Nordic Seaplanes flymagasin nr. 1 - 2020

Page 30

”En trækasse med 12 flasker fransk vin betalte for bryllupsfesten”

Glem alt om aktier. Det er for usikkert. Hvis du er på jagt efter stabile afkast, skal du investere i vin. De bedste køb ryster store penge af sig, og selv lunkne succeser tilbyder solide gevinster. Af Marcus Aggersbjerg Vi begynder med en anekdote. Som ung entusiastisk vinnørd købte Lars Bo Henriksen i midten af firserne en kasse Château Margaux i kultårgangen 1982. De tolv flasker ankom i en aflang trækasse og kostede 6.000 kroner. Det var mange penge for en ung mand på lærlingeløn, men Lars Bo Henriksen havde en god fornemmelse af købet. Det skulle nok vise sig at blive en solid investering, tænkte han og stillede kassen ned i sine forældres kølige parcelhuskælder. Fuld af forventning. Tiden gik, og interessen for dyr fransk vin eksploderede, så da Lars Bo Henriksen 20 år senere skulle giftes, hev han kassen op ad kælderdybet og satte flaskerne til 30

salg. Kort efter tikkede der knap 92.000 kroner ind på bankkontoen, og så var det forelskede kærestepar klar til at holde bryllup. ”Det var en fuldstændig vild gevinst, og det betød selvfølgelig, at festen blev noget sjovere, end den ellers ville have været,” fortæller Lars Bo Henriksen. I dag ejer den 55-årige østjyde den ene halvdel af én af landets mest anerkendte vinbutikker, Bichel Vine, der startede ud som en hyggelig gårdbutik i landsbyen Hjortshøj nord for Aarhus i begyndelsen af 90’erne, men siden har fået filialer i bl.a. Odense og Klampenborg. I årevis har Bichel Vine importeret og solgt vin fra det meste af verden, men i de senere år har Lars Bo Henriksen udvidet konceptet, og i dag hjælper han også sine kunder med at investere i vin: ”Vin har vist sig at være en rigtig god investering, fordi risikoen ofte er lavere sammenlignet med aktier. Hvor aktier kan stige den ene dag og falde den næste, leverer vin stabile afkast år efter år.” Vine fra de rigtige marker Men det er langt fra alle vine, der er potentielle investeringsobjekter, advarer Lars Bo Henriksen. Man skal ikke købe en halvdyr Amarone i Føtex og tro, at den kommer til

at stige i pris. Det gør den ikke. Når vi taler om investeringsvine, taler vi om vine, der er unikke. Som kommer fra helt specifikke områder og allerhelst fra helt specifikke marker. Vine, der ikke kan skaleres op, og som kan holde mange år i kælderen. Det handler grundlæggende om at få fat i de rigtige flasker, og ifølge Lars Bo Henriksen er det i dag de store vine fra Bourgogne, de bedste producenter i Barolo og de dygtigste vinbønder fra den nordlige del af Rhône, der for alvor rykker. ”Vi anbefaler folk at investere i producenter, der er på vej mod stjernestatus men endnu ikke er stukket helt af i pris. Det er ofte her, man får de største afkast,” forklarer Lars Bo Henriksen og fortæller om en nylig tur til det tyske vindistrikt Mosel, hvor han skulle møde nogle af områdets producenter. Den sidste aften var han og en af hans medarbejdere taget ud for at spise på en lokal gourmetrestaurant, og da vinen skulle bestilles, lagde stedets sommelier ud med at spørge selskabet: ’Wünschen Sie grosse Name, oder wünschen Sie grosse Weine’. ”Det er en god pointe. De mytiske navne laver stor vin, men flaskerne er typisk også meget dyre. Mange af dem vil formentlig stadig stige i pris, men fordi de allerede er kendte, vil stigningen ofte være


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.