![](https://assets.isu.pub/document-structure/221216095638-8d11952da3649e1b32bc8c7b696814fd/v1/cf8ee8c92af4fce37c9211bb2c966474.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
5 minute read
Den nysgerrige brille skal på før den kritiske
UDDANNELSE I TRIVSEL
Af Louise Bruslund Pedersen, lektor ved VIA Pædagoguddannelsen
Den nysgerrige brille før den kritiske
Bachelorpraktikken kan være lærerig for både studerende og praksis. Det er erfaringerne efter et vellykket projekt på Fogedvænget i Hedensted kommune. Læs om erfaringerne og få gode råd til, hvordan praktikken bliver god for både institutionen og de studerende.
UDDANNELSE I TRIVSEL
Da Ida og Majken skrev deres afsluttende bacheloropgave, gennemførte de praktikken på Fogedvænget i Hedensted. Fogedvænget er en specialinstitution, der tilbyder døgn- og aflastningspladser til børn og unge fra 5-24 år. Praktikken skulle vise sig at få stor betydning, både for Ida og Majken, og også for Fogedvænget.
Ida og Majken havde en idé. De havde i forvejen forberedt sig grundigt på Fogedvængets opgaver og målgruppe. De havde også gjort sig tanker om, at en aktionslæringstilgang ville være et godt afsæt for at undersøge den konkrete praksis. Men den endelige problemstilling og det endelige undersøgelsesdesign blev først valgt, efter de havde brugt en del timer på at observere praksis. De skulle først finde ud af hvilke unge mennesker, de ville koncentrere sig om i deres undersøgelser, og hvad de reelt ville undersøge.
De valgte at lave et interventionsdesign. De ville udvikle og indføre nye arbejdsgange, der skulle bidrage til at udvikle den pædagogiske praksis. Og de valgte at arbejde med denne problemstilling:
’Hvordan kan pædagoger arbejde med den enkelte unges livsverden og derigennem støtte dannelse og fremme livskvaliteten i en hverdagspraksis, som er præget af systemverdenens strukturer og rutiner?’
Ida og Majken blev koblet på det team, der arbejder med de unge, som var centrum for undersøgelsen. Undersøgelsesdesignet blev tilpasset, så det var i god tråd med det udviklingsarbejde, teamet i forvejen havde planlagt. Og der blev skabt fælles forståelse for, at teamet også skulle arbejde med Ida og Majkens idéer til udvikling af den pædagogiske praksis.
Bachelorpraktikken beriger praksis
Når de på Fogedvænget skal sætte ord på deres udbytte af praktikken, siger de: ’Det var en dejlig forstyrrelse at få nogen ind, der kigger anderledes på vores praksis. Det gav et stort udbytte til personalet, fordi mange af de ting, vi dykkede ned i, dykkede vi dybere ned i, end vi nok ellers ville have gjort. Og vi arbejdede mere grundigt med baggrundsviden og forståelse, end vi plejer. Det gav en masse kvalificerende samtaler, at hele teamet skulle arbejde i samme retning og forstå hvorfor’.
Praktikken i bachelorperioden var en lærerig øvebane
Ida og Majken siger, at de fik et stort udbytte ud af at kunne få
lov at nørde grundigt ned i et fagligt felt. ’Vi fik øje på nogle andre ting, end vi tidligere har fået øje på. Bachelorpraktikken har været med til at skabe en tillid hos os selv til, at vi rent faktisk kan komme ud og agere som pædagoger i praksis. Det var også vigtigt for os at bruge praktikken på at arbejde med og udvikle hverdagspædagogik, som er det mest realistiske, vi kommer til at arbejde med fremadrettet. Aktionslæringen var en vigtig metodisk tilgang for os, fordi vi gerne ville opnå en oplevelse af samhørighed med resten af personalet om vores tilgang’.
’Efterfølgende har vi også kunnet se, at projektet har levet videre i praksis. Og det bunder i, at vi som kollegagruppe oplevede en ensrettethed i det, vi gjorde. Det har været afgørende, at vi arbejdede i fællesskab, og at alle var villige til at reflektere over egen læring.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/221216095638-8d11952da3649e1b32bc8c7b696814fd/v1/56ce674616d2ceca1d9c31a75a9dee69.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
OM
Louise Bruslund Pedersen lope@via.dk
Louise Bruslund Pedersen er lektor ved VIA Pædagoguddannelsen.
Louise interesserer sig især for læringspotentialer i praktikken, og fungerer som praktikkoordinator ved VIA Pædagoguddannelsen i Horsens.
UDDANNELSE I TRIVSEL
![](https://assets.isu.pub/document-structure/221216095638-8d11952da3649e1b32bc8c7b696814fd/v1/0db4e90e018fe9d76e1cc1128c871f83.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
FRA VENSTRE SES
Ida Sigård Rosenkvist, tidligere pædagogstuderende, Louise Meyhoff, pædagogisk teamleder på Fogedvænget og kontaktperson for Ida og Majken i bachelorpraktikken, Majken Stein Schousboe, tidligere pædagogstuderende, Jesper Christiansen, afdelingsleder på Fogedvænget Interaktion med andre mennesker skaber udvikling. Så samarbejdet er helt klart noget, jeg har taget med fra min bachelor, og jeg er meget stolt af det samarbejde, der er blevet startet op ude på Fogedvænget’ fortsætter Ida.
Det handler om at kvalificere hverdagen
Bachelorpraktikken fylder 96 timer i løbet af de studerendes bachelorperiode, men effekten af den kan komme til at række langt ud over det. Majken fortæller, at hun er blevet bedre til hele tiden at være på forkant og planlægge samarbejde. Ida har hæftet sig ved erfaringen om, hvor vigtig det er at opleve samhørighed i en personalegruppe. Og at have en fælles forståelse for, hvorfor vi gør, som vi gør. Og ikke mindst tager de begge vigtigheden af hverdagspædagogik med sig fra deres praktik. ’Det handler om at kvalificere hverdagen i de helt små ting og ikke om at revolutionere hele den pædagogiske praksis ’ siger de.
Projektet lever videre
På Fogedvænget rækker effekten af projektet også ud over de 96 timer. De arbejder nemlig videre med Ida og Majkens projekt. Det kan de, fordi projektet blev tilpasset stedets hverdagspædagogik. Projektet har desuden givet anledning til nogle mere generelle diskussioner om måden, de arbejder på. ’Det har bare givet ringe i vandet’ siger Louise Meyhoff, som var kontaktperson på Fogedvænget.
Ida og Majken giver 3 gode råd til, hvordan praktiksteder bør tage imod studerende i bachelorpraktikken:
- Giv de studerende muligheder og vær åbne for deres ideer. - Giv sparring undervejs. - Mød de studerende i øjenhøjde som ligeværdige samarbejdspartnere. Fogedvænget giver også 3 gode råd til, hvordan studerende kan møde praktikstedet:
- Det er vigtigt, at de studerende har forberedt sig på stedets målgruppe og opgaver. - Det er vigtigt, at de studerende går seriøst til opgaven. Så er det også lettere at have tillid og give muligheder og friere tøjler. - Det er vigtigt, at de studerende har noget fagligt at bidrage med.
Ida og Majken giver et par yderligere gode råd til studerende, der skal i praktik. De siger: ’Husk den nysgerrige brille, før den kritiske brille’. Det er med til at kvalificere projektet og sikrer, at ingen kritiserer noget, før de forstår det. Det er også vigtigt, ikke at tænke i for store projekter: ’Vi har set, at store forandringer kan findes i de små ting’.
Om projektet
En væsentlig del af bachelorprojektet er bachelorpraktikken. Det er en undersøgelsespraktik, hvor de studerende indsamler empiri om deres problemstilling.
De studerende udarbejder en problemstilling og et undersøgelsesdesign, som en kontaktperson på praktikstedet og en bachelorvejleder er med til at kvalificere, så de sikrer at projektet er realistisk at gennemføre i den pågældende praksis.
Ida og Majken gennemførte bachelorpraktikken på Fogedvænget i Hedensted, specialområde Børn og Unge. Det er en institution, som tilbyder døgn- og aflastningspladser til børn og unge fra 5-24 år.
Praktikken fik stor betydning, både for Ida og Majken, og også for Fogedvænget.