Studerende henter inspiration til deres bachelorprojekt på Island

Cecilie, Lærke og Louise har været en tur på Island i forbindelse med deres bachelorprojekt på pædagoguddannelsen. Det blev til spændende og faglig inspiration til deres bachelorprojekt. Og en dannelsesrejse til den vulkanske ø i det nordlige Atlanterhav.

HVOR SKAL VI HEN, DU

Som en del af bachelorprojektet på pædagoguddannelsen, skal de studerende samarbejde med en pædagogisk institution. Det gjaldt også for Lærke Rau Mindedal, Cecilie Hersted Nygaard

Svensson og Louise Siri Holm, der alle tre har læst til pædagog på VIA. De tre valgte bare, at deres samarbejde med den pædagogiske praksis skulle foregå både i Danmark og Island.

I 11 dage rejste de rundt og besøgte ni forskellige bosteder på Island, hvor de lærte en masse om islandsk specialpædagogik. Det blev til et bachelorprojekt, hvor de sammenlignede specialpædagogikken i Danmark og Island og så på, hvordan begge lande kan lære af hinanden. Vi har talt med de tre nyuddannede pædagoger om deres bachelorprojekt. Og om, hvorfor det er så vigtigt, at pædagogstuderende rejser ud i verden i løbet af deres uddannelse og udveksler viden med pædagoger i andre lande.

Undersøgelser af bosteder på Island og i Danmark

’Vi valgte at tage til Island af flere grunde. Dels ville vi gerne besøge en kultur, der minder om vores egen, og undersøge, hvad vi kan lære af hinanden. Dels havde vi en islandsk kontakt, der kunne hjælpe os med kontakter på Island,’ siger Lærke, og fortsætter:

’Og så er det da ikke nogen hemmelighed, at vi også rigtig gerne ville besøge Island. En spændende ø med så meget fantastisk natur’.

Cecilie, Lærke og Louise har skrevet bachelorprojekt om bosteder for udviklingshæmmede i Danmark og på Island. De har undersøgt, hvordan pædagoger kan forbedre livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede. De besøgte et par bosteder i Danmark og siden ni bosteder på Island. De understreger, at deres konklusioner ikke er dæk- kende for alle bosteder, men kun gælder for de bosteder, de har besøgt.

Centralinstitutioner eller integration i samfundet ’Det var noget af et kulturchok. Pædagogikken på Island er meget forskellig fra den, vi har mødt i Danmark. I Danmark er det pædagogiske område for udviklingshæmmede og bosteder i høj grad præget af besparelser, mens det på Island er højt prioriteret,’ siger Louise.

Ifølge hende skal vi passe på, at vi i Danmark ikke vender tilbage til centralinstitutionerne, som vi gjorde op med i 50’erne. I dag bliver institutionerne i mange tilfælde igen lagt uden for byerne, tæt på de aktivitetscentre, hvor mange af beboerne har deres daglige arbejde. Det kan resultere i, at mange udviklingshæmmede stille og roligt isoleres fra resten af samfundet.

Om Om

Louise Siri Holm louisesiri@hotmail.com

Pædagog i Landsbyen Sølund

Pædagogfaget er så spændende. Du kan vælge så mange forskellige retninger og få så mange forskellige jobs. Boenhed, hjemløse, aktivitetscentre, børn og unge. Den eneste ulempe er, at det er svært at vælge.

Cecilie Hersted Nygaard Svensson sesam.svensson@gmail.com

Pædagog

Vil helst arbejde med at udvikle mennesker inden for social/specialområdet. Jeg vil gerne være et sted, hvor jeg kan være med til at tænke kreativt i at få borgere til at trives.

Lærke Rau Mindedal laerke.rau@live.dk

Pædagog

Vil gerne arbejde med voksne og være med til at skabe et værdigt liv for og med dem. Have opmærksomhed på at se mennesket bag – ikke bare se deres handicap eller hvad de måtte have af udfordringer.

HVOR SKAL VI HEN, DU

’Det er jo ganske effektivt og økonomisk fornuftigt. Men det skaber en oplevelse af isolation og besparelser. På Island, derimod, har de valgt en anden vej. Her tager de afstand fra centralinstitutionerne og skaber bosteder, hvor der max må bo fem beboere hvert sted,’ siger Cecilie. Hun forklarer videre, at på Island ligger bostederne ofte inde i byerne, tæt på andre mennesker og langt fra aktivitetscentrene.

’Fordi beboerne skal integreres og være en del af samfundet.

Og ligesom andre borgere, skal de også opleve, at de tager på arbejde væk fra deres bolig. Og dermed har en rejse hver dag til og fra arbejde’.

Hun fortæller, at de besøgte to aktivitetscentre, der lå tæt på hinanden, bare med en byggegrund imellem sig. Et forslag om at bygge et bosted imellem de to centre, blev pænt afvist af pædagogerne, selvom de faktisk manglede et bosted. Netop fordi de prioriterer, at beboerne skal være en del af samfundet. Og ikke skal isoleres.

Nemt område at spare på Fordi området er prioriteret på Island, har pædagogikken andre muligheder end i Danmark. Fx har pædagogerne for det meste kun ansvar for max to beboere, og i mange aktiviteter koncentrerer pædagogerne sig bare om én beboer.

’Det giver pædagogen mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte og styrke vedkommendes udvikling. Hvor vi i Danmark ofte har travlt og løber så stærkt, at vi knap nok kan nå de helt basale behov,’ siger Lærke.

Hun uddyber og siger, at netop specialområdet inden for udviklingshæmning er et nemt område at spare på, for dem det drejer sig om, har ikke en ligeværdig stemme i samfundet. De er afhængige af, at andre taler deres sag.

Individ eller fællesskab

En af pointerne fra bachelorprojektet er, at på Island er der et udpræget fokus på individet, mens det i Danmark i høj grad ligger på fællesskabet. Det giver forskellige muligheder og begrænsninger, som de studerende har kigget på.

bosteder i høj grad præget af besparelser, mens det på Island er højt prioriteret.

Specialomr Det Er Nemt At Spare P

Netop specialpædagogikken er et nemt område at spare på, fordi det handler om mennesker, der ofte er afhængige af, at andre taler deres sag.

HVOR SKAL VI HEN, DU

Stort Udbytte Af Kulturudveksling

De studerende har lært meget om socialpædagogik ved at sammenligne de to landes forskellige metoder.

’Netop fordi der er så stort fokus på individet, er husene også indrettet, så de tager hensyn til den enkelte. Det betyder blandt andet, at der i flere af de bosteder, vi besøgte, manglede fællesrum med deraf manglende fokus på fællesskabet,’ siger Louise.

Flere steder boede der fem beboere i det samme hus, men i hver sin lejlighed. Det betyder, at beboerne ikke har så gode muligheder for at spise og hygge sig sammen. For netop opmærksomheden på den enkelte beboer gør, at beboerne ofte er alene sammen med deres pædagog og ikke med hinanden.

’Hvis der fx er en beboer, der gerne vil danse ballet, så gør vedkommende det alene sammen med en pædagog. Flere borgere udtrykte faktisk, at de gerne ville være mere sammen med de andre, fx spise sammen. Men det var der ikke altid plads til, fordi hensynet til enkeltes behov vejer over hensynet til fællesskabet,’ siger Cecilie.

Hun fortæller videre, at de fleste bosteder har personbiler og ikke busser, som er mest almindeligt i Danmark.

’Det er fordi, de bare skal kunne transportere den enkelte beboer og én pædagog. Så der var heller ikke så gode muligheder for at tage på fællesture, fordi de ikke har busser’.

Nye måder at tænke pædagogik på I Danmark derimod er arbejdet med fællesskaber en stærk pædagogisk retning, og derfor er bostederne indrettet med fællesrum, fællesspisning og til fællesarrangementer.

’Her er det bare vigtigt at bemærke, at tanken om fællesskaberne ikke kun er skabt på grund af pædagogikken, men mindst lige så meget af prak-

HVOR SKAL VI HEN, DU

tiske og økonomiske hensyn,’ siger Lærke.

Så et væsentligt opmærksomhedspunkt, de tre har lært af deres projekt, er at, hvor fokus på fællesskabet har den største værdi i Danmark, er individet i højsædet på Island. Og de er alle tre enige om, at besøget på de islandske bosteder har været med til at åbne deres øjne for nye måder at tænke socialpædagogik på.

Der er mange flere facetter i forskellen på de to socialpædagogiske retninger, som Cecilie, Lærke og Louise har skrevet om i deres bachelorspeciale. Fx noget om ubalance i magtforholdet, når det kun er én beboer og én pædagog, der sammensætter dagsordenen. Eller, hvordan sikrer pædagogen, at alle får den opmærksomhed, de har behov for, når fællesskabet også defineres ud fra mangel på ressourcer og besparelser?

Om projektet

Hvis du gerne vil vide mere om bachelorprojektet, er du meget velkommen til at kontakte Cecilie, Louise og Lærke.

De vil også gerne være hjælpe med at skaffe kontakt til Ás Styrktarfélag, som er den organisation, der hjalp med at arrangere besøget på de islandske institutioner. De var meget behjælpelige med at strikke programmet sammen og vise deres arbejde, og lade de bachelorstuderende hilse på beboerne. De sørgede også for, at de tre deltog i et møde med den islandske socialminister Guðmundur Ingi Guðbrandsson.

HVOR SKAL VI HEN, DU

Af Brian Theodor Løcke, pædagog