Virkeligheden er i farver Daniel Rye er på en mission. Han vil bruge sit kamera til at gøre op med forestillingen om, at virkeligheden er enten sort eller hvid. Det er den nemlig ikke. Verden er i farver, og selvom truslerne aldrig har været større, så har menneskeheden aldrig haft det bedre, påstår den danske fotograf, der blev kendt som gidslet i den dramatiske bestseller ’Ser du månen, Daniel’. Af Marcus Aggersbjerg
Vi er til foredrag i et tætpakket auditorium på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i den nordlige del af Aarhus. Alle sæder er optaget, og folk har klemt sig kreativt ned ved siden af hinanden på gulv og trapper. Oppe på scenen står en ung, muskuløs mand i hvid t-shirt og fortæller en historie. Det er ikke første gang, han leverer den. Det mærker man instinktivt. Daniel Rye kender sine detaljers væsen og mestrer plotfortællingens stramme spændingskurve. Det er historien om et af den unge fotografs første møder med medieverdenen i kølvandet på udgivelsen af journalist Puk Damsgaards berømte bestseller ’Ser du månen, Daniel’ fra 2015. Dagbladet Politiken havde bedt om at få lov til at bringe et kapitel fra den nye bog. Daniel Rye kendte den københavnske avis, det var en avis, han selv nød at læse, så han var helt tryg ved aftalen. Det skulle nok blive godt. Et par dage inden offentliggørelsen havde en af Politikens dygtige fotografer kigget forbi for at tage nogle billeder, og det var også gået godt, så Daniel Rye var spændt, da han nogle dage senere købte sig et eksemplar af avisen og slog op på historien. Siderne så fantastiske ud, billederne af ham var stærke, og der var ikke sparet på pladsen. Han gik opløftet i gang med læsningen, men allerede efter de første spalter, slog det ham, at noget var skævt. Avisen havde 20
valgt kun at fokusere på det kapitel i bogen, hvor det danske gidsel bliver tortureret allermest. Og hårdest. Daniel Rye gør et stop i sin fortælling oppe på scenen i Aarhus: ”Hvad kan læserne bruge det til,” spørger han så retorisk og kigger ud over sit publikum. Han står et øjeblik uden at sige noget. Så kommer skraldet. ”Ingen-fucking-ting!” Medierne svælger i rædsler I Daniel Ryes eget hoved er Puk Damsgaards bestseller en fortælling om, hvordan mennesket er i stand til at finde lys i mørket. Det er en fortælling om overlevelse. Om håb og taknemmelighed. Men medierne elsker den voldsomme historie. De svælger i død og ødelæggelse. Sult og elendighed. Og selvom hverken krig eller ekstrem fattigdom er en saga blot, så er det værd at bemærke, at menneskeheden i de seneste generationer har gjort en lang række fremskridt, som Daniel Rye ikke tøver med at kalde for mirakuløse. Det er den historie, den 31-årige fotograf er taget til Aarhus for at levere til de omkring 200 studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der har været heldige at få plads inde i salen. ”Når man har siddet fanget i 13 måneder og har været dybt afhængig af andres
hjælp, bliver man ydmyg. I kølvandet på de ting jeg oplevede i Syrien, begyndte jeg helt instinktivt at tænke over, hvordan jeg selv kunne være med til at skabe en bedre verden. Det lyder måske helligt, men der sker noget med én, når man er så tæt på at dø, som jeg var,” siger Daniel Rye. Han ønsker at slippe fri af det endimensionelle billede af sig selv som den lyshårede fotograf, der sad i et beskidt fangehul i 398 dage, som blev slået og sparket, og som på et tidspunkt kom så langt ud i sin desperation, at han forsøgte at tage sit eget liv. Men medierne vil ikke lade ham slippe. De fortsætter med at svælge i rædslerne. Og det er en grundlæggende pointe. Journalister vil helst fortælle om alt det, der får alarmklokkerne til at bimle og koldsveden til at løbe ned ad ryggen på deres publikum. ”Det er ikke uden grund, at unge journaliststuderende som noget af det første lærer, at de tre vigtigste kriterier for en god historie hedder konflikt, sensation og fascination.” Fremskridt er også fascinerende Men sådan behøver det ikke være, mener foredragsholderen. Journalistik kan lige så godt rime på jubel, eufori, glæde og fremskridt. ”Når et afrikansk land river sig fri af sult og fattigdom, er det også fascinerende
