5 minute read

Når bøger og læsning skaber trivsel i vuggestuen

PÆDAGOGIK I TRIVSEL

Af Irene Salling Kristensen, lektor ved VIA Pædagoguddannelsen

Når bøger og læsning skaber trivsel

i vuggestuen

Det er velkendt, at dialogisk læsning kan styrke børns sprogtilegnelse. Men det er måske mere overraskende, at aktiviteten også kan bidrage til, at børn i udsatte positioner trives bedre i vuggestuen.

Dialogisk læsning giver nye muligheder for udsatte børn

Børn i udsatte positioner kan have et stort udbytte af dialogisk læsning. Det er et vigtigt fund fra et aktuelt forskningsprojekt, som involverer pædagoger og ledere i to vuggestuer og en gruppe forskere fra VIA University College. Projektet har fokus på pædagogernes perspektiv på kvalitet i vuggestuens sprogmiljø.

Som indsatsområde valgte pædagogerne i den ene af vuggestuerne at give børnene bedre adgang til bøger i hverdagen. De ville også arbejde med dialogisk læsning med en lille gruppe børn, som de ønskede at give supplerende sprogstøtte. Som forventet udviklede alle børnene deres sproglige kompetencer gennem de nye indsatser. Men der skete også noget mere uventet i løbet af udviklingsprojektet. Det viste sig nemlig, at det skaber bedre trivsel for sprogligt og socialt udsatte børn i vuggestuen, når de læser bøger sammen med en voksen.

Øget trivsel gennem dialogisk læsning

I gruppen med dialogisk læsning deltog et barn, som havde behov for ekstra pædagogisk opmærksomhed både i forhold til sine

PÆDAGOGIK I TRIVSEL

Barnet trivedes åbenlyst i aktiviteten. Det var overraskende fordi dialogisk læsning forudsætter mange af de kompetencer, som barnet var udfordret på.

sproglige og sine sociale kompetencer. Barnet var halvandet år gammelt og havde bemærkelsesværdigt lidt verbalsprog. Pædagogerne beskrev barnet som værende på kanten af det sociale fællesskab, og barnet kom ofte i konflikt med de andre børn. Barnet var meget fysisk aktiv og havde gode motoriske kompetencer.

På baggrund af pædagogernes erfaringer med barnet var det derfor temmelig uventet for pædagogerne, at barnet deltog meget engageret og aktivt i den dialogiske læsning. Barnet trivedes åbenlyst i aktiviteten. Det var overraskende, fordi dialogisk læsning forudsætter mange af de kompetencer, som barnet var udfordret på. Herunder sociale kompetencer: at vente på tur i samtalen, et udviklet verbalsprog til at samtale om historien og billederne i bogen – og endelig at være i stand til at sidde stille i længere tid ad gangen.

Dialogisk læsning med mange forskellige deltagelsesmuligheder

Hvordan kan det være, at en sprogpædagogisk aktivitet som dialogisk læsning også kan bidrage til øget trivsel for et udsat barn? Det har vi ikke et enkelt svar på. Men måske er én af forklaringerne, at pædagogerne i udviklingsprojektet havde valgt en form for dialogisk læsning, der var baseret på kendskab og gode relationer til de medvirkende børn. Og at de tog udgangspunkt i børnenes perspektiv.

Pædagogerne havde valgt bogen Jeppes balje, og de inddrog forskellige artefakter i dialogen om historien, fx en balje, vand og en Jeppe-dukke. Før, under og efter læsningen var der små aktiviteter som at hælde vand op i baljen og lægge forskellige ting i baljen. Den dialogiske læsning blev altså suppleret med sanselige erfaringer og dermed tilpasset vuggestuebørnenes erfaringsbaserede tilgang til verden. Der var således mulighed for at deltage i den dialogiske læsning på mange forskellige måder – ikke kun via verbalsprog, men også via kropslige handlinger.

Hermed fungerede den dialogiske læsning også inkluderende for barnet, som endnu ikke har et produktivt talesprog, men som er fysisk aktiv og motorisk kompetent. Barnets gode motoriske kompetencer blev en ressource i aktiviteten, da det kunne kommunikere nonverbalt og deltage gennem sine kropslige handlinger. At der deltog få børn i aktiviteten, og at pædagogen aktivt guidede barnet undervejs, understøttede også, at alle børnene kunne indgå i børnefællesskabet. Barnet blev altså inkluderet både kommunikativt og socialt i den dialogiske læsning, som dermed ikke blot blev en sprogstøttende, men også en trivselsfremmende aktivitet.

OM

Irene Salling Kristensen isk@via.dk

Lektor på VIA Pædagoguddannelsen

Irene underviser og forsker i pædagogers arbejde med de 0-6-årige børns sprogtilegnelse.

PÆDAGOGIK I TRIVSEL

Også i andre sammenhænge, end i den planlagte dialogiske læsning, blev barnets trivsel styrket gennem brug af bøger og læsning. Hvis barnet var ked af det ved aflevering om morgenen, fulgtes det med en pædagog ind i det nyetablerede boghjørne og læste en bog. Det gav barnet en tryg start på dagen og en roligere overgang til dagen i vuggestuen. Barnets inklusion i vuggestuefællesskabet og i børnefællesskabet blev lettet. Også i dette tilfælde blev bøger og læsning derfor trivselsfremmende for barnet. Det var en ny erfaring for pædagogerne, da bøger og læsning ikke tidligere havde været prioriteret i vuggestuen.

At læse sammen er trivselsfremmende

Udviklingsprojektet bidrog altså med to nye indsigter for pædagogerne i vuggestuen. For det første, at bøger og dialogisk læsning, udover at være sprogunderstøttende, også bidrager til inklusion i børnefællesskabet og til tryghed i overgangen fra hjem til vuggestue. Måske kan denne erfaring bidrage til en udvidet forståelse af bogens rolle i vuggestuen? Hidtil har man typisk opfattet bogens funktion enten som didaktisk, rekreativ eller æstetisk. Det vil sige, man traditionelt enten har anvendt bøger til at lære børn noget, til at skaffe ro, eller til at få et æstetisk indtryk gennem bogens sprog- og billedside. På baggrund af udviklingsprojektet kan man nu tilføje, at læsning også virker trivselsfremmende. For det andet har projektet vist, at det kan føre til ny viden, når pædagoger i vuggestuen viser vovemod og tilrettelægger andre aktiviteter end de vanlige. Også når de eksperimenterer med andre aktiviteter end dem, som de umiddelbart tænker matcher børnenes profiler. Udviklingsprojektet har vist, at det er umuligt at forudsige, hvordan de enkelte børn engagerer sig i de forskellige aktiviteter. Når aktiviteterne tilrettelægges ud fra barnets perspektiv, kan der vise sig andre deltagelsesmuligheder for børnene, og de kan trives i aktiviteterne uanset deres forudsætninger.

Før, under og efter læsningen var der små aktiviteter som at hælde vand op i baljen og lægge forskellige ting i baljen. Den dialogiske læsning blev altså suppleret med sanselige erfaringer og dermed tilpasset vuggestuebørnenes erfaringsbaserede tilgang til verden.

Om projektet

’Sammen om sprog – lokal udvikling af kvalitet i vuggestuens sprogmiljø’ er et forskningsprojekt, der er forankret i programmet ’Sprog og literacy’ i Forskningscenter for pædagogik og dannelse.

Projektet sigter mod at udvikle kvaliteten i sprogmiljøet i to øst- og vestjyske vuggestuer, og det er støttet af BUPL.

Hør om flere fund og erkendelser fra forskningsprojektet i Pædagogisk Extrakts podcast ‘Sammen om sprog i vuggestuen’.

Du kan læse mere om projektet her.

Se også video om projektet.

This article is from: