Danske dagtilbud er internationalt kendte for at bruge natur og udeliv, og dagtilbudsloven indeholder mål om at udvikle det pædagogiske læringsmiljø udenfor. Så det var ikke nyt for pædagogerne at arbejde med uderummet. Alligevel ændrede sundhedsmyndighedernes retningslinjer praksis mange steder. Mange dagtilbud var mere ude og lavede flere og andre ting

udenfor under genåbningen.

Danmarks Evaluerings Instituts (EVA) interviewundersøgelse af daginstitutionspersonale pegede på, at læringsmiljøet på legepladsen kunne rumme mange af de aktiviteter, der før Corona foregik indendørs.

Vi har undersøgt, om det tvungne udeliv under genåbningen har haft betydning for praksis efter- følgende. Det har vi gjort ved at interviewe pædagoger i fem dagtilbud under genåbningen og samlet erfaringerne i en vignet, der danner grundlag for interview med de samme pædagoger igen et år efter. ken i de forskellige dagtilbud, som indgik i vores undersøgelse. I en institution fyldte udeliv i forvejen meget, og sundhedsmyndighedernes retningslinjer medførte kun små justeringer i den efterfølgende hverdag. I en anden institution fortæller en pædagog: ’Vi er kommet frygtelig hurtigt tilbage, i hvert fald til det med, hvornår vi er indenfor og hvornår vi er udenfor’. Her indikerer pædagogen, at det er gået lige rigeligt stærkt med at vende tilbage til den gamle praksis fra før nedlukningen. Måske er der ting, som institutionen kunne have bibeholdt fra erfaringerne under genåbningen, men det er ikke sket.

Blomstrer udelivet?

En anden pædagog fortæller modsat at: ’Vi har en fælles oplevelse af, at det fungerer rigtig godt at være ude. I vores nuværende praksis er vi meget mere ude’ . I dette dagtilbud har de altså opretholdt den ændrede hverdagsstruktur. De er fortsat mere ude, nogle dage allerede fra kl. 7:30.

I nogle af institutionerne er de interviewede pædagoger tilfredse med, at de er tilbage i den normale hverdag, hvor de ofte er på legepladsen efter madpakkerne. I andre institutioner fortæller interviewpersonen, at de er uenige i personalegruppen om, hvor meget de skal være ude.

Man begyndte at tænke lidt mere ud af boksen Pædagogerne fortæller samstemmende i vores interviews, at de fik mange nye idéer til at anvende uderummet til pædagogiske aktiviteter under genåbningen. Der blev afprøvet mange forskellige tiltag:

´Vi blev faktisk rigtig gode til at lave ting med børnene udenfor

… Blandt andet faste båldage

… Vi begyndte også at tage noget legetøj med ud. Vi havde

Om

Om Om

Ph.d. og docent

Karen underviser på VIA læreruddannelsen og er forskningsleder og docent i program for outdoorpædagogik, VIA Pædagogik og dannelse. Karens forskningsfelt er læreres og pædagogers oplevelse af at arbejde ude med børn.

Lektor ved VIA Pædagoguddannelsen

Karen interesserer sig især for outdoor pædagogik og bæredygtig udvikling, og så er hun videnmedarbejder ved Program for outdoorpædagogik, VIA Pædagogik og dannelse.

Lektor ved VIA Pædagoguddannelsen og videnmedarbejder ved Program for outdoorpædagogik, VIA Pædagogik og dannelse malergrej med ud. Det havde vi nok ikke gjort så meget inden. Vi begyndte at tænke lidt mere ud af boksen … Man kan faktisk lave rigtig mange gode ting udenfor. Det handler bare lige om at tænke lidt kreativt og få tingene med ud.’

Nye strukturer blev til faste rutiner fx at spise madpakker udendørs eller, at legetøj, maleaktiviteter og spil kunne foregå på legepladsen. I nogle af institutionerne tog de oftere på tur og fik et større kendskab til lokalområdets skov og muligheder. ’Det var på en måde fedt den - gang under Corona, for argumenterne blev ligesom vendt rundt, og det var ikke til diskussion. Vi skulle bare være ude mest muligt.’

Interviewene peger på, at nogle pædagoger oplever, at de internt skal argumentere for at arbejde udendørs med børnene. Og at de kan komme til kort overfor kollegaer. Med andre ord blev sundhedsmyndighedernes retningslinjer betragtet som en kærkommen pause fra, at udelivspædagogikken var til diskussion.

Så siger det bare svup, og så kommer børnene – ligesom magneter Nogle af pædagogerne udtrykker, at der var mere tid til fordybelse under genåbningen. Metodisk vurdering og dokumentation var sat på pause, og de oplevede, at der var mere tid til det, de selv kalder for – kerneopgaven – samværet med børnene.

Når pædagogerne igangsatte aktiviteter ude, var børnene straks klar til at deltage.

’Det er ikke kun fri leg hele tiden … Men, at man også sætter nogle små ting i gang for dem, der ikke lige har nogen at lege med, eller ikke lige ved, hvad de skal, så kommer de jo hurtigt.’

Konflikter fyldte mindre Pædagogerne peger samlet set på, at der var markant færre konflikter børnene imellem. Måske fordi der var flere voksne. Men måske også fordi, der var bedre plads, og børnene derfor havde lettere ved at trække sig.

’Det er ikke på samme måde udenfor, fordi der bare er højere til loftet og der er knap så meget støj. Der er måske lidt mere rummeligt, også børnene overfor hinanden.’

HVOR SKAL VI HEN, DU

Fortælling

EVA’s interviewundersøgelse af dagtilbudspersonale viser dog, at konflikter udspillede sig mindre synligt udenfor. Det gjorde, at pædagogerne i højere grad måtte være opsøgende over for børnene. Nogle børn udtrykte behov for mere afgrænsede miljøer, end det var muligt under gik, har været strukturelle, ressourcemæssige og personlige forhindringer for at blive ved med at arbejde meget ude.

Under genåbningen efter pandemien fik mange pædagoger erfaringer med at arbejde udenfor. Det førte til flere former for pædagogiske tilrettelagte aktiviteter ude og mangfoldige læringsmiljøer. Undersøgelsen viser, at disse erfaringer har bidraget til et mere varieret og mere bevidst brug af uderummet. Men undersøgelsen peger også på, at nogle pædagoger mangler overbevisende argumenter i praksis. Og at der på trods af lyst til udelivspædago -

Her et år efter genåbningen er uderummet blevet en større og mere integreret i institutionerne nogle steder, hvor andre har bibeholdt tidligere praksis med størstedelen af aktiviteter inde. Børnene kommer ligesom magneter, når pædagogerne igangsætter aktiviteter ude. Og derfor kan nye idéer, kendskab til aktiviteter, prioritering af tid og pædagogernes lyst til at arbejde ude være medvirkende til et styrket udeliv på tværs af læreplanstemaer.

Marie er pædagog i daginstitutionen Sollyset og har arbejdet her i 7 år. Hun beskriver, at før Corona var den pædagogiske hverdag ofte struktureret så de om formiddagen ofte arbejdede med små planlagte og spontane aktiviteter, hvilket de fleste dage foregik inden døre. Efter madpakker gik de på legepladsen, her var ofte fri leg med cykler, rutsjebaner, gynger og små boldspil, og alt efter vejret gik de ind igen omkring kl. 15.

Under Covid-19 restriktionerne i 2020-2021 var alle ude – hele dagen også i regnvejr og rusk! Pædagogerne skabte nye udendørs læringsmiljøer, herunder blandt andet et nyt madpakketelt og en ny måltidskultur. Der blev lavet små kreative værksteder, hvor de blandt andet malede, ligeledes udendørs højtlæsning, morgengymnastik og fælles sang. Generelt igangsatte de nogle anderledes lege og læringsmiljøer udendørs.

Pædagogen Marie beskriver, at hun oplevede, hvordan børnene trivedes ved at være udenfor.

Det kom blandt andet til udtryk ved, at der var færre konflikter, og børnene hurtigt fandt nye legekammerater. Marie fortæller, at hun selv var lidt forbavset over, at det gik så problemfrit i hverdagen med at være så meget uden for. I personalegruppen skal de netop til at tale om, hvilke erfaringer, de tager med sig fra arbejdet i uderummet, og hvilke potentialer, der er, hvilke udfordringer, der er, og hvordan hverdagen skal organiseres.

HVOR SKAL VI HEN, DU