en mindre løn end tidligere kan være en attraktiv mulighed«, siger han.

det ikke er, som det burde være, og det er ærgerligt. For vi oplever medarbejdere, der kommer med mange års ballast, erfaringer og kompetencer, og hvor alderen intet betyder for, hvor de er i livet. Nogle i 60’erne har en fantastisk drive, virkelyst og meget at byde ind med, mens andre i 30’erne eller 40’erne slet ikke viser gejsten. Så for os er alder slet ikke afgørende. Vi kigger på hele personen og vedkommendes faglighed, og om det er en, der vil matche godt med de andre i afdelingen«, siger Michael Hedemann og fremhæver i stedet den dynamik, det giver på arbejdspladsen med et miks af unge, der kommer med den nyeste teoretiske viden, og ældre, der kommer med en anden ro, hviler i sig selv og har overblik og erfaringer«.

Det forklarer imidlertid ikke alene, at Middelfart Sparekasse forrige år blev kåret som den bedste seniorarbejdsplads i Danmark: »En stor del kan nok forklares med, at seniorer ikke føler sig gamle hos os. Der bliver ikke gjort forskel, om du er 62 eller 22 år.«

Kulturen skal ændres I Finansforbundet har aldersdiskrimination Jette Frøkjær

Finansforbundet sætter nu ekstra fokus på at hjælpe alle seniorer med målrettede samtaler og en særlig håndholdt indsats for langtidsledige medlemmer Af Johannes Nørgård

får 300 medlemmer, der er langtidsledige eller i fare for at blive det, over de næste to år tilbudt et helt særligt forløb af Finansforbundets a-kasse, der strækker sig over 26 uger.

Her vil indholdet blandt andet være individuelle samtaler, job- og kompetenceworkshops, virksomhedskontakt, jobsøgning og jobformidling, jobrettet opkvalificering og netværksgrupper.

Samtale løfter selvværdet Men de negative fortællinger i medierne

om aldersdiskrimination smitter også af på medlemmer, der er i arbejde. Det mærker Steen Jensen tydeligt, når han har senkarrieresamtaler: »Nogle ringer ind med lavt selvværd og føler ikke, de kan klare sig i en branche under heftig forandring. De frygter ofte, at de er de næste, der bliver sparet væk. Eller går med tanker om, at andre nok synes, at de er for gamle. Så dem sætter vi også ekstra fokus på nu«, siger Steen Jensen og fortæller, at det meget handler om at løfte deres selvværd,

at gøre dem bevidste om, at de faktisk har mange kompetencer, at det faktisk er et rigtig godt rygmærke at have været i finanssektoren, hvis man vil prøve noget helt andet. »Det er vigtigt, at man tager den samtale, mens man stadig sidder med ved bordet. Og efter snakken med os bliver mange faktisk mere risikovillige til at tage den svære samtale med deres leder om et godt seniorarbejdsliv. For seniorer i dag har så meget at byde på, at ingen skal gå og dukke nakken«, siger Steen Jensen.

November 2021

Finans

23

T A LTXTAXJLXETXKJXKEXEK TK E T

Flere finansansatte med høje uddannelser FørTekst: i tiden havde finanssektoren færre ansatte med videregående uddannelser end på det øvrige xxxxxx arbejdsmarked i Danmark. Det har ændret sig markant de seneste 20 år

Af Helle Sindal

56 %

57 %

29 % 22 %

20 %

2000

6% 2000

2020

Siden årtusindeskiftet er andelen af medarbejdere i finanssektoren med en videregående uddannelse på CV’et steget markant og har overhalet det øvrige arbejdsmarked, hvor cirka 40 pct. har en videregående uddannelse.

2020

Andelen af medarbejdere i finanssektoren med lang videregående uddannelse er mere end tredoblet siden årtusindeskiftet. På arbejdsmarkedet som helhed er den tilsvarende andel cirka fordoblet.

2000

2020

Andelen af medarbejdere i finanssektoren med en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse er næsten halveret siden 2000.

Det er dog stadig den største enkelte uddannelsesgruppe.

HØJDESPRINGERE BLANDT UDDANNELSER, SOM FINANSANSATTE HAR PÅ VIDEREGÅENDE NIVEAU: KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: FINANSØKONOM, AKADEMIUDDANNELSEN I FINANSIERING. MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: HD 2. DEL (ISÆR FINANSIERING), HA ALMEN ERHVERVSØKONOMI. LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: CAND.MERC., CAND.JUR. OG CAND.OECON.

FORSKEL PÅ UDDANNELSESNIVEAUET BLANDT KVINDER OG MÆND Blandt medarbejderne på penge- og realkreditområdet har mænd generelt et højere uddannelsesniveau end kvinder, viser denne opgørelse fra 2020: 4

4

11

3

I Procent

8

19

36

Grundskole

Mellemlang videregående uddannelse

Gymnasialt niveau

Bachelor

Erhvervsuddannelse

Lang videregående uddannelse

Kort videregående uddannelse

27

22 6

18

18

9

15

KILDER: FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING (FA), DANMARKS STATISTIK OG FINANS. TALLENE OMFATTER FÆRDIGGJORTE OFFENTLIGE UDDANNELSER.

24

Finans

xxxxxxx November xxxx 2021

OVERENSKOMST

International pris til Finansforbundet Det vakte global opmærksomhed, da Finansforbundet i foråret indgik rammeoverenskomst med den nyetablerede Arbejdsgiverforeningen for Fintech. Torsdag 11. november udløste det også en pris fra UNI Global Union, der favner fagforeninger fra 150 lande med i alt 20 millioner medlemmer Af Birgitte Aabo

E

t massivt skulderklap for skelsættende arbejde er blevet tildelt Finansforbundet i form af årets »Breaking Through Award«. Det gennembrud, der belønnes, er rammeoverenskomsten for fintech-området i Danmark – den første i verden på feltet.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, kalder aftalen »noget af det vigtigste, Finansforbundet har opnået i mange år«, og andre kan altså også se, at det er noget særligt, som har krævet visioner, investeringer og et langt strategisk træk af komme i mål med.

Således vakte det allerede opmærksomhed internationalt, da der i foråret blev indgået en rammeoverenskomst mellem Finansforbundet og den nyetablerede Arbejdsgiverforeningen for Fintech i Danmark.

Det blev fulgt op med prisudnævnelsen – torsdag 11. november var næstformand i Finansforbundet og præsident for UNI Europa Finances Michael Budolfsen inviteret til Nyon i Schweiz, hvor han modtog prisen fra sammenslutningen af fagforeninger, UNI Global Union.

når organiserede medarbejdere lægger pres på indefra, men det er ikke sket i forhold til fintech, der er stærkt præget af både at være international, og at de enkelte medarbejdere typisk har en anden og mere løs tilknytning til deres virksomheder. »Derfor har der været brug for, at vi så at sige har gjort tingene i en lidt omvendt rækkefølge: Nemlig involveret os i et område, hvor der stadig er relativt få medlemmer af Finansforbundet, men hvor vi kunne se et potentiale. Og hvor vi altså nu står med både en ny arbejdsgiverforening og en ny rammeoverenskomst«.

Og nu også en pris. UNI Global Union siger i sin begrundelse, at det er en aner-

kendelse af, at Finansforbundet som den første fagforening i verden har forhandlet en national overenskomst for fintechsektoren – en sektor, der er særlig sårbar over for platformsarbejde og uregulerede arbejdsforhold. »Jeg er stolt og glad over både aftalen i sig selv og den anerkendelse, der ligger i prisen.

Vi valgte at gå en ny vej, fordi et organiseret arbejdsmarked i høj grad også er relevant i 2021 og i brancher, hvor teknologi er en enorm faktor, og hvor forholdet mellem medarbejdere og arbejdsgivere måske er lidt anderledes, end vi har været vant til.

Den virkelighed skal vi som fagforening også være en del af«.

Grobund for vækst Formandskabet, med Kent Petersen i spidsen, er meget glad for anerkendelsen: »Arbejdet med at være med til at skabe grobund for en helt ny sektor i Danmark har vi været en del af gennem flere år, og jeg er stolt over, at det har resulteret i arbejdspladser og vækst. Det har naturligvis også været et mål for os at opdyrke en organisering af en ny og ekstremt teknologisk drevet branche, og derfor er rammeoverenskomsten et vigtigt skridt i et lidt større perspektiv«.

Traditionelt skabes nye overenskomster,

Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen fik overrakt »Breaking Through Award« af Christy Hoffman, generalsekretær i UNI Global Union.

November 2021

Finans

25

TEMA

De værdier, som fagbevægelsen står for, taler til de unge, siger arbejdsmarkedsforskere. Men hvis de unge skal opdage det og melde sig ind i større tal, kræver det benarbejde og gode tilbud.

Corona og bæredygtighed kan måske underbygge indsatsen

Af Birgitte Aabo

UNGE VIL FAGFORENINGEN – DE VED DET BARE IKKE 26

Finans

November 2021

→ November 2021

Finans

27

TEMA

C

hokolade, juice, termokopper, gratis medlemskab og rabatordninger på forsikringer. Der diskes op og kræses for de unge, potentielle medlemmer, når fagforeningernes hverveteam møder op på uddannelsesinstitutioner for at fortælle kort og fængende om fordelene ved at være organiseret.

Det er en nødvendig kombination af charmeoffensiv og oplysningskampagne, for organisationsgraden blandt ledige og beskæftigede lønmodtagere er faldet fra 73 procent i 2000 til knap 65 procent i 2018, viser en analyse fra februar i år fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier. I flere årtier har stadig færre unge meldt sig ind i en fagforening.

Fagbevægelsen deler den udfordring, det er at indfange og især fastholde unge, men det er bestemt ikke, fordi de 16-29-årige ikke vil fællesskabet, siger Laust Høgedahl.

Han er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet og har interesseret sig særligt for unges tilknytning – eller mangel på samme – til fagforeninger. »Det er fuldstændig en myte, at unge skulle være egoistiske og uinteresserede i fællesskab. Der er intet forskningsmæssigt, der giver belæg for, at det har været tilfældet på noget tidspunkt. Tværtimod viser blandt andet deres engagement i frivilligt arbejde, at de rigtigt gerne vil fællesskaber og solidaritet«.

Lydhøre unge Det oplever chefanalytiker i Danske Bank Tommy Rosenlind også. Han har som områdetillidsrepræsentant mange års praktisk erfaring med at tage kontakt til nyansatte, potentielle medlemmer: »Min oplevelse er, at unge i de senere år igen er blevet mere modtagelige for de klassiske værdier, der ligger i fagforeninger.

28

Finans

November 2021

Jeg tror, det hænger sammen med det fokus, der er på det bæredygtige og den solidaritet og styrke, der ligger i at gøre ting sammen – både når det gælder affaldssortering, og når det gælder fagligt fællesskab«.

Tommy Rosenlind har gode erfaringer med at hverve de unge, og han er meget bevidst om, hvordan det skal gøres. »De unge kender ofte ikke historien om fagbevægelsen og ved ikke, hvilken rolle den har spillet i opbyggelsen og bevarelsen af vores fine velfærdssamfund. Når jeg fortæller om det i korte træk, møder jeg lydhørhed og interesse«, siger områdetillidsrepræsentanten, der som søn af håndværkere voksede op med, at fagforening er noget helt basalt og naturligt. »Da jeg selv blev bankelev for mange år siden, fik jeg en kontrakt og skulle samtidig lige skrive under på at være medlem af fagforeningen. Det er ikke længere lige naturligt for alle, men jeg har aldrig været bange for at sælge medlemskabet ind til nyansatte. Vi har meget at byde på«.

Bugnende hylder At der er meget godt på hylderne i fagforeningerne, får Tommy Rosenlind ubetinget opbakning til hos arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier. »Produkterne på hylderne er verdensklasse, og lønmodtageres forhold herhjemme er de bedste i verden. Det skal stå klokkeklart for de unge lønmodtagere, at det ikke er kommet af sig selv, at arbejdsgiverne ikke ville have tilbudt disse forhold, hvis det ikke havde været for forhandlingen med fagforeningerne. Det ved mange unge ikke«.

Samtidig melder mange unge sig ind i en af de såkaldte gule fagforeninger, som typisk ikke indgår overenskomster og ikke har tillidsvalgte. »Det skyldes formentlig ofte, at de unge ikke skelner mellem de forskellige fagforeninger og ikke ved, at goder og rettigheder

på arbejdsmarkedet er sikret af de traditionelle fagforeninger. Derfor vælger de den billigste mulighed. Selv om der naturligvis også kan ligge ideologi og politisk tilhørsforhold bag«, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Mangler tilhørsforhold En anden delforklaring kan være, at unge står over for et andet arbejdsmarked end tidligere generationer og i gennemsnit kan se frem til over 30 forskellige job i løbet af et arbejdsliv. Derfor ser de sig ikke på samme måde knyttet til hverken en enkelt arbejdsplads eller et enkelt fag, og dermed har de heller ikke samme faglige identitet eller klare billede af, hvilken fagforening de tilhører.

Til gengæld viser amerikansk forskning, som arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl står inde for kan overføres til danske forhold, at en tidlig tilknytning til en fagforening meget ofte er lig med en varig tilknytning. »Derfor er uddannelsesinstitutioner et oplagt sted for nogle fagforeninger at tage kontakt til de unge – som blandt andre Finansforbundet gør. Ikke alle fagforeninger har samme oplagte mulighed, fordi de ikke på tilsvarende måde har koblinger til specifikke uddannelser«.

Også nyansatte unge er ofte meget modtagelige for forslag om medlemskab, siger han: »Når unge bliver spurgt, om de vil være med i en fagforening – specielt hvis de bliver spurgt af nogen, de har et tilhørsforhold til, som deres kollega eller tillidsmand – vil de ofte gerne. Grunden til, at de unge ikke er organiseret i så høj grad, er primært, at de ikke bliver kontaktet så meget som andre dele af arbejdsmarkedet, blandt andet fordi de ofte skifter job«.

Særlige tilbud Noget af det, der kan få unge til at melde sig

→

XXXXXX

Det er fuldstændig en myte, at unge skulle være egoistiske og uinteresserede i fællesskab. Der er intet forskningsmæssigt, der giver belæg for, at det har været tilfældet på noget tidspunkt Laust Høgedal, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

November xxxxxx xxxx 2021

Finans

29

TEMA

Fagforeninger skal eddermame være skarpe, når de unge henvender sig for at få hjælp første gang, ellers er de ude af butikken igen Christian Lyhne Ibsen

ind, er særlige fordele. Det kan for eksempel være billige forsikringer, som Finansforbundet tilbyder. Som Christian Lyhne Ibsen konstaterer, så giver sådanne rabatter økonomisk mening for dem, fagforeningen ikke kan nå med andre argumenter, og Laust Høgedahl siger: »Forsikringer er noget af det, de unge bider på – det er noget, de kan forstå, mens fagforeninger som sådan og værdien af at være med i en er noget mere uklart«.

Laust Høgedahl mener, at fagforeningerne har en opgave liggende i form af at formidle deres egen historie og værdi tydeligere. Det er Christian Lyhne Ibsen helt enig i, for selv om fagforeningerne er blevet gode til at få unge i folden med gratis eller billige medlemskaber, er det svært at fastholde dem, når de skal i gang med at betale. »I hvert fald nogle af de gamle logikker for at stå i fagforening virker ikke på samme måde på de unge. Hvad skal være deres rationale for at tilknytte sig, når de ikke ser sig selv havne i et klassisk overenskomstdækket job? Det kræver en kæmpestor kommunikationsindsats om, hvad fagforeninger gør

30

Finans

November 2021

for samfundet, hvad en overenskomst er, og hvorfor det er vigtigt«.

Ellers er det for nemt at konkludere, at det nok ikke er nødvendigt at være med i en fagforening: »Der er nogle modsatrettede tendenser i tiden, men i de seneste 40 år har stadig flere arbejdstagere fundet frem til, at de godt kan stå alene. Samtidig kan man jo være gratist, man kan få goderne og er dækket af overenskomsten uden at betale for et medlemskab«.

Nye muligheder Men unge er faktisk villige til at betale for medlemskab, når de begynder at få en løn, viser Laust Høgedahls forskning: »Fagbevægelsen kollektivt har det problem, at når unge læser og er mellem uddannelser, er de ikke så interesserede i at bruge penge på fagforening. Men de er absolut villige til at betale, når de får råd, hvis de først er om bord«.

Det kræver en indsats fra fagforeningen at få følelsen af at være om bord til at indfinde sig. For eksempel kan det være oplevelsen af at få god hjælp, når man henvender sig.

Fejler fagforeningen i en sådan situation, er det unge medlem tabt, konstaterer Christian Lyhne Ibsen: »Fagforeninger skal eddermame være skarpe, når de unge henvender sig for at få hjælp første gang, ellers er de ude af butikken igen. Så det er nødvendigt følge meget med og at spørge dem løbende, hvad deres oplevelse er, om de er tilfredse – og hvis ikke, hvad de så savner. De er ikke trofaste«.

Laust Høgedahl tror, at en indsats på tværs af fagforeninger, for eksempel i form af en fælles digital indgangsport med indhold henvendt til unge, kunne vække mere appel: »Jeg ved godt, det ville være utraditionelt, men et bredere samarbejde kunne være vejen til at få flere unge medlemmer«.

En anden mulighed kunne være at arbejde med at give mere plads til de unge: »Fagforeninger kunne for eksempel give de unge mulighed for at deltage mere aktivt i projekter og cases, bruge den energi, de også bruger ved frivilligt arbejde. De vil generelt gerne gøre noget godt og engagere sig, men uden at det forpligter for meget, og uden at de først skal igennem en større demokratisk proces, som er typisk for fagforeningers ageren«.

En ny nødvendighed Selv om stadig flere unge arbejdstagere står uden for en fagforening, er der også tendenser, der kan bære udviklingen i den modsatte retning. De omfatter corona, som sugede normaliteten ud af hverdagen, og den markante bæredygtighedsdagsorden. Hvordan, og om det vil påvirke tilslutningen til fagforeninger, er uvist, siger Christian Lyhne Ibsen, men måske kan det have en positiv effekt på organisationsgraden: »Det var følelsen af at være udsat og udnyttet, der oprindeligt førte arbejderklassen mod fællesskabet. Hvis de aktuelle kriser – som klimakrise, corona og tendenser til større grad af ulighed – skaber en grundlæggende usikkerhed blandt mange, har fagforeningerne måske muligheden for at levere kollektive svar på udfordringerne – og opleve ny vækst«.

Fællesskab på ny formel Finansforbundet er under forandring for bedre at favne medlemmer og potentielle medlemmer. At drive en fagforening er ikke en konstant, og nye fællesskaber vil opstå løbende, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen

Af Birgitte Aabo

V

i har ikke været dygtige nok til at omstille os og fortælle de nye historier«.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, konstaterer det nøgternt, på baggrund af at stadig færre unge er organiseret i fagforeninger. For han er ikke i tvivl om, at de unge gerne vil fællesskaber: »Det er en stærk erkendelse hos mig, at de unge rigtigt gerne vil fællesskaber og netværk, og at de gerne vil være med til at skabe en bedre verden via fællesskaber.

Men vores historiefortælling er ikke blevet opdateret godt nok, og det er ikke klart nok blevet kommunikeret, hvad vi byder på«.

Det, der bydes på, adskiller sig på centrale punkter fra det, der tidligere karakteriserede Finansforbundet, forklarer han: »I sektoren har vi i mange år haft en identitet, som primært var defineret af, hvilke virksomheder vi arbejder for. Det er under opbrud, medlemmerne skifter oftere job, og det kan lige så godt være for eksempel uddannelse eller interesser, der definerer, hvad vi deler. Fællesskaber er også mere agile end tidligere«.

Derfor har Finansforbundet søsat en stribe netværk, der giver rum og næring til mindre fællesskaber i det store.

Samtidig er Finansforbundet gået helhjertet ind i dagsordener, som handler om bredt fællesskab på tværs af medlemsskaren – formanden nævner bæredygtighed og kompetenceudvikling som eksempler.

Mange andre eksempler vil føje sig til på sigt: »De første skridt er taget, men det at drive fagforening er ikke en konstant. Det

Vi skal hele tiden blive ved med at være nysgerrige på, hvilke typer af fællesskaber medlemmerne kan have glæde af, og samtidig hvad vores fællesnævner er

er en af de vigtige erkendelser: At det ikke er noget, vi bliver færdige med at udvikle.

Det, der er rigtigt i 2021, er det måske ikke i 2025«.

Derfor er det en vigtig opgave for Finansforbundet at bevare sin nysgerrighed, konstaterer han: »Vi skal hele tiden blive ved med at være nysgerrige på, hvilke typer af fællesskaber medlemmerne kan have glæde af, og samtidig hvad vores fællesnævner er. Finansforbundet skal være et anker for dig som medlem – stedet, hvor du arbejdslivet igennem kan få hjælp til at få det til at lykkes«.

November 2021

Finans

→

31

TEMA

UNGE

Studerende takker ja

Mange unge tror, at en fagforening kun er nødvendig, hvis de kommer i klemme, har Isabella Holm erfaret. Hun vidste ikke selv helt, hvad det indebar at være tillidsrepræsentant, da hun 24 år gammel blev opfordret til at stille op

Finansforbundets hverveteam har siden 2016 motiveret mange studerende til at melde sig ind i Finansforbundet. Det kommer ikke af sig selv, der skal benarbejde og gode argumenter til, er erfaringen i teamet, der tilbyder gratis medlemskab i studietiden og billige forsikringer.

Unge med kortere videregående uddannelser er mere tilbøjelige til at blive medlem end unge med lang videregående uddannelse, som flere fagforeninger bejler om.

Når man spørger unge medlemmer af Finansforbundet, hvorfor de er med, nævner de fællesskabet, men også det faktum, at de ikke skal betale i første omgang.

Nogle af de tilbud, som de yngste medlemmer af Finansforbundet er særligt glade for, er muligheden for juridisk rådgivning og mentorordninger, viser en undersøgelse, som hverveteamet nyligt har gennemført.

Nye studerende medlemmer

2.895

Antal af studerende, som Finansforbundet har hvervet pr. år i perioden 2016-2019

2019

2.381 2018 2.152 2017

Af Birgitte Aabo • Foto: Martin Dam Kristensen

D

e penge kan jeg lige så godt spare«.

Sådan oplever Isabella Holm, at en del af hendes jævnaldrende tænker, når det handler om fagforeningskontingent. »En del unge tror nok, at fagforening kun er noget, de får brug for, hvis de kommer i klemme i forhold til deres arbejde.

Og hvis de vurderer, at de ikke er i fare, er det nemt at få den tanke, at det er en overflødig udgift«, siger den 27-årige tillids- og arbejdsmiljørepræsentant, der er privatrådgiver i Middelfart Sparekasses Kolding-afdeling.

Det er også sværere for unge end ældre at se, hvorfor de skal være med i en fagforening, fordi de oftere skifter job og dermed føler sig mindre sårbare, påpeger hun. »Som privatrådgiver kan jeg også se blandt mine unge kunder, at de ofte prioriterer at være med i en a-kasse, men ikke er villige til at betale for et medlemskab i en fagforening«.

630

Fortæl om fordelene

2016

Derfor mener hun, at der ligger en opgave

32

Finans

November 2021

skal lære fordelene at kende i at kommunikere klarere og specifikt til de unge for at fortælle dem, hvad et medlemskab indebærer: »De unge ved ikke, hvad de går glip af – at Finansforbundet også tilbyder meget andet end hjælp i krisesituationer. At der er kurser, arrangementer, netværk og uddannelser foruden økonomiske besparelser i en række sammenhænge, og at man som medlem har mulighed for aktivt at påvirke tingene. Et medlemskab byder på meget mere, end de umiddelbart tror«.

Isabella Holm var den eneste, der rakte hånden op, da der på Finansforbundets ekstraordinære landsmøde i Aalborg i september blev spurgt ud i salen, hvor mange af de delegerede der var under 30 år. Der findes dog adskillige tillidsvalgte under den alder i forbundet, men de er klart i mindretal, og skal de unge medlemmer tiltrækkes, kan det også have betydning, at der er unge tillidsvalgte at spejle sig i, vurderer hun.

Selv var hun i første omgang tøvende over for, hvad det indebar, da hun som 24årig blev prikket på skulderen og opfordret til at stille op som tillidsrepræsentant. »Jeg vidste ikke helt, hvad der forventedes af mig. Det var noget med at deltage i svære samtaler for eksempel i forbindelse med fyringer, jeg så for mig. Det tror jeg, de fleste unge forbinder med hvervet som tillidsrepræsentant. Hvad det derudover handlede om, var jeg usikker på«.

Men eftersom hun er typen, der involverer sig, gerne går med i arbejdsgrupper og har stor interesse for faget, blev hun snart tændt af de muligheder, der lå i at blive fagligt aktiv. »Jeg endte med at fravælge min HDuddannelse til fordel for hvervet og uddannelsen til tillidsrepræsentant. Det giver mig noget helt andet, beriger mig på en anden måde i min hverdag, så det valg var ube-

tinget rigtigt for mig og har åbnet mange muligheder for personlig udvikling«.

Også menige medlemmer skal have øje på mulighederne for at udvikle sig via et medlemskab, og Isabella Holm tror, det er helt rigtigt set af Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (se eventuelt anden artikel her i temaet for uddybning), at unge gerne vil være med til at præge fagforeningsarbejdet, hvis de får mulighed for at gøre det på en let tilgængelig og ikke alt for forpligtende måde. »Det er helt i tråd med det, jeg selv oplever og hører fra andre unge. Mine jævnaldrende venner er ikke negative over for det at være i en fagforening, tværtimod nikker de bifaldende til det, men det betyder ikke nødvendigvis, at de kan se sig selv i én. Det er derfor, vi skal gøre mere for at oplyse om, hvad Finansforbundet tilbyder og er«.

Jeg endte med at fravælge min HD-uddannelse til fordel for hvervet og uddannelsen til tillidsrepræsentant. Det giver mig noget helt andet, beriger mig på en anden måde i min hverdag

November 2021

Finans

33

XXXXXX

KLOG PÅ COMPLIANCE Godt nyt til dig, der arbejder med compliance. Vi har nemlig samlet webinarer, kurser og events om compliance, så du nemt kan holde øje med tilbud, der matcher dine behov.

I januar 2022 kan du få inspiration og lære nyt på et eller flere webinarer om Complianceundersøgelse på hvidvask og terrorfinansiering 18. januar 2022 Complianceundersøgelse på markedsmisbrug – 19. januar 2022 Complianceundersøgelse på MIFID – 25. januar 2022 Complianceundersøgelse på kredit – 27. januar 2022

GÅ HELLER IKKE GLIP AF COMPLIANCEKONFERENCEN – SÆT KRYDS I KALENDEREN 9. MARTS 2022.

HOVEDTEMAET ER INTERNATIONALISERING AF KYC OG AML. 34

Finans

xxxxxxx xxxx

Læs mere og meld dig til finansforbundet.dk/compliance

SÅ ER DET SAGT

Skab plads til de erfarne medarbejdere for alles skyld STEEN LUND OLSEN, NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Vi skal arbejde længere, fordi vi lever længere, hedder det sig som bekendt. Det giver måske umiddelbart fin demografisk mening, men er arbejdsmarkedet egentlig gearet til, at vi kan gøre det?

Noget tyder på, at det ikke altid er tilfældet. For det, der i makroperspektivet og i regnearket nok ser ganske logisk ud, støder på problemer i virkeligheden. Ikke alene i forhold til de nedslidte, som ikke kan arbejde.

Faktisk også for dem, der gerne vil det.

Vi ser i al fald, at det er blevet sværere for nogle ledige fra sektoren at komme tilbage på arbejdsmarkedet, især når de er lidt oppe i årene. Ledigheden i finanssektoren er heldigvis relativt lav, men de 50+-årige udgør 700 af de 1.500 ledighedsberørte finansansatte. Det er tydeligvis sværere at lande et nyt job, allerede når man har rundet 50 år. Og det tager længere tid.

Nu er det jo naturligvis ingen nyhed, at udviklingen går stærkt i den finansielle sektor. Ikke desto mindre: Beskæftigelsesindsats og arbejdsgiveransvaret må naturligvis derfor også følge med.

Derfor gennemfører vi nu en intensiv, jobrettet indsats, som er støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor vi sammen med FTFa skal styrke deltagernes faglige mobilitet og eventuelle brancheskift – naturligvis med ambitionen om at få deltagerne i job.

Projektet løber frem til september 2023 og fokuserer på ledige over 50 år, som er bosat i enten hovedstadsområdet eller Østjylland, hvor ledigheden er størst.

Projektet er naturligvis ikke hele løsningen på et langt bredere beskæftigelsesmæssigt problem. Der er simpelt-

hen behov for bred nytænkning omkring, hvordan vi udnytter erfaring på arbejdsmarkedet og skaber rammerne om et fornuftigt arbejdsliv i årene inden pensionen.

Det har man bestemt fået øjnene op for nogle steder, og der findes mange gode eksempler på stærke, fleksible løsninger, hvor medarbejdere fastholdes i fornuftige rammer til gavn for alle. Men der er desværre også eksempler på, at de mennesker, samfundet gerne vil have til at arbejde længere, faktisk ikke har mulighed for at finde et job, hvor de kan gøre det.

Vi tager gerne vores del af ansvaret – men arbejdsgiverne må naturligvis løfte med. Skal vi udnytte ressourcerne hos erfarne medarbejdere, der gerne vil gøre en

»Der er simpelthen behov for bred nytænkning omkring, hvordan vi udnytter erfaring på arbejdsmarkedet og skaber rammerne om et fornuftigt arbejdsliv i årene inden pensionen« forskel, kræver det en bredere og mere helstøbt indsats omkring beskæftigelse og arbejdsliv for medarbejdere i senkarrieren. Selvfølgelig af hensyn til den enkelte. Men så sandelig også fordi der er noget at hente for både virksomheder og samfund.

November 2021

Finans

35

XXXXXX

LEDERPORTRÆT

Nicole Offendal, Cand.jur. fra Københavns Universitet i 1997, advokatbestalling i 2000.

• Arbejdede især med ansættelses- og arbejdsret i advokatfirmaer, før hun i 2012 kom til Danske Bank, hvor hun sagde op som HR-chef og Global Head of HR Legal i maj for at overveje sin videre karriere. Overvejelserne sluttede, da hun fik tilbudt direktørjobbet i FA.

36

Finans

November 2021

• 50 år, har tre børn og bor i Charlottenlund. I fritiden kan hun lide at læse bøger, løbe og gå til fitness.

Hvis man aldrig begår fejl, laver man for lidt Der kommer mere fart over feltet i FA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, med den nye direktør Nicole Offendal, som tiltrådte i denne måned. Hun vil blandt andet arbejde for, at sektorens gode historier bliver fortalt, og ønsker sig tættere samarbejde med Finansforbundet Af Birgitte Aabo • Foto: Lærke Posselt

Hvad gjorde størst indtryk på dig på din første arbejdsdag? »Det er et bombardement af indtryk at begynde på en ny arbejdsplads, men den venlighed og interesse, jeg har mødt fra alle sider, gør indtryk. Foruden omfanget af lister med opgaver, der varetages af de relativt få ansatte«.

Hvad prioriterer du som det første at give dig i kast med? »Jeg er gået i gang med at lære de 20 medarbejdere at kende, nogle kender jeg i forvejen fra min tid i Danske Bank, men der er aftaler med dem alle i min kalender. Mit mål er at have en tæt relation til dem alle. Derudover vil jeg rundt til medlemsvirksomheder og høre, hvad de ønsker af os. Jeg er også allerede i gang med gode samtaler med Finansforbundet og Forsikringsforbundet«.

Hvordan vil medarbejderne mærke, at de har fået ny chef? »Ved at der kommer fart over feltet. Jeg tror og håber, at de vil opleve mig som en leder, der sikrer fremdrift, motivation, engagement – med respekt for den enkeltes trivsel. Jeg vil hellere risikere, at vi slår en skævert i ny og næ, end at vi reflekterer i evigheder over tingene. Hvis man aldrig begår fejl, laver man for lidt«.

Hvordan vil du gerne opfattes som leder? »Som en, der er tro mod sig selv og sine værdier. Ligetil, transparent, åben og direkte.

Det er sådan, jeg er – så må vi håbe, det er godt nok«.

Hvilke værdier vægter du højest som direktør? »Trivsel, høj faglighed og ordentlighed. Vi skal spille hinanden gode i FA, så vi kommer ind i en positiv spiral og leverer service i verdensklasse til medlemsvirksomhederne. Det er værdier, som også gælder i vores samspil med omverdenen, ikke mindst fagforeningerne: Vi skal behandle hinanden med respekt, og en aftale er en aftale«.

Hvilke mærkesager har du? »Høj trivsel i sektoren, kompetenceudvikling, fleksible overenskomster og tydeliggørelse af sektorens fantastiske samfundsbidrag – vi skal være bedre til at fortælle de positive historier om sektoren«, siger direktøren, der også vægter diversitet og ligestilling.

Hvordan vil du gerne udvikle samarbejdet med Finansforbundet? »Med vægt på netop samarbejde og gensidig anerkendelse. Vi skal fokusere mere på de utroligt mange fælles interesser, vi har. Det er ikke noget helt nyt, der er mange gode fælles projekter allerede som for eksempel Future Work Lab, trivselsarbejdet og Finanskompetencepuljen, men vi kan arbejde endnu tættere sammen. Helt legitimt og fair kan vi være uenige og sidder på hver vores side af bordet i nogle situationer, men der er plads til endnu tættere samarbejde om det, vi er enige om«.

November 2021

Finans

37

INTERNATIONALT

Brexit svækker Londons status som finanscenter Tilbageslaget siden det britiske brud med EU har været beskedent, men den virkelige effekt kan først måles efter nogle år, siger analytikere. I fraværet af en særaftale med EU skærper London sit fokus på finansielle aktiviteter i resten af verden Af Regner Hansen • Foto: Scanpix

D

et er nye tider i Lombard Street-kvarteret i Londons middelaldercentrum og i erhvervsområdet Canary Wharf, der er skudt op siden 1990’erne mod øst. Bankers og andre finanshuses aktiviteter med afsæt fra disse lokaliteter har gjort London til et førende internationalt finanscenter. Men det britiske so long til de europæiske lande på kontinentet, der blev konfirmeret med den endelige afsked med EU ved nytår, har sået tvivl om denne status.

Kan The City, som finanscentret hedder i daglig tale, absorbere stødet og tilpasse sig de nye vilkår? Den finansielle sektor er den vigtigste sektor i London og en drivkraft for den britiske økonomi. Men finansielle tjenesteydelser glimrede ved at være stort set fraværende i aftalen fra december, der danner grundlag for samkvemmet mellem EU og et Storbritannien, der står uden for EU. Flere iagttagere siger, at nogle banker allerede efter overtallet af leave-krydser ved folkeafstemningen i 2016 begyndte at forberede sig på Brexit-betingelserne. Det stod tidligt klart, at EU næppe ville give den britiske finanssektor en begunstiget stilling.

Andre banker ventes at skride til handling under indtryk af udviklingen videre frem.

10 procent i farezonen Blandt dem, der har foretaget en vurdering

38

Finans

November 2021

af den samlede Brexit-effekt, er den finansielle tænketank New Financial.

New Financials overslag viser, at håndteringen af cirka 10 procent af de samlede værdier, som varetages af banker og andre finanshuse i London, er i fare for at blive flyttet ud af landet med henblik på håndtering dér. »Vi har identificeret, at 900 milliarder pund (cirka 7.940 milliarder kroner), som før var i Storbritannien, enten er blevet flyttet til EU eller er ved at blive flyttet til EU«, siger William Wright, stifter og daglig leder af New Financial. Han tilføjer, at henved 450 finansvirksomheder har sendt opgaver over Kanalen, og det er formentlig lavt sat. »The City har fået skrammer«, fastslår William Wright.

Han forklarer videre, at der findes flere væsentlige aktiviteter, som vil være formelt uberørt af Brexit, fordi de ikke er omfattet af EU-regulering. Det gælder først og fremmest handelen med fremmed valuta, hvor Storbritannien indtager en suveræn førsteplads i verden. Eksempelvis bliver der handlet med to en halv gange så mange dollars i Storbritannien som i USA.

Jobtab kan stige til 35.000 Også beskæftigelsen i finanssektoren er påvirket af Brexit, men tallet er indtil videre relativt lille. »Vi vurderer tabet af job til 7.000-7.500.

Det skal sættes i forhold til, at der er over

en million ansatte i den finansielle sektor i Storbritannien«, siger Dominic Hook, som er national ansvarlig for de medlemmer af den store fagforening Unite the Union, der er beskæftiget med finans og jura.

New Financial sætter reduktionen af arbejdspladser i sektoren til op mod 10.000. En del af dem er flyttet til EU-lande. »På længere sigt kan tallet nå op på 35.000, viser vores fremskrivning. Det vil svare til 10 procent af dem, der arbejder i banker og finanshuse i The City«, siger William Wright.

Ud over konsekvenserne for beskæftigelsen har der været fokus på følgerne af Brexit for international rekruttering. I øjeblikket er 19,5 procent af de ansatte i sektoren udlændinge. Langt hovedparten er fra EU-lande. Tallet stammer fra TheCityUK, en organisation, som repræsenterer britiskbaserede finansielle virksomheder. »EU-borgere bliver betragtet som borgere fra tredjelande nu. Så der er kommet barrierer i form af øgede omkostninger og mere bureaukrati, selv om det britiske parlament har besluttet at opbløde kravene til arbejdstilladelse til højtuddannede udlændinge«, siger Jack Neill-Hall, talsmand for TheCityUK.

Aktiehandel til Amsterdam Den mest åbenlyse forskydning i finansielle

→

Hvis London skal bevare sin internationale status, er det nødvendigt med mere vækst på vigtige internationale markeder – primært i Asien Jack Neill-Hall, talsmand for TheCityUK

November 2021

Finans

39

INTERNATIONALT

»Vi har identificeret, at 900 milliarder pund (cirka 7.940 milliarder kroner), som før var i Storbritannien, enten er blevet flyttet til EU eller er ved at blive flyttet til EU«

»Hvis London skal bevare sin internationale status, er det nødvendigt med mere vækst på vigtige internationale markeder – primært i Asien« Jack Neill-Hall, talsmand for TheCityUK.

William Wright, stifter og daglig leder af New Financial.

aktiviteter efter opsplitningen af EU og Storbritannien opstod, da Amsterdam fra januar og seks måneder frem overtog positionen fra London som den førende børs i Europa.

Amsterdams opstigning skyldes kravet om, at banker i EU, som vil købe europæiske aktier, foretager handlen på platforme i EU. Dermed er London gået glip af indtægter fra gebyrer, der er knyttet til transaktioner.

Men dette skifte i aktiehandel giver ikke anledning til varig bekymring hos TheCityUK. Talsmanden Jack Neill-Hall konstate-

rer, at aktiehandelen i Amsterdam ganske vist har en høj volumen, men værdien af transaktionerne er lav.

Mere uvist er den langsigtede tendens med hensyn til London som port til EU’s finansielle marked. »Virksomheder, der er involveret i at markedsføre eller sælge ydelser til en kunde i EU, er nødt til at etablere sig fast i et EU-land for at komme uden om den forhindring, at Storbritannien står uden for medlemskredsen«, siger William Wright.

Verdens 10 førende finanscentre London fastholder andenpladsen på den seneste halvårlige rangliste over verdens førende finanscentre, som tænketank Z/Yen Group offentliggjorde sidst i september.

2 LONDON 5 SAN FRANCISCO

1 NEW YORK 10 PARIS

7 LOS ANGELES

8 BEIJING

9 TOKYO

6 SHANGHAI 3 HONGKONG

4 SINGAPORE

Omdrejningspunkt for clearing Den største usikkerhedsfaktor med hensyn til Londons nære fremtid som finanscenter er ifølge iagttagerne, hvorvidt en midlertidig EU-undtagelse til britiske såkaldte clearinghouses forlænges.

Et clearinghouse er et mellemled mellem køber og sælger på det finansielle marked, der validerer og afslutter en transaktion og dermed sikrer, at både køber og sælger honorerer deres forpligtelser.

EU har åbnet for, at tre store britiske clearinghouses kan håndtere EU-baserede virksomheders handel med derivater i euro foreløbig frem til udgangen af juni næste år. Et derivat bliver ofte brugt som en forsikring, og det er en kontrakt baseret på et underliggende produkt, hvor gevinsten eller tabet afhænger af, hvad der sker med andre faktorer.

Et af de tre clearinghouses, LCH Ltd., håndterer alene euroderivater for 654 milliarder euro (4.866 milliarder kroner) dagligt ifølge egne oplysninger.

Jack Neill-Hall fra TheCityUK hælder til, at EU vil bøje sig. »Clearing er en aktivitet, der giver mest mening i stor skala. Storbritannien har allerede en stor andel af det globale clearingmarked. Det skyldes blandt andet det juridiske grundlag i Storbritannien. Der er ikke samme oplagte mulighed i EU«, siger Jack Neill-Hall.

Solid platform på flere områder EU har tildelt Storbritannien såkaldt ækvivalens – sidestilling – på et antal finansielle områder, som er nærmest ubetydelige.

40

Finans

November 2021

London som finanscenter »Vi vurderer tabet af job til 7.000-7.500. Det skal sættes i forhold til, at der er over en million ansatte i den finansielle sektor i Storbritannien« Dominic Hook, national ansvarlig fagforeningen Unite the Union.

Samtidig er der kun en ringe tro på, at der kommer en generel særaftale mellem EU og Storbritannien om finansielle tjenesteydelser på et senere tidspunkt.

Læg hertil, at Londons internationale position er blevet svækket en smule de seneste 10-15 år. London rykkede i 2018 ned på andenpladsen på den London-baserede tænketank Z/Yen Groups rangliste over verdens førende finanscentre.

Alt sammen betyder det, at TheCityUK og andre talerør for den britiske finanssektor opfordrer til, at Storbritannien skærper sit fokus på finansielle aktiviteter i resten af verden.

De henviser til, at Storbritannien har en solid platform inden for valutahandel, clearing, forvaltning af værdipapirer, risikostyring og forsikring. Risikostyring og forsikring må forventes at tage til i omfang i en stadig mere risikofyldt verden. »Den britiske regering kan forsøge at forhandle sig frem til bilaterale aftaler om finansielle aktiviteter og en ny generation af handelsaftaler, der også omfatter finansielle tjenesteydelser«, siger Jack Neill-Hall fra TheCityUK. Regeringen er foreløbig ved at overveje en række aspekter af reguleringen af finanssektoren under indtryk af Brexit.

Iagttagere øjner mulighed for tekniske ændringer, der kan understøtte britiske satsninger. Jack Neill-Hall påpeger, at Storbritannien er favoriseret af at kunne gennemføre regelændringer hurtigere end for eksempel EU, som skal gennem en fase med forhandlinger mellem de 26 medlemslande.

»Hvis London skal bevare sin internationale status, er det nødvendigt med mere vækst på vigtige internationale markeder – primært i Asien«, siger Jack Neill-Hall.

Han fremhæver fra TheCityUK’s bud på en ny international strategi desuden fintech og bæredygtig finans som aktiviteter at satse yderligere på.

Afslutningen på begyndelsen William Wright fra New Financial er skeptisk over for de anviste muligheder. Han hæfter sig ved, at London-baserede finansvirksomheder allerede er til stede rundtom i verden. Han minder om, at Storbritanniens finansielle aktiviteter i forhold til EU før 2021 var over 50 gange større end eksporten af finansielle ydelser til henholdsvis Kina og Indien.

Storbritannien står ganske vist stærkt inden for fintech, konstaterer William Wright, men vil være hæmmet af, at landet ikke længere er et springbræt til EU. Og bæredygtig finans? Her er Storbritannien klart overgået af EU, som er global leder på området.

William Wright betegner det som fornuftigt at gøre sig overvejelser om fremtiden, men han opfordrer til at tage forslagene med et gran salt. »Nok er skaderne som følge af Brexit hidtil beskedne, men de risikerer at blive forværret over tid. Der bliver mange bump på vejen. For at citere Winston Churchills berømte ord under Anden Verdenskrig, så er vi måske kun ved afslutningen på begyndelsen«, siger William Wright.

Finansielle tjenesteydelser bidrog med 132 milliarder pund (1.164 milliarder kroner) til den britiske økonomi i 2019.

Det svarer til 6,9 procent af den samlede britiske produktion af varer og tjenesteydelser i det pågældende år.

• Den finansielle sektor er den største enkelte økonomiske sektor i London, og London stod for halvdelen af finansielle tjenesteydelsers nationale bidrag i 2019.

• Der var 1,1 millioner job i den finansielle sektor i Storbritannien i første kvartal 2020. Det svarer til 3,2 procent af alle arbejdspladser i Storbritannien.

• Den britiske eksport af finansielle tjenesteydelser gav en nettoindkomst på 41 milliarder pund (362 milliarder kroner) i 2019.

• 40 procent af eksporten af finansielle tjenesteydelser gik til EU. Den næststørste partner er USA. • Storbritannien er hjemsted for 43 procent af omsætningen af fremmed valuta i verden.

• Storbritannien er, når det gælder forvaltning af kapital, kun overgået af USA. De samlede forvaltede værdier i Storbritannien var på 9.900 milliarder pund (87.300 milliarder kroner) i 2019.

KILDER: HOUSE OF COMMONS LIBRARY OG THECITYUK

November 2021

Finans

41

MIT ARBEJDSLIV

Gode eksempler kan få flere mænd på fuld barsel L

eg på en græsplæne i weekenden. Det er noget af det, vordende fædre ser for sig, når de bliver bedt om at beskrive det kommende samvær med deres lille barn. »Kvinderne nævner derimod typisk det tætte samvær med spædbarnet i favnen.

Det forestiller mænd sig ikke, før de rent faktisk har fået det lille barn og oplever, hvor givende det er. Så er mændene til gengæld lige så begejstrede for det nære samvær med babyen«, fortæller Svend Aage Madsen, der er psykolog, formand for Selskab for Mænds Sundhed og forskningsleder på Rigshospitalet.

Han slår fast, at der ikke er nogen tvivl om, at mænd er lige så omsorgsfulde og lige så gode som kvinder til at tage sig af det lille barn. »Det ved vi fra forskningen, det kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Men kvinder har i to millioner år taget sig mest af børnene, og så sent som i min fars generation var der ingen mænd, der havde forestillinger om at tage barselsorlov«.

Derfor skal mændene historisk set rykke meget hurtigt, nu da de 11 øremærkede barsels- og forældreorlovsuger til mænd er undervejs. Og endnu hurtigere for at udnytte de 16 uger, som Finansforbundets overenskomst er garant for.

Mødrenes reaktion »Den øremærkede barsel betyder, at familiens økonomi ikke længere bliver afgørende for, om faren holder sin del. Den nye diskussion, som vi kun lige har taget hul på, bliver, om kvinder så vil afgive barslen, når den

42

Finans

November 2021

Mænd ved generelt ikke helt, hvad de kan vente sig, når de går på orlov med deres lille barn. Men de er begejstrede bagefter, fortæller psykolog og mandeforsker Svend Aage Madsen

Af Birgitte Aabo • Foto: Jasper Carlberg

skal forhandles på plads mellem parrene i de enkelte hjem«.

Han peger samtidig på, at statistikken viser, at mødre faktisk ikke tager deres fulde barselsperiode – der er altså et rum til, at fædre kan tage mere af perioden, uden at mødrene skal tage mindre.

Island er foregangsland, når det gælder barsel til fædre, og her var det stærkt debatteret, om fædre nu også kan tage sig ordentligt af små børn, fortæller forskningslederen, der er spændt på, hvor meget den debat vil fylde herhjemme. »Amning har meget stor valør i debatten herhjemme, og det er heller ikke usædvanligt, at mænd henviser til, at de ikke rigtig kan komme til, før den er overstået. Men de fleste mænd kan løbe stærkere end kvinder, så når den lille har brug for omsorg, kan man som mand godt nå først frem til vuggen – det er et spørgsmål om at melde sig på banen. Babyer har ingen kønspræferencer, de knytter sig til dem, der tager sig af dem«.

Babyer har ingen kønspræferencer, de knytter sig til dem, der tager sig af dem

Mændene vil gerne

For barnets bedste For at få mændene til i højere grad at udnytte deres orlovsmuligheder er der brug for gode historier og eksempler på, hvor meget man som far får ud af samværet med sit barn, hvor givende det er. Det arbejder Forum for Mænds Sundhed blandt andet på via projektet »Far på barsel – far for livet«, som støttes med 5,5 millioner kroner af Nordeafonden.

Men i sidste ende er det ikke for mændenes skyld, det er for børnenes, siger psykologen. Han mener uden forbehold, at det er

bedst for barnet, at forældrene i højere grad end i dag deler barselsperioden: »Det lærer barnet, at både mænd og kvinder kan være omsorgsfulde, at mor og far er lige gode og sikre baser at række armene ud mod. Og børnene har godt af at opleve, at både en mor og en far også kan tage attachemappen under armen og gå på arbejde«.

Få tjek på din fædreorlov Det er ikke altid nemt at finde rundt i reglerne omkring barsel. Hvis du er usikker, så prøv Finansforbundets beregner: barselsberegner.finansforbundet.dk

Umiddelbart er mændene meget parate – næsten ni ud af ti danske mænd ønsker at være mere involverede i de første måneder af deres børns liv, viser forskning, men fædrene vil ikke nødvendigvis være det på samme måde som mødrene: »Vi er i gang med en guide for fædre og ser også eksempelvis på alternativer til de etablerede mødregrupper – hvordan skal de se ud for fædre? Noget tyder på, at det i højere grad skal være tilbud, hvor man mødes om aktiviteter og har samvær om det frem for at sidde i rundkreds og snakke«.

Når ny lovgivning om farbarsel træder i kraft, får op mod 50.000 mænd en ny mulighed for at få en tættere relation med deres små børn, og derfor arbejdes der lige nu intenst på projektet, fortæller Svend Aage Madsen. »Når vi spørger mænd, der har været på barsel, er der ingen, der siger, at det skulle de aldrig have gjort, eller det gider de ikke igen. De er glade for det. Men de kan ikke vide det, før de har prøvet det. Derfor er de gode historier om mænd på barsel så vigtige at fremme«.

November 2021

Finans

43

→

MIT ARBEJDSLIV

Varm anbefaling af fuld fædreorlov X

xxxxx

F

ør Patrick Christian Folmann Ørngreen blev far til Axel for tre et halvt år siden, havde han ikke gjort sig mange overvejelser om, hvorvidt han ville bruge al sin fædre-/ forældreorlov, hvis det blev relevant. Men da han nåede dertil, var han ikke i tvivl, og han har for nylig afrundet sin fulde orlov nummer to, denne gang med nu etårige Holger. »Jeg var vist den første mand i vores afdeling, der tog fuld barsel, men jeg oplevede kun opbakning hele vejen rundt fra ledere, kolleger og kunder. Og siden dengang er der adskillige andre mænd i afdelingen, der har taget fuld orlov«, fortæller han, der under både sin første og anden orlov var ansat i Danske Bank Erhverv i København som relationship manager.

Magasinet Finans har talt med flere af mændene, der på linje med Patrick Christian Folmann Ørngreen har taget fuld barsel. De har alle været glade for deres valg, og et par af dem fandt sammen under orloven og mødtes med børnene i en slags selvbestaltet fædregruppe. Ingen af mændene har oplevet, at orlovsperioden skabte problemer på arbejde.

Tættere relation »Man skal ikke være så nervøs for at være væk i den periode. Mange sagde til mig, da jeg kom tilbage på arbejde: ’Er du allerede tilbage?’ Og tiden med vores drenge har givet noget helt afgørende i relationen mellem mig og dem, det er jeg ikke i tvivl om.

Da jeg først havde oplevet det med Axel, var

44

Finans November 2021

Det var en selvfølge for Patrick Christian Folmann Ørngreen at holde al den orlov, han kunne få, med begge sine sønner. Han er overbevist om, at det har styrket relationen til dem, og opfordrer andre fædre til at bruge overenskomstens muligheder for at få 16 uger

Af Birgitte Aabo • Foto: Jasper Carlberg

jeg opsat på at opbygge den samme nærhed med Holger«, siger Patrick Christian Folmann Ørngreen, der nød at rykke helt tæt på sine sønner under sine orlover: »Det at være den primære omsorgsperson for sit barn i den vigtige dannelsesperiode giver noget helt andet end at være den, der kommer hjem efter en lang dag på arbejde. Det betyder noget i forhold til at forstå kropssproget, før børnene kan tale. Det giver kort sagt en meget tættere relation«.

En af hans tidligere kolleger, som også har været på lang barsel, fortæller, at den største hurdle var at overbevise barnets mor om at afgive noget af sin barsel. Det var dog ikke et problem for Patrick Christian Folmann Ørngreen og hans hustru, Regitze, at blive enige: »Det ville være dumt ikke at bruge min barsel fuldt ud, for den betød jo, at jeg fik fuld løn i 16 uger, hvor Regitze kun ville kunne få barselsdagpenge. Med Holger har hun dog valgt at tage noget ulønnet barsel oveni, så vi har overlappet hinanden i en længere periode – og han får lov til at blive lidt større, før han skal i institution«, fortæller han og understreger, at det ikke var økonomien, men først og fremmest muligheden for at skabe følelsesmæssigt tættere bånd til sønnerne, der afgjorde sagen.

Ny, fleksibel hverdag I forbindelse med sin anden barsel fandt Patrick Christian Folmann Ørngreen også

Tiden med børn og familie er meningen med livet

støtter. Jeg kan hente og bringe uden at sidde og stresse over udsigten til myldretidstrafik. Og jo tidligere man henter sit barn, jo gladere og friskere et barn har man derhjemme om aftenen«.

Intet er nu vigtigere end at skabe de bedste rammer for familien, synes han.

Det er han blevet ekstra bevidst om på en sørgelig baggrund, for han mistede sine forældre kort efter henholdsvis første og anden søns fødsel. »Det sætter tingene i perspektiv, så jeg vil gerne sige til andre, at tiden med børn og familie er meningen med livet. Det føler jeg i hvert fald stærkt«.

På sikker grund

frem til, at han havde brug for en mere fleksibel hverdag som far til nu to sønner.

Derfor søgte han over i den nye Kompasbank, hvor han i sin nye rolle som erhvervskundechef har mulighed for at tilrettelægge sin arbejdsdag langt mere fleksibel via et miks af kundebesøg, kontordag og hjemmearbejdsdage. »Det betyder utroligt meget at få den frihed, som Kompasbanks nytænkende forretningsmodel og infrastruktur under-

Fædre i finanssektoren er danmarksmestre i fædre-/forældreorlov med små ni uger, men de udnytter altså ikke mulighederne fuldt ud. Patrick Christian Folmann Ørngreen tror, at flere ting spiller ind: »Jeg tror mest, det er et spørgsmål om virksomhedens kultur, om man tager alle ugerne. Blandt andet handler det om den tillid, vi har til hinanden som kolleger, når man skal forlade arbejdspladsen i en periode«.

Han peger også på ledelsesværdier og de værktøjer og processer, der bliver stillet til rådighed af arbejdspladsen. »For én ting er, hvad overenskomsten sikrer os. Noget andet er, hvordan chefen ser på det – og hvad man tror, det betyder for ens karrieremuligheder«.

November 2021

Finans

45

KARRIEREKOMPASSET

Scor jobbet ved online Af Johannes Nørgård • Illustration: Simon Væth

2 2.Tjek kameravinkel Det kræver muligvis nogle kasser under computeren, for du skal stå op og have samtalen. Det får dig automatisk til at bruge hænderne, og det skaber dynamik i stemmen.

Derefter skal du åbne platformen.

Læg en knytnæve på toppen af hovedet. Det skal passe med toppen af billedet, for så har du kameraet i øjenhøjde. Du skal som udgangspunkt fylde 70 procent af billedet.

1 Find den perfekte baggrund Brug ikke en virtuel baggrund, virkeligheden virker altid bedre. Baggrunden er dit jakkesæt, det skal se pænt ud uden rod.

Ofte vil stuen gøre sig bedst, fordi det giver noget dybde og gerne baggrund med en grøn plante, et billede eller en reol. Og gerne nogle objekter, der siger noget om dig. For eksempel kan en blankpoleret racercykel være en icebreaker under samtalen.

46

Finans November 2021

3 Træn og varm op Gør dig tryg, så varm op allerede dagen før med en ven, der kan give feedback. De typiske spørgsmål du skal have svar på er: Fortæl om dig selv? hvorfor har du søgt stillingen? Forbered også et godt spørgsmål, og hav en personlig succeshistorie i ærmet. Og lige inden samtalen spiller du til din yndlingsmusik for fuld knald, så har du ild i øjnene, når samtalen starter.

–GUIDE–

jobsamtale!

Det er måske lidt meget at love, men med nogle enkle teknikker fra kommunikationsrådgiver og kropsprogsekspert Lene Kobbernagel kan du med øjeblikkelig effekt få større gennemslagskraft til første jobsamtale, der ofte foregår online

5 Hænder skaber liv Vi har aftalt, at du står op, så nu er det let at bruge dine hænder til at understrege ting visuelt. Det får dig og dine budskaber til at virke mere overbevisende. For eksempel: Når du samler fingerspidserne, viser du, at det er noget du har fokus på. Eller en-to-tre fingrekast understreger tre pointer. Eller flyt hænderne fra A til B vertikalt, vi skal herfra og dertil.

4 Skab nærvær med øjenkontakt Jo mere man kigger ind i kameraet, jo mere nærværende virker du på den anden side. Men kameraet er en død linse, det kan være svært at holde fokus på. Skab en ramme omkring det evt. med en smiley post-it eller et foto af en du kan lide, så det er den du taler til. Jeg har en »Bernie« jeg fortæller til, og når jeg lytter, kigger jeg ned. Du må også meget gerne flirte med øjnene.

6 Klart budskab bliver husket Gør indholdet levende, så i stedet for den sædvanlige, så gjorde jeg det og også sådan, så del dine pointer op i punkter(bullets) 1,2,3. Eller og den er svær for mange, men brug et stykke stift karton og tegn det med sort fed tusch, objekter husker folk bedre. Humor, altså ikke platte vittigheder, men bemærkninger der får smilet frem, bliver også husket positivt.

Held og Lykke.

November 2021

Finans

47

KALENDER

Arrangementer for seniorer REGION HOVEDSTADEN – NORDSJÆLLAND Medlemsmøde med musikalsk underholdning Vi afholder medlemsmøde i Helsingør. Vi starter med en lækker forret og en efterfølgende let buffet med 2 genstande til hver.

Efter middagen vil der være musikalsk underholdning, herunder indtager vi kaffe og kage. Vi forventer, at arrangementet slutter senest kl. 16.00.

Tid: 26. januar 2022 kl. 12.00 Sted: »Helsingørs kongelige privilegerede Skydeselskab«, Stengade 46, Helsingør Pris: 100 kr. for medlemmer. Mødet er alene for medlemmer Kontonummer: 2191-6899930728 Frist: 10. januar 2022 Tilmelding til: Vibeke Dyrelund, mail: vibeke.dyrelund@mail.dk Bemærk: Tilmelding og betaling skal ske samtidig. Til dette arrangement er der ikke fælles transport.

Hvis der er spørgsmål eller afbud på dagen, ring på 29 27 99 74.

REGION SJÆLLAND – VESTSJÆLLAND Shu-bi-dua the Musical »Shu-bi-dua the Musical« foregår i Tivolis koncertsal. Forestillingen handler om at være ung og finde sin vej ind i voksenlivet. Godt spundet sammen af Shu-bi-duas sange og musik. Frokostbuffet på Restaurant Menuen kl. 12-14.

Tid: 20. februar 2022 kl. 15 Sted: Busopsamling – detaljer kan ses på vores hjemmeside Seniorfinans.dk Pris: 350 kr. for medlemmer og 650 kr. for ledsager. Skal først indbetales, når der foreligger accept af jeres tilmelding Kontonummer: 2191-4397756993 Frist: 1. december 2021

48

Finans

November 2021

Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com, eller brug tilmeldingsblanketten, som ligger på vores hjemmeside Bemærkninger: Turen er ikke planlagt helt færdig endnu, så følg med på vores hjemmeside Seniorfinans.dk.

REGION MIDTJYLLAND – ÅRHUS Årets julefrokost og underholdning med skuespiller, komiker og musiker Andreas Bo Kl. 12.00 starter vi med julefrokost. Kl. 14.00 underholdning med Andreas Bo. Se i øvrigt vores hjemmeside – www.finansseniormidtjylland.dk Tid: 2. december 2021 Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro Pris: 125 kr. inkl. 1 genstand øl/vand/vin pr. medlem Kontonummer: 2191-6290207140 Angiv venligst medlemsnr. ved tilmelding og betaling. Såfremt man ikke melder afbud senest 5 dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr.

Frist: Bindende tilmelding senest den 29. november Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@gmail.com.

REGION SJÆLLAND – ROSKILDE Vedrørende vores arrangementer henviser vi til vores hjemmeside: Seniorfinans.dk/roskilde-kreds.

Generalforsamling i Finansforbundet Jyske Bank kreds Der indkaldes til generalforsamling i Finansforbundet Jyske Bank Kreds lørdag den 19. marts 2022 kl. 9.00. Generalforsamlingen holdes på Vingsted hotel- og konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten. Generalforsamlingen indledes med et foredrag af Eskild Ebbesen og afsluttes med frokost (formentlig ca. kl. 14.00, men tidspunktet kan variere ift. indlæg/debatten på generalforsamlingen).

Der er mulighed for overnatning og spisning den 18. marts 2022 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig. Dog er kørselsrefusion til medlemmer, der ikke er dele-gerede, skattepligtig pga. skattereglerne. For de delegerede er der ingen ændringer – de vil stadig få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af:

a. formand for 3 år, første gang i 2018.

Hvis formanden afgår i utide, konstituerer bestyrelsen sig på formandsposten indtil førstkommende generalforsamling, hvor posten stilles på valg for den resterende tid af valgperioden (dvs. næste gang i 2024)

Forbundet med i Finanssektorens Uddannelsescenter b. næstformand for 3 år, første gang i 2018. Hvis næstformanden afgår i utide, konstituerer bestyrelsen sig på næstformandsposten indtil førstkommende generalforsamling, hvor posten stilles på valg for den resterende tid af valgperioden (dvs. næste gang i 2024) c. bestyrelsesmedlemmer, iht. § 10, første gang i 2018 (dvs. næste gang i 2024) d. suppleanter, iht. § 10 e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, såle des at én revisor er på valg ved hver ordinær generalforsamling f. revisorsuppleant g. landsmødedelegerede, iht. Finansforbundets vedtægter h. 1 medlem til bankens medarbejderudvalg og suppleant for denne i lige år, iht. virksomhedsaftalen for medarbejderudvalget i banken 7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vestergade 22, 2., 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, dvs. den 26. februar 2022.

Tilmelding skal ske via Kredsens hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk og skal ske senest den 2. februar 2022. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer.

Vær opmærksom på, at der vil være en fotograf til stede, som vil tage billeder af forsamlingen i løbet af dagen.

Venlig hilsen Finansforbundet Jyske Bank Kreds Telefon 89 89 26 00

Finansforbundet er finanssektorens fagforbund, der organiserer omkring 55.500 ansatte i sektoren. Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) er en medlemsforening, der er ejet af den danske finanssektor.

Umiddelbart to organisationer med hvert sit fokus, men i de senere år er uddannelse og kompetenceudvikling af sektorens medarbejdere kommet højere og højere på dagsordenen. Både hos medarbejdere og arbejdsgivere.

Den udvikling er baggrunden for, at Finansforbundet nu har meldt sig ind i Finanssektorens Uddannelsescenter, der er ejet af alle de danske banker og sparekasser med undtagelse af Danske Bank, Nordea og Jyske Bank. »Det er på mange måder oplagt for os at tage samarbejdet med Finanssektorens Uddannelsescenter et skridt videre som led i vores strategi om at indgå stærke partnerskaber på kompetence- og trivselsområdet, fordi vi her skal gøre en forskel for vores medlemmer. Vi kender Finanssektorens Uddannelsescenter rigtig godt og har et klart, fælles sigte på de bedst mulige videreuddannelsesvilkår for medarbejdere i finanssektoren. Det styrker vi nu gennem et medlemskab og et endnu stærkere samarbejde’, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. »Vi har en fælles mission, fordi kompetenceudvikling bliver helt afgørende for medarbejderne i finanssektoren i de kommende år. Vi har udviklet et godt partnerskab med Finansforbundet de seneste par år, og der er masser af synergier, som vi kan dyrke endnu mere, når vi nu kommer tættere på hinanden,« siger adm. direktør på Finanssektorens Uddannelsescenter, Søren Laursen.

Det er første gang, et fagforbund melder sig ind i FU, men parterne har

November 2021

Finans

49

VIL DU OGSÅ VÆRE TILLIDSREPRÆSENTANT?

STIL OP OG GØR EN FORSKEL

Læs mere på finansforbundet.dk/tr eller ring på 32 66 13 57

VOXPOP

Den vigtigste sætning, jeg har hørt i dag

Af Johannes Nørgård • Foto: Jasper Carlberg

»At vi ubevidst får en masse tavs og værdifuld viden om hinanden ved at observere, når vi er fysisk samlet – og at afstand nærer rygter og negative forestillinger, der kan få elastikken til at springe«

D

et sagde udviklingskonsulent og erhvervscoach Anne Birgitte Lindholm på Finansforbundets webinar »Ledelse af hybridarbejde«, der tog fat på kravene til lederen, når hjemmearbejde bliver en fast del af virksomhedens organisering af arbejdet. En distance, der udfordrer vante roller, relationer og kultur. »Selv om jeg er vant til at lede distancearbejde også fra før Covid-19, da vi sidder spredt i team og nogle helt ude i Indien, så understregede webinaret, hvor vigtigt det er, at ens medarbejdere ikke kommer til at føle sig som ’Palle alene i verden’.

For så springer elastikken, folk rejser, og virksomheden mister vigtig viden«. »Det fik mig til at reflektere over, om jeg selv er god nok til at lytte og coache, for det kræver meget mere, når man ikke er fysisk samlet. Vi har haft walk and talks, fordi mange ikke er gode nok til at bevæge sig og holde de nødvendige pauser, virtuelle kaffemøder og prøvet at spise sammen, hvilket mange syntes var mærkeligt. Nu holder vi et fysisk møde en gang om måneden, hvor der er mulighed for at spise frokost sammen inden og have den der snak over kaffemaskinen, som alle taler om«. »Men spørgsmålet er, om det er nok. Vi skal i hvert fald have en snak i teamet om, hvordan vi styrker tilknytningen og de sociale relationer«

Find det webinar, kursus eller møde, som du har lyst til at deltage i, på Finansforbundet.dk/arrangementer.

Susanne Suldrup, Capability Manager i Nordea

November 2021

Finans

51

HALV PRIS PÅ REJSEFORSIKRING I ET ÅR, HVORDAN LYDER DET? Som medlem af Finansforbundet kan du spare 50 % på din rejseforsikring i et helt år, ved at have dine forsikringer igennem Tryg.

Tilbuddet er gældende indtil 1. januar 2022 Kontakt Tryg på 44 20 52 00 og hør mere om dine fordele.

Scan QR koden og se dine fordele Eksisterende kunder får direkte besked omkring nedsættelsen af rejseforsikring. Nedsættelsen gælder ikke for finans studerende.