4 minute read
Velkommen til pædagoguddannelsen
UDDANNELSE I TRIVSEL
Af lektor Heidi Tybjerg og lektor Louise Volsing, VIA Pædagoguddannelsen
Jeg hedder Louise
Venlige værter viser vejen til et gæstfrit studiemiljø.
Det er første dag for 77 nye pædagogstuderende på Pædagoguddannelsen i Holstebro. Boldsalens kolde lys skinner over de opstillede borde. Der er en lille scene og ved siden af scenen sidder husorkestret klar til fællessang. Bordene er dækket med papirsdug og små buketter i vaser. Ved hver plads ligger der et program, tre små bolcher og et bordkort, hvor de studerende skal skrive deres navne. Salen fyldes langsomt af studerende og undervisere. De studerende taler forsigtigt med dem, som sidder over for eller med den underviser, som går rundt mellem bordene og hilser på.
Der er en stemning af forventning, nervøsitet og nysgerrighed. På vejen ind er de nye studerende blevet mødt af studiementorer og undervisere som giver hånd, præsenterer sig og guider
UDDANNELSE I TRIVSEL
dem hen til bordplanen, der viser, hvor de skal sidde.
Værter og gæster
Når de nye studerende mødes med et håndtryk og et “Hej, jeg hedder Louise og velkommen til pædagoguddannelsen’ brydes en usynlig barriere. Der skabes et rum, hvor den studerende får en klar defineret rolle som gæst med det privilegium af tryghed og forventninger, der følger med den.
Vi har undersøgt, hvad der kendetegner en god semesterstart. Vores undersøgelse er en del af et større Erasmus+ projekt, The Mobile Ethical Laboratory – Global Hospitality. Ordet hospitality har hidtil i overvejende grad været anvendt indenfor hotel- og restaurationsbranchen. Vi undersøger i vores projekt, hvordan det med fordel kan bruges også på uddannelser. Ordet hospitality er afledt af hospes, som både betyder vært og gæst. Og heri ligger forståelsen, at både studerende og undervisere, er fremmede for hinanden ved semesterstarten. Vores studie hviler på en antagelse om, at begge parter kan opleve at være fremmede, og at der heraf kan opstå usikkerhed og svære følelser udover det, man oplever på typiske arbejdsdage.
Underviserens omsorgsopgave
Når undervisere tager imod nye studerende ved opstarten af 1. semester, er det undervisernes omsorgsopgave at tage ansvar for, hvordan det første møde bliver.
“Jeg husker modtagelsen som varm og hyggelig. Der var en god stemning og folk var meget
Heidi Tybjerg heth@via.dk
Lektor på VIA Pædagoguddannelsen i Holstebro.
Heidi er uddannet pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Heidi er videnmedarbejder i programmet Uddannelseskvalitet i forskningscenteret Uddannelseskvalitet, professionspolicy og praksis.
OM
Louise Volsing lovo@via.dk
Lektor på VIA Pædagoguddannelsen I Holstebro.
Louise er cand.mag i dramaturgi og medievidenskab. Hun interesserer sig særligt for, hvordan de æstetiske områder kan bidrage til børn, unge og studerendes læring.
UDDANNELSE I TRIVSEL
Jeg husker modtagelsen som varm og hyggelig. Der var en god stemning og folk var meget imødekommende. Jeg var meget nervøs inden, men nervøsiteten faldt, så snart jeg kom ind.
imødekommende. Jeg var meget nervøs inden, men nervøsiteten faldt, så snart jeg kom ind’. Ny pædagogstuderende, forår 2022
Underviserne er her relationsarbejdere. De studerendes sansede oplevelser ved studiestart er ikke neutrale. De studerende tager erfaringerne fra semesterstarten med sig, som afsæt for den fremtidige trivsel i klasserummet. Når studerende fra starten af uddannelsen oplever værtskab og gæstfrihed, er der større chance for, at disse bliver en naturlig internaliseret del af deres fremtidige kompetencer.
Værtskabets kompleksitet
Efter en uge på uddannelsen, skal de studerende igen forholde sig til rollerne som vært og gæst. Det sker i forbindelse med udarbejdelse af en holdkontrakt. Formålet med kontrakten er, at de studerende når til enighed om, hvordan de ønsker at være sammen som hold, både fagligt og socialt. Tanken er også, at vi derigennem øver dem i at tage ansvar for holdets trivsel. Når de bliver spurgt: “Hvem er vært og hvem er gæst i dette rum?’ begynder de at få øje på værtskabets kompleksitet. De får blik for, at de både er værter for og gæst hos hinanden og at underviseren kan fungere som vært i det faglige, men også som eksempelvis gæst i det sociale.
Om projektet
I Hospitalityprojektet undersøgte vi, hvordan det kan være med til at udvikle værtsskabet hos den enkelte, at de øver sig i at sætte sig i den andens sted.
Vi kalder det exposure methods. Vores empiri viser, at det har betydning for de studerende, at underviserne ved semesterstart er villige til at sætte sig selv i spil, være menneskelige og tage værtskabet på sig. Værtskabet skal vedligeholdes gennem hele uddannelsen.
Til at støtte denne opgave har vi udviklet en række spil med afsæt i empirisk materiale, som på forskellige måder eksponerer studerende og undervisere på en måde, hvor de kan udvikle gæstfrie læringsmiljøer.
Læs mere om projektet.