Lad os mødes på bedre måder

FLERE, DER TRIVES MERE

Af docent og phd Anette Boye Koch, VIA Pædagoguddannelsen og lektor Line Berg, VIA Socialrådgiveruddannelsen

Vi skal samarbejde om børns trivsel. Nyt forskningsprojekt peger på 7 dogmer, der skal føre til mere ligeværdige møder mellem forældre og professionelle.

Forældrene sidder til de her møder og bliver overdænget med ord. Pædagogerne snakker rigtig meget selv. Men så det her møde med Alices forældre … der havde jeg taget noget video også, og der var allerede kommet en dagsorden ud. Men far er ordblind og mor kunne ikke rigtig forstå den … så til mødet skrev jeg også på et stykke papir: Møde med Sanne (pædagog) om Alice, og så skrev jeg dato og et punkt: Klar til skole. Kun ét punkt, og så var det dét, vi snakkede om.

(pædagog i projektet) Citatet kommer fra en pædagog, der gør sig umage med at møde et forældrepar på deres præmisser. Et velfungerende forældresamarbejde er vigtigt, når målet er at sikre børns trivsel – uanset om der er tale om møder, som foregår i daginstitution, skole eller socialforvaltning. Både i hverdagen og når forældre og pædagogisk personale koordinerer indsatser ud fra en fælles forståelse af barnets adfærd.

Imidlertid savner mange danske forældre – især til de udsatte børn – mere dialog og støtte fra personalet i dagtilbud og i skole.

FLERE, DER TRIVES MERE

Pædagogerne spørger rigtig meget, også selv om de kender svaret. Hvad med William, hvad med sproget? Men jeg kender jo ikke svaret, så lad være med at spørge. Jeg føler mig angrebet af alle de spørgsmål.

Manglende dialog udfordrer tilliden mellem de professionelle og familierne. Endvidere skævvrides problem- og ressourceforståelsen, fordi barnets situation bliver defineret med afsæt i de professionelles ensidige perspektiver og forestillinger om familien. Forældrenes fortællinger om barnet bliver ikke taget i betragtning, og samarbejdet om, hvad der skal gøres for at sikre barnets trivsel, besværliggøres.

Pilotprojekt og eksperimenter

En forskergruppe bestående af Anette Boye Koch, Mette Molbæk og Camilla Armstrong Gjedde (alle fra VIA) har eksperimenteret sammen med et dagtilbud om at stille skarpt på, beskrive og udvikle mødeformer, som i højere grad tilgodeser ligeværdig forældredeltagelse. Vi har afprøvet mødeformerne i samarbejde med pædagogerne. På baggrund heraf har vi opstillet en række dogmer, der muliggør en mere ligeværdig mødedeltagelse. Dogmerne kan bruges i dagtilbud, men også overføres til andre tværprofessionelle sammenhænge.

Projektet var et pilotprojekt tilrettelagt i to faser, hvor vi først læste os ind i eksisterende litteratur om mødepraksis og indsamlede erfaringer fra professionelle og forældre i form af praksisfortællinger og interviews. Dernæst udviklede vi en række principper for god mødepraksis i tæt samarbejde med pædagoger og forældre. Efterfølgende blev de afprøvet i praksis og endelig præsenteret og forankret i institutionen.

Forskellige familier har forskellige behov

Midtvejs blev vi dog opmærksomme på, at vi var nødt til at revidere vores forestilling om udvikling af en række principper eller en tjekliste for det gode møde. For da pædagogerne gik i gang med at dele praksisfortæl-

OM

Line Berg libe@via.dk

Lektor ved VIA Socialrådgiveruddannelsen

Line er lektor i socialret ved VIA Socialrådgiveruddannelsen og videnmedarbejder ved program for Børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem. Hun forsker primært i inddragelse af udsatte børn, unge og deres i forældre i det sociale myndighedsarbejde.

OM

Anette Boye Koch abk@via.dk

Ph.d. og docent ved VIA Pædagoguddannelsen

Anette er forskningsleder ved program for børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem, VIA Pædagogik og dannelse.

FLERE, DER TRIVES MERE

linger om møder i daginstitutionen, og vi interviewede forældre om deres oplevelser, blev det meget tydeligt, hvordan alle familier er forskellige og derfor også har forskellige behov og forventninger til et møde.

Pædagogerne spørger rigtig meget, også selv om de kender svaret. Hvad med William, hvad med sproge?. Men jeg kender jo ikke svaret, så lad være med at spørge. Jeg føler mig angrebet af alle de spørgsmål. (Forælder i projektet)

Vores datter har haft nogle problemer med voldsomme udbrud, hvor vi har haft møde med Gitte (pædagog) om, hvordan vi kan hjælpe hende. Vi har snakket om struktur, forberedelse, tid. Det kunne vi godt lide, og vi har også aftalt et møde med hende om problemerne derhjemme. (Forælder i projektet) Projektets ambitioner om at udvikle retningslinjer for ’det gode inddragende møde’ blev altså udfordret af et behov for en fleksibilitet, der tog højde for netop denne store forskellighed. En fleksibilitet, som vi ikke har set afspejlet i den forskningsbaserede viden om mødepraksis, vi startede med at læse os ind i.

En dynamisk refleksionsramme

I stedet for at udvikle retningslinjer opstillede vi derfor en række dogmer. Dogmerne er tænkt som en dynamisk refleksionsramme, som pædagoger og andre professionelle forud for et møde kan gennemgå et ad gangen, hvor de overvejer, hvordan hvert enkelt dogme bringes i spil i netop denne familie og til dette møde.

Der arbejdes altså fleksibelt med de syv dogmer, idet nogle af dem måske vil give mere mening at fokusere på end andre. De skal dog alle berøres allerede ved planlægning af et møde for

Pædagogerne fortæller også, hvordan de opdagede, at fx skoleparathedsskemaer eller skriftlige dagsordener kan forstærke en ulige magtbalance, som ikke er fordrende for et ligeværdigt forældresamarbejde.

Om projektet

Pilotrojektet er forankret i VIAs forskningsprogram for børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem. Målet er at kvalificere mødepraksis i dagtilbud, så inddragelse af familien i højere grad understøttes – med det formål at sikre barnets trivsel i samarbejde med familien.

Fire forskere fra VIA har sammen med et dagtilbud i Skive udviklet en række mødedogmer eller -principper, som senere vil kunne overføres til andre tværprofessionelle sammenhænge.

Undersøgelsen og udviklingen af mødepraksis har afsæt i afprøvede modeller for tværprofessionelle møder om børn. Det kombineret med tiltag på og rundt om mødet, der skal styrke den gensidige tillid, reducere den magtmæssige asymmetri og understøtte familiemedlemmerne i at kunne udtrykke sig på deres egne præmisser.

FLERE, DER TRIVES MERE

at sikre, at den professionelle forud for mødet har tænkt over tilstedeværelse af inddragende elementer, fx at barnet er repræsenteret, og at familiens viden og forståelse vægtes. På samme måde er intentionen med dogmerne, at pædagogerne reflekterer over, hvordan den enkelte familie bedst arbejder for en fælles forståelse af, hvem der efter mødet gør hvad, og hvordan der følges op.

De 7 dogmer for god mødepraksis

- Klare rammer og mulighed for forberedelse - Alternativt mødested overvejes - Barnet er repræsenteret - Mødet giver plads til de gode fortællinger - Sproglig bevidsthed – både kropsligt, verbalt og skriftligt - Familiens viden og forståelse er i centrum hele vejen igennem - Tydelige aftaler om opgaver og opfølgning

Vigtige pointer fra projektet

Udover at være enige i vigtigheden af alle 7 dogmer, står barnets repræsentation på møderne tilbage som meget væsentlig, for at sikre et godt mødeforløb. På nogle af møderne var barnet symbolsk til stede i form af et billede placeret midt på bordet mellem mødedeltagerne. På andre møder bidrog pædagogerne med små videooptagelser af barnet I hverdagssituationer. En pædagog medbragte et børneinterview. En anden et maleri, barnet havde lavet. Udover at huske alle på, hvorfor de var samlet, førte den symbolske tilstedeværelse af barnet på møderne også til, at de andre dogmer kom i spil. Pædagogerne fortæller, hvordan det i højere grad gjorde det lettere at huske de gode fortællinger og sætte familiens forståelse og viden i centrum. Barnets symbolske tilstedeværelse løftede stemningen, som blev præget af flere smil og gode følelser.

Skriftlighed og fine ord forstærker en ulige magtbalance

Pædagogerne fortæller også, hvordan de opdagede, at fx skoleparathedsskemaer eller skriftlige dagsordener kan forstærke en ulige magtbalance, som ikke er fordrende for et ligeværdigt forældresamarbejde.

Referatet skrev jeg selvfølgelig som jeg plejede, men moren kunne ikke rigtig læse det … så jeg sagde: nej, det kan jeg godt forstå, for der står også rigtig-rigtig meget … og så fortalte jeg, hvad jeg havde skrevet. Det var OK. Og så var der også et punkt om, hvad forældrene skulle gøre derhjemme. Der tog jeg bare en rød tusch og så skrev jeg: Kigge og snakke om billeder! Og kigge i bog … jeg tog afsæt i der, hvor jeg fornemmede, at forældrene var.

(Pædagog i projektet)