Mælkekassetårn

ANMELDELSE

Af Line Dorthea Thorsted, pædagog

Mælkekassetårn er en samling noveller, der alle beskæftiger sig med daginstitutionsområdet, som det opleves af børn, pædagoger og forældre. Bogen er redigeret af Christian Aabro og Julie Top-Nørgaard. Novellerne er hovedsageligt genkendelige og virkelighedsnære, og omhandler blandt andet nogle af de følelser, børn, pædagoger og forældre kan opleve i hverdagen.

Jeg har i min anmeldelse valgt forskellige nedslag i de ti noveller, men novellerne har i virkeligheden langt flere lag, end det er muligt at opsummere i en kort anmeldelse. Novellerne kan læses uafhængigt af hinanden, hvilket jeg synes er en stor fordel, da det gør det nemmere at få dem passet ind i en travl hverdag.

Uenighed og forråelse i personalegruppen

Et tema, der går igen i flere af novellerne, er, hvordan pædagoger kan opleve forråelse og uenighed i en personalegruppe. Herunder hvordan den enkelte kan føle sig i klemme mellem sine kollegaers synspunkter og sin egen dømmekraft. ’Han har en livlig fantasi, ham Milan,’ siger Birthe så. ’Tror du, det bare er det?’ Birthe svarer ikke. ’Han sagde også det med at drukne i morges, og nu den der tegning med blodet.’ ’Milan er bare … Milan,’ siger Birthe. (Uddrag fra Alt det her med Milan)

I novellen Knivprojekt hører vi om to personale-teams, der har travlt med at bekrige hinanden, frem for at være nysgerrige og spille hinanden gode. I modsætning hertil, møder vi i novellen Heavy Metal en vikar, der går en utraditionel og tilsyneladende upædagogisk vej for at hjælpe et barn til at stoppe med at tisse i bukserne. Pædagogerne ser værdien i vikarens tilgang, og giver vikaren frie rammer fremfor formaninger.

Novellen Vi er her nu er skrevet ud fra både morens og pædagogens perspektiv. Den handler om Sara, der har været udsat for et traume tidligt i livet, og hvordan det påvirker hendes tilknytning til både sin mor, pædagogerne og de andre børn i institutionen. Også her hører vi om en splittet personalegruppe, hvor nogle pædagoger holder på, at der skal stilles samme krav til alle børn. Og andre pædagoger er villige til at bøje reglerne i forhold til det enkelte barns ressourcer.

Forældre under pres

Flere noveller tager udgangspunkt i et forældreperspektiv, og skildrer eksempelvis, hvordan man som forældre kan føle sig presset af forventninger fra både sin familie og sit barns pædagoger. Herunder får læseren en forståelse for, hvordan det kan føles at opleve mistillid fra det pædagogiske personale i forhold til ens forældreevne.

ANMELDELSE

Generelt er jeg vild med den måde skønlitteratur kan få faglige begreber og metoder til at rumstere i min bevidsthed. Denne novellesamling er bestemt ikke en undtagelse.

Barnets perspektiv

Aya slog ik William, William slog sig selv er skrevet som en dialog mellem en pædagog og Aya på 2½ år. Aya har gjort et andet barn fortræd. Og i stedet for at skælde ud, er pædagogen nysgerrig og ikke-dømmende i sit samspil med Aya. Det giver Aya mulighed for, med sine egne ord, at forklare, hvad der er på spil indeni hende, uden helt at indrømme, at det (måske) var hende, der bed William.

Andre noveller vækker helt anderledes følelser i kroppen, fx passager som denne: ’Døren står åben, og Albert ser, hvordan vandet blander sig med blodet i en stor rød pøl i vasken. Albert bliver stående i døren ud til legepladsen. Så fanger far hans blik i spejlet. ’Er du okay?’ spørger far og kigger på Albert. Som om det er Albert, der er kommet til skade. Men det er ikke Alberts hænder, der er opsvulmede. Det er fars.’ (Uddrag fra Børnenes jord.)

Flere perspektiver i spil

Jeg mener, det er en stor styrke, at novellerne ikke kun er skrevet ud fra et pædagogisk perspektiv, men i lige så høj grad ud fra forældreperspektivet (og også lidt børneperspektivet). På den ene side, giver novellerne et billede af, hvordan tingene kan se ud for pædagoger i en presset hverdag. En hverdag, hvor der skal tages hensyn til både børn, kollegaer og forældres behov og ønsker, samtidig med, at det hele skal passe ind i de lovgivningsmæssige rammer. På den anden side får vi også et indblik i, hvordan forældre kan opleve mødet med pædagogerne i daginstitutionen, og hvilken betydning den ulige magtfordeling kan have i disse relationer.

Stof til eftertanke

Generelt er jeg vild med den måde skønlitteratur kan få faglige begreber og metoder til at rumstere i min bevidsthed. Denne novellesamling er bestemt ikke en undtagelse. Den har talt til mig, både som professionel og som mor med en cocktail af humoristiske såvel som alvorlige emner. Novellerne lægger op til refleksion og kan hver især også bruges som udgangspunkt for faglige drøftelser på både uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.

Hvis jeg til sidst skal komme med en kritisk bemærkning, så bruger enkelte noveller et sprog, der ikke passer helt til aldersgruppen. Dette påvirker desværre troværdigheden. Nogle af novellerne har også en lidt vag slutning, hvilket jeg synes er ærgerligt. Men helt generelt er jeg begejstret for ’Mælkekassetårn’, og jeg giver den min bedste anbefaling. Skønlitteratur kan give adgang til andre perspektiver og nuancer end faglitteratur, hvilket er både gribende og givende.

Bogfakta

!

Titel: Mælkekassetårn – daginstitutionsnoveller

Redigeret af: Christian Aabro og Julie Top-Nørgaard

Sideantal: 171

Forlag: Akademisk Forlag

Anmeldt af: Line Dorthea Thorsted, pædagog

Mælkekassetårn er en samling nyskrevne noveller, der beskæftiger sig med dagtilbudsområdet. Serien omfatter også ’En hummer kan ikke dø’, social- og specialpædagogiske noveller samt ’Levn efter personspecifikke aktiviteter’, der er socialrådgivernoveller.