VOXPOP
Den vigtigste sætning, jeg har hørt i dag
Af Johannes Nørgård • Foto: Jasper Carlberg
»At vi ubevidst får en masse tavs og værdifuld viden om hinanden ved at observere, når vi er fysisk samlet – og at afstand nærer rygter og negative forestillinger, der kan få elastikken til at springe«
D
et sagde udviklingskonsulent og erhvervscoach Anne Birgitte Lindholm på Finansforbundets webinar »Ledelse af hybridarbejde«, der tog fat på kravene til lederen, når hjemmearbejde bliver en fast del af virksomhedens organisering af arbejdet. En distance, der udfordrer vante roller, relationer og kultur. »Selv om jeg er vant til at lede distancearbejde også fra før Covid-19, da vi sidder spredt i team og nogle helt ude i Indien, så understregede webinaret, hvor vigtigt det er, at ens medarbejdere ikke kommer til at føle sig som ’Palle alene i verden’. For så springer elastikken, folk rejser, og virksomheden mister vigtig viden«. »Det fik mig til at reflektere over, om jeg selv er god nok til at lytte og coache, for det kræver meget mere, når man ikke er fysisk samlet. Vi har haft walk and talks, fordi mange ikke er gode nok til at bevæge sig og holde de nødvendige pauser, virtuelle kaffemøder og prøvet at spise sammen, hvilket mange syntes var mærkeligt. Nu holder vi et fysisk møde en gang om måneden, hvor der er mulighed for at spise frokost sammen inden og have den der snak over kaffemaskinen, som alle taler om«. »Men spørgsmålet er, om det er nok. Vi skal i hvert fald have en snak i teamet om, hvordan vi styrker tilknytningen og de sociale relationer«
Find det webinar, kursus eller møde, som du har lyst til at deltage i, på Finansforbundet.dk/arrangementer.
Susanne Suldrup, Capability Manager i Nordea
November 2021
Finans
51