FINANSFORBUNDETS MAGASIN / NR. 2 / MARTS 2022
AGENDA
Blockchain er internettes bogholderi Side 18 LEDERPORTRÆTTET
Trivsel er vejen til vækst Side 24
Jeg får hele tiden følere på LinkedIn Frederik Jerløv-Troelsen, 34 år og datalog i Bankdata, er eftertragtet, fordi han har kompetencer, som mange andre arbejdsgivere i finanssektoren også hungrer efter Side 10
VED DU, VED DU, VED DU, HVAD DU IKKE HVAD DU IKKE HVAD DU IKKE VED NOK OM? VED NOK OM? VED NOK Udviklingen på det finansielle område går hurtigt. Og når det hele bevæger sig, Udviklingen på det hurtigt. Og nårog detkollegialt. hele bevæger sig, er det en god idéfinansielle atfinansielle bevægeområde sig selv –går fagligt, personligt Men det er område går hurtigt. hurtigt. Ognår nårdet dethele helebevæger bevæger sig, på at detbevæge finansielle område går Og sig, er Udviklingen det en god idé sig selv – fagligt, personligt og kollegialt. Men det er nu engang lettest at bevæge sig, hvis man ved, hvor man skal hen. er det en god idé at bevæge bevæge sig sig selv selv –– fagligt, fagligt, personligtog ogkollegialt. kollegialt.Men Mendet deter er nu engang lettest at bevæge sig, hvis man ved,personligt hvor man skal hen. nu engang lettest at bevæge bevæge sig, sig, hvis hvis man manved, ved,hvor hvorman manskal skalhen. hen. Hos Finansforbundet kan vi hjælpe dig, uanset om du allerede ved, Hoshvad Finansforbundet vi hjælpe dig,om, uanset du allerededu ved, du mangler at kan vide, er i tvivl hvilkeom kompetencer får brug for. Hos Finansforbundet kaneller vi hjælpe hjælpe dig, uanset uanset om duallerede alleredeved, ved, kan vi dig, om du hvad du mangler at vide, eller er i tvivl om, hvilke kompetencer du får brug for. Som medlem af vores fællesskab harom, duhvilke adgang til den nyeste viden, vide, eller er er ii tvivl tvivl kompetencer dufår fårbrug brugfor. for. hvad du mangler at vide, eller om, hvilke kompetencer du Som af vores fællesskab har du adgang til den nyeste viden, et medlem kæmpe kursusudbud, netværk og sparring. Læg vejen forbi os, når du vores fællesskab fællesskab har har du du adgang adgangtil tilden dennyeste nyesteviden, viden, Som medlem af vores et kæmpe kursusudbud, netværk ogogsparring. Læg vejen forbi os, når du vilkæmpe bevæge dig i dit arbejdsliv. et kursusudbud, netværk sparring. Læg vejen forbi os, nårdu du kursusudbud, netværk og sparring. Læg vejen forbi os, når vil bevæge dig i dit arbejdsliv. arbejdsliv. vil bevæge dig i dit arbejdsliv. viden • netværk • læring • coaching viden læring viden• netværk læring• ••coaching coaching coaching • netværk• • læring
Et arbejdsliv i bevægelse Et Etarbejdsliv arbejdslivi ibevægelse bevægelse Et arbejdsliv
LEDER
Fællesskabets uendelige vigtighed AF KENT PETERSEN, FORMAND
Det er svært at undgå at blive dybt berørt af den enormt tragiske og forfærdelige situation i Ukraine. Sandt at sige er det også svært at udtrykke noget, der på nogen måde står mål med rædslerne. Men krigen er her. Måske et stykke væk rent geografisk, men det sker lige nu, det sker i Europa og det påvirker os alle. De fleste af os i Danmark har heldigvis det privilegie at kunne forsætte en rimelig normal hverdag. Anderledes er det for de 44 millioner ukrainere, der står midt i meningsløsheden, hvor død, bomber, ødelæggelse og modstandskamp er helt konkret dagligdag og helt uforståelig virkelighed. De menneskelige konsekvenser her og nu er en humanitær katastrofe, og det er skæbnerne midt i den, som først og fremmest er på nethinden og i tankerne. Den russiske invasion har og vil have kæmpemæssige konsekvenser på kort og langt sigt. Millioner af mennesker er på flugt, en nyopblusset atomkrigstrussel er global virkelighed - og så er der i øvrigt alle de økonomiske og energiforsyningsmæssige effekter, som er umulige at overskue på nuværende tidspunkt. Der kan være sket meget i Ukraine, når du læser dette nummer af magasinet Finans, og jeg vil ikke kaste mig ud i spådomme. Men lige nu er er det svært at se anden udvej end den, der går via fællesskabet. Både når det kommer til den globale samarbejds- og sikkerhedspolitik og de helt store linjer. Det er igennem fællesskaberne i NATO og EU, at der er taget tiltag og gennemført sanktioner, der skal stoppe den russiske
invasion. Herhjemme er det også en meget bred front på Christiansborg, der er rykket sammen om det første nationale kompromis om sikkerhedspolitikken i 30 år. Det er fællesskabet, der virker, når virksomheder og organisationer bidrager på den måde, de kan. Med økonomisk hjælp og donationer - eller med at frigive tid til velgørenhedsarbejde for de medarbejdere, der gerne vil det, som det sker nogle steder i sektoren. Det er også fællesskabet, der skal sikre, at vi gør vores for de ukrainske flygtninge, der er på vej eller allerede er kommet til Danmark. Arbejdsmarkedets parter spiller også en rolle her, og hvad vi kan gøre i den forbindelse i sektoren, er vi allerede i drøftelser med Finanssektorens Arbejdsgiverforening om. Og så håber jeg også, at jeres helt nære fællesskab kolleger imellem skaber rum for at tage de snakke, der er nødvendige, og nogle af jer måske har brug for. Situationen opleves forskelligt for os alle – og det håber jeg også, at I favner i dagligdagen. Situationen er ufattelig katastrofe ud over alle grænser. Det er kun gennem fællesskabet, at vi kan finde vejen ud af den. Både i det store og i det små.
Marts 2022
Finans
3
Lederportræt
24 Trivsel er vejen til vækst Hvis medarbejderne går glade på arbejde, kan kunderne mærke det, mener Mads Jørgensen, filialdirektør i Sparekassen Sjælland-Fyn Stifinder
–ENTUSIASTEN–
10
Jeg bliver konstant kontaktet på LinkedIn 34-årige Frederik Jerløv-Troelsen er vant til at få henvendelser om jobtilbud. Som datalog i Bankdata har han kompetencer, mange andre arbejdsgivere i finanssektoren også hungrer efter
4
Finans
Marts 2022
pyt 16
Bevar dig selv i en stresset hverdag I en presset hverdag er det vigtigt at opbygge en robusthed, hvor man bevarer evnen til at holde hovedet koldt og hjertet varmt, lyder det fra foredragsholder, coach og forfatter Birgitte Dam Jensen
–TEMA–
26 Fællesskab for ledige giver styrke
55-årige Marianne Viberg har genvundet optimismen og troen på, at hun nok skal komme i arbejde, efter at hun gennem Finansforbundet og FTFa er kommet i netværksgruppe med andre ledige i samme situation
FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 2 / 2022
Agenda
Blockchain er internettets bogholderi
Blockchainteknologien er berømt og berygtet for sit nære slægtskab med kryptovaluta. Men teknologien kan bruges til meget andet
Redaktion Birgitte Aabo (DJ) baa@finansforbundet.dk
35 Politisk klumme
Så er det sagt
Helle Sindal (DJ) hsi@finansforbundet.dk
Af næstformand Steen Lund Olsen
Johannes Nørgård (DJ) jon@finansforbundet.dk
38 Omtanke
Annoncer DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk
En svane, der har haft let ved at lette
Der har været masser af opdrift i de svanemærkede produkter, som BankInvest har sendt på markedet. Det mest populære har tiltrukket 12 milliarder kroner
Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning
40 Internationalt
Kontrolleret oplag 52.989
Wall Street-elite holder resten ude
Design Finansforbundet
En privilegeret gruppe af hvide mænd dyrker en arbejdspladskultur i hedgefonde i USA, der hæmmer kvinder, farvede og folk med et svagere socialt fundament i at blive ansat og avancere. Det viser Megan Tobias Neelys forskning
46 Datoer for kreds-
generalforsamlinger
46 Arrangementer for seniorer
Forfatterforedrag med seniorforsker og bustur til H.C. Andersens Hus
Den vigtigste sætning
Lykke og ulykke er øjeblikstilstande
Forsidefoto Rune Lundø Tryk Stibo
36
anker skal være kundens livsstilspartner B Nye banksystemer er blevet en hyldevare og gør det billigt og nemt at etablere en bank. Derfor bør gamle banker revurdere deres rolle som serviceudbyder og se sig selv som livsstilspartner for ikke at blive overhalet af neobanker, konkluderer en ny rapport
N VA
EM ÆRK
E
T
51
– I N T E R N AT I O N A LT –
S
18
Næste nummer Juni Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk
Tryksag 5041-0806
Marts 2022
Finans
5
A JOUR
AJOUR
Q&A:
Jeg har symptomer på stress – hvad gør jeg?
199.269.824 kroner handlede Finansforbundets medlemmer for via Forbrugsforeningen i 2021. I alt 11.448 medlemmer optjente 10.931.479 kroner i bonus svarende til en bonus på 955 kroner per medlem i snit.
Jeg har gennem de sidste fire uger sovet dårligt, har svært ved at huske og har konstant hovedpine. Jeg har derfor haft nogle sygedage og er nu nået til den konklusion, at det kan være arbejdsmæssig stress. Tankerne flyver rundt i mit hoved – måske skal jeg bare sige mit job op, eller er det bedre at vente på at blive fyret? Hvis du gennem længere tid har været overbebyrdet på dit arbejde, er det helt naturligt, at du gør dig en masse tanker om din situation. Det er vigtigt, at du tager dine symptomer alvorligt og kontakter egen læge. Din læge er den, der bedst kan vurdere, om du bør sygemelde dig for at komme ovenpå igen. Jeg vil derfor ikke anbefale dig, at du siger dit job op. Afvent i første omgang lægens vurdering af, hvor lang en periode du i givet fald skal sygemeldes, og om du skal sygemeldes på fuld tid eller på deltid. Stress har mange ansigter og er meget individuelt og kan have mange årsager, så det er bedst at vente med at træffe beslutning om fremtiden, indtil du er lidt ovenpå igen. Stress er sygdom og dermed lovligt forfald. Du vil derfor næppe blive opsagt efter så kort tids sygdom. Du har krav på fuld løn under din sygdom. Efter fire ugers sygefravær skal din arbejdsgiver indkalde dig til en sygefraværssamtale med det formål, at I tager en snak om opgaver, prioriteringer og mulige tiltag, der kan hjælpe dig tilbage på arbejde. Jeg anbefaler dig at deltage i samtalen. Vær opmærksom på, at I eventuelt kan aftale, at samtalen holdes et sted, hvor du er tryg, eller per telefon/virtuelt. Kontakt endelig din faglige repræsentant, kredsen eller Finansforbundet for yderligere hjælp og rådgivning. Mette Bruun, juridisk konsulent i Finansforbundet
6
Finans
Marts 2022
Bliv klogere på blockchain og kryptovaluta I denne udgave af magasinet Finans fortæller digital vismand, CBS-professor og forfatter Jan Damsgaard, hvordan blockchain fungerer som internettets bogholderi. I april og maj uddyber han sine pointer for Finansforbundets medlemmer ved to arrangementer i hhv. Silkeborg og København. Her vil Jan Damsgaard bl.a. komme med sit bud på den reelle værdi af kryptovaluta, som med hans ord er internetbogholderiets smøremiddel. Læs mere om arrangementerne og tilmelding på finansforbundet.dk/arrangementer
Sæt ord på: Det er jeg god til Hvilke personlige og faglige kompetencer har du med i rygsækken, og hvordan sætter du dem bedst i spil i dit nuværende arbejdsliv og i forhold til en kommende arbejdsgiver? Webinaret ’Sæt dine kernekompetencer i spil’ sætter lys på dine talenter og styrker. Datoen er 17. maj, og underviseren er Pernille Simmelsgaard fra Leaders by Heart, som er coach, mentor og underviser inden for karriere, job og personlig udvikling. Læs mere om arrangementet og tilmelding på finansforbundet.dk/arrangementer
Bankbog: Medarbejdere skriver Jyske historier
4
millioner kr. Den, der ler sidst. Fest og fusion. Fra EDB til IT. Det er nogle af titlerne på de 19 digte og noveller i antologien ”Jyske historier”, som udkom i slutningen af 2021. Nu er skriveglade medarbejdere i Jyske Bank i gang med at forfatte en opfølgende 2’er med fiktion – denne gang med forandring som det gennemgående tema. Under coronapandemien besluttede Jyske Bank at etablere en gruppe, der skulle komme med forslag til sociale arrangementer, der kunne afvikles på tværs af organisationen – uden at mange skulle samles fysisk. Her opstod ideen om en skriveklub, som samlede kolleger på tværs af landet med interesse i at skrive – nybegyndere såvel som erfarne skribenter. ”Jyske historier” kan bestilles hos boghandlere og på biblioteker.
Så meget investerer Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening yderligere i uddannelse for erhvervsrådgivere om bæredygtighed. Det betyder op mod 500 ekstra pladser på uddannelsen.
Podcast: Har du trænet din bias-bevidsthed i dag? Når vi træffer beslutninger i ensartede grupper, kan vi nemt overse blinde vinkler. Ved at invitere forskellighed ind – for eksempel i form af alder kan vi få flere perspektiver på bordet og træffe bedre beslutninger. Inklusion er en muskel, der skal trænes dagligt, fastslår Christina Lundsgaard Ottsen, som er psykolog og diversitetsstrategisk ledelseskonsulent i konsulenthuset Mannaz og medforfatter til bogen ‘Biasbevidst ledelse - sæt diversitet i spil og træf bedre beslutninger’. Få hendes tip til at komme i gang med træningen i podcasten, som er en del af det nye senkarriere-site på finansforbundet.dk
Marts 2022
Finans
7
A JOUR
”Jeg bliver overdænget af henvendelser fra medarbejdere, der spørger, hvordan de kan hjælpe, de vil gerne gøre en forskel. Så det har simpelthen været et ønske fra medarbejderne, som ledelsen har reageret rigtigt hurtigt på”
18,2 procent tjener mandlige medlemmer af Finansforbundet mere end de kvindelige medlemmer. 7,7 procent af lønforskellen er ’uforklaret’. Kilde: Finansforbundet
Ea Wederwang, Head of Corporate Volunteering i Danske Bank, i anledning af at krigen i Ukraine har fået banken til at udvide muligheden for, at medarbejdere kan tage fri med løn til velgørende arbejde.
Danskere er nordiske mestre i kontaktløs kortbetaling Når en dansker køber ind, er der en stor sandsynlighed for, at betalingen sker uden at taste pinkoden. Kontaktløse kortbetalinger tegnede sig for 90 procent af alle kortbetalinger herhjemme i 2021. Det er nordisk rekord og en stigning på 3 procentpoint sammenlignet med året før. De nordiske forbrugere benytter sig i stigende grad af kontaktløs kortbetaling. I Norge lød tallet på 87 procent, mens svenskerne og finnerne ligger noget lavere med henholdsvis 70 og 71 procent. Danskerne bruger i gennemsnit kontaktløs betaling 11-20 gange om måneden. Kilde: Nets
8
Finans
Marts 2022
”Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet er ikke en konkurrence. Den kan vi kun komme til livs, hvis vi deler oplysninger, viden og samarbejder med alle på tværs af pengeinstitutter, organisationer og myndigheder både herhjemme og internationalt. Det er derfor, vi er samlet her i dag - og i Nordea deler vi med alle, der må ønske det” Henrik Koch Head of Transaction Monitoring at Nordea på Finansforbundets Compliance konference 9.marts 2022 (ses herover)
Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet
ENTUSIASTEN
Jeg bliver konstant kontaktet på LinkedIn 34-årige Frederik Jerløv-Troelsen er vant til at få henvendelser om jobtilbud. Som datalog i Bankdata har han kompetencer, mange andre arbejdsgivere i finanssektoren også hungrer efter
Af Birgitte Aabo • Foto: Rune Lundø
10
Finans
Marts 2022
→ Marts 2022
Finans
11
ENTUSIASTEN
S
om nyuddannet frygtede jeg lidt, at det ville være en tør omgang at arbejde i finanssektoren. Men det er det på ingen måde. Tværtimod er det rigtig fedt – jeg har masser af komplekse og spændende opgaver og dygtige kolleger at lære mere af”. Frederik Jerløv-Troelsen har i små to år arbejdet som Software Developer inden for boligområdet i Bankdatas udviklingscenter i Århus, hvor Magasinet Finans møder ham. Men han kunne uden de store anstrengelser have skiftet job adskillige gange allerede, for med en uddannelse som datalog har han kompetencer, som efterspørges mange steder – ikke mindst i finanssektoren. Her er manglen på it-kyndige blevet stadig mere markant, i takt med at bankerne udvider de digitale løsninger. En undersøgelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening viste i december, at 70 procent af virksomhederne i sektoren mangler it-kompetencer. ”Det sker nok en gang om ugen, at jeg får en eller anden henvendelse på LinkedIn. Fra mennesker, der vil drikke en kop kaffe eller høre, hvordan jeg stiller mig i forhold til opgaver og job. Det er fint nok, men det er ikke noget, jeg går så meget op i længere. Det bliver lidt en baggrundssummen”. For den 34-årige datalog er meget glad for sit job og har ingen planer om at skifte foreløbig: ”Jeg kan sagtens se mig selv her i Bankdata om fem år. Længere end det er svært at se ud i fremtiden på nuværende tidspunkt i mit arbejdsliv, men det er en virkelig god arbejdsplads med god stemning og mange udviklingsmuligheder. Du får fleksibilitet under ansvar”, siger han og sammenfatter, at han er i virksomheden, fordi den ”prioriterer det hele menneske”. I det hele taget kan han godt lide at arbejde i finanssektoren: ”Lige nu er jeg mest optaget af at blive en dygtig programmør. Det er spændende at arbejde med at udvikle inden for en sektor, der har stor samfundsbetydning. Det, jeg
12
Finans
Marts 2022
Blå bog, Frederik Jerløv-Troelsen 34 år, uddannet datalog fra Aarhus Universitet i 2019. Software Developer inden for boligområdet hos Bankdata i udviklingscentret i Århus. Deltager i arbejdet med at simplificere og opgradere processen ved oprettelse af boliglånssager for bankrådgivere – de sparer foreløbig to en halv time per sag. Arbejdede i studietiden som studenterprogrammør hos Lego i fire år. Single, bor i Århus, hvor han også er opvokset i kernefamilie, storebror til en søster og en bror. Faren var også datalog og vakte sin søns interesse for it. Tjente sine første penge på hjemmesider i 6. klasse. I fritiden særligt optaget af klatring og bjergvandring.
Se interview med Frederik Jerløv-Troelsen
beskæftiger mig med, har betydning – det er jo afgørende vigtigt, at den finansielle infrastruktur fungerer”. Flere, der studerede datalogi samtidig med ham, er også at finde i Bankdata i dag: ”Bankdata er lykkedes med at tiltrække en del nyuddannede. Udviklingscentret, vi er i, er jo også en del af forskerparken INCUBA, der er tilknyttet Aarhus Universitet”.
Oprettede hjemmesider for sine pædagoger At han selv valgte Bankdata i første omgang, var også til en vis grad farvet af, at det betød mulighed for at blive i Århus, hvor han er uddannet, men også født og opvokset. Han er ældst af tre søskende, moren er ergoterapeut, og hans far, som døde for to år siden, var datalog og selvstændig og meget optaget af at lære sin ældste søn om computere. ”Vi spillede computerspil sammen, og han sørgede for, at jeg havde egen computer, fra jeg var fem år. Min far lærte mig også det basale omkring det at programmere, vi skabte vores egne spil. Når jeg havde fri fra skole, tog jeg forbi hans kontor. Samværet med ham fyldte og betød meget”. Også når den lille Frederik var på fritidshjem, brugte han en del tid foran computeren, og det førte til, at han tjente penge på sine programmeringsevner, allerede da han gik i 6. klasse. To pædagoger i hans fritidshjem lagde mærke til hans evner og bad ham oprette hjemmesider for dem: ”Jeg tror, jeg fik 800 kroner for det. Det var i hvert fald beløb, som jeg oplevede som mange penge på det tidspunkt, så det var selvfølgelig stort for mig”.
Hackede af nysgerrighed Ved en anden lejlighed blev en pædagog derimod nervøs og bad forældrene om at stille til møde i fritidshjemmet, efter at den 13-årige Frederik havde hacket en hjemmeside og demonstreret det for pædagogen. ”Det opstod af min nysgerrighed. Jeg vidste, at der var bestemte sikkerhedsforanstaltninger, der skulle huskes, hvis man ville undgå
→
Marts 2022
Finans
13
ENTUSIASTEN
Uddannelsen tog mig otte år, jeg gav mig tid til det sociale også undervejs i uddannelsen, det er også vigtigt for mig. Jeg var formand for fredagsbaren og senere for fest- og foredragsforeningen på studiet
hacking. Så jeg fik lyst til at tjekke, om de forholdsregler var taget på en populær side. Det var de så ikke, og jeg kunne få adgang til personfølsomme oplysninger, og pædagogen blev nervøs for, om jeg gjorde noget ulovligt”. Ved en anden lejlighed opdagede Frederik Jerløv-Troelsen, at en anden større hjemmeside, som var forgænger for nutidens sociale medier, kunne hackes. Han gjorde derfor virksomheden opmærksom på sikkerhedsbristen. ”Belønningen var 500 kroner. Det stod på ingen måde mål med værdien af oplysningen, det var jeg godt klar over, men jeg var bare en dreng”.
Uddannelse med mening Interessen for programmering og compu-
14
Finans
Marts 2022
tere i al almindelighed fortog sig aldrig, mens han voksede til: ”Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville have den højeste uddannelse inden for feltet og være datalog. Selv om jeg havde lært af min far og selvlært mig en del, var studiet hårdt nok at komme igennem. Men det var lige mig – det gav så meget mening for mig at blive ført ind i den særlige tankegang, det kræver at være en dygtig datalog”. Faren var glad og stolt over sønnens studievalg og nåede at se ham færdiguddannet inden for sit eget felt. ”Uddannelsen tog mig otte år, jeg gav mig tid til det sociale også undervejs i uddannelsen, det er også vigtigt for mig. Jeg var formand for fredagsbaren og senere for festog foredragsforeningen på studiet”. Han passer dermed ikke selv ind i myten
om den nørdede, indadvendte datalogtype, og han oplever heller ikke, at hans kolleger gør: ”Der er altid nogle, der er parat til at drikke en øl sammen efter arbejdstid. Der er i det hele taget en rigtig rar atmosfære hos os”. En stemning, der kan være hjulpet på vej af den agile arbejdsmetode, der er blevet udrullet i Bankdata de senere år – han stortrives selv med at arbejde agilt. Blandt andet sætter han pris på, at teamet holder møder om de opgaver, der allerede er afsluttet. ”Hvad har vi gjort godt, og hvad kan vi lære i forhold til det, der ligger foran os? Vi får tingene vendt løbende, så problemer ikke vokser sig store. Det fungerer rigtig godt. Min oplevelse er også, at der bliver lyttet meget til de input, mit team har”, siger han og er ikke blind for, at det i den forbindelse heller ikke er en ulempe, at han og kollegerne er eftertragtet og efterspurgt arbejdskraft.
Tredive it-folk på sagen Det team, Frederik Jerløv-Troelsen indgår i, arbejder, som indledningsvis nævnt, med boligområdet. Overordnet er deres opgave at gøre det nemmere for rådgiverne i de otte danske pengeinstitutter, der ejer Bankdata, at håndtere sager om boliglån via en boligportal. Det involverer blandt andet 50 små it-programmer, der er sat op til at tale
sammen. En opgave, der har været arbejdet på siden 2016, og som der indtil videre er planlagt udvikling på frem til og med 2023. ”30 mennesker har altså arbejdet på det i foreløbig seks år. Det siger lidt om, hvor stor en opgave det er”, siger han og viser en tidligere og en nutidig version af de elementer, en rådgiver skal igennem for at udfylde en boliglånssag. Den tidligere version ser tætskrevet og grå ud, den nye er forsynet med et smilende hus, der hopper, mens siden uploader, og er selv for den totalt uindviede umiddelbart langt mere overskuelig og inviterende. ”Der er sket utrolig meget, kan du se. Meget af det er svært at forklare, fordi det er teknisk nørdet, men et konkret eksempel er, at hvor rådgiverne før skulle skrive den samme adresse ind 15 gange undervejs i sagsgangen, kan de nu nøjes med en enkelt gang. Vi er nået dertil, hvor næsten det hele er gået igennem og opdateret, så det er mindre komplekst, og rådgiverne ikke så nemt kommer til at begå fejl”. Samtidig sparer rådgiverne tid, fortæller datalogen – i gennemsnit to en halv time per sag. ”Vi taler ikke direkte med rådgiverne, men vi har løbende kontakt med konsulenterne, som gør. Så vi ved, at rådgiverne er meget glade for de forbedringer, der er sket”. Det betyder noget for Frederik JerløvTroelsen og hans arbejdsglæde at få den feedback fra brugerne. ”Der er mange ting, som spiller ind på min arbejdsglæde. Også at jeg kan se, at der er mange udviklingsmuligheder for mig her i Bankdata. Der er muligheder at forfølge internt, det kunne være som seniorudvikler og it-arkitekt, hvis jeg engang får lyst til det”.
ske blæser på hans skrivebord af og til. Den er dog især til at svale ham af, når den 15 minutter lange cykeltur til arbejde er blevet tilbagelagt i lidt for entusiastisk tempo. ”Der er markante bakker her i byen, omvendt er det en god start på dagen med lidt bevægelse. Der er mange stillesiddende timer i mit arbejdsliv”. I fritiden sørger han derfor for at holde sig i form med klatring. Cirka to gange ugentligt bestiger han vægge i op til 14 meters højde i en stor klatrehal, og han holder af aktive ferier som bjergvandring på svært tilgængelige ruter med udsigt over store vidder i Schweiz. Udsigten er også vid fra den fælles tagterrasse i boligkomplekset, som hans etværelses lejlighed er en del af. Frederik JerløvTroelsen flyttede hertil, da han var færdig med studiet og var tvunget til at forlade sit kollegieværelse. Han havde ikke forestillet sig, at lejligheden også skulle være hans arbejdsplads, men i hjemmearbejdsperioder har han fundet sig til rette med, at der kun er et par skridt fra dobbeltsengen til det sorte arbejdsbord og kontorstolen.
”Her er, hvad jeg har brug for, jeg er ikke vant til meget plads”. Han savner dog det selskab, der naturligt fulgte med at bo i et kollegieværelse. Derfor overvejer han at flytte i kollektiv, også fordi det er billigere og vil speede opsparingen til ejerbolig op. Måske ryger de små Lego-figurer, der har fået tildelt en plads ved indgangsdøren til hans lejlighed, så med i en flyttekasse – men han har ryddet meget ud i sin Lego-beholdning efterhånden. Han havde et bjerg på et tidspunkt, for han arbejdede som programmør hos legetøjsgiganten under studierne. Uden egen bil eller kørekort pendlede han til Billund via samkørsel med andre ansatte fra Århus, og det fungerede tilstrækkeligt godt til, at han beholdt jobbet i fire år. ”Jeg brugte meget tid på transport, men Lego var også et rigtig interessant sted at være, selv om det er en helt anden type it-opgaver. Der handler det primært om legetøj, it er det sekundære. I Bankdata er mulighederne mere vidtrækkende, og itløsningerne er det primære – det er meget tilfredsstillende som datalog”.
Aktiv fritid Han tilbringer mange timer på at fordybe sig i opgaverne fra sin arbejdsplads i hjørnet af fælleskontoret op ad glasfacaden. En plads i solen, som han er særlig glad for efter en rum tid på et mørkere kontor et andet sted i bygningen – også selv om det betyder, at der kan være brug for den kraftige elektri-
Marts 2022
Finans
15
STIFIN –GUIDE–
Bevar dig selv – i en stresset hverdag I en presset hverdag er det vigtigt at opbygge en robusthed, hvor man bevarer evnen til at holde hovedet koldt og hjertet varmt, lyder det fra foredragsholder, coach og forfatter Birgitte Dam Jensen. Hun har skrevet bestselleren ”Bevar dig selv – robust i en uforudsigelig fremtid” og guider dig her til, hvordan du bevarer ro, optimisme og handlekraft, når du møder pres, problemer eller modgang
1 Forstå robusthed og hvorfor Robusthed handler dybest set om at bevare gode menneskelige egenskaber, når det er svært, og du er under pres. Det er vigtigt af to årsager: Når vi er presset i vores krop, udløser det stresshormoner, som kan gøre det vanskeligt at tænke klart og træffe velovervejede valg. Dernæst møder vi i en moderne tid udfordringer, hvor det ikke er nok bare at kæmpe. De kræver derimod, at vi kan bruge hovedet og finde velovervejede, ofte langsigtede løsninger.
Robusth
Af Johannes Nørgård
2 Lær dig selv at kende Bliv bevidst om dine reaktioner, når du udsættes for pres, så du er velforberedt næste gang. Skriv ned, hvad der er dine styrker, sårbarheder og grænser. Erkend desuden, når du er under pres, og brug eventuelt yoga og mindfulness til at blive mere nærværende i øjeblikket, og accepter de følelser og den sårbarhed, du oplever.
bevisthed 16
Finans Marts 2022
DEREN 4 Hvem er dine vigtigste relationer Videnskaben viser, at mennesker, der oplever sig trygt forbundet med andre mennesker, er mindre sårbare over for pres. Derfor skal du være opmærksom på dine vigtigste sociale relationer og dine sociale evner. Riv tid ud af kalenderen til at ses med mennesker, der betyder noget i dit liv.
5 Håndter negative tanker
3
En stor kilde til pres kan være vores egne bekymringer. Det kan også føre til følelsen af magtesløshed, der er robusthedens fjende nummer ét. Lær derfor at skelne mellem virkelige problemer og bekymringer, og søg eventuelt støtte i metakognitive teknikker. Find pyt-knappen, og giv slip på de ting, du alligevel ikke kan forandre. Du kan ikke have kontrol over alt, så vær optimist og tro på, at i morgen bliver bedre end i dag.
Pas godt på dine fysiske ressourcer Det kræver energi at bruge hovedet, når det er svært. Pas derfor godt på dine fysiske ressourcer med 8 timers søvn, motion, sund kost (stabilt blodsukker) og pauser med ro i hovedet. Her kan de gode valg være at lukke computeren, bruge tid på familien, nattesøvnen og sine løbesko. Træn pause som det første, du gør, når du mærker stress.
ressourcer
pyt 6 Hav fokus på mening og formål
fokus
hed
Relation
Fokuser på mening og formål i alle dine vigtige aktiviteter. Motivation er supervigtigt, når vi skal træffe langsigtede valg. Find frem til det, der giver mening og har værdi i dit liv. Når du er i stand til det, giver det dig ekstra kræfter til at håndtere udfordrende situationer godt. H er kan et af de første gode valg være at kigge ind på siden: bevardigselv.dk, der blandt andet med en række podcasts giver dig en langt større indsigt i robusthed, end hvad der er muligt her.
Marts 2022
Finans
17
AGENDA
BLOCKCHAIN ER INTERNETTETS BOGHOLDERI Blockchainteknologien er berømt og berygtet for sit nære slægtskab med kryptovaluta. Men teknologien kan bruges til meget andet. Den har potentiale til at revolutionere den måde, vi fremstiller og handler varer på. Og dermed til at afmontere en del af bankernes forretningsmodel, fremhæver CBS-professor Jan Damsgaard. Af Helle Sindal • Foto: Lærke Posselt
B
lockchain – det er noget med bitcoin, ikke? Uanset om man spørger mennesker eller Google, popper forbindelsen til kryptovaluta lynhurtigt frem. Men blockchainteknologien kan bruges til mange andre formål, fremhæver Jan Damsgaard, professor på Institut for Digitalisering på CBS og forfatter til bogen ”Blockchain business: Ægte, sporbart og uerstatteligt”, som udkom i efteråret 2021. Bogen skal være med til at afmystificere blockchainteknologien og forklare, hvordan virksomheder kan spare tid og penge ved at bruge blockchain. ”Min tømrer har købt bogen, og hans frisør har også læst den. Der er en bred og folkelig interesse for emnet, som faktisk er kommet lidt bag på mig”, fortæller Jan Damsgaard. Men der er god grund til at interessere sig for blockchainteknologien, som blandt andet kan bruges til at garantere og validere transaktioner, dokumentere processer og bremse ulovlige kopier, svindel, korruption og hvidvask.
18
Finans Marts 2022
”Især små og mellemstore virksomheder kan have fordele af at bruge blockchain i stedet for omkostningstunge processer og papirarbejde. Det kan for eksempel være dokumentation for virksomhedens ansvarlighed og bæredygtighed i alle led”, siger Jan Damsgaard. Og der er ingen grund til at fortvivle, hvis teknologien og dens kæder af datablokke, hashing og kryptering virker kompleks og umulig at forstå. ”Du bruger jo også apps og internet uden at forstå teknologien helt til bunds”, beroliger professoren.
Træf et bevidst valg Blockchain kan bruges alle steder, hvor to eller flere parter skal være enige om at se det samme. ”Det handler i høj grad om tillid: I dag er der typisk et mellemled eller en tredjepart, som skal dokumentere pengeoverførsler, ejerskab, rettigheder, produkters herkomst og så videre. Blockchain kan sikre den nødvendige
transparens og dermed gøre mellemled som banker, revisorer, retsinstanser, certificeringsordninger med mere overflødige”, forklarer Jan Damsgaard. ”Blockchain kan betragtes som et stykke software, der fungerer som internettets bogholderi. Det kan programmeres til at gøre det på mange forskellige måder – alt efter behovet”, uddyber han. Blockchain kan kobles med ”smarte kontrakter”, der sikrer hurtighed og automatisering i forskellige processer og transaktioner. Man kan for eksempel indkode krav om, at alle aktører er clearet i forhold til KYC, AML og andre former for kriminalitetsbekæmpelse. Kontrakterne gemmes på en blockchain og eksekveres automatisk, når de forudbestemte vilkår og betingelser er opfyldt. Men bare fordi det er muligt at bruge blockchain, er det ikke sikkert, man skal gøre det, pointerer professoren: ”Man må sætte sig ind i mulighederne, så man kan træffe bevidste til- og fravalg. Virksomheder med overbevisende blockchain-
Professor Jan Damsgaard har beskæftiget sig med blockchain og kryptovaluta siden 2013. Under corona-nedlukningen skrev han bogen ”Blockchain business: Ægte, sporbart og uerstatteligt”.
SÅDAN FUNGERER BLOCKCHAIN En blockchain er et netværk af computere, hvor al tilgængelig viden er distribueret ud på alle netværkets deltagere. Der er altså ikke én central computer, der kan bryde sammen og sætte netværket ud af spil. Så længe der er deltagere i netværket, er det intakt. Blockchain fungerer som internettets bogholderi over, hvilke transaktioner der er foregået. Blockchain betyder en kæde af blokke. Blokkene er i dette tilfælde udveksling af data. Det kan være hvad som helst: en kontrakt, en betaling, en sygejournal, et manuskript. Blokkene er takket være unikke koder koblet sammen i en kæde, der går i stykker, hvis nogen prøver at forfalske eller ændre en eller flere af blokkene.
Alt, hvad der deles via en blockchain, er sporbart og kan ikke rettes eller slettes. Samtidig sikrer kryptering, at blockchain er helt privat: Alle i netværket kan se, at en transaktion har fundet sted, men det kræver en privat nøgle at få adgang til selve indholdet og give det videre. På den måde kan konkurrerende virksomheder sikre deres egne fortrolige oplysninger, samtidig med at de har fordelene af åbenheden og sporbarheden på en blockchain.
særligt inviterede. Det gælder for eksempel shippingplatformen TradeLens, som Mærsk og IBM samarbejder om.
Blockchain bliver også kaldt Distributed Ledger Technology (DLT). Der er dog mange andre former for DLT end blockchain.
Priserne for transaktioner på forskellige blockchains kan variere meget, især hvis omkostningerne er bundet op på kursen på den kryptovaluta, der afregnes i. Derfor fokuserer nogle blockchains på faste, lave transaktionsomkostninger.
Der er stor forskel på åbne og lukkede blockchains. Enhver kan i princippet bruge en åben blockchain – eller bruge et open source-program til at lave sin egen blockchain. Lukkede blockchains er netværk for
Der findes flere tusinde forskellige kryptovalutaer, som hver især er knyttet til en blockchain. Computerne, der holder netværket i gang, bliver belønnet med kryptovaluta. Hvis man vil bruge mulighederne på en blockchain, er betalingen typisk et gebyr i den gangbare valuta.
Kilde: Jan Damsgaard, professor på Institut for Digitalisering på CBS.
Marts 2022
Finans
19
AGENDA
cases har det til fælles, at de er helt klar over, hvorfor de bruger blockchain. Så det første skridt, man skal tage, er at spørge: Hvilket problem kan blockchain hjælpe os med at løse – og hvordan?”
Få nogle erfaringer Jan Damsgaard forstår godt, at bankerne er kritiske og tøver over for blockchainteknologien, som har potentiale til at skære en solid luns af den forretningsmodel, som branchen tjener penge på i dag. Men at stikke hovedet i busken og håbe, at faren driver over, er ikke nogen farbar vej: ”Det svarer til, hvis postvæsenet i 1990’erne havde spurgt, om vi overhovedet har brug for e-mail”, mener Jan Damsgaard
og uddyber: ”Det forsvinder ikke – bankerne må også vænne sig til blockchainteknologien. Det betyder ikke, at de behøver at sprinte af sted fra start. Det kan være fornuftigt nok at prøve at forsinke det og forholde sig kritisk – ikke mindst til kryptovalutaerne. Imens kan man holde udkig med fintech-startups, som bruger blockchain på relevante måder, eller indgå i større samarbejder med andre banker”. Jan Damsgaard forudser, at blockchain vil få lige så omfattende konsekvenser for finanssektoren, som indførelsen af it har haft. ”It er et hjælpemiddel, der har effektiviseret arbejdsgangene. Blockchain har potentiale til at afmontere en del af arbejdsopgaverne”, siger han.
Blockchain kan bruges til at løse en del rutineopgaver og åbne for nye job med mere spændende indhold. For eksempel vil der være et behov for uvildig rådgivning, som branchen bør tage til sig, mener Jan Damsgaard. Mange bankkunder har for længst gjort sig erfaringer med blockchains og investeringer i kryptovaluta. ”Bankerne bør være opdateret på mulighederne – selvom det ikke er en del af deres forretning”, mener Jan Damsgaard, som undrer sig over, at Nordea ikke tillader, at bankens medarbejdere investerer i kryptovaluta. ”Det vil være fornuftigt at lade medarbejderne få nogle erfaringer og ruste sig til den verden ved at prøve at købe og sælge for
Blockchain har et kæmpe potentiale i den grønne omstilling. Der er stort behov for et fælles bogholderi, der kan holde styr på herkomsten af produkter og deres klimaaftryk, pointerer Jan Damsgaard.
20
Finans Marts 2022
beskedne beløb. Så står man stærkere over for kunderne, som kan være fristet af tilbud om rådgivning og investering andre steder”, pointerer han.
En hypet teknologi Blockchain udspringer af techmiljøet. Derfor har der fra begyndelsen været stort fokus på selve teknologien, og hvad der kan lade sig gøre med den. ”I dag handler udviklingen i høj grad om, hvad vi kan bruge teknologien til”, siger Jan Damsgaard og peger på blandt andet blockchaininitiativet Concordium, som finansmanden Lars Seier Christensen har været med til at grundlægge: ”Hans afsæt er finansverdenen, så det er en blockchain med indbygget brugeridentifikation og fokus på at tilpasse sig love, regler og regulativer”. Hos Copenhagen Fintech har Chief Innovation Officer Simon Schou oplevet, hvordan blockchainteknologien har fulgt den klassiske hypekurve for nye teknologier: I starten er begejstringen og forventningen kolossal, og teknologien bliver betragtet som løsningen på alverdens problemer. Så følger skuffelserne og en tur i skammekrogen, hvorefter teknologien langsomt modnes og viser sig velegnet til udvalgte formål. ”For nogle år siden var det interessant og vigtigt for mange fintech-startups at sige, at de arbejdede med blockchain. Men det stilnede af, fordi der gik længere tid, før man så nogle overbevisende usecases. Samtidig blev blockchain kædet sammen med dårlige historier om kryptovaluta og kriminalitet”, opsummerer Simon Schou. Han ser kæmpe potentiale i teknologien og mener, at den lidt ufortjent har fået et dårligt image i den etablerede finanssektor, som har overskygget, hvad den reelt kan. Simon Schou peger på ZLTment og Januar som interessante eksempler på fintechvirk-
→
S ÅDAN BLIVER BLOCKCHAIN BRUGT Blockchainteknologien fik for alvor luft under vingerne med kryptovalutaen bitcoin. Siden har den vist sig brugbar på talrige andre områder. Her er et lille udpluk: Hvor bitcoin er en 1.-generations blockchain og fortrinsvis en digital valuta, er Ethereum en 2.-generations blockchain, som også kan bruges som softwareplatform med mulighed for at indbygge intelligente kontrakter og decentrale applikationer. Blockchainen bruges bredt af virksomheder over hele verden. Blockchain bruges til at lave NFT (Non Fungible Tokens), som er unikke og ikkeudskiftelige digitale kreationer – for eksempel kunstværker og samlerobjekter som CyberPunks og Bored Ape Yacht Club. Blockchain kan blandt andet anvendes som finansieringsplatform for personer, organisationer og virksomheder i blandt andet udviklingslande. Blockchainen kan sikre identifikation og transparens og dermed forhindre korruption.
Når man skanner QR-koden i et par sko fra skoproducenten Roccamores sporbare kollektion, kan man følge hele historikken fra en ko i Jylland til skindet, der bliver garvet, indfarvet og syet til fodtøj. Leverandørerne dokumenterer og uploader informationerne i en blockchain. Designbrandet Wehlers bruger blockchain til at dokumentere, hvordan de fremstiller bæredygtige stole af plastikaffald fra havet og efterfølgende reparerer og genanvender udtjente stole.
Ved at registrere stemmerne ved valg i en blockchain kan man se optællingen med det samme og gøre snyd mere vanskeligt. Blockchain kan holde styr på ophavsret og brugsrettigheder inden for for eksempel film og musik. Det kan begrænse ulovlig kopiering og sikre kunstnere med flere betaling for deres værker. Fra ko til sko. Er en vare ægte eller en kopi? Er den fremstillet så bæredygtigt, som producenten hævder? Er det den retmæssige ejer, der sælger den? Blockchain gør det muligt at indbygge troværdighed og sikkerhed i produkter som for eksempel fødevarer, tøj, medicin, kunst og designgenstande.
Begge virksomheder har hele forsyningskæden med i deres blockchainløsning. For nogle virksomheder kan det ikke lade sig gøre, for det er langtfra alle leverandører, som er klar til teknologien. Men så kan der stå ”afventer data” i nogle af leddene, mens andre led fungerer.
KILDE: JAN DAMSGAARD, PROFESSOR PÅ INSTITUT FOR DIGITALISERING PÅ CBS.
→ Marts 2022
Finans
21
AGENDA
somheder, der bygger bro mellem blockchain og kravene om sikkerhedsstillelse på det finansielle område.
Banker ser både potentialer og problemer Hos de etablerede banker ser man både potentialer og problemer i blockchainteknologien. Nordea har aktivt investeret i analyse og udvikling af blockchainbaserede løsninger siden 2016. I forhold til brugen af blockchain ligger Nordeas fokus som en strengt reguleret finansiel institution på lukkede blockchainnetværk, hvor alle deltagere er identificeret, og som overholder alle relevante love. Nordea har to netværk baseret på blockchainteknologi, som er tilgængelige for kunderne i dag: We.trade, der er et trade finance-netværk, som er udviklet til vores små og mellemstore kunder for at fremme handel i Europa ved hjælp af blockchain, og DIAS, som er et netværk for det digitale boligmarked, der i dag dækker en stor del af bolighandlen i Finland. ”Begge netværk er lukkede og har ikke noget at gøre med de åbne netværk, som primært bruges til spekulation i virtuelle aktiver”, understreger Christian Moselund Aaby, seniorpresse- og kommunikationsrådgiver i Nordea Danmark.
Sover godt om natten I Danske Bank har Head of Products and Solutions Lars Alstrup ikke til dato set blockchainbaserede initiativer, som på kort sigt truer de traditionelle pengeinstitutters forretningsmodel. ”Vi sover godt om natten og er vågne og følger udviklingen om dagen”, fortæller han. ”Digitale løsninger fylder mere og mere, når det handler om at gøre det enkelt at være kunde i banken. Vi fokuserer på at skabe gode, relevante og sikre løsninger for kunderne. Derfor tager vi ikke udgangspunkt i en bestemt teknologi – det handler om, hvad den kan bruges til. Vi har ingen reservationer i forhold til teknologier, som fungerer. Blockchainteknologien har stort potentiale, men er
22
Finans Marts 2022
p.t. udfordret, når det gælder sikkerhed, transparens og regulering”, siger Lars Alstrup. Aktuelt er Danske Bank – ligesom Nordea – med i det lukkede blockchainnetværk DIAS, der dækker en stor del af bolighandlen i Finland. ”Distribuerede netværk som blockchain har i mange tilfælde kun værdi i kraft af dem, der deltager. I nogle tilfælde skal hele sektorer og myndigheder med for at skabe værdi”, opsummerer Lars Alstrup. ”Vi monitorerer udviklingen teknologisk og myndighedsmæssigt og indgår i internationale samarbejder og proof of concepts for at blive klogere – for eksempel R3 Financial Services, som har over 100 deltagere”, siger han. Sydbank er umiddelbart tilbageholdende, når det gælder blockchain, og planlægger heller ikke at tage teknologien i anvendelse – endnu: ”Set fra vores side er teknologien en typisk industristandard, der kun har sin berettigelse i sammenhæng med andre aktører. Når det er sagt, er der dog mange potentielle anvendelsesmuligheder for teknologien, så blockchain har enormt potentiale”, siger områdedirektør for IT og Udvikling i Sydbank Jacob Flohr Kristiansen og uddyber:
Sydbank planlægger ikke at tage blockchainteknologien i anvendelse – endnu, siger Jacob Flohr Kristiansen, områdedirektør for IT og Udvikling. Foto: Jes Jessen, Sydbank
”Hver gang en overlevering finder sted af et aktiv mod betaling, vil teknologien nemlig have en stærk sikkerhed omkring at kunne sikre historik og dokumentation for overleveringen. En ting er teknologien, noget andet er mulighederne. Og her mener vi, at teknologien kræver, at flere banker går sammen i et konsortium og udvikler teknologien i fællesskab. Det samarbejde, der netop er blevet indledt mellem to amerikanske banker, HSBC og Wells Fargo, der benytter blockchainteknologien til at afstemme og udbetale dollar og euro mellem de to banker, er derfor meget interessant – og den rigtige måde at bruge teknologien på – lige så vel som det er en meget lille prøve i det enorme internationale clearings- og transaktionssystem, der sker døgnet rundt”. Jan Damsgaard holder oplæg om blockchain for Finansforbundets medlemmer i april og maj. Læs mere på finansforbundet.dk – arrangementer og kurser.
F U P E L L E R F A K TA ? B L O C K C H A I N I M O D V I N D Blockchainteknologien møder masser af kritik. Professor Jan Damsgaard forklarer, hvad der er op og ned i forhold til nogle af de udbredte kritikpunkter
HACKERE OG ANDRE KRIMINELLE FLOKKES PÅ BLOCKCHAINS
BLOCKCHAIN ER EN KLIMASKURK
”Nyheder om hackere og kryptovalutakup er langtfra sjældne. Det er dog typisk børssystemer for handel med kryptovaluta, som er blevet hacket. En blockchain kan i princippet hackes, men risikoen er stærkt begrænset, blandt andet fordi det kræver en kæmpe arbejdsindsats i et decentralt netværk. En anden hyppig indvending mod åbne blockchains er, at transaktionerne sker mellem pseudonymer og ikke juridiske personer. Men man er genkendelig og identificerbar gennem de transaktioner, man har foretaget. Desuden vil den juridiske identitet blive kendt, når man vil agere uden for blockchainen og for eksempel veksle kryptovaluta til penge, som er underlagt kontrol”.
”Bitcoin får jævnligt hug for den enorme mængde datakraft, der skal til for at validere transaktionerne i det omfattende netværk. Årsagen til det store energiforbrug er den såkaldte proof of work-mekanisme, der skal til, for at bitcointransaktioner kan gennemføres. Computere – også kaldet minere – i store serverfarme skal finde en kode, der kan lukke en blok i bogholderiet. I takt med at blockchainteknologien modnes, er der opstået nye valideringsmetoder, som er hurtigere og kræver langt mindre energi. Det gælder for eksempel mekanismen proof of stake”.
INGEN KODE, INGEN ADGANG ”Der er mange kulørte historier om, hvordan folk har mistet deres digitale adgang til blockchains og kryptoværdier. Usb-nøgler er havnet i swimmingpools, harddiske er røget på lossepladsen, og afdøde har taget unikke adgangskoder med i graven. Uden en central registrering har koder og nøgler til blockchains en vis lighed med fysiske værdier som kontanter og guld. Men man kan nemt sikre sig og opbevare dem forsvarligt – fysisk, digitalt eller hos firmaer, som tilbyder den service”.
B L O C K C H A I N E R U D E M O K R AT I S K ”Hvor proof of work favoriserer dem med mest datakraft, favoriserer proof of stake dem med de fleste kryptomønter. Eksemplet understreger, at hvis man vil bruge en blockchain, så er det vigtigt at læse ’det med småt’ og være opmærksom på, om platformen matcher ens ønsker og behov. Ikke alle blockchainplatforme er skabt lige”.
Marts 2022
Finans
23
LEDERPORTRÆT
Mads Jørgensen, Filialdirektør i Sparekassen Sjælland-Fyn i Sorø og Dianalund siden oktober 2021 • Ansvarlig for seks medarbejdere i alt. • Startede som elev i sparekassen i 2008 og har været ansat lige siden. Har arbejdet i Ringsted, Holbæk, Kalundborg, Dianalund og Tølløse og haft titler som rådgiver, souschef og filialleder. • Har netop afsluttet diplomuddannelsen i ledelse på Cphbusiness. • 33 år. Født og opvokset i Ringsted, hvor han bor sammen med kæresten Jelena, som er lærer. Parret har datteren Mila, som er 6 år.
24
Finans
Marts 2022
• Har spillet fodbold hele livet. Nu er det hyggebold og Fifa-spil på PlayStation. Dyrker crossfit. Kan lide at sætte nye mål for sig selv og give den gas, samtidig med at han har det sjovt sammen med andre. • Nyder at holde fri i weekenderne efter at have tilbragt mange aftener og weekender foran pc’en under lederuddannelsen.
Trivsel er vejen til vækst Hvis medarbejderne går glade på arbejde, kan kunderne mærke det, mener Mads Jørgensen. Timingen var perfekt, da han blev udnævnt til filialdirektør i Sparekassen Sjælland-Fyn og kunne reflektere over sit nye job i den afsluttende opgave på diplomuddannelsen i ledelse Af Helle Sindal • Foto: Jasper Carlberg
Hvad er kernen i god ledelse for dig? Jeg vil gerne skabe vækst gennem trivsel. Hvis man som medarbejder går glad på arbejde, så kan kunderne mærke det. Trivsel smitter af på bundlinjen. Det er forskelligt, hvad den enkelte medarbejder oplever som trivsel. Nogle bliver motiveret af personlige måltal og feedback, mens andre vægter fællesskabet. For mig handler god ledelse om, at vi udnytter hinandens facetter bedst muligt og får følelsen af at vinde noget sammen.
Hvad betragter du som dine vigtigste ledelsesopgaver – på den korte og den lange bane? Her og nu handler det om at skabe en kultur, hvor vi er et team. Vi har fået nye kolleger under corona-pandemien, hvor meget arbejde er foregået via skærme og telefoner. Derfor lukkede vi banken en dag og tog på tur og lavede forskellige øvelser for at styrke kendskabet til hinanden. Det indgik i min afsluttende opgave på lederuddannelsen. Det har været meget givende at starte i en lederstilling og fordybe sig samtidig. Opgaven gav mig mulighed for at spørge endnu mere ind til medarbejdernes oplevelser og blive klogere. Jeg glæder mig over, at medarbejderne helt naturligt er begyndt at arbejde mere sammen og tage højde for hinandens forskelligheder.
Hvordan er det at blive leder i et pengeinstitut, som du har været elev i? For mig har det været et fedt og bevidst valg. Jeg har fået tilbud fra andre steder, men allerede som elev i sparekassen tænkte jeg, at jeg ville være filialdirektør, så det er en
stor glæde at nå det mål. Sparekassen har udviklet sig fra en lille lokal sparekasse til en vigtig spiller på markedet. Jeg har udviklet mig sammen med sparekassen, og nu skal vi udvikle os videre sammen.
Hvordan vil du gerne opfattes som leder? Jeg vil gerne bemærkes og respekteres for de resultater, jeg opnår. Jeg er ikke ledertypen, som råber højest og først. Jeg giver lyd fra mig, når jeg har noget på hjerte.
Hvad er dine styrker og svagheder som leder? Jeg er god til at reflektere over tingene og til at lade folk få ansvar, ligesom jeg selv har oplevet at få. I forhold til en traditionel lederrolle er det nok en svaghed, at jeg er ydmyg og ikke råber så højt. Før i tiden var det typisk dygtige sælgere, som blev bankledere. I dag bliver ledelse heldigvis i højere grad betragtet som et selvstændigt fag, hvor det at levere målbare resultater indgår som et element ud af flere. Sådan er det også i sparekassen. Jeg vil være en leder, som er leder og får det bedste frem i medarbejderne.
Hvordan udvikler du dine kompetencer? Jeg har altid udfordret mig selv med nye mål – både arbejdsmæssigt og inden for sport. Jeg reflekterer løbende over, hvad næste skridt skal være, og hvem der kan udfordre mig. På lederuddannelsen fravalgte jeg talfag som statistik til fordel for coaching og andre redskaber, som er vigtige, når man skal arbejde med mennesker og udvikling.
Marts 2022
Finans
25
XT XE XM XA X X
26
Finans
Marts 2022
XXXXXX
DET GÅR GODT – MEN IKKE FOR ALLE Af Johannes Nørgård / Foto: Martin Dam Kristensen
I december 2021 var der kun 1,7 procent fuldtidsledige medlemmer af Finansforbundets a-kasse. Det er den laveste ledighed siden før 2017 – og selv om ledigheden tog et lille nøk opad i januar, er den stadig nede på niveauet, fra før Covid-19 lagde Danmark ned.
→ Marts 2022
Finans
27
TEMA
M
en ser man på, hvordan ledigheden er fordelt, er der knap så meget at juble over, hvis man tilhører den erfarne del af arbejdsstyrken. Cirka halvdelen af de 783 fuldtidsledige i december var +55 år eller derover. Faktisk var ledigheden 2,6 gange større for de 55-64-årige og hele 3,3 gange større for de +65-årige sammenlignet med de 35-44-årige. ”Bemærkelsesværdigt er det også, at mens Finansforbundets medlemmer generelt har en lavere ledighed end det generelle arbejdsmarked, så er det helt anderledes nedslående for denne her aldersgruppe. Her er ledigheden ikke lavere, men endda temmelig meget højere, når vi ser på de +60-årige”, forklarer seniorøkonom i Finansforbundet Klaus Mosekjær Madsen.
FULDTIDSLEDIGE MEDLEMMER AF FINANSFORBUNDET Efter en Corona-pukkel, går det, som det ses af øverste graf den rigtige vej med ledigheden for medlemmer af Finansforbundet. Den var med 1,7 procent rekordlav i december. Men som det ses nederst, var en bekymrende stor andel af de ledige 50 år eller derover.
3,5 3,0 2,5 2,0
Mere udenlandsk arbejdskraft Samtidig melder arbejdsgiverne i finanssektoren i stigende grad om mangel på arbejdskraft. For eksempel angiver 41 procent af virksomhederne ifølge det seneste barometer i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), at de har haft større eller mindre udfordringer med at rekruttere rådgivere, og fire ud af ti virksomheder angiver, at de har oplevet mindre eller store problemer med at fastholde de medarbejdere, de allerede har.
En snak, der nok kan være svær at forstå for 55-årige Marianne Viberg, der går ledig på dagpenge i den lille midtjyske by Galten. I 32 år har hun arbejdet uafbrudt i finanssektoren, da hun blev ledig. Hun har søgt mere end 50 stillinger, men kun været til samtale to gange. Hun har endnu 13 gode arbejdsår, før hun skal på pension, masser at give af og er frisk på det meste, også at blive opkvalificeret, hvis det er nødvendigt. Skoletasken står klar, som hun siger.
Finans
2018
2019
2020
6%
2021
8,5%
24 år
21,5%
25 - 34 år
De oversete
28
2017
Marts 2022
35 - 44 år 45 - 54 år
40,7%
55 - 64 år 65+
10,5% 12,8%
2022
Fællesskab med andre ledige giver styrke 55-årige Marianne Viberg har genvundet optimismen og troen på, at hun nok skal komme i arbejde, efter at hun gennem Finansforbundet og FTFa er kommet i netværksgruppe med andre ledige i samme situation – og skal der et kompetenceløft til, så er hun klar med skoletasken
Af Johannes Nørgård / Foto: Martin Dam Kristensen
N
år man er arbejdsløs, har man ingen kolleger. Derfor har det været en ualmindelig tung og ensom periode med både vintermørke og coronanedlukning for 55-årige Marianne Viberg. Hun har kun haft husets fire vægge og hunden Gucci at dele al sin tvivl og bekymringer med i forhold til usikkerheden om hendes fremtidige arbejdsliv, og er det hende, den er gal med, når hun søger og søger uden at komme til samtale? Men dagen før denne snak ved det hvide, blanke spisebord i den store, lyse stue i huset i Galten havde været helt anderledes. Her mødtes de for anden gang hos Marianne Viberg i en lille netværksgruppe, der er en del af det nye projekt ”Udsyn og ambitioner” mellem Finansforbundet og FTFa, der skal hjælpe ledige 50+ i job. I hendes gruppe er de fem ledige i alderen 53-62 år. De fire andre er bankuddannede, mens hun har været account manager i leasingbranchen. En har været ledig i tre år og har skrevet næsten 120 jobansøgninger. ”Snakken går lige fra første sekund, når folk kommer ind ad døren. Vi fortæller om, hvad der er sket siden sidst. Vi opmuntrer hinanden, og er én kaldt til samtale, så giver vi gode råd, hepper og bakker op. Fælles er også, at vi er holdt op med at tro på snakken om det grå guld, det er langtfra det, vi oplever. Derfor er det vigtigste også at dele vores oplevelser og finde ud af, at det ikke er os selv hver især, den er gal med. Den følelse
kan man jo let få, når man går alene med tingene og ikke kommer til samtale. Så fællesskabet har givet mig mere selvtillid og en tro på, at jeg bare skal finde nøglehullet, så skal jeg nok komme igennem til et job”.
Pludselig alene efter 15 år Marianne Vibergs øjne lyser, og det er tydeligt, at hun er et meget socialt menneske, der godt kan lide at være sammen med andre mennesker. Sådan var det også i Jyske Finans, et leasingselskab, der havde været
hendes arbejdsplads i 15 år. Men i november 2019 var det pludselig slut. De var lige mødt på arbejde, da lederne gik rundt i kontorerne og prikkede folk på skulderen, om de lige ville komme med ind i rummet, hvor HR også sad. ”Jeg var meget trist. Jeg havde været rigtig glad for mine arbejdsopgaver og havde nogle skønne kolleger. Vi havde altid kunnet grine lidt af det hele, når arbejdspresset var hårdest. Det var næsten som et ægteskab, der var gået i stykker. Man havde haft så me-
Marts 2022
Finans
29
TEMA
get tilfælles, som nu pludselig var slut”, siger Marianne Viberg og fortæller, at det foregik helt efter bogen. Virksomheden havde mistet en stor forhandler, så de var 10-12 stykker, der røg. De blev fritstillet, fik løn i opsigelsesperioden, kompensation og et forløb med AS3, der skulle hjælpe dem videre. ”Men det var et chok pludselig fra den ene dag til den anden at skulle gå alene herhjemme med hunden og de fire vægge. Jeg var rigtig ked af det et par måneder, og jeg kan stadig savne kollegerne. Men heldigvis er vi fire stykker, der stadig ses, og som også rejser sammen”. Selvfølgelig tumlede hun også med tanker om, hvad hun nu skulle. Før Jyske Finans havde hun arbejdet 17 år i Nordea Finans og altid fundet leasingbranchen spændende, også fordi der fra tid til anden kom et politisk indgreb fra Christiansborg, der vendte op og ned på det hele. ”Men det er svært, for selv om der findes forhandlere, er leasing overtaget af store selskaber, der har deres administration på Sjælland. Desuden var det 15 år siden, jeg sidst havde søgt et job, så det var en udfordring med ansøgning og CV, hvor jeg ikke havde det store udbytte af AS3, fordi coronaen kom, så vi kunne ikke mødes, og meget blev aflyst”.
Gråt guld eller bare grå hår Men Marianne Viberg var heldig, troede hun i hvert fald. Allerede i november 2020 fik hun et nyt job i et leasingselskab. Men det holdt kun ni måneder. Selv siger hun meget diplomatisk, at det var et dårligt match, for hun ser ingen grund til at hænge virksomheden ud med navn og den egentlige årsag. Hun er kommet videre og fandt siden ud af, at hun ikke var den eneste. Virksomheden var kendt
Øverst: ”Fællesskabet har givet mig mere selvtillid og en tro på, at jeg bare skal finde nøglehullet, så skal jeg nok komme igennem til et job”, fortæller Marianne Viberg. Nederst: Marianne har haft svært ved at ringe og spørge til en opslået stilling, men fik så 8-9 rigtige gode spørgsmål til samtalen, som hun har hængt op i sit kontor.
30
Finans
Marts 2022
som lidt af en gennemgangslejr. Nu har Marianne Viberg søgt i alt 50-60 stillinger, og så er der nogle vikarbureauer, der har henvendt sig, som har fået hendes CV. ”Jeg søger bredt, alt fra receptionist til sekretær, skolesekretær og administrativ blæksprutte, vel det, man før kaldte kontorassistent. Jeg har jo rigtig mange kvalifikationer inden for kontor at byde ind med. Jeg tager også gerne ud som vikar, man får jo altid noget viden med sig, som man kan bruge”, siger Marianne Viberg og fortæller, at hun faktisk skal i fire ugers ulønnet praktik i en frisørsalon om en uge: ”Det bliver noget med at tage telefonen, lidt bogholderi, lønregnskab og opslag på de sociale medier, som jeg ikke har arbejdserfaring med, så jeg tager det lidt som et kursus”. Men ellers oplever hun ligesom de andre i netværksgruppen, at det er noget op ad bakke på grund af alderen, selv om arbejdsgivere ikke må sige det højt. Men alene det, at arbejdsgiverne ofte kræver oplysning om fødselsdato på den digitale blanket, man skal udfylde, når man ansøger, gør det muligt for dem at frasortere ansøgere i en aldersgruppe, de ikke ønsker. Dermed kan mange ellers glimrende ansøgninger ende med aldrig at blive læst, fordi de er frasorteret på forhånd.
CV – Marianne Viberg 32 år i finanssektoren fordelt på: 15 år J yske Finans – finansieringsmedarbejder 17 år N ordea Finans – finansieringsmedarbejder Udpluk af ansvarsområder: Kundeservice per telefon og mail, herunder rådgivning og support af privat- og erhvervskunder, forhandlere og importører. Ansvar for samt pleje og udvikling af egen kundeportefølje. Forhandling og kreditgodkendelse samt omlægning af lån og leasing. Koordinering og samarbejde med interne afdelinger og filialer. Dagligt arbejde med hvidvask og GDPR.
”Det virker, som om arbejdsgiverne ikke er klar til det grå guld, og nogle efterspørger ligefrem ansøgere, der kun har været uddannet et par år. Det er vanvittigt, også når jeg ser på de andre i gruppen, som har kurser og alt muligt. Det er en utrolig stor viden, der er ubrugt og går tabt. Én overvejer helt at give op og prøve at klare sig igennem på pension. Det er synd, for han har så meget at byde på. Og det har vi alle. Vi skal arbejde mange år endnu, har ikke små børn, og når nogle siger til os, at vi skal vaccineres, så bliver vi vaccineret”.
Nu tror jeg på, det lykkes Selv kan Marianne Viberg indimellem blive ramt af følelsen af, at hun er til bal og sidder som en bænkevarmer, der venter på at blive budt op til dans. Men hun er ikke den, der sidder passivt og venter, derfor greb hun også muligheden, da Finansforbundet og FTFa inviterede hende til at deltage i projektet, der startede her i januar. Marianne Viberg synes, det er rart, og fremhæver, at de alle er +50 år og derfor lidt i samme båd. Deltagerne i Vestdanmark har haft 2 møder med alle deltagere, fået dannet netværksgrupper, og hver enkelt har haft samtale med en personlig rådgiver. Marianne Viberg skal have den næste personlige samtale om en uge. ”Det glæder jeg mig til. Der bliver lyttet, og jeg føler, at de støtter og giver mig et kærligt skub. Jeg er meget lydhør og åben over for alle forslag. Så hvis de mener, at jeg skal have et kursus eller noget andet, der kan bringe mig bedre i spil, så er jeg klar med skoletasken”, siger hun og fortæller, at hun kan bringe alt på bane om, hvad der sker i hendes liv lige nu, får feedback på ansøgninger, CV, og hvad der ellers måtte være: ”For eksempel havde jeg svært ved at ringe op og spørge til en stilling, for jeg syntes, det hele stod i opslaget. Nu har jeg fået 8-9 rigtig gode spørgsmål, jeg kan stille, som jeg har skrevet ned og hængt op på mit kontor. Det er en rigtig god støtte. Jeg tror også, det hænger sammen med, at vi i finansverdenen ofte nok er lidt pæne, vi vil ikke ringe og forstyrre unødigt. Der skal man nok være lidt mere fræk. De skal få øje på mig, så jeg kommer til nogle flere samtaler, så jeg ender med et job med nye gode kolleger og arbejdsglæde. Nu tror jeg på, at det nok skal lykkes”.
Snart slut med at frasortere på alder Ny lov er på vej, der gør det forbudt for arbejdsgivere at spørge til din alder, når du søger job
I
dag fremsender ledige ofte jobansøgninger til arbejdsgivere via digitale rekrutteringssystemer, hvor de bliver bedt om at afgive en række oplysninger sammen med den vedhæftede ansøgning. En af oplysningerne, som man ofte er tvunget til at afgive, er sin fødselsdato. Det gør det muligt for arbejdsgiverne at frasortere ansøgere i bestemte aldersgrupper, så de undgår at skulle bruge tid på at læse selve ansøgningen. Det betyder i praksis, at man som ledig kan have brugt lang tid på at skrive den mest fantastiske og velkvalificerede ansøgning. Den bliver bare aldrig læst. Men det bliver forbudt at spørge til alderen fra 1. juli 2022. Beskæftigelsesministeren har nemlig fremsat et lovforslag, der forbyder arbejdsgivere at bede om de oplysninger. Forslaget er en udmøntning af den trepartsaftale, regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter sidste efterår.
Fakta: Lovforslag L 115 Det foreslås, at der indføres et forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøgning. Det skal sikre, at jobansøgere ikke bliver fravalgt på grund af alder. Det vil dog være muligt at lægge vægt på alder, hvis det har et sagligt formål. Det kan for eksempel være ved ansættelse af ungarbejdere og ved positiv særbehandling af ældre ansøgere for at fremme deres beskæftigelsesmuligheder, for eksempel i form af seniordage. Lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. juli 2022.
Marts 2022
Finans
31
TEMA
Det er nu, vi skal have alle med Den meget lave ledighed og den succesfulde start for projektet ”Udsyn og ambitioner” glæder FTFa-formand og næstformand i Finansforbundet Steen Lund Olsen, der ser det som alletiders chance for at få erfarne ledige i job igen
Af Johannes Nørgård
D
en hurtige succes med projektet Udsyn og ambitioner, der allerede har skaffet arbejde til 18 deltagere, vækker glæde hos formand for FTFa og næstformand i Finansforbundet Steen Lund Olsen. Projektet er et samarbejde mellem Finansforbundet og FTFa og er støttet med cirka to mil-
lioner kroner fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: ”Det er utroligt opmuntrende, hvad en håndholdt indsats kan gøre på så kort tid, og glædeligt, at vi så rigtigt, da vi søgte om penge til det her projekt. Det håber jeg vil fortsætte, for vi står i øjeblikket i en gunstig
»Nogle virksomheders fordumsfulde holdninger til erfarne medarbejdere holder jo slet ikke i dag, hvor pensionsalderen er steget, og vi lever længere«, siger Steen Lund Olsen.
De første er allerede kommet i job Selvom det ambitiøse projekt for ledige +50 år mellem Finansforbundet og FTFa først lige er begyndt, har det allerede givet resultater. 18 ud af 59 er kommet i arbejde
D
er har været afholdt workshops, personlige samtaler og møder i netværksgrupper på begge sider af Storebælt i det ambitiøse projekt ”Udsyn og ambitioner”, der skal hjælpe ledige +50 år i job. Et samarbejde mellem Finansforbundet og Finansfor-
32
Finans
Marts 2022
bundets a-kasse, der er en del af FTFa, der efter kun få uger har givet resultater. 18 ud af 59 deltagere er nemlig kommet i job. Det overrasker og vækker glæde hos projektleder fra FTFa Svetlana Vinogradova, der tror, at en del af forklaringen givetvis skal findes i den i øjeblikket meget store efterspørgsel efter arbejdskraft, men også at projektet har sat et hurtigt aftryk: ”Forskningen og vores erfaringer viser jo, at ledighed meget hurtigt fører til, at man mister troen på sig selv. Her har nogle måske kun haft brug for et lille kærligt skub gennem projektet og mødet med andre ledige for at få en anden positiv tilgang til at søge job. Jobsøgning handler jo i høj grad også om, hvor
”Jobsøgning handler jo i høj grad også om, hvor du er mentalt, og hvad du udstråler” Svetlana Vinogradova
situation med meget lav ledighed, hvor det er vigtigt, at vi udnytter vinduet til at få alle med”, siger Steen Lund Olsen, der aldrig har forstået, at ledige midt i 50’erne ikke skulle opfattes som en værdifuld arbejdskraft: ”Det er fyldt med paradokser. Det har for eksempel altid været mig en gåde, at virksomheder lever fint med, at unge kun er hos dem 5-6 år, for så skal de videre, mens man måske er tilbøjelig til, at en 55-årig afvises, fordi vedkommende skal på pension lige om lidt. Det holder jo slet ikke i dag, hvor pensionsalderen er steget, og vi lever længere. Det er jo ikke engang længere naturgivet, at vi vil gå på pension som 68-årige”.
Styrk opkvalificeringen af ledige Det er ifølge Steen Lund Olsen heldigvis gået op for nogle – som for eksempel Middelfart Sparekasse, der målrettet ansætter erfarne medarbejdere over 50 år. En retning, langt flere burde se i, når sektoren i en række jobfunktioner står og mangler arbejdskraft. ”Det må først og fremmest være en opgave og et samfundsansvar at få udnyttet de ressourcer, der findes blandt medarbejderne i og omkring virksomhederne i sektoren.
du er mentalt, og hvad du udstråler”. Svetlana Vinogradova har endnu ikke et præcist overblik over, hvor og hvilke typer job de ledige er kommet i. Men efter at have haft samtaler med alle deltagerne øst for Storebælt har hun dannet sig et klart billede af, hvem de ledige er: ”Deltagerne kommer primært fra banksektoren og er ofte nogle, der har arbejdet 15-35 år samme sted. Ni ud af ti oplever, at alderen er deres største problem i forhold til at få et job. Desuden har mange ikke fået en løbende efteruddannelse gennem årene, og mere end halvdelen tror, at en øget efteruddannelse vil kunne hjælpe dem i job”.
”Det er nødvendigt med flere tilbud til ledige, der støtter op om de uddannelseskvalifikationer, virksomhederne i finanssektoren efterspørger” Steen Lund Olsen
Også i et perspektiv, hvor man kigger tilpas langt frem og arbejder tilsvarende målrettet med kompetenceudviklingen. Der kan naturligvis være en udfordring omkring kompetenceløft, men det skal løses”, siger Steen Lund Olsen og opfordrer til, at der etableres et langt tættere samarbejde mellem uddannelsessektoren, virksomheder i finanssektoren og politikerne om at skabe rammer, der giver branchen den arbejdskraft, der efterspørges. ”Som ledig kan du i dag få et truckcertifikat eller et buskørekort, og det er godt, hvis du arbejder i de brancher. Men hvordan ser mulighederne egentlig ud, når du er ledig økonom eller har baggrund i finanssektoren? Dem arbejder vi både i Finansforbundet og via Finansforbundets a-kasse målrettet for at stille til rådighed, men det er nødvendigt med flere tilbud, der støtter op om de uddannelseskvalifikationer, virksomhederne efterspørger. Der er et grundlæggende fælles ansvar i sektoren for at efteruddanne tilstrækkeligt – og vel at mærke gøre det i tide. Det ansvar skal virksomhederne huske – og det skal man naturligvis også som medarbejder”, slutter Steen Lund Olsen.
”Faktisk er opkvalificering et meget vigtigt tema for deltagerne, og størstedelen er meget åbne og klar til at få opdateret deres kundskaber. Selv om mange gerne vil blive i finanssektoren, er de samtidig åbne over for, at de måske skal skifte til noget helt andet, hvis det kan bringe dem i job. De er så til gengæld meget usikre på, hvad det helt andet i så fald kan være”, siger hun.
”Mere end halvdelen af deltagerne tror, at en øget efteruddannelse vil kunne hjælpe dem i job”, fortæller Svetlana Vinogradova, projektleder fra FTFa.
Hvis du er interesseret i at komme med på et af de næste hold i projektet ”Udsyn og ambitioner”, så skynd dig at sende en mail til Svetlana Vinogradova på udsynambition@ftfa.dk
Marts 2022
Finans
33
INVITER EN KOLLEGA MED I FÆLLESSKABET Jo flere finansansatte, der er medlem af Finansforbundet, jo stærkere står vi. Derfor får du et gavekort på 400 kr., hver gang du hjælper os med at skaffe et nyt betalende medlem. Du skal blot opfordre din kollega til at tage en uforpligtende snak med os, hvor vi fortæller om de mange fordele, der er ved at være medlem. Vælger din kollega at blive medlem, sender vi dig et gavekort, og samtidig byder vi din kollega velkommen med tre måneders gratis medlemskab (værdi 780 kr.).
Læs mere på finansforbundet.dk/inviter
SÅ ER DET SAGT
Mere ligestilling og diversitet kræver konkret indsats i dagligdagen STEEN LUND OLSEN, NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET
I 2022 burde der selvfølgelig ikke være forskel i løn, som handler om køn. Der burde heller ikke være den kønsubalance, vi stadig ser på topledelsesniveau for mange steder. Selvom vi på mange områder er godt på vej på flere områder af ligestillingen, er der derfor stadig behov for en praktisk og konkret indsats hver eneste dag. Det virker utroligt, at vi stadig kæmper med ubalancer på centrale områder i vores arbejdsliv, der på den ene eller anden måde er relateret til køn. Vi kan – stadig – se det på lønområdet. Og vi kan se det i bestyrelseslokaler og på ledelsesgangene rundt omkring i virksomhederne. Ikke kun i den finansielle sektor. Mere ligestilling og mere diversitet er ikke noget nyt fokusområde for os. Tværtimod. Og på positivsiden kan vi også se, at vi er på rette vej. Det går fremad på nogle af de områder, hvor ubalancen har været tydelig. Fædre i finanssektoren tager relativt meget barsel eksempelvis. Det har vores overenskomst gennem flere år åbnet rigtig gode muligheder for – og jeg vil da meget gerne opfordre fædrene til at gøre endnu mere brug af ordningen. Det er nemlig et af de steder, hvor vi kan gøre en forskel, der faktisk har en effekt. Både for den enkelte far, mor og familie. Men også i det store billede for den fortsatte indsats for ligestillingen. Men der er desværre også områder, hvor der stadig er for store skævheder. F.eks. i ledelserne. Dem skal vi have rettet op på af hensyn til de talenter, der skal kunne se muligheder i sektoren. Men også for at medarbejderne kan få glæde
af bedre ledelse funderet på et grundlag af mere diversitet. Og for virksomhederne selv, fordi mere diversitet simpelthen er godt for forretningen. Her er vi ikke i mål: Der skal styrket fokus på balance i ledelsessammensætningen helt specifikt i rekrutteringsprocesser og udvælgelse i det daglige arbejde i virksomhederne. Og så kommer vi ikke udenom at diskutere, om måltal og afrapportering batter tilstrækkeligt. Meget tyder desværre på, at det ikke er tilfældet. Når det kommer til løn, er vejen videre frem mere åbenhed og gennemsigtighed. Men hvordan gør man det i praksis og i virkeligheden? Det kræver konkrete greb til at skabe mere bevidsthed om temaet og løsninger på
”Mere ligestilling og mere diversitet er ikke noget nyt fokusområde for os” de problemer, der stadig findes. Det handler også om at fastholde et fokus i hverdagen. Derfor har vi i fællesskab med FA og Forsikringsforbundet udarbejdet en guide til virksomhedernes daglige arbejde med ligeløn. Den skal bruges. Hele året rundt. For det er i dagligdagen, at vi skal lægge den konkrete og afgørende indsats for at komme helt i mål med ligestillingen.
Marts 2022
Finans
35
NEOBANKER
Banker skal være kundens livsstilspartner Nye banksystemer er blevet en hyldevare og gør det billigt og nemt at etablere en bank. Derfor bør gamle banker revurdere deres rolle som serviceudbyder og se sig selv som livsstilspartner for ikke at blive overhalet af neobanker, konkluderer en ny rapport Af Nils Elmark, fremtidsforsker London • Illustration: Andrea Ucini
L
ige inden verden lukkede ned i marts 2020, stod to unge kvinder i hver sin kø i en Pret a Manger-sandwichbutik i London og var ved at betale ved kassen. Pludselig ser de på hinanden og opdager, at de begge betaler med deres røde betalingskort fra neobanken Monzo. De laver straks en highfive fra den ene kø til den anden. De er begge bevidste om, at det ikke er et hvilket som helst betalingskort, de har; tværtimod, deres koralrøde Monzo-kort er beviset på et uudtalt fællesskab blandt en ny generation af bankkunder, der ikke vil være som deres forældre. Ovennævnte episode illustrerer et skift i den nye generations holdning til banker. Med de nye neobanker – i Danmark repræsenteret af Lunar – har millennials fået en mulighed for at demonstrere deres egen livsstil gennem bankvalg. Men både de etablerede banker og den først bølge af neobanker, som dukkede op for seks-syv år siden, kan forvente at blive udfordret af næste bølge af neobanker, de såkaldte tribalbanks, som kan komme til at fragmentere fremtidens banklandskab – og det kommer formentlig til at gå hurtigt. Den ene grund til denne udvikling er en stadig mere fragmenteret verden. De sociale
36
Finans
Marts 2022
medier har ikke samlet nationer – de har splittet nationer ad og er ved at samle de forskellige identiteter igen på en ny måde. En nylig rapport ”Hvordan ser din bankstamme ud?” udarbejdet af softwarevirksomheden Mambu konkluderer: ”I stedet for at tale om produkter og tjenester skal banker tænke på forbrugernes behov og på, hvordan bankerne kan hjælpe dem. For at kunne levere noget unikt er bankerne nødt til at udskifte rollen fra serviceudbyder til livsstilspartner, hvilket kræver en anderledes intim forståelse for menneskers ønsker, behov og værdier”.
Under radikal forvandling Mambu er en af verdens førende leverandører af ”banking-as-a-service”, og det er på grund af virksomheder som Mambu, at banklandskabet er under radikal forvandling. De store datacentraler, vi kender, og som de fleste danske banker bygger på, er 1. generation digitalisering. De er dyre, store og svære at omforme. Så kom 1. generation neobanker, og de opbyggede deres onlinebanker med fintech billigere og mere moderne og uden filialer. Og nu har vi ”banking-as-a-service”, hvor banksystemer
er blevet en hyldevare. Nu kan mennesker med en god ide og et fællesskab starte en bank inden for ganske kort tid.
Nye banker opstået under coronapandemien Vi ser 2. generations neobanker som Greenwood, Cheese, Longevity Card og Novus, der er blevet udtænkt og stiftet under den globale coronapandemi, og som nu 18 måneder senere har de første kunder om bord – nogle tæller endda sekscifrede kundeantal – til uhyre beskedne investeringer på 30 til 40 millioner kroner. Et eksempel på en af de banking-as-aservice-virksomheder, som er med til at hjælpe de unge banker på vej, er den baltiske startup Crassula, der leverer de såkaldte API, der er færdige bankløsninger i stil med apps på en mobiltelefon. Har banken eller fintechvirksomheden brug for at kunne tilbyde brugerne en almindelig konto, udstede betalingskort, internationale overførsler, moduler til at håndtere compliance, og hvad der ellers kræves, så er Crassula i stand til at levere færdige white label-løsninger, altså neutrale gængse løsninger, som nærmest blot kræver et logo.
20 gange så hurtigt og 10 gange så billigt ”Banking-as-a-service har totalt ændret spillereglerne inden for ’banking’”, fortæller Daria Dubinina fra Riga i Letland – hun er stifter og CEO for Crassula, som allerede tre år efter etableringen har 40 medarbejdere og kontorer i fem lande. ”De projekter, som tidligere tog bankerne et helt år, og som typisk havde et budget på en million euro, kan vi i dag etablere på 10 arbejdsdage og med et budget på 100.000 euro. Banking-as-a-service er lidt firkantet formuleret 20 gange så hurtigt og 10 gange så billigt. Det har mange banker imidlertid svært ved at forstå. Når vi er ude at sælge og har møde med en bank, møder de ofte 15 mand op, og ingen kan træffe hurtige beslutninger – og det betyder, at vi faktisk ikke har råd til at sælge til banker. De træffer beslutninger, som om intet havde ændret sig”. Det er fintechservicer som dem, Daria Dubinina sælger, der gør det muligt for de nye neobanker rundtom i verden at komme så hurtigt på banen. Men få af de nye ”tribalbanks” er i virkeligheden rigtige banker, de tilbyder blot ”banking” til deres fællesskab. Den grønne tribalbank ”Tomorrow” og den muslimske neobank ”Insha” er ikke rigtige
”Banking-as-a-service er lidt firkantet formuleret 20 gange så hurtigt og 10 gange så billigt” Daria Dubinina, CEO, Crassula
banker, men de har på trods af deres radikale forskellighed samme white label-bank i ryggen, nemlig Solarisbank, der har en tysk banklicens, og som opbevarer pengene for de to neobanker. Kunderne i de to banker er derved forsikret op til 100.000 euro.
Mennesker med en sag bag neobanker Det kræver naturligvis en vis teknologisk kompetence at etablere en onlinebank – og en vis indsigt i bankdrift – men intet i forhold til tidligere, hvilket illustreres af, at grundlæggerne af de fleste 2.-generations neobanker ikke er bankfolk. De er men-
nesker med en ”sag”, mennesker, som brænder for at forbedre tilværelsen for sorte, asiater, miljøet, LGBTQ eller menneskehedens sundhed. Som rapporten om tribalbanking konkluderer: ”Bankerne er nødt til at udskifte rollen fra serviceudbyder til livsstilspartner”. Vi kan se, at disse fællesskabsbanker lige nu dukker op i udlandet, og vi kan se, at endnu flere er på vej i det yderste vækstlag under radaren. Danmark er ikke USA, men kan man forestille sig, at vi går fri – specielt set i lyset af at Danmark er ved at opbygge et stærkere fintechøkosystem?
Marts 2022
Finans
37
OMTANKE
En svane, der har haft let ved at lette Af Birgitte Aabo
Der har været masser af opdrift i de svanemærkede produkter, som BankInvest har sendt på markedet. Det mest populære har tiltrukket 12 milliarder kroner
S
vanen er Danmarks tungeste fugl og skal løbe sig i gang for at lette. Men de tre svanemærkede produkter, som BankInvest har på hylderne, har ikke haft brug for tilløb. Tværtimod slår især det ene produkt, aktiefonden ”Globale Aktier Bæredygtig Udvikling”, den ene rekord efter den anden, fortæller Linnea Haahr Rindorf. Hun er Responsible Investment Specialist hos BankInvest, der ejes af 38 pengeinstitutter, blandt andre Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank. ”Vi har tre svanemærkede produkter: et obligationsprodukt samt henholdsvis et dansk og et globalt aktieprodukt. Det globale svanemærkede aktieprodukt er det hurtigst voksende, vi nogensinde har set i BankInvest. Siden lanceringen i juni 2020 har det tiltrukket op mod 12 milliarder kroner”.
Svar parat Det er både private og store institutionelle investorer, der skal leve op til forskellige bæredygtige krav, når de investerer, der tiltrækkes af Svanemærket. ”Svanemærket er kendt og let at genkende. Men det er mest kendt fra fysiske produkter i dagligvarehandel, så bankrådgiverne skal ude i de enkelte pengeinstitut-
38
Finans
Marts 2022
ter have svar parat, når kunderne peger på Svanemærket og spørger, hvad det betyder, når det handler om et aktieprodukt”. BankInvest tilbyder derfor et sæt standardforklaringer, som den enkelte bankrådgiver let kan trykke frem på skærmen. Og det kan der blive ekstra brug for fra august, hvor rådgiverne er pålagt at spørge ind til investorernes bæredygtighedsprofil, på samme måde som de er vant til at afdække risikoprofilen.
Priser for bæredygtighed BankInvest har vundet flere priser for sine bæredygtige tiltag. Således er BankInvest to gange kåret til Danmarks bedste til ansvarlige investeringer af det internationale, Londonbaserede finanstidsskrift CFI.co. Den svanemærkede aktiefond ”Globale Aktier Bæredygtig Udvikling” var desuden for nylig med i opløbet om titlen som ”Best ESG Investment Fund”, der uddeles af ESG Investing Awards.
”Selvfølgelig har man taget hul på den samtale med kunderne rundtomkring, og de tilbagemeldinger, vi får, tyder på, at kunderne ofte reagerer med: ’Ja, hvorfor ikke?’ De er altså ofte parate til at vælge bæredygtigheden, når de får valget”, konstaterer Linnea Haahr Rindorf.
Skyhøje krav til rådgivere På den måde har bankrådgiverne en central rolle i omstilling til et mere bæredygtigt samfund, og hos BankInvest er man opmærksom på, at det kræver uddannelse: ”Vi er hele tiden i tæt dialog med vores ejerkreds og distributører om, hvad der er brug for i forhold til uddannelse. Der er mange begreber at forholde sig til, og der kommer hele tiden flere til. Det sætter skyhøje krav til rådgivningen. Det er ikke længere nok, at man kan svare på det økonomiske, nu skal rådgiverne også kunne svare på CO2-aftryk og -kompensation og meget andet”, siger Linnea Haahr Rindorf. Ud over at leve op til de krav, som stilles, for at Miljømærkning Danmark tillader brug af Svanemærket, har BankInvest nemlig lagt yderligere krav oveni. Således udleder porteføljen i ”Globale Aktier Bæredygtig Udvikling” kun halvdelen
Det er ikke længere nok, at man kan svare på det økonomiske, nu skal rådgiverne også kunne svare på CO2aftryk og -kompensation og meget andet Linnea Haahr Rindorf, Responsible Investment Specialist, BankInvest
af den CO2, som det generelle verdensindeks tilfører omgivelserne. Porteføljen bidrager også i højere grad til FN’s verdensmål.
Hensyn med lav risiko Det svanemærkede globale produkt investerer i omkring 200 børsnoterede selskaber over hele verden og er altså bredt funderet trods miljømærket og deraf følgende eksklusioner. ”Vi ekskluderer en del selskaber i vores svanemærkede fonde, for eksempel ved brud på menneskerettigheder, våben, fossile brændsler, tobaksproduktion, atomkraft med mere”. I øjeblikket er der en del offentlig debat om, hvilke aktier der generelt bør ekskluderes fra miljømærkede produkter:
”Helt generelt er vores holdning, at vi hellere vil forsøge at gå i dialog med selskaberne og bruge vores aktive ejerskab på at ændre deres adfærd. Det er ikke bare en grøn/sort diskussion, det er meget komplekst”, siger specialisten, der ser en tendens i markedet generelt til at gå mere i dialog med selskaberne i stedet for bare at udelukke dem fra det bæredygtige selskab. ”Det er uprøvet terræn, vi alle bevæger os på i øjeblikket. Vi er nødt til at have en dybere fælles forståelse af, hvad bæredygtig og grøn investering er. Det skal taksonomien (fælles EU-klassifikationssystem, redaktionen) hjælpe os med at finde ud af. For i dag taler vi forbi hinanden – der er ikke en fælles opfattelse af, hvad en meter er inden for bæredygtighed”.
januar Marts2022 2022
Finans
39
UDSYN
Wall Street-elite holder resten ude Af Regner Hansen / Foto: Nana Reimers
En privilegeret gruppe af hvide mænd dyrker en arbejdspladskultur i hedgefonde i USA, der hæmmer kvinder, farvede og folk med et svagere socialt fundament i at blive ansat og avancere. Det viser Megan Tobias Neelys forskning
H
edgefonde investerer i så stor en skala, at de kan forme finansmarkedet”. Sådan forklarer amerikanske Megan Tobias Neely, hvorfor hun i sin seneste forskning har zoomet ind på hedgefonde – mægtige investeringsselskaber, som tilsammen forvalter flere tusinde milliarder dollars. Hun har en ph.d.-grad i sociologi og er adjunkt på Copenhagen Business School (CBS). At Wall Street-indkomster stikker af, er velkendt. Megan Tobias Neely var nysgerrig efter, hvilke dynamikker i fondene som arbejdsplads der er med til at forklare denne udvikling, som tog fart med dereguleringen af finansmarkedet under Reagan. Hun fik en fornemmelse af det, da hun lige efter universitetsstudiet var ansat som junioranalytiker i en stor hedgefond – og i øvrigt samtidig oplevede finanskrisen i 2008 indefra. ”Der var meget i medierne om den uetiske adfærd og i visse tilfælde kriminelle udskejelser i finanssektoren. Jeg ville gerne se på de helt legale, dagligdags aktiviteter”, siger Megan Tobias Neely. Hun var også drevet af oplysningen om,
40
Finans
Marts 2022
at 97 procent af hedgefondinvesteringerne forvaltes af virksomheder, der er ledet af hvide mænd. Under en femtedel af de ansatte er kvinder. Hvorfor denne ulighed i sektoren? Megan Tobias Neely valgte en antropologisk tilgang i sin undersøgelse og var observatør i en række hedgefonde, gennemførte interview med næsten 50 medarbejdere og ledere samt deltog i et antal events i sektoren. Seks års forskning er sammenfattet i bogen ”Hedged Out – Inequality and Insecurity on Wall Street”, som netop er udkommet.
Familieforbindelser og netværk Megan Tobias Neely konstaterer på basis af sit materiale, at der er flere faktorer ved rekrutteringen til hedgefonde, der favoriserer hvide mænd med en privilegeret baggrund. ”Mange får job i en hedgefond gennem personlige forbindelser. Det er i de fleste tilfælde via familien, men kan også være gennem sociale cirkler eller deres netværk på eliteuniversitetet, hvor de gik. Sorte er for eksempel ikke med i samme studenterbroderskaber som hvide. Og kvinder kan for eksempel sjældent komme med noget
matchende i jobsamtaler, hvor der ofte bliver talt om fritidsinteresser. Der er meget opmærksomhed om, hvorvidt personen passer ind. Hvide mænd er mest trygge ved at hyre hvide mænd”, siger Megan Tobias Neely. Hun tilføjer om aspektet om tryghed, at tilbøjeligheden til at hente ”kloner” ind understøttes af, at hedgefonde opererer med stor risiko. Læg hertil, at mænd generelt ses som bedre i stand til at håndtere risiko end kvinder.
Ser det som et meritokrati Megan Tobias Neely hæfter sig ved, at de hvide mænd i hedgefonde forklarer den køns- og racemæssige skævhed blandt de ansatte med, at det er de bedst kvalificerede, der bliver hyret. ”Mange, som har fået fodfæste i sektoren, forklarer, at det skyldes deres intelligens og hårdt arbejde. Men når man går dem på klingen, har de ofte en elitebaggrund”. I hedgefondene bliver det desuden antydet, at der skulle være et ”forsyningsproblem” i forhold til kvinder – altså at kvinder mangler interesse for finansiel analyse. En nyansat hedgefondanalytiker i USA får, hvad der svarer til et stykke over fire millioner kroner i årsløn i gennemsnit. En porteføljemanager får, hvad der svarer til cirka ni millioner kroner i årsløn i gennemsnit. ”Hedgefondansatte forsvarer de ekstremt høje lønninger med, at investeringer kræver indsigt, og at de håndterer betydelige
værdier og løber store risici”, siger Megan Tobias Neely.
Stereotypiske jobfunktioner Det skæve mønster med hensyn til køn, race og social baggrund går igen i fordelingen af
Megan Tobias Neely Adjunkt på Department of Organization på CBS. Desuden tilknyttet Women’s Leadership Innovation Lab på Stanford University. Ph.d. i sociologi, University of Texas i Austin. Forskningsspeciale: Arbejdspladser og økonomisk ulighed med fokus på køn, race og social klasse. Medforfatter af bogen “Divested: Inequality in the Age of Finance”, Oxford University Press, 2020. Bogen handler om, hvordan finanssektoren fremmer ulighed i USA. Forfatter af den helt nye bog ”Hedged Out – Inequality and Insecurity on Wall Street”, University of California Press, 2022. Bogen handler om Wall Street-kulturen eksemplificeret med hedgefonde.
jobfunktioner og forfremmelse i hedgefonde, påpeger Megan Tobias Neely. Kvindelige ansatte bliver – uanset ekspertise – tit placeret i servicefunktioner. ”Kvinder bliver mere anerkendt for sociale kompetencer end tekniske, og derfor ses de som velegnede til eksempelvis kundebetjening. Der er ydermere en antagelse om, at kvinder ikke kan hengive sig helt og fuldt til et krævende arbejde med at forvalte værdier, hvis de har børn”, siger Megan Tobias Neely. I sektoren italesættes denne opfattelse som ”mor-karrierebanen”. Farvede ansatte får ofte tildelt specialer svarende til regioner i verden, som de – relativt vilkårligt – bliver sat i forbindelse med. ”Sorte og andre ikkehvide bliver på den måde låst fast i en niche, og de har færre veje til forfremmelse”, siger Megan Tobias Neely. Hun tilføjer, at sorte mænd tilmed slås med den udfordring, at de ligesom andre ansatte gerne skal være i stand til at sætte sig igennem i forbindelse med handler, men de risikerer nemt at blive opfattet som aggressive, for sådan er stereotypen om sorte mænd.
”Samfundsgavnlig indsats” Uligheden blandt de ansatte går igen hos stiftere og direktører i hedgefonde, og forklaringen er ifølge Megan Tobias Neely de selvsamme dynamikker, som favoriserer hvide mænd fra eliten. Hendes forskning viser om direktørernes eksorbitante lønninger, som langt overgår de
Elitebaggrund er en fordel i hedgefonde, siger Megan Tobias Neely
ansattes høje lønninger, at direktørerne finder det rimeligt, fordi de medvirker til effektivitet og stabilitet på et til tider omtumlet finansmarked, og de foretager ”samfundsgavnlige investeringer”.
Strukturelle ændringer Hvad kan der gøres? Megan Tobias Neely siger, at det ikke ligger inden for rammerne af hendes forskning at komme med svar. Men hun vurderer, at målrettede bestræbelser på at fremme lige adgang og lige vilkår i hedgefonde og finansindustrien generelt vil være utilstrækkeligt. Der skal strukturelle ændringer til i USA, herunder mere politisk regulering, skrappere tilsyn og hårdere beskatning. Således som det sker i Europa. ”Omfordeling over skatten for at styrke velfærdsindsatser kan hjælpe, fordi det helt generelt vil stille kvinder og minoriteter bedre end nu”, siger hun. Megan Tobias Neely fremhæver desuden fagforeningers væsentlige betydning for at sikre ordentlige arbejds- og ansættelsesvilkår i sektoren. ”Wall Street er totalt antifagforening”, siger hun om virkeligheden i USA.
Marts 2022
Finans
41
MIT ARBEJDSLIV
H
vor sjovt, så har vi gået på samme gymnasium – og I har også en labrador … Når skoleminder og kæledyr popper op under en ansættelsessamtale, er stemningen som regel afslappet og hyggelig. Det kan smitte af på det efterfølgende valg af en ny medarbejder og er et eksempel på en klassisk faldgrube, hvor intuition og følelser overtrumfer faglige og saglige argumenter for, hvem der er den rette kandidat til jobbet. Det forklarer erhvervspsykolog Edith Kahlke, som har arbejdet med ansættelser og udvikling i mere end 30 år. Hun har skrevet flere bøger om ansættelser og ansættelsessamtaler – den seneste med titlen ”Kort & godt om ansættelsessamtalen”. Stort set alle virksomheder bruger ansættelsessamtaler, når de ansætter medarbejdere. ”Men bruger man samtalen forkert, risikerer man at ansætte medarbejdere, som er mindre kvalificerede eller matcher dårligt til virksomhedens værdier. Samtidig risikerer man at afvise ansøgere, som kunne have ydet en god indsats”, fastslår Edith Kahlke. I øjeblikket kæmper virksomheder om et stadigt mindre felt af ansøgere - også i finanssektoren. Det har aldrig været mere afgørende at finde og vælge de rette medarbejdere. Mange arbejdspladser har strukturerede ansættelsesprocedurer og -samtaler, men selv de mest velsmurte rutiner kan have behov for et eftersyn og en opdatering til det aktuelle jobmarked, pointerer hun.
Tjek sorteringsskraldespanden Forud for ansættelsessamtaler gælder det især om at have fokus på sorteringen – hvem når overhovedet frem til en samtale? ”Her gælder det om at fokusere skarpt på jobrelevante oplysninger og krav. Ellers risikerer man at sortere potentielt gode kandidater fra på grund af ubevidste fordomme og forudfattede meninger – for eksempel om alder, køn og uddannelsesniveau”, siger Edith Kahlke.
42
Finans
Marts 2022
Styr uden om jobsamtalens faldgruber Ansættelsessamtaler er afgørende i kampen om et stadigt mindre ansøgerfelt. Erhvervspsykolog Edith Kahlke forklarer, hvordan man kan få det bedste ud af mødet og undgå at lægge vægt på forkerte ting Af Helle Sindal • Foto: Charlotte Trippetti
Hvis man bruger algoritmer til sortering af ansøgninger, får man et resultat uden fordomme og anden menneskelig ”støj”. Men det kræver grundig omtanke – af mennesker – at sætte kriterierne op. ”Det kan være en øjenåbner at kigge på puljen og følge den gennem sorteringsprocessen. Der kan vise sig et mønster, hvor krav, som ikke længere er relevante, smider gode ansøgere væk”, siger Edith Kahlke. Hun tilføjer, at der ikke er påvist nogen sammenhæng mellem kriterier som alder, køn og uddannelsesniveau og succes i et job. ”Og hvad er uddannelsesniveau overhovedet? Måske kan en kvik ansøger få et crashkursus i de efterspurgte kompetencer”, bemærker hun. Mange virksomheder bruger test og prøver, når de skal ansætte nye medarbejdere. ”Det kan være nyttige redskaber, der er
Uanset om man ønsker at blive klogere på en ansøger eller et fremtidigt job, skal man først og fremmest vide, hvad man vil vurdere, før man kan beslutte, hvordan man vil vurdere det
faktuelle, objektive og neutrale i forhold til jobkrav. Men det er vigtigt at skelne mellem intelligens- og færdighedstest og personlighedstest. Personlighedstest er en selvbeskrivelse – det er ikke et facit, for man kan være selvovervurderende eller mere beskeden. Det kan bruges som udgangspunkt for en samtale, men ikke som sorteringsredskab, for det er elastik i metermål”, siger Edith Kahlke.
Gå systematisk til værks Manglende struktur og for mange spørgsmål, som ikke har noget med sagen at gøre, er en velkendt faldgrube i selve ansættelsessamtalen. Det er her, skoleminder og hunde kan dukke op.
Erhvervspsykolog Edith Kahlke
→ Marts 2022
Finans
43
MIT ARBEJDSLIV
Styrk samtalens svageste led Den menneskelige faktor spiller en stor rolle ved ansættelsessamtaler – på godt og ondt. Intervieweren er derfor samtalens svageste led og kan forårsage store variationer i beslutninger, som ideelt set skulle være ens. Det kan blandt andet skyldes træthed, sult, humør, ubevidste fordomme og forudindtagethed.
Tip til interviewere Hold maksimalt tre-fire samtaler per dag. Vær udhvilet og mæt, og bevæg dig mellem samtalerne. Vælg et lyst lokale, som er godt udluftet. Sørg for at sidde godt. Vær opmærksom på, at et førstehåndsindtryk af en ansøger kan være uden sammenhæng med kriterierne for jobbet. Tag notater under samtalerne til støtte for hukommelsen. Brug tjeklister – det gør flymekanikere og kirurger også for at sikre, at de ikke overser væsentlige ting. Vær uanset din erfaring ydmyg, og tænk grundigt, når en beslutning skal træffes. Få træning og sparring i at holde samtaler.
KILDE: EDITH KAHLKE: KORT & GODT OM ANSÆTTEL-
”Problemet er, at indhentede informationer ikke kan tænkes væk. Det kan de præferencer, der opstår, heller ikke. Så man connecter med ansøgeren på nogle irrelevante ting, der ikke har noget med jobbet at gøre”, forklarer Edith Kahlke. Hun anbefaler, at man laver en systematisk jobanalyse og kravprofil, før man holder ansættelsessamtaler. Her indkredser man, hvad der gør en forskel i det pågældende job: Hvad karakteriserer jobbet, og hvilke erfaringer, kompetencer, personlighedstræk og så videre skal der til for at lykkes i jobbet og trives på arbejdspladsen? ”Vær gerne flere om det, for så bliver I klogere på hinanden og forebygger også mulige konflikter i organisationen efter ansættelsen. Start med at udarbejde en bruttoliste, og sov på det. Skær så ind til kernen og sortér i, hvad der er need to have, og hvad der er nice to have i jobbet”, råder Edith Kahlke. Under selve samtalen kan interviewerne bruge kravprofilen og have en matchende spørgeramme klar. ”Det gør det lettere at holde fokus og frigør hukommelse og opmærksomhed under samtalen, fordi man ikke behøver at tænke over, hvad man skal nå omkring”, siger Edith Kahlke. Som interviewer har man ansvar for både processen og indholdet i samtalen. Nogle gange må man afbryde, og andre gange skal man tie stille for at få de ønskede svar fra en ansøger. ”Jobrelevante spørgsmål kan være meget direkte og enkle at stille. Man kan bede om eksempler på situationer, hvor ansøgeren har udvist en bestemt adfærd, eller spørge, hvordan ansøgeren vil håndtere en given situation”, foreslår Edith Kahlke.
informationer og indtryk. Her kan man med fordel bruge et beslutningsskema og vurdere ansøgeren område for område. ”Systematikken gør vurderingen mere præcis og kan forhindre, at man for eksempel sætter lighedstegn mellem, at en person er sympatisk og god til at samarbejde. Rent intuitivt kan det være nærliggende at konkludere, at det hænger sådan sammen, men det er altså ikke tilfældet”, pointerer Edith Kahlke. Hendes pointer og råd er baseret på solid viden fra ind- og udland. Ansættelsesprocedurer er et veludforsket område, som er blevet gransket i store undersøgelser. I nogle lande skyldes interessen til dels, at arbejdsmarkedets regler gør det nærmest umuligt for arbejdsgiverne at skille sig af med medarbejdere. Derfor vil man gerne have en vis sikkerhed for, at man hyrer de bedste ansøgere.
Faldgruber efter samtalen
Personlighedstest kan bruges som udgangspunkt for en samtale, men ikke som sorteringsredskab, for det er elastik i metermål, siger erhvervspsykolog Edith Kahlke.
SESSAMTALEN. DANSK PSYKOLOGISK FORLAG
Efter en ansættelsessamtale skal interviewerne typisk sammenfatte et sammensurium af
44
Finans
Marts 2022
”I Danmark er arbejdsmarkedet mere fleksibelt, så her kan arbejdsgivere være lidt mere risikovillige og søge bredere, hvis de ikke har mulighed for at tiltrække drømmepersonen til et job”, siger Edith Kahlke.
Nordea viser vejen
Bruger man samtalen forkert, risikerer man at ansætte medarbejdere, som er mindre kvalificerede eller matcher dårligt til virksomhedens værdier. Samtidig risikerer man at afvise ansøgere, som kunne have ydet en god indsats Erhvervspsykolog Edith Kahlke
Jobannoncer og ansættelsessamtaler kan være en super mulighed for at brande sin virksomhed som en interessant arbejdsplads. Omvendt kan man støde potentielle ansøgere fra sig med dårlige eksempler på ansættelsesprocedurer. ”Det er en god idé at være åben omkring, hvad man gør. På den måde afmonterer man ansøgernes forestillinger om, hvad de skal igennem. De kan forberede sig målrettet og møde virksomheden i øjenhøjde”, siger Edith Kahlke. Hun fremhæver blandt andet Nordeas ”How we recruit” på virksomhedens hjemmeside, som fortæller, hvad jobansøgere kan forvente omkring interview, test og så videre. Jobansøgere, som har positive oplevelser med en virksomhed, fortæller det videre og nærmest bobler over med det. Men dårlige rygter spredes også hurtigt. Der er flere sites på nettet, hvor jobansøgere deler deres oplevelser. ”Som interviewer ved ansættelsessamtaler er man i høj grad også ambassadør for virksomheden. Den rolle har stor betydning – også i situationer, hvor det er arbejdspladsen, der skal overbevise en ombejlet ansøger om at takke ja til jobbet”, siger Edith Kahlke. Måske kan det være fristende at beskrive arbejdspladsen og jobbet lidt mere attraktivt, end det reelt er, men det kan Edith Kahlke kun fraråde. Undersøgelser viser, at medarbejdere, som har fået ærlig og realistisk jobinformation – inklusive alt det ”trælse” – har højere jobtilfredshed og bliver længere i jobbet end dem, der troede, de sagde ja til
noget, som så viste sig at være noget andet. ”Forventningsafstemning er en vigtig del af ansættelsessamtalen, og her må spørgsmål og svar gerne være både ærlige og konkrete”, siger Edith Kahlke. Hendes rådgivning og bøger henvender sig til alle, der arbejder med ansættelsesprocesser og deltager i ansættelsessamtaler. Men de gode råd kan også være nyttige, hvis man sidder i stolen overfor som ansøger til et job. ”Uanset om man ønsker at blive klogere på en ansøger eller et fremtidigt job, skal man først og fremmest vide, hvad man vil vurdere, før man kan beslutte, hvordan man vil vurdere det”, slutter Edith Kahlke.
Tip til ansøgere Sæt dig ind i, hvad der er virksomhedens normale praksis i forhold til ansættelsessamtaler. Forbered dig konkret i forhold til stillingsannoncen. Vær klar med eksempler på, hvornår du har udvist noget af det, der efterspørges – eller noget, der ligner. Vær nøgtern i din forberedelse. Overvej efter samtalen, om du kan se dig selv i jobbet og på arbejdspladsen i nogle år. Hvis du er i tvivl, så tjek, om der er nogen i dit netværk, der kender virksomheden, og som du kan vende dine forbehold med på tomandshånd. Spørg eventuelt til andre mulige veje ind i virksomheden.
KILDE: ERHVERVSPSYKOLOG EDITH KAHLKE.
Marts 2022
Finans
45
Generalforsamlinger i kredsene Finansforbundet NYKREDS Blev afholdt 18. marts kl. 16, Scandic Copenhagen
Finansforbundet Jyske Bank Kreds Blev afholdt 19. marts kl. 9, Vingsted Hotelog konferencecenter, Bredsten.
Finansforbundet i Nordea 25. marts kl. 18, Scandic Sluseholmen og hybridmøde.
Finansforbundet Kreds Øst 1. april kl. 17, Radisson Blu, Scandinavia, København
Finansforbundet i Danske Bank Finansforbundet i Danske Bank indkalder hermed til generalforsamling 5. maj 2022 kl. 10.00. Generalforsamlingen afholdes på Hotel Munkebjerg, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. Generelforsamlingen er Finansforbundet i Danske Banks øverste myndighed og er
åben for alle medlemmer. Tilmelding: Du kan tilmelde dig generalforsamlingen på finansforbundet.dk/danske under Arrangementer senest 7. april 2022. Tilmeldingen genererer en kvittering, du skal medbringe til generalforsamlingen som dokumentation for tilmelding. Valg til kredsbestyrelsen og andre poster På generalforsamlingen skal vi blandt andet vælge formand og medlemmer af kredsbestyrelsen, ligesom der skal vælges bestyrelsessuppleanter, interne revisorer, revisorsuppleanter og statsautoriseret revisor. Hvis du er interesseret i at stille op til en posterne, kan du bede om en uforpligtende samtale med formandskabet for Finansforbundet i Danske Bank. Kontakt formand Kirsten Ebbe Brich på kebb@danskebank.dk. Opstilling til nævnte poster skal ske senest 4 uger før generalforsamlingen, det vil sige 7. april 2022.
7. april 2022. Dagsorden ifølge vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen 3. Bestyrelsens beretning om Finansforbundet i Danske Banks virksomhed siden seneste ordinære generalforsamling 4. Orientering om Finansforbundets virksomhed 5. Forelæggelse af de reviderede regnskaber til godkendelse og decharge 6. Indkomne forslag 7. Valg a. Formand b. 9 bestyrelsesmedlemmer c. 3 bestyrelsessuppleanter d. 2 interne revisorer e. 2 interne revisorsuppleanter f. Statsautoriseret revisor 8. Eventuelt
Forslag til generalforsamlingen Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til formand Kirsten Ebbe Brich på kebb@danskebank.dk senest 4 uger før generalforsamlingen, altså senest
Finansforbundet Assurandørerne 6. maj kl. 9.45, Hotel Munkebjerg, Vejle.
Arrangementer for seniorer Region Syddanmark - Fyn Foredrag v/ seniorforsker, forfatter, dr.med. Henning Kirk Tid: 21. april kl. 10 Sted: Restaurant Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, 5000 Odense C. Pris: Medlemmer kr. 100 og ledsager (samme bopæl) kr. 350 Betaling: konto nr. 2191-6290207124 (Nordea) Tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66161413 Jørn Hvolbæk, tlf. 66158312, Georg Juel, tlf. 22117825 eller mail mgjuel@yahoo.com og Synnøve Andersen, synnove.a@outlook.dk Frist:12. april 2022
46
Finans
Marts 2022
Rettelse: Vores sommerudflugt er den 15. juni 2022 (og ikke som det fremgår af tidligere udgivelse den 5. juni).
Region Hovedstaden – Nordsjælland Bustur til Køge og byvandring Guidet tur i Køges spændende gader og fortællinger om den gamle købstad, der er grundlagt i 1288 af Kong Erik Menved. Efter byvandringen spiser vi frokost på Rib House i Køge med 2 genstande pr. person. På vejen tilbage til Nordsjælland kommer vi forbi Mosede Fort, hvor vi vil se de dejlige udearealer og herefter går turen til Fregat-
ten i Hundige, hvor vi indtager kaffe/kage og nyder den flotte udsigt over havnen. Tid: onsdag den 27. april 2022 Kl. 8.30 afgang fra Helsingør - Jernbanevej (Godsterminalen) Kl. 9.00 afgang fra Hillerød Station – busterminalen v/de gule busser Forventet hjemkomst: Ca. kl. 17.15 i Hillerød Ca. kl. 17.45 i Helsingør Pris: kr. 250 for medlemmer. Kr. 650 for ledsager, hvis der er plads. Kontonummer: 2191-6899930728 Frist: 12. april 2022 – tilmelding og betaling skal ske samtidig. Tilmelding til: Vibeke Dyrelund, med angivel-
se af påstigningssted og medlemsnummer E-mail: vibeke.dyrelund@mail.dk, tlf. 29279974 Bustur til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Vi er så heldige at de åbner museet kun for os. Der er afsat 2 timer til at se og prøve seværdighederne, derefter videre til Gyrstinge Skovkro, hvor vi får en lækker frokost inkl. 2 genstande. Kaffepausen på hjemturen er endnu ikke fastlagt. Tid: tirsdag den 14. juni kl. 7.45 afgang fra Helsingør - Jernbanevej (Godsterminalen) kl. 8.15 afgang fra Hillerød Station - busterminalen v/de gule busser Pris: kr. 275 for medlemmer og kr. 675 for ledsager, hvis der er plads Konto nr. 2191- 6899930728 betaling og tilmelding samtidig Tilmelding til: astrid.klose.sm@gmail.com med angivelse af påstigningssted og medlemsnummer. Frist: 9.juni 2022. Øvrige arrangementer i 2022 24. august: Tur til Sverige 16. november: Julefrokost på Comwell, Borupgaard i Snekkersten
Region Syddanmark - Vejle Bustur til Vestjylland Vi kører mod Vestjylland med en pause undervejs, hvor vi får en kop kaffe og et rundstykke. Flamingo Naturpark ved Vemb er vores første mål. Vi får en guided rundvisning, se evt. hjemmesiden https://flamingopark. dk. Efter rundturen spiser vi frokostbuffet i Café Flamingo. Derefter Strandingsmuseet St. George hvor der er rundvisning i ca. 1 time. Efter lidt tid på egen hånd går turen hjemad og vi får eftermiddagskaffe m/kage i bussen. Forventet hjemkomst ca. kl. 19. Tid: Torsdag den 19. Maj Sted: Vikingbus Vejle, Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle Pris: 400 kr for medlemmer og 625kr for ledsagere. (Ved ledsager forstås en fra samme husstand) Konto nr. : 2191- 6899930779 Frist: Mandag den 2. Maj
Tilmelding til: Bjarne Iversen, Toften 20, 6040 Egtved, E-mail: bjarnei@aaganet.dk Bemærkninger: Først til mølle-princippet
REGION SJÆLLAND – STORSTRØM Tur til Christiania og havnerundfart Torsdag den 16. juni 2022 besøger vi Christiania, hvor vi får en rundvisning. Derefter frokost på restaurant Spiseloppen på Christiania og havnerundfart i Københavns havn. For yderligere information og tilmelding henviser vi til vores hjemmeside www.seniorfinans.dk/storstroms-kreds. Kontaktperson: Dorthe Vejen mobil 24 81 78 65 Kommende arrangementer i 2022: 16. august: Tur til Odense 23. november: Julefrokost
Region Hovedstaden-Bornholm Natur Bornholm Så er vi klar med det første af 3 møder i 2022 Arrangementet starter kl. 10,00. på Natur Bornholm, Grønningen 30, Aakirkeby den 11.5 Fra Natur Bornholm går vi en guidet tur på Klintebakken, ikke langt fra Natur Bornholm. Her bliver vi klogere på Bornholms tilblivelse med videre. Turen tager ca. 1 time og efterfølgende går vi tilbage til Natur Bornholm og kan frit gå rundt og se den aktuelle udstilling inden døre. Hvis vejret er uegnet til udendørs aktivitet, bliver den guidede tur vekslet til indendørs rundvisning. Der er få parkerings pladser tæt på Klintebakken (Limensgaden) hvis man har problemer med at gå. Kl. 12,30 mødes vi på Kanns Hotel, Eskildsgade 6, 3720 Aakirkeby (mulighed for parkering i gården, ad Smedegade eller i Spar gården), hvor vi spiser en let frokost. Dertil 2 genstande, øl, vand eller vin og der sluttes af med kaffe/te. Hvornår: Onsdag, den 11. maj 2022 kl. 10,00, Mødested: Natur Bornholm, Grønningen 30, 3720 Aakirkeby Pris: Medlemmer gratis – ledsager 375,00 kr., der bedes indbetalt ved tilmelding. Kontonr.: 2191 - 4397756985
Frist for tilmelding: Mandag den 2. maj 2022 – Husk at angive medlemsnummer samt ønske om eventuelt vegetarmad. Tilmelding til : Jørn Svendsen, tlf. 2172 3154, e-mail: jesven@mail.dk Næste møde bliver den 13. september på BOFA
Ringkøbing/Holstebro Bustur til Föhr. Föhr er Tysklands næststørste ø i Nordsøen. Øen ligger lige midt i den Slesvig-Holstenske Nationalpark Vadehavet. På øen møder vi kilometervis af hvide sandstrande, smuk natur, spændende seværdigheder og attraktioner. Program for turen: Onsdag den 15. juni 2022 Kl. 05.30: Struer Energi Park Kl. 05.50: Holstebro pendler P-plads, afkørsel 21 (Mejrup/Viborgvej). Kl. 06.30: Herning, Markedspladsen Pause med buskaffe og et smurt rundstykke undervejs. Kl. 10.40: Afgang fra Dagebüll, hvor vi skal gå ombord på færgen til Föhr. Under overfarten nyder vi 3 stk. håndmadder og 1 øl/vand (50 min.overfart). Kl. 11.30: Når vi ankommer til Wyk, holder der en lokal bus og en dansktalende guide, som er klar til at tage os med på en spændende rundtur (ca. 2 timer). Herefter tid på egen hånd i hovedbyen Wyk, der har ca. 5000 indbyggere - en hyggelig by med fine gamle gader og en flot strandpromenade. Kl. 16.30: Vi sejler tilbage til Dagebüll og vores bus. Kl. 18.00: Hotel Tønderhus, middag - 2 retter ekskl. drikkevarer. Ca. kl. 22.00 Hjemkomst Herning Ca. kl. 22.40 Hjemkomst Holstebro Ca. kl. 23.00 Hjemkomst Struer. Pris: kr. 350,- for medlemmer kr. 840,- for ledsager (deltager i det omfang, der er plads). Tilmelding til: Finn Lykke E-mail : finn@thue.dk Kontonummer: 2191 6290207167 Tilmeldingsfrist: 16. april 2022 Bemærkninger: Ved tilmelding bedes oplyst
→ Marts 2022
Finans
47
navn/navne, postnummer samt ønsket påstigningssted. Grundet begrænset antal pladser (54), skal betaling først ske når tilmeldingen er accepteret og bekræftet. HUSK: Pas og Euro
Finans Århus Seniorudvalget Sommertur til Friedrichstadt i Nordtyskland Vi skal sejle en tur rundt i byens kanaler. Efter sejlturen bliver der tid på egen hånd i den hyggelige, hollandsk inspirerende by. På hjemturen holdes en lille pause i Bergenhusen, hvor der normalt vil være 10 – 12 storkepar på byens tage. Pause ved grænsen, hvor der er mulighed for at handle. Efter aftensmad direkte til vores hjembyer. Dato: Onsdag den 1. juni 2022 Opsamling: Bus 1: kl. 7,50 Kjellerup v/Sørens Rejser, Parallelvej 7 kl. 8,10 Silkeborg v/Ansvej ved hallen kl. 8,40 Skanderborg v/Pendlerplads frakørsel 52 Bus 2: kl. 7,30 Randers v/Radio ABC kl. 8,10 Musikhuset, Aarhus kl. 8,40 Skanderborg v/Pendlerplads frakørsel 52 Husk pas samt Euro til evt. souvenirs Pris: Kr. 300,00 pr. medlem, ægtefælle/ samlever kostpris kr. 810,00 til konto 2191-6290207140. Angiv venligst medlemsnr. samt opsamlingssted ved tilmelding og betaling. 2 retters menu incl. 1 drik, kanalrundfart 1 ret aftensmad incl. 1 drik Frist: Bindende tilmelding senest den 25. maj Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro E-mail: kubjerre@gmail.com Tlf. 30367833 Fremtidige arrangementer: Efterår uge 39 Julefrokost 01.12.2022
Finans Sønderjylland Bustur til Vadehavscentret og Ribe Vi besøger Vadehavscenteret – Porten til Unesco verdensarv. Her får vi en guidet rundvisning. Frokost med 1 genstand i Vadehavscenterets cafe.
48
Finans
Marts 2022
Efterfølgende besøg i domkirkebyen Ribe hvor vi får kaffe og kage samt lidt tid på egen hånd. Tid: 10. maj 2022. BUS: Kl. 8.30 Alsion, Sønderborg nedre P-plads Kl. 9.10 Aabenraa Under sejlet Kl. 9.50 Haderslev, Hertug Hans Plads Pris: kr. 300 for medlemmer og kr. 550 for ægtefælle/samboende Kontonummer: 2191-6899930744 Frist: 20. april – først til mølle Tilmelding til: Hans Henrik Galle, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Husk deltagernavne, tlf. nr. og betaling ved tilmelding. Bustur til Friedrichstadt Bustur til hollænderbyen Friedrichstadt med guidet kanalrundfart. Frokost med 1 genstand, guidet byvandring og mulighed for at se lidt på egen hånd. Afslutning med kaffe og kage og retur til Danmark. Slutankomst til Kruså ca. kl. 18.00 Tid: 9. juni 2022. Bus: Kl. 7.50 Haderslev, Hertug Hans Plads Kl. 8.30 Aabenraa, under sejlet Kl. 9.00 Kruså, Madeskovvej ved Bingohallen Pris: kr. 300 for medlemmer og kr. 525 for ægtefælle/samboende Kontonummer: 2191-6899930744 Frist: 20. maj – først til mølle Tilmelding til: Hans Henrik Galle, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Husk deltagernavne, tlf. nr. og betaling ved tilmelding. Husk pas
REGION HOVEDSTADEN – KØBENHAVN Bustur til Odense Vi skal til Odense og besøge H.C. Andersens hus. Vi starter med introduktion i haven om stedet, herefter er der tid på egen hånd til at se museet, der bliver udleveret høretelefoner. Vi spiser frokost på Den Gamle Kro, som består af en tallerken med sild, fiskefilet, mørbrad og ost, dertil 1 genstand. Vi slutter turen af med et besøg på egen hånd i Odense Domkirke. Tid: 17.maj. Sted: Afgang fra Sjælør Station kl. 8,00.
Pris: 250,00 kr. Kontonummer: 2191- 4397756977 (husk at anføre både medlemsnummer og postnummer. Tilmelding er først gældende, når vi har modtaget både tilmelding og indbetaling. Du hører fra os, hvis turen er overtegnet.) Frist: 28 april (afmelding, for tilbagebetaling indtil 22. april) Tilmelding til: Anne Marie Matthiesen an.matthiesen@webspeed.dk Tur til det Sydfynske ø-Hav. 24.maj 2022 Kl. 05.45 afgang fra Kulturcenter, Skyttevej 12, 7800 Skive Kl. 06.30 afgang fra Eksercerpladsen, Viborg Vi kører mod Fåborg. Undervejs nydes kaffe og rundstykke samt en basse ved bussen. Ø-færgen tager os med en tur rundt i det Sydfynske Ø-hav. På turen er der ofte mulighed for at se Danmarks lille hval, marsvinet. Ved ankomst til Avernakø modtages vi af vores guide Gitte, som bor på øen. Avernakø har en enestående kyststrækning på i alt 19 km. Øen byder på mange lækre råvarer bl.a flere typer kødkvæg, lam, kaniner og geder. Der findes også mange vilde frugter og bær i naturen. På Landhotellet serveres frokost, incl. 1 genstand, kaffe og småkager, enten i deres udendørs spisepavillon eller i den gamle stemningsfyldte gymnastiksal. Der er mulighed for at handle i hotellets gårdbutik. Vi tager færgen tilbage til Fyn, og med en lille pause undervejs, køres fra Fåborg og hjemad. På hjemturen serveres en sandwich inklusiv øl og vand. Forventet hjemkomst 20-21.00. Pris medlemmer: 200,00 ledsager 500,00 Konto nr: 2191-6290207175. Husk at opgive navn samt afgangssted. Max 54 deltagere. Tilmelding til: Steffen Hvidt. Mail: sahvidt@gmail.com Tilmeldingsfrist: 9.maj 2022 Øvrige arrangementer: 12-13/9-2022 Eventuelt en eller to-dages tur 22/11-2022 Julefrokost
VIL DU VÆRE BEDRE TIL COMPLIANCE? Brug tre dage på at lære complianceredskaber, og bliv en aktiv og vigtig medspiller i en 2. line compliancefunktion. Du bliver undervist af de skarpeste profiler inden for compliance i finanssektoren, og vi sikrer, at indholdet passer til din hverdag, så du straks kan bruge din nye viden i din virksomhed. Forløbet er relevant for dig, der arbejder med compliance - uanset størrelsen på den virksomhed, du arbejder i.
Læs mere på finansforbundet.dk/compliance
DATOER OG TIDSPUNKT Dag 1: 18. maj kl. 9.30 – 16.30 Dag 2: 19. maj kl. 9.00 – 16.15 Dag 3: 22. juni kl. 9.00 – 15.45 De tre dage koster i alt 1.000 kroner.
FÅ ET FORSIKRINGSTJEK Tjek dine forsikringer – måske er der penge at spare. Som medlem af Finansforbundet får du nemlig adgang til attraktive tilbud og faste lave priser på forsikring i Tryg. Tal med en rådgiver i Tryg, der kan gennemgå dine forsikringer og give dig et tilbud på forsikringer, der passer til dine behov. Når du har dine forsikringer i Tryg, er du medlem af Tryghedsgruppen, der står bag TrygFonden, som blandt andet er kendt for hjertestartere, krammebamser og kystlivredning.
Læs mere på finansforbundet.tryg.dk
VOXPOP
Den vigtigste sætning, jeg har hørt i dag
Tekst: xxxx • Foto: xxxx
Af Helle Sindal • Foto: Lærke Posselt
»Lykke er ikke en permanent følelse. Lykke er venteværelset til en ulykke, som så er venteværelset til lykke«
J
eg synes, det er en god påmindelse om, at både lykke og ulykke er øjeblikstilstande. Vi gør os mange forestillinger om den evige lykke. Men lykken kommer i glimt, og det er ofte små ting, der tæller. Sætningen blev serveret til et gå hjem-møde i Finansforbundet, hvor foredragsholderen Thomas Milsted fortalte om forskningsresultater og egne erfaringer med lykke, robusthed og positiv psykologi. Han havde flere gode eksempler på, at livet ikke er enten-eller: At være dårlig til én ting, betyder ikke, at man er dårlig til alt. Det er en god reminder i en perfekthedskultur som vores. Jeg har høje forventninger til mig selv på jobbet og har identificeret mig meget med mit arbejde. Det gør jeg stadig, men i sommer tog jeg en U-vending og besluttede at skrue ned for arbejdsblusset for at få mere tid og energi til andre ting i livet. I dag er jeg mere tilstedeværende sammen med venner og familie, og jeg har lært, at det er helt okay at slappe af og lave ingenting. Thomas Milsted anbefalede, at man udarbejder en liste over ting, aktiviteter og personer, som giver energi, og en tilsvarende liste over alt det, der dræner. Har man haft en hård dag, skal der energi og ikke mere dræning på programmet. Det genkender jeg, så det var en ahaoplevelse at få sat ord på det”. Nana Schønemann Larsen, 33 år HD-uddannet i finansiel rådgivning. Seniorkonsulent i Danske Bank
Marts 2022
Finans
51
Nyt hold starter til november
Finanssektorens Master i Ledelse
Skræddersyet, praksisnær lederuddannelse til dig, der er erfaren leder i den finansielle sektor. Læs mere på finansudd.dk/mil
FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER
finansudd.dk l 89 93 33 33