3 minute read
At vi ikke lytter til børn og unge er den egentlige sygdom i tiden
SPIDS PEN
Af Lars Geer Hammershøj, ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet
At vi ikke lytter til børn og unge
er den egentlige sygdom i tiden
Alle er bekymrede for børn og unges trivsel, men jeg er faktisk mere bekymret for de voksne. Bekymret, fordi voksne farer ud med forslag til løsninger på problemerne, uden at lytte til børn og unge og uden at analysere årsagerne til trivselsproblemet.
Et eksempel er forslaget om at indføre et karakterloft på videregående uddannelser. Det vil betyde, at unge både skal have mindst 10 i snit og derefter klare en optagelsesprøve for at komme ind på deres drømmeuddannelse. Hvordan det skulle føre til mindre stress blandt unge, fortaber sig i det uvisse, men hvad værre er, overser vi, at karakterer betyder noget andet for unge end blot prestige og status. I dag skal unge selv finde ud af, hvilket menneske de vil være. Og karakterer kan være en hjælp til at orientere sig i verden, fordi karakterer er et tydeligt udtryk for samfundets forventninger. Som en pige udtrykker det: ’Karakteren føltes ikke kun som en bedømmelse på, hvad jeg kunne fagligt. Jeg følte næsten, at den sagde mere om, hvem jeg var som menneske end om min faglighed’.
Klemt mellem det indre og ydre pres
På den ene side er unge mere frie end nogensinde til at leve det liv, de vil. På den anden side prøver samfundet at støtte og regulere unges frie valg gennem et utal af institutionelle hindringer, kontroller, krav og forventninger. Det første skaber et indre pres, der betyder, at de unge må afklare og gøre erfaringer med, hvad der faktisk er muligt og ikke muligt for dem. Det andet skaber et ydre pres, der gør det vanskeligt for de unge at få tid og rum til at gøre disse erfaringer. Fx oplever mange elever i 8. klasse det som et stort pres, at de skal lægge uddannelsesplaner og lære om karriere, før de rigtigt har gjort sig erfaringer med uddannelse og arbejde.
Foto: Thomas Steen Sørensen
SPIDS PEN
Når det indre pres er en konsekvens af friheden og dermed et vilkår i dag, hjælper det ikke på mistrivslen at foreslå løsninger, der af børn og unge opleves som endnu flere hindringer, kontroller, krav og forventninger. Lyt derfor til dem!
Legen åbner muligheder, hverdagens strukturer lukker
Det ydre pres er vokset ikke kun i skolen, men også i dagtilbud. Legeforskere herhjemme såvel som i udlandet er stærkt bekymrede over, at børn tilsyneladende leger mindre end tidligere. En af de primære årsager hertil synes at være, at vi voksne i højere grad end tidligere planlægger og strukturer børnenes tid og opstiller mål for, hvad vi gerne vil have børnene når. Det presser børn, som af natur orienterer sig efter, hvad der er sjovt at lege. Interessant nok, har jeg i min forskning i projekt LegeKunst gentagne gange oplevet, at børn med særlige behov glemmer deres særlige behov, når de bliver grebet af legen. Det er som om legens simple og tydelige regler, der åbner for at tænke og handle anderledes, passer dem godt. Legen bliver dermed et modbillede på en struktureret og planlagt hverdag, hvis komplekse og uklare regler lukker for muligheder.
At lytte til børn i dagtilbud vil sige at lege med dem og følge dem i legen. At vi ikke lytter til børn og unge er den egentlige sygdom i tiden.
OM
Lars Geer Hammershøj lgha@edu.au.dk
Lars er ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus universitet og forskningskoordinator i projekt Legekunst – se mere her.
Lars holdt oplæg på Uddannelsesdebatten og er blandt meget andet aktuel med bogen ’Legekunst – leg, dannelse, kunst og kultur i dagtilbud’ – se mere her.
