Magasinet Finans nr. 1/2022

FINANSFORBUNDETS MAGASIN / NR. 1 / JANUAR 2022

FOTOREPORTAGE

Den sidste dag på jobbet Side 38

MIT ARBEJDSLIV

Til kamp for kræftsyg kollega Side 46

Han brænder for retfærdighed »Det er sjovere at være i et fællesskab, hvor vi er forskellige fremfor et fællesskab, hvor vi alle er ens«, siger Jacob Wøhler Jørgensen, finansstuderende og netop genvalgt kommunalpolitiker Side 10

Gratis via Finanskompetencepuljen

Holder du onlinemøder?

Eller holder du fysiske møder online?

Vi har en tendens til at se vores

Hvis vi overfører det til et fysisk

Et godt onlinemøde er ikke raket-

onlinemøder som en succes, når

møde, vil de færreste nok sige, at

videnskab. Men spillereglerne

systemet ikke bryder ned. Når vi

et møde er godt, hvis vi kan se

er anderledes – og dem skal du

kan høre og måske ovenikøbet se

skærmen i mødelokalet, vores

kende. Ellers holder du ikke online-

hinanden, og vi kan dele Power-

PowerPoint præsentation kører,

møder. Så holder du bare fysiske

Point præsentationer.

og kaffen er varm …

møder online.

Bliv bedre til onlinemøder – gratis via Finanskompetencepuljen.

Læs mere på finansudd.dk/fkp

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

finansudd.dk l 89 93 33 33

LEDER

Du og dine kolleger skal med, hvor beslutningerne træffes AF KENT PETERSEN, FORMAND

Det er via indflydelse, at vi som din fagforening kan gøre en forskel for dig i dit arbejdsliv. Fundamentet for den indflydelse er vores fællesskab.

Det er helt grundlæggende for vores virke, og hele vejen gennem vores organisation i Finansforbundet er det fællesskabet, der gør, at dine og dine kollegers interesser er med i overvejelserne, når der er noget på spil.

Din tillidsrepræsentant er der for dig i din hverdag, og du har faglige repræsentanter i jeres samarbejdsudvalg. Dine interesser er med, når der indgås lokalaftaler eller virksomhedsoverenskomster, når der forhandles med arbejdsgiverne centralt om standardoverenskomsten, og når vi i Finansforbundet i alle mulige andre sammenhænge arbejder politisk for at varetage dine interesser.

Det er rygraden i vores arbejde på alle fronter og hele vejen rundt. Lokalt og centralt. Vi søger indflydelsen der, hvor den er. Fordi det simpelthen er bedre at have en plads ved bordet, når beslutningerne træffes, end ikke at være med i lokalet. Og fordi det er sådan, dine interesser kommer med derind, hvor beslutningerne træffes.

I flere virksomheder i sektoren skal I i løbet af de kommende måneder tage stilling til, hvem der skal repræsentere dig og dine kolleger som de medarbejdervalgte medlemmer af virksomhedens bestyrelse. Det er en vigtig rolle, for det er i sagens natur i allerhøjeste grad også et af de rum, hvor der træffes rigtig mange væsentlige beslutninger, der i sidste ende påvirker dig og din hverdag.

Derfor er det også en god ide, at det er faglige repræsentanter, der er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

En bestyrelsespost i den finansielle sektor kræver noget. Der følger et ansvar med på linje med det, de aktionærvalgte har. Men hvor andre bestyrelsesmedlemmer måske bliver valgt på nogle helt specifikke kompetencer omkring kreditvurderinger, teknologi eller compliance, kommer medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer med noget andet i bagagen.

For det er vitalt at få medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer med kendskab til virksomheden, kulturen og dagligdagen i praksis med ind til bordet og i de strategiske beslutninger, som en bestyrelse skal træffe.

Det kræver indsigt i organisationen og i de mennesker, der udgør den. Og i de mekanismer, der er på spil for eksempel i et samarbejdsudvalg eller omkring lokalaftaler.

Altså præcis det, tillidsvalgte fra det faglige system og kredsbestyrelserne har helt konkret, daglig erfaring med.

De er valgt til – og vant til – at agere i rum, hvor der er noget på spil, og hvor der er krav om at kunne tænke både strategisk og helhedsorienteret, men hvor man også er klar over, at man står på et mandat og et fundament i fællesskabet. Og dine interesser skal også med omkring bordet i bestyrelseslokalet.

Følg Finansforbundet

Januar 2022

Finans

3

Lederportræt

18 At lære er at leve Mød Berit Kuhr, underdirektør for investering og økonomi i Bankdata, der har 25 års erfaring fordelt på omkring ti forskellige job i »Bankdata-familien«

Agenda

–ENTUSIASTEN–

10

Finansstuderende og politiker Det lykkedes for mindre end tre procent af landets unge at blive valgt ind i en kommunalbestyrelse. En af dem er den 25-årige finansstuderende Jacob Wøhler Jørgensen (med en fortid i Danske Bank), der brænder for retfærdighed

4

Finans

Januar 2022

20 Tribal-bankerne kommer Næste generation af neobanker er på vej drevet med fokus på nye fællesskaber, der defineres ud fra etnicitet, identitetsfølelse, særinteresser eller politisk tilhørsforhold

–TEMA–

30 Frit valg af arbejdssted øger trivslen

Finansansatte, der oplever at have et fleksibelt arbejdsliv, trives mere og har færre stresssymptomer, viser Finansforbundets nyeste temperaturmåling af arbejdslivet

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 1 / 2022 Næste nummer 18. marts

16 Tidslinjen

Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk

Kontanter, cafébesøg og klik

Engang gik vi i banken for at få penge på lommen. Nu bor banken i lommen

26 Stifinderen

top S følelsesforureningen på jobbet

Redaktion Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk

Dårlig stemning på ar-

Birgitte Aabo (DJ) baa@finansforbundet.dk

bejdspladsen udløser i højere grad stress, end arbejdspres gør

Helle Sindal (DJ) hsi@finansforbundet.dk

28 Omtanke

Johannes Nørgård (DJ) jon@finansforbundet.dk

inansansatte F savner viden om bæredygtighed

Annoncer DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk

Et uddannelsesforløb har givet en gruppe investeringsrådgivere i Danske Bank kompetenceløft

Læserindlæg Senest 15. april Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning

42 Taltjekket

anskerne er glade D for at betale digitalt

14 procent af medarbejderne i pengeinstitutter i Danmark arbejder fuldtid med at bekæmpe hvidvask

44 Internationalt

remtidens penge er F digitale

Der kommer en kamp mellem kryptovaluta, såkaldte stabilmønter og centralbankers digitale valutaer, forudser den førende økonom Eswar S. Prasad i en ny bog

50

Mit Arbejdsliv

il kamp for kræftsyg T kollega

Et godt arbejdsmiljø med åbenhed og sammenhold viser i høj grad sit værd, når en kollega bliver ramt af alvorlig sygdom

–FOTOREPORTAGE–

38

Kontrolleret oplag 55.074

Design Lone Halse Forsidefoto Rune Lundø Tryk Stibo

Den sidste dag på jobbet

65-årige Susanne Espersen havde sidste arbejdsdag som kundemedarbejder i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Hinnerup fredag 12. november

Januar 2022

Finans

5

A JOUR

AJOUR Vil du også skabe klare visioner?

Så får du muligheden, når Finansforbundet og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen inviterer til et energifyldt gå hjem-møde 2. marts, hvor du får trænet din evne til både at få øje på og fokusere på fremtidens muligheder. Undervejs bliver du klædt på til at forestille dig det nye og til at formidle det, så andre også kan se det og tro på den kurs, du sætter. Gå hjem-mødet »Sådan ser du fremad og skaber klare visioner« er gratis for medlemmer af Finansforbundet, og du tilmelder dig på hjemmesiden. Tilmeldingsfristen er den 23. februar 2022.

Q&A: Har jeg ret til at flytte min ferie?

Min familie og jeg tager på skiferie til Østrig hvert år i uge 7, og også i år er rejsen booket og betalt for længe siden. Ferien er også godkendt af min chef og lagt ind i afdelingens ferieplan.

Jeg er nu blevet lidt nervøs for den nye coronavariant, og om vi risikerer, at Østrig lukkes, og vi alligevel ikke kan komme af sted. Hvis det sker, vil jeg så have ret til at flytte min ferie til et senere tidspunkt, så vi i stedet kan tage af sted for eksempel i maj på solferie?

Svaret er desværre nej. Når først din ferie er fastlagt og godkendt, kan tidspunktet for ferien som udgangspunkt ikke ændres – hverken af dig eller din arbejdsgiver. Din bedste mulighed er at indgå en aftale med din arbejdsgiver om at ændre ferieperioden til et senere tidspunkt på året. Men hvis ikke din arbejdsgiver er indstillet på at imødekomme dit ønske, kan du altså ikke tvinge en ændring igennem. Din arbejdsgiver kan altså holde dig fast på den oprindelige aftale, og så er der ikke andet at gøre end at tilbringe ferien hjemme i stedet eller at holde ferien i et land, hvor restriktionerne er mindre strikse.

Mette Bruun, juridisk konsulent i Finansforbundet

6

Finans

Januar 2022

740 FILIALER AF DANSKE PENGEINSTITUTTER VAR DER I 2020. I 2010 VAR DER 1.598 FILIALER IFØLGE FINANS DANMARK.

Milliardbøde til europæiske storbanker EU-Kommissionen har afsluttet sin kartelefterforskning af banker, som har brudt reglerne for handel på valutamarkedet. Fire banker, som har indgået forlig, skal samlet betale 261 millioner euro i bøde. De pågældende banker er den schweiziske investeringsbank UBS, den britiske bank Barclays, Royal Bank of Scotland og HSBC. Derudover får den schweiziske bank Credit Suisse, som ikke har indgået forlig, en bøde på 83 millioner euro.

Bankskifte skal være endnu lettere Finans Danmark vil sætte gang i et nyt digitalt projekt, der skal gøre det lettere at skifte bank. Den nye løsning, der kaldes eBankskifte, skal designes, så en kunde – med eksempelvis MitID – kan give samtykke til, at en hvilken som helst bank kan trække et overblik over den potentielle kundes engagement i en hvilken som helst anden dansk bank. Det vil sikre, at ingen oplysninger går tabt, og at de manuelle tastefejl undgås. I dag skifter cirka 200.000 danskere pengeinstitut hvert år, oplyser Finans Danmark.

»Når vi som samfund indfører en særskat på den finansielle sektor for at finansiere pension for en lille gruppe, gør vi det samtidig dyrere for den store gruppe af helt almindelige bankkunder« Carsten Egeriis, CEO i Danske Bank og formand for Finans Danmark, på Finans Danmarks årsmøde

Hvad skal med i næste overenskomst?

Forberedelserne til den nye standardoverenskomst, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening skal forhandle i begyndelsen af 2023, er begyndt. Alle medlemmer modtager 31. januar en e-mail med et link til en undersøgelse, hvor du bedes svare på, hvad du ønsker, forbundet skal prioritere at have med til forhandlingsbordet. Det er vigtigt, at du deltager i undersøgelsen, da det giver forbundets forhandlere den bedst mulige position forud for forhandlingerne.

TILSYN: Bankerne tjener for lidt De europæiske banker tjener for lidt, og det udgør en risiko, mener det europæiske banktilsyn (EBA). I EU har banksektoren siden 1998 haft et nettoafkast på 36 procent, og bankernes aktier handles i snit til 0,6 gange deres indre værdi, oplyser José Manuel Campa, direktør i EBA. Den samme udvikling har bankerne i Danmark også set. I 2005 var den gennemsnitlige rentemarginal ifølge Nationalbanken på 3,6 procent, mens den i år er faldet til 2,0 procent.

Januar 2022

Finans

7

A JOUR

FOTO: NANA REIMERS

MAJBRITT PETERSEN

50-års jubilarer hyldet af Finansforbundet

1971 var året, hvor Majbritt Petersen begyndte som bankelev i den daværende Sjællandske Bank og derfor meldte sig ind i DBL (der siden blev til Finansforbundet).

I år er det 50 år siden, og derfor blev hun og 19 andre 50-års jubilarer hyldet ved en sammenkomst i Finansforbundet forleden. »For mig har det altid været en selvfølge at være medlem af en fagforening på grund af fællesskabet, og så var der nogle gode forsikringer«, fortæller Majbritt Petersen, der bor i Roskildeområdet.

Via fusioner blev Sjællandske Bank en del af Danske Bank, og Majbritt Petersen nåede i sin karriere blandt andet at arbejde som bankassistent, kasserer og i den interne revision.

Hun mistede sit job i forbindelse med en prikkerunde, da hun var et godt stykke oppe i 50’erne, og i den forbindelse deltog hun i flere

møder og arrangementer i forbundet sammen med andre, der var havnet i samme situation.

Torsdag den 9. december var Majbritt Petersen og de andre medlemmer, der meldte sig ind i 1971 og stadig er medlem af Finansforbundet, inviteret til frokost og foredrag i forbundshuset på Applebys Plads.

Finansforbundets næstformand, Steen Lund Olsen, bød velkommen med et oplæg om, hvordan forbundet og sektoren har udviklet sig gennem de seneste 50 år. Derefter underholdt Ole Krohn, erhvervskommentator på TV 2, om sine største oplevelser som journalist igennem 35 år – herunder mødet med statsministre og erhvervslivets top – inden deltagerne gik til et veldækket frokostbord.

For Finansforbundet er det en tradition at hylde medlemmer med 50 års medlemskab på bagen i et årligt arrangement. Næste år inviteres de medlemmer, der meldte sig ind i 1972. / CJO

1

BANKRØVERI har Finans Danmark registreret i 2021. I 2011 blev der begået 116 bankrøverier.

Kundefremgang hos lokale pengeinstitutter De seneste fem år har de 47 pengeinstitutter, der er medlem af Lokale Pengeinstitutter, oplevet en kundetilgang på gennemsnitligt 60.000 Nemkonto-kunder om året, oplyser Jan Kondrup, administrerende direktør i Lokale Pengeinstitutter, til Finans Watch.

FOTO: NANA REIMERS

6,7

PROCENT er de danske hus-

holdningers investeringer i aktier og investeringsbeviser steget med de seneste to år, oplyser Nationalbanken.

8

Finans

Januar 2022

3 års afkast

27,0 %* Sydinvest Balanceret

Nogle ser uanede muligheder.

Vi ser den rigtige kombination.

Vil du gerne have en nem og overskuelig investering? Sydinvest Blandede Fonde er til dig, der vil have en fleksibel investeringsløsning, men ikke selv har tiden eller lysten til at følge investeringsmarkederne.

Sydinvest Blandede Fonde er en familie af investeringsprodukter, der er skræddersyet til dig, der vil have forvaltet din formue uden at skulle følge med hele tiden. Med Sydinvest Blandede Fonde investerer du i en stærk kombination af aktier, obligationer og alternativer (fx guld og ejendomme), der er nøje udvalgt af Sydinvests investeringseksperter.

Tilpasset dig Vi tilbyder fire investeringsmuligheder, hver i en akkumulerende og udbyttebetalende udgave. De fire produkter adskiller sig fra hinanden i risikoprofilen, og de er både til dig, der er lidt forsigtig, og til dig, der er mere risikovillig.

Sydinvest Aggressiv har den højeste risiko og den største andel af aktier, mens Sydinvest Konservativ har flest

”Nøje udvalgte aktier, obligationer og alternativer” obligationer og dermed den laveste risiko. Du vælger selv, hvilken fond der passer til dig og din investeringsprofil.

Vi anbefaler, at du tager en snak med din rådgiver for at få klarlagt, hvor megen risiko du er villig til at løbe med din formue.

Danmarks bedste investeringsforvalter På baggrund af stærke afkast i løbet af 2021 er Sydinvest blevet kåret til Danmarks bedste investeringsforvalter af det internationale finansmedie CFI.co.

Investeringsspecialister I Sydinvest overvåger professionelle investeringsspecialister fondene.

De sørger løbende for, at der er den optimale sammensætning af aktier og obligationer ud fra forventninger til de finansielle markeder og fondenes risikoprofil.

Mere information Der er risiko forbundet med investering i Sydinvest Blandede Fonde, og afkastet i fondene kan blive negativt. Vi anbefaler, at du læser mere om investeringen på opsparing.nu, hvor du også finder prospekt og Central Investorinformation. * Pr. 01.01.2022. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Sydinvest Balanceret har givet et afkast på 26,0 % i de seneste 5 år.

Læs mere på opsparing.nu

ENTUSIASTEN

Finansstuderende og politiker Af Johannes Nørgård • Foto: Rune Lundø

10

Finans

Januar xxxxxxx2022 xxxx

Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx Det lykkedes for mindre end tre procent af landets unge at blive valgt ind i en kommunalbestyrelse. En af dem er den 25-årige finansstuderende Jacob Wøhler Jørgensen med en fortid i Danske Bank, der brænder for retfærdighed og for at gøre tilværelsen bedre for de borgere, han møder i sit supermarked Af Xxxxxx Xxxx • Foto: Rune Lundø

→

→ Januar 2022

Finans

11

ENTUSIASTEN

M

ange drikker kaffe eller Pepsi Max, men der er også store fadøl til dem, der vil slå sig løs eller slå sig ned. Der er mulighed for det hele i den store atriumsal på Ballerup Rådhus, her, hvor valgnatten går ind i sin syvende time, efter at valgstederne lukkede. Ved bordene med de hvide duge sidder folk i små grupper og snakker lavmælt. Mange kigger ned i deres mobiltelefoner, andre følger den store skærm med valgresultater direkte fra Kommunedata.

Det gør 25-årige Jacob Wøhler Jørgensen også. Han læser cand.merc. i styring og ledelse ved Syddansk Universitet og kom klokken 1 sammen med kæresten, efter at de sidste stemmer var talt op ude på det valgsted, hvor han var valgstyrer.

Han er kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre og forsøger at blive genvalgt. Det ser svært ud. Venstre står til at gå fra tre til to pladser, og de har sideordnet opstilling, så de personlige stemmer afgør alt. »Det er den mest sindssyge jobsamtale, man kan være til. Telefonen har været rødglødende hele dagen – og et øjeblik tænker du: Yes, den er hjemme, når du får at vide, at du har fået flest personlige stemmer på et valgsted. Det næste øjeblik får du en ny melding, der sender dig helt ned i kælderen. Det er en helt vild dag, hvor du bare må prøve at holde dig i gang, så jeg har godt nok fået sprittet nogle kuglepenne af ude på valgstedet. For jeg kunne godt se, at Venstre gik tilbage til to pladser, og at vi var tre kandidater, som lå meget tæt«, siger han og fortsætter: »Det er det mærkelige ved at være politiker. Det ene øjeblik er man kolleger, og det næste er man konkurrenter, fordi vi går efter de samme stemmer. I forhold til både dem fra dit eget parti og dem fra andre partier«.

To timer fra en døgner Der er rod med optællingen på et valgsted, så afgørelsen trækker ud. Men klokken tre kan de se kommunaldirektør Eik Møller komme på den anden side af glasdøren, og alle rejser sig op. Han deler ud af sine papi-

12

Finans

Januar 2022

Jacob Wøhler Jørgensen 25 år Født og opvokset i Ballerup Professionsbachelor i finans Elevrådsdebut som 10-11-årig Fælleselevråd og ungdomsråd som 14-årig Venstre og Venstres Ungdom som 14-årig Bestyrelsesmedlem for Venstre som 15-årig Valgt til kommunalbestyrelsen som 21-årig (poster i teknik- og miljøudvalget samt kultur- og fritidsudvalget) Genvalgt til kommunalbestyrelsen november 2021 Bor med kæresten i centrum af Ballerup.

rer til de forskellige partier. Hos Venstre står de samlet og kan for første gang se udfaldet af de personlige stemmer. Fire-fem ugers benhård valgkamp er slut med ophængning af valgplakater, husstandsomdeling af flyers, også uddeling klokken 6 om morgenen på mørke og forblæste togstationer, igen om eftermiddagen, events i centre, Facebook-opslag, valgmøder om aftenen, mens arbejdet i kommunalbestyrelsen også skulle passes. »Vi er fem kandidater, som alle enormt gerne vil ind og er superdygtige, hvor vi på forhånd ved, at tre bliver skuffede. Det er så mærkeligt og ekstra hårdt lige der.

Dorthe Rigét fik 208 personlige stemmer.

Det var 27 stemmer mindre end mig, så hun kommer ikke ind. Men det gør jeg og har mest lyst til at juble, slå kolbøtter og åbne champagne, men nøjes med at give en krammer og sige, at jeg er ked af det.

Men det er spillet. Man ved ikke, hvad folk stemmer«.

En stor fadøl blev det da til, som Jacob Wøhler Jørgensen står med i hånden, da han sammen med Venstres spidskandidat, Mikael Wandel, stiller op til et Facebookopslag. Han er groggy, har nu været i gang i 22 timer, eller som han siger: »Det blev to timer fra en døgner«.

Elsker mødet med vælgerne To dage efter valget er et udvalgsmøde klokken 7 om morgenen aflyst, så Jacob Wøhler Jørgensen kommer direkte hjemmefra til rådhuset. Aflysningen passer ham fint, for trætheden efter den hårde valgkamp sidder stadig i kroppen. »Man er færdig. Det er hårdt at være på hver eneste dag, hvor du hele tiden skal smile, for ingen gider stemme på et surt gammelt røvhul. Der skal nogle gange graves lidt dybt for at få gejsten frem«, siger han med et grin og fortsætter: »Men det er også mødet og snakken med vælgerne, jeg elsker, og som driver det hele. Når vælgerne selv kommer over og spørger om et eller andet eller har brug

→

Jeg har altid syntes, at det er sjovere at være i et fællesskab, hvor vi er forskellige, frem for et fællesskab, hvor vi alle er ens

Januar 2022

Finans

13

Jeg er aldrig blevet spurgt om, hvilket parti jeg repræsenterer, men selvfølgelig bliver der spurgt ind til tidsforbruget under en jobsamtale. Det trækker ofte ned, hvilket jeg ikke forstår. Jeg synes jo, at det gør mit CV vildt skarpt.

Der er ikke mange 25-årige, der har så meget indflydelse, som jeg har

for at tale om et problem. For der er ikke noget fedt ved bare at dele flyers ud, som man ikke aner, hvor havner«.

Lovede gratis gifler for plads i elevrådet Metoderne var ellers langt mere fiffige, da han startede sin karriere med en plads i elevrådet som 10-11-årig. Her lovede han gratis gifler, hvis han blev valgt ind, og det virkede, fortæller han med et grin og bedyrer, at han havde tyvstjålet ideen fra en anden. »I den alder er man ikke politisk bevidst.

Mine forældre var heller ikke politisk aktive.

Jeg var mere grebet af at komme ind i et fæl-

14

Finans

Januar 2022

lesskab og finder ud af, at der er nogle ting, som er åndssvage eller uretfærdige. Noget, der skal laves om. Der finder du så ud af, at vil du have mere indflydelse, så må du et step op. Derfor røg jeg i fælleselevrådet og siden i ungdomsrådet. Der skete en masse spændende ting«.

Samtidig røg han ind i politik som 14-årig i Venstres Ungdom og blev valgt ind i bestyrelsen for Venstre allerede som 15-årig. Det skete nærmest i protest mod socialdemokraterne, som han syntes bare snakkede og snakkede, uden at der kom noget ud af det. »Jeg var en underlig dreng. Jeg spillede

rollespil i en klasse, hvor alle gik op i fodbold. Sad i elevrådet og gik med sixpence.

Men jeg var altid en del af fællesskabet og blev ikke mobbet. Faktisk syntes nogle, at det var spændende, og jeg fik nogle til at melde sig ind i VU, men de meldte sig ud igen, så det var ikke så godt«, siger han og slår en latter op, inden han fortsætter: »Dybest set har jeg altid syntes, at det er sjovere at være i et fællesskab, hvor vi er forskellige, frem for et fællesskab, hvor vi alle er ens. Derfor ville jeg også hade, hvis jeg kun skulle snakke politik med politikere. Det bliver hurtigt til sådan en osteklokke. Mine venner har holdninger,

men går ikke op i politik. De stemmer hvert fjerde år, og så skal de lytte på mig, når jeg brokker mig«.

Danske Bank passer på sine politikere Samme overbærenhed har Jacob Wøhler Jørgensen mødt hos sine kolleger i Danske Bank som ansat i Corporate Action & Income Team i Taastrup. De var meget nysgerrige, spurgte og roste. Indimellem fik han selvfølgelig også lidt røg, når de havde set et indslag med Inger Støjberg. Det er en del af gamet, som han har det helt fint med. Heller ikke hans leder havde han nogle problemer med i forhold til arbejde og den tid, han brugte på politik. »I Danske Bank passer man godt på sine politikere, og mig bekendt er det nogle af dem, der har de bedste vilkår som kommunalpolitikere«, fortæller han, men har andre steder oplevet jobsamtaler, hvor det trak ned, selvom det kun er udvalgsmøderne, der risikerer at ramle ind i arbejdstiden: »Jeg er aldrig blevet spurgt om, hvilket parti jeg repræsenterer, men selvfølgelig bliver der spurgt ind til tidsforbruget under en jobsamtale. Det trækker ofte ned, hvilket jeg ikke forstår. Jeg synes jo, at det gør mit CV vildt skarpt. Det er ikke mange 25-årige, der har så meget indflydelse, som jeg har. Jeg er med til at forvalte et årligt budget på omkring fire milliarder kroner, når det hele regnes med. Men mange chefer aner ikke, hvilket ansvar og hvilke kompetencer man har som kommunalpolitiker«.

Det er imidlertid et mindre problem nu, fordi han 1. september valgte at gå all in med fuldtidsstudie på Syddansk Universitet. »Jeg har også tidligere været rådgiver i PFA og synes, at finansbranchen er vildt spændende at arbejde i, men jeg ønsker et job med større ansvar, og der er ærgerligt nok i mange jobopslag gået lidt inflation i ønsket om kandidater, så jeg må tage en cand.merc.«.

Samarbejde giver vetoret Til gengæld giver studiet mulighed for at prøve nogle af teorierne af i praksis. Ligesom erfaringer og viden fra det private kan bruges i kommunalbestyrelsen og den modsatte vej. Jacob Wøhler Jørgensen lægger ikke skjul på, at han altid har gået højt op i, at kassen stemmer, og udgifterne prioriteres rigtigt. Det var også øverst på dagsordenen, da han som 20-årig blev opfordret til at stille op. Han var vred over, at der blev ødslet med borgernes penge på nogle kæmpe kunstværker rundtom i kommunen, mens skolerne forfaldt. »Selvfølgelig stiller man kun op, hvis man tror på, at man kan gøre det bedre, men drivkraften var helt klart at få gjort op med nogle uretfærdigheder. Jeg havde venner, der gennem deres skolegang havde været installeret i noget, der minder om skurvogne fyldt med skimmelsvamp. Det vidste man godt, men gjorde intet ved det.

Det var hjernedødt, så mit mål var omprioritering. Men også at få en værdig ældrepleje, og at man ikke skulle jagte folk rundt i ressourceforløb på 5. år i jobcentrene«, siger han og fortsætter med et smil:

Få unge kommunalpolitikere Ved kommunalvalget i 2017 var kun 65 ud af 2.432 eller 2,6 procent af de valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer 25 år eller derunder. Gennemsnitsalderen var 51,4 år.

Der foreligger ikke tal for 2021, men spredte opgørelser viser ingen tegn på en mere ligelig aldersfordeling.

KILDE: DANMARKS STATISTIK

»Men så er jeg jo også liberal. Jeg vil godt sænke skatten, for jeg synes, at det er helt skævt, at vi som kommune skal lege bank for borgernes penge. Det har vi nogle gode kolleger i Danske Bank, der kan gøre meget bedre«.

Four more years Jacob Wøhler Jørgensen er blandt andet stolt af, at han i år har fået skaffet flere penge til vedligeholdelsen af skoler og faglokaler.

Samt har fået gennemført tilskud til pasning af børn i eget hjem. Han har heller ikke svært ved at fremhæve de gode øjeblikke i politik: »Når jeg politisk får en ting igennem eller får ændret flertallet i kraft af mine synspunkter. Men især også mødet med vælgerne, hvor man får vendt nogle ting.

Eller som det tit sker, at borgere er kommet i klemme i systemet og henvender sig, og hvor jeg kan hjælpe dem videre og åbne døren til de rette mennesker«.

Alligevel kan han ikke se sig selv som kommunalpolitiker om 20 år. Dels er der kæresten, dels interesser som at ville lære at sejle og gå på jagt, der trækker. Desuden slider det med møder nogle gange fem aftener om ugen, og så bliver man et kendt ansigt. Det er ikke nemt lige at smutte ned i supermarkedet efter en liter mælk lige inden aftensmaden, for så er der altid lige en, der vil snakke med ham. »Jeg er langtfra mæt på politik, der er endnu meget, der skal rettes op. Men mange tror, at politikere hele tiden elsker at være på. I virkeligheden er en hel del af os introverte med et stort behov for at lade op for os selv. Bare slænge sig på sofaen, tage væk på en rejse, eller hvor jeg ligesom Frank Underwood i ’House of Cards’ kobler af med et godt actionspil på min computer«.

Det bliver der næppe meget tid til, for en bred konstitueringsaftale er på plads, og Jacob Wøhler Jørgensen har til sin store glæde fået plads i både klima- og miljøudvalget samt i sundheds- og ældreudvalget.

Januar 2022

Finans

15

KONTA TIDSLINJEN

Engang gik vi i banken for at få penge på lommen. Nu bor banken i lommen, og mange klarer dagligdagens bankforretninger på mobilen.

FOTO: UDLÅNT AF HOLSTEIN GODS

Af Helle Sindal

1810 Sparekassen på godset Af de pengeinstitutter, vi kender i Danmark i dag, er sparekasserne ældst. Den første blev oprettet i 1810 på godset Holsteinborg ved Skælskør. Målgruppen var almuen, og de første indskydere var blandt andre soldater, bondekarle og en husmoder. Sparekassen udlånte også helt fra oprettelsen til »stræbsomme, men dog ej formuende« beboere på godset. Sparekassen Holsteinborg fusionerede i 1989 med Sparekassen Bikuben.

KILDER: DANMARKS STATISTIK, STATISTISK ÅRBOG, DENSTOREDANSKE.LEX.DK, NATIONALBANKEN, BERETNING OM BANKER OG SPAREKASSERS VIRKSOMHED, FINANS DANMARK, BERLINGSKE, JYSKE BANK, LUNAR, TJEKDET.DK

1975 I kø ved kassen Der var kortere til et fysisk besøg i banken for 40-50 år siden. I 1975 var der 220 pengeinstitutter og flere end 3.500 bank-, sparekasse- og andelskassesteder i Danmark. 40 år senere var antallet skrumpet til under en tredjedel, og det er dalet yderligere siden.

Kasseekspedition med blandt andet ind- og udbetaling af kontanter tiltrak mange kunder – ikke mindst omkring lønningsdag og op til weekenderne.

Munden fuld af kontanter Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegns pengeautomat på Nørreport i København var den første af sin slags i Danmark, da den åbnede for sparekassens kunder i 1968. Hæveautomaternes storhedstid indledtes i 1984 med åbningen af den første hæveautomat, hvor kunderne kunne hæve kontanter med deres dankort, uanset hvilken bank de var kunde hos.

Automaten fik kælenavnet Hot Lips på grund af det røde læbeformede design.

FOTO: CHRISTIAN LINDGREN, SCANPIX

1984 FOTO: VAGN KVIESGAARD. LOKALHISTORISK ARKIV FOR KORSØR OG OMEGN

16

Finans

Januar 2022

NTER ,

CAFÉBESØG OG KLIK 2006 På bar i banken Bardisk og bordfodbold. Latte, loungemøbler og læsehjørne. I bestræbelserne på at skille sig ud fra konkurrenterne transformerede Jyske Bank afdelingerne til cafélignende miljøer. Den traditionelle skranke blev til PengeBar, og kunderne kunne gå i SpørgBaren og PrøvBaren og blive klogere på bankens tilbud. Jyske Bank noterede en nettotilgang på 15.000 kunder i kølvandet på cafétiltagene.

Banken bor på mobilen Teknologi og data spiller hovedrollen for de pengeinstitutter, der har set dagens lys i nyere tid. Lunars app er det primære produkt i den 100 procent digitale mobilbank. I appen kan kunderne blandt andet holde øje med økonomien på et interaktivt budget, spare op ved at runde alle betalinger op, komme i gang med at investere for små beløb med få swipes og holde styr på forskellige abonnementer.

PR-FOTO LUNAR

Den første internetbank Basisbank var Danmarks første internetbank uden fysiske filialer.

Banken tilbød hovedsageligt lån og opsparingsprodukter, og planen var at kapre kunder fra de traditionelle banker ved at tilbyde bedre vilkår.

Basisbank opgav sin banklicens i sommeren 2021. Forklaringen lød blandt andet, at lovkrav har gjort det vanskeligere og mere kapitalkrævende at drive bank. Basisbank er i dag et forbrugslåns selskab.

PRESSEFOTO JYDSKE BANK

2000

2015

Januar 2022

Finans

17

LEDERPORTRÆT

Berit Kuhr På flere måder et sjældent syn i den danske it-branche: kvinde, matematiker og leder. For 25 år siden ansat i Jyske Bank, der er i ejerkredsen bag Bankdata, hvor hun i dag er underdirektør for Investering og Økonomi.

• Ansvar for godt 100 it-medarbejdere.

• Ledelse optager hende, hendes holdning er, at for mange bedriver ledelse efter forældede management teorier.

18

Finans

Januar 2022

• 49 år, gift med Torben, sammen har de to teenagebørn, familien bor i Gjern nær Silkeborg.

• Dyrker vandsport med familien, løber (også på ski).

• Vild med rejser, sejlture, teater, gourmetmiddage, koncerter og andre sanseoplevelser. Foruden samvær med familie, venner og mennesker, der brænder for noget.

XXXXXX

Dygtige medarbejdere tiltrækker flere Berit Kuhr har 25 års erfaring fordelt på omkring ti forskellige job i »Bankdata-familien«. Hun begyndte i Jyske Bank og er i dag underdirektør for investering og økonomi i Bankdata, der nævnes blandt branchens mest eftertragtede arbejdspladser herhjemme Af Birgitte Aabo • Foto: Martin Dam Kristensen

It-branchen mangler arbejdskraft, men Bankdata er en eftertragtet arbejdsplads – hvorfor?

Fordi vi er en af de store, danske it-organisationer, der på én gang har eksisteret længe og er moderne og tidssvarende i forhold til det agile.

Det tiltrækker dygtige medarbejdere, og hvor de er, kommer flere til. Vi er også kendt for at give medarbejderne plads og tid til personlig udvikling.

Hvad kræver det af dig som leder at være med til at sikre en attraktiv arbejdsplads?

At jeg er rollemodel for den bevægelse og transformation, vi har gennemgået fra at være en traditionelt ledet virksomhed til at arbejde med korte beslutningsveje og selvledelse. At jeg formår at gøre vores formål klart og oversætte for de enkelte team, hvad det betyder for netop dem.

Vi har fokus på transparens og har eksempelvis et fysisk sted, som vi kalder cockpittet, hvor man blandt andet til enhver tid kan orientere sig om, hvilke projekter organisationen er i gang med.

Hvad er kernen i god ledelse for dig?

At opbygge glade og motiverede medarbejdere, der arbejder innovativt og effektivt for tilfredse kunder.

Bankdata har udviklet sig meget som virksomhed i de senere år – hvad er der i få ord sket?

Vi er gået fra at være en lille til en stor virksomhed og har været igennem en agil transformation.

Overgangen har været sværere for nogle af de tidligere local heroes, dem, alle gik til tidligere,

før de kunne gå videre. Men local heroes danner også flaskehalse og bremser udviklingen. Nu er vi godt igennem den fase og finder glæde i at lykkes sammen som team.

Du har netop haft 25-års jubilæum i itbranchen. Hvordan holder du dig skarp og opdateret som leder?

Jeg har været i Bankdata-familien i mange år, men haft omkring 10 forskellige stillingsbeskrivelser undervejs og har hele tiden været i udvikling.

Jeg er naturligt nysgerrig, og med en omskrivning af H.C. Andersen gælder det for mig: At lære er at leve.

Det giver også et holistisk blik at kende historien og vide, hvordan tingene hænger sammen, især når der er tale om stor kompleksitet, som det er tilfældet her. Det tager tid at ændre kultur, det er det lange seje træk.

Du siger, at mange bedriver ledelse efter forældede principper?

Ja – der er stadig meget af den klassiske lineære ledelse, hvor beslutninger skal helt op i toppen at vende, før noget kan ske. Virksomheder, som har treårige strategiplaner, hvor KPI’er (Key Performance Indicators, konkrete målsætninger, der skal nås, redaktionen) kaskaderes ud over medarbejdere. Det virkede måske engang, da verden var mindre kompleks, men ikke længere.

Hvordan vil du gerne opfattes som leder?

Som en autentisk leder. En rollemodel, der hjælper og støtter og gør det tydeligt, hvorfor det er meningsfuldt at gå på arbejde.

Januar 2022

Finans

19

AGENDA

xxxx

Næste generation af neobanker er på vej drevet med fokus på nye fællesskaber, der defineres ud fra etnicitet, identitetsfølelse, særinteresser eller politisk tilhørsforhold og går på tværs af de etablerede bankers forretningsmodel Af Nils Elmark, fremtidsforsker, London

Tribal-bankerne kommer V

i har ikke set dem i Danmark endnu, men i resten af Europa, Storbritannien og i USA er de begyndt at dukke op: »the tribal banks«, hvilket betyder »stammebankerne«, altså banker, der henvender sig til fællesskaber, der defineres ud fra etnicitet, identitetsfølelse, særinteresser eller politisk tilhørsforhold.

Fra at have været vant til at have banker, som henvender sig til alle mennesker og alle interesser på tværs af samfundet, er der en opsplitning på vej i branchen, det, som Rob Curtis, stifteren af LGBTQ-banken Daylight, kalder »tribalism«.

Et eksempel på dette er neobanken Insha i Berlin. Banken henvender sig til det muslimske fællesskab i Tyskland – der er omkring 3,5 millioner – primært med tyrkisk baggrund, som man tilbyder en onlinebank, der følger shariaprincipperne, hvilket blandt andet betyder, at banken ikke opkræver renter. En tilsvarende neobank eksisterer i Storbritannien, den hedder Niyah, og fælles Foto: Shutterstock 20

Finans Januar 2022

→ Januar 2022

Finans

21

AGENDA

xxxx

for de to banker er et stærkt etisk fokus over for et muslimsk fællesskab, som har været underserviceret af de eksisterende banker.

Begge banker har ønske om ekspansion i Europa. Det har ikke været muligt at få kommentarer fra de pågældende banker, men for et år siden udtalte Mehmet Burak Dikmen, der er ansvarlig for Inshas vækst, at man har planer om at etablere sig i Holland, Belgien og Østrig og har et godt øje til Storbritannien, samt at tempoet vil blive bestemt af, hvor hurtigt banken kan få sin compliance på plads i de forskellige lande.

Den nye udvikling omkring »tribal banks« kaldes også vertikal udvikling og indebærer, at de nye banker adresserer 90 procent af de demografiske kriterier, som de etablerede banker hidtil har ignoreret. På trods af at der er omkring 300.000 muslimer i Danmark, har

Jakob Berndt (til venstre), Inas Nureldin og Michael Schweikart (til højre) stiftere af Tomorrow, som er en bank – men som samtidig er en miljøorganisation.

Stifterne af Greenwood – neobank for the black community – mediemanden Ryan Glover, borgerrettighedsforkæmperen Andrew Jackson Young og rapperen Michael »Killer Mike« Render.

Finans Januar 2022

Grønt fællesskab Et andet eksempel på tribal banking er den tyske Tomorrow, der har det internationale slogan »Banking for a better Future«.

Banken er etableret af Inas Nureldin, Jakob Berndt og Michael Schweikart i 2018 i Hamborg og er formålsdrevet mod en grønnere og bæredygtig fremtid. Når man klikker igennem deres hjemmeside, ligner det mere hjemmesiden for en miljøorganisation end en bank. Stifterne betegner sig og kunderne som et »fællesskab«, der sammen bidrager

»Vi vil som ny bank gerne knytte økonomisk, fysisk og mental sundhed sammen – for de hører sammen«, siger Carlos Calderon de la Cruz, medstifter og direktør for Longevity Card.

Cheeses stifter Ken Lian flankeret af medstifterne Zhen Wang og Qingyi Li.

22

ingen danske banker eksempelvis reageret på, at koranen forbyder at opkræve renter, eller at tyrkerne gerne vil overføre penge til Tyrkiet billigt. Det er den udvikling, som nu begynder at slå igennem, når de nye aktører kommer på banen.

til at tackle vores generations største udfordring med at skabe en grøn fremtid. »I 2020 gik vi ud i vores første crowdfundingkampagne og hentede 3 millioner euro blandt interesserede småinvestorer. De gode erfaringer fik os til at gentage crowdfundingkampagnen i efteråret 2021, og denne gang hentede vi 8 millioner euro. Folk brænder efter at være med i Tomorrow«, siger Michael Schweikart.

Ud over de penge, som Tomorrow har fået fra tusindvis af private investorer, har banken hentet yderligere 14 millioner euro fra flere investeringsfonde. Tomorrow er allerede tilgængelig i de fleste eurolande – men endnu ikke i Danmark.

Bankens kunder betaler et abonnement på mellem 3 og 15 euro om måneden, og hver gang de foretager en betaling, bidrager de med at plante og beskytte regnskoven.

Lige nu er der »103.000 Menschen von Tomorrow«, som beskytter 57 millioner træer og har investeret 41,5 millioner euro i bæredygtige projekter.

Penge til investeringerne kommer, når en bruger vælger at runde sin betaling op og investere i for eksempel grønne obligationer, specifikke projekter som for eksempel uddannelse af piger i Uganda eller bæredygtigt socialt boligbyggeri. Sidste år blev banken certificeret som et B Corporation, der er en virksomhedstype, der nok arbejder på markedsvilkår, men som ikke går på kompromis med selskabets etiske værdier. En slags »Fairtrade« for selskaber.

Neobank rettet mod de ældre I løbet af første kvartal i år vil endnu en ny neobank, Longevity Card, gå på nettet i en form, som man endnu ikke har set før. Det sker under overskriften »Health is the new Wealth« – lidt fladt oversat med »helbred er den nye rigdom«. Det er en ny bank, som kombinerer begreberne healthtech, agetech (teknologi for ældre) og fintech. Målgruppen er mennesker, hvis fælles fokus er at leve et sundt og langt liv, og som ønsker at integrere det i deres personlige økonomi.

Eksisterende banker er udmærkede, men deres forretningsmodel forhindrer dem i at løse de udfordringer, som vi adresserer Wole Coaxum stifter af MoCaFi, amerikansk bank, der henvender sig til de »sorte og brune fællesskaber«

Det fortæller direktør Carlos Calderon de la Cruz: »Siden pandemiens start har helbredet fået førsteprioritet i de fleste menneskers bevidsthed, og vi tror, at krisen vil have en langsigtet effekt på menneskers adfærd. Vi vil som ny bank gerne knytte økonomisk, fysisk og mental sundhed sammen – for de hører sammen«.

Det indebærer blandt andet, at bankappen har et integreret trænings- og sundhedsmodul, som knyttes til brugerens smartwatch, og når man lever et sundt liv, optjener man point, der giver rabat ved indkøb hos foreløbig 60 virksomheder, der udbyder helseprodukter lige fra fitness over behandlingstilbud og rådgivning til livs- og sundhedsforsikringer.

Longevity Card kommer i første række med en multivalutakonto, så man kan foretage internationale betalinger og overførsler, der er tilknyttet et Mastercard, så kunderne får klaret de almindelige dagligdags økonomiske transaktioner. Den endnu spæde neobank tog sit første skridt i maj 2020 med støtte fra et par venturefonde, og i december 2021 gennemførte man en vellykket crowdfundingkampagne på Seedrs, hvor man hentede, hvad der svarer til fem millioner kroner.

Den nye bank har som en af de første fokus på den ældre målgruppe, om end alle aldersgrupper er velkomne, og man planlægger efterhånden at få sin egen banklicens, så man også kan tilbyde lån og investeringsprodukter. Longevity Card er en britisk

fintech, men det første land, man starter i, er Spanien, hvor man under pandemien har oplevet den største interesse for at leve et sundt liv i en sund økonomi.

Neobanker for sorte, asiater og immigranter Når man taler med entreprenører i USA, bliver det klart, at »tribalism« fylder stadig mere på det amerikanske finansmarked, dels på grund af den intense identitetsdebat, som voksede op efter mordet på George Floyd den 25. maj 2020, dels på grund af pandemien, som pressede mange menneskers økonomi. Det har ført til opblomstringen af nichebanker, der defineres ud fra ejernes og kundernes etnicitet.

En af de nye banker er MoCaFi, der henvender sig til de »sorte og brune fællesskaber« primært i de store byer. Stifteren Wole Coaxum fortæller, at 20 procent af de sorte amerikanere er »unbanked«, og der er en velstandskløft i forhold til de øvrige samfund, som den nye onlinebank forsøger at udligne. »Eksisterende banker er udmærkede, men deres forretningsmodel forhindrer dem i at løse de udfordringer, som vi adresserer«, siger han.

De seneste års udvikling i det amerikanske samfund har øget troen på banker som MoCaFi, og i 2021 investerede Citibank og Mastercard tilsammen 14 millioner dollars i banken for yderligere vækst.

En tilsvarende neobank for »the black community« er Greenwood, der blev stiftet i 2020 af tre prominente sorte amerikanere: Ryan Glove, som i 20 år har været frontfigur

Januar 2022

Finans

23

→

AGENDA

i USA’s mediebranche, den næsten 90-årige borgerrettighedsforkæmper og tidligere kongresmedlem Andrew Jackson Young og rapperen Michael »Killer Mike« Render, som står bag kampagnen #BankBlack. Greenwood fik en kapitalindsprøjtning på 40 millioner dollars i 2021, og på 18 måneder har banken tiltrukket over en halv million kunder. Fælles for Greenwood, MoCaFi og en række tilsvarende banker er et klart formål om ud over at fungere som bank også at bidrage til social udvikling inden for det sorte fællesskab – man bruger ordet community – tilskyndet af forskellige kampagner som for eksempel »Bank Black« eller »Black Dollars Matter«.

Udviklingen har inden for de seneste to år bredt sig også til de asiatiske amerikanere, der tilsvarende føler sig finansielt udelukket og specielt under pandemien har følt sig udsat for »Anti-Asian Hate«, fortæller Ken Lian.

Han kom til USA i 2008 og har en baggrund som succesfuld techentreprenør, der solgte sin startup til PayPal i 2016. Ken Lian fik ideen til den første asiatisk-amerikanske bank så sent som i 2020, da han trods en brillant »credit score« som andre immigranter nærmest rutinemæssigt blev afvist, når han ville åbne en konto i en almindelig bank. Så besluttede han sig for at åbne sin egen under navnet »Cheese« – der er amerikansk slang for »penge«.

Banken har fokus på de tre storbyer San Francisco, Los Angeles og New York, hvor der er det største antal indbyggere med asiatisk baggrund, og banken gik live på rekordtid gennem et samarbejde med Coastal Community Bank, der står for udstedelsen af konti, og Mastercard, der leverer brugernes betalingskort.

Brugerne får en bonus på 3 procent af indestående ved henvisning af nye kunder og op til 10 procent cashback i 10.000 butikker og kæder og et ekstra økonomisk incitament ved handel i butikker ejet af asiater.

I første række er sproget på Cheeses website og app på engelsk og kinesisk, men man forbereder også versioner på koreansk og japansk.

xxxx

Verdens første bank for LGBTQ+ Hvilke bankfolk forstår smerten, når en bøsse går ind i en bank og bliver spurgt: Hvad laver Deres kone? Det spørger Rob Curtis, der sammen med to andre »queer millennials« har stiftet Daylight, en neobank, der har fået 100.000 kunder de første 100 dage

Af Nils Elmark, fremtidsforsker, London

J

eg har sendt Rob Curtis en e-mail, hvori jeg spørger, om han har tid til et Zoom-interview og to minutter senere kommer svaret på mobilen: »Sure thing. How’s Monday at 11am ET?« Der er kort afstand fra idé til handling, dér hvor Rob Curtis befinder sig i det yderste finansielle vækstlag, hvor fremtidens banker bliver skabt.

Rob Curtis er medstifter og CEO for Daylight, som er verdens første bank, der henvender sig til mennesker, der definerer sig som lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transkønnede, til daglig forkortet LGBTQ+, altså mennesker, hvis identitet afviger fra det store flertal. »Er du selv en del af LGBTQ-fællesskabet?« spørger den nye bankdirektør, da jeg fanger ham på skærmen i bagende solskin i Mexico med en kop kaffe i hånden. Hans bank er formelt blot 100 dage gammel, men den har allerede 100.000 brugere, og væksten accelererer, Daylights tre stiftere Paul Barnes Hoggett, Robert Curtis og Billie Simmons.

24

Finans Januar 2022

efter at kendskabet til den nye specielle bank er begyndt at spredes fra mund til mund i queermiljøet. »Verden bevæger sig mod ’tribalism’«, siger Rob Curtis, »altså en opdeling i stammer, og vores nye bank fokuserer på LGBTQ+stammen, der i dag bliver underserviceret af de eksisterende banker«.

Ideen med banken opstod, da Rob i 2018 var direktør for Gaydar, en datingplatform med to millioner brugere over hele verden.

Her kunne han følge chatten blandt de kontaktsøgende, og den handlede mest om alle de praktiske udfordringer, som mennesker inden for LGBTQ kæmper med »i en verden, der ikke er designet for dem«.

Rob Curtis har en finansbaggrund, og hans startup blev i 2019 trimmet gennem J.P. Morgans acceleratorprogram, og i 2020 gik han så sammen med to andre »queer millennials«, Billie Simmons og Paul BarnesHoggett, hvorefter de stiftede Daylight i New York.

Finansiel rådgivning om kønsskifteoperation Daylight er en bank, som er vokset ud af pandemien og de sociale mediers identitetsdebat.

Naturligvis signalerer mange af de store banker også, at de er LGBTQ+-venlige og bringer regnbueflag på hjemmesiden, men det er slet ikke det, det handler om. Det handler om grundlæggende at forstå de kunder, der har en helt anden hverdag og virkelighed, end flertallet umiddelbart kan sætte sig ind i. Hvilken bank kan rådgive om finansiering af kønsskifteoperation, drøfte juridiske problemer omkring adoption for ægtepar af samme køn eller give lån til hiveller hormonbehandling? Hvilke bankfolk forstår smerten, når en bøsse går ind i en bank og bliver spurgt: Hvad laver Deres kone? Eller nederlaget, når man ikke kan få sit ønskede navn på kreditkortet, men kun kan få det, som står på det officielle ID-kort. »Mange banker tror også, at ’queer couples’ svømmer i penge med to indtægter og ingen børn, men virkeligheden er, at 40 pro-

Foto: Shutterstock

cent af vores kunder ikke har 200 dollars til tandlægen, hvis de knækker en tand«, siger Rob Curtis. Det er alle disse problemer, vi adresserer, når vi udformer vores servicer.

LGBTQ-venlige arbejdspladser Daylight er naturligvis en bank, som tager penge seriøst, men når man ser på bankens hjemmeside, fremstår den i lige så høj grad som en platform for et LGBTQ-fællesskab.

Der er et væld af artikler lige fra »5 områder, hvor et bøssebudget afviger fra andre« over »Den bedste forsikring for transkønnede« til »Hvad du skal vide om vold i et LGBTQhjem«.

Og hvor for eksempel grønne banker hjælper kunderne til at vælge miljørigtige varer, har Daylight et værktøj, »Walk the Talk«, som hjælper brugerne med at finde arbejdspladser, hvor LGBTQ-mennesker bliver behandlet godt, eller butikker med LGBTQ-ejere.

At skaffe finansieringen til den nye bank var ikke let, og de tre kommende bankdirektører var ude at pitche deres idé for potentielle investorer igen og igen. Hver gang blev de og historien lidt bedre, og i sommeren 2021 lykkedes det at hente 5 millioner dollars fra en række fremtrædende venturefonde, blandt andet Citibank og Anthemis, og Daylight er lige nu ved at afslutte endnu en finansieringsrunde. Rob Curtis virker rolig med hensyn til fremtiden.

Han fortæller, at banken på den ene side er drevet af et ægte ønske om at hjælpe LGBTQ+ til at opnå en bedre tilværelse, men samtidig har man også respekt for, at man skal drive en bæredygtig forretning, og potentialet virker umiddelbart også stort: Omkring 30 millioner mennesker erklærer sig som hørende til LGBTQ-gruppen, og deres købekraft i USA er omkring 1.000 milliarder dollars.

Januar 2022

Finans

25

STIFINDEREN

STOP

Af Carsten Jørgensen • Illustration: Simon Væth

følelsesforureningen på jobbet Dårlig stemning på arbejdspladsen udløser i højere grad stress, end arbejdspres gør, fordi vi som flokdyr bliver smittet, når en kollega spreder negative følelser, mener sociolog Rikke Østergaard

Sådan undgår du selv at følelsesforurene Hold øje med dine pile. Hvad sender du ud? Og hvordan håndterer du de pile, du selv bliver ramt af?

Du kan bogstaveligt talt være med til at ændre verden til det bedre bare ved at være opmærksom på, hvad du påvirker andre med. Hvis du har haft en lang dag på jobbet og er ved at løbe helt tør for energi om aftenen, er det energiopbyggende at være sammen med en, som rummer dine følelser og udviser empati.

–GUIDE–

1 Formulér regler for adfærd Der findes regler for, hvordan man som finansansat skal være over for kunder og samarbejdspartnere, men der findes ingen regler for, hvordan man skal være over for sine kolleger. Generelt vil finansansatte rigtig gerne deres kolleger, men samtidig er konfliktskyhed udbredt.

Man bør i storrumskontorer for eksempel opstille regler for, hvornår og hvordan man må forstyrre hinanden.

Og så bør man tale om, hvordan man kommunikerer og taler sammen – også om de svære emner.

26

Finans

Januar 2022

3

2 Følelser smitter Vi mennesker har brug for at føle os som en del af flokken. Kommer der en ind i flokken, som er ramt af stærke følelser som vrede eller frygt, reagerer alle på det, for det er vi programmeret til fra naturens side. Alle køer på en mark løber, hvis en ko bliver bange – det samme gør sig gældende hos mennesker. Det er her, følelsesforureningen kan blive fatal.

6

4 Træn din følelsesmæssige intelligens

Lær af mødet med sabotørerne, indtil du lærer at takle dem

Stil dig selv spørgsmål som: Hvad er mine følelsesmæssige styrker og udfordringer? Hvordan påvirker mit nuværende humør mine tanker og beslutninger? At overveje disse spørgsmål giver dig værdifuld indsigt, som du kan bruge til din fordel. Jo mere du forstår, hvor påvirkelige vi mennesker er, jo nemmere er det også at bære over med andre og ændre stemningen til noget positivt.

I stedet for at føle dig angrebet eller udnyttet, så vend situationen om, og vær i stedet taknemmelig, hver gang du møder lige præcis den person eller persontype, som altid udfordrer dig. Møder du dem med empati og er taknemmelig for, at du nu kan få mulighed for at øve dig i at sige fra, før de har hijacket dig, kan de ikke længere kontrollere dig.

5 Stop følelsesforureningen fra yderbanen Beskyt dig selv mod smitte fra folk i tredje led ved at være opmærksom og bevidst. Sørg for at være i balance, så bliver du ikke så nemt påvirket af den negative smitte. Hvis du er i mentalt overskud, kan du takle andres drama og sige fra eller lade være med at tage det personligt. Er du mentalt ude af balance, så bliver du meget hurtigt oprevet, misforstår en situation og bliver mere paranoid og mistænksom over for andre.

Guiden bygger på Rikke Østergaards bog »Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben ... ««

Januar 2022

Finans

27

OMTANKE

Finansansatte savner viden om bæredygtighed Af Birgitte Aabo

En analyse fra Copenhagen Business School viser, at flertallet blandt finansansatte føler sig udfordret af bæredygtighedens mange lag. Finanskompetencepuljen har finansieret et uddannelsesforløb, som har givet en gruppe investeringsrådgivere i Danske Bank kompetenceløft og større indsigt

D

et handler ikke bare om at have de rigtige svar, men i høj grad også om at stille de rigtige spørgsmål«.

Sådan sammenfatter Mads Ostenfeldt, investeringsdirektør i Private Banking Elite i Danske Bank, et af de vigtige formål med den uddannelse, han selv og 20 medarbejdere har gennemgået på Copenhagen Business School (CBS) i bæredygtighed.

På 20 timer kom de, fordelt over fem dage, omkring mange aspekter af bæredygtigheden, som kan være relevante for dem, ikke mindst i dialogen med deres kunder, som typisk har en formue på plus 50 millioner kroner. Forløbet var obligatorisk for investeringsspecialisterne. »Bæredygtighed i mange afskygninger fylder mere og mere hos kunderne og dermed også hos os. Vi har et bagland af dygtige specialister i bæredygtighed at gå til her hos os i Danske Bank, men det er også nødvendigt for den enkelte medarbejder i Private Banking Elite at have viden på feltet, og med forløbet har de fået et solidt, teoretisk kompetenceløft«, siger investeringsdirektøren.

28

Finans

Januar 2022

85

PROCENT af de adspurgte i finanssektoren arbejder ikke med bæredygtighedsaspekter.

Et privilegium at bygge på Mads Ostenfeldt har selv tidligere gennemført en anden uddannelse i bæredygtighed og syntes, det var vigtigt, at medarbejderne fik en tilsvarende mulighed.

En mulighed, Claus Midtgaaard Nielsen, der er investeringsrådgiver, blev glad for.

Han lægger stor vægt på muligheden for at udbygge sine kompetencer og mener, at det generelt er vigtigt for ansatte i sektoren, fordi den har en helt central rolle: »Uden finansiering bliver der ingen grøn omstilling, så vi har en meget vigtig rolle at udfylde. Bæredygtighed fylder mere og mere i samfundet, og der er mange informationer tilgængelige, men at få lov til at fylde på akademisk med den nyeste på CBS var virkelig et privilegium«.

Investeringsrådgiveren har gennem de senere år mærket, hvordan kunderne bliver mere og mere optaget af bæredygtighedsaspekter: »Kunderne forventer af os, at vi har svar på det her område. De får også mange informationer og læser forskellige ting, som de spørger os om. De forventer, at vi kan rydde ud i misforståelser og give en relativt konkret rådgivning«.

Og det kan være udfordrende: »Det er stadig et relativt nyt område med mange forskellige sandheder, meget ’greenwashing’ og mange agendaer. På uddannelsen har vi lært at skille tingene ad og udfordre hinanden og kunderne på, hvordan man bedst implementerer ESG (Environmental, Social and Governance, redaktionen) i en investeringsstrategi«.

XXXXXX

Også fra Claus Midtgaard Nielsens kolleger har der været mange positive tilbagemeldinger på forløbet, der blev tilrettelagt i samarbejde med CBS og blev finansieret via Finanskompetencepuljen.

Vil vide mere

Uden finansiering bliver der ingen omstilling, så vi har en meget vigtig rolle at udfylde Claus Midtgaard Nielsen, investeringsrådgiver

65 PROCENT har ingen kompetencer i forhold til bæredygtig finansiering.

Da forventningen er, at bæredygtighedsagendaen vil trænge stadig dybere ind i finanssektoren, er der også gennemført en analyse af CBS-professor i social entrepreneurship Kai Hockerts – som også var en af underviserne i forløbet for investeringsrådgiverne fra Danske Bank. Analysen er baseret på en rundspørge blandt sektorens ansatte.

Blandt de 225 respondenter er det endnu kun et fåtal, der har bæredygtigheden integreret i arbejdslivet – 85 procent arbejder ikke med det overhovedet.

Flertallet, 65 procent, svarer, at de ikke har kompetencer i forhold til bæredygtig finansiering, og mange er usikre på begreberne, og hvordan de efterprøves. Kun et mindretal føler, at de forstår bæredygtighed på et godt niveau. Som en deltager for eksempel skriver: »Ud over at læse, hvad sustainable finance-produktet selv skriver om produktet, er det meget svært at overskue, om de rent faktisk lever op til deres ord, eller om det blot er snak«.

De fleste af deltagerne i spørgeundersøgelsen forbinder udelukkende bæredygtig finansiering med bæredygtig energi og klimaforandringer – de forbinder derimod ikke bæredygtig finansiering med de sociale, bæredygtige mål eller har ikke kendskab til, hvordan de indgår eller måles.

Til gengæld er der en stor interesse for at lære mere om bæredygtighed.

Kai Hockerts gør opmærksom på, at det kan farve resultatet, at flere med interesse for bæredygtighed formentlig har valgt at være med i den gennemførte undersøgelse. Men den viser, at to tredjedele af deltagerne er interesserede i at deltage i et kursus for at blive klogere på bæredygtig finansiering.

Bæredygtighed i mange afskygninger fylder mere og mere hos kunderne og dermed også hos os Mads Ostenfeldt, investeringsdirektør i Private Banking Elite i Danske Bank.

50

PROCENT kender til de centrale begreber som ESG, SRI, Sustainable Finance og Green Bonds.

januar Januar2022 2022

Finans

29

XT XE XM XA X X

Af Carsten Jørgensen • Illustration: Andrea Ucini

Finansansatte, der oplever at have et fleksibelt arbejdsliv, trives mere og har færre stresssymptomer, viser Finansforbundets nyeste temperaturmåling af arbejdslivet

Frit valg af arbejdssted øger trivslen 30

Finans

Januar 2022

XXXXXX

→ Januar 2022

Finans

31

TEMA

A

rbejdslivet er i opbrud. Coronapandemien har siden marts 2020 forandret måden, finansansatte har arbejdet på. Nogle har næsten uafbrudt arbejdet fra distancen i knap to år som følge af samfundsnedlukninger, og fordi digitale teknologier gør det muligt. Andre har på grund af deres jobfunktion arbejdet fra virksomhedens kontorer uafbrudt eller er søgt hen til arbejdspladsen og fællesskabet med kollegerne, når det har været muligt.

Finansforbundet, som ønsker at varetage medlemmernes interesser bedst muligt, har fulgt udviklingen nøje. I december 2021 gennemførte forbundet således den fjerde undersøgelse af medlemmernes arbejdsliv april 2020. »Vi vil gerne blive klogere på, hvordan virksomheder og medarbejdere kan bruge erfaringerne fra arbejdslivet under coronapandemien til at udvikle arbejdspladsen og måden at arbejde på fremadrettet, så produktiviteten kan forblive høj, og medarbejderne trives«, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.

Før coronavirussets indtog havde finansansatte et af arbejdsmarkedets højeste stressniveauer. 27 procent angav i 2019, at de ofte eller hele tiden følte sig stressede. I september 2020 var tallet nede på 11 procent, og i den seneste undersøgelse fra december 2021 blandt 4.000 medlemmer er niveauet steget noget igen til 17 procent. »Undersøgelserne, vi foretager, er temperaturmålinger på det pågældende tidspunkt.

Det er glædeligt, at andelen, der i høj grad trives, er steget (fra 37 procent i februar til 47 procent i december 2021, redaktionen), men desværre er andelen med stresssymptomer også steget i samme periode (fra 15 til 17 procent, redaktionen)«, siger Michael Budolfsen. (Se flere tal på side 34) Han peger på, at trivsel og stress bygges op over tid, og at det nemt kan forandre sig.

Eksempelvis kan man føle stor trivsel ved at sidde hjemme og arbejde nogle dage om ugen i en begrænset periode, men hvis det

32

Finans

Januar 2022

er over længere tid, kan det forandre sig til et problem.

Oplevelsen af fleksibilitet er afgørende

Vi kommer til at se på, hvordan overenskomsten kan rumme behovet for den enkelte medarbejders fleksible indretning af arbejdet Michael Budolfsen

Svarene fra forbundets seneste arbejdslivsundersøgelse viser, at den enkelte medarbejders oplevelse af, om vedkommende har et fleksibelt arbejdsliv, er afgørende for trivslen. Definitionen er blandt andet, at man kan arbejde, hvorfra man vil, og at man selv har indflydelse på planlægningen af sit arbejde. »Det virker, når man får mulighed for at vælge selv. Denne gruppe medarbejdere trives 50 procent mere end de medarbejdere, der ikke oplever at have fleksibilitet«, understreger Michael Budolfsen og håber, at det er en pointe, der vil vinde indtog hos ledelserne i finansvirksomhederne.

53 procent af medarbejderne, som oplever at have fleksibilitet i deres arbejdsliv, trives i høj grad, mens tallet er 35 procent for de medarbejdere, der ikke oplever at have fleksibilitet i arbejdslivet.

Hvad angår stress har 20 procent af sidstnævnte gruppe ofte eller hele tiden stresssymptomer, mens det blot er 14 procent af gruppen, der oplever at have fleksibilitet. »Konklusionen her flugter med vores tidligere undersøgelser i coronaperioden.

Det handler ikke om, hvorvidt man arbejder på kontoret eller fra distancen, men om man selv kan have indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet«, påpeger Finansforbundets næstformand.

Højere trivsel på arbejdspladsen Undersøgelsen fra december indikerer, at fællesskabet med kollegerne på kontoret er vigtigt for den enkeltes trivsel. Blandt medarbejdere, som udelukkende arbejder på virksomhedens matrikel, svarer 50 procent, at de i høj grad trives for tiden. For medarbejdere, som arbejder hjemme fire-fem dage om ugen, er tallet 41 procent. »Du bliver ikke nødvendigvis lykkelig af at arbejde fra distancen. Det kan være meget forskelligt fra person til person. Hvis

XXXXXX

du arbejder fem dage om ugen på kontoret, kan du sagtens opleve at have et fleksibelt arbejdsliv og have indflydelse på for eksempel arbejdstiden«, siger Michael Budolfsen og gentager, at et fleksibelt arbejdsliv ikke kun handler om, hvorvidt man arbejder fra distancen eller fra arbejdspladsen. »Ikke alle har indrettet et kontor derhjemme, hvor de kan arbejde. Selv om boligens størrelse giver mulighed for det, er boligen først og fremmest indrettet til at bo i. Der kan også være en mental barriere for nogle ved ’at gå på arbejde’ i sit eget hjem«. »Mange er vant til fællesskabet på arbejdspladsen, som de trives med at være en del af. Når man møder fysisk på arbejdspladsen, oplever man måske også tydeligere, at man er en del af sin virksomhed, end når man arbejder fra distancen«, forklarer Michael Budolfsen.

Fleksible arbejdsvilkår ind i OK Om et års tid skal Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening forhandle ny overenskomst.

Det handler ikke om, hvorvidt man arbejder på kontoret eller fra distancen, men om man selv kan have indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet Michael Budolfsen

»Vi kommer til at se på, hvordan overenskomsten kan rumme behovet for den enkelte medarbejders fleksible indretning af arbejdet. Spørgsmålet er, hvor meget der skal aftales fra centralt hold, og hvor meget der skal aftales lokalt med de tillidsvalgte i den enkelte virksomhed eller på den enkelte arbejdsplads mellem lederen og den enkelte medarbejder«, siger Michael Budolfsen.

Han forventer, at forbundet vil gennemføre endnu en undersøgelse af medlemmernes trivsel og arbejdsliv i løbet af 2022.

Det vil ske, selv om forbundets undersøgelser af arbejdslivet under coronakrisen – måske tydeligere end nogensinde før – har slået fast, hvor forskellige vi er som individer, og hvor stor forskel der er mellem de faktorer i arbejdet, der får os til at trives. »Skal vi lykkes såvel under corona som på den lange bane i forhold til indretning af fremtidens arbejdspladser, skal vi kunne rumme og kunne håndtere den store mangfoldighed af personligheder«, siger næstformanden.

Januar 2022

Finans

→

33

TEMA

Resultater af undersøgelsen Omkring 4.000 medlemmer af Finansforbundet har deltaget i undersøgelsen af, hvordan de har det i deres arbejdsliv i perioden 1. – 15. december 2021.

Lidt flere har stress-symptomer

Højeste trivsel i 12 år

Finansansattes hjemmearbejde og trivsel

Udviklingen i hvor mange finansansatte, der har stress-symptomer

Ikke siden 2009 har så mange finansansatte angivet, at de i høj grad trives med deres arbejde

(december 2021)

Hele tiden/ofte stresset Procent

Trivsel i høj grad Procent

Trives i høj grad Procent

52 47

46

44 41

40 37

37

50 31

47

30

41

27

15

14

17

11

Arbejder hjemme 4-5 dage

Arbejder hjemme 1-3 dage

Arbejder ikke hjemme

2021-2

2021-1

2020-1

2020-1

2019

2017

2015

2013

2011

2009

2021-2

2021-1

2020-1

2020-1

2019

Finansansattes hjemmearbejde og stress

Fleksibelt arbejde i forhold til trivsel

Fleksibelt arbejde i forhold til stress

(december 2021)

(december 2021)

(december 2021)

Fleksibelt arbejde i forhold til trivsel (december 2021)

Trives i høj grad Procent

Hele tiden/ofte stresset Procent

Medlemmer, der oplever at have et fleksibelt arbejdsliv, har på en skala fra 1-5 svarer 4 eller 5 til følgende tre spørgsmål:

53

35

• Jeg har en fleksibel hverdag • Jeg kan arbejde hvor fra jeg vil

Hele tiden/ofte stresset Procent 16

21

20

15

14

• Jeg har indflydelse på planlægningen af mit arbejde Ikke fleksibelt arbejde - svarer 1-3 på alle 3 sp

Fleksibelt arbejdsliv - svarer 4-5 på alle 3 sp

Ikke fleksibelt arbejde - svarer 1-3 på alle 3 sp

Fleksibelt arbejdsliv - svarer 4-5 på alle 3 sp

Januar 2022

Arbejder hjemme 4-5 dage

Finans

Arbejder hjemme 1-3 dage

Arbejder ikke hjemme

34

Hjemmearbejde afværgede stresssygemelding Før corona var Maria Næsborg på kontoret alle hverdage. Det er en hverdag, hun ikke vil tilbage til

Af Birgitte Aabo • Foto: Lærke Posselt

L

ige da vi blev sendt hjem fra Nordea, var det lidt kaotisk. Men nu trives jeg virkelig – i en sådan grad, at jeg ikke kan forestille mig en hverdag uden et stort element af fleksibilitet«.

Som Maria Næsborg ser det i dag, lænede hun sig op ad en sygemelding med stress, da coronaen sendte hende hjem i marts ’20: »Min mand arbejder på skæve tidspunkter og kan ikke hente og bringe vores datter.

Jeg skulle også købe ind og lave mad, og jeg var nået dertil, hvor jeg tit havde ondt i maven og overvejede at gå ned i tid«, fortæller hun, mens den nu 4-årige Klara jævnligt bryder ind og kræver sin mors opmærksomhed.

Pigen er i hjemmet i Greve denne dag, fordi hun lige har været syg, men ellers er hun i dagtilbud, når Maria Næsborg passer sit arbejde. Det foregår ikke længere fra Høje-Taastrup, men fra det pulterkammer, som er blevet hendes kontor, udstyret med flere computerskærme, som hun selv har investeret i for at få de bedste arbejdsbetingelser derhjemme. »I begyndelsen var det ikke så sjovt.

Dagtilbuddet var også lukket, men min mand skulle fortsat møde på arbejde, så vi havde mine forældre til at hjælpe med at passe

Klara. Men vi fandt os til rette i en ny hverdag, og efter at dagtilbuddet åbnede igen, har det virkelig fungeret godt for os, at jeg arbejder hjemmefra«, siger Maria Næsborg, der arbejder med at forhindre hvidvask. »Det er et arbejde, som jeg har meget lettere ved at koncentrere mig om herhjemme end på storrumskontor, jeg er mere effektiv og mere end opfylder de mål, jeg skal nå«.

Hun savner heller ikke det sociale med kollegerne: »Jeg lægger det ind i kalenderen, så jeg sørger for at få en kop kaffe med min nærmeste kollega med jævne mellemrum. Vi gør det over mobilen med billede på, det fungerer fint«.

Med i Nordea-projekt Maria Næsborg medvirker i øjeblikket i et Nordea-projekt, der skal afdække fordele og ulemper ved at arbejde hjemme. Hun

måtte fuldstændig frit vælge og har altså valgt at arbejde hjemme stort set konsekvent.

Hendes modsætning er en kollega, der har valgt at være inde på arbejde næsten lige så konsekvent. »Samlet har jeg nok været inde på arbejde fem-seks gange siden nedlukningen.

Det hænger også sammen med særligt udsatte familiemedlemmer og det igen stigende coronasmittetal, ellers var jeg taget lidt oftere derind«.

Hendes drømmescenarie på den lidt længere bane er at møde fast på arbejde én dag om ugen og samles med alle kollegerne. »Det er en ny verden, vi skal forholde os til, og en ny måde at arbejde på. Tidligere mødte jeg alle hverdage på arbejde, der var ingen mulighed for at arbejde hjemme – nu er jeg nået dertil, at den model, der tales meget om, med tre dage på kontoret og to hjemme, ikke er nok for mig«.

Januar 2022

Finans

35

→

TEMA

Fleksibilitet er blevet afgørende for mig Bankrådgiver Louise Kofod Sonnesen savnede sine kolleger under corona-hjemsendelsen og glædede sig til at komme retur på arbejde Af Birgitte Aabo • Foto: Rune Lundø

J

eg savnede kolleger at sparre med, da jeg i en længere periode havde min seksårige datter som eneste selskab alle arbejdsdage. Men nu ligner arbejdshverdagen i for høj grad sig selv før corona – jeg mangler mere fleksibilitet. Det behøver ikke at være et enten-eller«.

Selv om bankrådgiver i Jyske Bank i Roskilde Louise Kofod Sonnesen var glad for at komme tilbage på arbejde og se sine kolleger regelmæssigt oven på nedlukningen, har både hun og kollegerne fået smagt på et fleksibelt arbejdsliv – og det smager af mere. »Da vi vendte tilbage til fysisk fremmøde på arbejdspladsen, fik vi en overordnet aftale i Jyske Bank, som åbner op for mulighed for hjemmearbejde. Det giver egentlig mulighed for en høj grad af fleksibilitet, men det skal aftales, hvad der er muligt og hensigtsmæssigt mellem medarbejder og leder«.

Det medfører, at der kan være forskellige tolkninger af den overordnede aftale. »På vores lokation møder kolleger i erhvervsdelen sjældnere ind fysisk, mens vi i privatdelen møder stort set som tidligere.

Vi har hver vores chef, og de har hver deres tilgang til hjemmearbejde«, siger bankrådgiveren, der også er tillidsrepræsentant og

36

Finans

Januar 2022

Louise Kofod Sonnesen.

derfor løbende drøfter mulighederne med sin nærmeste leder.

Fleksibilitet gør forskellen »Mange af kollegerne efterspørger højere grad af fleksibilitet, og der er blevet lempet en smule på vores muligheder, men stadig forestiller vores leder sig ikke, at vi skal arbejde hjemmefra i nævneværdigt omfang«.

Og det er ikke nok, synes hverken Louise Kofod Sonnesen eller en del af kollegerne. »Man har altid kunnet få en aftale om at arbejde hjemme en dag, hvis der kom en håndværker eller noget tilsvarende. Det er ikke den fleksibilitet, der efterspørges nu.

For mig handler det for eksempel om at få en større frihed som børnefamilie. Jeg har op mod 40 minutters transport på arbejde hver dag, og den tid ville jeg gerne spare nogle dage«.

Hun vil også gerne planlægge sit arbejde mere frit og tage et aftenmøde nu og da, når det giver mening. »Jeg tror, det kommer til at fylde meget fremadrettet at få fleksibiliteten ind i overenskomsten. Det bliver et konkurrenceparameter, og lige nu er det meget forskelligt fra organisation til organisation, men hvis bankerne vil holde på de attraktive medarbejdere, må de give medarbejderne mulighederne for at planlægge mere selv og ikke nødvendigvis møde op fysisk inden for en udmålt arbejdstid«.

Louise Kofod Sonnesen har forståelse for, at det kræver noget nyt af lederne, hvis rammerne bliver mere flydende: »Det udfordrer naturligvis lederne, men de er nødt til at forholde sig aktivt til det – for kravet om fleksibilitet forsvinder ikke«.

Mikroforandringer øger trivslen markant Tid til fordybelse og kontakt med kollegerne smitter positivt af på både arbejdsopgaverne og den mentale sundhed. Det viser foreløbige resultater fra en stribe eksperimenter i Future Work Lab, som virksomheder i den finansielle sektor deltager i Af Helle Sindal

F

em timer om ugen, hvor man kan fordybe sig i sine arbejdsopgaver. At lære de andre i teamet bedre at kende. At holde pauser sammen med kollegerne i stedet for at sidde alene.

Den slags ganske små tiltag kan gøre en mærkbar forskel for trivslen på arbejdspladsen. Det viser de foreløbige resultater fra projektet Future Work Lab, som skal skabe viden om og redskaber til at styrke den mentale sundhed i fremtidens digitale arbejdsliv. »Det er overraskende, hvor lidt der skal til for at skabe en positiv forandring«, konstaterer Signe Bjørg Lyck, som er projektleder i Future Work Lab – et samarbejde mellem Finansforbundet, Forsikringsforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Velliv Foreningen.

Signe Bjørg Lyck er lige nu i gang med at evaluere resultaterne af to af de ni eksperimenter, som indgår i projektet.

Tilhørsforhold og teamfølelse De deltagende virksomheder – alle i den finansielle sektor – har valgt et tema, som deres eksperiment tager udgangspunkt i.

I Danske Bank har front end-medarbejdere og ledere i to team arbejdet uden synlige måltal og målinger i eksperimentperioden, og medarbejderne har holdt pauser sammen i stedet for hver for sig.

I Pensionsselskabet Velliv har en gruppe medarbejdere blandt andet haft fem timer

»Deltagerne fortæller, at det smitter positivt af på arbejdsopgaverne, når de lærer hinanden bedre at kende og ikke kun kontakter dem, de kender godt i forvejen« Signe Bjørg Lyck

om ugen til uforstyrret fordybelse i arbejdet.

I Nordea har omdrejningspunktet for eksperimentet i to team handlet om, hvordan man skaber tilhørsforhold, sammenhængskraft og fællesskab. Her har kollega-to-go: gåture med skiftende kolleger været en af vejene.

Et fjerde eksempel er fra Topdanmark, hvor virtuelle frikvarterer og minimøder har været med til at styrke teamfølelsen og trivslen.

Det sker ikke af sig selv At lukke for mailen og arbejde uden afbrydelser i en time eller tale med nogle andre

kolleger end dem, man plejer at tale med.

Umiddelbart lyder det som noget, man selv kunne sætte i værk. »Ja, det lyder ret enkelt, men det sker ikke bare af sig selv. Flere af deltagerne giver udtryk for, at det er en lettelse, når det bliver systematiseret og legitimeret, at det er det, vi gør«, siger Signe Bjørg Lyck.

Muligheden for fordybelse giver energi, og det er tilfredsstillende at få afsluttet opgaver i stedet for at forsøge at multitaske, har forsøgsdeltagerne blandt andet erfaret. »Nogle fortæller, at fordybelsen ligefrem har gjort dem nyforelskede i deres fag«, fortæller projektlederen.

Det hybride digitale arbejdsliv, hvor vi ikke er bundet til en fysisk plads, påvirker os både fagligt og socialt. »Deltagerne fortæller, at det smitter positivt af på arbejdsopgaverne, når de lærer hinanden bedre at kende og ikke kun kontakter dem, de kender godt i forvejen«, opsummerer Signe Bjørg Lyck.

Future Work Lab blev søsat i april 2020 og forventes at slutte i efteråret 2022. Resultaterne vil blive præsenteret på en afsluttende konference 28. september.

Virksomheder i den finansielle sektor, som gerne vil gennemføre et eksperiment i eget team, har mulighed for at tilmelde sig Future Work Labs X-lab. Der er ledige pladser til 10 virksomheder.

Januar 2022

Finans

37

FOTOREPORTAGE

65-årige Susanne Espersen havde sidste arbejdsdag som kundemedarbejder i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Hinnerup fredag 12. november. Bagude ligger 47 års beskæftigelse i bankverdenen – forude venter et otium, som blandt andet skal bruges på frivilligt arbejde for samfundets svageste

Den sidste dag på jobb 38

Finans

xxxxxxx2022 Januar xxxx

XXXXXX

et

Af Carsten Jørgensen • Foto: Lars Just

→ Januarxxxx 2022 xxxxxx

Finans Finans

39 39

FOTOREPORTAGE

Susannes chef, Anders Rye Jensen, holder tale. Susannes to døtre, Charlotte og Malene, samt svigersøn Mikkel, var også mødt op.

40

Finans

Januar 2022

Jeg gjorde min entre i bankverdenen 15. juli 1974 i den daværende Finansbanken i København. Siden har jeg været i blandt andre Provinsbanken, Danske Bank og Sparekassen Kronjylland som privatkunderådgiver og kundemedarbejder. 1. februar 2013 begyndte jeg som kundemedarbejder i Sparekassen Kronjylland her i Hinnerup

I Susannes første ansættelsesbrev stod blandt andet.: »I Finansbanken må drengene gerne være langhårede og pigerne miniskørtede«.

Jeg vil holde privat kontakt til flere af mine kolleger i afdelingen og også flere tidligere kolleger og drikke en kop kaffe med dem en gang i mellem

Jeg har en skade i nakken og armen, som har betydet, at jeg siden marts 2021 kun har kunnet arbejde 25 timer om ugen. Det er smerterne, der gør, at jeg stopper nu

Jeg har altid gået ind for teamwork, hvor man lytter og støtter hinanden.

Jeg har haft det godt på alle mine arbejdspladser, nydt fællesskabet med kollegerne og har aldrig smækket med døren, når jeg har forladt et job Januar 2022

Finans

41

TALTJEKKET

Danskerne er glade for at betale digitalt 379 gange betalte hver danske i gennemsnit med kort i 2020, hvilket er markant højere end finnerne (348 gange) på andenpladsen og næsten tre gange så mange som EU-gennemsnittet (148 gange) Af Carsten Jørgensen

Europamester i digitalisering

Antal kortbetalinger pr. indbygger 379 348

Danmark har den mest digitale økonomi og det mest digitale samfund i Europa, viser data fra Europa-kommissionen, som sammenligner landene ud fra kompetencer, internetadgang, integration af digital teknologi og digitale offentlige services.

Finland, Sverige og Holland kommer på de efterfølgende pladser.

328 273 205 142 90

Danmark

120

Finland

Sverige

Holland

I 2020 blev der overført mere end

Digitale betalinger er billigere

milliarder kroner via MobilePay fordelt på cirka 350 millioner transaktioner. Kun en ud af seks betalinger sker i dag med kontanter

De samfundsmæssige omkostninger ved betalinger faldt med over 7 milliarder kroner fra 2009 til 2016, hvor den seneste undersøgelse blev foretaget. Siden er omkostningerne sandsynligvis faldet endnu mere, da betalingstiden er blevet kortere for konto til konto-overførsler, efter at over 4 millioner danskere har skiftet nøglekortet til NemID ud med en app. Antallet af kontaktløse betalinger er også steget betydeligt de seneste år.

Frankrig

EU

Tyskland

Samfundsmæssige omkostninger ved husholdningernes betalinger 18 mia. kroner 11 mia. kroner

2009

2016

MobilePay er et hit 4,3 millioner danskere har i dag MobilePay-appen på deres telefon. Næsten alle under 60 år har den, og på få år har mere end hver tredje mellem 75 og 105 år taget MobilePay til sig Procent af befolkning

94 78

72 61

34

18-59

60-64

65-69

70-74

75-105

Alder KILDE: FINANS DANMARK

42

Finans

Januar 2022

SÅ ER DET SAGT

Reel fleksibilitet er mere end hjemmearbejdsdage MICHAEL BUDOLFSEN, NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

I december vendte mange af os tilbage til de arbejdspladser, der ikke er på kontoret og ikke fysisk sammen med vores kolleger. Omikron gjorde igen vores arbejdsliv til noget, der i stort omfang foregår fra distancen.

Det kender vi jo på godt og ondt for så vidt ganske udmærket. Vi er næsten blevet vant til, at børneværelset, sommerhuset eller hjemmekontoret har været der, hvor vi har været på arbejde.

Lad mig være ærlig: Da vi planlagde den seneste undersøgelse af jeres oplevelse af trivslen i lyset af coronasituationen, som du kan læse mere om i dette magasin, håbede vi – som mange af jer sikkert også gjorde – at vi i december ville være tilbage i en hverdag, hvor pandemien ikke dikterede spillereglerne for arbejdslivet, og at vi for alvor kunne begynde at anvende nogle af de erfaringer, vi har gjort os, og teste nye og bedre måder at indrette sammenhængen mellem vores job og det liv, vi lever, på.

Den hverdag må vi stadig vente lidt på. Men den kommer. Vi har lært enormt meget, som vi har en forpligtelse til at bruge til noget fornuftigt.

Erfaringerne er forskellige, men sådan er virkeligheden. Og sådan er vi som mennesker. Mens vi er blevet bedre til digitale løsninger, har vi også savnet vores kolleger. Mange har nydt de praktiske fordele ved mindre transport, mens frustrationen over at sidde fysisk alene har fyldt for andre. Og derfor skal den store debat om fleksibilitet og et bedre arbejdsliv på baggrund af erfaringerne fra corona heller ikke kun handle om hjemmearbejde i fastlåste perioder.

Vi arbejder nemlig ikke kun på kontoret eller hjemme.

Vi arbejder fra en masse forskellige steder, hvor – og ikke mindst hvornår – vi ønsker det. Dér, hvor det passer ind i vores liv. Og et bedre og moderne arbejdsliv handler om meget mere, end at man fast skal være i hjemmet i 20 eller 40 procent af arbejdstiden.

Det, vi for alvor skal have taget fat på en diskussion af, er fleksibiliteten. Undersøgelsen viser klart, at det, der har en positiv effekt på både trivsel og stress, er en fleksibilitet, hvor vi selv i højere grad kan påvirke vores arbejdsdag – forstået som både tid og sted.

»Arbejdslivet efter corona er en kompleks størrelse. Derfor er tiden til eksperimenter og afsøgning af nye måder at arbejde på, der matcher både den enkeltes og virksomhedens behov« Arbejdslivet efter corona er en kompleks størrelse.

Derfor er tiden til eksperimenter og afsøgning af nye måder at arbejde på, der matcher både den enkeltes og virksomhedens behov.

Helt grundlæggende er det, at retten til at have et fleksibelt arbejdsliv er nøglen til god trivsel.

Det sidste halvandet år har lært os, at arbejdslivet kan være meget mere fleksibelt. Til gavn for os alle sammen.

Vi må tage debatten om, hvordan vi får fleksibiliteten til at fungere. Og den debat handler om meget mere end faste hjemmearbejdsdage.

Januar 2022

Finans

43

INTERNATIONALT

Fremtidens penge er digitale Fintech muliggør en disruption af betalinger, og der kommer en kamp mellem kryptovaluta, såkaldte stabilmønter og centralbankers digitale valutaer, forudser den førende økonom Eswar S. Prasad i en ny bog. Han advarer om, at kommercielle banker bliver udfordret på deres forretningsmodel

Af Regner Hansen

B

etalinger via computer og smartphone er efterhånden blevet en udbredt praksis. Men dette er ifølge topøkonomen Eswar S. Prasad kun »små mirakler« sammenholdt med de »svimlende« eksperimenter rundtom på kloden, som både private aktører og stater nu har kastet sig ud i. Og som ifølge hans prognose vil føre til en grundlæggende omlægning af betalingsmidler i verden. Fremtidens penge er digitale, forudser han. »Vi står foran en æra, hvor fysiske penge, kontanter, forsvinder i løbet af et eller to årtier. Digitale betalingsmidler er hurtigere, billigere og således mere bekvemme for både forbrugere og virksomheder. Digitaliseringen åbner også for effektiviseringsgevinster«, siger Eswar Prasad i telefonen fra Ithaca i den amerikanske delstat New York.

Her er han professor på Cornell University, og han er desuden seniorforsker i tænketanken Brookings Institution og tidligere chef for finansielle studier i Den Internationale Valutafond.

Coronapandemien har givet yderlige et skub til denne udvikling.

Eswar Prasad tegner i en nylig bog, »The Future of Money«, konturerne af det fremtidige betalingslandskab. Han udpeger fintech som den afgørende faktor, der driver innovationen og giver stødet til disruptionen på området. »Fintech ændrer på måden, hvorpå finansielle parter finder hinanden og foretager udveksling, og fintech letter en opskalering af innovationer og tilpasningen til nye formater,

44

Finans

Januar 2022

så de bliver tilgængelige for et meget stort antal mennesker«, siger han.

Tre hovedgrupper Eswar Prasad konstaterer, at mens den hidtidige betalingsmodel er baseret på kommercielle banker og centralbanker, som trykker pengesedler og slår mønter, kommer der formentlig flere typer af digitale penge, og der vil også være private aktører, der lancerer penge.

Dette sidste er der allerede taget forskud på, og det første og største nybrud har været Bitcoin, der blev introduceret i 2009.

Bitcoin og andre kryptovalutaer er virtuelle betalingsenheder, som etableres af private og kontrolleres decentralt af private uden om statslige institutioner og myndigheder.

Såkaldte stabilmønter er en anden nylig opfindelse, som er privat. Men til forskel fra kryptovaluta er denne private betalingsenhed understøttet af en statslig valuta.

Udstederne har værdier i national valuta som opbakning.

Den tredje hovedgruppe er statslige digitale valutaer. Bahamas skrev verdenshistorie i 2020 ved at være først i verden. Centralbanker i Kina, Sverige og andre lande foretager eksperimenter med e-penge.

Blockchain giver et fortrin Eswar Prasad mener, at kryptovaluta mere end noget andet har udfordret praksis med hensyn til internationale betalinger.

Det afgørende aspekt er blockchaintekno-

logien, som er en kontinuerlig fortegnelse over transaktioner, der er kædet sammen med krypterede forbindelser og stort set er umulig at ændre. Fortegnelsen er transparent og overvåges af netværket af deltagere.

Eswar Prasad siger, at Bitcoins meteoriske opstigning var begunstiget af mistilliden til det etablerede bankvæsen i kølvandet på den internationale finanskrise. Men Bitcoin har efter hans opfattelse vist sig at være dårlig til at håndtere et stort volumen af transaktioner. »Og som betalingsmiddel har Bitcoin fejlet på grund af meget voldsomme udsving i værdien, og det er nu langt overvejende et rent spekulativt finansielt produkt«, siger han.

Eswar Prasad erklærer, at flere andre kryptovalutaer, først og fremmest Ethereum, virker mere strømlinede. »Blockchainteknologien, hvor den perfektioneres, er det virkelige fortrin ved kryptovalutaer, som gør det til decentral finans med deraf følgende høj sikkerhed og modstandskraft«, siger Eswar Prasad.

Stabilmønter er mere stabile Mens kryptovaluta står og falder med kollektiv tillid, er der skruet op for stabiliteten i stabilmønter, som er en afart af kryptovaluta, derved at de er understøttet af statsanerkendte valutaer. Fordi de er digitale, er stabilmønter hurtige og billige at benytte til både indenlandske og internationale beta-

→

TRE HOVEDGRUPPER Bitcoin og andre kryptovalutaer

Stabilmønter

Statslige digitale valutaer

→

→

→ PRIVATE

PRIVATE

Bitcoin og andre kryptovalutaer er virtuelle betalingsenheder, som etableres af private og kontrolleres decentralt af private uden om statslige institutioner og myndigheder.

STAT

Stabilmønter er private men understøttes til forskel fra kryptovaluta af en statslig valuta.

Centralbanker i Kina, Sverige og andre lande foretager i øjeblikket eksperimenter med e-penge.

Januar 2022

Finans

45

linger, og de kan dække et betydeligt behov.

Cirka en tredjedel af befolkningen i lav- og mellemindkomstlande har ingen bankkonto.

Migrantarbejdere fra fattige lande betaler meget i gebyr for at sende penge hjem. »Der er tegn på, at de fleste udstedere af stabilmønter ønsker at bruge mere centraliserede valideringsmekanismer end blockchain. Det mindsker transparensen, medmindre udstederne bliver afkrævet meget tydelig dokumentation for, at de råder over tilstrækkelige værdier til at bakke dem op«, siger Eswar Prasad.

Han mener, at der er et stort potentiale i stabilmønter, men hidtil er de stødt på en række tekniske, men også regulative udfordringer.

»En centralbankudstedt digital valuta kan tvinge mange økonomiske aktiviteter ud i det åbne, for når alle transaktioner efterlader et digitalt spor, bliver det mindre sandsynligt med skatteunddragelse, korruption og andre ulovlige aktiviteter, der involverer penge.

Bagsiden af samme transparens er, at den sidste rest af privatliv vedrørende finansielle forhold forsvinder«, siger Eswar Prasad. »Vi står foran en æra, hvor fysiske penge, kontanter, forsvinder i løbet af et eller to årtier. Digitale betalingsmidler er hurtigere, billigere og således mere bekvemme for både forbrugere og virksomheder«, siger Eswar Prasad.

Elefanterne i rummet Internationale techgiganter såsom Facebook og Amazon sysler med at udstede deres egne stabilmønter. De er elefanterne i rummet.

Facebook annoncerede først sin egen kryptovaluta, Libra, men udskiftede den siden med stabilmønten Diem. Amazon Coins kan allerede benyttes til at købe spil og apps på Amazons platform. »Det er meget sandsynligt, at Facebooks og Amazons betalingsmidler bliver yderst levedygtige. Virksomhederne er globale med flere hundrede millioner brugere, hvis ikke milliarder, og de har enorm finansiel tyngde«, siger Eswar Prasad og fortsætter: »Meget hurtigt kan betalingsmidlerne opnå udbredelse også uden for virksomhedernes eget system – og først og fremmest i lande, hvis nationale valuta står svagt«.

Han vurderer, at der måske kan komme et tidspunkt, hvor giganterne går fra stabilmønter til deres helt egne valutaer. I så fald er der risiko for en yderligere monetær magtforskydning væk fra stater og centralbanker.

Sikring af stabiliteten Centralbanker i flere lande er ved at forberede at gå ind i kampen om digitale

betalingsmidler, nemlig ved at etablere en statslig digital valuta. Dog er blandt andet The Fed i USA og Nationalbanken herhjemme stadig afventende. »Det primære formål i flere lande er at danne modvægt til de private betalingsmidlers indtog og sikre finansiel stabilitet.

Landene vil gerne sørge for, at centralbanker fortsat har pondus til at føre en pengepolitik, der gør en forskel«, siger Eswar Prasad. »Stater er bekymrede for, at markedskoncentrationen inden for it og sociale medier vil gentage sig med hensyn til digitale betalinger«, siger han med særlig adresse til Facebook og Amazon globalt – og til digitale betalingsplatforme såsom Alipay og WeChat Pay i Kina. »Andre lande er drevet af ønsket om finansiel inklusion. At alle i økonomien har nem adgang til digitale betalinger til lave omkostninger«, tilføjer han.

Eswar Prasad ser både fordele og mulige ulemper ved en centralbankudstedt digital valuta.

Banker kommer under pres Og hvor efterlader overgangen til digitale betalingsmidler de kommercielle banker?

Eswar Prasad lægger ikke skjul på, at kommercielle banker står over for alvorlige udfordringer, fordi deres eksisterende forretningsmodel bliver truet af nye aktører, som frister med nye produkter og ydelser. »Mange nye finansielle virksomheder er bedre til at indsamle og udnytte viden om finans, de er bedre til at forbinde indlånere og udlånere, og de har overlegne redskaber til risikoforvaltning«, siger han. »Nogle kommercielle banker er begyndt at overveje, hvordan de kan indføre nogle af disse nye teknologier, og det er også vejen frem for dem. Blandt andet skal de hjælpe til hurtigere og billigere internationale betalinger for at forblive relevante, men det er et miljø med hård konkurrence, og de kommercielle banker må forvente at blive presset på deres indtjening i den kommende årrække«, siger Eswar Prasad.

Eswar S. Prasad: The Future of Money. How the Digital Revolution is Transforming Currencies and Finance. Belknap Press, 2021

HVORNÅR HAR DU SIDST FÅET TJEKKET DINE FORSIKRINGER? I denne tid er mange af os meget mere hjemme, end vi plejer. For nogle betyder det, at der er nok at se til. For andre betyder det, at der er mulighed for at tage hul på to-do-listen med ting, vi ellers ikke får gjort - som fx at få tjekket husstandens forsikringer.

Som medlem af Finansforbundet har du adgang til attraktive tilbud og faste lave priser på forsikringer i Tryg. Du får eksempelvis 10% rabat på dine forsikringer, når du samler din indboforsikring og fire andre hos Tryg. Tag en snak med en rådgiver i Tryg, der kan gennemgå dine forsikringer. Så kan vi sikre, at du har det sikkerhedsnet, du får brug for, hvis uheldet er ude.

Kontakt Tryg på 44 20 52 00 og hør mere om dine fordele.

Scan QR koden og se dine fordele.

MIT ARBEJDSLIV

Til kamp for kræftsyg kollega P

atricia Simonsen blev sygemeldt, men kollegerne på hendes arbejdsplads i andelsboligteamet i Danske Bank i Høje-Taastrup har set hende jævnligt. »Det er altid op til en sygdomsramt medarbejder, hvor meget åbenhed der skal være.

Patricia er meget åben. Det er befriende, at hun er så synlig og kommer ind til os, så vi kan se hende og snakke med hende«, siger Betina Smærup, som er forretningsdirektør for blandt andet Patricia Simonsens område i banken, men udtaler sig som kollega og privatperson i denne artikel.

Legitimt, at sygdom fylder Patricia Simonsen skriver gerne i forvejen og spørger kollegerne, om det passer dem, at hun kigger forbi. »Der har hele tiden været opbakning til, at jeg kommer ind uden at lave noget«, fortæller hun.

Kollegerne i Team Patricia har startet en indsamling til et behandlingsforløb i USA. Før jul rundede indsamlingen en million kroner. Fra venstre: Michelle Skovbjerg Andersen, Betina Smærup, Patricia Simonsen (forrest), Maria Georges (Patricias søster), Christa Bang Olsen og Marianne Paludan.

48

Finans

Januar 2022

Et godt arbejdsmiljø med åbenhed og sammenhold viser i høj grad sit værd, når en kollega bliver ramt af alvorlig sygdom. I Danske Bank i Høje-Taastrup gik en gruppe medarbejdere i aktion og startede en indsamling, da en ung kollega fik konstateret en sjælden og aggressiv kræftsygdom

Af Helle Sindal • Foto: Lars Bertelsen

Det sker også, at kollegaen Michelle Skovbjerg Andersen fra andelsboligteamet tager hjem til Patricia Simonsen og arbejder: »Vi er jo vant til at sidde sammen på kontoret. Så sidder vi hjemme hos Patricia og hygger, som vi plejer«, fortæller hun.

Fra bankens side er der ikke krav om, at kollegerne i andelsboligteamet skal nå det samme, som når de er fuldtallige. »Men vi tager gerne et ekstra nøk, fordi der bliver passet så godt på os«, siger Marianne Paludan. »Der er et klart signal om, at det er okay, at det fylder, når en kollega – og i mit tilfælde en søster – er alvorligt syg. Man kan lige så godt gøre det legitimt at ventilere det på arbejdspladsen ved at være åben omkring det og kunne tale om det. Ellers vil det fylde alligevel – bare på andre og måske mere konfliktfyldte måder«, siger Maria Georges, der ligesom sin søster arbejder i banken. »Ledelsen og kulturen på arbejdspladsen har stor betydning. Vi har en meget empatisk ledelse her. Jeg har tidligere været på arbejdspladser, som var helt anderledes.

Jeg har kendskab til en chef, som gemte sig, da en meget syg medarbejder kom for at tage afsked. Det var svært at være i«, fortæller Marianne Paludan.

Samler ind til behandling i USA I september fik Patricia Simonsen afslag på kemobehandling i Danmark. Hendes søster fandt frem til et hospital i Texas i USA, hvor

Ledelsen og kulturen på arbejdspladsen har stor betydning. Vi har en meget empatisk ledelse her. Jeg har tidligere været på arbejdspladser, som var helt anderledes Marianne Paludan

specialister har gode erfaringer med at undgå tilbagefald og spredning ved at give kemobehandling mod angiosarkom. »Så starter vi en indsamling«, sagde Christa Bang Olsen, og kort efter var Team Patricia en realitet.

Holdet tæller kolleger og ledere i forskellige roller som blandet andet webmaster, »fondsminister« og marketingansvarlig.

Team Patricia mødes i fritiden – en time om ugen på Teams. De har blandt andet arrangeret indsamlingsbanko og hver især aktiveret deres netværk, hvor mange har været klar til at hjælpe.

»Det føles rart at gøre noget i stedet for bare at sidde på hænderne. Vi har det til fælles, at vi er handlemennesker«, siger Marianne Paludan.

Nye perspektiver på tilværelsen Patricia Simonsens sygdom har sat gang i mange forskellige reaktioner og refleksioner – også hos kolleger i andre team. »Det har været en reminder om, at alvorlig sygdom også kan ramme unge. Det har fået flere kolleger til at revurdere deres eget liv: Bruger jeg tiden rigtigt?« fortæller Maria Georges.

Dagligdagens snakke om vind og vejr er også blevet sat i perspektiv, fortæller Betina Smærup: »Man er da heldig, hvis vejret er ens største problem. Man bliver mindet om alt det i hverdagen, som er værd at være taknemmelig for«.

Patricia Simonsen ved godt, at det kan være svært for nogle mennesker at håndtere, når en kollega bliver alvorligt syg. »Nogle er måske bange for at overskride mine grænser eller stille dumme spørgsmål, selvom jeg er åben«, fortæller hun.

Andre har det svært, fordi de selv har haft kræftsygdom tæt inde på livet. »Vi reagerer forskelligt, og der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert«, siger Marianne Paludan.

Læs mere om Team Patricia på teampatricia.dk og i Facebook-gruppen »Team Patricia«.

Januar 2022

Finans

→

49

MIT ARBEJDSLIV

Fra medfølelse til irritation N

år man tilbringer en stor del af sin tid på arbejdspladsen, er det naturligt at blive påvirket, hvis en kollega bliver alvorligt syg.

Som regel har vi meget forskellige roller og relationer til hinanden på jobbet. Nogle kolleger er meget tætte på hinanden og nærmest som familie eller private venner.

Andre har en ganske lille relation. »Alvorlig sygdom hos en kollega påvirker os meget forskelligt, og det er en del af problematikken. Det kan medføre både dårlig samvittighed og irritation«, forklarer Marie Lawætz, som er psykolog og chef for Kræftlinjen hos Kræftens Bekæmpelse.

Det er ledelsen, som skal tage hånd om den forskellighed og gøre det klart, at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert, fastslår hun.

Sådan gør vi her Åbenhed kan anbefales, når en medarbejder bliver alvorligt syg, fremhæver Marie Lawætz: Det er vigtigt, at lederen og den syge medarbejder har en god dialog og melder klart ud om, hvordan og hvor meget

Marie Lawætz opfordrer til, at man sætter ord på sine følelser og tager en snak med lederen eller en god kollega, hvis man for eksempel er trist over synet af den syge kollegas tomme skrivebord.

50

Finans

Januar 2022

Alvorlig sygdom hos en kollega kan udløse mange forskellige reaktioner og følelser på en arbejdsplads. Det er lederens opgave at signalere, at der ikke er noget, som er rigtigt eller forkert, fastslår Marie Lawætz, som er psykolog og chef for Kræftlinjen

Af Helle Sindal • Foto: Lars Bertelsen

medarbejderens sygdom skal fylde på arbejdspladsen. Er det for eksempel okay at spørge til sygdommen, og hvad er der indgået aftaler om? En konkret udmelding kunne være: Send gerne beskeder til den syge kollega, men forvent ikke at få svar. »Lederen skal give medarbejderne en fornemmelse af, at der er taget hånd om situationen. At sådan gør vi her. Samtidig kan man godt italesætte, at det er svært, og vi øver os«, pointerer psykologen.

Der er også behov for tydelige aftaler, hvis den syge kommer ind på arbejdspladsen. Det kan forstyrre, hvis nogle har et stort behov for at tale om det, og der samtidig er en del arbejde, der fylder på grund af den syge kollegas fravær. »Læg en tidsplan for besøgene i stedet for løse aftaler om, at den sygemeldte kan komme og gå. Det er også rart for kollegerne at vide, hvad de møder på jobbet – ikke mindst for dem, som har det svært med at møde den sygemeldte kollega«, siger Marie Lawætz.

Hun råder ledere til at legalisere forskellige udmeldinger fra medarbejderne.

Det kan for eksempel være, at en ansat gerne vil trække sig lidt tilbage, når en sygemeldt kollega kommer på besøg.

Når nogen bliver syge, kommer vi i kontakt med vores egen historie. Så det handler ikke kun om den syge, men også om alt det, der sættes i gang. »Brug eventuelt muligheden for hjemmearbejde, hvis det fylder for meget på arbejdspladsen«, foreslår Marie Lawætz.

Alvorlig sygdom hos en kollega påvirker os meget forskelligt, og det er en del af problematikken.

Det kan medføre både dårlig samvittighed og irritation Marie Lawætz

Hun opfordrer til, at man sætter ord på sine følelser og tager en snak med lederen eller en god kollega, hvis man for eksempel er trist over synet af den syge kollegas tomme skrivebord.

Et fast programpunkt Hvis den syge kollegas arbejdsopgaver tyn-

ger, kan man som kollega blive dobbelt ramt af omsorgsfølelse og arbejdspres. »Så kan det være en god idé at indføre omsorgen og interesse for kollegaen som et fast programpunkt, men ellers ikke lade det fylde i hverdagen«, foreslår Marie Lawætz.

Det er også almindeligt at komme i tvivl om, hvordan man skal tale med en alvorligt syg kollega.

Her råder psykologen til, at man først og fremmest lytter til kollegaen og holder igen med egne erfaringer med og historier om kræft.

Når det handler om at tilbyde hjælp til en syg kollega, gælder det om at finde den rette balance, så den syge ikke drukner i overstrømmende velvilje eller omvendt ikke hører fra nogen, fordi alle tror, at andre klarer sagen: »Tilbyd den hjælp, som du føler, jeres relation er til, og som du føler, du kan overskue«, siger Marie Lawætz.

Koordineringsappen »Sammenholdet« kan også bruges af netværk på arbejdspladsen. Appen gør det muligt for patienter og deres netværk at organisere den hjælp og støtte, der kan være behov for under sygdomsforløbet. Patienten kan for eksempel få hjælp til praktiske opgaver og koordinere besøg. Appen kan også bruges til at udveksle information om sygdomsforløbet i et lukket og sikkert netværk.

Kræftens Bekæmpelse har samlet redskaber og gode råd til ledere og kollegafællesskaber på cancer.dk/taghaandom

Januar 2022

Finans

51

PERFORMANCE

Man får hvad man måler på Hvis ledelsen designer virksomhedens KPI’er for simpelt, så kan effekten af målingerne virke stik mod hensigten. For meget ofte gør medarbejderne enten noget andet end det, der var tiltænkt, eller det, der var meningen, så meget, at det bliver på bekostning af noget andet, som var vigtigere Af Thomas Davidsen • Illustration: Andrea Ucini

H

istorisk set har arbejdsgivere naturligvis altid været optagede af at måle på deres medarbejderes arbejdsindsats. Men de sidste par årtier - i New Public Management æraen - er antallet af målinger og mængden af indikatorer, der måles på, steget dramatisk.

Vi måler som aldrig før – på teams, på lederes og på individuelle medarbejderes performance.

Og den sektor i samfundet, som har ligget forrest og været lokomotivet i udviklingen er finanssektoren, vurderer professor, Ph.d. på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet Morten Balle Hansen. »En del af de andre sektorer i samfundet er vel efterhånden godt med, når det gælder antallet af målinger. Men finanssektoren, der er gennemsyret af ’key performance indicators (KPI´er) som forretningsmodel, har en af de længste traditioner for det«, siger han.

Nogle medarbejdere bliver motiverede af KPI´er. Det giver dem energi at konkurrere med andre og med sig selv. For andre er det en belastning. Man bryder sig ikke om at blive kontrolleret.

Målinger har altid to formål, vurderer Morten Balle Hansen. »De skal dokumentere, hvordan det egentlig går. Og så skal de fortælle en historie om, hvad der er vigtigt for virksomheden«.

Hvis man designer medarbejdermålinger, som fortæller medarbejderne en historie, som de fortolker negativt, så skaber det frustration og stress, påpeger han. »Enhver ledelse udstikker en retning

52

Finans

Januar 2022

med det, den vælger at måle på og den måde, den bruger målingen. ‘Det er det, vi står for’, siger man. Hvis man vil have målinger, der giver medarbejderne positiv energi, så skal man finde en indikator at måle på, som har en positiv energi i sig«, siger Morten Balle Hansen.

Vil man have det man får?

Hvis senior researcher Kasper Edwards på DTU, med speciale i sammenhængen mellem KPI´er og arbejdsmiljø, skal sige det lidt firkantet, ’så får man, hvad man måler på’. »Det gode spørgsmål er, om man vil have det, man får. Det er langt fra altid tilfældet. Der er masser af eksempler på målinger, der virker stik mod hensigten«, siger Kasper Edwards.

Et eksempel fra det virkelige liv i finanssektoren er, at ledelsen i en bank sætter en måling i værk på antallet af salg og giver bonus alt efter hver enkelt medarbejders resultat.

Det gør man selvfølgelig, fordi man har konstateret, at der en klar sammenhæng mellem antal salg og indtjening. Men der sker det, at sælgerne, som nu fokuserer på antallet, begynder at bruge energi på at sælge alle mulige mindre produkter oveni til den kunde, som egentlig bare ville tale om et billån.

Efter et stykke tid kan man i banken konstatere, at antallet af salg faktisk er steget voldsomt. Men dækningsbidraget pr. salg er faldet endnu voldsommere, fordi

mængden af de små produkter er den direkte årsag til stigningen i antallet.

Det kan fx være et par kundeforsikringer, man lige kan få solgt ind sammen med billånet - altså produkter, der ikke medbringer nogen særlig profit, men som til gengæld medbringer en masse omkostninger i drift og bureaukrati.

Skudt sig selv i foden »På papiret er alle glade. Sælgerne får deres bonus, men banken har skudt sig selv i foden, fordi man har lavet en falsk sammenhæng mellem antal salg og indtjening. Man har lavet et for simpelt performancemål, der ikke er til virksomhedens bedste, pointerer Kasper Edwards. »Det jeg ofte ser gå galt er, at man som ledelse først kigger på, hvad det er for en medarbejderadfærd, som skaber profitten.

Så tænker man, ’den adfærd vil vi gerne have mere af, for så må da vi tjene flere penge. Lad os opstille nogle mål omkring det’.

Den logik putter man så ned over medarbejderen i form af nogle mål, som er så relativt nemme og gennemskuelige, at de kan sende medarbejderne i en retning - hvilket giver ledelsen en oplevelse af at kunne styre retningen«, forklarer Kasper Edwards.

Det er bare langt fra sikkert, at den logik reelt er den, der leder til bedre performance.

→

Januar 2022

Finans

53

PERFORMANCE

»For meget ofte gør medarbejderne enten noget andet end det, der var tiltænkt, eller de gør det, der var meningen så meget, at det bliver på bekostning af noget andet, som var vigtigere«.

En anden fejl, som dem der designer målingerne, ifølge Kasper Edwards ofte begår, er, at man opstiller mål, som strukturen ikke tillader, at medarbejderne opfylder. »Det kunne fx være, at sælgerne reelt sidder med et for dårligt eller for dyrt produkt, som ikke kan konkurrere med de andre produkter, der er på markedet. Derfor skal de ud og overperforme. Motivationen er der i udgangspunktet, for man arbejder på provision. Men den ryger hurtigt, fordi man arbejder med en logik, der ikke er afstemt med virkeligheden. Det er noget skidt, som kan stresse og demotivere medarbejdere på ingen tid«, siger senior researcheren fra DTU.

Den rigtige indikator Det er en kunst at finde den rigtige indikator at måle på, pointerer Kasper Edwards.

»Udfordringen består jo ikke bare i at give den enkelte medarbejder de rigtige incitamenter. Specielt ikke i en bank, hvor arbejdet involverer samarbejde og foregår i teams.

Nogle er supergode til at finde kunder og skabe relationer, men knap så gode til det tekniske salg. Skal de så også måles individuelt og kun få bonus, når salget er gennemført? Eller skal man anerkende, at de på andre måder er med til at løfte det samlede salg, så det snarere er hele teamet, der kan opnå en bonus?« Man kan også frustrere folk ved at sige, ’I får alle sammen bonus, hvis virksomheden tjener penge’. For hvad nu hvis den ene afdeling overperformer med flere hundrede procent, mens man andre steder i virksomheden taber penge - skal man så ikke have belønning for at performe godt? »Hvis de ting, man bliver målt på, ligger udenfor ens egen kontrolsfære, og man ikke kan påvirke sine mål og resultater, så kan det være voldsomt frustrerende at være i«, vurderer Kasper Edwards.

Team gamer mod hinanden Ekspert i performancemanagement Kasper Edwards har i en periode på nært hold fulgt med i, hvordan forskellige afdelinger i Nykredit håndterer målinger af medarbejdernes performance

I

en afdeling i Nykredit indførte man en alternativ måde at motivere på, parallelt med det normale performance management system. »Man tilrettelagde et spil, hvor teams i afdelingen »gamede« mod hinanden.

I den ene uge gik konkurrencen på den ene type salg – det kunne fx være realkreditlån og ugen efter konkurrerede man om at sælge mest af en anden type produkter.

54

Finans

Januar 2022

Der lå nogle balloner, man kunne prikke hul på, hver gang man havde fået et salg, og i nogle af dem lå en lille gave. Ikke noget stort, måske en billet til frokost, men det handlede ikke om størrelsen af bonussen, det handlede om anerkendelse, et klap på skulderen, og det hele foregik med et smil på læben – tilsat en vis alvor« fortæller Kasper Edwards.

Det virkede over al forventning. For det førte til en god holdånd, hvor der blev skruet op for den opbyggelige snak om, ’hvordan man gør det.’ »Hvad er det du gør, du har lige haft en stime af salg? Ah, der er faktisk noget der virker over for denne typer kunder! Lad os få den viden ud i afdelingen, så vi kan slå de andre teams i næste uge. Medarbejderne blev

Hvis man opstiller nogle for rigide mål, og træffer nogle bombastiske beslutninger i forbindelse med målinger, så er der en klar tendens til, at medarbejderne i det lange løb reagerer negativt, vurderer Kasper Edwards. »Når medarbejdere bare får slynget et resultat ud en gang om ugen i form af et tal, så er der for stor risiko for, at for mange af den ene eller den anden grund bliver frustrerede over det. Meget ofte bliver det tungt og vanskeligt at håndtere. Hvis det i stedet er et mere dialogbaseret system, som man bruger til at udvikle medarbejderne, så viser erfaringen, at det er nemmere at få medarbejderne med«, siger han. »Rigtig meget erfaring kan efterhånden dokumentere, at incitamenter på den lange bane virker bedst, hvis de medvirker til, at medarbejderne får fat i glæden ved arbejdet, og bruger processen som grundlag for diskussioner om kerneopgaven«, understreger Kasper Edwards.

Af Thomas Davidsen

gode performere, fordi de havde det der spil med hinanden, som gav en god energi. De fleste var jo sælgere i hjertet, og de blev løftet op af konkurrencen«, siger Kasper Edwards.

Del den gode adfærd I en anden afdeling i Nykredit har direktøren Jens Munck den indstilling, at KPI´er nok kan være anvendelige til at sætte mål og gøre status. Men i sig selv er de ikke egnede til motiverende opfølgning af individuelle medarbejdere. »Der er nogle ganske få medarbejdere, man kan motivere ved at sige ’7’ – og så løber de efter det tal. Men for langt de fleste er det

ikke særlig motiverende at få kastet et tal efter sig.

Det er meget bedre at bruge krudtet på at tale med medarbejderne om adfærd, hvad de står for, hvilke værdier de arbejder efter, og hvilken oplevelse de gerne vil give kunderne, når de kommer ind i butikken«, siger Jens Munck og tilføjer. »Omvendt kommer det jo heller ikke bag på medarbejdere i en bank, at der skal leveres, og at man bliver målt på. Så de individuelle mål er der, men bliver mest brugt som en status, der gør, at vi kan følge op på teamets mål«.

Han vil gerne have sit hold til at samar-

bejde på tværs uden, at der nogen som læner sig tilfredse tilbage, blot fordi de individuelt klarer sig godt i målingerne. »Hvad har vi nået i samlet flok, og er vi tilfredse med det? Dét er den interessante samtale, som kan skabe fremdrift. Særligt hvis vi på teammødet bringer flere positive elementer end negative på banen.

Selvfølgelig skal vi også kunne tale om, hvis der er noget, som er gået skidt. Også hvis det er en KPI, som viser det. Men hvis medarbejderne skal have noget energi med fra mødet, er det vigtigt, at vi får de gode historier frem, så vi kan dele den gode adfærd«, siger Jens Munck.

Januar 2022

Finans

55

KALENDER

Generalforsamlinger i kredsene Finansforbundet Jyske Bank Kreds Der indkaldes til generalforsamling i Finansforbundet Jyske Bank Kreds lørdag den 19. marts 2022 kl. 9.00. Generalforsamlingen holdes på Vingsted hotel- og konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten. Generalforsamlingen indledes med et foredrag af Eskild Ebbesen og afsluttes med frokost (formentlig ca. kl. 14.00, men tidspunktet kan variere ift. indlæg/debatten på generalfor-samlingen).

Der er mulighed for overnatning og spisning den 18. marts 2022 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig. Dog er kørselsrefusion til medlemmer, der ikke er dele-gerede, skattepligtig pga. skattereglerne. For de delegerede er der ingen ændringer – de vil stadig få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. ndkomne forslag 6. Valg af: a. formand for 3 år, første gang i 2018.

Hvis formanden afgår i utide, konstituerer bestyrelsen sig på formandsposten indtil førstkommende generalforsamling, hvor posten stilles på valg for den resterende tid af valgperioden (dvs. næste gang i 2024) b. næstformand for 3 år, første gang i 2018. Hvis næstformanden afgår i utide, konstituerer bestyrelsen sig på næstformandsposten indtil førstkommen de generalforsamling, hvor posten stilles på valg for den resterende tid af valgpe- rioden (dvs. næste gang i 2024) c. bestyrelsesmedlemmer, iht. § 10, første gang i 2018 (dvs. næste gang i 2024) d. suppleanter, iht. § 10

56

Finans

Januar 2022

e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, såle des at én revisor er på valg ved hver ordi nær generalforsamling f. revisorsuppleant g. landsmødedelegerede, iht. Finansfor bundets vedtægter h. 1 medlem til bankens medarbejder udvalg og suppleant for denne i lige år, iht. virksomhedsaftalen for medarbejderudvalget i banken 7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vestergade 22, 2., 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, dvs. den 26. februar 2022.

Tilmelding skal ske via Kredsens hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk og skal ske senest den 2. februar 2022. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer.

Vær opmærksom på, at der vil være en fotograf til stede, som vil tage billeder af forsamlingen i løbet af dagen.

Ved redaktionens slutning overvejede kredsbestyrelsen at gøre generalforsamlingen virtuel ift. Coronasituationen. Det kan medføre ændring af datoen for generalforsamlingen.

Følg med på kredsens hjemmeside Finansforbundet Jyske Bank Kreds Telefon 89 89 26 00

FINANSFORBUNDET I NORDEA Finansforbundet i Nordea holder ordinær generalforsamling fredag 25. marts 2022 kl. 18.

Du kan deltage fysisk på Scandic Sluseholmen, Molestien 11, 2450 København SV, lokalt sammen med dine kolleger på arbejdspladsen eller hjemmefra. Mere information om afvikling kan ses på www.ffinordea.dk.

Generalforsamlingen er Finansforbundet i Nordeas øverste myndighed og er åben for alle medlemmer.

Dagsordenen iflg. vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg

3. Beretninger a. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år b. Orientering om Finansforbundets virk somhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og décharge 5. Indkomne forslag

a. Fra medlemmer b. Fra bestyrelsen 6. Valg af

a. 4 bestyrelsesmedlemmer

b. 3 bestyrelsessuppleanter

c. 1 intern rewvisor

d. 2 interne revisorsuppleanter 7. Eventuelt Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være Finansforbundet i Nordea skriftligt i hænde senest torsdag 10. februar 2022.

Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter 10. februar 2022, kan ikke behandles på generalforsamlingen.

Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentliggøres på www.ffinordea.dk senest 4 uger før den ordinære generalforsamling.

Senest 8 uger før den ordinære generalforsamling kommer indkaldelse/indbydelse og tilmeldingsblanket på www.ffinordea.dk.

FINANSFORBUNDET KREDS ØST Finansforbundet Kreds Øst holder ordinær generalforsamling fredag den 1. april 2022 på Radisson BLU Scandinavia Hotel kl. 17.00 - 24.00.

Sideindhold Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed, og alle medlemmer er velkomne.

Fra klokken 16.30 vil der blive serveret en lettere buffet. Efter generalforsamlingen er der middag og underholdning. Vi forventer at

slutte aftenen senest kl. 24.00.

Delegerede og stemmeret Kun delegerede har stemmeret.

Den faglige repræsentant er ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter i egen virksomhed. Vi sender en mail om valg og udpegning af delegerede til den faglige repræsentant primo januar.

til afholdelse, antal mulige deltagere og tilmeldingsfrister ift. til restriktioner omkring Covid-19.

Med venlige hilsner, Kredsbestyrelsen

FINANSFORBUNDET NYKREDS Har I ingen faglig repræsentant eller tillidsrepræsentant, sender vi en mail til dig, hvor vi beskriver din mulighed for at stille op som delegeret. (Husk at ajourføre din mailadresse via hjemmesiden).

Er du ledig og ønsker at være delegeret, afholder vi valg kl.16.30 blandt alle fremmødte ledige.

Kandidater til valg og andre forslag Hvis du har forslag til valg eller andre forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal du indsende det til Kreds Øst senest fredag den 4. marts 2022 kl. 16.00.

Modtager vi dit forslag senere end denne dato, kan det ikke behandles på generalforsamlingen.

Senest to uger før generalforsamling kan du se følgende på www.kredsoest.dk: · Endelig dagsorden · Indkomne forslag · Det reviderede regnskab · Kandidater til valgene.

Tilmelding: ALLE medlemmer og delegerede skal selv tilmelde sig via hjemmesiden. Sidste frist for tilmelding er den 25. februar 2022, hvis du ønsker at være delegeret.

Kommer du langvejs fra og har brug for overnatning, så mail din forespørgsel om en overnatning til os på kredsoest@finansforbundet.dk.

Finansforbundet NYKREDS afholder ordinær generalforsamling fredag den 18. marts 2022 kl. 16.00 på Scandic Kødbyen, Skelbækgade 3A, 1717 København V. Finansforbundet NYKREDS har pr. 1. januar 2022 i alt 90 ledige medlemmer og 6 hvilende medlemmer. I henhold til vedtægterne kan der af og blandt disse vælges 7 delegerede.

Vi tager forbehold for ændring i forhold

Såfremt der indkommer flere end 7 forslag til delegerede, vil Finansforbundet NYKREDS afholde valg blandt de ledige og hvilende medlemmer.

Dagsorden for generalforsamlingen ifølge vedtægterne.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen må være formanden, Kristina Andersen Skiøld – kra@nykredit.dk – i hænde - senest 14 dage før generalforsamlingen.

Arrangementer for seniorer REGION SJÆLLAND – VESTSJÆLLAND Foredrag med Nils-Peter Holm, farverig bedemand og foredragsholder fra Kerteminde Dyb alvor og herlig latter kombinerer han på en fin og pikant måde. Arrangementet inkluderer en lækker frokost og kaffe m. brød.

Tid: 15. marts kl. 10 Sted: Hotel Strandparken i Holbæk, Kalundborgvej 58, 4300 Holbæk Pris: 200 kr. for medlemmer og 400 kr. for ægtefælle/ledsager Kontonummer: 2190-4397756993 Frist: Sidste frist for betaling af deltagergebyr er 14 dage før arrangementet.

Tilmelding via hjemmesiden Seniorfinans.dk.

hans oplevelser i programmet »Politijagt«. Se i øvrigt vores hjemmeside – www. Finansseniormidtjylland.dk.

Tid: 22. februar 2022 kl. 13.00 Sted: Årslev Kro, Silkeborgvej 900, Årslev, 8220 Brabrand Pris: 100 kr. pr. medlem (inkl. 1 genstand øl/ vand/vin) Kontonummer: 2191-6290207140 Angiv venligst medlemsnr. ved tilmelding og betaling. Såfremt man ikke melder afbud senest 5 dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr.

Frist: Bindende tilmelding senest 14. februar Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@gmail.com, tlf. 30 36 78 33.

REGION MIDTJYLLAND – VIBORG-SKIVE REGION MIDTJYLLAND – ÅRHUS

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte Sanne Krog Lund tlf. 32 66 14 05.

Forslag til delegerede blandt de ledige og hvilende medlemmer skal være Finansforbundet NYKREDS i hænde senest den 4. februar 2022 – gerne med mail til nykreds-mail@ nykredit.dk

Frokost og foredrag med Vlado Lentz – »Goddag – det er færdselspolitiet« Vlado tager jer gennem en rejse af oplevelser fra sin arbejdsdag. Vi hører også om

Arrangementer i 2022 24. februar kl. 10: Generalmajor Henrik Røboe Dam vil give os et indblik i, hvordan det har været at være ansat i forsvaret, og blandt

→

Januar 2022

Finans

57

KALENDER

andet fortælle om udstationeringer i forskellige regioner og lande. Frokost kl. 12.00 inkl. 1 genstand.

Sted: BDO Lounge over for Tinghallen i Viborg Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 250 kr. (maks. 50 deltagere) Kontonummer: 2191-6290207175.

Husk at opgive navn Frist: 15. februar Tilmelding til: Steffen Hvidt, e-mail: sahvidt@gmail.com.

Øvrige arrangementer 24. maj: Forventet tur til Det Sydfynske Øhav 12.-13. september: Forventet en- eller todagestur 22. november: Julefrokost.

REGION SYDDANMARK – RIBE Højskoleformiddag i Skads Forsamlingshus Vi starter med morgenkaffe kl. 10.00. Kl. 10.30 foredrag ved. Marie Laursen, »Glaspigen med jernviljen«. Kl. 12.00 buffet inkl. 1 genstand.

Tid: 3. marts Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø Pris: Medlemmer 100 kr. Ledsager 250 kr.

Kontonummer: 2191-6290207132 Frist: 20. februar Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2f, 6760 Ribe, e-mail: Finansribe@hotmail.dk.

Øvrige arrangementer i 2022 6. juli: Sommerspil 14. september: Udflugt til Nolde Museum og Løgumkloster Kirke og Refugium 23. november: Julefrokost i Ribe Fritidscenter.

REGION SYDDANMARK – FYN Arrangementer 2022 21. april: Foredrag af aldringsforsker Henning Kirk 5. juni: Bustur til Hvidsten Kro 14. september: Foredrag af kok Jesper Vollmer 18. november: julemøde – foredragsholder, operasanger Jesper Buhl.

58

Finans

Januar 2022

REGION HOVEDSTADEN – KØBENHAVN Foredrag med Anders Wejrup, tidl. adm. direktør i Nordisk Fjer Anders Wejrups foredrag handler om den store erhvervsskandale i Nordisk Fjer. Efter foredraget er der middag med øl, sodavand eller et glas vin, og der er mulighed for køb af ekstra drikkevarer. Vi slutter med kaffe og kage.

Tid: 22. februar kl. 10.00 Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10 (bus 500S kører lige til døren, og der er gode p-muligheder) Pris: 200 kr.

Kontonummer: 2191-4397756977 HUSK på tilmeldingen at anføre medlemsnr. og postnr. Tilmelding er først gældende, når vi har modtaget både mail med tilmelding og indbetaling.

Frist: 6. februar (afmelding, for tilbagebetaling indtil 11. februar) Da reglerne kan ændre sig, er det muligt, at vi skal fremvise coronapas, så kom i god tid, dørene åbnes kl. 9. Såfremt vi må aflyse på grund af Covid-19, vil alle høre fra os.

Tilmelding til: Anne Lise Pedersen, e-mail: finanskbh@gmail.com.

www.seniorfinans.dk/storstroms-kreds.

Kontaktperson: Åse Antonsen mobiltlf.

25501574

Forventede datoer for kommende arrangementer i 2022: 16. juni, august ? samt 23. november (julefrokost)

REGION MIDTJYLLAND - HOLSTEBRO/ RINGKØBING Arrangementer i 2022: 30. marts: SHU-BI-DUA - The Musical (Udsolgt).

15. juni: Bustur til den tyske ø - Føhr.

7. september: Bustur til Ærø.

23. november: Julefrokost.

Vi anbefaler at følge vores hjemmeside, hvor evt. ændringer og tilføjelser vil fremgå. I finder os under Finansseniormidtjylland.dk.

REGION SYDDANMARK – VEJLE Arrangementer i 2022 19. maj: Bustur til Flamingo Park og Strandingsmuseum St. George 18. august: Bustur til Friedrichstadt 24. november: Julefrokost.

Øvrige arrangementer i 2022 17. maj: Odense, H.C. Andersens Hus (omtale i Finans, der udkommer 18. marts) 16. august: Røsnæs (omtale i Finans, der udkommer 3. juni) 27. september: Foredrag v. Allan Olsen (omtale i Finans, der udkommer 19. august) 22. november: Julefrokost – Bengt Holst, Zoo (omtale i Finans, der udkommer 14. oktober)

REGION SYDDANMARK – SØNDERJYLLAND

REGION SJÆLLAND - STORSTRØM

REGION NORDJYLLAND

Tivoli-tur

Arrangementer i 2022

Årets første tur 3. april 2022 går til Tivoli og kl 15.00 skal vi se »She loves you«. Efter forestillingen på vej hjem spiser vi på Korporals Kroen i Karlslunde. Der er begrænsede antal pladser og tilmelding er bindende. Det er efter princippet først til mølle, og ledsager kan deltage såfremt der er ledige pladser.

For yderligere information og tilmelding henviser vi til vores hjemmeside

20. april: Kør selv-tur 1. september: Bustur 1. december: Julefrokost.

Arrangementer i 2022 10. maj: Vadehavscentret, Ribe 9. juni: Friedrichstadt (asparges) 2. august: Sprogø 11. oktober: Foredrag og lotto 22. november: Julefrokost.

REGION SJÆLLAND – ROSKILDE Vedrørende vores arrangementer henviser vi til vores hjemmeside: Seniorfinans.dk/ roskilde-kreds.

VOXPOP

Den vigtigste sætning, jeg har hørt i dag

Tekst: xxxx • Foto: xxxx

Af Johannes Nørgård • Foto: Lærke Posselt

»Bæredygtighed skal tænkes ind i alle vores handlinger hver dag«

J

eg synes, budskabet er vigtigt, fordi det flytter bæredygtighed væk fra blot at være en løsrevet aktivitet, noget, vi skriver på en hjemmeside eller en plan for næste uge.

Budskabet faldt på Finansforbundets webinar: Hvad betyder bæredygtig finans for sektoren? med næstformand i Finansforbundet Steen Lund Olsen, Susanne Stormer, leder af PwC’s sustainability-afdeling, CSR-konsulent Lene Hjorth og Kirsten Ebbe Brich, formand for Finansforbundet i Danske Bank.

Det gav mig nye vinkler på, hvor utrolig kompleks bæredygtighed er med mange hjørner og håndtag at gribe fat i (for eksempel klima, leverandørkæder, finansiering, kompetenceudvikling, mangfoldighed og fastholdelse af seniorer).

Der kan man så se bæredygtighed som en trussel eller mulighed. Jeg ser det som en mulighed, der aldrig har været større. Fremtidens vindere bliver de virksomheder, der omfavner den bæredygtige dagsorden nu.

Sektoren bør bidrage med digitale løsninger med rådgiveren i en afgørende rolle. Mennesker kan godt lide at tale med mennesker. Vi kan påvirke til de rigtige løsninger ved at gøre bæredygtighed nærværende og relevant. Både ved at spørge ind til bæredygtighed med kunderne og ved at præsentere fremtidssikrede løsninger og investeringer.

Jeg oplevede webinaret som fuldt af håb, fordi det viste, at vi hver især kan gå på arbejde og i det små flytte samfundet i en mere bæredygtig retning. Både for os selv og for de kommende generationer – vi skal ikke vente«.

Martin Gregor Schuricht, selvstændig rådgiver, tidligere Nykredit og Danske Bank i sammenlagt 32 år

Januar 2022

Finans

59

COMPLIANCEKONFERENCE 2022 Reserver allerede nu onsdag den 9. marts 2022 til årets compliancebegivenhed.

Glæd dig til en spændende og vigtig konference, hvor du møder nogle af de ypperste specialister på compliance-området.

HOVEDTEMAET PÅ KONFERENCEN ER: INTERNATIONALISERING AF KYC OG AML Vi stiller skarpt på bankernes tværnationale samarbejde mellem complianceenheder og rekruttering af udenlandske specialister. Og så ser vi nærmere på samarbejdet om hvidvask og terrorfinansiering på tværs af landegrænser.

Du kan deltage fysisk i konferencen i København, men konferencen bliver live streamet, så du også kan vælge at deltage ved skærmen. Konferencen foregår hovedsagelig på engelsk, så hvis du har en engelsksproget kollega, må du gerne prikke til vedkommende. Ikke-medlemmer kan kun deltage i konferencen via streaming.

Læs mere på finansforbundet.dk/compliance