Studerende i Praktik
VIA University College
VIA BYGGERI
Byggetekniker/ Construction Technology Byggetekniker er en 2 årig erhvervsakademiuddannelse, der ruster de studerende til at planlægge og varetage teknisk administrative opgaver inden for bygge- og anlægsarbejder samt industrielt fremstillede byggerier. Under uddannelser kan de studerende vælge mellem to professionsretninger: producentretningen eller udførelsesretningen. Producentretningen sigter mod ansættelse hos producenter eller leverandører af byggekomponenter og byggevarer. Udførelsesretningen sigter mod ansættelse hos arkitekter eller i håndværks- og entreprenørvirksomheder. På 4. semester på uddannelsen skal de studerende i 10-ugers praktik i en virksomhed inden for byggebranchen. Oplagte praktikvirksomheder er arkitekter, entreprenører, håndværksmestre eller producenter af byggeelementer.
Se mere om uddannelsens indhold her:
via.dk/byggetekniker
Nedenstående liste indeholder eksempler på opgaver som en byggetekniker (Construction Technology studerende) kan være med til at løse under et praktikophold:
-- Anvende metoder til projektering af bolig- og industrialiseret byggeri samt kunne tilrettelægge produktions- og byggeprocessen -- Vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger vedr. bolig- og industrialiseret byggeri og begrunde de valgte handlinger og løsninger -- Formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere -- Skabe nye løsninger inden for konstruktion med henblik på optimering af produktionen
Praktik og afgangsprojekt 1. semester
2. semester
3. semester
4. semester