Medlemsblad for Finansforbundet Sydbank Kreds april 2022

Page 5

KVINDER I LEDELSE

et samlet hold og at resultaterne, dem er vi fælles om at skabe. Måske vil de også opleve en større fleksibilitet i måden, vi arbejder på og i forhold til familie-arbejdsliv”. Fordi du er kvinde? ”Det er ikke helt fair at generalisere, faktisk har jeg en mandlig chef, der er rigtig god til at tænke i fleksibilitet og udfordrer os, så vi opnår de bedste resultater. Men i forhold til nogle mænd, er kvinder måske lidt mere optaget af, at job og familieliv skal kunne hænge sammen på en god måde”.

Skepsis og fordomme Sydbank ønsker flere kvindelige ledere og indførte sidste år kvote i talentprogrammet, sådan at halvdelen af deltagerne som udgangspunkt skal være kvinder. Det er sket efter, hun selv har deltaget, så det har Sofie ikke oplevet. Men hun tror, at det tydelige signal ovenfra med ønsket om flere kvindelige ledere, kan rette fokus og opmuntre flere til at gå den vej. ”Men jeg synes ikke, at jeg oplever et forskelligt syn på køn ude på arbejdspladsen. Der er det mere afgørende, hvem man selv er som menneske, ens faglige baggrund og hvad man ellers har med i rygsækken. Det indgår heller ikke i uddannelsen, her drøfter og får vi inspiration til ledelse på flere forskellige måder”, siger hun og fortæller, at hun til gengæld har oplevet det fra venner og bekendte. ”Der har jeg da fået spørgsmålet, om jeg har tænkt på, at jeg nu skal til at bruge en masse timer på arbejde og køre rundt til et væld af møder og hvordan det skal hænge sammen, når jeg har familien med to børn derhjemme? Den skepsis er træls, for havde det været en mand, havde han ikke fået de spørgsmål”. Hun tror, at det syn fra omverdenen godt kan afholde nogle kvinder fra overhovedet at forfølge deres drøm om at blive leder. Men i forhold til omverdenens skepsis, har Sofie med tiden nærmest udviklet et standardsvar om, at hun har nogle klare værdier, en klar plan og at hun undervejs er blevet sindssygt bevidst om, hvem hun selv er som person. Hun havde selvfølgelig ikke søgt jobbet, hvis hun ikke også troede, at hun kunne have et godt familieliv. ”Jeg er leder for nogle vidt forskellige og fantastiske mennesker her i afdelingen, så jeg er rigtig glad for arbejdet. Både, når vi som team arbejder sammen og skaber resultater, og i sparring med en medarbejder kigger på en kundesag, der ender godt for kunden, for rådgiveren – og er en god forretning for banken”.

Det motiverer mig at få andre til at være en succes Filialchef Rikke Steffensen mener ikke, at man skal vælge ledere ud fra køn. Det handler først og fremmest om, hvem der ønsker det og har potentialet. Alligevel er hun stolt af Sydbanks tilgang til ledelse. Timing og netværk har spillet en afgørende rolle for hendes egen vej til lederjobbet.

H

vor lang tid tager interviewet ...?” Rikke Steffensens stemme indikerer, at det ikke behøver at vare længere end allerhøjst nødvendigt, for der er rift om pladsen i filialchefens kalender. Sådan er det, når daglig drift, ledelsesopgaver og netværkspleje skal gå op i en højere enhed. ”Den kabale er både udfordrende og motiverende”, fortæller Rikke, som vidste, at hun ville være leder, da hun vendte tilbage til Sydbank efter 12 år i Jyske Bank. Gennem årene var hun løbende i kontakt med ledere i Sydbank, som spurgte: hvornår vil du tilbage? Det ville hun i 2017 – først til et job som stedfortræder i Viby og senere som filialchef. ”Sydbank er gode til at finde ledere i egne rækker. Det er et plus, at man ser potentialet i sine egne medarbejdere i stedet for at fokusere på at hyre ledere udefra”, fremhæver Rikke. Om timingen af sin egen lederkarriere forklarer hun: ”Jeg havde efterhånden prøvet meget forskelligt og havde også deltaget i talent for ledelse-forløb. Men jeg havde ikke lyst til at kombinere et lederjob med familielivet med mindre børn. Jeg ved med mig selv, at jeg ikke kan holde et lederjob på 37 timer om ugen. Det er der andre, som siger, at man kan, men jeg ville ikke gøre forsøget, mens børnene var små”. I dag kan hun konstatere, at det var et rigtigt valg, for hendes ambition om, at Sydbank i Skanderborg skal være byens foretrukne bank, medfører talrige møder og aktiviteter udover arbejdstiden i filialen. ”Vi sponsorerer byens håndboldhold og giver donationer til flere forskellige formål. Jeg er aktiv i cityforeningen og netværker i det hele taget flittigt. Jeg plejer at sige, at jeg lever af relationer til andre mennesker. Det er naturligt og nemt for mig at netværke, men det kræver noget tid”, konstaterer Rikke, som glæder sig over, at lobbyarbejdet giver pote i form af tilstrømmende kundeemner fra mange kanaler.

5


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.