UDSYN
Wall Street-elite holder resten ude Af Regner Hansen / Foto: Nana Reimers
En privilegeret gruppe af hvide mænd dyrker en arbejdspladskultur i hedgefonde i USA, der hæmmer kvinder, farvede og folk med et svagere socialt fundament i at blive ansat og avancere. Det viser Megan Tobias Neelys forskning
H
edgefonde investerer i så stor en skala, at de kan forme finansmarkedet”. Sådan forklarer amerikanske Megan Tobias Neely, hvorfor hun i sin seneste forskning har zoomet ind på hedgefonde – mægtige investeringsselskaber, som tilsammen forvalter flere tusinde milliarder dollars. Hun har en ph.d.-grad i sociologi og er adjunkt på Copenhagen Business School (CBS). At Wall Street-indkomster stikker af, er velkendt. Megan Tobias Neely var nysgerrig efter, hvilke dynamikker i fondene som arbejdsplads der er med til at forklare denne udvikling, som tog fart med dereguleringen af finansmarkedet under Reagan. Hun fik en fornemmelse af det, da hun lige efter universitetsstudiet var ansat som junioranalytiker i en stor hedgefond – og i øvrigt samtidig oplevede finanskrisen i 2008 indefra. ”Der var meget i medierne om den uetiske adfærd og i visse tilfælde kriminelle udskejelser i finanssektoren. Jeg ville gerne se på de helt legale, dagligdags aktiviteter”, siger Megan Tobias Neely. Hun var også drevet af oplysningen om,
40
Finans
Marts 2022
at 97 procent af hedgefondinvesteringerne forvaltes af virksomheder, der er ledet af hvide mænd. Under en femtedel af de ansatte er kvinder. Hvorfor denne ulighed i sektoren? Megan Tobias Neely valgte en antropologisk tilgang i sin undersøgelse og var observatør i en række hedgefonde, gennemførte interview med næsten 50 medarbejdere og ledere samt deltog i et antal events i sektoren. Seks års forskning er sammenfattet i bogen ”Hedged Out – Inequality and Insecurity on Wall Street”, som netop er udkommet.
Familieforbindelser og netværk Megan Tobias Neely konstaterer på basis af sit materiale, at der er flere faktorer ved rekrutteringen til hedgefonde, der favoriserer hvide mænd med en privilegeret baggrund. ”Mange får job i en hedgefond gennem personlige forbindelser. Det er i de fleste tilfælde via familien, men kan også være gennem sociale cirkler eller deres netværk på eliteuniversitetet, hvor de gik. Sorte er for eksempel ikke med i samme studenterbroderskaber som hvide. Og kvinder kan for eksempel sjældent komme med noget
matchende i jobsamtaler, hvor der ofte bliver talt om fritidsinteresser. Der er meget opmærksomhed om, hvorvidt personen passer ind. Hvide mænd er mest trygge ved at hyre hvide mænd”, siger Megan Tobias Neely. Hun tilføjer om aspektet om tryghed, at tilbøjeligheden til at hente ”kloner” ind understøttes af, at hedgefonde opererer med stor risiko. Læg hertil, at mænd generelt ses som bedre i stand til at håndtere risiko end kvinder.
Ser det som et meritokrati Megan Tobias Neely hæfter sig ved, at de hvide mænd i hedgefonde forklarer den køns- og racemæssige skævhed blandt de ansatte med, at det er de bedst kvalificerede, der bliver hyret. ”Mange, som har fået fodfæste i sektoren, forklarer, at det skyldes deres intelligens og hårdt arbejde. Men når man går dem på klingen, har de ofte en elitebaggrund”. I hedgefondene bliver det desuden antydet, at der skulle være et ”forsyningsproblem” i forhold til kvinder – altså at kvinder mangler interesse for finansiel analyse. En nyansat hedgefondanalytiker i USA får, hvad der svarer til et stykke over fire millioner kroner i årsløn i gennemsnit. En porteføljemanager får, hvad der svarer til cirka ni millioner kroner i årsløn i gennemsnit. ”Hedgefondansatte forsvarer de ekstremt høje lønninger med, at investeringer kræver indsigt, og at de håndterer betydelige
