FORENINGERNE · SKAD er andet og mere end en videnbase og erhvervspolitisk rambuk for medlemmerne. Det handler også om nærhed og sammenhold, lød det fra formanden under sidste uges generalforsamling.
»Vi skal være her for hinanden« AF ADAM PADE
SKAD er på vej med en håndbog for opbyggere, der skal berede medlemmerne på indførelsen af den nye synslov. Bogen skal hjælpe med at etablere et system til kontrol og indsamling af nødvendige dokumenter, sikre kvalitetsforhold og skabe bedre rentabilitet i produktionen, så godkendelsesprocessen bliver så smertefri som mulig. Det oplyste den nylig tiltrådte formand for SKAD, Kent Buchberg, i sin beretning under SKAD’s generalforsamling, der blev afholdt den 26. maj over Zoom. »SKAD spiller en væsentlig rolle på det tekniske område i forbindelse med godkendelse af op- og ombygninger, ikke mindst fordi vi gennem vores medlemskab af verdens største organisation af sin art, AIRC International, har adgang til en masse viden,« lød det fra Kent Buchberg. Beretningen handlede ikke mindst om, hvordan SKAD arbejder på at ruste sine medlemmer til en højteknologisk fremtid:
TAGET FØRERSÆDET »Specielt på elbilområdet har SKAD taget førersædet. Allerede i 2016 begyndte vi med information og foredrag for vores medlemmer. I 2019 og 2020 udgav vi de første guidelines i branchen om korrekt reparation og sikkerhed i forbindelse med skadede elbiler,« lød det fra den digitale talerstol; en strategi, der har givet genlyd hos myndighederne. SKAD forholder sig fortsat kritisk til forsikringsselskaberne, som udbyder Autotaks/FORSI. Et årelangt arbejde for at åbne for korrekt lakopgørelse med det fulde AZT-program er lykkedes. Kent
Buchberg frygter dog for, at selskaberne fortsat nærer ønske at styre lakopgørelsen, hvilket SKAD ikke ser som noget positivt træk. Videre omtalte formanden SKAD’s ihærdige forsøg på at skabe forståelse for, at ejere af både ældre og nye køretøjer mangler klare retningslinjer for, hvornår et køretøj har mistet dets afgiftsmæssige identitet og dermed ifalder ny afgift. Den i 2011 indførte praksis for, at ombygning over tid ikke nødvendigvis medfører tab af afgift, synes faldet bort, og noget tyder herudover på, at myndighederne – i dette tilfælde Motorstyrelsen og Skatteankestyrelsen – falder over hinandens ben. Taberne er under alle omstændigheder køretøjsejerne.
DIGITALISERINGEN Endelig gennemgik Kent Buchberg de udfordringer, der venter den samlede branche – herunder særligt den evigt skærpede digitalisering, der indebærer alt lige fra salg af nye biler på nettet til bilfabrikanternes forsøg på styring af bilejerne via onboardsystemer i bilerne. Men SKAD er andet og mere end guidelines og poliKent Buchberg fremlagde sin første tisk kamp: årsberetning som formand under »Et vigtigt forhold er også SKAD’s generalforsamling i maj: Elnærhed, fortrolighed og orbiler, godkendelse af op- og ombygninger og ikke mindst fremtiden var dentlighed. At stå sammen blandt emnerne. og være der for hinanden har fået større betydning end nogensinde før i denne corona-tid. Det vil vi fortsat værne om,« understregede Kent Buchberg. n
03 2021 • AUTOBRANCHEN
11